TUN Arbejdsmiljøvejledning Værd at vide om arbejdsmiljø! Denne brochure indeholder information om: arbejdsmiljø i trælasthandler og byggemarkeder, gode råd til at komme Arbejdstilsynet i forkøbet, og en helt ny samarbejdsaftale med et arbejdsmiljøkonsulentfirma, hvor TUNs medlemmer kan få rabat på konsulentbistand.
TUN sætter fokus på arbejdsmiljø TUN sætter fokus på arbejdsmiljø I løbet af den seneste periode har TUN fået henvendelser fra medlemsvirksomheder, der har haft besøg af Arbejdstilsynet. Besøg, der har været screeninger samt i visse tilfælde opfølgende besøg med påbud overfor de pågældende trælaster. På denne baggrund har TUN sat fokus på arbejdsmiljøet i vores branche og ønsker at informere medlemmerne om, hvilke områder Arbejdstilsynet i øjeblikket typisk sætter fokus på ved deres besøg, samt hvilke arbejdsmiljøområder Arbejdstilsynet historisk set har opmærksomheden rettet imod. Derved vil man i den enkelte trælast på forhånd kunne arbejde med disse områder i praksis samt i APV en inden Arbejdstilsynet evt. kommer. I TUN har vi ønsket at give vore medlemmer nogle favorable vilkår på arbejdsmiljøkonsulentområdet, hvilket har betydet, at vi har indgået et samarbejde med et af de førende firmaer på dette område som samtidigt har et indgående kendskab til trælaster og byggemarkeder. Dette samarbejde betyder, at TUNs medlemmer opnår en rabat på 8 pct. af Worklife s timepris og fastprisydelser. I TUN håber vi, at vores medlemmer vil få stor gavn af dette samarbejde, der giver vores medlemmer adgang til en god og professionel rådgivning. Har du spørgsmål til denne brochure, kontakt Daniel Sletbjerg hos TUN på tlf.: 45 80 78 77 eller e-mail: ds@tun.dk 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad fokuserer Arbejdstilsynet typisk på? Udarbejd en Arbejdspladsvurdering (APV) Kortlægning og identifikation Beskrivelse og vurdering Sygefravær Prioritering og handlingsplan Opfølgning på handlingsplan Revision af APV'en Rådgivning og gode tider Hvad er et godt arbejdsmiljø? Ventilation i Drive In Trælaster Dieseltrucks i hallerne Vejledning til løft Regler om manuel håndtering Vurdering af løft Foranstaltninger ved løft og bæring Tekniske hjælpemidler Arbejdsstedets indretning Vurdering af træk og skub Foranstaltninger ved træk og skub Instruktion Samarbejde med Worklife Hent din skitse til en APV her Indstik: Produktoversigt fra WorkLife side 4 side 5-6 side 5 side 5 side 5 side 6 side 6 side 6 side 6 side 6 side 7 side 7 side 7-11 side 8 side 8 side 9 side 10 side 10 side 10 side 11 side 11 side 12 side 12 3
Hvad fokuserer Arbejdstilsynet typisk på? Hvad fokuserer Arbejdstilsynet typisk på? Typisk har de aktuelle påbud, som vores med- lemmer har modtaget, drejet sig om følgende områder: Biler, der skal ud af halområder (v/drive In Trælaster). Dieseltrucks, der skal ud fra indendørs Halområder. Tunge løft, eksempelvis bordplader, der står på højkant, men som skal ligge på langs i stedet. Yderligere har TUN haft drøftelser med arbejdsmiljøkonsulentfirmaer om, hvilke områder der typisk bliver påtalt af Arbejdstilsynet i trælaster og byggemarkeder. Hvor ligger udfordringerne traditionelt set i forhold til arbejdsmiljøet i vores branche? Hvilke ting vil Arbejdstilsynet slå ned på? APV det er vigtigt, at man har fokus på en retvisende handlingsplan i sin APV og sørger for at have en god opfølgning på de punkter, der måtte være i APV en v.h.a. en evaluering. Sikkerhedsorganisationen det er påkrævet, at man afholder de møder, der er lovpligtige. Arbejdspladsbrugsanvisninger trælasten skal have arbejdspladsbrugsanvisninger på de produkter, de selv anvender i dagligdagen. Dette vil typisk være rengøringsmidler. Intern færdsel der skal være en opmærkning af køre- og gåveje, samt der skal være udarbejdet klare retningslinjer for gående og kørende i hallerne. Reoler der skal være en opmærkning med max vægt, og de skal være sikret mod væltning, pallestop og sikkerhedssplit. Tunge løft hvordan håndteres løft af cementsække, vinduer, døre, bordplader? Bliver der anvendt tekniske hjælpemidler i tilstrækkelig grad? Kørsel indendørs - med gas- og dieseltruck indendørs samt biler i "Drive-In". Er der en unødig påvirkning fra udstødningsgasser i hallerne? Ran og røveri der skal være etableret en beredskabsplan og et kriseberedskab i