Arbejdsrapporter fra DCHF 8. Årsberetning 2002. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Arbejdsrapporter fra DCHF 8 Årsberetning 2002 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaustog Folkedrabsstudier, 2003 Njalsgade 80, 17.3 2300 København S Tlf. 33 37 00 70 Fax 33 37 00 80 E-mail: dchf@dchf.dk Web: www.dchf.dk Årsberetning 2002 Arbejdsrapporter fra DCHF 8 Tryk: Werks Offset A/S, Bjødstrupvej 2-4, Postboks 1877, 8270 Højbjerg Redaktion: Cecilie Felicia Stokholm Banke, Jacob Fræmohs, Silvia Goldbaum Tarabini og Uffe Østergård Layout: Jacob Fræmohs ISSN 1601-393X ISBN 87-988504-9-0 Optryk med gengivelse af kilde er tilladt Forsidebillede Fotografi fra begyndelsen fra 1920'erne. En armensk flygtningelejr udenfor byen Aleppo i den nordlige del af det nuværende Syrien. Fotografiet stammer fra Gylling lokalhistoriske arkiv. Med hovedsæde i grænsebyen Aleppo indledte den danske folkeforbundskommissær Karen Jeppe (f. 1876) i begyndelsen af 1920'erne et omfattende nødhjælps- og redningsarbejde rettet mod de ca. 70.000 armenske flygtninge i Aleppo, overlevende fra det armenske folkedrab i 1915. Karen Jeppe opnåede stor anerkendelse i både udlandet og i Danmark, hvor hun i 1927 efter opfordring fra Udenrigsministeriet modtog Kongens Fortjenestmedalje for sit humanitære arbejde. Karen Jeppe døde i 1935 og hendes grav er stadig at finde i Aleppo.

Indhold Indledning... 5 ved Uffe Østergård Projekter og programmer... 8 DCHF-aktiviteter 2002... 14 Publikationer fra DCHF... 19 Beretning fra medarbejdere... 20 Ph.d.-projekter ved DCHF... 54 Auschwitz-dag i Danmark... 68 Ved Thomas Brudholm, Martin Mennecke og Silvia Goldbaum Tarabini Studiekreds i folkedrabsstudier... 73 ved Peter Steenberg Yad Vashem follow-up kursus... 78 Yad Vashem kurset i februar 2003... 79 Ved Otto Rühl Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002... 83 Ved Otto Rühl Violence, Political Culture and Development in Afrika... 89 ved Preben Kaarsholm The "Armenian Question": Allegations and Denial... 93 ved Eric Markusen "Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation... 97 ved Eric Markusen DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner... 100 Ved Niels Bo Poulsen Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling... 106 Ved Thomas Bindesbøll Larsen Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark... 109 Et helvedes problem... 111 Ved Cecilie Felicia Stokholm Banke Aktiviteter støttet af DCHF... 114 Medarbejdere i 2002... 115 Indtægter... 117

Indledning Indledning Ved Uffe Østergård Året 2002 kom for DCHF næsten udelukkende til at stå i lyset af regeringens 13. januar brat annoncerede plan om at sammenlægge et antal udenrigspolitiske forskningsinstitutter med Center for Menneskerettigheder. Det var naturligvis en stor udfordring for det unge center og beslaglagde ganske meget af medarbejdernes tid et par hektiske måneder i det tidlige forår. Problemerne for DCHF i 2002 skyldtes efter alt at dømme hverken modvilje eller var udtryk for en kritik af det faktisk udførte arbejde. Snarere var det utilsigtede bieffekter af det administrative hastværk med sammenlægningen og de besparelser der fulgte med den. Ikke blot mistede DCHF med ét slag en opsparing på 2.5 millioner af uforbrugte midler fra den gradvise start i 1999. DCHF blev også anført i Finansloven for 2002 med et beløb på 2.5 mill. Det repræsenterede en nedskæring til knap en tredjedel af den lovede bevilling på 5 mill. i ordinære midler plus 1.5 mill. til oplysning (de såkaldte Stockholm-penge til indløsning af den danske regerings løfte om indsats på dette område under den internationele konference i Stockholm 27. januar 2000) samt 2 mill. til videreførelse af den særlige undersøgelse af dansk flygtningepolitik 1933-45. Efter en heftig offentlig debat blev det meddelt at disse "besparelser" ikke gjaldt for 2002 og i princippet heller ikke for holocaust- og folkedrabsstudierne i det nye Institut for Internationale Studier, IIS. Her skulle aktiviteterne tværtimod være sikrede ved at komme ind under den samlede paraply for udenrigspolitiske og udviklingsrelaterede studier i Danmark. Hvor sikret oplysningsvirksomheden reelt er, er i skrivende stund endnu ikke klart. Men for 2002 kom de bortsparede penge tilbage i flere omgange, med 1 mill. til oplysningsaktiviteter og penge til gennemførelse af det meste af den oprindeligt planlagte historiske undersøgelse af flygtningepolitikken. Samtidig med al denne økonomiske usikkerhed pågik de politiske forhandlinger om oprettelsen af det nye samlede Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Især menneskerettighedernes placering tiltrak sig omverdenens interesse, i såvel som udenfor Dan- 5

Indledning mark, mens debatten om indretningen af IIS foregik mere stilfærdigt i Folketinget. Alligevel er det værd at nævne at behandlingen i Folketingets udenrigspolitiske udvalg medførte et antal ændringer af det oprindelige lovforslag, hvor særligt formuleringen om at holocaust- og folkedrabsstudier skal organiseres som en særlig sektion fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng. Desuden indføjedes politiske massedrab i formålsparagraffen for det samlede center på linie med holocaust og folkedrab som de er definerede i folkedrabskonventionen fra 1948. Forberedelsen af sammenlægningen af de fem (senere seks) centre begyndte på det administrative plan allerede under folketingsbehandlingen og fortsatte hen over sommeren og i efteråret med stadig stigende grad af inddragelse af medarbejderne. Processen har således været overordentlig lang, fra den første trussel om nedlæggelse af såkaldte "overflødige nævn og råd" i december 2001 til lovens endelige ikrafttræden 1. januar 2003. Hvor processen endda langt fra var afsluttet, men først begyndte i praksis med oprettelse af fælles administration og beslutning om fysisk sammenflytning på Christianshavn. Der har således været tale om et særdeles turbulent år, hvilket var specielt truende for et så nystartet center som DCHF, hvor det i høj grad gik ud på overhovedet at skabe en tradition for udforskning af folkedrab samt at etablere et netværk af interesserede undervisere. At det alligevel har været muligt at arbejde energisk og oven i købet forberede den succesfulde gennemførelse af Danmarks første officielle Auschwitz-dag 27. januar 2003 (besluttet maj 2002) skyldes medarbejdernes helt ekstraordinære engagement og offervilje. Et engagement og en offervilje der ikke blev mindre brug for da lejemålet i Nørre Søgade 35 i sommeren blev opsagt med en måneds varsel pga. salg af ejendommen. Ved stor velvilje fra det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet lykkedes det at finde udmærkede, midlertidige lokaler i de dele af komplekset på Amager der til alt held for os netop blev ledige omkring 1. september. Beslutningen om flytningen og selve effektueringen af den skete på 10 dage, samtidig med at DCHF arrangerede en ekskursion for gymnasielærere til Berlin. At det lykkedes og resultatet endda er æstetisk vellykket og praktisk velfungerende skyldes en fornem indsats af de involverede medarbejdere. 6

Indledning Trods alle disse større og mindre kvaler er det med tilfredshed at jeg fremlægger denne årsberetning, der altså skulle blive den sidste i selvstændigt regi. DCHF er blevet en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, men aktiviterne fortsætter i hvert fald indtil videre i samme omfang som før, nu endda udvidet med ansvaret for afholdelsen af den årlige markering af holocaust og folkedrab, Auschwitz-dagen. Det nye institut giver mange muligheder for samarbejde med andre forskere og adgang til ekspertise på lande og steder som det aldrig ville have været muligt at samle i et selvstændigt center for folkedrabsstudier. Udfordringen bliver at fastholde og udbygge forpligtelsen til oplysning og uddannelse der ligger fjernere for mange af de nye samarbejdspartnere. Nogle arbejdsgange bliver tungere med den større organisation, men andre opgaver bliver lettere at løse med den større grad af specialisering og kompetenceopbygning der er mulig i en organisation med op mod tre hundrede medarbejdere. Fremtiden bliver spændende og udfordrende. Men forhåbentlig en smule mindre "interessant" end 2002 var det, som kineserne siger når de ønsker for deres venner at de må undgå at leve i "interessante tider". 7

Projekter og programmer Projekter og programmer Forsknings-og formidlingsvirksomheden ved DCHF fortsatte bortset fra de indledningen omtalte afbrydelser stort set inden for de felter der blev opregnet i Årsberetning 2001. Kontakter indenfor centerets brede arbejdsområde blev fortsat udforsket og afprøvet. Dels ved invitation af ledende internationale forskere, dels ved intensivering af kontakterne til sammenlignelige institutioner i ud-og indland. Centeret afholdt tre internationale konferencer samt et internationalt ph.d.-kursus. Medarbejdere fra DCHF har deltaget i en lang række møder og konferencer, samt opholdt sig i udlandet i kortere og længere perioder på forskningsophold. Ph.d.-programmet er fortsat med to stipendiater, en filosof og en historiker, samt en tysk ph.d.-studerende (jurist), indskrevet ved Christan-Albrechts-Universität zu Kiel, en dansk ph.d.-studerende (sociologi) ved Yale University og to danske ph.d.- studerende ved henholdsvis Technische Universität i Berlin (en historiker) og Freie Universität i Berlin (historie og medievidenskab) finansieret af Forskeruddannelsesrådet. Den stort anlagte undersøgelse af dansk flygtningepolitik fortsatte med mindre justeringer; undersøgelsen afsluttes i 2004. Desuden arbejdedes med en række andre forskningsprojekter fra redningen af de danske jøder i oktober 1943 til undersøgelse af konflikt og vold i Afrika (i form af et udvekslingsstipendium fra SSF til en undersøgelse af forebyggelse af vold i KwaZulu-Natal i Sydafrika). Resultaterne påregnes afsluttede henholdsvis i 2003 og 2004. På undervisningsfronten har stud.mag. Peter Steenberg organiseret en velbesøgt studiekreds for specialestuderende fra universiteterne i Ålborg, Århus, Odense, RUC og København. Desuden har et antal studerende haft arbejdsplads på centeret og skrevet deres specialer samt deltaget i centerets aktiviteter. En særbevilling til oplysningsformål muliggjorde støtte til en lang række projekter i og udenfor centerets regi (se særlig oversigt) samt fortsættelse af aktiviteterne i undervisningssektoren. Her kan fremhæves en studierejse for lærere til Berlin og koncentrationslejre i Nordtyskland under 8

Projekter og programmer ledelse af Otto Rühl, Thorsten Wagner og Torben Jørgensen (se særlig rapport). Desuden afholdtes det sjette Yad Vashem-kursus i Jerusalem for danske undervisere (se rapport). Michael Mogensen har hele året undervist overbygningsstuderende i holocaust og folkedrab ved Historisk Institut, Århus Universitet. Centerets medarbejdere holdt ud over deres forskningsindsats foredrag i forskellige sammenhænge, gav interview, skrev artikler og informerede på anden vis som det fremgår af de individuelle rapporteringer. Det første bind i centerets publikationserie udkom på Syddansk Universitetsforlag. Desuden udkom det første bind af en serie debatbøger i samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof. Undervisningshjemmesiden om Holocaust blev videreudviklet og suppleret med en engelsk version. Siden har været så stor en succes at danske holocaust-benægtere har kopieret dens layout på en næsten enslydende adresse. Der er taget skridt til at få ændret sidens betegnelse så forveksling burde kunne undgås. Biblioteksanskaffelserne blev fortsat i lavere tempo pga. den økonomiske situation. Biblioteksdatabasen blev udbygget. Videosamlingen der bygger på en generiøs gave fra Stig Hornshøj Møllers bo blev registreret af Henriette Ulrich, der arbejdede på DCHF i foråret 2002 som frivillig. Forskning, formidling og administration var organiseret i følgende områder: Direktør Jean Monnet Professor Uffe Østergård Forskningschef Professor ph.d. Eric Markusen Sekretariat Sekretariatsleder Inger Klausen (-30.11. 2002) Fuldmægtig cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini (1.12. 2002-) 9

Projekter og programmer Bogholder og sekretær Tine Barntved Webmaster cand.mag. Jacob Fræmohs (deltid) Søren Pranstoft (flexjob) Stud.mag. Lone Christiansen, servicemedarbejder Stud.mag. René Marc Petersen, servicemedarbejder Bibliotek Stud.mag. Torben Jørgensen, biblioteksdatabase Stud.mag. Katja M. Pedersen, bogregistrering Frivillig Henriette Ulrich, registrering af videosamling (30.4. 2002-21.8. 2002) Undervisning/Oplysning Lektor cand.mag. Otto Rühl, Helsingør Gymnasium, ansvarlig for koordinering af oplysnings- og undervisningsvirksomhed, herunder Yad Vashem kurser samt oplysning til lærere i folkeskoler og gymnasium Stud.mag. Tore Storstein, avisklip og database med holocaust- og folkedrabsrelevante emner Cand.mag. og MA Steven Jensen afsluttede redigeringen af bogen: Genocide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates (udkom januar 2003). Cand.mag Silvia Goldbaum Tarabini oversatte og bearbejdede den svenske oplysningsbog om holocaust, "I skal fortælle det". Stud.mag. Peter Steenberg organiserede en studiekreds for specialestuderende fra universiteterne i Ålborg, Århus, Odense, RUC og København. Hjemmeside Cand.mag. Jacob Fræmohs Cand.mag. Peter Vogelsang (1.5. 2002-1.6. 2002) Cand.mag. Brian B. M. Larsen (1.3. 2002-1.7. 2002) Stud.mag. Tore Storstein Dansk flygtningepolitik 1933-45 Ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke (delvis barselsorlov) Lektor dr.phil. Hans Kirchhoff (-31.8. 2002) Cand.mag. Michael Mogensen (delvis) Cand.phil. Lone Jenny Rünitz Arkivar cand.mag. Hans Sode-Madsen (-30.7. 2002) 10

Projekter og programmer Ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (-30.4. 2002) Studentermedhjælpere (Rigsarkiv og database) Stud.mag. Mikkel Borgwardt Stud.mag. Lone Brandt Stud.mag. Anders Agerbo Jensen (-1.3. 2002) Stud.mag. Thomas Scheel Hagelskjær Johansen (-1.8. 2002) Stud.mag. Hans Erling Koch-Nielsen (-31.1. 2002 og 15.5. 2002-15.7. 2002) Stud.mag. Julie Gitte Lindholm Stud.mag. Trine Gantriis Sørensen (-31.1. 2002 og 15.5. 2002-15.7. 2002) Stud.mag. Tilde Wonsild (-31.8 2002) Stud.mag. Peter Steenberg Kommunisme, politiske massedrab, GULAG Professor Bent Jensen, Syddansk Universitet udsendte i efteråret sin bog Gulag og glemsel (Gyldendal) om de sovjetiske folkedrab. En bog der delvis var resultatet af et frikøb fra undervisningen 2000-2001 (se årsberetning 2001). Ph.d.-stipendiat Niels Bo Poulsen forskede videre i Stalins Sovjet, herunder GULAG's funktion og omfang samt forløbet af krigsforbryderprocesserne i Sovjetunionen. Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen skriver en rapport med titlen ""What Happened at Pakrac?"; a field research project of a wartorn, multi-ethnic community in Croatia" i samarbejde med professor Kai Erikson, Yale University og Kerstin Schultz, COPRI. Konfikt og vold i Afrika Lektor mag.art. Preben Kaarsholm, RUC arbejder betalt af et udvekslingsstipendium fra SSF på projektet "Dynamics of Conflict and Violence Prevention in KwaZulu-Natal from the 1980's to the Present" (1.8. 2001-31.7. 2004). Oktober 43 Michael Mogensens indsamling af kilder i danske og svenske arkiver med henblik på udgivelse af en omfattende kildesamling i samarbejde med Selskabet til Udgivelse af Kilder til Danmarks Nyere Historie samt 11

Projekter og programmer en kildesamling til undervisningsbrug er afsluttet og publikationerne påregnes at foreligge i slutningen af 2003. Mette Bastholm, har indledt sit phd. stipendium i sociologi ved Yale University med emnet "Redningen af de danske jøder som kollektiv aktion". Hans Kirchhoff har redigeret bogen "Nyt lys over oktober med indlæggene fra konferencen i 2001; udkom på Syddansk Universitetsforlag, december 2002 Det armenske folkedrab 1915 og dets eftervirkninger En større konference blev afholdt i samarbejde med Tyrkiets Ambassade, Syddansk Universitet, Århus Universitet og repræsentanter for den armenske diaspora 10.-11. maj. Indsamling af kildemateriale om dansk hjælp til ofrene for folkedrabet på armenierne er indledt. Bystanders to the Holocaust Under denne titel samarbejdes med centre ved universiteterne i Uppsala og Southampton om personer og lande der ikke deltog aktivt i holocaust, men så til. Første skridt var en konference i København 2.-3. september (se særskilt rapport). Holocaust-benægtelse Eva Bøggild og Jacques Blum har udsendt bogen "Løgnens veje. Om Holocaust-benægtelse" på forlaget Lindhardt og Ringhof, juni 2002. Forebyggelse af folkedrab (Genocide Prevention) Eric Markusen har deltaget i flere internationale konferencer om emnet. Peter Steenberg har udarbejdet en rapport om NGO'ers rolle i forebyggelsen af folkedrab Kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers indstilling til folkedrab og hvordan disse aktører kan bidrage til at forebygge folkedrab i U-lande. Historiekultur, erindring og folkedrab Thomas Brudholm har forsket intensivt i emnet (se redegørelse under ph.d.-projekter). 12

Projekter og programmer Otto Rühl og Martin Mennecke har deltaget som DCHF's repræsentanter i Udenrigsministeriets arbejdsgruppe om Auschwitz-dagen Peter Steenberg har sammen med andre medarbejdere fundet frem til ofre for forskellige folkedrab som vidner ved Auschwitz-dagen. Cecilie Banke og Uffe Østergård har holdt foredrag og skrevet arikler om "Holocaust og europæiske værdier". De baltiske historiekommissioner Niels Bo Poulsen organiserede en konference med erfaringsudveksling mellem repræsentanter fra de baltiske historiekommissioner og danske historikere. Hovedemnet var forholdet mellem undersøgelse af nazistiske og kommunistiske forbrydelser. Nationalstat, velfærdsstat, flygtningepolitik og etnisk udrensning Cecilie Stokholm Banke har fortsat sit arbejde om velfærdsstat og flygtningepolitik som del af flygtningeundersøgelsen. Uffe Østergård arbejder med projektet "Nation building and ethnic cleansing" som del af en bredere anlagt undersøgelse af nationalisme og nationalstater i Europa. 13

DCHF-aktiviteter 2002 DCHF-aktiviteter 2002 15. januar 2002 Berit Reisel, næstformand i bestyrelsen for det nyoprettede norske Senter for Studier af Holocaust og Livssynsminoriteter, redegjorde for baggrunden for oprettelsen af centeret og debatten om erstatning for beslaglæggelsen af norske jøders ejendom under 2. Verdenskrig. Historikeren Bjarte Bruland berettede om sin forskning i de norske jøders skæbne, der førte til udbetaling af en stor erstatning og oprettelsen af centeret. 27. januar 2002 Yad Vashem Follow-up kursus for undervisere på 58-års dagen for Auschwitz' befrielse, søndag den 27. januar 2002, Odense Katedralskole (se særskilt redegørelse). 7. marts 2002 Torben Jørgensen, "Det armenske folkedrab", DCHF 8. marts 2002 Afrika seminar: Reviewing Post-Genocide and Post-Civil War in Rwanda, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, Fustin Rutembesa, National University of Rwanda, Eugene Ntaganda, Centre for Conflict Management, National University of Rwanda og Eric Markusen, DCHF. 12. marts 2002 Brian Larsen, "Holocaust-uddannelse via Internettet". 19. marts 2002 Thomas Johansen, Research Assistant, DCHF; First Lieutenant, Danish International Brigade, "Peace-keeping in Bosnia and Kosovo: Personal Reflections". 20. marts 2002 Lone Rünitz, "Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940". Folkeuniversitetet i Odense, Syddansk Universitet. 14

DCHF-aktiviteter 2002 2. april 2002 Eric Markusen, "Genocide Prevention: Issues and Challenges". 16. april 2002 Martin Mennecke, "The Trial of the Century: Milosevic in The Hague". 24. april 2002 Imre Kertész, "Friheden til at definere sig selv", Politikens foredragssal. Arrangeret i samarbejde med Momentum Europa og den ungarske ambassade (se særskilt redegørelse). 7. maj 2002 Niels Bo Poulsen, "The Soviet State Extraordinary Commission on War Crimes 1942-1945: An Analysis of the Commission's Investigative Work in the Light of War and Post-War Stalinist Policy". 10.-11. maj 2002 Konference: "The "Armenian Question": Allegations and Denial", Københavns Universitet (se særskilt redegørelse). 13. maj 2002 Professor Vahakn Dadrian, Zoryan Institute, "A Comparison of the Holocaust and the Armenian Genocide". 14. maj 2002 Jacques Blum og Eva Bøggild, præsenterede deres bog Løgnens veje. Om benægtelse af Holocaust. 21.-25. maj 2002 "Violence, Political Culture and Development in Africa", a researcher training course organised in collaboration with the Graduate School in International Development Studies, Roskilde University, at Hotel Romantik, Bornholm. Convenor: Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde, and DCHF, Copenhagen (se særskilt redegørelse). 15

DCHF-aktiviteter 2002 24. maj 2002 E. Weitz, Professor of History, University of Minnesota, USA, "The Permeable Borders of Race and Nation: Comparing Population Politics Under Nazi and Soviet Power". 4. juni 2002 Øjvind Kyrø, journalist, "Når et folk myrder", om folkemordet i Rwanda. 4. juni 2002 Chandara Lor, International People's College, Helsingør, "The Cambodian Genocide: A Survivor's Perspective," Chandara Lor lived in Cambodia before, during, and after the genocide of 1975-1979. He survived the genocide by working in the fields. After the genocide, he served for five years as Deputy Director of the Tuol Sleng Museum of Genocide in Phnom Penh and conducted research on Khmer Rouge Crimes. 6. juni 2002 Frank Chalk, Professor of History, Concordia University, Montreal, Canada, "The Crime of Genocide: Meaning, Prevention, and Punishment." 10. juni 2002 "Accountability After Atrocities: Amnesties, Truth Commissions or Punishment?" Panel discussion: Henry Huttenbach, Frank Chalk, Thomas Brudholm and Martin Mennecke. 12. juni 2002 Henry Huttenbach, Professor of History, City College of New York, "Introduction to Genocide Studies." 14. juni 2002 Henry Huttenbach, Professor of History, City College of New York, "The Armenian Genocide and the Holocaust in Comparative Perspective". 18. juni 2002 Anders Bjørn Hansen, Danish Ministry of Foreign Affairs, "Partition and Genocide. Manifestations of Violence in Punjab 1937-1947". 16

