Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet
|
|
|
- Stine Skov
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
2 Hvad er en frivillig organisation?
3 Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Pi Privat t/ikk ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, illi dvs. at medlemskab / deltagelse l og en del af arbejdet er frivilligt.
4 Tre organisationsformer - Foreninger (medlemsbaserede) - Selvejende institutioner - Almennyttige fonde
5 Organisationstyper i den grå zone Fi Friskoler og private grundskoler De frie kostskoler Almene boligorganisationer Folkekirken Kooperativer Andelsboligforeninger A-kasser Hjemmeværnet Offentlige fonde og selvejende institutioner Selvhjælpsgrupper
6 Non-profit Privat / ikke offentlig Deltagelse er frivillig Frie skoler JA JA JA JA /? JA Frie JA JA JA JA /? JA kostskoler Kooperativer JA NEJ /? JA JA JA Folkekirken JA JA NEJ /?? JA /? JA Bolig- JA JA JA NEJ /? JA selskaber JA NEJ /? JA JA JA A-kasser JA JA JA NEJ /???? Hjemme- JA JA NEJ /?? NEJ /?? JA Værnet Offentlige fonde og inst Organisation Selvbestemmende Andelsboligforen. Selvhjælpsgrupper JA JA NEJ NEJ /?? NEJ NEJ JA JA JA JA
7 Hjemmeværnet Almene boligorganisationer Frie kostskoler Foreninger Selvhjælpsgrupper A-kasserne Frivillige organisationer Selvejende institutioner Almennyttige (med driftsaftale med fonde offentlige) Frie og private grundskoler Kooperativerne Folkekirken
8 Større eller mindre foreningsliv?
9 Vækst i foreningslivet Fortsat t t vækst i antallet t af foreninger Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde
10 Foreningernes fordeling på alder - Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Stiftet før Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion N = 1586 Arbejde Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
11 Foreningernes mangfoldighed g
12 Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger i - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner
13 Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger g - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner
14 Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile il rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse
15 Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger i - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner
16 Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger
17 Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder Kultur, idræt og fritid KULTUR OG FRITID Social, sundhed og undervisning VELFÆRD Politik, religion, miljø, internationalt BUDSKABER Lokalsamfund og bolig LOKALSAMFUND Branche-, fag- og professionsforeninger f i ARBEJDE Andre Pct.
18 Foreningerne i Fyns Amt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Folke- oplysningsområdet Undervisning Sundhed Social indsats Frivilligt socialt arbejde Miljø og natur Politik, jura mv. International Religion Lokalsamfund og bolig Kampen for og om værdierne Lokalsamfund N = 5765 Arbejde Fagligt arbejde, branche. og profession Andre Pct.
19 Forskelle på udbredelsen Fire forklaringer
20 Kilde: Thøgersen 2006
21 1. Borgernes forudsætninger Foreningstætheden afhænger af 1. borgeres involvering og engagement 2. som antages, at afhænge af borgernes alder, uddannelse, økonomi mv., 3. og derfor antages det, at befolkningssammensætningen har indvirkning på, hvor mange foreninger, der oprettes og holdes i live. (økonomisk, kulturel og social kapital) Bottom up perspektiv
22 2. Muligheder 1. Udbredelsen d af foreninger og selvejende institutioner afhænger af vilkårene for at være en frivillig organisation. 1. Her tænkes især på de betingelser, som kommunen giver i form af offentlig støtte, faciliteter til aktiviteter og en positiv holdning til frivillige initiativer. Top down perspektiv: Inspireret af bl.a. Ressourceafhængighedsteorien og ny-institutionel organisationsteori
23 3. Nødvendighed Antager, at der er forskel på, hvor nødvendig en forening er i et lokalområde. På nogle foreningsområder er der kun én forening i hver kommune. I kommuner med lang afstand til større byer, vil behovet for en forening på et bestemt område være større end i områder tæt på større byer, hvor tilsvarende foreninger eller kommercielle tilbud overflødiggør dannelsen af en forening. Inspireret af bl.a. organisationsøkologien
24 4. Traditionen De fleste foreninger er dannet for adskillige årtier siden, og som andre organisationer har de en evne til at overleve ud over den tid, hvor særlige interesser og frivillige initiativer førte til oprettelsen Ud fra denne antagelse skal det aktuelle billede af den frivillige sektor forstås ud fra de interesser, konflikter og modsætninger, der har præget et område gennem årene. Inspireret af historisk institutionel teori.