butikken. TUN opfordrer medlemmerne til at sikre, at der er fokus på disse ovenstående områder i virksomheden, foruden hvad der ellers måtte være relevant for den enkelte trælast. Måtte der være områder, som man ikke tidligere har haft fokus på i arbejdsmiljøet, anbefaler TUN at dette sker hurtigst muligt, da alle danske virksomheder vil opleve at få besøg af Arbejdstilsynet til en screening inden 2012. Hvis man ikke allerede har haft besøg, er det vigtigt, at der er fokus på arbejdsmiljøet, så man ikke får unødvendige påbud af Arbejdstilsynet. TUN vil fortsætte arbejdet på arbejdsmiljøområdet den kommende tid for at give branchen nogle yderligere redskaber på dette område. På side 7-11 vil vi gennemgå de tre punkter, som Arbejdstilsynet har fokuseret på ved deres seneste besøg og efterfølgende givet påbud til TUNs medlemmer. Derudover vil vi komme med generelle vejledninger til, hvordan man kan søge at imødegå eventuelle påbud. Disse anbefalinger er ikke nødvendigvis løsninger, men måder til at hjælpe TUNs medlemmer videre i arbejdet med arbejdsmiljø. 4
Udarbejd en Arbejdspladsvurdering (APV) Udarbejd en Arbejdspladsvurdering (APV) Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV'en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer. En APV giver virksomheden mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV'en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet. APV'en starter med, at virksomheden skaffer sig et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at virksomheden har problemer med arbejdsmiljøet, skal virksomheden derefter finde ud af, hvordan virksomheden løser problemerne. Virksomheden skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår virksomheden skal følge op på, om problemerne er blevet løst. Det er også et krav, at sikkerhedsorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV'en. Sikkerhedsorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV'en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde. Uanset hvilken metode der vælges for APVprocessen, skal APV'en indeholde følgende fire faser: Kortlægning og identifikation Første fase er at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan gøres ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister, disse kan findes på http://www.at.dk/sw6404.asp. Hensigten er, at virksomheden får et overblik over, hvilke problemer der eventuelt måtte være på arbejdspladsen, og hvor store de er. Beskrivelse og vurdering Anden fase i APV-arbejdet er at beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, virksomheden selv måtte have konstateret. Der skal bl.a. beskrives, hvor store og alvorlige problemerne er. Virksomheden skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem. Når virksomheden beskriver løsningerne, skal man være opmærksom på: Virksomheden bestemmer selv, hvordan de vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at virksomheden kan vælge den metode, som passer bedst til virksomheden. Det er dog et krav, at APV'en er skriftlig på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV'en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse. Om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet. Om problemet helt kan forhindres. Om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. Om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal. Sygefravær Virksomheden skal ligeledes se på sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Forsættes næste side 5
Udarbejd en Arbejdspladsvurdering (APV) Det er altså ikke selve sygefraværet, der skal tages stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet Prioritering og handlingsplan Tredje fase er at udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som virksomheden ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad virksomheden skal gøre, og hvornår det skal gøres. Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge virksomheden vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker. Det er vigtigt, at handlingsplanen gennemarbejdes omhyggeligt. På den måde kan virksomheden sikre sig, at mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt. Opfølgning på handlingsplan Fjerde fase er at udarbejde retningslinier for, hvordan virksomheden vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at virksomheden skal fastlægge, hvornår og hvordan man skal afgøre, om ændringerne har virket. Endelig skal det besluttes, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV'en. Revision af APV'en APV'en skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV'en, hvis virksomheden får ny viden eller nye erfaringer. Sker der en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV'en. APV'en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis virksomheden har justeret APV'en i den mellemliggende periode. De områder af APV'en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Rådgivning og gode tider Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV'en, skal man indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan eks. være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. De spørgsmål, man må gennemgå på en tjekliste ved udarbejdelsen af APV'en, vil indeholde en række spørgsmål, som virksomheden skal svare ja eller nej til. De spørgsmål, som virksomheden svarer ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem, der skal indgå i en handlingsplan, som virksomheden skal udarbejde. Hvad er et godt arbejdsmiljø? Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på arbejdspladsen. Det kan eks. dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Fra virksomhed til virksomhed kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt. Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal den enkelte virksomhed naturligvis også arbejde med både i det daglige arbejde, og når der laves APV. Samtidig skal virksomheden være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan eks. øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær. Se yderlige oplysninger om APV en på bagsiden af denne brochure. Her vil du også finde links til APV en samt handlingsplansskabeloner. 6
Ventilation i Drive-In Trælast Ventilation i Drive-In Trælaster TUN kan konstatere, at Arbejdstilsynet har givet påbud til nogle af vores medlemmer omkring ventilation i Drive In Trælaster. Derfor opforder vi medlemmerne til at sørge for så god en ventilation som muligt og til at tage forholdsregler i forhold til luftkvaliteten i hallerne. Opsæt ligeledes skilte om, at kunderne skal slukke deres motor såfremt det ikke måtte være muligt for dem at komme ud af hallen igen p.g.a. kø, i stedet for at have motoren holdende i tomgang. Dette tiltag vil ligeledes kunne begrænse udstødningen. Det er svært at generalisere på dette område. Hallerne i branchen er forskelligt udformet og har forskellige karakteristika, derfor er det vanskeligt at komme med en generel anbefaling på dette område. Men enhver unødig påvirkning fra udstødningsgasser kan i princippet påtales af Arbejdstilsy- net, hvor et ventilationsanlæg er påkrævet. Er der ikke ventilation i hallen, og er der biler kørende i hallen, sørg da altid som et minimum for at have så god en ventilation som muligt ved at åbne for diverse porte og vinduer, hvilket kan skabe luftcirkulation og udskiftning af selvsamme. Det er vigtigt for de ansatte at have en god ventilation og indeklima i deres dagligdag, hvilket også er noget Arbejdstilsynet er meget opmærksomme på. Kører der biler i hallerne, eks. ved en drive in trælast, sørg da for at opsætte tydelige skilte om, at kunder skal slukke motoren, når de når frem til der, hvor de skal hente deres byggematerialer. Dette vil begrænse udstødningen fra bilerne i videst muligt omfang. Udstødningen fra diseltrucks har været i fokus hos Arbejdstilsynet, og ville kunne blive krævet ud af hallerne, i det de menes at give en unødig påvirkning af luften i hallerne. Derfor anbefaler TUN, at står forretningen overfor at skulle udskifte sine trucks, køb da el-trucks. Manuel håndtering forekommer i stort set alle brancher og omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det drejer sig eks. om løft, vipning, bæring, støtte, træk, skub, slæbning, læsning, skovling og sortering. Manuel håndtering kan udføres af én eller af flere personer i fællesskab. Ved løft forstås håndtering af en byrde, så byrden helt eller delvist slipper underlaget. Løft kan foregå opad, nedad og i andre retninger. Et løft består altid af en optagning og en afsætning, hvorimellem der kan ligge længere eller kortere tids bæring. Dieseltrucks i hallerne Vejledning til løft Angående graden af ventilation i en hal, skelner