DCHF-aktiviteter 2002 22.-28. august 2002 Studietur til Berlin og Nordtyskland (se særskilt redegørelse). 2.-3. september 2002 ""Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation", en konference arrangeret i samarbejde mellem DCHF og the Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies og the AHRB Parkes Centre for the Study of Jewish/non-Jewish Relations of the University of Southampton, Storbritannien. 3. september 2002 "The Vatican and the Holocaust", foredrag ved Michael Marrus, professor i Holocaust-studier ved University of Toronto, Canada. Politikens foredragssal. 24. september 2002 "Responsibility of Academic Intellectuals in Serbia", Obrad Savic, leder af dissidentkredsen "Belgrade Circle". 27. september 2002 "Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners arbejde". Konference i Fællessalen på Christiansborg (se særskilt redegørelse). 22. oktober 2002 "Nationale erindringsdage og Auschwitz-dag i Tyskland", Karl Christian Lammers, lektor i historie ved Københavns Universitet. 29. oktober 2002 "En rwandisk mindedag i Danmark", Innocent Jim Ntagara. 9. november 2002 "Flygtningeundersøgelsen ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier", Lone Rünitz, DCHF. Zahles Seminarium, København. 17

DCHF-aktiviteter 2002 12. november 2002 "The Australian Genocide and "Sorry Politics"", Prof. Colin Tatz, Australian Institute for Holocaust and Genocide Studies. 19. november 2002 "Auschwitz-dag i et politisk perspektiv", Jann Sjursen, MF, Kristeligt Folkeparti. 26. november 2002 "11 September Memorial Day Issues and Controversies", Eric Markusen, DCHF. 28. november 2002 "Oktober 1943", Michael Mogensen, DCHF. Folkeuniversitet i Århus. 3. december 2002 Lærerseminar om Auschwitz-dagen og dens problemstillinger (se særskilt redegørelse om Auschwitz-dagen). 10. december 2002 "Auschwitz og den kollektive erindring", Claus Bryld, professor i historie ved RUC. 18

Publikationer fra DCHF Publikationer fra DCHF Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5, Red.: Michael Mogensen, 2002 (141 sider) Årsberetning 2001. Arbejdsrapporter fra DCHF 6, 2002 (201 sider) Annual Report 2001, 2002 (16 sider) Folkemord og historierevisionisme. Arbejdsrapporter fra DCHF 7, Red.: Cecilie Felicia Stokholm Banke, 2002 (70 sider) Løgnens veje. Om benægtelse af Holocaust, Jacques Blum og Eva Bøggild, Lindhardt og Ringhof 2002 (262 sider) Nyt Lys over oktober 1943, Red.: Hans Kirchhoff, Syddansk Universitetsforlag 2002 (98 sider) 19

Beretning fra medarbejdere Beretning fra medarbejdere Cecilie Felicia Stokholm Banke, projektforsker, ph.d. Orlov til juli 2002 Gennemgang af opinionen i danske aviser og tidsskrifter fra perioden 1933-40 som led i undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-40. Publikationer: Folkemord og historierevisionisme, Arbejdsrapporter fra DCHF 7, 2002 "Förintelsen som varning", Sydsvenska Dagbladet 19. december 2002 "Tidning utan mening", Sydsvenska Dagbladet, 23. oktober 2002 "Svensk politik som skrækeksempel", Sydsvenska Dagbladet 16. juli 2002 "Den frie danske debat", Sydsvenska Dagbladet 6. august 2002 "Holocaust som kulturelle tegn", Sydsvenska Dagbladet 28. juni 2002 Foredrag 27. november, "Holocaust og europæiske værdier", foredrag på Malmø Högskola/Läreruttbildningen 6. december 2002, "Holocaust og europæiske værdier", oplæg ved Europæiske brydningspunkter, konference på Studentlitteratur, Lund arr. af Malmö Högskola og Øresunds Universitetet Ordstyrer 22. august, "Demokratiets fremtid i Europa", møde i Politikens EUkonvent m. Tøger Seidenfaden 19. september, "Fælles udenrigspolitik i EU", møde i Politikens EUkonvent m. Carl Bildt 20

Beretning fra medarbejdere 24. oktober, "Hvad skal Polen i EU?", møde i Politikens EU-konvent m. Bugoslawa Sochanska, Det danske kulturinstitut i Polen 21. november, "Velfærdsstatens fremtid", møde i Politikens EU-konvent m. Jon Kvist, SFI 19. december, "Europæisk identitet", møde i Politikens EU-konvent m. Uffe Østergård, DCHF Andet Deltaget i ad hoc-forskergruppen på IIS Bestyrer af Politikens EU-konvent fra august 2002 til februar 2003 Konsulent for det Internationale Europaprogram under Øresunds Universitetet på Malmö Högskola Redegørelse for undersøgelsen af dansk Flygtningepolitik 1933-45 og dens stade til bestyrelsen for DCHF på Nyborg Strand den 29. august. Thomas Brudholm, ph.d.-studerende Præsentationer på konferencer og seminarer 28. februar "Reflections on Responsibility arising from Genocide", præsenteret på konferencen "Facing Atrocities: Between Ethics and Politics", Københavns Universitet. 3. maj "Filosofi & folkedrab", projektpræsentation på Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet. 10. juni "Philosophical Questions about Accountability", workshop om "Accountability After Atrocities: Amnesties, Truth Commissions or Punishment?" på DCHF. 21

Beretning fra medarbejdere 28. august "Barbarity and Conscience: Key Challenges to philosophy arising from efforts to establish accountability after genocide" & "Reconciliation Refused? Jean Améry on the Morality of Preserved Resentments", præsenteret på Nordisk Sommeruniversitet, Finland. 2. september "Guilty by Failure?" indlæg på konferencen "'Bystanders' to the Holocaust: A Re-evaluation", DCHF/Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies/AHRB Parkes Centre for the Study of Jewish/non- Jewish Relations of the University of Southampton. 20. september "Hvad er folkedrab og hvorfor skal vi have en Auschwitz-dag i Danmark?" Oplæg til diskussion med gymnasieklasse (Zahles Gymnasieskole). 6. november "Retfærdighed og forsoning efter massive menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser under international ret", Menneskerettighedskursus på DCMR. 3. december "Auschwitz-dag i Danmark: Hvad, hvorfor og hvordan?" Oplæg til lærerseminar på DCHF. Boganmeldelser: "Virkelighedens triste ondskab", Politiken 2. februar, 2002. "Arendts svære ondskab", Politiken 24. august, 2002. Andet 23.-24. april Medlem af den danske delegation til Stockholm konferencen om "Truth, Justice and Reconciliation". 22

Beretning fra medarbejdere Torben Jørgensen, forskningsassistent 7. marts 2002 "Det armenske folkedrab", DCHF 22.-28. august 2002 Oplægsholder og guide på studierejse for gymnasielærere til Ravensbrück og Neuengamme 8. oktober 2002 Foredrag i studiekredsen for specialestuderende om naziregimets tilintetgørelseslejre 3. december 2002 Leder af workshop på lærerseminar om Auschwitz-dag: "Gerningsmænd i Holocaust" Løbende indkøb, opstilling og vedligeholdelse af computere Løbende indkøb til bibliotek Løbende arbejde med afhandlingen "Stiftelsen. Gerningsmændene i Belzec, Sobibór og Treblinka." Preben Kaarsholm, seniorforsker, mag.art. Akademiske publikationer "La micropolitica di uno slum del KwaZulu-Natal" i Maria Cristina Ercolessi (ed.), I signori della guerra: Stati e micropolitica dei conflitti, Fondazione Feltrinelli e L'Ancora del Mediterraneo, Napoli 2002, pp. 167-195 "Violence, Political Culture and Development in Africa", introduktionsforelæsning på internationalt forskerkursus med samme titel, arrangeret af Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og DCHF, Hotel Romantik, Allinge, d. 21.-25. maj 2002, under udgivelse i bog med bidrag fra kurset. 23

Beretning fra medarbejdere Editor af City Flicks: Cinema, Urban Worlds and Modernities in India and Beyond, Occasional Paper no. 22, The Graduate School of International Development Studies, Roskilde, 214 pp. "Unreal City: Cinematic Representation, Globalisation and the Ambiguities of Metropolitan Life" i Preben Kaarsholm (ed.), City Flicks: Cinema, Urban Worlds and Modernities in India and Beyond, Occasional Paper no. 22, The Graduate School of International Development Studies, Roskilde 2002, pp. 5-24. "Moral Panic and Cultural Mobilisation: Responses to the Crisis of AIDS, Crime and Transition in a KwaZulu-Natal Slum", paper fremlagt ved WISER/History Workshop Interdisciplinary Seminar, Wits Institute of Social and Economic Research, Johannesburg, d. 21. oktober 2002, 18 pp. Formidlende publikationer "Brink, André", Den store danske nationalencyklopædi 2002, p. 101, Supplementsbind, "Chinodya, Shimmer", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 126 "Coetzee, John Michael", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 131f. "Farah, Nuruddin", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 230 "Gordimer, Nadine", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 276 "Gurnah, Abdulrazak", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 287 "Kourouma, Ahmadou", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 386 24

Beretning fra medarbejdere "Lessing, Doris", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 406 "Sydafrika: Litteratur", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 579f. "Wicomb, Zoë", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 2002, p. 628 (sm. m. Lotte Folke Kaarsholm) "Ministerens aner. Sydafrikansk opera om zulukongeslægten, hvis politiske tvetydning er så stor som nogensinde" (anmeldelse af radio-transmission fra Durban af Mzilikazi Khumalo's Princess Magogo), Information 10. maj 2002 "Kulørt kvalitet" (anmeldelse af Sharon Maas, Dansende påfugle), Information 22. august 2002 "Storbyens fortrængninger. Roman om Calcutta som tale og tavshed" (bidrag til serien "Litterære hovedstæder om Amitav Ghosh's Skyggelinjer), Information 28. august 2002 Akademiske poster og arbejdsopgaver Koordinator for forskningsbistandsprojekt om "Political and Cultural Institutions in Development" i samarbejde mellem Centre for Research, Kampala, Centre for Studies in Social Science, Calcutta og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter med finansiering fra Danidas ENRECA-program Medlem af editorial advisory board, Journal of Southern African Studies, herunder deltagelse i editorial board meeting, Institute of Commonwealth Studies, London, 26. april 2002 Medlem af redaktionskomité vedr. udgivelsesvirksomhed, Nordisk Afrikainstitut, Uppsala Konsulent vedr. afrikansk litteratur, Den store danske nationalencyklopædi 25

Beretning fra medarbejdere Censor i fagene engelsk og litteraturvidenskab ved universiteterne i København, Aarhus og Odense/Kolding Medlem af bedømmelsesudvalg vedr. Maria Eriksson Baaz's ph.d.- afhandling "The White Wo/Man's Burden in the Age of Partnership: A Postcolonial Reading of Identities in Development Aid", Göteborgs Universitet (forsvaret 1. marts 2002) Dansk koordinator af ERASMUS/SOCRATES netværk vedr. "African Studies: History and Development Studies" med SOAS, London, Université de Paris VII, og Istituto Universitario Orientale, Napoli, mhp. udveksling af lærere og speciale/ph.d.-studerende, arrangement af fælles seminarer, og samarbejde om forberedelse af undervisningsmateriale Evaluator af forskningsprogram-ansøgninger inden for temaet "International Crisis Management" for det belgiske statsministeriums "Services fédéraux des affaires scientifiques, techniques et culturelles", juli-august 2002 Visiting research fellow, University of Natal, Durban, oktober 2001 til december 2002 Deltagelse i akademiske konferencer, gæsteforelæsninger m.v. Forelæser og ressourceperson ved internationalt forskerkursus om "Postcolonial Cultures" arrangeret i samarbejde mellem Centre for Studies in Social Sciences, Calcutta, Centre for Basic Research, Kampala og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og med finansiering fra ENRECA og SEPHIS, Santiniketan, Vestbengalen, 25.-31. januar 2002 Arrangør og forelæser ved internationalt forskerkursus om "Violence, Political Culture and Development in Africa" arrangeret af Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og DCHF, Hotel Romantik, Allinge, 21.-25. maj 2002 "Memory and Violence", IVth International Seminar on Ethnic Constructions and Political Violence, Cortona, 14.-15. juni 2002 26

Beretning fra medarbejdere (sammen med Bodil Folke Frederiksen) gæsteforelæsning om "Enterprise, Knowledge and the State: Perspectives of Township Youth in Kenya and South Africa", Istituto Universitario Orientale, Napoli, 18. juni 2002 "What Can We Learn from Africa?", African Studies Association of the United Kingdom Bi-Annual Conference, University of Birmingham, 9.- 11. september 2002 Seminarpræsentation om "Moral Panic and Cultural Mobilisation: Responses to the Crisis of AIDS, Crime and Transition in a KwaZulu-Natal Slum", WISER/History Workshop Interdisciplinary Seminar, Wits Institute of Social and Economic Research, Johannesburg, 21. oktober 2002 Udlandsophold og feltarbejde Calcutta og Vestbengalen, 19. januar-10. februar 2002 London og Oxford, 2. april-2. maj 2002 Cortona, Rom og Napoli, 13.-22. juni 2002 Durban og KwaZulu-Natal, 3. oktober-4. december 2002 Hans Kirchhoff, lektor, dr. phil. Seniorforsker ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, fratrådt 1. september. Deltog i Centerets undersøgelse af dansk flygtningepolitik 1933-45. Indsamling af materiale stort set afsluttet, manuskript nær afslutning. Redigering af indlæggene på konferencen oktober 2001, der kom som publikation på Syddansk Universitetsforlag 2002 med titlen "Nyt lys over Oktober 1943" (98 sider). Har selv bidraget med kapitlet: "Den glemte interneringsplan" (12 sider). 27

Beretning fra medarbejdere Eric Markusen, forskningschef, professor ph.d. Publications "Mechanisms of Genocide," in Will Genocide Ever End?, edited by Carol Rittner, John K. Roth, and James M. Smith, Paragon House, 2002, pp. 83-89. "My Path to Genocide Studies," in Pioneers of Genocide Studies, edited by Sam Totten and Steven L. Jacobs, Transaction Press, 2002, pp. 295-311. "The Holocaust, Genocide, and Human Rights," (syllabus for class taught at Southwest State University), in Teaching About Genocide: An Interdisciplinary Guidebook with Syllabi for College and University Teachers, edited by Joyce Apsel and Helen Fein, American Sociological Association, 2002, pp. 139-143. Presentations 22. January "Circumventing Definition Obstruction." Genocide Prevention Conference, Nottinghamshire, England 26. January "Genocidal Killing in the Former Yugoslavia, 1991-1995," conference on "Generations of Genocide," sponsored by the Wiener Library, London 2. April "Genocide Prevention: Issues and Challenges," DCHF public seminar 5. April "Genocide Studies: A New Field of Interdisciplinary Studies," Center for Sociological Action and Intervention," Paris 9. April "The Meaning of Genocide as Expressed in the Jurisprudence of the ICTY and ICTR: A Non-legal Scholar's Perspective," International Law Department, University of Zürich 28

Beretning fra medarbejdere 29. June Plenary Address, International Conference on "Individual and Collective Trauma: Reality, Myth, Metaphor," Wiesbaden, Germany 10. July "Reflections on the Genocidal Mentality at the Dawn of the 21 st Century," Conference on "Genocidal Mentalities," Beth Shalom Holocaust Centre, England 19. November "Political Transformation in Denmark: Observations of an American Scholar," Seminar, "Nationalism in Europe: How Should It Be Addressed in Education?," Nottinghamshire, England 26. November "Reflections on September 11," DCHF public seminar 13. December "Genocide Research and Politics in Denmark," University of Minnesota, USA Conferences Organized 10.-11. May "The Armenian Question: Allegations and Denial," University of Copenhagen 2.-3. September "'Bystanders' to the Holocaust: A Re-Evaluation," Copenhagen Service on Editorial Boards Journal of Genocide Research Journal of Human Rights Conferences Invited guest, the Stockholm Conference "Truth, Justice and Reconciliation", 23.-24. april 29

Beretning fra medarbejdere Classes Taught (Fall Semester, Southwest State University) Introduction to Sociology (65 students) Marriage and the Family (45 students) Social Problems (24 students) The Holocaust, Genocide, and Human Rights (22 students) Martin Mennecke, LL.M., ph.d.-studerende Publikationer "The Crime of Genocide in International Law", på nettet under http://www.holocaust-uddannelse.dk/studerende/juridiskeaspekter.asp "Towards the Humanisation of the Vienna Convention of Consular Rights The LaGrand Case Before the International Court of Justice", German Yearbook of International Law, Volume 44 (2001), pp. 430-468. "Folkeretten efter 11. september", Udenrigs 1/2002, pp. 42-50. "Ulrich Beyerlin, Umweltvölkerrecht" (boganmeldelse), German Yearbook of International Law, Volume 44 (2001), pp. 771-774. "William A. Schabas, Genocide in International Law" (boganmeldelse), German Yearbook of International Law, Volume 44 (2001), pp. 805-808. Foredrag og undervisning 16. april, "The Trial of the Century Slobodan Milosevic before the International Criminal Tribunal for Former Yugoslavia", DCHF 29. maj, "Völkerrechtliche Probleme im Milosevic Verfahren vor dem ICTY", Walther-Schücking Institut für Internationales Recht, Kiel, Tyskland 10. juni, "The Objectives of International Criminal Law Trials, Amnesties, or Truth Commissions?", DCHF 30

Beretning fra medarbejdere 13. juni, "11 September and International Law", Copenhagen Institute for Peace Research Uformel vejledning til adskillige studerende ang. projekter med relation til international strafferet eller folkedrab. Rejser Deltagelse i DCHF's studietur til Berlin, Tyskland, 22.-28. august Konferencer Medlem af den danske delegation til Stockholm konferencen om "Truth, Justice and Reconciliation", 23.-24. april "Recent Developments in International Criminal Law and their Implications for General International Law", Walther-Schücking Institut für Internationales Recht, Kiel, Tyskland, 31. maj-2. juni ""The Non-international Conflict", Fusion or Co-existence of International Human Rights Law and International Humanitarian Law", 19.-21. september 2002, Walther-Schücking Institut für Internationales Recht, Kiel, Tyskland Andre DCHF arbejdsopgaver Deltagelse i "ad hoc gruppen om fælles forskning" (sammen med forskere fra DUPI, COPRI, CUF og DCMR) Medarrangør af alle DCHF-relaterede Auschwitz-dag aktiviteter (seminarerne, lærerkurset, emnesiden, m.m.); DCHF-medlem i arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsministeriet Medarrangør af konferencen " The "Armenian Question": Allegations and Denial", 10.-11. maj på Københavns Universitet 31

Beretning fra medarbejdere Michael Mogensen, forsker, cand.mag. Løbende arkivstudier og udarbejdelse af kildesamlinger om "oktober 43" og forberedelse af manuskript om Dansk Flygtningepolitik 1940-45. Endvidere deltagelse i relevante seminarer, forskningsnetværk, svar på forespørgsler fra offentligheden (særligt om "okt. 43"), deltagelse i den internationale konference ""Bystanders" to the Holocaust: A Reevaluation", med indlægget "The rescue of the Jews in Denmark" (sept.) og foredrag om "oktober 1943" ved Folkeuniversitetet i Århus (nov.). Arkivundersøgelse på Yad Vashem med henblik på at identificere den videre skæbne for de fra Danmark ud- og afviste flygtninge. Publikationer Antisemitisme i Danmark (red.), København 2002. "Antisemitisme i det danske flygtningesamfund i Sverige 1943-45?" In Michael Mogensen (red.). Antisemitisme i Danmark, s. 101-115, København 2002. "Hvad fortæller de svenske arkiver om redningsaktionen?" In Hans Kirchhoff (red.). Nyt lys over Oktober 1943, Odense 2002, s. 49-59. Undervisning forår og efterår 2002 Undervisning på overbygningsuddannelsen ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet under titlen: Europæiske folkedrab i det 20. århundrede. Kurset behandlede de centrale spørgsmål som udforskningen af europæiske folkedrab i det 20. århundrede stiller, med henblik på det paradigmatiske folkedrab: Holocaust, de stort set glemte massakrer i 1915 i Osmannerriget, hvor flere hundrede tusinder af armeniere blev dræbt, Sovjetunionen, hvor mindst 20 millioner gik til grunde og de etniske udrensninger og folkedrabslignende overtrædelser af menneskerettighederne i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud. Herunder i særlig grad hvorledes og under hvilke omstændigheder overgrebene udviklede sig til deportationer og massemord og hvorledes omverdenen reagerede/reagerer på disse forbrydelser? 32

Beretning fra medarbejdere Niels Bo Poulsen, ph.d.-studerende, cand.mag. Oplæg og foredrag: 7. maj 2002 History of the Soviet Extraordinary State Commission, DCHF 17. juni 2002 Litauen historie og politik, Ramsø kommunes pensionisthøjskole 1. oktober 2002 German POW Statements in the Files of the Soviet Extraordinary State Commission on the Holocaust and other German Mass Killing Actions in the Soviet Union 1941-1945, paper fremlagt på 4. internationale konference "The Lessons of the Holocaust and Modern Russia" i Moskva 30. oktober 2002 Den ekstraordinære statslige kommission Sovjetunionens efterforskning af nazistiske forbrydelser, Østeuropainstituttets forskningsforelæsninger 3. december 2002 Stalin var da værre end Hitler?, oplæg for gymnasielærere på DCHF Publikationer Anmeldelse af Richard Z. Chesnoffs Hitlers tyveknægte, i 1066 Tidskrift for Historie "To millioner voldtægter", interview med den britiske militærhistoriker Antony Beevor i Information 4. september Konferencer Organisator af og paneldeltager i konferencen "Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners arbejde" vedr. de baltiske landes udforskning af de tyske og sovjetiske besættelsesperioder 1940-1991", Christiansborg 27. september 4. internationale konference "The Lessons of the Holocaust and Modern Russia", Moskva 30. september-3. oktober 33

