Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2017 (OR. en) 6266/1/17 REV 1 NOTE fra: til: SOC 88 EMPL 58 ECOFIN 88 EDUC 43 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 5927/17 SOC 64 EMPL 45 ECOFIN 67 EDUC 34 Vedr.: Den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen 2017: Politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne Udkast til Rådets konklusioner Vedlagt følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, der er udarbejdet i fællesskab af Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. Konklusionerne blev forelagt for Socialgruppen den 16. februar 2017. Den ungarske delegation opretholder sit forbehold med hensyn til punkt 9. De Faste Repræsentanters Komité henstiller til Rådet, at det vedtager disse konklusioner på samlingen i EPSCO-Rådet den 3. marts 2017. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 1 DG B 1C DA
BILAG Den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen 2017: Politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne Udkast til Rådets konklusioner RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING: 1. Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU er blevet forbedret i en periode med moderat og mere jobintensiv økonomisk genopretning. Næsten alle medlemsstater oplever økonomisk vækst, selv om der stadig er markante forskelle. 2. Arbejdsløshedsprocenten i EU var på 8,3 % i oktober 2016, hvilket er det laveste niveau siden 2009. Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden blev ligeledes ved med at falde. Til trods for denne positive tendens er antallet i alle tre grupper fortsat foruroligende højt i en række medlemsstater. Samtidig oversteg beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 20-64 år med 71,1 % i andet kvartal af 2016 for første gang beskæftigelsesfrekvensen i 2008. Hvis vi arbejder på at bevare denne positive tendens, kan Europa 2020-strategiens mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder være nået senest i 2020. 3. I mange medlemsstater fortsatte husstandsindkomsterne med at stige i 2015, hovedsagelig på grund af større økonomisk aktivitet og forbedrede forhold på arbejdsmarkedet. Det samlede antal personer i EU, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, er begyndt at falde og nærmer sig sit 2008-niveau, men det ligger dog fortsat på et meget højt niveau 118 mio. mennesker eller 23,7 % af den samlede befolkning i 2015 hvilket er langt fra at nå Europa 2020-målet for fattigdom og social udstødelse. Børnefattigdom er fortsat en stor udfordring med 26,1 mio. børn, der i EU-28 lever i risiko for fattigdom eller social udstødelse. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 2
4. Den samlede ulighed i indkomst ligger på et højt niveau med markante forskelle på tværs af EU. En høj grad af ulighed kan reducere økonomiens samlede produktion og potentialet for holdbar og inklusiv vækst, SOM UNDERSTREGER FØLGENDE: 5. Det er ikke tid til at hvile på laurbærrene, og der bør efterstræbes opadgående konvergens inden for beskæftigelsesmæssige og sociale resultater. Kontinuiteten i de politiske prioriteter i Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 støttes derfor kraftigt; her fokuseres fortsat på den positive udviklingstrekant med øgede investeringer, strukturreformer og ansvarlige finanspolitikker. 6. Den rolle, som den fælles rapport om beskæftigelsen spiller med hensyn til at identificere de arbejdsmarkedsrelaterede og sociale udfordringer, er blevet styrket og har fremmet det politiske ejerskab af resultaterne. 7. Den yderligere styrkelse af sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål i hele efterårspakken, som markerer starten på det europæiske semester 2017, hilses varmt velkommen. 8. Det opfattes som positivt, at der lægges vægt på investeringer generelt og i særdeleshed på bæredygtige sociale investeringer. Dette ledsages af en anerkendelse af, at der er behov for yderligere tiltag for at tackle ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed og fremme jobskabelse, deltagelse på arbejdsmarkedet (navnlig for kvinder), en passende udvikling af færdigheder og kompetencer samt adgang til sundheds- og socialydelser af høj kvalitet, navnlig børnepasningsordninger og plejeordninger for andre omsorgskrævende personer. Der bør opretholdes en passende balance mellem en universel og en målrettet tilgang inden for social beskyttelse. 9. Indvirkningen af den stærke tilstrømning af flygtninge på medlemsstaternes beskæftigelse og sociale beskyttelsessystemer har været asymmetrisk og bør overvåges. En hurtig og effektiv integration af de nyankomne personer i samfundet og på arbejdsmarkedet er vigtig for samhørigheden og velfærden i EU. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 3
