Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1
Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund 3 Fremgangsmåde 4 Udgravningens data 4 Resultater 5 Konklusion 5 Koordinater for søgegrøfter 6 Bilag I 7 Forsideillustration: Søgegrøft trukket under undersøgelsen ved skydebanen. Foto: Museet på Sønderskov. 2
Baggrund Museet på Sønderskov har foretaget en arkæologisk forundersøgelse på matriklen beliggende syd for skydebanen ved Tirslund. Undersøgelsen var foranlediget på baggrund af snarlige råstofudvindinger i form af en grusgrav. Det samlede areal var samlet ca. 19.000m 2 og havde en relativt høj beliggenhed i landskabet, hvilket i sig selv gav forventninger om at finde bebyggelsesspor fra forhistorisk eller historisk tid. Desuden registrerede Nationalmuseet i 1916 nogle mindre stendynger med brandgrave fra sen yngre bronzealder og førromersk jernalder øst for arealet hvor råstofudvindingen skal foregå (Sted- og lokalitetsnr: 190302-sb.93 ved Kulturarvsstyrelsen). Lokaliteten med gravene blev i 1916 ikke afgrænset, og der var derfor mulighed for at den bevægede sig ind på det areal, der her skulle undersøges. Mulighederne for at opspore aktivitetsspor fra forhistorisk og tidlig historisk tid var i teorien således til stede. Figur 1. Her ses det arkæologisk forundersøgte areal på 4 cm kort. De arkæologiske søgegrøfter er markeret med sorte linier. Grafik: Museet på Sønderskov. Topografi og undergrund Arealerne omkring Kongeåen og ned langs Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Malt Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Det kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækløb. Således var det hér forundersøgte areal også præget af tydelige 3
højdedrag og markante lavninger. Undergrunden var lokalt for dette areal præget af lerforekomster flere steder var undergrunden kun bestående af plastisk ler. Dog varierede undergrunden, hvorved området mod toppen af bakkedraget var præget af fint rent sand. Højden over havets overflade (ODNN) var ca. 63 m. Det undersøgte areal lå på toppen af et bakkedrag og der var derfor fald i både nord- og sydgående retning. Området lå som det højest beliggende på matriklen, hvilket topografisk kunne antyde, at der også var mulighed for arkæologisk materiale på dette højere niveau. Området omkring Kongeåen og inden for den nuværende Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Endvidere er Vejen Kommune generelt spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes bl.a. at Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejen-området, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet. Lokalt for området omkring Skydebanen fremstår den ovenfor nævnte gravplads fra sen yngre bronzealder og førromersk jernalder, som værende meget interessant for området i arkæologisk henseende. Fremgangsmåde Til lokalisering af aktivitetsspor fra fortiden blev der udlagt 7 tilnærmelsesvist nord-syd-gående søgegrøfter med en bredde på 2 m. Afstanden mellem grøfterne var ca. 17 m. Først blev der lagt en søgegrøft langs skoven fra skydebanens lokaler til området hvor grusgraven skulle placeres, da der her skulle anlægges en vej. Vest for arealet der skulle anvendes til råstofudvinding lå et fredet område, og søgegrøfterne ændrede derfor længde mod vest for at respektere fredningsgrænserne. Til muldafrømningen blev der anvendt en Komatsu 180 gravemaskine på larvefødder fra entreprenør Hans Frisesdahl A/S. Der blev i alt gravet 795 m. søgegrøfter. Efter endt muldafrømning blev både søgegrøfter og de arkæologisk interessante emner indmålt med nærpræcisions GPS i UTM zone 32 ED 50. Disse data blev slutteligt behandlet i GISprogrammet Mapinfo. Udgravningens data Udgravningen blev påbegyndt d. 19. marts 2012 og blev afsluttet samme dag. Deltagende var 4
udgravningsleder MA. Scott Dollar og Ba. Peter Kahr Jørgensen. GPS-indmåling og digitalisering er udført af Scott Dollar. Bygherren er Per Nielsen, Tirslund Grusgrav I/S, Vejlevej 25, 6650 Brørup. Bygherre stillede selv maskinfører, men lejede gravemaskine fra Hans Frisesdahl A/S, Estrupvej 17, 6600 Vejen. Sagsbehandler ved Museet på Sønderskov var museumsinspektør Ma. Scott Dollar. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af 27 i Museumsloven á 2001. Per Nielsen finansierer projektet, da han ønsker at bruge grunden til råstofudvinding og derfor fri for arkæologi. Undersøgelsens fulde SB-nummer er: 190302-123. Udgravningens fulde J.nr. ved Kulturarvsstyrelsen er 2012-7.24.02/HBV0002. Al originaldata foreligger på arkivet på Museet på Sønderskov. Ingen fund er hjemtaget, hvorved ingen fund er magasineret. Resultater Der blev under forundersøgelsen kun registreret ét anlæg. Anlægget var en udaterbar kogestensgrube (madlavningsgrube) der forekommer som en sort plamage med ildskørnede sten i, i undergrunden. I anlægget var der ingen fund. Konklusion Undertegnede fra Museet på Sønderskov vurderer hermed, at det berørte areal ved Skydebanen er uden potentiale for en systematisk udgravning. Området er således frigivet til bygherre. Peter Kahr Jørgensen d. 10. marts 2012 Museet på Sønderskov 5
Koordinater for søgegrøfter (taget i de vestligste hjørner af søgegrøfterne) Grøft sydkoordinat nordkoordinat A: X: 498.252/Y: 6.148.691 X: 498.254/Y: 6.148.711 B: X: 498.277/Y: 6.148.689 X: 498.283/Y: 6.148.735 C: X: 498.295/Y: 6.148.686 X: 498.304/Y: 6.148.759 D: X: 498.318/Y: 6.148.682 X: 498.339/Y: 6.148.847 E: X: 498.337/Y: 6.148.680 X: 498.363/Y: 6.148.871 F: X: 498.360/Y: 6.148.680 X: 498.385/Y: 6.148.872 G: X: 498.400/Y: 6.148.872 X: 498.413/Y: 6.148.972 6
Bilag I Søgegrøfterne med rette benævnelse. Grafik: Museet på Sønderskov. 7