Beretning fra medarbejdere Arkivophold Sammenlagt 8 ugers arkivstudier i Moskva (det statslige arkiv og det tidligere partiarkiv) Otto Rühl, undervisningskonsulent, lektor, cand.mag. Januar: Forberedelse og gennemførelse af seminar for Yad Vashemkursister 1996-2001 på Odense Katedralskole med præsentation af nyt undervisningsmateriale, af DCHF's nye undervisningsside og af Ib Makwarths nye film om Anne Frank. Forord til Simone Liebsters bog I løvens Gab om Jehovas Vidner under 2. Verdenskrig. Interview i Helsingør Dagblad 29. januar om DCHF's forestående lukning: "Hvorfor lukker I os efter kun 18 måneder". Februar: Møder med politikere, Historielærerforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for at hindre DCHF's lukning. Marts-april: Forberedelse og gennemførelse af Brian Larsens rundrejse til danske gymnasier for at præsentere www.holocaust-uddannelse.dk. April: Besøg i "Beit Terezin" i Givat Haim Ihud, Israel museum og forskningscenter vedr. Theresienstadt. Konference på Yad Vashem: The Legacy of Holocaust Survivors. The Moral and Ethical Implications for Humanity. The International School for Holocaust Studies' 3. internationale konference. Deltagelse i den jødiske Holocaust-dag: Yom HaShoa. Interview i HaAretz om konferencen med repræsentanter fra Auschwitz- Birkenau-museet og Holocaust Memorial Museum i Washington. 34

Beretning fra medarbejdere Juni: Udgivelse af særnummer af Historielærerforeningens Noter om Holocaust og folkedrab sammen med Steven Jensen samt Thorkil Smitt og Carsten Lykke Kjeldsen fra Historielærerforeningen. Juli: Besøg i KZ-Gedenkstätte Flossenburg samtaler med pædagogisk medarbejder. August: Medarrangør med Thorsten Wagner og Torben Jørgensen af studierejse for tysklærere og medarbejdere fra DCHF til Ravensbrück ved Fürstenberg, Berlin, Sachsenhausen i Oranienburg, Bergen-Belsen og Neuengamme sidstnævnte to som erstatning for det planlagte besøg i Dresden og Theresienstadt, der måtte aflyses på grund af oversvømmelser. September: Planlægningsmøder i Udenrigsministeriet sammen med Martin Mennecke forud for den første danske Auschwitz-dag 27. januar 2003 konference om Baltikum bl.a. for Yad Vashem-lærerne. Kursus om "Mindesteder" i Historielærerforeningen. Oktober: Besøg i Hälsingborg for at møde overlevende, der fortæller deres historie i svenske skoler. Besøg i Berlin i forbindelse med DHMs udstilling om "Jüdischer Widerstand" og opførelsen af Rolf Hochhuths "Der Stellvertreter" i forbindelse med årsdagen for de første deportationer af Berlins jøder. November: Åbent møde med Jann Sjursen på Københavns Universitet forud for Auschwitz-dagen. December: Lærerseminar for folkeskole- og gymnasielærere forud for første Auschwitz-dag. Hele året: Rådgivning til folkeskole- og gymnasieelever i forbindelse med projekter og store opgaver om Holocaust og andre folkedrab. Desuden til flere amerikanske skoleelever om oktober 1943. 35

Beretning fra medarbejdere Samarbejde med Toftlund Studenterkursus om studietur til Auschwitz. Avisartikler fra hele året er indsamlet og registreret til undervisningsbrug. Samarbejde med Yad Vashems undervisningsafdeling og pædagogiske medarbejdere ved andre centre/mindesteder. Lone Rünitz, forsker, cand.phil. Undersøgelsen af dansk flygtningepolitik i perioden 1933-1945 Gennemgang og analyse af Rigspolitiets udlændingesager, flygtningesager, fra 1936 til udgangen af 1945, herunder supervision af indtastningen af faktuelle oplysninger i den til formålet udviklede database. Databasen indeholder pr. årsskiftet oplysninger om 6.670 flygtninge, som i tiden fra 1933 enten havde ophold her i landet, passerede i transit, eller uden held søgte indrejsetilladelse hertil. Desuden indeholdes oplysninger om flygtninge, som blev afvist ved grænsen, udvist eller udleveret til tyske myndigheder. Aktiviteter i tilknytning til undersøgelsen 7. januar Sammen med Hans Sode-Madsen præsentation af DCHF og dets aktiviteter for Foreningen af danske Arkivarer, herunder redegørelse for arbejdet med flygtningeundersøgelsen. 21. marts Præsentation af flygtningeundersøgelsen for Historisk Institut, Københavns Universitet. 8. maj Radio Shalom om flygtningeundersøgelsen og dansk flygtningepolitik. 36

Beretning fra medarbejdere 13. juni Præsentation af flygtningeundersøgelsen på Dansk Center for Menneskerettigheder og drøftelse af forskelle og ligheder mellem nutidens og datidens flygtningepolitik. 29. august Redegørelse for undersøgelsen og dens stade til bestyrelsen for DCHF på Nyborg Strand. 2. og 3. september Deltagelse i den af DCHF i samarbejde med The Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies, The AHRB Centre for the Study of Jewish/non-Jewish Relations, University of Southhampton, arrangerede konference om "Bystanders to the Holocaust: A Re-evaluation", med oplæg om "Denmark's response to the Nazi expulsion policy 1938-1939". 23. oktober Deltagelse i møde arrangeret af Dansk-Israelsk Selskab på Fyn om de jødiske flygtningebørn (Ligabørn) i Nyborg 1939-1943. Deltagelse i konferencer i øvrigt 27. september "Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse; De baltiske landes historikerkommissioners arbejder" på Christiansborg. 8. oktober Høring om "Fremtidens nærområdeindsats. Beskyttelse, bistand og ansvarsfordeling" på Christiansborg, arrangeret af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med Center for Udviklingsforskning. 4. december "Asylum at Crossroads; Where do we go from here", Dansk Center for Menneskerettigheder. 37

Beretning fra medarbejdere Foredrag 20. marts Folkeuniversitetet i Odense, "Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940". 9. november Foreningen "New Outlook" om dansk flygtningepolitik på tidspunktet for Krystalnatten og redegørelse for behandlingen af de jøder, der søgte tilflugt i Danmark i dagene omkring den 9. november 1938. Hans Sode-Madsen, seniorforsker, arkivar, cand.mag. (1. august 2001-31. juli 2002) Som led i flygtningeundersøgelsen 1933-45 gennemgang af Justitsministeriets/Rigspolitiets flygtningesager. Skrevet og redigeret bidrag om "De deporterede i Theresienstadt" til antologien Nyt lys over oktober 1943 (red. Hans Kirchhoff), Odense Universitetsforlag 2002 Bidraget til Gads besættelsestidsleksikon, herunder om de danske jøder i Theresienstadt, Dansk Røde Kors og Socialministeriets hjælpearbejde 1941-45 Påbegyndt undersøgelse af centraladministrationens (embedsmændenes) rolle i den danske flygtningepolitik efter 1933 Peter Steenberg, forskningsassistent, stud.mag. Formidlende publikationer Konsulentrapport: "(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til forebyggelse af folkedrab". 38

Beretning fra medarbejdere Har i forbindelse med lanceringen af www.holocaust-uddannelse.dk DCHF's undervisningsside om Holocaust udarbejdet en introduktion og litteraturliste til folkedrabet i Rwanda i 1994. Medredaktør ved udarbejdelsen af programskriftet i forbindelse med afholdelsen af Auschwitz-dagen på Københavns Rådhus den 27. januar 2003. Foredrag "'The ordinary people's' participation in the Rwandan genocide". DCHF's studiekreds, 23. april. "(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til forebyggelse af folkedrab". DCHF's studiekreds, 24. september. "Hvorfor bør folkedrabet i Rwanda blive husket i forbindelse med Auschwitz-dagen?" BBK (Burundi børne- og kulturforening), 28. november. "The Rwandan Genocide in a historical perspective". Lancaster University, 19. november. Konferencedeltagelse "Generations of Genocide" i London, 26.-27. januar. Konferencen blev afholdt som led i Storbritaniens anden nationale 'Holocaust Memorial Day'. "The 'Armenian Question': Allegations and Denial" i København, 10.-11. maj. "Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners arbejde". København, 27. september. Forskningsprojekter Deltog i indsamlingen af data-materiale om danske redningsaktioner og redningsarbejde til støtte for ofrene for det armenske folkedrab i 1915 39

Beretning fra medarbejdere med særlig fokus på Karen Jeppe og Maria Jacobsen, februar-marts måned. Har deltaget i gennemgangen og registreringen af flygtningesager i forbindelse med undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45. Undervisning Initiativtager til 'Studiekreds i folkedrabsstudier'. Har siden marts 2002 regelmæssigt afholdt studiekredsmøder, hvor universitetsstuderende uformelt kan mødes og drøfte centrale aspekter og begreber indenfor folkedrabsstudier (se endvidere afsnittet: Studiekreds i folkedrabsstudier). Andre aktiviteter Deltaget i DCHF's planlægning af Auschwitz-dagen d. 27. januar 2003 havde bl.a. som ansvarsområde at lokalisere og kommunikere med ofre for folkedrab, som nu er bosiddende i Danmark. Endvidere var det min opgave at indsamle data om hvilke folkedrab, der er blevet begået i det 20. århundrede og derudover forestå praktiske opgaver i forbindelse med arrangementet, oktober-december. Løst praktiske opgaver i forbindelse med DCHF's flytning fra Nørre Søgade til Københavns Universitet på Amager, august måned. Assisteret løbende ved afholdelsen af eksterne og interne konferencer og seminarer i 2002. Silvia Goldbaum Tarabini, cand.mag. Oversættelse og dansk bearbejdning af den svenske bog Om detta må ni berätta... Praktisk koordinator af DCHF's konferencer og seminarer. Redigering af arbejdspapirer, tekster, årsrapport etc. 40

Beretning fra medarbejdere Medarrangør af alle DCHF-relaterede arrangementer i forbindelse med Auschwitz-dag (seminarrække, lærerseminar, emnedag m.m.). Pr. 1. december ansat som fuldmægtig. Uffe Østergård, direktør, Jean Monnet professor Publikationer "Den danske stat territorialt betragtet", Torben Beck Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen (red.), Territorial Dynamik Streger på landkort, billeder i vore hoveder, Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen 2002, 45-60 "Hvad er en nation ", Sproglæreren 2/2002, 12-15 "The North Sea Region: a contrast or Supplement to the Surrounding Nation-States?", New Northern Knowledge. Structural Change in Europe 2, Hagbarth Publications, Bollschweil 2002, 11-19 "Regeringskonferencen i historisk perspektiv eller er føderalisme en idé for Europa?", Økonomi og Politik 2002:2, 37-61 "Nordic Identity between "Norden" and Europe", Luis Beltrán, Javier Maestro, Liisa Salo-Lee (eds.), European Peripheries in Interaction. The Nordic Countries and the Iberian Peninsula, Universidad de Alcalá: Servicio de Publicaciones 2002, 151-202 "Den europæiske nødvendighed og den danske", Udenrigs 2002:4, 80-87 "Stato e società civile in Danimarca: il paradosso danese", in Carlotta Sorba (ed.), Cittadinanza. Individui, diritti sociali, collettività nella storia contemporanea", atti del convegno annuale SISSCO, Padova, 2-3 dicembre 1999, Roma: Pubblicazioni degli Archivi di Stato 101, 2002, 70-115 "The State of Denmark Territory and Nation", Comparare. European History Review 2, 2002, 200-220 41

Beretning fra medarbejdere "The Europe of Regions a lost Project?", Journal of Nordregio No. 3 september 2002, vol. 2, 7 "Menneskerettighedernes oprindelse", Kvan 64, november 2002, 108-127 "Dansk identitet folk, stat, nation, sprog og kirke", i Annette Lerche Trolle, Merete Ipsen, Michael Steen Hansen, Jens Thorhauge (red.), herfra min verden går. Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid, Vejle: Sammenslutningen af Lokalarkiver 2002, 21-30 Aviskronikker, kommentarer og interview "Verdens ondeste mand en historiker, en teolog og en jurist forklarer begrebet "den onde mand" (interview ved Thomas With), Søndagsavisen 20. januar 2002 "Mindedag for folkedrab tages op igen" (interview ved Ulla Poulsen), Kristeligt Dagblad 22. januar, 3 "At rejse i og med historien", Introduktion til Eirby. Historiske Rejsemål. Program 2002, 2 "Dansk juleprædiken kritiseres i Israel" (interview om antisemitismen ved Signe Bjerre), Politiken 8. februar, 3 "DCHF truet af lukning" (Ritzau interview) 8. februar, trykt i Berlingske Tidende, Jydske-Vestkysten m. fl. 9. februar "Oplysning om holocaust stopper", (interview) Politiken 12. februar, 1 "Andengenerationsindvandrere i det vesteuropæiske samfund et europæisk perspektiv", i Rapport fra seminar om andengenerationsindvandrere i det vesteuropæiske samfund, Det Danske Kulturinstitut, Odense Kommune, IND-sam og British Council i København, 8 "Holocaustcenter får flere penge" (interview), Politiken 28. februar, 6 "Holocaustcenter sikres penge", Berlingske Tidende 1. marts, 21 42

Beretning fra medarbejdere "Den problematiske paragraf racismeparagraffen", Kristeligt Dagblad 21. marts (interview) "Også forskning i kommunismens forbrydelser", Politiken Debat 23. marts, 7 (interview ved Morten Rasmussen) "EU, Danmark og kulturel identitet", Folk og Fritid 2002:1, Tema "Den kulturelle mangfoldighed i Europa", 6-7 "Danmark i 1000 år ", Information 10. april, 8 "Sport har altid været politik" Politiken 17. april, 7 (interview ved Marcus Rubin) "Jacques Blum deler vandene" (interview), Kristeligt Dagblad 20. april, 12 "Udfordringen fra højre", Politiken PS 28. april, 2 (interview ved Michael Seidelin) "Den nye nordiske ordkrig" og "En svensk kniv i ryggen" (interview ved Henrik Brun), Information 23. maj, 1 og 4 "Forbud risikerer at styrke ekstremisterne i Hizb-ut-Tahrir" (interview), Kristeligt Dagblad 25. maj, 3 "Hvem forulemper hvem?", Politiken Debat 30. maj, 7 "Forord" til Jacques Blum og Eva Bøggild, Løgnens veje. Om benægtelse af Holocaust, 2002, s.9-10 "Østudvidelse med historisk sprængstof", Kristeligt Dagblad 29. juni, 9 "På sporet af fremtidens EU", Berlingske Tidende 16. juli, 8 "Holocaust benægtere anklages for internettyveri" (interview), Kristeligt Dagblad 9. september, 1 43

Beretning fra medarbejdere "Det gode imperium", Information 16. september, 8 "Ville Monnet være begyndt med kulturen?", Jyllands-Posten 17. september, 9 "Monnet eller pragmatisk funktionalisme", Jyllands-Posten 18. september, 11 "EU er et politisk projekt Tyrkiet og EU", Kristeligt Dagblad 21. oktober, 7 "Tjetjenernes sag i Danmark", (interview) Jyllands-Posten 28. oktober, 2 "Ud til højre. Nationalpopulisme og højreregeringer i Europa", Berlingske Tidende Magasin 4. november, 1 (interview ved Michael Kuttner) "Tyskland og Sverige. Vores naboer tager ansvar for Europa.", Ræson nr. 1 (Udenrigspolitisk netmagasin) www.raeson.dk/oestergaard291002d.htm "Østudvidelsen i historisk perspektiv", Radikal Politik 12, 14. november, 8-9 "Anmeldelse af Lino Vogt, Den politiske udvikling i Firenze 1281-1295", Sfinx 2002:4, 8 "Ventetid på kommunistisk forskning" (interview), Jyllands-Posten 3. december, 12 "Forventning", Jyllands-Posten 6. december, 8 (læserbrev) "Det her bliver stort, venner!", Weekendavisen 13. december, 1 og 7 (interview ved Ole Nyeng) "DCHF og kommunismen", Jyllands-Posten 14. december "Julemand", Weekendavisen 20. december, 11 (læserbrev) 44

Beretning fra medarbejdere "På vild jagt efter en identitet" (referat af Politikens EU-konvent ved Anders Jerichow), Politiken Debat 21. december, 6 Radio og TV 1. januar 2002, kl. 15.-15.20 "Erasmus af Rotterdam", DR P1, helaftensudsendelse om Rotterdam 13. februar 2002, 19.00-19.30 "DCHF's situation og fremtid", interview i Radio Shalom 25. januar kl. 19.40-45 "Benes-dekreterne og EU's udvidelse", DR P1 Radioavisen 15. marts, 12.20-25 "Historikerne tager over i undersøgelsen af Stasi-arkiverne når politi og domstole holder op", DR P1 Radioavisen 4. april "Europæisk forfatning europæisk identitet", DK 4 (interview sammen med Ole Lange) 11. april, 21.30-22.00 "Er den mellemøstlige konflikt mellem jøder og palæstinensere også en dansk konflikt?", DR TV Nyhedsmagasinet 18. april, 8.40-45 "Dansk-tysk fredsceremoni på Dybbøl Banke", Radio Syd- og Sønderjylland 21. april, 21.00-21.30 "Abrahams børn Familietraumer i forholdet mellem jøder, kristne og muslimer", DR P2 22. april, 23.05-23.20 "Le Pens sejr i første runde af det franske præsidentvalg", DR 2, Deadline 45

Beretning fra medarbejdere 12. maj, 21.30-21.40 "Mordet på Pim Fortuyn", DR TV Søndagsmagasinet 13. maj, 17.30-18.00 "Værnepligt eller professionel hær?", Østjyllands Radio 22. maj, 7.50-8.00 "Europas midte", Morgenmagasinet DR P1 (ved Jan Jacob Floryan) 22. maj, 8.05-8.10 "Det skal ingen svensker blande sig i", DR P1 Radioavisen 22. maj, 17.50-18.00 "Østudvidelsen og det danske formandskab", DR P1 Orientering 12. juni, 12.05-12.10 "Fodbold og nationalisme", DR P3 10. august, 13.30-14.00 "Er Tyrkiet en del af Europa?", diskussion med Søren Dosenrode og Lykke Friis, DR P1, Debat om EU 8. oktober, 9.10-11.00 "EU og Danmark i 30 år", DR P1 Kontant afregning 12. oktober, 23.05-23.20 "Østudvidelsen af EU", samtale med Jens Jørgen Nielsen, DR 2 Deadline 8. november, 21.15-21.20 "Tyrkiet og EU efter AKP's valgsejr", DR TV, TV-avisen 26. november, 16.30-17.00 "Værnepligtens fremtid", diskussion med Morten Helveg Petersen, DR P1, Indblik 29. november, 18.00-18.10 "Skåningene som nationalt mindretal?", DR P1 Orientering 46

Beretning fra medarbejdere 13. december, 10.30-45 "Hvor ender EU?", TV 2 (fra Topmødet i Bella Centeret) 14. december, 17.00-17.45 "Salamanca" (tilrettelagt af Jørgen Johansen) DR P1 28. december, 13.30-14.00 "Jean Monnet, EU's glemte ansigt", Debat om EU DR P1 Foredrag og forelæsninger 7. januar 2002, 17.00-19.00 "Euroen og europæisk identitet", Læsermøde Politikens Hus "Euroen kommer", sammen med Jens Peter Bonde og Erik Hoffmeyer (referat i Politiken Debat 12. januar, 8) 14. januar 2002, 12.30-14.30 "Danish History and Culture", Denmark Today, Århus Universitet 27. januar, 11.00-12.30 "Holocaust, Folkedrab og europæiske værdier", DCHF Yad Vashem follow-up kursus, Odense Katedralskole 4. februar 16.00-18.00 "Den globala nationalismen en introduktion", Core Curriculum, Karlstad Universitet, Sverige 12. februar 19.30-22.00 "Menneskerettigheder, international politik og folkeret tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af juristernes naturretslige aktivisme og den fundamentalistiske terrorisme", Teologisk Forening, Århus Universitet 20. februar, 14.30-17.30 Oppponent ved forsvar af ph.d. afhandling af Henrik Rye Møller, "Østtysk mentalitet set med danske øjne", Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i København (sammen med prof. Klaus Bohnen, Aalborg Universitet og lektor Karl-Heinz Pogner, HHK) 47

Beretning fra medarbejdere 4. marts, 15.00-17.00 "National Identity and European Integration: The Case of Denmark" Jean Monnet Lectures on European Integration, University of Aarhus 20. marts, 14.00-16.00 "Europæiske modeller for forholdet mellem stat og identitet", forelæsning i almen etnologi, Københavns Universitet Amager 4. april, 10.00-13.00 "Faire des comparations entre les nation-états en Europe", Réunion du Haut Conseil pour l'histoire européenne, Chateau de Versailles 22. april, 19.30-21.00 "Danmarkshistorien set fra Hobro", Hobro Museumsforening 24. april, 10.30-12.10 "Den historiske udvikling i Østersøområdet", Forsvarsakademiet Stabskursus 22. maj, 20.00-22.00 "Bornholm in the Geopolitics of Scandinavia," Seminar on "Violence, Political Culture and Development in Africa", Hotel Romantik, Allinge, Bornholm plus guided tour of Bornholm May 23, 13.30-18.30 29. maj, 13.00-16.00 Opponent ved forsvar af Lars Hovbakke Sørensens afhandling, "Nordensforestillinger i dansk politik 1945-1968" ved Det Humanistiske Fakultet (Spirit) Aalborg Universitet 31. maj, 13.30-15.00 "Making sense of Denmark", entretien pendant le dejeuner de travail à l'encontre "Les priorités de la Présidence danoise du Conseil de l'union Européenne", AFEP AGREF (Association Française des Entreprise Privées Association des Grandes Entreprises Françaises) Hotel d'angleterre 48

Beretning fra medarbejdere 5. juni, 9.15-12.00 "Hvornår bliver vi europæere?", Grundtvigs Højskole, Hillerød 6. juni, 14.45-15.30 "Europe's Saints: The Official Construction of a History of the EU" at the conference "Museum Europa. European Cultural Heritage between Economics and Politics", organized by the Programme for Culture Studies, Research Council of Norway, 6-8 June 2002 at the Norwegian Institute in Rome" 11. juli, 15.00-12. juli, 10.00 "Youth 2002. A Constitution for Europe", Rønshoved Højskole (se www.youth2002.org) 29. juli, 13.00-16.30 "What is special about Europe?", Øresundsuniversitetet, Summer University course "European Identity", Malmö Högskola 1. august, 9.00-12.00 "Den ekstreme midte. På den anden side af højre-venstre", Filosofisk Forums sommerskole om "Den vilde tanke", Grundtvigs Højskole, Hillerød 2. august, 9.00-14.00 "Is transnational democracy possible?", EU and Minority Course, Højskolen Østersøen, Åbenrå 7.-9. august "Temaer i historieforskningen om det 20. århundrede" (med Nils Arne Sørensen, Syddansk Universitet) ph.d. seminar, Forskerskolen i historie, Hotel Hvide Hus Ebeltoft 31. august "Danes in the Dialogue between Civilizations", keynote lecture at the conference "Dialogue between Civilizations", Syddansk Universitet Odense 30. august - 1. september 49