25 Bivariate sammenhænge med tætheden af tre foreningstyper Alle Aktivitets- Interesse og Velfærds- Indikatorer foreninger foreninger budskabsforeninger foreninger Borgernes forudsætninger Andel med videregående uddannelse 0,200-0,007 0,435** 0,030 Gennemsnitlig familieindkomst 0,163 0,038 0,302 0,144 Andel indbyggere 7-16 år -0, , , , Andel indbyggere over 65 år -0,209-0,094-0,341* -0,034 Nødvendighed Kommunestørrelse 0,420** 0,133 0,699** 0,090 Urbanisering 0,086-0,027 0,291-0,005 Afstand til større bysamfund 1) (dummy) 0,159 0,255 0,106-0,133 Mulighedsstruktur Faciliteter 0,332* 0,233 0,273-0, Politisk dominans -0,258-0,096-0,419** -0,166 Støtte efter folkeoplysningsloven 2) -0,020 0, Støtte tt efter ,
26 Fire former for engagement
27 Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL)SAMFUND orienteret - Socialt mødested -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Social kapital) (Kommunitarisme)
28 Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
29 Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Landsorganisationer Lokalforeninger Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre
30 Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
31 Har foreningen / organisationen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.
32 FOLKELIG OPLYSNING. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på Folkelig oplysning Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.
33 KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter it t bygger på kristne værdier Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.
34 LIBERALE / BORGERLIVE VÆRDIER. Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.
35 KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter it t bygger på kristne værdier Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre Pct.
36 Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
37 Det geografiske område for foreningens virksomhed Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalt Hele kommunen Større område Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1761 P <.001 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt
38 Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Alle Foreninger på Fyn Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = % 20% 40% 60% 80% 100% P <.001
39 Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND - Mødes om at gøre noget sammen - stærke bånd indadtil - stærke bånd udadtil (kommunitarisme) (Social kapital)
40 Kultur og fritidsaktivitet Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = P <.001
41 Social indsats 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies 1) Undervisning -Social støtte og omsorg - Velgørenhed / forsorg - Udsatte grupper - Selvhjælp - Besøgstjeneste - Støtte til sociale institutioner Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = P<.001
42 Sundhed og sygdom 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies 1) Undervisning - Handicap - Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse - Misbrug af forskellig slags Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = P <.001
43 Konsensus- eller konfliktorienteret 1 2 Konflikt- Foreningen er i Det er meget vigtigt orienteret opposition til dominerende for os at overbevise andre om vores holdninger i ideer samfundet Konsen- sus- Foreningen er i overensstemmelse Det er ikke vigtigt for os at overbevise orienteret med gængse holdninger i samfundet andre om vores ideer
44 Medlems- eller samfundsorienteret 1 Medlems-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne Samfunds-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede. 2 Foreningen er først og fremmest en forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)
45 4 INTERESSEFORENING IDÉBESTEMTE FORENING Kon nflikt ver rsus kon sensuso orientere et 3,5 3 2,5 2 Arbejde Fritid Idræt Politik mv. Miljø Sundhed ALLE FORENINGER Sociale Kultur Internationale aktiviteter Religion ALLE LANDSORGANISATIONER Skole og undervisning Bolig og lokalsamfund 1,5 AKTIVITETSFORENING LOKALFORENING 1,5 2 2,5 3 3,5 Medlems- versus samfundsorienteret
46 Forandring af den frivillige sektor? INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
47
48
Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad er en frivillig / nonprofit organisation? Definition af frivillige, non-profit
Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt
Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet [email protected] Myter om foreningsliv og frivilligt
Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan?
Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Idealer, trusler og forventninger Idealerne for
Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet
Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser
Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen
Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra
Foreningslivet i Danmark
Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Januar 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Metode...
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011
Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet [email protected]
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet
Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50
Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!
Budskabet: Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis! 8. maj 2012 2 Demenspatienter 2011 2040: 155.000 150.000 130.000 110.000 130.000 90.000 70.000 50.000 100.000 85.000 Kilde: Nationalt Videnscenter
Er partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund
Er partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund Partnerskaber mellem offentlige og frivillige aktører Relativ begrænset viden MEN meget positiv opfattelse
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Nye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: [email protected] FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
FORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6
FORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER 2018 Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6 Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark. Thomas P. Boje Roskilde Universitet
Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark Thomas P. Boje Roskilde Universitet Formål Den samfundsmæssige betydning af den frivillige nonprofit sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt
Idrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Foreningsidrætten i Danmark
Foreningsidrætten i Danmark Udvikling og udfordringer Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Foreningsidrætten i Danmark
Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?
Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Frivillighedsundersøgelse
+ 0 IP. nr.: Int. nr.: Frivillighedsundersøgelse Us. 4529 September-December 2012 + 0 + 0 + 0 + 1 Tekst 1: Først vil jeg gerne stille nogle spørgsmål om dig selv og andre i din husstand. 1. Hvor mange
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Velkommen til Ghetto Bingo!
Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere
Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012
Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
