I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Kigutigissaasoq Tandolejer, Ane Jeppesen: Ikiorniarlusi sulisarpugut Vi er her for at hjælpe Inuujuk Nathanielsen: Kigutit kusanartut annaaneqarsinnaapput Man kan risikere at miste tænder Inuusuttut Unge: Peqqissimissanngilagut Vi skal ikke fortryde
Kolofon Inuusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqissutsimut Pisortaqarfik. Ungdomsmagasinet INUK udgvies af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt INUK attavigineqarsinnaavoq inuk@gh.gl tlf.: 34 66 75 Fax: 32 55 05 INUK, PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Ilanngutassiisut * Korrespondenter: Simigaq Broberg Ane Jeppesen Marie Motzfeldt Frank Senderovitz 10. KU Ukaliusaq Paul Raahauge Akisussaasoq * Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut * Redaktion: Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S 32 21 22 Sofie Jessen, PAARISA 34 66 75 Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu * Layout og tilrettelægning Karen Nørgaard, Tegnestuen TITA Assit * Fotos: Nalunaarneqarsimanngikkaangat Atuakkiorfik imalt. 10. KU, USK assiliisuusarput. Når fotografen ikke er angivet, er fotoet taget af Toornaq eller 10. KU, USK. Naqinneqarfia * Tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusai * Oplag: 22000 & 5000 ISSN 1603-0737 Pisartagaqarneq * Abonnement: Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr inuk Imai Indhold 3 Minutsit qulit! 3 10 minutter! 4 Ikiorniarlusi sulisarpugut 6 Vi er her for at hjælpe 8 Kigutigissaatit soorlii atussavagut 10 Hvilke tandbørste skal vi vælge 12 Kugitit kusanartut annaaneqarsinnaapput 14 Man kan risikere at miste tænder 16 10. KU, USK 18 10. KU, USK 20 Inuusuttut: Peqqissimissanngilagut 22 Unge: Vi skal ikke fortryde 24 Imermut nillusaatit 26 Vandkølere 28 Kigutilerisumut apeqqutit 20 30 20 spørgsmål til tandlægen 32 Taqussat peqqinnartut akikitsullu 32 Sunde og billige madpakker INUK inuusuttunut atuagassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugit qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaavoq. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.
MINUTSIT QULIT! 10 MINUTTER! Vi går i dagligdagen rundt og gør mange tåbelige ting, som vi godt ved er skadelige for os. Vi fylder os med fed mad fyldt med sukker og bliver selv fede eller ryger 20 cigaretter om dagen og får ødelagt lungerne, måske bare for at se cool ud. Og tænk så lidt over, den usle måde, vi behandler vores tænder på. De fleste ved i dag, hvordan man kan bevare sine tænder sunde, og hvor let det er. Dine tænder er sunde, når de bryder frem i munden på dig. Det vigtigste, de beder om, er at blive holdt helt rene hver dag. Kan det være mere simpelt? Og alligevel gør vi os ligefrem umage med at ødelægge tænderne på den mest effektive måde ved at holde dem konstant snavsede og i et dagligt sodavandsbad og ender med et forlegent smil med sorte, hullede eller ligefrem manglende tænder. Hvis du nu ikke synes, det ser sejt ud med sådan et smil og Nalunngivillugu uatsinnut ajoqutaasinnaasunik ullut tamaasa iliuuseqartarpugut. Orsulerujussuarnik sukkulerujussuarnillu nerisarpugut puallassutigisinnaasatsinnik imaluunniit