Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Transkript

1 Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

2 Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser Civilsamfund / frivillig sektor / foreninger / lag Frivilligt arbejde Samarbejde mellem det frivillige og det offentlige

3 Det frivillige arbejde i Danmark og Norge

4 1. Større frivilligt arbejde i Norge Norge (og Sverige) er verdensmestre i frivilligt arbejde Betydeligt højere andel af befolkningen arbejder frivilligt end i Danmark inden for idræt, fritid og kultur bolig og lokalsamfund (velforening, boretslag) religion

5 Andel af den voksne befolkning, som inden for det sidste år har udført et frivilligt arbejde, opdelt på lande (pct.) Norge (2009) Sverige (2009) Island (2005) Storbritanien (2005) Danmark (2012) Australien (2007) New Zealand (2009) Tjekkiet (2009) Holland (2002) USA (2009) Canada (2000) Frankrig (2002)

6 Andel af voksne som inden for det seneste år har udført et frivilligt arbejde i Norge (2010) og Danmark (2012) Alle Kultur og kunst Idræt og motion Fritid og hobby Undervisning / skole Sundhed Social indsats Miljø / natur Borettslag / boligforening Velforeninger Politisk arbejde Rådgivning / jura Internationalt Religion Fagligt Andre Norge Danmark

7 2. Større foreningstæthed i Norge Norge har forholdsvis flere foreninger end Danmark Både i større byer og i landdistrikter Men foreningerne er større i Danmark end i Norge (i gennemsnit dobbelt så store)

8 Antal foreninger pr indbyggere Bergen 15,9 Odense 9,6 Hordaland (uden Bergen) 27,9 Fyn (uden Odense) 13,7 Kilde: Wollebæk, Ibsen og Siisiäinen

9 3. Små forskelle på fordelingen af foreninger på samfundsområder Forholdsvis flere kultur-, fritids- og idrætsforeninger i Danmark Forholdsvis lidt flere velfærdsforeninger i Danmark Religiøse foreninger udgør en meget større andel i Norge (Hordaland)

10 Fordelingen af foreninger på Kultur og kunst Idræt Fritid og hobby Miljø Politik mv. Helse og handicap Internationalt Skole og uddannelse Social hjælp Bolig og lokalsamfund Økonomi, fagforeninger mv. Religion og kirke Andet samfundsområder Danmark Norge

11 Foreningsmønsteret i Danmark Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. Filantropi og frivillighed International Religion Arbejde Andre 4,4 2,8 6,7 1 3,9 0,1 1,3 1 1,5 11,3 9,4 13, ,2 Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne Folkeoplysningsområdet N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

12 4. Forskelle på forholdet mellem den frivillige og den offentlige sektor I gennemsnit lidt større offentlig støtte til foreninger i Norge end i Danmark Den offentlige støtte til foreninger er mere lovbestemt i Danmark end i Norge De selvejende institutioners særlige rolle i Danmark

13 Andel af foreningers indkomst fra den offentlige sektor Norge 54,4 Danmark 69,5 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ingen < 1/3 1/3-1/2 > 1/2 100 pct.

14 Fordeling af indtægter i idrætsforeninger i Danmark, Norge og Sverige Kun fra kommunen Primært fra staten Kilde: Ibsen og Seippel. Voluntary organized sport in Denmark and Norway. In Sport in Society. Vol. 13, No. 4, 2010 og SOU 2008:59, side 156

15 Lovbestemt offentlig støtte til foreninger i Danmark Grundloven Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed Folkeoplysningsloven Kommunerne er forpligtet til at støtte a) fritidsundervisning i aftenskoler og b) fritidsaktiviteter for børn og unge i foreninger Facilitetsstøtte Stille kommunale faciliteter gratis til rådighed Betale 2/3 af udgiften til egne eller lejede lokaler og anlæg Aktivitetsstøtte Støtte pr. medlem eller undervisningstime Serviceloven ( 18) Kommunerne skal støtte frivilligt socialt arbejde (typisk efter ansøgning)

16 Lovbestemt offentlig støtte til foreninger i Danmark Støtte til landsorganisationer (overskud fra Danske Spil ) Brugerstyring i offentlige institutioner Menighedsråd (kirke), folkeskole, daginstitutioner m.fl. Skattelovgivning Folk som udfører et frivilligt arbejde kan modtage ca kr. til dækning af udgifter uden at skulle dokumentere disse udgifter og uden at betale skat deraf Skattefradrag for gaver til frivillige og humanitære organisationer