Beretning fra medarbejdere 9. september "How the Danish State and Nation has adapted to the Geopolitical Situation in Northern Europe", Seminar "Patterns of Danish Development: Guns and Butter, Identity, Religion and Democracy", Institute for Political Science, Copenhagen University 11. september "The World after September 11", lecture at the seminar "The World after September 11", Internationale Studier, University of Aalborg 16. september "Det nationale. Den nationale identitet og det europæiske efter Østudvidelsen", eu2002.dk, Hovedbiblioteket, Odense, EU INFO POINT i samarbejde med Den Danske Europabevægelse 14. oktober "Lutheranismen og den nationale, universalistiske velfærdsstat i Norden", Mellomfag i nordisk historie, Fondet for dansk-norsk samarbeid, Schæffergården 14.-18. oktober 26. oktober "Fra traktat til forfatning. Historisk overblik over og analyse af processen "mod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk"", Junibevægelsens seminar om EU-konventet. "På vej mod en EUforfatning", Kolding 26.-27. oktober 31. oktober "Norden Geography, Political Utopia or a European Model", Key note lecture in the session "Festung Norden", at the Conference "Norden at the Crossroads. Nordic Council 50 years", Helsinki University October 30- November 2 3. november "Small Peoples of Europe. Languages and cultures in Europe of the Future", Europe in the Making, Louisiana, November 1. November 3. Organized by Momentum Europa 50

Beretning fra medarbejdere 7. november "Brandes e l'europa di oggi", Georg Brandes e l'europa. 1. Convegno Internazionale "Georg Brandes", Gabinetto G.P. Vieussieux, Palazzo Strozzi, Firenze 7.-9. novembre 11. november "Dansk kulturarv og lutherdom", Religion og kultur kristendom mellem kulturarv og religonsmøde 11.-13. november, Teoretisk Pædagogisk Center Løgumkloster 15. november "European Identity and Values", The Role of a "European Public Sphere" in Building European Democracy", Christiansborg, ELDR and Radikale Venstre 17. november "Er føderalisme en idé for Europa?", Internationalt symposium om Demokrati, Føderalisme & Forfatning i EU, Krogerup Højskole, Danmarks Føderalist Selskab 15.-17. november 18. november "VK-regeringen i europæisk perspektiv", Journalistisk videreuddannelseskursus, Kbh. 18.-22. november 28. november "Folk, ethnos og demos", Festsymposium om 'Folk, kultur og demokrati' Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning, Gerlev Idrætshøjskole 28.-29. november 2. december "Udenrigspolitik og geopolitik i det oldenburgske monarki og den danske småstat", Historisk Institut, Syddansk Universitet, Odense 5. december "Højrebølge, velfærdsnationalisme, populisme og nynazisme" debat med Jahn Otto Johansen og Arne Ruth om "Den brune fare i Europa", Fritt Ords Hus, Oslo 51

Beretning fra medarbejdere 6. december "Folkenenes selvbestemmelse en doktrins historie og utilsigtede konsekvenser", foredrag på seminar "Europeiska brytpunkter: regioner, gemenskap eller konflikt?", Forlaget Studentlitteratur, Lund Andre aktiviteter April 8-10 Participated in the Conference "After Eichmann: Collective Memory and the Holocaust since 1961", Parkes Centre for the Study of Jewish and non- Jewish Relations, University of Southampton and the Imperial War Museum, London May 1-8 Study tour to Bucharest and Transsylvania May 30- June 1 Partipated in the conference "Writing European Histories: Centres and Peripheries" organized by The Danish Institute for Advanced Studies in the Humanities at the University of Southern Denmark, Odense Eksaminer Januar, censor ved Center for Afrikastudier, Kbh. Universitet 10. januar censur ved mundtlig eksamen Kultur og Sprogmøde-studier (europæisk identitet), RUC 14. januar censur ved mundtlig eksamen (Communism, Totalitarianism and Genocide), Institut for Statskundskab, Århus Universitet 12. juni censur ved mundtlig eksamen (Ethics and International Politics, International Terrorism), Institut for Statskundskab, Århus Universitet 19. juni censur ved Kultur- og Sprogmøde-studier (kirke og stat i Danmark, amerikanske præsidenttaler til nationen, EU kulturpolitik og identitet), RUC August censur ved Statskundskab, Syddansk Universitet 52

Beretning fra medarbejdere Hele året censor på specialer, KU, AU, RUC, AaU, OU, Italiensk, Statskundskab, Internationale Studier, Mellemøststudier, Minoritetsstudier, Kultur- og Sprogmødestudier Bedømmelsesudvalg Medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandling af Henrik Rye Møller, "Østtysk mentalitet set med danske øjne", Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i København februar 2002 Medlem af lektorbedømmelsesudvalg i Områdestudier fransk, Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i København, marts 2002 Medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandling af Lars Hovbakke Sørensen, "Nordensforestillinger i dansk politik 1945-1968", Det Humanistiske Fakultet (Spirit) Aalborg Universitet maj 2002 Medlem af professoratsbedømmelsesudvalg ved International Peace Research Institute Oslo, august 2002 Evaluator af forskningsprogram-ansøgninger inden for temaet "International Crisis Management" for det belgiske statsministeriums "Services fédéraux des affaires scientifiques, techniques et culturelles", juli-august 2002 53

Ph.d.-projekter ved DCHF Ph.d.-projekter ved DCHF Reconciliation Refused? Thomas Brudholm Background: When Hannah Arendt wrote her book on Adolf Eichmann's trial in Jerusalem (1963), she could without hesitation characterize various post-war German sentiments about the possibility of reconciliation as unbelievable and surreal examples of the way in which the "systematic mendacity" of the Third Reich had been integrated by the people. Today, the politics of reconciliation enjoys a considerable vogue. It has come hand in hand with a global political as well as scholarly attention and appreciation of ideas and practices of forgiveness, as that through which the reconciliation between former enemies and the 'moving on' of a nation is believed to be possible. The new interest in ideas and practices originally at home in churches (or interpersonal/private relations) is furthermore joined by what Martha Minow has called the "striking prevalence of therapeutic language in contemporary discussions of mass atrocities... in contrast to comparable debates fifty years ago"(minow 1998:22) 1. Concepts of forgiveness mixed with psychotherapeutic notions about "trauma" and "healing" are hoped to be effective tools with which to deal with the "wounds" of individual victims (bystanders and perpetrators) as well as appropriate metaphors with which to address the past and future of entire groups or nations. So, forgiveness is politicalised and psychotherapeutic notions about "trauma" and "healing" are collectivised. In places like Sierra Leone, Bosnia-Herzegovina and Rwanda health care workers, psychologists and religious leaders assist in the local attempts to facilitate forgiveness and reconciliation, and around the world research-centres and conferences focus on forgiveness and reconciliation in the aftermath of genocide, ethnic cleansing and other mass atrocities. It is not evident whether the political and therapeutical use of forgiveness and various other new ideas and practices (e.g. those related to the concept of 'resto- 1 An example: "I [Desmond Tutu] sit and marvel at it all as I preside over the process of seeking healing and reconciliation to a deeply divided, wounded, and traumatized nation."(wiesenthal 1997:268). An interesting critique of the language of trauma, healing and reconciliation is given in Wilson. 54

Ph.d.-projekter ved DCHF rative justice') should be considered promising alternative responses to complex problems unsolvable by traditional legal mechanisms, or whether they shroud, more often, political expediencies and pragmatism in misleading moral rhetoric an affront to the victims and monstrous mutations of well-functioning concepts of justice and practices of forgiveness. Interested, yet cautious, Martha Minow wonders when "the language of healing itself is an insult to those whose devastation is inconsolable, untellable, unassimilable?" (Minow 1998: 22). From a clearly critical perspective, genocide scholar Colin Tatz is concerned about the costs that the "new vogue words in the political vocabulary of mass death" may have to the "irreconciliatory" victims: Reconciliation appeals as a sane approach... the word seems to resonate a merciful Christ rather than an unforgiving Jehova. It offers hope, harmony and 'humane-ness'. It suggests an end to enmity and a settling of differences. And so a shibboleth is born, a catch-phrase adopted by opinion-makers to discern those who stubbornly and wrongly, resist the entwined and 'synonymous' notions of 'forgive and forget'. (Tatz 2003 (forthcoming): Chapter 12). 1 The global trend has both its critics and advocates and it is important to acknowledge, that the latter are not just the "opinion-makers" referred to above. Scholars from a host of academic fields have interestingly articulated various versions of the fundamental trust in the viability of ideas and practices of forgiveness and restoration 2. However, in ways similar to Colin Tatz, I have been struck by the ways in which individual victimsurvivors and relatives who resist appeals to forgive and reconcile are often misrepresented or disacknowledged in the context of institutions, 1 Another example of a criticism is Jacques Derrida who, in a little book entitled Cosmopolitanism and Forgiveness, stresses that "forgiveness... should never amount to a therapy of reconciliation"(derrida 2001:41). Derrida's examples are post-war France and postapartheid South Africa. A sharp critique of the use of forgiveness-talk and the nonacknowledgment of resentment and anger in the South African context is developed in Wilson 2001. 2 Like philosopher Trudy Gouvier, legal scholar John Braithwaite, psychologist Ervin Staub and theologian Donald W. Shriver. Desmond Tutu is, finally, evidently the most prominent public advocate (Tatz refers to him as "Arch-reconciliator") of the so-called "path of forgiveness and reconciliation". Primary works listed in References. 55

Ph.d.-projekter ved DCHF projects and discourses of reconciliation after genocide and other massive crimes against humanity. Commissioners of forgiveness and reconciliation, like Desmond Tutu, often express their "exhilaration" by the magnanimity of those survivors-victims-relatives who are able to foreswear resentments and to forgive and reconcile with former perpetrators. It is, on the other hand, difficult to find proponents of reconciliation stating a clear acknowledgment of the genuine moral standing of those victims or relatives who are not prepared to forget the past nor to forgive their perpetrators, who condemn and refuse to reconcile with the agents of unspeakable evil, and who persist in their pleas for retributive justice. In the eyes of some "reconciliators", such resistance to the call for reconciliation is simply the outbursts of an uncompassionate and retributive mindset or a pathological inability to 'move on' which should be 'healed' in the self-interest of the resentful survivor. Examples of such disapproval of the moral standing of the victims' anger, resentment and resistance to the call for forgiveness and for adopting a 'fresh look forward' have probably been present in various forms in any context (nations, tribunals, commissions) where the coming to terms with genocide or other collective crimes in the more or less recent past has been on the agenda. Project There is of course a genuine moral case for the insistence that resentment, anger and the hold of the past on the present should be overcome. As Berel Lang has remarked: A world from which forgiveness is absent [...] would either have to be more than human (one in which no wrongs are committed or suffered) or less than human a world in which resentment and vengeance would not only have their day, but would continue day after day after day. Neither of these, as it happens is the world we inhabit the one because it is beyond our reach, the other because we would never wish it to be (Lang 1999:138). However, given the scale of attention granted to ideas and practices of forgiveness and given the way in which the "negative" emotions, desires and acts are often all conflated with hate and revenge, I want to explore whether there may not be more to the victims' harbouring of resentment and resistance to reconciliation than politicians, health care professionals 56

Ph.d.-projekter ved DCHF and commissioners eager to bring about closure and reconciliation generally acknowledge. Though emotions like resentment, bitterness, melancholy, hatred, vindictiveness seems neither exhilarating nor pleasurable, they may be tied to morally worthy concerns about the victims reattainment of dignity, about a basic expectation of justice and about recognition of the moral meaning of past wrong and the responsibilities that follows they may even be tied to some notion of reconciliation. I am, more specifically, motivated by the following three fundamental concerns: First, to explore the moral nature and standing of what is often relegated as negative base or pathological emotions (ressentiment, resentment, vindictiveness) to wrongdoing and of the desires or acts these emotions may be correlated with (revenge, vindication, judgment, condemnation, retribution). One of the views I like to question in this regard is expressed in the claim that the "path of forgiveness and reconciliation" is morally superior to that of judgment, resentment and retribution or punishment, is that really justifiable? Before we (e.g. in the gestalt of health care workers, advocates of restorative justice, lawyers at criminal tribunals, politicians in post-conflict societies, commissioners of truth and reconciliation etc.) propose that victims overcome resentment, forgive, reconcile and 'move on', we should carefully consider whether there may not be cases where there is a legitimate reason for the preservation of resentment or where an authentic recognition of the dimensions of past evil and suffering makes public injunctions against "wallowing" in past wrongs obscene. Second, I want to question the belief that to promote reconciliation is intimately tied to the hasty overcoming of resentment and to the promotion of forgiveness and conciliatoriness. To the contrary, it has been argued, both in the case of post-holocaust Germany and in the case of postapartheid South Africa, that public appraisal of "Christian" discourses of forgiveness and conciliatoriness can reinforce denial and forgetfulness, cripple moral discernment and "justify" a lack of resolve in the given nation's judicious response to the bulk of perpetrators (cf. Kellenbach and Wilson). So, could the preservation of ressentiment, rather than the fore- 57

Ph.d.-projekter ved DCHF swearing of it, be seen as the moral instrument for a notion of reconciliation that is conditioned on the repentance of the perpetrators? Could the victim's refusal to overcome his or her resentment, as long as the perpetrators have not acknowledged their guilt and responsibility, be a defiant moral act? Related to a moral struggle for vindication and re-attainment of dignity or some kind of new trust in the world? Third, I intend to combine the first two concerns and give thought to the meaning of a concept of reconciliation which is not intimately tied to the ethos of forgiveness and the redemptive language of closure and healing, but rather builds on a more sensitive recognition of the value and legitimacy of the "negative" emotions and desires? Which includes an acceptance of the possibility that the extreme nature of the wrongs and "wounds" related to genocide might imply that we are dealing with unforgivable acts and un-healable wounds? In which case we might need to envision a reconciliation that includes the acceptance that some perpetrators must live and die with their responsibility undiminished (cf. Lang 1999:137) and that does not try to explain away that the life of some surviving victims cannot be healed, neither by time nor therapy. During a conference on the Holocaust as well as during a stay in Sarajevo, I heard many survivors stressing a denial of forgiveness but as wish for reconciliation; to set this idea out in more detail is then one of my concerns. In short, the first concern is about the cluster of negative reactive emotions, desires and acts. The second is about the relationship between these and the process of reconciliation. The third is about the very concept of reconciliation in the perspective of a well-considered reflection on the values, needs, principles at stake in the tension between resentment and conciliatoriness. Structure and Material The dissertation sets out from Nazi Labour Front leader Robert Ley's proposal of a 'conciliation committee' (manned by surviving Jews and leading Nazis) and includes a short historical survey of reflections and discussions of resentment, forgiveness and reconciliation in the aftermath of the Holocaust and later mass atrocities (Bosnia, Rwanda, South Afri- 58

Ph.d.-projekter ved DCHF ca) 1. This introductory part of the dissertation includes also a focus on examples from those international/national institutions (most prominently criminal tribunals and truth commissions) within which understandings of the victims' resentment and visions of the meaning of reconciliation are interestingly articulated. The purpose of the historical survey and the look into the various institutions and practices (through which reconciliation are hoped to be facilitated) is to provide the background or concrete horizon of experiences, issues and examples which the remaining part of the dissertation will try to address. An important part of these examples etc. will be cases of thinking or practice that document the ways in which "boosterism" about the value and importance of forgiveness and conciliatoriness may imply costs to the victims and to the moral discernment of a sometimes simply inconsolable and un-repairable devastation. The main, "middle", part of the dissertation is planned to be structured as a systematic and conceptually focused exploration of the three above mentioned issues. To the extent that it will enrich the systematic analysis and reflection, I intend to use resources from the "tradition" of philosophical thinking on resentment and reconciliation 2. A key figure in the thinking about "my" issues is philosopher and "Holocaust-survivor" Jean Améry (1912-78). He had a sharp eye for "hollow, thoughtless, and utterly false conciliatoriness" and an analysis of his attempt to justify the moral nature and standing of the victim's ressentiment will constitute an 1 Cf. Kellenbach 2001. 2 The philosophical interest in "negative" attitudinal or emotive responses to wrongdoing and the desires or acts they may motivate dates back to antiquity: Aristotle and Seneca, Bishop Butler and Adam Smith, Søren Kierkegaard and Friedrich Nietzsche, John Rawls and Peter Strawson and today Jeffrie Murphy and Trudy Govier have in different historical and cultural contexts from very different perspectives written on resentment, indignation, anger, irreconciliatoriness etc. and the claim of these passions to moral status, relevance to legal practices, relation to Christianity, possible role in a good life etc. Concerning philosophical (-theological) reflections on the meaning of "reconciliation", one is faced with as long a history, but most relevant to this project is of course ways in which the term became a problem to philosophers like Hannah Arendt and Theodor W. Adorno in relation to/after Auschwitz. A forthcoming anthology edited by John Roth, After-Words, will also be an interesting source to the thinking about forgiveness, reconciliation and justice after Auschwitz. 59

Ph.d.-projekter ved DCHF important part of the dissertation. The victim's preservations of resentment was, to Améry, not only a genuine moral response to the post-war situation of 'forgiving and forgetting', but also the key instrument on the part of the surviving victims to a qualified kind of reconciliation between the surviving victims and the Germans. The dissertation is, finally, planned to conclude with a chapter giving thought to the possible practical-political implications of the analysis and reflection for the idea and practices of truth and reconciliation commissions and criminal tribunals. All empirical cases and concrete problems will be taken from the context of societies, discourses and institutions trying to address or facilitate the issue of reconciliation in the aftermath of genocide and other massive crimes against humanity. I will for example use the testimonial literature of Charlotte Delbo and Cynthia Ozick 1 in order to bring out the experiences and existential situation with which survivors of genocidal atrocities live. In a similar way, works on/examples from trials and hearings in truth commissions will be used as the basis for reflection on the role that such institutions may have for the emotions and future life of the surviving victims. The material on/from institutions responding to mass violence is also important qua the examples it gives of the ways in which e.g. lawyers and commissioners approach surviving victims who give testimony to the court or the commission. Do they, for example, try to demonstrate to the public that the victims have 'moved on' in life? Do they praise victims who express their willingness to forgive? How do they understand and respond to resentful and irreconcilable witnesses? 2 Overall purpose The overall purpose of the dissertation is, in short, to provide a critical corrective to the way in which the resentment and other non-redemptive and non-conciliatory responses of surviving victims of the Holocaust and later genocidal atrocities are seen from the perspective of some theologically and therapeutically inspired views on the ethics and (restorative) 1 Cf. Ozick 1990 and Delbo 1995. Langer 1991 is another important source in this regard. 2 Cf. Minow 1998 and 1999 and Douglas 2001. 60

Ph.d.-projekter ved DCHF justice of reconciliation. On the basis of a, hopefully, more sensitive recognition of the irreconcilable voices, I hope to be able to contribute to a concept of reconciliation which brings the understanding of the term closer to a more balanced appreciation of what is at stake in the tension between the values underlying both resentment and conciliatoriness. Ideally, the dissertation may both contribute to the interdisciplinary literature on forgiveness and reconciliation after genocide and to the philosophical thinking on the moral emotions and responses to extreme wrongdoing. References: Améry, Jean 1999 (1966): At the Mind's Limits, London: Granta Books. Braithwaite, John 2002: Restorative Justice and Responsive Regulation, New York: Oxford University Press. Delbo, Charlotte 1995: Auschwitz and After, New Haven and London: Yale University Press. Derrida, Jacques 2001: On Cosmopolitanism and Forgiveness, London and New York: Routledge. Douglas, Lawrence 2001: The Memory of Judgment: Making Law and History in the Trials of the Holocaust, New Haven and London: Yale University Press. Govier, Trudy 2002: Forgiveness and Revenge, London: Routledge. Hampton, J. & Murphy, J. 1988: Forgiveness & Mercy, Cambridge Mass.: Cambridge University Press. Helmick, Raymond and others (editors) 2001: Forgiveness and Reconciliation: Religion, Public Policy and Conflict Transformation, Philadelphia and London: Templeton Foundation Press. Kellenbach, Katharina v. 2001: "Christian Discourses of Forgiveness and the Perpetrators", in Roth, John K. & Maxwell Elisabeth (editors) 2001: Remembering for the Future: The Holocaust in an Age of Genocide (3 volumes), London: Palgrave. Lang, Berel 1999: The Future of the Holocaust, Ithaca and London: Cornell University Press. Langer, Lawrence 1991: Holocaust Testimonies, New Haven and London: Yale University Press. Minow, Martha 1999: "Institutions and Emotions: Redressing Mass Violence", in Bandes, Susan (Editor) 1999: The Passions of Law, New York and London: New York University Press. Minow, Martha 1998: Between Vengeance and Forgiveness, Boston: Beacon Press. Murphy, Jeffrie & Lamb, Sharon 2002: Before Forgiving, New York: Oxford University Press. Murphy, Jeffrie 2003: 'Getting Even', New York: Oxford University Press. Murphy, Jeffrie 2002: Responding to Evil: Vengeance, Forgiveness, and Reconciliation, Occasional Paper, Lincoln Center for Applied Ethics, Arizona State University. Ozick, Cynthia 1990 (1980): The Shawl, New York: Vintage Books. Roth, J. and others 2003: After Words, forthcoming. 61

Ph.d.-projekter ved DCHF Shriver, Donald S. 1997: An Ethics for Enemies: Forgiveness in Politics, New York: Oxford University Press. Staub, Ervin 2001: "Healing, Reconciliation, and Forgiving after Genocide and Other Collective Violence", in Helmick 2001. Tatz, Colin 2003: With Intent to Destroy: Reflecting on Genocide, Verso: London, forthcoming July 2003. Tutu, Desmond 2000: No Future without Forgiveness? Doubleday. Walker, Margaret U.: "Resentment and Assurance" (unpublished paper). Wiesenthal, Simon 1997: The Sunflower, New York: Schocken Books. Wilson, Richard 2001: The Politics of Truth and Reconciliation in South Africa, Cambridge: Cambridge University Press. 62