ullormut cigarettit 20-t pujortartarpagut puagullu sequtserlugit, immaqa kak kanniarnermut. Eqqarsaatigilaartarullu kigutitta qanoq paarinerlutsigineri. Amerlanerpaat nalujunnaareerpaat kigutitik qanoq paarilluarsinnaanerlugit, aammalu qanoq ajornanngitsigisoq. Kigutitit puttukkaangamik peqqissuusarput. Kigutit piumasatuaat tassa ullut tamaasa saligaatsuunissartik. Allamik ajornannginneqarnerluni? Taamaattorli kigutitta iperterluarnissaat sodavandisorfiginissaallu ullut tamaasa isumagiuarparput naggataatigullu kigutigut kajortippata qungujunnissarluunniit kanngugilersarparput, kigutit putoqalersarput imaluunniit kigummik amigaateqalersarpugut. Isumaqaruit taamatut isikkulimmik qungujunneq kusanartuunngitsoq, anniarnallu nerisatit tamuarusuttarukkit, taava iluamik eqqarsalernissamut suli kingusinaanngilatit, aamma nuannertarpoq imminnut oqartussaaffigaluni. Ullormi eqqissisimaarfigisinnaasarnik piffissamik nassaarit, kigutitillu tassani isumagilluarlugit 5 minutsiinnannguilluunniit. Kigutivit salinnerini kigutitit kisiisa eqqarsaatigikkit, arsarnerunngitsoq imaluunniit ilinniagassat peerarluunniit. Oqarnik kigutitit qanoq saligaatsigisut qanorlu manitsigisut malugisinnaalernissaata tungaanut salilluaqqissaakkit. Qularinngilara misigissuseq taanna nuannarilissagit. Eqqaamassavallu kigutit qaqorsaataat flouritalik atussagakku. Ullormummaa minutsit qassit kiinnavit taninneranut atortarpigit imaluunniit nuttavit aaqqinniarinut imaluunniit qimmernut? Qaqquaarissunik kiguteqalernissarnut qungujunnermillu saligaalluinnartumik qungujunnissamut ullormut minutsit qulit taamaallaat atorsinnaavatit! hvis du i øvrigt gerne vil kunne tygge din mad uden smerter, så er det aldrig for sent at komme på bedre tanker, og så er det jo rart at vide, at det meste afhænger af én selv. Find et par tidspunkter på dagen, hvor du har fred og ro, og tag dig så rigtigt kærligt af dine tænder bare i fem minutter, hvis du bruger minutterne rigtigt. Koncentrerer dig kun om tænderne, mens du børster dem, og ikke på fodbold eller lektier eller kærester. Børst dem grundigt hele vejen rundt, til du til sidst med tungen kan mærke, hvor rene og glatte de bliver. Jeg kan garantere for, at du vil komme til at elske den følelse. Og husk endelig at bruge fluortandpasta. Hvor mange minutter er det nu, du bruger om dagen på make up en eller håret eller din hund for den sags skyld? Du behøver kun 10 minutter om dagen for at kunne blære dig med et hvidt og rent smil! inuk
K Imeruersaatit sodavandit aamma Cola kigutip qaavata iller suutaa rusaarlugu, ime- nungullartittarpaa. Annertusiartuinnartumik meeqqat inuu suttullu tit ulloq naallu- taava kiguti- sodavandit colallu imerpallaarnerisigut kigutaasa qaavi aserortaraneerusaassapput kigu seernartup iluput, kigutip qaavata iller suutaa gutivillu qaavata illersuutaa aserorterusaarlu- seernartup nunguttaramiuk. Taamaattumik ullup ingerlanerani gu. Assigivaa ullut tamaasa sunik nerinerlutit imaluunniit imernerlutit apeqqutaasorujussuuvoq. nerisarukkit. Aammattaaq me- sodavandit mamakujuttullu Soorlu imatut assersuutigalugu: riakulaguit seernartup kigutivit Sodavandimik qipisartumik matulimmik atuarfimmut nassaruit, qaava taamatut aserussavaa. ullullu ingerlanerani SEER- NARTOQ [Seernar toq] Takorlooriassagit kingutitit qernertuinnaasut. Suli QunGujukkuSuSSAviT 4 inuk