17 De selvejende institutioner i Danmark Private, non-profit, værdibaserede institutioner med en demokratisk valgt ledelse Findes på mange samfundsområder: Grundskoler (15 pct. af børn går i en fri skole Efterskoler og højskoler Børnehaver Plejehjem Idrætsfaciliteter Kulturfaciliteter

18 Mere samarbejde og nye samarbejdsformer

19 BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2010 REGERINGSGRUNDLAGET 2011

20 Store kommunale forventninger til at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Frivilliges involvering i kommunale opgaver. Eller overtagelse af kommunale opgaver.

21 Forskellige samarbejdsformer

22 1. Uafhængig ingen offentlig støtte Andel af foreningers indtægter fra det offentlige Modtager ingen offentlig støtte Mange benytter dog kommunale lokaler til aktiviteter, møder og arrangementer Især grundejerforeninger, hobbyforeninger og interesseforeninger (politiske, faglige, branche mv.)

23 2. Økonomisk støtte uden offentlig indblanding Benytter kommunale lokaler eller faciliteter Modtager kommunal støtte efter bestemte regler Ingen eller lille kommunal styring af, hvordan den kommunale støtte skal bruges Som regel reguleret af lovgivning Folkeoplysningslov og Serviceloven Især idræts-, fritids- og kulturforeninger samt sociale foreninger

24 3. Samarbejde / partnerskab mellem foreninger og kommunale institutioner Andel af foreninger som har samarbejde med kommunen Forskellige former for samarbejde, fx Dele faciliteter og udstyr Deltage i projekt (fx målrettet udsatte grupper) Deltage i udvalg, nævn mv. Især idrætsforeninger, velfærdsforeninger og interesseforeninger

25 4. Foreninger og selvejende institutioner som har en driftsaftale med kommunen Andel af foreninger Formaliseret aftale med specifikke krav til ydelse, økonomisk støtte mv. Som regel på områder, som kommunen har et ansvar for Frie skoler Selvejende børnehaver, plejehjem mv. Kommunale projekter Især idrætsforeninger, velfærdsforeninger og interesseforeninger

26 5. Kommunale institutioner som selv rekrutterer og benytter frivillige Hvor udfører de frivillige deres frivillige indsats? Især bestyrelsesarbejde i offentlige institutioner Men også fx besøgsvenner på plejecentre, lektiehjælpere i skolen

27 Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

28 50 Men meget forskellige forventninger til samarbejdet Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

29 Eksempler på samarbejde

30 Folkeskolen En ny lov for folkeskolen forpligter skolerne til at samarbejde med foreninger, virksomheder m.fl. i lokalsamfundet Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Fx Idrætsforeninger som står for aktiviteter i skolen Ældre som giver frivillig lektiehjælp

31 Plejehjem De fleste plejehjem / plejecentre benytter frivillige Nogle samarbejder derom med ældreforeninger Andre rekrutterer selv frivillige Store forskelle fra kommune til kommune på hvor meget det betyder De frivillige står især for sociale aktiviteter

32 Frivilliges aktiviteter på plejecentre Motions- og gymnastikaktiviteter 6% Kreative aktiviteter 21% Indendørs socialt samvær 44% Udendørs socialt samvær 13% Hjælp til praktiske opgave 10% Ledsager til beboerne 4% Planlægning og koordinering 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

33 Helse Fx samarbejde mellem kommune og idrætsforeninger om aktiviteter for fysisk inaktive børn og voksne: Motion på recept Introduktionsforløb i kommunalt helsecenter med fortsættelse i foreninger Særlige aktiviteter for fysisk inaktive børn Skydning for børn med ADHD Træning i varmtvandsbassin for personer med gigt Samarbejde med patientforeninger

34 Naturpleje Foreninger der passer grønne områder, som er kommunale / offentlige Høslætforeninger

35 Jobskabelse Frivillige kan give en anden form for støtte, der ikke forbundet med trusler om fratagelse af understøttelse, kontanthjælp mv. (de har ingen myndigheds-rolle ) Frivillige mentorer Frivillige med stor arbejdslivserfaring Rotary ol. yder flere steder en sådan frivillig indsats En del frivillighedscentre gør det også

36 Lokalsamfundsudvikling Udvikling af landsbyer Fx forsøg med energi- og klimaprojekter Etablering af grønne områder, fritidsarealer, legepladser for børn mv. Udvikling af udsatte boligområder (ghettoer) Ex fra Vollsmose i Odense Kommune

37 En ny form for samarbejde: Tre former for leg

38 1. Parallel leg Foreningerne organiserer en række aktiviteter, som medlemmerne interesserer sig for. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil.

