Afsluttende rapport. Det sociale topmøde om fair job og vækst, afholdt i Göteborg i Sverige den 17. november 2017

Transkript

1 Afsluttende rapport Det sociale topmøde om fair job og vækst, afholdt i Göteborg i Sverige den 17. november 2017

2 Den 17. november 2017 mødtes de europæiske stats- og regeringschefer med EU s institutioner, arbejdsmarkedsparterne, civilsamfundet, studerende og førende eksperter på det sociale topmøde om fair job og vækst, som blev afholdt i Göteborg af den svenske regering og Europa-Kommissionen. Topmødet, som fandt sted otte måneder efter højtideligholdelsen af 60-årsdagen for Romtraktaterne, var en enestående mulighed for ledere og interessenter for at drøfte emner, der berører borgernes hverdagsliv. Dette bidrog således til debatten om EU s fremtid, der blev indledt på topmødet i Bratislava og præget af Europa-Kommissionens hvidbog og de fem efterfølgende oplæg, navnlig det om Europas sociale dimension, som blev fremlagt tidligere på året. På det sociale topmøde om fair job og vækst blev der fokuseret på, hvordan man kan fremme inklusiv vækst, skabe fair job og fremme lige muligheder for alle mænd og kvinder, samtidig med at de fælles udfordringer og de righoldige erfaringer rundt om i Europa anerkendes. Drøftelserne foregik under unikke, åbne og interaktive former med det resultat, at forskellige synsvinkler kom til udtryk og forskellige løsninger blev drøftet, alt under hensyntagen til både de fælles udfordringer og til de særlige forhold i hvert lands situation og prioriteter. Via livestream havde borgere i hele Europa mulighed for at følge drøftelserne i realtid. På topmødet fik deltagerne lejlighed til at forny deres tilsagn om et fælles ansvar for at løfte de udfordringer, som vores arbejdsmarkeder står over for på alle niveauer. Det blev understreget, at beskæftigelse og sociale fremskridt først og fremmest skal gennemføres i den konkrete virkelighed. De righoldige erfaringer, der blev delt, vil tjene som inspiration for regeringer og interessenter for, hvordan de fremover kan udforme og gennemføre politikker. Behovet for at fremme konvergens af vores økonomier og samfund bør nås gennem en indsats på alle niveauer, også blandt arbejdsmarkedets parter. Samtidig med at der tages hensyn til mangfoldigheden af sociale traditioner i hele Europa, bør der træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet, sikre rimelige ansættelses- og arbejdsvilkår og støtte jobmobilitet. 1. På topmødet blev den europæiske søjle for sociale rettigheder proklameret af Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Dette afspejler det fælles ansvar og behovet for en fælles indsats fra alle regeringsniveauer, fra arbejdsmarkedets parter og fra civilsamfundet for at skabe et stærkt socialt Europa. Den europæiske søjle for sociale rettigheder er udtryk for de principper og rettigheder, der er afgørende for at skabe fair og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i Europa i det 21. århundrede. Forud for topmødet nåede arbejdsmarkedets parter på EU-plan til enighed om en fælles erklæring, der beskriver, hvordan de kan bidrage til fair job og vækst i fremtiden.

3 I lyset af Det Europæiske Råds forestående møde i december måned og som led i den overordnede dialog om Europas fremtid, viste drøftelserne, at der er bred enighed om behovet for, at Europa bliver udstyret med en stærk og håndgribelig social dimension. Fremover vil såvel økonomisk som social udvikling være af afgørende betydning. The Summit recalled the need to put people first through joint efforts at all levels, and to further develop the social dimension of the Union based on a shared commitment and established competences. As a first next step, the following should be taken forward: Der blev på topmødet mindet om behovet for at sætte mennesket i centrum gennem en fælles indsats på alle niveauer og at videreudvikle Unionens sociale dimension på grundlag af fælles engagement og fastlagte kompetencer. Som et første skridt fremad bør der arbejdes videre med følgende: - gennemførelse af de principper og rettigheder, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig gennem det europæiske semester for samordning af politikker, og i medlemsstaternes nationale reformprogrammer for fremme af en velfungerende social dialog på alle niveauer, herunder en ny start for social dialog på EU-plan - hastige fremskridt i igangværende arbejde vedrørende sociale og arbejdmarkedsmæssige spørgsmål på EU-plan, heriblandt udstationering af arbejdstagere, koordinering af sociale sikringsordninger, balance mellem arbejds- og privatliv og den europæiske lov om tilgængelighed, samt parathed til hurtigt at undersøge de fremtidige initiativer, som blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for opfølgning på prioriteterne i EU s handlingsplan for til at bekæmpe den kønsbestemte lønforskel og - fortsat opfyldelse af målsætningerne i den nye dagsorden for færdigheder i Europa med særligt fokus i 2018 på gennemførelsen af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb, der henvender sig til de personer, der har størst behov for udvikling af færdigheder. 2.