Kigutigissaasoq, Ane Jeppesen: IKIORNIARLUSI SULISARPUGUT Kigutigissaasumukarnissami annilaanganeq nangaanerluunniit pigigaanni eqqarsaatigineqarsinnaavoq kigutileriffimmi sulisut ikiuiniarlutik sulisartut. Taamatullu sapinngisamik pitsaasumik sallaatsumillu suliaritinnissaq isumagisussaavaat. -Soorunami neriorsuutigisinnaanngilarput kigutilerinitsinni malugisaqartoqassanngitsoq, kisianni sapinngisatsinnik sianigaluta suliarinnittarpugut, Kigutigissaasoq Ane Jeppesen oqarpoq. Annilaangaguit oqaatigiuk Kigutilerisumukarnermi annilaanganeq annertuumik annikinnerusumilluunniit pigigaanni ilisimatitsissutiginissaa pisariaqarpoq. Kigutilerisup ilisimaguniuk sullinniakkani annilaangasoq assigiinngitsutigut ikiuussinnaavoq. -Toqqissisimanissaq pingaartittarparput. Soorlu qanoq suliniarnerluta oqaluttuarisarparput, qanoq sullitarput naatsorsuuteqassanersoq paasitillugu. Tamannalu naammanngippat nakorsaatinik sakkussaqarpugut, nipaallisaatit allallu. Sullitarpulli sapilivippat sungiusaqqaarsinnaavarput, soorlu aggertillattaallugu nassuiaalluartarlugu, Ane Jeppesen oqarpoq. Nammineq akisussaaffigaat Kigutitit paarilluarukkit kigutigissaasumiin- IGUT neq sivikinnerussaaq aammalu suliaritinnissap ilimanaataa annikinnerujussuussalluni. Tassa illit nammineq akisussaaffigaat kiguti- ANEP ANNILAANGASARTUNUT SIUNNERSUUTAI TALLIMAT vit paarilluarnissaat. Paarilluarsimanngikkukkimmi ilimanaateqarluarpoq putoqalersimaguit ilaartortinnissaq imaluunniit ajornerpaamik pisoqarsimappat kingutaarsinnissaq. - Qujanartumik amerlanngillat annilaangasorujussuullutik aggertartut. Kisianni ernumanarpoq annilaangasut maanga misissortikkiartornissaq pinaveersaartassagunikku, Ane Jeppesen oqarpoq. Annernarnissaa aalajangissavat Aatsaammi kiguserilereerluni nakorsiaraanni qularnanngitsumik ilaat kingusinaareertarput. Siusinnerusukkut takkussimagaluaraanni periarfissaqarluarnerusoqassagaluarpoq suliarinninnermi. -Inuit namminneq kigutigigamikkit namminneq aalajangertarpaat paarilluassanerlugit. Paarilluanngikkaannimi annernartoqarnissaa pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, Kigutigissaasoq nassuiaavoq. Inuusuttuunermi kingutit amerlanertigut suli annertunerusumik ajoquseqqaneq ajorput, taamaattumik paarilluarnissaat inuusuttut annertunerusumik eqqarsaatigineq ajorpaat. Tamannali pisariaqarpoq. Takorlooriassagit kingutitit qernertuinnaasut. Suli qungujukkusussavit? 1 Kingutitit salilluartakkit tandtråd-ilu atortarlugu. Putoqanngikkuit sivikitsuinnarmik kingutileriffimmiissaatit. 2 Nipilersuummik eqqissinartumik tusarnaarit soorlu walkman imaluunniit mp3-afspiller atorlugu. 3 Kingutigissaasumut oqaatigiuk annilaangallutit ersillutilluunniit. Paasinninnerulluni passunniassavaatit. 4 Qanigisannik angajoqqaannik ikinngutinnilluunniit toqqissisaasussamik ilaqarlutit kingutileriffiliarit 5 Kingutileriffiliallattaarlutit sungiusarit, akuttusoorsuunngitsunillu kingutitit misissortittakkit. inuk