Arbejdstilsynet mellem, hvorvidt hallen er opvarmet, om der er faste arbejdspladser, om medarbejderne går i hallen hele dagen eller i kortere perioder. Herudover anbefales det, at det indføres i APV en, at man er opmærksom på problemstillingen og vil udfase dieseltrucks over en årrække til fordel for eltrucks. Håndteringen/løftet mv. er manuelt, når det primært udføres med muskelkraft. Løftet er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg. vurderes normalt ikke som tunge løft. Manuel håndtering er årsag til de fleste skader på bevægeapparatet. Skaderne kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med manuel håndtering. Manuel håndtering bør derfor indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering,, hvor det er relevant. 7
Vejledning til løft Regler om manuel håndtering Reglerne om manuel håndtering gælder for alt arbejde, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, herunder arbejde i private hjem og arbejde, der udføres af arbejdsgiveren selv. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare. eks. være tilfældet, når byrden vippes over dens ene ende, eller når man er flere om løftet. Rækkeafstanden (R) fremgår af illustrationen. (R) er den vandrette afstand mellem byrdens tyngdelinje og løfterens lænderyg nærmere betegnet et punkt i midten af de nederste ryghvirvler ud for lændesvajet. Punktet vil for personer med en normal vægt ligge ca. midt i kroppen i højde med hoftekammen. Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande og må ikke være glatte. Transportveje skal desuden have tilstrækkelig frihøjde og bredde, så håndteringen kan foretages i fuldt oprejst stilling. Transportveje skal være godt belyst. Der skal være tilstrækkeligt lys til, at man kan orientere sig og opfatte personer, genstande og eventuelle ujævnheder i underlaget. Ansatte, der udfører vedvarende manuel håndtering, skal have passende afbrydelser i arbejdet i form af andet arbejde eller pauser. Det samme gælder ved manuel håndtering under særligt høje eller lave temperaturer. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får fodværn, hvis der er risiko for fodskader, og handsker, hvis der er risiko for håndskader. Arbejdsgiveren skal sørge for de nødvendige personlige værnemidler, hvis den manuelle transport medfører kontakt med emner, der kan forvolde skader. Tyngdelinjen er den linje, der går lodret gennem byrdens tyngdepunkt. Den vil normalt gå midt mellem gribepunkterne på byrden. Ved vip af en byrde over dens ene ende samt ved løft, der udføres af to personer, er rækkeafstanden afstanden fra løfterens lænderyg til linjen gennem gribepunktet på byrden. Vurdering af løft Udgangspunktet for vurderingen af løft er byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden). Rækkeafstanden (R) ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på ryggen. Det skal tages i betragtning, hvis den, der løfter, kun belastes af en del af byrdens vægt. Det kan Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal bruges ved vurderingen. Den største rækkeafstand ses ofte i starten eller ved afslutningen af løftet (ved frasætningen). 8
Vejledning til løft Der skelnes mellem tre rækkeafstande: Løft tæt ved kroppen*. Løft i underarmsafstand (ca. 30 cm). Løft i 3/4-armsafstand (ca. 45 cm). *) En byrde løftes sjældent tæt ved kroppen, bortset fra når der bruges bæreseler og andre hjælpemidler. Løft, der foregår i længere rækkeafstand fra ryggen end 3/4-armsafstand, er ikke omfattet af nedenstående skema, der skal anvendes som en guide til, hvad der må løftes. være relevant at bruge en anden vurderingsmodel eks. vurdering af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) eller vurdering af arbejdsstillinger og -bevægelser. Når byrden bæres under gang det vil sige over en afstand på mere end ca. 2m kan ovenstående skema ikke bruges direkte ved vurderingen af belastningen, men den maksimale vægt for gult område skal nedsættes væsentligt. Rødt område: Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Gult område: Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende. I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt. Hvis belastningen ved løftet ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, eks. arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i det gule område kan medføre sundhedsskade. Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand. Der kan dog være andre og i sig selv så belastende faktorer, som gør, at arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Det er eks. dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet fysiologisk belastning. Ved gentagne løft i grønt område vil det oftest Grænsen mellem rødt og gult område vil så gå ved: Ca. 20 kg tæt ved kroppen. Ca. 12 kg i underarmsafstand. Ca. 6 kg i 3/4-armsafstand. Rækkeafstanden ved bæring vil ofte være mindre end ved selve løftet. De vejledende vægtgrænser forudsætter, at de øvrige faktorer ikke forværrer belastningen. Foranstaltninger ved løft og bæring Løft og bæring, der kan medføre sundhedsskader, skal undgås ved en forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Der skal tages hensyn til byrdens beskaffenhed og de øvrige faktorer, der er nævnt ovenfor. Forsættes næste side 9
Vejledning til løft Der skal træffes nødvendige foranstaltninger inden arbejdets udførelse. Ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet bør det navnlig tilstræbes: At der bruges egnede tekniske hjælpemidler. At den byrde, der skal håndteres, er af begrænset vægt, let at få fat på og stabil. At byrdens form eller omfang ikke hindrer udsyn og arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. At arbejdsstedet er hensigtsmæssigt indrettet. At der er tid til at aflaste muskler og led mellem hvert løft og hver bæring. At kontinuerligt løftearbejde undgås ved at variere med andet arbejde eller pauser. At den samlede vægt, der løftes, er så lille som muligt. At løftet/bæringen foregår i roligt tempo, men alligevel er af kort varighed. At der er taget højde for, at der uventet kan opstå situationer med særligt belastende faktorer. Tekniske hjælpemidler Skal være til stede i tilstrækkeligt antal og hensigtsmæssigt placeret i forhold til arbejdet. Skal være udformet efter ergonomiske principper. Skal både passe til byrden, arbejdsstedet og brugeren, så hjælpemidlet fjerner eller mindsker belastningen uden at påføre brugeren andre helbredsrisici. Skal være holdt vedlige. En fast procedure for vedligeholdelse kan sikre dette. Arbejdsstedets indretning Arbejdsstedet skal så vidt muligt være hensigtsmæssigt i forhold til den fysiske belastning ved arbejdet. Det gælder alle de dele af arbejdsstedet, der har betydning for løfte- og bærearbejdets udførelse, som eks. placering i arbejdsgangen samt fast og løst inventar. Det skal herunder sikres: At der er gode pladsforhold både i forhold til arbejdets udførelse og til inventar og tekniske hjælpemidler samt godt udsyn. At inventaret er udformet hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet og til den, der skal bruge det. Ved håndtering, der ikke er kraftkrævende, er det ofte en fordel, at inventaret er udformet, så det giver mulighed for at skifte mellem stående og siddende stilling. At inventar og tekniske hjælpemidler er udformet, så rækkeafstanden er så lille som muligt, når byrden løftes og sættes. At arbejdshøjden kan tilpasses, så arbejdet foregår i gode arbejdsstillinger. Det vil sige, at byrden skal befinde sig tæt på kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, så der ikke kommer vrid og bøjning af ryggen. At løft fra siden samt løft og bæring med én hånd undgås eller begrænses. At underlaget er jævnt, stabilt, skridsikkert og støddæmpende samt fri for generende genstande. At belysningen er hensigtsmæssig i forhold til arbejdets art, arbejdspladsens placering og rummet i almindelighed. At temperaturen, kulde/varmestråling, lufthastighed og luftfugtighed er passende. Vurdering af træk og skub Træk og skub med forskellige kørende tekniske hjælpemidler er normalt en hensigtsmæssig foranstaltning over for løft og bæring af tunge eller mange byrder. 10