10. Globaliseringen, de demografiske ændringer og den teknologiske og miljømæssige udvikling giver både udfordringer og muligheder for jobvækst, jobstrukturer og jobkvalitet, arbejdsvilkår og social inklusion. I denne sammenhæng anses udvikling af færdigheder og kompetencer og investering i menneskelig kapital for at være af afgørende betydning, således at alle har lige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelses- og socialpolitikkerne bør tage hensyn til udviklingen af nye forretningsmodeller og nye former for arbejde. På grundlag af den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen er følgende retningslinjer på det beskæftigelses- og socialpolitiske område vigtige: Støtte til jobskabelse, jobkvalitet og deltagelse på arbejdsmarkedet 11. Reformindsatsen bør fortsat have særligt fokus på jobskabelse, mens der bør gøres en større indsats for at fremme skabelsen af kvalitetsjob (herunder i nye former for arbejde), fjerne hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske arbejdsmarkedssegmentering, tackle fattigdom blandt personer i arbejde og sætte ind over for sort arbejde, sikre smidige overgange og yde passende indkomststøtte samt aktiverings- og støttetjenester af høj kvalitet. Fleksible og pålidelige kontraktlige ordninger, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og omfattende strategier for livslang læring kan bidrage til at bekæmpe arbejdsløshed, fremme jobvækst og hjælpe arbejdsmarkederne med at tilpasse sig den ændrede økonomiske situation. 12. Lønudviklingen har på linje med produktiviteten bidraget positivt til afbalanceret vækst i de enkelte lande og inden for euroområdet som helhed. Lønfastsættelsessystemerne bør være effektive med hensyn til både at støtte jobskabelse og skabe reallønsfremgang, samtidig med at den nationale praksis og arbejdsmarkedsparternes rolle respekteres. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 4
13. Skatte- og socialsikringssystemernes rolle bør udnyttes for at begrænse manglende incitamenter til at komme i arbejde og øge nettolønnen, navnlig for lavtlønnede, og for at sænke beskatningen med henblik på at fremme beskæftigelsen. En lavere og veludformet skat på arbejde kan bidrage til at stimulere vækst i beskæftigelsen og dermed mindske uligheder, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på skatteområdet respekteres, og der tages hensyn til de vigtige aspekter af finansieringen af social sikring og de strukturelle forskelle mellem medlemsstaternes sociale beskyttelsessystemer. En yderligere indsats for at tackle ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed 14. EU's ungdomsgaranti og ungdomsbeskæftigelsesinitiativ har vist deres værd som drivkræfter for strukturreformer, men medlemsstaterne er nødt til at fastholde momentum i deres bestræbelser på at tackle ungdomsarbejdsløshed, navnlig i de regioner, som har det største behov. Medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsmarkedsinstitutionerne, navnlig de offentlige arbejdsformidlinger, har den nødvendige kapacitet til fuldt ud at gennemføre garantien. Det strukturelle samarbejde med uddannelsessystemerne og de sociale beskyttelsessystemer bør styrkes yderligere, og der bør i højere grad tages hensyn til diversiteten i befolkningsgruppen bestående af unge NEET'er, navnlig dem, der er sværest at nå. 15. I visse regioner udgør langtidsledigheden stadig næsten 50 % af den samlede arbejdsløshed med negative konsekvenser for forringelsen af færdigheder og kompetencer, lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og højere risiko for fattigdom og social udstødelse. Det bør fortsat være en prioritet for medlemsstaterne at adressere nøgleudfordringer i forbindelse med langtidsledighed og gennemfør Rådets henstilling om integrering af langtidsledige med henblik på at tilbyde individualiseret støtte og forbedre koordineringen mellem arbejdsformidlinger og andre aktører. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 5