Ph.d.-projekter ved DCHF "Solidarity in Action: Collective Rescue Efforts in Nazi- Occupied Europe" Mette Bastholm Jensen Progress report This academic year is devoted to data collection. I spent the fall months as a Miles Lerman Fellow at the Center for Advanced Holocaust Studies at the United States Holocaust Memorial Museum in Washington, DC. In January 2003 I began field research in Denmark, where I worked out of the Department for Holocaust and Genocide Studies (DCHF) at the Institute of International Studies. Now, in April, I have begun field research in the Netherlands, where I am hosted by the Anne Frank Foundation in Amsterdam. The United States Holocaust Memorial Museum During my fellowship at the Center for Advanced Holocaust Studies at the United States Holocaust Museum (USHMM) in Washington, DC, I pursued two main objectives. First, background research on the history of the Holocaust in France and the Netherlands and, secondly, archival research and interviews focused specifically on my three cases, i.e. the 1943 rescue of Danish Jews, rescues in Amsterdam, and in the French village of Le Chambon sur Lignon. An unexpected bonus of the USHMM fellowship was access to a number of survivors who escaped Nazi persecution with the aid of the citizens of Le Chambon. Besides information about the case itself, contact with these survivors proved crucial in terms of establishing contacts in Le Chambon and securing an invitation to a three-day reunion on the occasion of the opening of a small museum focused on the rescue. Denmark I began my field research in Denmark in mid-january and finished by the end of March. Several scholars associated with DCHF are researching Danish aspects of the Holocaust. Among other things, they were valuable resources for locating rescuers, archival collections, and relevant literature. As planned, I located and conducted in-depth interviews with some 63

Ph.d.-projekter ved DCHF 20 rescuers and collected copies of a large number of documents related to the rescue of Danish Jewry. The Netherlands I am currently a few weeks into field research in the Netherlands. I have been in touch with a number of the leading Dutch scholars on the Holocaust, which has enabled me to compile a list of the most relevant archival holdings and has updated me on the most recent Dutch research. In addition, I am in the process of sending out letters to rescuers through the Yad Vashem liaison at the Israeli embassy. I expect this will facilitate interviews with several rescuers, in addition to the ones I have located through other means. To help me conduct interviews in Dutch I have hired a Dutch graduate student, Floris Van Eijk. Near future In June I will move on to France to conduct interviews and archival research. I expect to finish my European data collection and return to Yale in mid-august, in time for the annual meeting of the American Sociological Association, where I will present some tentative results of my research. 64

Ph.d.-projekter ved DCHF The Intent Requirement of the Crime of Genocide in International Law A Case-study of the Role of Interpretation in International Criminal Law Martin Mennecke Milosevic's appearances before the Yugoslavia War Crimes Tribunal in Den Haag and the persisting resistance of the United States against the new permanent International Criminal Court did bring it to the front pages of the newspapers: international criminal law has become a hot spot of international law, but also of international politics. The same tendency is behind the number of international tribunals which have recently been established, following decades of passivity and impunity after the Nuremberg trial. Today, there are special war crimes tribunals active or in the making for Former Yugoslavia, Rwanda, Sierra Leone, East Timor and Cambodia. The crimes over which these courts have jurisdiction include the socalled "crime of crimes" genocide. Having been defined already in 1948 in the United Nations Genocide Convention, genocide is the intentional attempt to destroy, in whole or in part, a national, ethnical, racial, or religious group. Because of the long absence of any international attempt to hold perpetrators of mass atrocities accountable, the first conviction for genocide by an international tribunal only dates from 1998. As a consequence of this long-standing inactivity, many elements of the legal definition turned out to be unclear or controversial. A comprehensive understanding of the norm is only slowly evolving through the case law of the different international courts. This development stands in notable contrast to what we know from national criminal law where penal norms are clearly defined. It also triggers the question of the real meaning and scope of the international legal definition of genocide. Finally, this difference also raises human rights concerns. After all, any accused has the right to be convicted only in accordance with norms which are definite and whose content was known at the time the acts in question were committed. The central object of my project is the intent requirement of the crime of genocide, that is, the question whether the accused indeed sought to 65

Ph.d.-projekter ved DCHF annihilate the protected group, in whole or in part. The intent requirement is considered to be the essential element of the legal definition of the crime of genocide, as it distinguishes genocide from other crimes against humanity. In my thesis I analyse the recent case law of the different international war crimes tribunals to find answers to the aforementioned questions, but also to assess whether such events as at Srebrenica in 1995 or Kosovo in 1999 did constitute genocide. At the same time I will place this inquiry in the greater context of international criminal law, asking which means ought to be applied to interprete norms of international criminal law. Ultimately the question is how norms evolve and change in this dynamic field of international law. 66

Ph.d.-projekter ved DCHF Den sovjetiske ekstraordinære statskommissions efterforskningsarbejde 1942-1950 vedr. tyske forbrydelser med særligt henblik på kommissionens arbejdsmetoder Niels Bo Poulsen 2002 betegnede det første hele kalenderår for mit ph.d.-forskningsprojekt "Den sovjetiske ekstraordinære statslige kommissions historie". Projektet analyserer den sovjetiske efterforskning af nazistiske krigsforbrydelser under krigen og Sovjetunionens instrumentalisering af den indsamlede viden i sovjetisk diplomati, efterretningsarbejde, propagandavirksomhed og retssystemet. I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse fra 2001 blev 2002 præget af en redefinering og udvidelse af genstandsfeltet. Mens den såkaldt ekstraordinære statslige (krigsforbryder-)kommissions arbejde tidligere var det væsentligste element i forskningsarbejdet, førte de første arkivstudier til den konklusion, at det i højere grad end tidligere antaget ville være relevant at inddrage det arbejde som andre sovjetiske institutioner (f.eks. NKVD/NKGB og den Røde Hær) foretog med at efterforske og formidle viden om de nazistiske forbrydelser i det besatte Sovjetunionen. Det blev samtidig besluttet at strukturere undersøgelsen tematisk i de fire ovenfor nævnte temaer. Et planlagt casestudium af kommissionens arbejde på lokalplan i 3 sovjetiske lokaliteter (Kaunas, Krasnodar og Novgorod) blev samtidig opgivet. Min forskning baserer sig fortrinsvis på materiale fra russiske arkiver, og jeg har i 2002 opholdt mig sammenlagt 8 uger i Moskva. Ved siden af arkivarbejde i det statslige arkiv (GARF) og det tidligere partiarkiv (RGASPI) har tiden været brugt til konferencedeltagelse og etablering af kontakter til russiske forskere. Det foretagne arbejde har udmøntet sig i et forskningspapir og flere foredrag over emnet, samt i en række udkast til kapitler. 67

Auschwitz-dag i Danmark Auschwitz-dag i Danmark Ved Thomas Brudholm, Martin Mennecke og Silvia Goldbaum Tarabini På et pressemøde den 30. april 2002 erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen, at den 27. januar (dagen hvor koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz blev befriet i 1945), fra og med år 2003, skulle markeres officielt som Auschwitz-dag i Danmark. I stil med lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige fik Danmark dermed en national mærkeeller mindedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Det stod imidlertid ikke klart hvorfor og hvordan Auschwitz-dagen skulle markeres og for at bidrage til debatten om den kommende dags muligheder og problemer samt indplacere den i et internationalt perspektiv introducerede DCHF en emneside om Auschwitz-dagen under www.dchf.dk med oplysninger om den danske og andre europæiske mindedage, links, en bibliografi samt en del af den debat som blev ført i de danske aviser. Derudover blev der arrangeret en seminarrække på Københavns Universitet: 22. oktober 2002 15:00-17:00 "Nationale erindringsdage og Auschwitz-dag i Tyskland", Karl Christian Lammers, lektor i historie ved Københavns Universitet. Foredraget belyste Auschwitz-dagen i forhold til andre faktiske og mulige erindringsdage. 29. oktober 2002 15:00-17:00 "En rwandisk mindedag i Danmark", Innocent Jim Ntagara. I fem år har rwandere i Danmark afholdt en mindre mindedag for ofrene for folkedrabet i Rwanda, 1994. En af arrangørerne, Innocent Jim Ntagara, fortalte om hvordan den finder sted, og hvad den betyder for rwanderne i Danmark. 12. november 2002 15:00-17:00 "The Australian Genocide and "Sorry Politics"", Prof. Colin Tatz, Australian Institute for Holocaust and Genocide Studies. Seminaret drejede sig om folkedrabet på aboriginere i Australien og den igangværende "politics of apology". Australien har siden 1998 afholdt en "Sorry Day" for at mindes denne del af landets historie. 68

Auschwitz-dag i Danmark 19. november 2002 15:00-17:00 "Auschwitz-dag i et politisk perspektiv", Jann Sjursen, MF, Kristeligt Folkeparti. Jann Sjursen rejste ideen i Folketinget om en Auschwitz-dag i Danmark. 26. november 2002 15:00-17:00 "11 September Memorial Day Issues and Controversies", Eric Markusen, DCHF. DCHF's amerikanske forskningsleder så på den amerikanske måde at mindes begivenhederne den 11. september 2001, og diskuterede hvordan denne dag blev markeret i USA. Hvilke tanker rejste ceremonier og taler i Danmark og i andre dele af verden? 10. december 2002 15:00-17:00 "Auschwitz og den kollektive erindring", Claus Bryld, professor i historie ved RUC. Seminaret drejede sig om udviklingsbetingelserne for Auschwitz/Holocausts centrale placering i europæisk historiekultur set i forhold til teorier om kollektiv erindring. Derefter blev der forsøgsvis taget stilling til meningen med en Auschwitz-dag. Lærerseminar Den 3. december afholdt DCHF et lærerseminar hvor vi dels lagde op til diskussion af mindedagen som sådan, dels tilbød workshops om nogle af de emner man kunne tage op i undervisningen i relation til Auschwitzdagen. I arrangementet deltog 17 lærere. Program for lærerseminaret og oversigt over de forskellige workshops findes tilsidst i kapitlet-afsnittet. Dertil kom vor løbende medvirken i Udenrigsministeriets arbejdsgruppe som afholdt 14 møder i efteråret. En af vores var for eksempel at identificere potentielle talere til den 27. januar, dvs. overlevende fra forskellige folkedrab som kunne optræde og fortælle om deres erfaringer. Netop med henblik på flygtninge fra Rwanda og Bosnien viste opgaven sig at være meget krævende dels fordi det var svært overhovedet at finde frem til nogle overlevende fra de enkelte folkedrab, dels fordi de forfærdelige begivenheder ikke lå så lang tid tilbage. Det meste af arbejdsgruppens tid blev imidlertid brugt på arrangementer der først skulle finde sted i 2003 ikke mindst på den 27. januar og da 69

Auschwitz-dag i Danmark beretningen om disse er til næste årsberetning skal det blot nævnes at megen tid gik med planlægning af en offentlig paneldebat om Auschwitz-dagen, med tilrettelæggelse af en stort anlagt tværfaglig emnedag for næsten 300 gymnasieelever og med forberedelse af den officielle markering af Auschwitz-dagen (et aftenarrangement på Københavns Rådhus), herunder redigering af tekster til en brochure til aftenarrangementets deltagere. Program for lærerseminar den 3. december 13:00 Velkomst ved DCHF's direktør Uffe Østergård. 13:15-14:30 Oplæg med efterfølgende diskussion ved ph.d.-studerende Thomas Brudholm; Auschwitzdag i Danmark: Hvad, hvorfor og hvordan? Oplægget vil fokusere på de grundlæggende spørgsmål som indførelsen af sådan en dag rejser: Hvad er anledningen og formålet med sådan en dag i Danmark? Hvem og hvad skal vi mindes? Alle ofre og alle folkedrab? Primært Holocaust? Hvorfor skal vi mindes disse forbrydelser og lidelser? 14:30-15:00 Kaffe og kage. 15:00-16:30 Workshops: Der tilbydes i alt fire workshops i tværfaglige emner. Workshop 1 Hvordan kunne de? ved forskningsassistent Torben Jørgensen Med udgangspunkt i personalet i de tre tilintetgørelseslejre Belzec, Sobibór og Treblinka vil vi diskutere gerningsmændene i holocaust; deres motiver, handlinger og for- og efterhistorie. Mellem december 1939 og august 1941 deltog de i mordet på omkring 90.000 handicappede tyskere. Siden kom omkring 100 af dem til Polen, hvor de på halvandet år dræbte mellem halvanden og to millioner jøder i de tre lejre. De sluttede karrieren i Italien, hvor de kæmpede mod partisaner og opbyggede endnu en lejr, der krævede et ukendt antal ofre. I starten af 1960'erne blev en del af dem afhørt af de tyske myndigheder; nogle kom siden for domstolene og blev idømt længere eller (især) kortere straffe. Resten vendte tilbage til deres familier og et "normalt" efterkrigsliv. Hvem var disse mænd? Hvordan opretholdt de et liv, hvor de på den ene side stod i blod til støvleskafterne, på den anden fungerede som familiefædre? Hvordan blev de udvalgt til 70

Auschwitz-dag i Danmark dette arbejde, og hvordan vendte de siden tilbage til efterkrigssamfundet? Kan hvem som helst myrde, var de "helt almindelige mænd", eller var de afvigere? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere. Workshop 2 "Der blev ikke gasset jøder i Auschwitz" Om benægtere ved cand.mag. Brian Larsen Holocaust-benægtere, nynazister og deres ligesindede i ind- og udland kæmper fortsat en indædt kamp for deres "sandhed" at Holocaust er opdigtet. En kamp der dagligt udspilles på internettet og i aviserne. Men hvem er disse benægtere? Skal man tage dem seriøst? Skal man gå i dialog med benægterne og deres påstande eller skal de mødes med en mur af tavshed? Hvor går grænsen for ytringsfriheden? Skal Holocaust-benægtere have lov til frit at fremkomme med deres synspunkter? Og har pressen pligt til at trykke disse synspunkter? Workshop 3 "Stalin var da meget værre end Hitler" en diskussion om stalinisme og nazisme ved ph.d.-studerende Niels Bo Poulsen En dansk turist ville næppe finde på at vende hjem fra Tyskland med et Hitler-billede som souvenir. Det er derimod ikke ualmindeligt, at der i et Ruslandsbesøg indgår indkøb af f.eks. ure og plakater med portræt af Stalin og andre sovjetiske ledere. Hvorfor hører vi ikke mere om kommunismens forbrydelser, når nu Stalin myrdede flere mennesker end Hitler? Det er et synspunkt, man ofte møder i den offentlige debat, og som danner udgangspunktet for DCHF's workshop om stalinisme og nazisme. Var Stalins terror virkelig sammenlignelig med Hitlers udryddelsepolitik? Kan man, når talen falder på folkedrab, parallelisere Hitlers Tyskland og Stalins USSR, eller er der så store forskelle, at enhver sammenligning bliver banal og ikke giver bedre forståelse af de to historiske fænomener? Hvad er det i det hele taget for forhold og kræfter, som har skabt den måde, vi i dag anskuer Nazityskland og Sovjetunionen på? Ph.d.-studerende Niels Bo Poulsen, der forsker i stalinstyret og nazismen, vil præsentere, hvad han ser som forskelle og ligheder i de to regimers forbrydelser og lægge op til en diskussion af mulighederne/faldgruberne i en sammenligning. Workshop 4 Holocaust i undervisningen ved lektor, cand.mag. Otto Rühl Med Lammers bog om Auschwitz, Peter Frederiksens bog om Cambodja og flere nye bøger om Jugoslavien er det mere og mere oplagt at arbejde med dette emne i undervisningen. Men hvordan? Og hvorfor? 71

Auschwitz-dag i Danmark Otto Rühl, der siden november 2000 også har været tilknyttet DCHF som undervisningskonsulent og siden 1996 har stået for efteruddannelseskurserne på Yad Vashem om Holocaust lægger op til debat om, hvordan vi kan arbejde med Holocaust i undervisningen de mere utraditionelle tværfaglige og "tværnationale" muligheder og endelig om, hvordan ekskursions-mulighederne til "stederne" kan udnyttes bedre. 72

Studiekreds i folkedrabsstudier Studiekreds i folkedrabsstudier Ved Peter Steenberg DCHF har siden marts 2002 regelmæssigt afholdt studiekredsmøder, hvor universitetsstuderende uformelt har mødtes og drøftet centrale aspekter og begreber indenfor folkedrabsstudier. Baggrunden for oprettelsen af en studiekreds i folkedrabsstudier var den stigende interesse blandt studerende for dette forholdsvis nye forskningsfelt. Samtidig befandt folkedrabsstudier i Danmark sig i en etableringsfase, hvilket aktualiserede behovet for et forum, hvor universitetsstuderende, ph.d.-studerende og forskere kunne møde hinanden og hvor kontakter, relevant materiale og ny viden kunne videreformidles og debatteres. Ideen med studiekredsen er, foruden at skabe et netværk og være med til at styrke den danske kapacitet indenfor folkedrabsstudier, at danne rammen for en tværfaglig dialog. For at imødekomme dette var det fra begyndelsen en vægtig del af målsætningen, at deltagerne i studiekredsen skulle repræsentere en række forskellige akademiske discipliner fra Danmarks forskellige højere læreanstalter. Endvidere blev det tilstræbt, at alle niveauer på kandidat-uddannelserne skulle være repræsenteret i studiekredsen. De emner, studiekredsen har beskæftiget sig med i 2002, spænder meget vidt og har haft til hensigt at komme rundt om så mange aspekter indenfor folkedrabsstudier som muligt. I foråret og efteråret 2002 afholdt studiekredsen 21 arrangementer. I foråret blev bl.a. Holocaust, folkedrabene i Rwanda og Cambodja samt USA's krigsførelse i Vietnam behandlet. Endvidere havde studiekredsen besøg af en række af pionererne indenfor folkedrabsstudier: Frank Chalk, Henry Huttenbach og Eric Markusen. I efteråret blev følgende emner behandlet: Forebyggelse af folkedrab, mindekultur i tilintetgørelseslejrene i Polen, folkedrabet på kurderne i Irak i 1988, ghettoopstande i Polen under Anden Verdenskrig og Holocaust-mindesmærker i Berlin. 73

Studiekreds i folkedrabsstudier I 2002 deltog 20 overbygningsstuderende fra henholdsvis Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter i studiekredsen og dens aktiviteter. Afholdte møder i 2002 Studiekredsens aktiviteter spænder lige fra egentlige studenteroplæg, gæsteforedrag og filmforvisninger til deltagelse i diverse seminarer og konferencer arrangeret af DCHF. 13. marts 2002 Uffe Østergård, direktør for DCHF og Peter Steenberg bød studiekredsdeltagerne velkommen. 19. marts 2002 Filmaften: "The genocide factor. The human tragedy. From the Bible to present day". En amerikansk dokumentarfilm produceret i 2001. 7. april 2002 Filmaften: "100 days". Den første fiktionsfilm om folkedrabet i Rwanda i 1994. Produceret i 2001. 9. april 2002 "Holocaust i aktør og struktur perspektiv". Foredragsholder: Peter H. Sørensen, specialestuderende ved Aalborg Universitet. 23. april 2002 "Folkedrabet i Rwanda", "the ordinary people's participation in the Rwandan genocide". Foredragsholdere: Kasper Konow og Peter Steenberg, specialestuderende. 7. maj 2002 "Folkedrabsstudier som ny forskningsdisciplin samt "Täter-problematikken" indenfor Holocaust-forskningen". Foredragsholdere: 1. Eric Markusen, forskningschef, DCHF: "Folkedrabsstudier som ny forskningsdisciplin". 2. Filmforevisning: "Flugten fra Sobibor". 74

Studiekreds i folkedrabsstudier 3. Torben Jørgensen, specialestuderende ved Københavns Universitet: "De dådsnære gerningsmænd hverdage og motivation for personalet i tre tilintetgørelseslejre". 21. maj 2002 "Om erindringskultur i forbindelse med folkedrab og en analyse af mindesmærkerne Killing Fields of Cheung Ek og Tuol Sleng, Genocide Museum i Phnom Penh i Cambodja". Foredragsholder: Hans Christian Post, overbygningsstuderende ved Københavns Universitet. 6. juni 2002 "The Crime of Genocide: Meaning, Prevention and Punishment". Foredragsholder: Frank Chalk, professor i sociologi og historie ved University of Toronto og medforfatter til bogen "The History and Sociology of Genocide. Analysis and Case studies" (1990). 11. juni 2002 "Vietnam og My Lai massakren et folkedrab?" Foredragsholdere: 1. Oplæg ved Henriette von Irgens-Bergh, Danmarks Radio: "De amerikanske helte. Hvad var motivationen for de amerikanske soldater til at gå i krig i Vietnam". 2. Filmforevisning. En dokumentarfilm om My Lai massakren. 3. Oplæg ved Matthias Bjørnlund, specialestuderende ved Københavns Universitet: "Amerikansk krigsførelse i Vietnam: Et forsøg på en definition". 12. juni 2002 "Introduction to Genocide Studies." Foredragsholder: Henry Huttenbach, professor i historie ved City College of New York, founding editor of Journal of Genocide Research. 14. juni 2002 "The Armenian Genocide and the Holocaust in Comparative Perspective," DCHF. Foredragsholder: Henry Huttenbach, professor i historie ved City College of New York. 75

Studiekreds i folkedrabsstudier 18. juni 2002 Præsentation af synopsis: "Jødisk organisering og modstand i ghettoerne i Lodz og Warszawa". Foredragsholder: Kasper Konow, specialestuderende ved Københavns Universitet. 18. juni 2002 "Partition and Genocide. Manifestations of Violence in Punjab 1937-1947". Foredragsholder: Anders Bjørn Hansen, Udenrigsministeriet. 3. september 2002 Peter Steenberg bød studiekredsdeltagerne velkommen og introducerede efterårets program. 10. september 2002 "Igangværende ph.d.-projekter ved DCHF. Foredragsholdere: Niels Bo Poulsen, ph.d.-studerende og Thomas Brudholm, ph.d.-studerende. 24. september 2002 "(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til forebyggelse af folkedrab". Foredragsholder: Peter Steenberg, specialestuderende ved Københavns Universitet. 8. oktober 2002 "En kort introduktion om Nazi-regimets tilintetgørelseslejre og hvordan man idag mindes ofrene for Holocaust i disse lejre". Foredragsholder: Torben Jørgensen, specialestuderende ved Københavns Universitet. 22. oktober 2002 "1988 "Anfal-kampagnen" i Irak rettet mod kurderne. Et folkedrab?". Foredragsholder: Lone Kølle Andersen, specialestuderende og Maj Vingum Jensen, specialestuderende ved Syddansk Universitet. 29. oktober 2002 "Jødisk organisering og modstand i ghettoerne i Lodz og Warszawa". Foredragsholder: Kasper Konow, specialestuderende ved Københavns Universitet. 76

Studiekreds i folkedrabsstudier 3. december 2002 "Folkedrab, Holocaust og erindringskultur". Foredragsholdere: Ulla Hansen, specialestuderende ved Københavns Universitet og Birgitte Nielsen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. 17. december 2002 "Nürnberg-processerne efter Anden Verdenskrig og vedtagelsen af FNs konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab i 1948". Foredragsholdere: Matthias Bjørnlund, specialestuderende og Peter Steenberg, specialestuderende ved Københavns Universitet. 77