Vejledning til løft Træk og skub forekommer hyppigst i transportbranchen, i bygge- og anlægsbranchen samt inden for tjenesteydelser og service. Træk og skub med kørende hjælpemidler kan indebære risiko for helbredsskader især i skuldrene, men også ulykkesrisiko eks. risiko for at blive klemt, påkørt, snuble eller falde. Træk, skub og slæbning forekommer også i mange andre situationer. eks.: Som start på et løft, hvor byrden trækkes frem. Ved flytning af genstande, som står i vejen, eks. møbler ved rengøringsarbejde. Ved udtrækning af søm af brædder eller brædder af en bræddestabel. Ved slæbning/glidning af sække eller byrder hen ad underlaget. Ved byrder, der er ophængt i conveyoranlæg. Ved vipning af tønder. Belastningen i disse situationer afhænger ikke kun af emnernes vægt, men også af friktionen med underlaget og eventuelt af spændingen/ friktionen mellem emnerne. Træk og skub er manuel håndtering og skal vurderes i forhold til risikoen for helbredsskadelige belastninger. Lovgivningen stiller krav om, at der bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed. Foranstaltninger ved træk og skub For at forebygge helbredsskader skal de tekniske hjælpemidler, der stilles til rådighed, være egnede både til personen, arbejdsstedet og opgaven. Arbejdsstedet skal være hensigtsmæssigt indrettet både med hensyn til underlag og pladsforhold. Er ansvaret fordelt på flere arbejdsgivere eks. en vognmand og en butiksindehaver stiller loven krav om, at de samarbejder om at løse eventuelle problemer. Tekniske hjælpemidler skal læsses forsvarligt, så læsset er stabilt og ikke skrider under transporten. Læsset må ikke være for tungt og ikke begrænse udsynet til transportvejen. De tekniske hjælpemidler skal i nødvendigt omfang være selvkørende. Instruktion Ansatte, der udfører løfte- og bærearbejde, træk og skub og andre former for manuel håndtering, skal forinden have modtaget tilstrækkelig instruktion og oplæring i brug af tekniske hjælpemidler og i god arbejdsteknik. De ansatte skal følge instruktionen. Instruktion i arbejdsteknik skal indeholde alle oplysninger, der er nødvendige, for at arbejdet kan udføres forsvarligt. De ansatte skal, når det er muligt, informeres om vægten af de byrder, der skal håndteres. Instruktion i arbejdsteknik bør både gives som teori og som en afprøvning under de faktiske arbejdsforhold. Ved arbejde, hvor der er risiko for uventede belastninger, skal instruktion og oplæring omfatte hensigtsmæssig adfærd i sådanne situationer. Instruktionen skal gentages efter behov. Virksomhedens sikkerhedsorganisation eller de ansatte skal deltage i planlægningen af arbejdet vedrørende sikkerhed og sundhed. 11
TUN Arbejdsmiljø Vejledning Samarbejde med Worklife TUN har ønsket at give sine medlemmer nogle favorable vilkår på arbejdsmiljøkonsulentområdet. Derfor har vi indgået samarbejde med arbejdsmiljøkonsulentfirmaet, Worklife, der i forvejen har et indgående kendskab til trælaster og byggemarkeder. Dette samarbejde betyder, at TUNs medlemmer får en rabat på 8 pct. af Worklife s timepris og fastprisydelser. Se indstik for den fulde produktoversigt. Worklife kan hjælpe med rådgivning og ydelser overfor TUNs medlemmer på følgende områder: Arbejdsmiljøkonsulentbistand (eks teknisk, ergonomisk og sundhedsmæssig rådgivning). Rådgivningspåbud (efter besøg fra Arbejdstilsynet). Screeninger (som forberedelse til besøg fra Arbejdstilsynet). Førstehjælpskursus 6 timer. Arbejdsmiljøuddannelse (til medlemmer af sikkerhedsorganisationen). Akut krisehjælp (eks. relevant i forbindelse med beredskab ved ran og røveri). Psykologisk rådgivning. TUN håber, at medlemmerne vil få stor gavn af dette samarbejde, der vil give medlemmerne adgang til en god og professionel rådgivning til en favorabel pris. Kontakt Worklife Få yderligere informationer om ydelserne ved henvendelse til Worklife A/S, Thomas Hermann på tlf.: 70 22 75 27. Hent din skitse til en APV her Som en yderligere opfølgning på hvorledes en APV udformes, vil TUN anbefale medlemmerne at se på følgende side tilhørende Arbejdstilsynet: http://at.dk/sw6404.asp Her kan man finde APV er udformet som tjeklister til de forretningsområder, som en trælast vil kunne indeholde. Se under menupunktet handel og/eller kontor og kommunikation. Når man har udfyldt tjeklisten er det vigtigt, at man tager fat om de områder, hvor man har afkrydset ja. Dette skal gøres i handlingsplanen, hvor man skal beskrive problemet, og hvorledes det løses m.m. Arbejdstilsynet har oplyst, at de typisk oplever, at der ikke udarbejdet en handlingsplan hvilket vil blive påtalt. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man i sin virksomhed lever op til dette. Handlingsplanen kan hentes på: http://at.dk/graphics/at/05-information/03-apvchecklister/apv-handlingsplan.pdf Eller på www.tun.dk, under menupunktet brancheinfo. 12