Tandplejer, Ane Jeppesen: VI ER HER FOR AT HJÆLPE Hvis du er nervøs eller har tandlægeskræk, skal du tænke på, at tandlægerne er her for at hjælpe dig med at beholde tænderne. Tandlæger skal behandle deres patienter på bedste vis, og derfor skal man ikke være bange. - Selvfølgelig kan vi ikke garantere, at det hele bliver smertefrit. Men vi behandler patienterne nænsomt og er hensynsfulde, siger tandpleje Ane Jeppesen. Fortæl om din angst Tandlægeskrækken kan opleves i forskellige grad. Det er en god ide at fortælle om angsten. I de tilfælde hvor tandlægen har kendskab til problemet, kan han/hun på forskellig vis hjælpe patienten. - Det er vigtigt at patienten føler sig tryg i vores hænder. Vi kan for eksempel hjælpe ved at fortælle, hvad vi foretager os, og hvad patienten kan forvente. Hvis det så ikke er nok, har vi noget smertestillende og andet medicin, vi kan benytte. I de tilfælde, hvor medicinen heller ikke slår til, kan vi være med til at forberede patienten med øvelser og samtaler, siger Ane Jeppesen. Ansvaret er dit Ved at passe godt på tænderne kan man formindske den tid, man skal være hos tandlægen, og der vil være større chance for at und- and gå behandling. Det er et personligt ansvar at ANES FEM RÅD I TILFÆLDE AF TANDLÆGESKRÆK passe godt på tænderne. Hvis man ikke børster tænder hver dag og bruger tandtråd, er der risiko for at få huller i tænderne, som skal behandles. I værste fald skal tanden trækkes ud. - Der er heldigvis ikke mange af vores patienter som er bange for os. Men det er bekymrende, hvis der er nogle som undgår tandlæger på grund af tandlægeskræk, siger Ane Jeppesen. Du bestemmer selv smerten Der er risiko, at det er for sent, hvis man først kommer, når har fået ondt i tænderne. Hvis man var kommet til tandlæge tidligere, ville der muligvis have været bedre behandlingsmuligheder. - Alle bestemmer selv, hvor godt eller hvor dårligt de vil passe på deres tænder. Men hvis man ikke passer godt på tænderne, vil man formentligt få smerter, forklarer tandplejeren. De unges tænder er som regel ikke så skadet som de voksnes eller de ældres. Derfor kan de unge komme til at glemme at pleje deres tænder. Men det er nødvendigt. Tænk engang, hvordan man kan komme til at se ud med sorte tænder, og hvor smertefuldt det vil være. Vil du stadigvæk smile? 1 Pas rigtigt godt på dine tænder - med børstning og brug af tandtråd. På denne måde kan man undgå noget af behandlingen hos tandlægen. 2 Hør musik med walkman eller mp3-afspiller. Det kan være med til at berolige dig. 3 Fortæl tandlægen, at du har tandlægeskræk, så de har mulighed for at tage hensyn til dine behov. 4 Forældre eller venner kan følges med dig til tandlægen og være der for at støtte dig. 5 Forbered dig og få dine tænder checket ofte. inuk
Tænk engang, hvordan du kan komme til at se ud med sorte tænder, og hvor smertefuldt det vil være. Vil du stadigvæk SMILE SYREBAD [Syrebad] Cola og sodavand ætser tænderne. Det stigende forbrug af søde læskedrikke er årsag til, at flere og flere børn og unge får syreskader på tænderne - ligefrem ætsninger. Derfor er det ikke lige meget hvad du spiser og drikker i løbet af dagen. F.eks.: Hvis du har en sodavand med skruelåg med i skole og tit tager en lille tår, så vil dine tænder være i syrebad hele dagen, og dermed skade dine tænders overflade. På samme måde vil dine tænder bade i syre, hvis du daglig spiser slik, samtidig med at du drikker sodavand. Hvis du lider af sure opstød, eller ofte kaster op, så vil det på samme måde skade dine tænders overflade. inuk