39 2. Rolleleg De foreninger, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen eller kommunale institutioner om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. om aktiviteter i kommunale skoler, børnehaver mv.. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver. Man samarbejder men har hver sin rolle

40 3. Organiseret leg Her er det kommunen, der organiserer legen. Støtten gives til foreninger, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og at medarbejderne skal være uddannet. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

41 Samskabelse Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi sammen kan skabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer (Frivilligrådet) Frivilligheden opfattes som en ressource (kvantitativt og kvalitativt) Den offentlige interesse går ud på at inddrage frivillige i løsningen af offentlige opgaver Idealet er samarbejde og konsensus Demokratisk selvstyre Fælles opgaver og velfærd varetages af demokratiske sammenslutninger med eller uden støtte fra det offentlige (Paul Hirst 1994) Frivilligt arbejde er en måde at bidrage til selvstyret Den offentlige interesse går ud på at støtte en demokratisk organisering af interesser Idealet er selvstyre, mangfoldighed og kamp for værdier og interesser

42 Hvordan kan kommunerne fremme frivilligt arbejde?

43 1. Kampagner og oplysning Oplysningskampagne (Nyborg Kommune: Bliv frivillig for en dag ) Oprettelse af frivilligheds-portal: Oplysning om frivilligt arbejde på møder (fx forældremøder i daginstitutioner og skoler) Formidle mulighederne for frivilligt arbejde til tilflyttere, ledige mv. (se Nyborg Kommune) Markedsføring af foreninger, opgaver for frivillige mv. Frivillighedens Hus der kan guide potentielle frivillige Frivillighedens Dag med uddeling af Frivillighedens Pris, Årets ildsjæl ol.

44 2. Kurser og uddannelse Tilbyde kurser for frivillige og potentielle frivillige Anden form for læring og kvalificering af frivillige

45 3. Projekter Engagere frivillige i kommunale institutioner og opgaver, fx Lektiehjælp i skolerne Buskørsel for ældrecenter Frivillige madguider Frivillige motionsvenner

46 4. Partnerskaber Engagere foreninger i nye opgaver Motion for fysisk inaktive i idrætsforeninger Besøgsvenner i pensionistforeninger Naturpleje i grundejerforeninger, naturfredningsforeninger, Høslætforeninger ol. Fremme dannelsen af nye foreninger på områder, hvor der mangler, fx Ældre i bevægelse Livsstilsklubber Musik for børn

47 5. Gode rammevilkår Let adgang til at benytte kommunale lokaler Kommunal støtte og tydeligere regler derfor Én indgang til kommunen Kurser og uddannelse Rådgivning til foreninger og frivillige Bl.a. til oprettelse af nye foreninger, til udarbejdelse af ansøgninger til fonde mv.

48 6. Forskellige støtteformer Velfærd Demokrati Grundstøtte Ret til gratis benyttelse af offentlige faciliteter Skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering Ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Offentlige støtte til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper. Foreningen bestemmer værdigrundlag, metode mv. Driftsstøtte Økonomisk støtte til non-profit velfærdsproduktion. Det offentlige fastlægger kvalitetskrav x X X X x x

49 7. Ændret ansvarsfordeling Brugerstyring med reel indflydelse i de kommunale institutioner, fx Daginstitutioner, skoler og kommunale fritidsfaciliteter Overlad lokale opgaver til grundejer-foreninger eller beboerforeninger, fx Affaldsindsamling Pasning af stier, veje, diger mv. Ansvar for lokale legepladser Overlad kommunalt definerede (lovbestemte) opgaver til foreninger og frivillige, fx Musikskolen Børnepasning ( frie børnehaver)