Forbedring af kvinders resultater på arbejdsmarkedet og reduktion af lønforskellene mellem kvinder og mænd 16. Der er behov for foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejds- og familieliv for både mænd og kvinder, som skal integreres i politikudformningen, herunder gennem adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger og plejeordninger af høj kvalitet for andre omsorgskrævende personer, samt foranstaltninger til at undgå negative skatteincitamenter for sekundære forsørgere. Den kønsbestemte lønforskel og den kønsbestemte forskel i pensionsdækning samt kønsforskelle i forbindelse med fattigdom og social udstødelse bør også gøres mere synlige, og der bør gøres en større indsats for at mindske dem. Moderne uddannelsessystemer, der sikrer effektiv udvikling af færdigheder og kompetencer samt opkvalificering 17. Velfungerende og fleksible arbejdsmarkeder kræver færdigheder og kompetencer, der ikke kun imødekommer den nuværende efterspørgsel efter arbejdskraft, men også giver mulighed for yderligere udvikling, navnlig i forbindelse med de stigende mangler på arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa bør reformerne fokusere på fortsat investering i udviklingen af færdigheder og kompetencer blandt unge og voksne, lige fra de grundlæggende regne- og læsefærdigheder til finansielle, iværksættermæssige, grønne og digitale færdigheder og kompetencer, bedre afstemning af færdigheder og kompetencer med arbejdsmarkedets behov (herunder bedre prognoser om, hvilke færdigheder og kompetencer der bliver behov for) og udnyttelse af potentialet i arbejdsbaseret læring af høj kvalitet. Forbedring af erhvervsuddannelserne, herunder gennem fremme af fleksible læringsforløb, bør hjælpe folk til livslang udvikling af overførbare færdigheder og kompetencer. Fremme af passende og bæredygtige sociale beskyttelsessystemer med vægt på sociale investeringer og social inklusion 18. Medlemsstaterne bør yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, hvilket dermed bidrager til beskyttelse af levestandarder og forebyggelse af fattigdom og uligheder. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 6
19. Spørgsmålet om inklusion kræver øget bevidsthed på alle niveauer om politikkers og reformers fordelingsmæssige virkning. Ved udformningen af uddannelsessystemerne, arbejdsmarkedet, sundhedssystemerne og de sociale beskyttelsessystemer bør der arbejdes på at fremme social deltagelse for alle. Skatte- og socialsikringssystemer, lønfastsættelse, uddannelse, færdigheder og kompetencer, sociale tjenesteydelser og sundhedssystemer er områder, hvor koordinerede og effektive tiltag har potentiale til at mindske uligheder og fremme lige muligheder. En høj grad af ulighed kan faktisk reducere økonomiens produktion, potentialet for holdbar vækst og den samlede konkurrenceevne i EU. 20. Politiske reformer baseret på en tilgang med aktiv inklusion, der kombinerer passende indkomststøtte, aktiverings- og støttetjenester af høj kvalitet og støtte til (re)integration på arbejdsmarkedet er fortsat afgørende og er effektive og bæredygtige måder at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på. Dette indebærer sikring af socialsikringsordningernes tilstrækkelighed, dækning og anvendelse, større bestræbelser på at indføre og tilbyde integrerede og individualiserede tjenester samt større incitamenter til at arbejde. 21. For at bekæmpe børnefattigdom og bryde den cyklus af fattigdom og social udstødelse, der går i arv mellem generationer, kræves der integrerede strategier, som kombinerer forebyggelse og støtte. Disse strategier bør tage sigte på at støtte forældres adgang til arbejdsmarkedet og fremme forebyggende tilgange gennem tidlig indgriben og øget støtte til familier. 22. Reformer på sundhedsområdet bør sikre universel adgang til rettidige patientorienterede sundhedsydelser af høj kvalitet, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig og bæredygtig finansiering heraf og gøres fuld brug af omkostningseffektive innovationer og teknologiske udviklinger og en tilstrækkelig arbejdsstyrke. Behovet for sundhedspleje bør ikke forårsage fattigdom eller økonomiske problemer, og sundhedssystemernes positive bidrag til befolkningens sundhed og den økonomiske fremgang bør støttes. Der bør lægges mere vægt på forebyggelse. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 7