Kigutit salinnissaannut siunnersuutit 1. 3. 2. 1. 2. 3. 4. 5....... 1 Kigutigissaat akunnattumik manngissusilinnik saligutitaqassaaq, imaluunniit aqitsunik. Flouritalimmik annikitsunnguanik qaqorsaaserneqassaaq. Fluorip kigutit qaavisa manngertortaat, emalje, illersortarpaa mattunerulersittarlugulu. 2 Kigutit saligutitaat aalatinneqassapput kigutit ikkiillu ilannguttarlugit. 3 Saligutit ammaloqisaaliortillugit kigutit saavi tunuilu salinneqassapput. 4 Kigutit qaavi aamma salilluarneqassapput. 5 Kigutit salereernerisigut qitserarluassaatit. Piumaguit imermik errortorsinnaavatit, aammali errortornagit ajunngilaq, fluoritaa sunniulluarneruniassammat. 5. 4. inuk
KIGUTIGISSAATIT SORLIIT ILUARNERUPPAT Kigutigissaasoq inuusuttuaqqanut kigutigissaatit soorliit pitsaanerunersut oqaluttuartipparput. Ane Jeppesen Kangillinnguit Atuarfiata kigutileriffiani kigutigissaasuuvoq, inuusuttuaqqanullu kigutigissaatit pillugit oqaluttuarluni ima aallartippoq: - Inuusuttuaqqat nammineernialeqqaaraangamik eqiasulersoortarput imaluunniit peqqissaarpallaarunnaartarput. Meeraanerminni putoqartarsimanngikkaluartut inuusuttuarannguleraangamik putusoortalersarput. Taamaattumik pingaaruteqarpoq angajoqqaavi sa nammineersinnaalereeraluarpataluunniit kigutigissartarneranni malinnaaffigisarnissaat, iluamik kigutigissarnersut takuniarlugu. Kigutigissaatit batterilertartut el-tandbørstit inuusuttuaqqanut innersuussutigisarpagut, kaavittortaqaramik kigutit ikkittaasa sinaat ilanngullugit saliisarmata. Qanoq kigutigissartoqassava? - Kigutigissaatit qituppallaaratillu qeratavallaanngitsut (medium) inuusuttuaqqanut inersimasunullu pitsaanerpaapput. Qituttut aamma atorneqarsinnaapput pingaartumik ikkiit nungullarsimappata. Apeqqutaalluinnartarami kigutit qanoq salinneqartarnersut. Sanimuinnaq salittaraanni kigutit ikkiillu akornanniittoq manngertumik (emalje) illersuuteqanngitsoq nungullarsinnaavoq, taamaalillunilu kigut malussarittorujussuanngorluni. Taannalu aaqqeqqinneqarsinnaanngilaq. Taamaammat pingaartuuvoq kigutit salinnerini kigutit saavini kigutigissaatip kigutip ikkiillu nalaannut inissinnissaat ammalortuaraliorlunilu salinnissaat. Kigutit tunui salinniaraanni kigutit saarliit nalaanni kigutigissaatit ammorluinnaq qummorluinnarlu sammitinneqartassapput. Kigutit ulussat nalaanniittut silarlertuulli salinneqassapput. Kigutigissaatit qituppallaat aamma eqqiinngitsoorsinnaasarput, tandsteneqalersitsillutillu. Tandsten, tassa ipeq kalkimik akulik kigutip qaavani manngertiguttoq. Aamma kigutigissaatit tunua tungaanni oqqamut saligutitaat smartiorpasikkaluarluni pisariaqavinngilaq. Kigutit salittarnissaat pingaarnerpaaginnarpoq, Ane Jeppesen taama nassuiaavoq. inuk