Yad Vashem follow-up kursus Yad Vashem follow-up kursus Søndag den 27. januar 2002, Odense Katedralskole I 2001 blev der for første gang også i Danmark afholdt en officiel mindedag for ofrene for holocaust. Denne mindedag fandt sted på årsdagen for Auschwitz' befrielse den 27. januar 1945. Mindedagen bestod af et seminar afholdt af DCHF og Politiken samt af en mindehøjtidelighed i synagogen i København. I 2002 fandt der ligeledes den 27. januar en mindrehøjtidelighed sted i synagogen i København. DCHF havde besluttet også at bruge dagen til at samle deltagerne fra de fem første Yad Vashem-kurser. Formålet hermed var dels at præsentere deltagerne for et oplæg omhandlende holocaust og folkedrab samt dels at præsentere nyt dansk undervisnings-materiale. Program 1. Velkomst ved undervisningskonsulent Otto Rühl 2. Holocaust og folkedrab oplæg ved direktør Uffe Østergård 3. Debat (12.00-12.30) 4. Frokost (12.30-13.30) 5. Nyt dansk undervisningsmateriale (13.30-14.30) (Otto Rühl m.fl. for gymnasielærerne og Nils Aage Jensen for folkeskolelærerne) 6. DCHF's nye undervisningshjemmeside (Brian Larsen & Peter Vogelsang) (14.30-15.30) 7. Dansk film om Anne Frank ved Ib Makwarth (15.30-16.30) 8. Afslutning ved Otto Rühl 78

Yad Vashem kurset i februar 2003 Yad Vashem kurset i februar 2003 efteruddannelseskursus for danske lærere 1 Ved Otto Rühl Det kan synes overraskende, at der i årsberetningen for 2002 er en artikel om det 6. kursus på Yad Vashem, der først blev afholdt i februar 2003. Men den sene afholdelse skyldes den meget usikre økonomiske situation på DCHF, der medførte, at det først efter sommerferien blev klart, at årets kursus kunne gennemføres og da var det for sent at afholde det i efterårsferien. Kurset i februar adskilte sig på flere måder fra de fem forrige kurser bl.a. fordi der nu er ansat en ny koordinator for de europæiske kurser, historikeren Yaariv Lapid, der med et meget stort kendskab til europæisk undervisningstradition bl.a. fra studieophold i Hamburg endnu bedre formår at "designe" et kursus til specielt danske lærere. Men også fordi sammensætningen af gruppen endnu engang var blevet bredere der deltog i år fire-fem historiestuderende den ene blev færdig undervejs! fra Københavns, Århus' og Aalborgs Universiteter studerende, der alle bidrog til yderligere at inddrage nye apekter i diskussionerne. Også starten var ændret Dr. Pesach Schindler fra United Synagogue of Conservative Judaism indledte kurset med at tale om "Jews, God and History" ud fra den erkendelse, at ikke alle lærere automatisk har et større kendskab til jødedommen man havde desuden kopieret Mosaisk Troessamfunds hjemmeside til deltagerne med en gennemgang af "Hvad er jødedommen?" Herefter introduceredes den nye undervisningsbog Yesterdays and then Tomorrows af Safira Rapoport, leder af Pædagogisk Center på Yad Vashem, og vi blev vist rundt på det store område i øjeblikket én stor byggeplads. Herpå fulgte den traditionelle start filmen The Longest Hatred, efterfulgt af forelæsninger om antisemitismen op til i dag og præsentation af det nye undervisningsmateriale især de nye CD-rom'er. Og første uge 1 Vedr. baggrunden for Yad Vashem-kurserne henvises til årsberetningen for 1999-2000 s.82 ff. 79

Yad Vashem kurset i februar 2003 sluttede med professor David Bankier omkring nazismen og jødeforfølgelserne 1933-39. 2. uge startede med forelæsninger og diskussioner om jøderådene og "Endlösung", samt møde med overlevende fra ghettoerne, mens mandagen indeholdt en ny præsentation: Hvordan underviser vi de israelske arabere i Holocaust? Emnet var især aktuelt for de lærere, der havde elever med en arabisk baggrund i deres klasser hjemme i Danmark og gennemgangen gav anledning til mange spørgsmål og udveksling af erfaringer. Efter denne præsenterede de danske lærere deres materiale og undervisningsplaner startende med en meget spændende optakt: Klippet fra "Cabaret" med den unge mand, der på en idyllisk skovrestaurant starter på en sang om skov og natur, men hvor sangen i 2. vers pludselig antager mere marchagtig karaktér, de første gæster rejser sig og ved 3. vers hvor sangen nu pludselig handler mere om fædrelandets storhed står næsten alle heilende og den unge mand har fået et fanatisk stenansigt. "Hvad gør musikken her?", spurgte Lars Kristensen fra Odense og viste, hvordan han herfra gik videre. Lene Dige fra Nordjylland præsenterede sin undervisning med udgangspunkt i Drengen Friedrich men introducerede os også for en lang række nye bøger til brug i folkeskolen fra forlaget "Flachs". 1 Laila Rasmussen fra amtsgymnasiet i Paderup fortalte om undervisningen i emnet Holocaust i fagene tysk og fransk i gymnasiet og undertegnede præsenterede DCHF's nye kildehefte, som udkommer i efteråret 2003 i forbindelse med 60-året for aktionen mod de danske jøder Flugten fra døden til livet. 2 Vi sluttede med en præsentation af to af de studerendes specialer Niels J. N. Danielsens om hvilke informationer, de danske jøder havde til rådighed under besættelsen, og hvordan de forstod disse informationer 1 Holocaust-serien i 4 bind: Årsagerne Dødslejrene Overlevelse og Modstand Følgerne samt den helt nye bog Auschwitz Historien om en nazistisk udryddelseslejr 2000 se nærmere www.flachs.dk. 2 Udkommer oktober 2003 på forlaget Systime. 80

Yad Vashem kurset i februar 2003 og Tommy Sylvest' om de jødiske kvinder i Auschwitz. Og som i 2001 måtte vi konstatere, at denne del af kurset enten må have mere plads her eller følges op hjemme. Gideon Greifs forelæsning om Auschwitz er omtalt tidligere det samme gælder Ruth Brands vidnesbyrd fra samme sted. Men et nyt emne var islamisk antisemitisme, som Dr. Meir Litvak fra Tel Avivs Universitet fortalte om. Foredraget var tankevækkende, fordi den islamiske antisemitisme blev sat ind i en større, historisk sammenhæng. Intet Yad Vashem-kursus uden Yehuda Bauer! Yehuda Bauer diskuterede emnet "Unique and Universal Aspects of the Holocaust Questions and Answers" og beklagede i diskussionen bagefter meget, at Danmark ikke er medlem af den Task-force, der bekæmper antisemitisme og andet fremmedhad og samarbejder tæt med alle de store institutioner Yad Vashem, museerne i Washington og London, Auschwitz, Warszawa og Theresienstadt. Han efterlyste et nærmere samarbejde med Det danske Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og deltagerne prøvede at forklare om DCHF, der var nedlagt og dog ikke nedlagt og overrakte ham Centrets(!) nye bog: Genocide: Cases, Comparisons and Comtemporary Debates. Sidste dag på Yad Vashem var helliget to emner: Den danske redning, som danskfødte Dov Levitan talte om suppleret af Michael Mogensen fra Århus Universitet, der var med både som "2. gangs-deltager" og for at drive arkivstudier. Dov Levitan gav et meget interessant indtryk af billedet af den danske redningsaktion i Israel og forklarede, hvorfor den trods alle nyere forskningsresultater og spørgsmål stadig var en enestående begivenhed. Et indtryk vi havde fået bekræftet, da vi var til foredrag med Peter Singer fra Thanks to Scandinavia, der finansierer selve seminaret og her så en nyere film om de nordiske lande under 2. Verdenskrig. Sidste emne var Holocaust-benægtelse, hvor Ephraim Kaye holdt en workshop, men hvor vi også præsenterede Jacques Blums og Eva Bøggilds nye bog Løgnens Veje. 81

Yad Vashem kurset i februar 2003 Sidste nye punkt på det 6. Yad Vashem-kursus var et besøg på museet og forskningscentret Beit Terezin et lille museum med tilhørende bibliotek udelukkende om lejren og fæstningen Theresienstadt. Vi besøgte det på vejen op til Lochamei HaGhettaot, hvor der igen var seminar om jødisk modstand i ghettoerne, men denne gang mere tid på museet. Børnemuseet gav anledning til mange diskussioner blandt deltagerne hvornår skal børn høre om Holocaust en diskussion, der naturligvis må være anderledes i Israel end i Danmark. På grund af det sene tidspunkt for det, der skulle have været 2002-kurset, kan næste Yad Vashem-kursus først forventes afholdt i oktober 2004. 82

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 Ved Otto Rühl En af de ting, der har vakt opmærksomhed ved alle seks Holocaustkurser for danske lærere på Yad Vashem i Jerusalem, har været de mange deltagende tysklærere. Det er kommet bag på flere af de israelske undervisere, at det meget ofte er i faget tysk, der undervises i Holocaust på danske gymnasier. Da studieturen i 2002 skulle planlægges, blev Berlin, Dresden og Theresienstadt valgt som rejsemål: Berlin, fordi det er et meget oplagt mål for gymnasiets studierejser med faget tysk. Dresden er kendt som bl.a. hjemsted for Victor Klemperer, hvis dagsbøger fra 1933-1945 læses i uddrag på både dansk og tysk, og Theresienstadt fordi også Prag meget ofte er rejsemål. Ghettoen i Theresienstadt vil i 2003 være meget i centrum i forbindelse med 60-året for deportationen af de danske jøder. Som det fremgår af nedenstående, måtte turens program dog ændres en del grundet de voldsomme oversvømmelser omkring Elben, der forhindrede besøgene i Sachsen og Böhmen. En anden vigtig grund til at vælge Tyskland i 2002 var den, at en af vore medarbejdere ved DCHF, ph.d.-studerende Thorsten Wagner, bor i Berlin og vi kunne få lov til at øse af hans kolossale viden under opholdet dér. Der har været ca. 20 tysklærere med på Yad Vashem men kun 7 meldte sig til turen hvad der gjorde det muligt at tage alle de ni interesserede DCHF-medarbejdere med. En del af de folkeskolelærere, der har været med på Yad Vashem-kurserne, havde også fået tilbuddet men havde ikke kunnet tage imod det dels på grund af problemer med at få fri, dels fordi enkelte ikke mente, de kunne tysk nok til at få det fulde udbytte. Sproget var under de forskellige omvisninger tysk. Torsdag den 22. august De 17 deltagere drog afsted mod Gedser, og fra Rostock gik det videre til kvindekoncentrationslejren Ravensbrück ved Fürstenberg i det nordligste Brandenburg. Her satte Torben Jørgensen fra DCHF først lejren ind i 83

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 sammenhæng med de øvrige tyske KZ-lejre og gav en kort rundvisning, hvorefter Dr. Matthias Heyl, leder af den pædagogiske afdeling på Mahnund Gedenkstätte Ravensbrück gav en orientering om de pædagogiske tilbud på stedet. Matthias Heyl fortalte også om problemer med nynazister blandt tyske gymnasiebesøgende det for os nok mest chokerende var beretningen om de elever, der ikke benægtede, at dette havde fundet sted, men viste sympati for måden at behandle politiske modstandere og folk "af anden race" på! Fra Ravensbrück gik det via Oranienburg til Berlin. Fredag den 23. august I Berlin var vores leder som ovenfor nævnt Thorsten Wagner, der grundigt satte os ind i programmet for de nu fire dage i Berlin og de idéer, der lå bag. Vi skulle dels besøge Haus der Wannseekonferenz, Sachsenhausen og andre af de steder, der var forbundet med terroren i Det tredje Rige. Men vi skulle også beskæftige os med de tyske jøder og deres skæbne og endelig skulle vi se på mindesmærker de kendte og de mindre kendte. Således forberedte kørte vi ud til Haus der Wannseekonferenz, hvor vi fik en rundvisning og bagefter havde en samtale med Dr. Wolf Kaiser, leder af den pædagogiske afdeling. For lærerne blev det klart, hvor mange tilbud, der var her og det, der de følgende dage optog os mere og mere, var, hvordan der på en uges eller måske kun nogle dages studietur til Berlin skulle blive plads til alle de tilbud, vi fik præsenteret. Det skal understreges, at langt de fleste tilbud også gives på engelsk. Efter frokost gik det videre til Gedenkstätte S-Bahnhof Grunewald og Orte des Erinnerns im Bayerischen Viertel især sidste sted var vist nyt for alle deltagere også dem med mere end tyve tidligere besøg i Berlin. På stedet skildres ved hjælp af skilte med billeder og tekst placeret omkring pladsen et lille udsnit af de mange anti-jødiske love fra 1933-45. Vi var i Tyskland en måned før det tyske valg valgkampen blev netop denne dag skudt i gang i Berlin og Thorsten Wagner havde til stor glæde for en del af deltagerne fået billetter til forbundskansler Gerhard Schröders valgkamp-start. Så efter at have været vidner til en helt aktuel 84

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 begivenhed vendte vi tilbage og afsluttede dagen med besøg på Topographie des Terrors, på det tidligere "Prinz-Albrecht-Gelände", hvor Gestapo, SS og Reichssicherheitshauptamt havde til huse og Gedenkstätte Columbia Haus. Lørdag den 24. august Hele dagen var afsat til besøg på Gedenkstätte Sachsenhausen, hvor det var lykkedes for Thorsten Wagner at få fat på direktøren, Dr. Günther Morsch. På vejen derud gjorde bussen holdt ved T-bygningen, der fra 1938 og til krigens slutning husede Inspektion der Konzentrationslager. Günther Morsch viste rundt i lejren i mere end tre timer konstant vekslende mellem foredrag og debat. Meget spændende var for nogle af os den debat, der udspandt sig, da han mindede os om, at lejren var bygget fra sommeren 1936 i første omgang til tyske fanger. "Først november 1938 altså efter Krystalnatten, kom der også jøder - -" fortsatte Morsch der omgående blev afbrudt af en vred dame, der spurgte, om de (jøderne) da ikke også var tyskere? Og så gik debatten ellers heftigt videre. Besøget var planlagt til at vare 4 timer det blev dog noget senere, før vi drog tilbage til Berlin og efter korte besøg ved Gedenkstätte am Bahnhof Putlitzstrasse og Gedenkstätte Levetzowstrasse drog hjem til hotellet. Søndag den 25. august Vi startede kl. 10 på en vandretur med Thorsten Wagner gennem Spandauer Vorstadt på sporet af det jødiske Berlin. Ved Hochschule für die Wissenschaft des Judentums fik vi en indføring i den interne splittelse blandt tyske jøder midt i 1800-tallet: Emancipationen var langsomt kommet i gang i de jødiske menigheder blev gudstjeneste og undervisning reformeret og de første steder begyndte man at prædike på tysk. Men dette medførte en splittelse blandt de tyske jøder. Mange ortodokse jøder reagerede kraftigt mod disse reformer mest kendt er rabbineren Samson Raphael Hirsch (1808-88), der i 1851 blev rabbiner for en lille gruppe af Frankfurts jøder, der havde "meldt sig ud" af reformmenigheden. Vi vandrede videre til Adass Jisrael en såkaldt "Austrittsgemeinde". Mange jøder forlod reformmenighederne og dannede deres 85

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 egne, mere ortodokse menigheder fra 1876 på baggrund af "Austrittsgesetz", der sikrede disse menigheders rettigheder. Omkring Adass Jisrael lå også en jødisk pigeskole og det jødiske sygehus, der i 1915 blev omdannet til AHAWA-børnehjemmet. Vi var nu på Grosse Hamburger Strasse og blev ført ned ad "Tolerancenmeile" først med et besøg på Sct. Hedwig-Krankenhaus, hvor vi blev mindet om, at diskussionen om den katolske kirkes holdning til jødeforfølgelserne ikke alene bør dreje sig om Pave Pius XII. På Sct. Hedwig hørte vi om overlægen dr. med. Erhard Lux, der sammen med sygeplejersken Marianne Hapig hørte til hovedpersonerne i den gruppe af medarbejdere ved sygehuset, som siden 1940 systematisk hjalp folk, der blev forfulgt af regimet, især jøder. Man gemte dem først på afdelingerne og slusede dem så videre til andre gemmesteder. Ja, der går endda historier om, at Lux skal have hentet jøder, der allerede VAR fanger i den "Sammellager", der ligger få hundrede meter fra sygehuset. Søndagens tur i det jødiske kvarter i Spandauer Vorstadt sluttede i Neue Synagoge i Oranienburger Strasse restaureret i 1980'erne endnu under Honecker. Her er der mulighed for at studere genstande fra synagogen, fra den jødiske religion og vi fik som en ekstra oplevelse et møde med en repræsentant for den lille menighed, der mødes i en synagoge på 2. sal i den restaurerede bygning. Videre gik det til Blindenwerkstatt von Otto Weidt med udstillingen "Blindes Vertrauen" og til Rosenstrasse, hvor tyske ikke-jødiske kvinder, der var gift med jøder, i marts 1943 demonstrerede for at få frigivet deres mænd. Endelig besøgte vi "Neue Wache" og diskuterede teksten om ofrene sluttede ved pladsen syd for Brandenburger Tor, hvor Holocaust Mahnmal skal bygges. Mandag den 26. august Mandag var afsat til Jüdisches Museum Berlin, hvor Thorsten Wagner er tilknyttet og vi mødtes også med Tanja Groenke fra museets undervisningsafdeling som vil være god at kontakte før et besøg dernede. 86

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 Det jødiske museum blev åbnet i september 2001 efter at have stået tomt i flere år. Nogle mente faktisk, det skulle være forblevet tomt Daniel Libeskinds spændende bygning, der har form som en bristet Davidsstjerne, var nemlig en seværdighed i sig selv og tomheden kunne jo passende symbolisere det tomrum, Holocaust havde efterladt i Tyskland. Men efter mange diskussioner nåede man frem til, at museet skulle vise 2000 års tysk-jødisk historie og altså ikke "blot" være et Holocaust-museum. Som museets direktør, W. Michael Blumenthal, der som ung med sin familie flygtede fra Tyskland, sagde et par dage før åbningen: "Vi ønsker at fastholde en vigtig del af den tyske historie og ikke kun erindre myrdede ofre". Og dirigenten, Daniel Barenboim, der i en årrække har ledet orkestret ved Berlins Staatsoper, supplerede: "Det vigtige er igen at indse, at det tysk-jødiske forhold ikke kun er begrænset til rædslerne under den nazistiske periode, men at det er et forhold, der strækker sig gennem århundreder." Vi begyndte i kælderen og måtte foretage det valg, de tyske jøder stod overfor i 1933: Skulle vi følge eksilets akse men hvorhen? Ville vi ende i "Eksilets Have" eller blive i det land, hvor jøderne havde levet i mere end 1000 år? Den akse endte i det store, tomme rum Holocaust. Og herefter viste Thorsten Wagner rundt i museets forskellige afdelinger. Om eftermiddagen var vi på Gedenkstätte deutscher Wiederstand bemærk "Mindestedet" ("Gedenkstätte") vores vært, fru Heidötting-Shah, lagde vægt på, at det ikke er et museum og vi havde spændende diskussioner om dette, at det tyske forsvarsministerium er rykket ind i denne bygning. Vi afsluttede dagen med afskedsmiddag på Café "Maybach". Tirsdag den 27. august De sidste to dage skulle der improviseres som ovenfor nævnt skulle vi jo have været i Theresienstadt denne dag. I stedet kørte vi mod vest, over en oversvømmet Elben ved Magdeburg og videre via Hannover og nordpå til KZ-Gedenkstätte Bergen-Belsen, som Peter Smith fra Esbjerg Statsskole meget venligt havde lovet at vise os. Bergen-Belsen er speciel af mange grunde, bl.a blev den først oprettet i 1943 som opsamlingslejr for jøder, der kom fra neutrale stater, og først i 1944 blev den en almindelig koncentrationslejr. I 1944-45 blev der etableret en teltlejr for fanger 87

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 evakueret fra andre lejre den mest kendte af disse er vel Anne Frank. Besøget var også lidt specielt, fordi lejren ligger midt i et kæmpe militærområde og der ivrigt blev skudt lige i nærheden. En del tidligere barakker i lejren var "adopteret" af skoleklasser fra nærliggende gymnasier, der nu prøvede at sikre resterne. Herfra kørte vi helt til Hamburg, hvor vi tilbragte sidste nat på Hotel Norge. Onsdag den 28. august Vi stod tidligt op og kørte ud til KZ-Gedenkstätte Neuengamme. Som ved besøget i Ravensbrück var det nu Torben Jørgensen, der tog over og vi fik fortalt om lejren i udkanten af Hamburg, der blev oprettet i december 1938. Fra 1940 blev den "Stammlager" for efterhånden 90 "Aussenlager" ved nordtyske fabrikker og byggepladser og samlet har der i Neuengamme og filiallejrene været op mod 115.000 fanger, herunder 2.000 danske fanger. Man regner med, at ca. 55.000 fanger omkom. Som dansker forbinder man nok også lejren med De hvide Busser" det var hertil Folke Bernadotte fik bragt mange af de skandinaviske fanger fra andre KZ-lejre og fængsler, så de senere kunne føres til Sverige. I lejren er der i dag en stor udstilling desværre skulle de fleste jyske deltagere med et tog allerede ved 13-tiden, så de blev kørt til nærmeste station, mens vi andre kørte til Puttgarten og derfra hjem. Konklusion Også denne studietur gav et stort fagligt udbytte og en masse idéer til de lærere, der påtænker ekskursioner til de nævnte steder. På DCHF nu IIS har vi materiale om alle stederne også en del på dansk som kan rekvireres, ligesom der kan henvises til yderligere litteratur. I skrivende stund ser det desværre ud til at den annoncerede tur til Baltikum med en anden af DCHF's ph.d.-studerende, må aflyses på grund af mangel på bevillinger dybt beklageligt, når man tænker på de to første ture. 88

Violence, Political Culture and Development in Africa Violence, Political Culture and Development in Africa Researcher training course organised by the Graduate School of International Development Studies, Roskilde University, in collaboration with the Danish Center for Holocaust and Genocide Studies, Copenhagen Time: 21 to 25 May 2002 Venue: Hotel Romantik, Bornholm Convenor: Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde, and DCHF, Copenhagen Theme for the researcher training course During recent years, Africa has seen an impressive number of transitions to democracy in the form of constitutions being adopted focusing on majority rule, multi-partyism, the separation of executive, legislative and judiciary powers, recurrent elections, and the upholding of human rights. In some cases such as South Africa the outcome has been the introduction of constitutions which are democratically much more comprehensive than similar documents from other parts of the world. At the same time, the African continent has experienced major crises of violent conflict, war and genocide as well as modes of actually conducted governance pointing to severe difficulties in arriving at consolidated form of democracy and the peaceful regulation of difference and contestation. In countries like Kenya and Zimbabwe where multi-party constitutions have been agreed upon, power-holders have resorted to destabilisation and violence to avoid concessions. In Ethiopia, Eritrea and Uganda, experiments with "African" forms of democracy and "hierarchism from below" have moved from impressive early achievements to difficulties in the handling of political competition and organisational rights, and to escalations of political crisis into violent conflict and war. In the Sudan and the Congo, civil war and challenges of the legitimacy of central national government have become the general condition, with interventions from neighbouring states bringing about for the first time in post-colonial history a real possibility of national boundaries being re-drawn. In Rwanda and Burundi, the political contestation within a framework of democracy have led to forms of violent majoritarianism, culminating in the 1994 genocide whose consequences continue to desta- 89