23. Reformer inden for langtidspleje bør sigte mod at opnå bæredygtighed og adgang til passende og økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet med større fokus på forebyggelse. Dette kan kræve et skift fra en overvejende reaktiv til en stadig mere proaktiv politisk tilgang og styrke effektiv langtidspleje af høj kvalitet og integrationen af social- og sundhedsomsorgselementerne i leveringen af langtidspleje. Der bør tilskyndes til social innovation inden for langtidspleje. 24. Indsatsen for at tackle konsekvenserne af befolkningens aldring og fremme et længere arbejdsliv har sat skub i omfattende pensionsreformer i de seneste år. Denne indsats bør fortsætte, men der må gøres mere for at sikre fremtidige pensioners tilstrækkelighed, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed bevares. For at sikre tilstrækkelige og bæredygtige pensioner i fremtiden vil det være afgørende at mindske arbejdsløsheden og fremme længere erhvervsaktivitet, herunder gennem adgang til passende politikker, der fremmer balance mellem arbejds- og familieliv, og modernisering af arbejdsmiljøet for så vidt angår sundhedsog sikkerhedsbestemmelser. Supplerende pensionsordninger og andre pensionsopsparinger kan også spille en positiv rolle i en række medlemsstater. Sikring af en effektiv social dialog 25. En effektiv social dialog for så vidt angår praksis og forhold på nationalt plan er afgørende for at sikre mere fair og effektive reformer og øge ejerskabet af politikudformningen, OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL 26. at afspejle prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2017, den fælles rapport om beskæftigelsen og disse rådskonklusioner i deres nationale reformprogrammer og gennemføre de politikker, der er nødvendige med henblik på at efterkomme de landespecifikke henstillinger for 2016 27. at øge indsatsen for at nå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder og målet for fattigdom og social udstødelse om senest i 2020 at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for den risiko for fattigdom og social udstødelse, som de står over for 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 8
28. at fortsætte og om nødvendigt styrke inddragelsen af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i arbejdet med det europæiske semester på nationalt plan, hvor det er relevant, og tage hensyn til nøglebudskaberne fra EMCO's gennemgang fra 2016 af arbejdsmarkedets parters deltagelse i semestret OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL 29. fortsat at styrke sit fokus på beskæftigelse og sociale spørgsmål inden for det europæiske semester 30. at samarbejde med medlemsstaterne om at finde frem til de bedste måder, hvorpå man kan støtte, finansiere og effektivt gennemføre strukturreformer, idet der bygges videre på det europæiske semesters eksisterende instrumenter, med henblik på at fremme den opadgående konvergens inden for beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, idet der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og undgås en udifferentieret tilgang OPFORDRER BESKÆFTIGELSESUDVALGET OG UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE TIL 31. i samarbejde med Kommissionen at fortsætte deres arbejde vedrørende udvikling af mulige eksempler på benchmarking i forbindelse med beskæftigelses- og socialpolitikkerne og resultaterne heraf og udveksling af god praksis på forskellige politikområder 32. at arbejde tæt sammen med Kommissionen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 33. at fortsætte deres arbejde vedrørende multilateral og tematisk overvågning for at give Rådet et evidensgrundlag for drøftelser i processen med det europæiske semester sammen med overvågningen og analyserne fra resultattavlen med beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, overvågningen af beskæftigelsesresultater og overvågningen af resultaterne for social beskyttelse og undersøge mulighederne for yderligere tilpasning af disse instrumenter 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 9
34. at arbejde tæt sammen med andre rådgivende udvalg og parter på områder med delt kompetence for at sikre sammenhængende politiske drøftelser og afgørelser, særlig inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Uddannelsesudvalget og Folkesundhedsgruppen på Højt Plan, hvorved der sikres en afbalanceret hensyntagen til økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål 35. at bygge videre på de positive erfaringer fra Beskæftigelsesudvalgets første gennemgang med arbejdsmarkedets parter om deres rolle på nationalt plan i det europæiske semester. 6266/1/17 REV 1 lma/lma/bh 10