TANDPLEJEREN GIVER GODE RÅD OM, HVILKE TANDBØRSTER DER ER BEDST Ane Jeppesen er tandplejer i Kangillinnguit Skolen og fortæller her om tandbørster til store børn og unge: - Når børn selv begynder at børste deres tænder sker det tit, at de bliver lidt dovne og sjusker med deres tandbørstning. Det kan vi se ved at de begynder at få huller i tænderne, selv om de slet ikke har haft huller, da de var mindre. Derfor er det vigtigt, at de husker at børste tænderne grundigt, og at forældrene er opmærksomme om børnene børster tænderne grundigt nok. Vi råder mange store børn og unge til at bruge el-tandbørste, da de med sådan een har mulighed for at børste tænder grundigere. Tandbørsten har nemlig en roterende børste, som når helt ud til krogene af tænderne. Hvordan skal man børste tænder? - Tandbørster til store børn og voksne skal ikke være for bløde og heller ikke for hårde (medium). Bløde tandbørster kan bruges, især når der er slidt for meget på tandkødet. Det er meget vigtigt, at man børster tænderne med en rigtig teknik. Hvis man kun børster tænder frem og tilbage risikerer man at slide for hårdt på tændernes emalje (det hårde øverste lag på tanden) mellem tænderne og tandkødet, så tænderne bliver meget følsomme for påvirkning. Hvis emaljen er slidt væk, kan den ikke komme tilbage. Når du børster dine fortænder laver du cirklende bevægelser med børsten og sørger for både at børste tanden og tandkødet. Bagsiden af fortænderne børstes ved, at du laver op- og nedadgående bevægelser med børsten. Kindtænder børster du med den samme teknik, som når du børster de forreste tænder. For bløde tandbørster kan også medføre, at det du ikke fjerner al skidtet fra tænderne. Det snavs der bliver tilbage blander sig med kalk og danner hårde belægninger på tænderne, som kaldes tandsten. Der er nogle tandbørster, hvor der er en smart riflet bagside, som kan bruges til at gnubbe tungen med. Men det er bedre, at du bruger tiden på at børste tænderne grundigt, forklarer Ane Jeppesen. 10 inuk
Forslag til rigtig tandbørstning 1. 3. 2. 4. 5. 1. 2. 3. 4. 5....... 1 Brug en medium tandbørste, eller en blød. Kom en lille klat tandpasta med fluor på tandbørsten. Fluor er et stof, der styrker tændernes emalje. 2 Tænderne børstes ved at du både tager tanden og tandkødet med i bevægelsen. 3 Børst med små cirklende bevægelser både forfra og bagfra på tænderne. 4 Børst også tyggefladerne på tænderne. 5 Spyt godt ud, når du er færdig. Du kan vælge at skylle med vand, men du kan også lade være, så fluoren virker i længst tid. inuk 11
KIGUTIT KUSANARTUT ANNAANEQARSINNAAPPUT Allattoq: Simiaq Broberg Assit: Leiff Josefsen Paarsilluanngittarnerup kingunerisinnaasai eqqarsaatigilluagassaapput. Allat misilittagaat ilinniarfigigaanni peqqisiminissaq pinngitsoortinneqarsinnaavoq - Malunnartarpoq soorlu sodavanditorsimagaanni mamakujuttulluunniit kigutit qaavisigut ipeqalersartut, tamannalu pinaveersaagassaavoq, Inuujuk Nathanielsen oqarpoq. Inuujuk Nathanielsen 16-inik ukioqarpoq immuttuuteqarallarami putoqartarsimagaluarpoq maannakkulli kigutai ataasinnguamilluunniit putoqanngillat. Tamannalu paarsilluarnermik aammalu akisussaaffimmik ilisimaarinninnermik peqquteqarpoq. Taarsiinnarneqarsinnaanngillat - Ullormut pingasoriarlunga kigutikka salittarpakka. Taassumalu saniatigut kukkaajaatit atortarlugit. Kigutima paarilluarnissaat uannut pingaaruteqarpoq, allammi