4 Fælles ansvar for at sætte mennesket i centrum Eftervirkningerne af den økonomiske krise har efterladt ar i enkeltpersoners liv og i samfundet som helhed. Der er stadig væsentlig forskel på arbejdsmarkederne og de sociale resultater både mellem og inden for landene. Ligeledes er der fortsat indkomstuligheder, forskelle i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder og vanskeligheder for ældre arbejdstagere, indvandrere og personer med handicap. Samtlige medlemsstater oplever hastige og gennemgribende forandringer som følge af deres demografiske og samfundsmæssige udvikling. Globalisering, digitalisering og teknologi medvirker også til at ændre vores måde at leve på og arbejde sammen på, hvilket skaber nye muligheder og nye udfordringer. Drøftelserne viste, at det, der forener os, er behovet for at sikre, at enkeltpersoner og virksomheder er velforberedte på fremtiden, og behovet for at tilpasse vores sociale modeller til nuværende og fremtidige udfordringer. Det blev anerkendt, at der er et fælles behov for at skride til handling, og at vi bør udnytte det aktuelle opsving i den europæiske økonomi og fald i arbejdsløsheden til at opbygge et mere inklusivt, velstående og socialt Europa for borgerne, hvor fair job og vækst har førsteprioritet. Det blev også anerkendt, at fremme af en velfungerende social dialog er af stor betydning for at skabe fair job og vækst. Vigtigheden af at tale direkte med interessenterne ikke bare om dem blev understreget, ligesom ungdomsperspektivet blev bragt op af adskillige deltagere i drøftelserne. Det blev desuden anerkendt, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget spiller en central rolle, samt at internationale organisationer, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation og Europarådet, yder et afgørende bidrag. Vi er nødt til at få flere mænd og kvinder i beskæftigelse og at sikre lettere adgang til arbejdsmarkedet 3. For at lette adgangen til de europæiske arbejdsmarkeder er det nødvendigt at løfte helt centrale udfordringer, såsom bedre mulighed for at forene arbejds- og privatliv, støtte til ugunstigt stillede samfundsgrupper og eliminering af hindringer for jobskabelse. I takt med at globaliseringen, de teknologiske fremskridt og de demografiske

5 forandringer vinder indpas, bliver flere og bedre færdigheder afgørende for beskæftigelsesegnethed. Det er derfor yderst vigtigt at fokusere på de lavtkvalificerede, som er de personer, der står over for de største vanskeligheder. Det er også vigtigt at intensivere bestræbelserne på at udstyre de unge med de relevante færdigheder for at fremme inklusiv vækst og lige muligheder. Der blev udvekslet nogle udbytterige praksisser, navnlig for hvordan man kan øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og gøre det nemmere for unge, nyankomne og udsatte samfundsgrupper at komme ind på arbejdsmarkedet, samt hvordan man kan drage størst mulig nytte af de ældres viden og erfaring. Strukturreformer og sociale reformer med sigte på at opnå lige muligheder, øget mobilitet, livslang læring, erhvervs- og lærlingeuddannelser, adgang til gratis børnepasning samt initiativer til hurtigere integration af indvandrere var emner, der blev bragt op under drøftelserne. Bidraget fra SMV er og selvstændige erhvervsdrivende til Europas vækst blev fremhævet. Det blev anerkendt, at iværksætterfærdigheder og bløde kompetencer ofte erhverves uden for de formelle uddannelsesstrukturer. Ud over ungdomsgarantien blev der nævnt flere EU-initiativer under dagsordenen for nye færdigheder. Disse indgår i Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb og i EU s moderniseringsdagsorden for erhvervsuddannelser. Vi er nødt til at sørge for rimelige ansættelsesforhold og gode arbejdsvilkår Vi er nødt til at sikre anstændige job og rimelige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, uanset ansættelsesforhold. Nye arbejdsformer og behovet for fleksibilitet og sikkerhed for både arbejdstagere og virksomheder fører nye udfordringer med sig. Vi er også nødt til at se på den afsmittende virkning i form af produktivitet, lønninger, arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt adgang til social ydelser og social beskyttelse. Opmærksomheden bør især rettes mod de vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder for så vidt angår beskæftigelse, arbejdsvilkår, karrieremuligheder, løn og pension. Virkningerne af en aldrende befolkning og automatisering/digitalisering blev også drøftet. 4. Der blev udvekslet forskellige praksisser for alt lige fra delt forældreorlov til tilstrækkelig social beskyttelse ved alle typer af kontrakter, og fra foranstaltninger til at værne om sundhed og sikkerhed