Violence, Political Culture and Development in Africa bilise the Great Lakes region. In Liberia, Sierra Leone, Somalia, the idea of a central national government has come to appear extremely fragile in the face of economic deprivation and violent contestations from subnational forms of "warlord politics" and other "peripheral" mobilisations. The intention of the researcher training course was to explore these contradictory African developments, to discuss sets of theory which have been put forward with intent to explain them, and to debate methodologies and approaches through which the linkages between violence, political culture and possible development scenarios in contemporary Africa can be investigated. Teaching faculty Jocelyn Alexander, University of Bristol Nigel Eltringham, School of Oriental and African Studies, London Sharon Hutchinson, University of Wisconsin-Madison Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde/DCHF, Copenhagen Sallie Simba Kayunga, Centre for Basic Research/Makerere University, Kampala William Reno, Northwestern University, Chicago Paul Richards, Wageningen Agricultural University Koen Vlassenroot, University of Gent Uffe Østergård, DCHF, Copenhagen Format The seminar ran for four days with participants arriving in the morning of Tuesday 21 May and departing in the morning of Saturday 25 May 2002. The programme was built around lectures and paper presentations by the teaching faculty, presentations of papers by participating PhD students, and individual consultations by participants with the teaching faculty around their ongoing research projects. 90

Violence, Political Culture and Development in Africa Programme for the researcher training course Tuesday 21 May 2002 Morning: Arrival of lecturers and participants 13.00: Lunch 14.30: Welcome. Participants introduce themselves 15.00: Lecture I: Preben Kaarsholm, "Violence, Political Culture and Development in Africa" 16.30: Lecture II: William S. Reno, "Armed Rebellion in Collapsed States" 18.30: Dinner 20.00-22.00: Workshop A: Presentations by Girish Daswani ("History and kinship among the Konkomba of Northern Ghana: The portrayal of a violent past") and Richard Vokes ("The Kanungu fire: Transformations of the Nyabingi spirit cult"). Discussant: Paul Richards Wednesday 22 May 2002 9.30: Lecture III: Sharon Hutchinson, "Fueling Sudan's War: Oil, International Aid and the Militarization of Ethnicity" 11.00: Lecture IV: Sallie Simba Kayunga, "Ethnicity and Democracy in Uganda" 13.00: Lunch 14.00-18.00: Workshops B and C: B: Presentations by Katharine Darst ("Participatory development in Ghana: An interplay of forces"), Cindy Kenis,("Civil war and civil society in Sudan and Somalia"), Raymond Kitevu ("The capacity of civil society to respond to conflict in the Great Lakes region of Africa") and Tanja R. Muller ("Women in higher education in Eritrea"). Discussants: Sharon Hutchinson and Koen Vlassenroot C: Presentations by Juan Obarrio ("Legal and political reform in post-war Mozambique"), Undine Kayser ("The healing of memories: The South African truth and reconciliation commission"), Enocent Msindo ("Language and Ethnicity in Matabeleland") and Andrew M. Jefferson ("Human rights training in Nigerian prisons"). Discussants: Jocelyn Alexander and Preben Kaarsholm 18.30: Dinner 91

Violence, Political Culture and Development in Africa 20.00: Workshop D: Brief project presentations by Ravinder Kaur ("Post-partition refugee communities in Delhi"), David Kibikyo ("Privatisation in the Ugandan economy") and Muhammad Hassan ("Baltistan migrants"). 22.00: Uffe Østergård, "State, Nation and Violence in Danish history". Thursday 23 May 2002 9.30: Lecture V: Koen Vlassenroot: "From Individual Discontent to Collective Behaviour: Dynamics of Conflict and Dialectics of War in the Kivus, D. R. Congo" 11.00: Lecture VI: Nigel Eltringham, "Discourses of Genocide in Rwanda" 12.30: Lunch 13.30: "Bornholm and the history of violence and political culture in Scandinavia" a historical tour guided by Uffe Østergaard 18.30: Dinner 20.00-22,00: Workshop E: Presentations by Alicia C. Decker ("Gender and armed conflict in Uganda") and Henrik Vigh ("Political conflict in Guinea-Bissau"). Discussant: Sallie Simba Kayunga Friday 24 May 2002 9.30: Lecture VII: Jocelyn Alexander, "Legacies of Violence in Matabeleland, Zimbabwe" 11.00: Lecture VIII: Paul Richards, "Beyond Greed and Grievance? 'Inter-Zone' and 'Trans- Border' Conflicts in Africa" 13.00: Lunch 14.00-18.00: Workshop F: Presentations by Mats Utas ("Excombattant youth in the aftermath of the Liberian civil war"), Mike McGovern ("Unmasking the state: Developing new political subjectivities in Guinea") and Cori Sommerfeldt ("The business of war: Resource mobilisation in civil conflict"). Discussants: Nigel Eltringham and William Reno 19.30: Dinner and social gathering Saturday 25 May 2002 9.30: Evaluation session followed by departure 92

The "Armenian Question": Allegations and Denial The "Armenian Question": Allegations and Denial Copenhagen 10-11 May Eric Markusen In cooperation with Århus University, the University of Southern Denmark, the Embassy of Turkey and representatives from the Armenian diaspora DCHF organized an international conference on the Armenian genocide: "The 'Armenian Question': Allegations and Denial," on 10-11 May. Scholars and politicians from Denmark, the United Kingdom, Germany, France, Switzerland, Sweden, Turkey, and the United States addressed a variety of issues relating to the largely-forgotten events of 1915, when the Ottoman Empire massacred hundreds of thousands of Armenian children, women, and men. On the first day, two of the world's leading scholars on the Armenian genocide, Vahakn Dadrian and Richard Hovannisian, presented evidence of the genocide and examined various strategies of genocide denial. Also, Ragip Zarakolu, a human rights activitist and publisher from Istanbul, discussed the impact of the genocide and its denial on contemporary Turkish society. In the evening of the first day Prof. Henning Lehmann of Århus University gave a lecture on Danish responses to news about the massacres, including successful efforts by Danish missionary women to rescue Armenian children orphaned by the genocide. The second day featured a round-table discussion on the role of parliaments in addressing historical issues, with Armenia and Turkey as case study. Among the participants where members of the Swedish, Turkish, and European Union parliaments. That afternoon, Dr. Günduz Aktan, former Ambassador of Turkey to the United Nations, spoke on "Turkish- Armenian Dialogue: Challenges and Prospects." Following him, Dr. Elazar Barkan of Claremont Graduate School spoke on "Historical Crimes, Political Realism, and Morality: With Reflections on the Armenian Genocide." 93

The "Armenian Question": Allegations and Denial Discussions and debates during the conference were intense and even heated as individuals with diametrically opposed views and positions were brought together in the same room. Reactions varied widely. One of the Armenian participants, Dr. Vartiter Kotcholosian Hovannisian, wrote after the conference a critical article titled, "Turkish Attempt to Hijack Genocide Conference in Denmark." One of the Turkish participants, Ambassador Günduz Aktan, wrote in an essay that "This has been the first international meeting that allocated to the Turks adequate time to express their views." Thus, in many ways the conference must be considered a success, as, for the first time Turkish and Armenian representatives exchanged views and addressed, if not each other, then at least the same room and audience. The "Armenian Question": Allegations and Denial Friday, 10 May 2002 University of Copenhagen Morning Session: The Armenian Genocide and Its Denial (09:00-12:30) Welcome: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Chair: Dr. Eric Markusen, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Dr. Vahakn Dadrian, Zoryan Institute, New York, "Denial Versus Compelling Evidence of Genocide: The Armenian Case." Intermission Dr. Richard Hovannisian, University of California, Los Angeles, "The Changing Faces of Denial of the Armenian Genocide." Lunch (12:30-13:30) Afternoon Session, Part I: The Consequences of Denial (13:30-16:30) Chair: Dr. Anna Leander, Copenhagen Peace Research Institute Ragip Zarakolu, Turkish Human Rights Association, Istanbul, "The Impact of the Armenian Genocide and Its Denial on Contemporary Turkey." 94

The "Armenian Question": Allegations and Denial Intermission Dr. Hélène Piralian, Psychoanalyst, Paris, " The Impact of Genocide Denial on Descendants of Armenian Victims." Responses by two Third Generation Armenians. Rupen Boyadjian, Zurich. Christopher Arzrouni, Copenhagen Intermission with Refreshments Afternoon Session, Part II: Denmark and the Armenian Genocide (17:00-18:30) Chair: Dr. Mehmet Necef, University of Southern Denmark Dr. Henning Lehmann, Aarhus University, "Danish Reactions to the Armenian Genocide and to "the Armenian Question" Around the Turn of the Century." Saturday, 11 May 2002 Morning Session: A Role for Parliaments in Addressing Historical Issues? The Case of Armenia and Turkey: A Roundtable Discussion (09:00-12:45) Welcome: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Moderator: Dr. Tarja Cronberg, Director, Copenhagen Peace Research Institute Nicolas Tavitian, Brussels, "A Brief Overview of Parliamentary Initiatives." Participants: Murad Artin, Member of the Swedish Parliament Wolfgang Gust, Journalist, Hamburg Retired Ambassador Pulat Tacar, Permanent Delegate of the UNESCO National Commission of Turkey Dr. Tessa Hofmann, Free University of Berlin Mogens Camre, Denmark, Member of the European Parliament Bülent Akarcali, Chairman of the Turkish Democracy Foundation and Deputy, Motherland Party, Turkey Dr. Bayram Firat Dayanikli, Democratic Left Party, Member of the Turkish Parliament Lunch 95

The "Armenian Question": Allegations and Denial Afternoon Session: Politics of the Past (13:45-18:00) Chair and Closing Remarks: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Dr. Taner Akcam, University of Michigan, "The Problem of the Armenian Genocide: The Existing Factions, Intervention of Third Parties, and the Possibility of Conflict Resolution." Retired Ambassador Gündüz Aktan, Former Ambassador of Turkey to the United Nations, "Turkish-Armenian Dialogue: Challenges and Prospects." Dr. Elazar Barkan, Claremont Graduate University, California, "Historical Crimes, Political Realism, and Morality: With Reflections on the Armenian Genocide." 96

"Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation "Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation 2-3 September 2002, Copenhagen In cooperation with the Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies, Uppsala University, Sweden; and the AHRB Parkes Centre for- Jewish/non-Jewish Relations, Southampton University, United Kingdom; on 2-3 September DCHF hosted an international conference, "'Bystanders to the Holocaust': A Re-evaluation." On the first day, researchers from Denmark, Norway, and Sweden discussed how their nations responded to the Jewish refugee crisis during the Nazi era. It became clear that the situation of each nation, and its Jewish residents and Jewish asylum-seekers, was very different. This was the first time that the directors of the three Nordic research centers for Holocaust and genocide studies Odd-Bjørn Fure from Oslo, Uffe Østergård from Copenhagen, and Harald Runblom from Uppsala gathered together. During that evening, Professor Michael Marrus, from the University of Toronto, Canada, gave a public lecture on "The Vatican and the Holocaust." Marrus discussed his research on the relations between the Vatican and the Nazi government as well as his experience as a member of an international team of scholars asked by the Vatican to review the role of the Catholic Church during the Second World War. On the second day, researchers from New Zealand, Argentina, and Canada presented case studies of Spain, Portugal, Argentina, and the Vatican during the Nazi period. Papers from the conference are being developed for an edited volume to be published by a British publisher. 97

"Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation "Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation 2 September 2002 The Responses of Scandinavian Countries to the Jewish Refugee Crisis, 1933-1945 Morning and Afternoon Working Sessions, 10.00-13.00 and 14.00-16.00 Venue: Danish Centre for Development Research Welcome and Introduction: Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Co-Chairs: Eric Markusen, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies; Paul Levine, Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies Denmark: Lone Rünitz, Thomas Brudholm, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Norway: Odd-Bjørn Fure, Berit Reisel, Center for Holocaust and Religious Minority Studies in Norway Sweden: Harald Runblom, Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies 3 September 2002 The Responses of Neutral and Non-Belligerent Authoritarian and Catholic Countries Morning and Afternoon Working Sessions 10.00-13.00 and 14.00-16.00 Venue: Danish Centre for Development Research Chair: David Cesarani, AHRB Parkes Centre for the Study of Jewish/non-Jewish Studies, University of Southampton Spain and Portugal: Christian Leitz, University of Auckland, New Zealand South America: Ignacio Klich, Commission for the Investigation of the Activities of Nazis in Argentina The Vatican: Michael Marrus, University of Toronto, Canada 98

"Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation Evening Public Lecture, Politikens Hus 19:00 The Vatican and the Holocaust Professor Michael Marrus, University of Toronto Chair of Session: Rabbi Bent Melchior, Copenhagen Commentary: David Cesarani, University of Southampton 99

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner Ved Niels Bo Poulsen Fredag den 27. september 2002 afholdt DCHF en offentlig konference i Fællessalen, Christiansborg om de baltiske landes historikerkommissioner. Estland, Letland og Litauen genvandt mellemkrigstidens selvstændighed i 1991. Siden efteråret 1998 har der i alle tre stater fungeret historikerkommissioner til belysning af forholdene under sovjetisk og tysk besættelse 1940-1991. I efteråret 2002 afsluttedes de baltiske landes forhandlinger om EU-medlemskab i 2004, og de blev ligeledes optaget i NATO. Formålet med konferencen var på det grundlag at give den danske offentlighed øget information om de baltiske landes besættelseshistorie og om de faglige og politiske kontroverser, som knytter sig til denne historie. Desuden var det ønsket at benytte konferencen som et springbræt til fremtidigt samarbejde med de baltiske historikerkommissioner. Med dette for øje var der ved siden af konferencen også organiseret et møde mellem historikerkommissionerne og DCHF's personale samt et besøg på Frihedsmuseet og et møde med dets direktør Esben Kjeldbæk. Selve konferencen forløb i henhold til programmet. Ud over en introduktion til de baltiske landes historie i perioden bestod programmet af to overordnede blokke: 1) en redegørelse for kommissionernes arbejde og hidtidige resultater og 2) en diskussion med deltagelse af 6 indbudte paneldeltagere og indlæg fra salen. Fra programmet kan fremhæves følgende indtryk: Efter åbningsindlæg fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen redegjorde historikeren cand.mag. Peter Kyhn for de baltiske landes historie. Indlægget gav de deltagere som ikke måtte havde større forkundskaber en introduktion til de begivenheder og problemstillinger konferencen drejede sig om. 100

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner I sit indlæg redegjorde ambassadør Max Jakobson, leder af den estiske kommission, der i modsætning til Letland og Litauen består af udenlandske personligheder, for de hidtidige resultater af arbejdet. Kommissionen havde valgt at begynde med en redegørelse for de nazistiske forbrydelser, og dette arbejde var nu afsluttet. Man havde slået fast at ca. 1.500 estiske jøder, ca. 6.000 andre estiske statsborgere og ca. 15.000 ikke estiske statsborgere (hovedsageligt krigsfanger) var blevet dræbt af nazisterne. Hovedparten af drabene havde fundet sted efterår 1941 - forår 1942. Man havde også beskæftiget sig med at undersøge den estiske deltagelse i de nazistiske forbrydelser og havde godtgjort en række personers deltagelse. Kommissionens rapport havde ikke modtaget særlig megen opmærksomhed i den estiske offentlighed. P.t. var et lignende udredningsarbejde i gang vedr. den sovjetiske besættelse, men dette arbejde hæmmedes af den begrænsede adgang til relevante russiske arkiver. Professor Aivars Stranga, viceformand for den lettiske kommission, brugte sit indledende indlæg til at redegøre for 3 udbredte misforståelser vedr. Letland og Holocaust. Disse var: 1) at den lettiske befolkning havde været stærkt antisemitisk før anden verdenskrig, 2) at den lettiske stat og den lettiske befolkning som helhed var medansvarlig for Holocaust i Letland og 3) at det nutidige Letland forholdt sig ligegyldigt overfor mindet om udslettelsen af den jødiske befolkning. Stranga betonede, at de inter-etniske relationer før krigen havde været yderst afslappede, og at det var den sovjetiske besættelse 1940-41, som havde skabt den atmosfære, som førte til nogle letters deltagelse i Holocaust. Man kunne ifølge Stranga ikke sætte lighedstegn mellem en mindre gruppe på højst nogle tusinde personer og hele den lettiske nation eller stat. Den lettiske stat var desuden fra 1940 til 1991 under fremmed besættelse og kunne derfor ikke lastes for, hvad der var sket på dens territorium. Stranga fandt også, at den lettiske stat, som var opstået i 1991 havde gjort meget for at undersøge den lettiske andel i Holocaust, og 101

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner man hægede desuden om mindet om den svundne jødiske kultur i Letland og dens betydelige bidrag til Letlands historie. Den litauiske kommissionschef, parlamentsmedlemmet Emanuelis Zingeris, gennemgik de resultater man hidtil havde opnået i Litauen og baggrunden for kommissionens nedsættelse. Den sovjetiske besættelse havde betydet, at man ikke frit kunne diskutere fortiden. Forskellige befolkningsgrupper havde lidt i forskellig grad under forskellige faser af besættelsen. Fraværet af en åben debat om dette havde skabt grobund for en række skjulte stereotyper, som var vidt udbredte og som skulle bekæmpes med oplysning og diskussion. Kommissionen havde udgivet 8 rapporter (især om den nazistiske besættelse) og organiseret en række konferencer og seminarer. Der var iværksat en lang række forskningsprojekter, og en af hovedopgaverne var at bringe den allerede indhentede viden ud i samfundet. Kommissionens sekretær, Ronaldas Racinskas, supplerede med at berette om initiativer til undervisning i Holocaust både i skoler, hæren og andre steder. DCHF havde bedt fuldmægtig Bjarke Bøtcher (Østersørådets Kommissær for Demokratisk Udvikling), professor Bent Jensen (Syddansk Universitet), lektor Karl Christian Lammers (Københavns Universitet), direktør Klaus Carsten Pedersen (Dansk Underigspolitisk Selskab), ph.d.- studerende Niels Bo Poulsen (DCHF) og lektor Therkel Stræde (Syddansk Universitet) om at fungere som paneldeltagere og åbne debatten med en række spørgsmål til de baltiske gæster. Paneldeltagernes spørgsmål og den efterfølgende diskussion drejede sig i stort omfang om den tyske besættelse. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om retsopgøret med lokale deltagere i Holocaust havde været dybtgående og tilstrækkeligt velment, og den pædagogiske værdi for befolkningen af et gennemgribende retsopgør blev betonet. I forbindelse med problemet med lokal deltagelse i jødemordene spurgtes til, hvilket kollaborationsbegreb man rent metodisk arbejdede med. At man ikke havde gjort nok for at retsforfølge og straffe, blev imødegået af en af kommissionsrepræsentanterne. I sovjetperioden havde alle, der havde samarbejdet med tyskerne, modtaget hårde fængselsstraffe. Pro- 102

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner blemet var blot at man fra sovjetisk side sjældent havde skelnet mellem de som begik massemord og de som f.eks. gjorde fronttjeneste eller ydede tyskerne ren administrativ støtte. Det ændrede imidlertid ikke ved, at næppe en eneste person, som havde deltaget i Holocaust, gik ustraffet rundt. Andre spørgsmål drejede sig om, hvordan forholdet var til de russiske myndigheder, og om der var repræsentanter for de russiske mindretal repræsenterede i kommissionerne. Det oplystes, at de russiske myndigheder generelt var mistroiske overfor kommissionernes arbejde med udforskningen af sovjetperioden, og at arkivadgangen var ringe til de russiske arkiver, mens der f.eks. havde været god adgang til de ukrainske arkiver. Der var ikke deltagelse af repræsentanter for de russiske minoriteter som sådan i kommissionerne, men der sad derimod flere russiske historikere i dem. Det var også vigtigt at skelne mellem generationerne. Mange ældre russere følte sig ramt af afdækningen af den sovjetiske fortid, mens yngre russere intet havde i klemme. Desuden var der interesse for at få oplyst, hvorfor man var begyndt med den tyske besættelse, og hvordan man ville gribe arbejdet an med perioden 1953-1991 (dvs. efter Stalins død, da den sovjetiske besættelse i vid udstrækning "normaliseredes"). Det første spørgsmål besvaredes med, at det ikke havde været politisk fornuftigt at begynde med den sovjetiske besættelse, idet man så ville have udsat sig selv for massiv russisk kritik. Mht. det sidste spørgsmål blev det klart fra kommissionsrepræsentanternes indlæg, at de ikke ønskede at skelne skarpt mellem perioden før Stalins død og efter. Som en af dem udtrykte det: "Der var ingen som følte sig som sovjetiske borgere, hverken før eller efter 1953". Den sene sovjetiske besættelse havde også medført betydelige forbrydelser, bl.a. massiv overførsel af mennesker til besat territorium. Det var dog også klart, at langt fra alle borgere ønskede, at man skulle granske den sovjetiske periode. En undersøgelse af litauernes syn på den sovjetiske historieskrivning havde vist, at befolkningen var delt midt igennem i spørgsmålet, om hvorvidt man skulle forkaste den måde den sovjetiske besættelse var blevet beskrevet på i sovjettiden (som en befriel- 103

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner se og ikke en besættelse). Godt halvdelen af befolkningen syntes ydermere, at man helt skulle lade fortiden ligge og se fremad i stedet. De juridiske konsekvenser af kommissionens arbejde blev også berørt, og i den forbindelse oplystes det fra alle tre repræsentanter, at man ikke havde en juridisk rolle som sådan, men stillede sit materiale til rådighed for anklagemyndigheden. Der var ca. 100 tilmeldte til konferencen og ca. 70 fremmødte. Konferencen og de øvrige dermed forbundne aktiviteter blev muliggjort ved betydelig økonomisk støtte fra DUPI. Genocide, Repression and Collaboration Estonia, Latvia and Lithuania under Soviet and Nazi Rule. Today's perspective A Conference on Occupation, Repression and Genocide in the Baltic's 1940-1953 and the Work of the Presidential Commissions organised by the Danish Center for Holocaust and Genocide Studies. Friday, September 27, 2002 in the Danish Parliament (Fællessalen). Programme: 09.00 Welcome by Director of DCHF Jean Monnet Professor Uffe Østergård 09.15 Welcoming address by former Danish Minister of Foreign Affairs Uffe Ellemann- Jensen 09.30 Soviet occupation 1940-41 and 1944-53 and German occupation 1941-45. Short outline and points for discussion by Research Fellow Peter Kyhn, University of Lund, Sweden 10.45 Coffee break 11.00 Estonia's presidential commission. Presentation by Minister Max Jakobson, head of Estonian International Commission for Investigation of Crimes Against Humanity 11.30 Latvia's presidential commission. 104

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner Presentation by Dr. Aivars Stranga, representative of Latvia's History Commission, Professor at University of Latvia. 12.00 Lithuania's presidential commission. Presentation by Mr. Emanuelis Zingeris, Chairman of the International Commission for the Evaluation of Nazi and Soviet Occupation Regimes in Lithuania 12.30 Lunch 13.30 Round table discussion on "Vergangenheitsbewältigung" in the Baltic states based on questions from a panel and the audience 15.00 End of conference Chair of morning session: Ambassador Per Carlsen, Director of DUPI (09.00-11.00) Professor Uffe Østergård, Director of DCHF (11.00-12.30) Chair of afternoon session: Professor Uffe Østergård, Director of DCHF (13.30-15.00) Panellists: Bjarke Bøtcher, MA Bent Jensen, Professor, University of Southern Denmark Karl Christian Lammers, Associate Professor, University of Copenhagen Klaus Carsten Pedersen, Head of Danish Society of Foreign Policy Niels Bo Poulsen, Research Fellow, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies Therkel Stræde, Associate Professor, University of Southern Denmark 105

Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling Ved Thomas Bindesbøll Larsen, formand, Støttekomiteen for Tjetjenien, medarrangør af den Tjetjenske Verdenskongres. Hvis ikke et sammenfald af begivenheder på ganske kort tid fik sat verdenspressens fokus på København, ville den tjetjenske verdenskongres, "World Chechen Congress", som afholdtes i dagene 28.-29. oktober 2002, næppe have ryddet forsiderne. Det gør overgrebene på menneskettighederne i Tjetjenien nemlig sjældent desværre. Nu kom kongressen derimod til at fremstå som en brik i et større stormagtspolitisk spil accentueret af den modbydelige gidselaktion i Moskva, Danmark som EU-formandsland, aflyst russisk statsbesøg i Danmark og EU-topmøde med Putin 'forflyttet' til Bruxelles. Den efterfølgende Zakajev-affære blev endnu en kulmination i denne begivenhedsrække. Det hele var ellers lagt ganske anderledes udramatisk an: Da forskellige tjetjenske grupper i den tjetjenske diaspora ikke havde kunnet afholde en kongres i først Georgien, siden Tyrkiet, rettede de en henvendelse til Den danske Støttekomité for at høre om vi kunne hjælpe også med Danmarks fine traditioner for både tolerance og åbenhed om muligheden for små folkeslags ret til at mødes, in mente. Fra starten var vi yderst tvivlrådige overfor de korte tidsfrister der lå i projektet, ligesom hele planlægningen, visa-udstedelser, penge og ressourcer undskyld udtrykket mildest talt var "en by i Rusland", da vi gik i gang. Vi måtte derfor hurtigt se os om efter en samarbejdspartner, og takket være bl.a. lektor Helen Krags store arbejdsindsats fik vi hurtigt støtte fra Uffe Østergård og DCHF. Politisk var det vigtigt og modigt! med støtte fra DCHF's direktør. Vi fik også stillet et lille lokale til rådighed for samordning af kongresplanerne. Trods få midler og en 'umulig' deadline, lykkedes det gennem et intenst knokleri af en samling utroligt energiske græsrødder faktisk at få sat denne kongres på skinner og gennemført. Ingen nævnt og ingen glemt! 106

Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling Selve Verdenskongressens sammensætning og formål "for en fredelig løsning af den tjetjensk-russiske konflikt" druknede desværre noget i storpolitikken og de rasende prostester fra Rusland. Det var ærgerligt. Lad mig derfor her lige oplyse et par ting, som ikke blev så omtalt: "Den tjetjenske diaspora" er faktisk en levende realitet, trods det tjetjenske folks lidenhed. Og det er ikke en ny foreteelse, som udelukkende er fremtvunget af de sidste 10 års blodige krig og exodus. Igennem flere århundreder har tjetjenere måttet søge andre græsgange. Der findes således en stor tjetjensk diaspora i Jordan (adskillige tusinde, der har bevaret det tjetjenske sprog i generationer), i Tyrkiet og såmænd i selve Rusland. En stor del af deltagerne på kongressen i København var faktisk tjetjenere der til daglig er bosat i Rusland. Dertil kom naturligvis tjetjenere, som for nylig har måttet flygte. Men det er vigtigt at understrege også efter de massive russiske anklager at en stor del af deltagerne til dagligt lever, bor og arbejder i Putins Rusland. Kongressens nyvalgte formand, Deni Teps, underviser således i jura på universitetet i St. Petersborg. Selve kongressens diskussioner bar ikke kun præg af det storpolitiske drama, hvorunder den fandt sted, men rummede også mange vigtige meningsudvekslinger mellem både tjetjenere, russere, NGO-ere og politikere. Meningen var jo også at bringe mennesker sammen for at yde et lillebitte bidrag til fredsprocessen. Det lykkedes at samle flere tjetjenske politiske grupperinger end i meget lang tid. Og det lykkedes faktisk at få vedtaget resolutioner, "åbne breve til Putin", der klart fordømte al terrorisme både statslig og individuel, samt at få Duma'ens tidligere formand, Ruslan Khasbulatov, til at påtage sig en mæglerrolle. En rolle han senest har varetaget, på længere ophold i både England og USA, bl.a. i selskab med russiske krigsmodstandere og tilhængere af fredsforhandlinger. Set i lyset af den omtalte storpolitiske storm der også fik afledte virkninger herhjemme kunne jeg derfor godt have ønsket, at flere mennesker fra de danske politiske kredse og relevante forskningsinstitutioner samt journalister havde overværet denne kongres. Så havde de nemlig ved selvsyn kunnet notere sig mangfoldigheden i synspunkterne og de 107

Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling mange gode demokratiske uenigheder i en broget forsamling. En forsamling der forstod at diskutere frem for at afholde et 'bønnemøde'. At stort set alle deltagerne i kongressen, trods frygt i forbindelse med deres hjemrejse, har kunnet vende fredeligt tilbage til deres oprindelsessteder f.eks. i Ingusjetien, Rusland, eller Jordan, viser samtidig, hvor oppiskede de officielle russiske påstande om at "samtlige deltagere"(!) på kongressen var "terrorister" egentlig var. Den nu mest berømte deltager Akhmed Zakajev var den eneste, der måtte gennem en dansk retsproces, hvis udfald til gengæld sendte en "boomerang af en begmand" tilbage til Moskva. Også set i bagklogskabens klare lys viste DCHF-direktør Uffe Østergårds politiske og moralske støtte til kongressens gennemførelse sig således at være en både god og klog beslutning. Tak for det! 108

Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark Onsdag den 24. april aflagde en af de helt store europæiske forfattere, Imre Kertész, for første gang besøg i Danmark. Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Hans levnedsforløb rummer alt det værste som det 20. århundrede har budt det europæiske menneske: nazismens udryddelsesterror og socialismens lighedsterror. I 1944 blev den dengang 15-årige Kertész deporteret fra Budapest til Auschwitz-Birkenau og derfra videre til KZ-lejren Buchenwald, hvorfra han i 1945 blev befriet. Senere levede han under trange kår i det socialistiske diktatur i Ungarn og var stort set underlagt publiceringsforbud. Sin oplevelse af deportationen og livet i koncentrationslejrene har han meget direkte beskrevet i romanen "De skæbneløse" fra 1975 (dansk 1996). Værket gav ham et internationalt gennembrud. Kertész' forfatterskab er en permanent udfordring til de fastlåste forestillinger, der præger den politiske diskussion og tænkning i Europa. Han har skrevet sig gennem århundredets rædsler for at klargøre, hvorledes disse hænger sammen med den europæiske civilisation og bevidsthed. I hans bøger er de personlige oplevelser fra de nazistiske lejre og opvæksten i et totalitært regime ikke blot død historisk viden og fjern fortid, men nærværende i forhold til den aktuelle kultur. Erfaringen fra Holocaust, og de senere erfaringer af at leve under et totalitært styre, er tematiske pejlemærker igennem hele Kertész' forfatterskab. Det særlige ved Kertész er, at han ikke skildrer Holocaust som noget der er fuldstændigt fremmed for den menneskelige natur og som modsætning til den vestlige civilisation. Kertész forholder sig autentisk til et europæisk trauma, som også udgør en baggrund for vor nuværende kultur. Han har kritiseret det han kalder Holocaust-konformismen eller kitschen a la Spielberg, fordi fremstillingen her ikke for alvor rører ved sammenhængen mellem vor civilisations og vort privatlivs deformerede levevis og muligheden for Holocaust. Imre Kertész var inviteret til København af Dansk Center for Holocaustog Folkedrabsstudier og Momentum Europa for i Politikens Hus at holde 109

Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark et foredrag om "Friheden til at definere sig selv" (på tysk oversat til dansk af Peter Eszterhás). I foredraget forfægtede han den ukrænkelige ret til at være, hvad man er, uanset hvad man er født som, kalder sig selv eller anser sig selv for. Han talte blandt andet om, at ideen om menneskerettigheder er formuleret af den vestlige civilisation og at menneskets værdighed og personlige frihedsrettigheder er en ubetinget følge heraf. Imidlertid viste han også, hvorledes den totalitære stat har rod i den samme civilisation. Kertész talte endvidere om, hvad det vil sige at være vokset op i et diktatur, og om hvor vanskeligt det er for de østeuropæiske samfund at omstille sig til friheden. Han kom også ind på sprogets begrænsninger og stillede spørgsmålstegn ved hvilket sprog det overhovedet er muligt at skrive om Holocaust på. Imre Kertész var samtidig aktuel med en bog på dansk, "Kaddish for et ufødt barn", der udkom på forlaget Batzer & Co umiddelbart før hans besøg i Danmark i Peter Eszterhás' oversættelse. Senere på året blev Kertész tildelt Nobels Litteraturpris. Nobelpriskomiteen "fremhæver den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed". Kun to bøger af Kertész er oversat til dansk, "De skæbneløse" fra 1975 (dansk 1996) og "Kaddish for et ufødt barn" fra 1992 (dansk 2002). Forhåbentligt vil prismodtagelsen medføre at en del af hans andre værker nu oversættes. 110

Et helvedes problem Et helvedes problem ved Cecilie Felicia Stokholm Banke Samantha Power modtog Pulitzer-prisen for bedste fagbog i 2002 med A Problem from Hell. America in the Age of Genocide. En bog, der forbinder terrorisme med folkedrab og sammenligner angrebet på amerikanerne den 11. september 2001 med folkedrab Flyene fløj lavt nok til, at de forstenede kurdere kunne se det irakiske luftvåbens mærke. Flere familier tumlede hen til de primitive beskyttelsesrum. Da gassen sev ind gennem revnerne, væltede de i panik ud på gaderne. Herude fandt de venner og familiemedlemmer, der som i en moderne version af Pompei var stivnet i deres bevægelser. En var faldet nogle få meter bag en barnevogn. En anden fanget for altid med hånden hos en elsket. Og en skærmede et barn mod den forurenede luft. Det var den 16. marts 1988, og Saddam Husseins fætter Ali al-majid også kendt som Kemikalie-Ali, havde netop indledt et tre dages gasangreb mod byen Halabja. Sådan beskriver den amerikanske jurist og menneskerettighedsaktivitist, Samantha Power, begyndelse på gasangrebet mod kurdiske byer i foråret 1988.»I will kill them all with chemical weapons«, proklamerede al- Majid.»Who is going to say anything? The international community? Fuck them!«. Han havde ret. Intet i USAs opførsel fortalte al-majid, at han nok hellere måtte lade være. Da folk i de nærliggende kurdiske byer hørte om gassen, begyndte de at flygte. Når de nåede hovedvejen, stod de irakiske soldater klar. Hvor irakerne havde været, var kurdisk liv ophørt. Væk. Det var folkedrab, som en udsending fra det amerikanske senat, Peter Galbraith, erkendte ved selvsyn i august 1988. Et er at erkende et folkedrab. Noget andet at håndhæve folkedrabskonventionen. Den problematik handler Powers bog om. Og hun begynder med tyrkernes udryddelse af armenere i 1915, der gav den polsk-jødiske jurist Raphael Lemkin anledning til at reflektere over staters tilsyneladende ret til at udrydde en bestemt etnisk gruppe uden retsforfølgelse. Folkedrabskonventionen er Lemkins værk. Han fandt det begreb, vi bruger, når en etnisk gruppe bliver udryddet eller udsat for truslen om 111

Et helvedes problem udryddelse, og han rendte det nyoprettede FN på dørene med sine snavsede skjorteflipper og maniske øjne indtil den dag i 1948, da konventionen om folkedrab omsider blev optaget i FN. På det tidspunkt havde Europa været vidne til endnu et folkedrab, nazisternes mord på Europas jøder under 2. verdenskrig, hvor også romaer, polakker, slaver og homoseksuelle blev udryddet. Skudt eller gasset. Efter Holocaust ville den vestlige verden aldrig mere være vidne til folkedrab. Sagde man. Midlerne skulle være FN og et internationalt retssamfund, der med Nürnberg-domstolene som den første retsforfølgelse af krigsforbrydere tog sin begyndelse. Men som Power bittert konstaterer, var det først efter 50 år og endnu fire folkemord, at USA med bombningen af Kosovo i 1999 tog konventionen alvorligt. Trods Powers medrivende værk med et væld af vidneudsagn og blik ind i folkedrabets virkelighed efterlader hendes bog en række uopklarede spørgsmål. For hvad er konsekvensen af et USA, der, som hun mener, skal gribe ind i konflikter, hvor der kan være tale om folkemord? En stormagt, der retfærdiggør sine handlinger med menneskerettigheder? Og hvad med USA selv, der ikke bakker op om den internationale strafferetsdomstol? Det kan være tilfældigt, men der kan også være en fuld tanke bag. Samantha Power er tilknyttet Carr Center for Human Rights på Harvard University. Hendes bog er resultatet af mange års arbejde med menneskerettigheder. Hun har rapporteret hjem fra krigene på Balkan til bl.a. The Economist. Da bogen udkom sidste sommer, vakte den straks en enorm opmærksomhed. Og hendes værk er imponerende. Hun gennemgår tyrkernes folkedrab på den armenske befolkning under Første Verdenskrig i 1915, Pol Pots udryddelse af 2 millioner fra 1975 til 1979 i Cambodja, Iraks udryddelse af 100.000 kurdere i 1988, serbernes etniske udrensning af bosniske muslimer fra 1991 til 1995, hutuernes bestialske drab på 800.000 tutsier i 100 dage i 1994 og massakren i Srebrenica i 1995. Hver gang stiller hun det samme spørgsmål:» Hvorfor greb USA ikke ind?«. 112

Et helvedes problem Hendes svar er i samtlige tilfælde det samme. Trods det, at man vidste ganske meget om de enkelte folkedrab, følte man sig ikke forpligtet. Konsekvenserne kunne være værre end resultatet. Også offentligheden fulgte med, og kunne tage en tilfældig drejning, som når Cambodja fik fornyet opmærksomhed da tv-serien, Holocaust i 1978 gik over amerikanernes tv-skærme med 120 millioner seere. Men der blev ikke grebet ind. USAs forhold til folkedrab har frem til Kosovo været klar. Passiv. Til sidst laver Power en bemærkelsesværdig kobling. 11. september vil selvfølgelig ændre USAs udenrigspolitik, skriver hun. Angrebet kan være med til at gøre amerikanerne mere sympatisk indstillede overfor ofre for folkedrab. De fanatikere, der angreb USA den 11. september, ligner ofrenes bødler. Terrorister og bødler angriber ikke civile for noget, de har gjort, men for hvem de er. For at opnå en dødsdom var det i det 20. århundrede nok at være armener, jøde og tutsi. Den 11. september 2001 var det nok at være amerikaner. USA har nu grund til at frygte, at den dødbringende gas, som Hussein prøvede af på kurderne i 1988, næste gang vil blive brugt mod amerikanerne. Man kan mene meget om denne kobling mellem terrorisme og folkedrab. Men kravet om et mere offensivt USA, der skal håndhæve menneskerettigheder og internationale retsprincipper fra en amerikansk menneskerettighedsaktivist er netop i disse dage tankevækkende. Samantha Power: A problem from Hell. America and the Age of Genocide, Basic Books, New York 2002 Cecilie Felicia Stokholm Banke 113

Aktiviteter støttet af DCHF Aktiviteter støttet af DCHF Eva Bøggild og Jacques Blum Løgnens Veje om benægtelse af Holocaust, Lindhardt og Ringhof Carsten Lykke-Kjeldsen, Historielærerforeningen Noter nr. 153 tema: holocaust og folkemord Yad Vashem-kursus i Israel for 16 undervisere Holocaust mindeaften 27. januar 2002 i Synagogen i København Anette Marcher og Peter Frederiksen De Røde Khmerer folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund Syddansk Universitetsforlag Nyt lys over oktober 1943 Studietur for gymnasielærere til Berlin Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Ondskabens banalitet: Om Hannah Arendts "Eichmann i Jerusalem", Museum Tusculanums Forlag 7872 kr. 21.000 kr. 63.067 kr. 20.000 kr. 10.000 kr. 15.000 kr. 58.285 kr. 10.000 kr. 114

Medarbejdere 2002 Medarbejdere 2002 Direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård (1.1. 2000-31.12. 2002) Forskningsleder Professor ph.d. Eric Markusen (1.1. 2001-30.6. 2001 og 1.1. 2002-30.6. 2002) Sekretariatsleder Inger Klausen (1.7. 2000-31.10. 2002) Forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke (1.9. 2000-31.12. 2003) Bogholder og sekretær Tine Barntved (1.6. 2001-) Forskningsassistent Mikkel Borgwardt (1.9. 2001-) Forskningsassistent Lone Brandt (1.10. 2001-) Ph.d.-studerende, cand.mag. Thomas Brudholm (1.2. 2001-31.4. 2004) Servicemedarbejder Lone Christiansen (1.12. 2001-30.6. 2002) Webmaster, cand.mag. Jacob Fræmohs (1.8. 2000-) Professor, dr.phil. Bent Jensen (1.2. 2001-31.1. 2002) delvis frikøb Forskningsassistent Anders Aagerbo Jensen (1.10. 2001-30.06. 2002) Forskningsassistent Thomas Scheel Hagelskjær Johansen (1.9. 2001-31.7. 2002) Forskningsassistent Torben Jørgensen (1.5. 2000-) Seniorforsker, mag.art. Preben Kaarsholm (1.8. 2001-31.7. 2004) Seniorforsker, dr.phil. Hans Kirchhoff (1.2. 2001-31.8. 2002) frikøb Forskningsassistent Hans Erling Koch-Nielsen (1.11. 2000-31.01. 2002 og 1.5. 2002-31.6. 2002) Forsker, cand.mag Brian B. M. Larsen (1.2. 2001-30.11. 2001 og 1.4. 2002-30.6. 2002) Forskningsassistent Julie Gitte Lindholm (1.10. 2001-) Ph.d.-studerende, cand. jur., LL.M., ph.d.-studerende Martin Mennecke (1.2. 2001-) Forsker, cand.mag. Michael Mogensen (1.10. 1999-31.12. 2003) Forskningsassistent Katja Maria Pedersen (27.9. 2001-) Servicemedarbejder René Marc Petersen (1.12. 2001-30.06. 2002) Ph.d.-studerende, cand.mag. Niels Bo Poulsen (1.9. 2001-31.8. 2004) Assistent Søren Pranstoft (1.4. 2001-) Uddannelseskonsulent, cand.mag. Otto Rühl (1.11. 2000-) Forsker, cand.phil. Lone Jenny Rünitz (1.9. 2000-31.8. 2004) 115

Medarbejdere 2002 Seniorforsker, cand.mag. Hans Sode-Madsen (1.8. 2001-31.7. 2002) Forskningsassistent Peter Steenberg (1.9. 2000-) Forskningsassistent Tore Storstein (8.10. 2001-) Forskningsassistent Trine Gantriis Sørensen (1.10. 2000-31.01. 2002 og 1.5. 2002-31.6. 2002) Forskningsassistent, cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini (1.8. 2001-31.8. 2001 og 1.4. 2002-30.11. 2002), (fuldmægtig fra 1.12. 2002) Frivillig medarbejder Henriette Ulrich (30.4. 2002-21.8. 2002) Seniorforsker, ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (1.6. 2000-31.5. 2002) Forsker, cand.mag Peter Vogelsang (1.2. 2001-30.11. 2001 og 1.5. 2002-1.6. 2002) Forskningsassistent Tilde Wonsild (1.10. 2001-31.8. 2002) Associerede forskere Associeret ph.d.-studerende MA Mette Bastholm Jensen (Yale University) Associeret forsker, cand.mag. Steven L. B. Jensen Associeret forsker, cand.mag. Anders Bjørn Hansen Associeret forsker, cand.mag. Brian B. M. Larsen Associeret forsker, lektor, dr.phil. Richard Raskin (Aarhus Universitet) Associeret ph.d.-studerende cand.mag. Dorthe Seifert (Humboldt Universität Berlin) Associeret forsker, cand.mag. Peter Vogelsang Associeret ph.d.-studerende, mag.art. Thorsten Wagner (Technische Universität Berlin) 116

Indtægter Indtægter Statstilskud Ordinær bevilling Flygtningeundersøgelsen Oplysningsvirksomhed Andre indtægter Direktør M. C. Holsts Legat (Støtte til konferencen "The "Armenian Question": Allegations and Denial") Center for Mellemøststudier (Støtte til konferencen "The "Armenian Question": Allegations and Denial") Støtte fra Zoryan organisationen, USA, til arkivprojekt om armenske flygtninge Støtte fra Zoryan organisationen, USA, til arkivprojekt om armenske flygtninge, 2003 DUPI, støtte til konference om de baltiske historikerkommissioner Biblioteksstyrelsen, støtte til undervisningssiden www.holocaust-uddannelse.dk Honorar for Michael Mogensens eksterne undervisning Lønrefusionsordninger fleksjob, sygedagpenge 4.750.000 kr. 2.257.000 kr. 1.000.000 kr. 10.000 kr. 6.000 kr. 17.131 kr. 11.284 kr. 30.000 kr. 20.000 kr. 48.991 kr. 390.879 kr. 117