6 på arbejdspladserne til arbejdstagernes ret til fleksible arbejdsordninger. Mange af deltagerne fremhævede, at arbejdsmarkedets parter spiller en nøglerolle i bestræbelserne på at løfte udfordringer i forbindelse med rimelige ansættelsesforhold og gode arbejdsvilkår. En velfungerende dialog kan bl.a. være et effektivt redskab til at finde løsninger på spørgsmålet om fleksibilitet og sikkerhed for både arbejdstagere og virksomheder. Igangværende initiativer på EU-plan omfatter moderniseringen af den lovgivningsmæssige ramme for sundhed og sikkerhed, revisionen af direktivet om den skriftlige erklæring og et initiativ om bedre adgang til social beskyttelse. Vi er nødt til at investere i mennesker for at lette deres jobmobilitet De igangværende bestræbelser på at lette jobmobilitet skal videreføres. Disse bestræbelser omfatter bl.a. omskoling og opkvalificering, livslang bevarelse af retten til social beskyttelse, støtte fra de offentlige arbejdsformidlinger og aktiveringsstøtte til at tilpasse sig hurtige økonomiske forandringer samt et længere og mere varieret arbejdsliv. Overgangene fra skole til arbejdsliv og fra forældreorlov tilbage til arbejdsmarkedet er vigtige og udfordrende trædesten. Der blev udvekslet nogle betydningsfulde praksisser for situationer, hvor digitalisering og automatisering har skabt nye vilkår og udfordringer for EU s globale konkurrenceevne. Erhvervsuddannelse, adgang til livslang læring med fokus på erhvervelse af nye færdigheder, der holder trit med den teknologiske udvikling, samt lettere jobmobilitet blev fremhævet. I denne forbindelse blev arbejdsmarkedets parters rolle anset for at være af særlig betydning. Der er behov for investeringer, og både nationale midler og EU-midler blev nævnt. Et intensivt samarbejde med universiteter og arbejdsmarkedets parter blev også identificeret som vigtigt. Det var den fremherskende opfattelse, at EU s sociale model bør beskyttes og bevares, og at EU bør undgå et kapløb nedad mod bunden, både internt i Unionen og på verdensmarkedet. Det blev betragtet som afgørende at beskytte arbejdstagerne frem for at beskytte arbejdet. 5. Der findes flere initiativer på EU-plan med fokus på fair mobilitet, som f.eks. en revurdering af reglerne for udstationering af arbejdstagere og koordinering af social sikring, samt forslaget om at oprette en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.

7 Yderligere tiltag Det Europæiske Råd vil i december måned følge op på topmødet i Göteborg og vil italesætte den sociale dimension i drøftelserne om EU s fremtid. Som medvært for det sociale topmøde om fair job og vækst vil Europa- Kommissionen også fremover spille en rolle i opfølgningen på disse drøftelser. Det europæiske semester for samordning af politikker bør danne den væsentligste ramme for drøftelserne om den sociale dimension fremover. Europa-Kommissionen vil viderebringe sine prioriteter som led i det europæiske semester, der indledes med den årlige vækstundersøgelse for Topmødet var også skueplads for den fælles proklamation af den europæiske søjle for sociale rettigheder af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen. Herved udsendte de et kraftfuldt budskab om enhed og politisk engagement. I den europæiske søjle for sociale rettigheder er der fastlagt 20 principper, der ligger tæt på de europæiske borgeres hverdag, og som bekræfter engagementet for de fælles værdier. Fokus må nu rettes mod at opfylde målsætningerne i disse principper og rettigheder, således at de bliver en realitet for alle mænd og kvinder. Dette er en fælles opgave og kræver en fælles indsats fra EU s institutioner og medlemsstater, fra arbejdsmarkedets parter og fra civilsamfundet. Topmødet udgjorde en første milepæl i debatten om Europas fremtid på vejen til mødet mellem EU s ledere i Sibiu den 9. maj Begge topmødets værter ser forventningsfuldt frem imod en fortsat indsats fra det estiske, bulgarske og østrigske formandskab til at fortsætte arbejdet med Europas sociale dimension som led i Rådet for Den Europæiske Unions 18-månedersprogram (juli 2017 til december 2018), samt Europa- Parlamentets videre arbejde inden for dette område forud for valget til Europa-Parlamentet i foråret

8 Let s talk about it #SocialSummit17