paarsissussinnaanngilaannga uanga pigigakkit uanga sianigisariaqarpakka, inuunermami sinnerani pigerusuppakka, Inuujuk Nathanielsen nassuiaavoq. Kigutit paarilluarneranni ullup ingerlanerani sukkulinnik nerisaqarsimagaanni salinnissaannullu periarfissaqanngikkaanni kigutit imermik errortornissaat iluaqutaalluarsinnaavoq. Sulili pitsaanerussagaluarpoq kigutinut saligutit nassarsinnaagaanni soorlu nerereeraanni anitsiarfimmi kigutit salissinnaallugit. Kusanartut annernanngitsut Kigutit salinngitsoortarnerisa kingunerisaannik anniartalerneq pisinnaavoq. - Anniartarnerup saniatigut kigutilukkaanni isikkumut aamma apeqqutaaqataarsarpoq soorlu ilaat ajoraluartumik qungujunnaveersaalersarput. Kigutillu naammaginngikkaanni aamma imminut tatiginninnermut sunniuteqarsinnaavoq, Inuujuk Nathanielsen nassuiaavoq. Inuujuk Nathanielsenip kigutini putoqanngimmata paarilluartaramigillu naammagisimaarpai, kissaatigisinnaavaali kigutinut narlorissaammik kigutigissaasumit atortulersorneqarnissani, taamaasilluni maannakkumiit suli kusanarnerulissammata. - Qungujussinnaaneq inunnut allanut nuannersumik sunniuteqartarpoq, taammaattumik kigutigut paarilluartariaqarpagut, Inuujuk Nathanielsen naggasiivoq. 12 inuk
Kigutivit salinnissaannut eqqaasitsissummik mobil-it sianertittaruk Allat misilittagaat ilinniarfigigaanni peqqisiminissaq pinngitsoortinneqarsinnaavoq inuk 13
Sæt din mobil på påmindelse, så du husker at børste dine tænder Ved at lære af andres fejl kan man undgå at komme til at fortryde sine fejltagelser senere i livet. 14 inuk
MAN KAN RISIKERE AT MISTE TÆNDER Takst: Simiaq Broberg Foto: Leiff Josefsen Det er vigtigt, at tænke på, hvad der kan ske, hvis man ikke passer godt på sine tænder. Ved at lære af andres fejl kan man undgå at komme til at fortryde sine fejltagelser senere i livet. - Når man spiser slik og drikker sukkerholdig væske, føles det, som om der kom- drukket sodavand eller saft. Det er muligt, dem efter at man har spist mad, slik eller mer en form for lak på tænderne, og det at tage tandbørsten og noget tandpasta skal man undgå, siger Inuujuk Nathanielsen. efter frokosten. med i skole og børste tænder i frikvarteret Inuujuk Nathanielsen er 16 år gammel. Han har haft huller i tænderne, da han Flotte og uden smerter havde sine mælketænder. I dag har han ingen huller. Det skyldes, at han passer godt ordentligt, er der risiko for, at man får ondt I de tilfælde, tænderne ikke bliver passet på sine tænder og har forstået, at tandsundhed er hans eget ansvar. - Udover at man kan få smerter i tand- i tænderne. nerverne, kan dårlige tænder også have Svært at erstatte en virkning på udseendet. For nogen har - Tre gange dagligt børster jeg tænderne. det resulteret i, at de desværre undgår Derudover bruger jeg tandstikker efter aftensmaden. Det er meget vigtigt for mig ud over selvtilliden, mener Inuujuk Natha- at smile. På den måde kan problemet gå at passe på mine tænder. Der er jo ingen nielsen. andre, der kan sikre, at jeg beholder mine Inuujuk Nathanielsen er selv tilfreds med gode tænder. Mit ønske er, at jeg bevarer sine tænder, fordi han passer godt på dem. mine tænder resten af livet, siger Inuujuk Han kunne dog godt ønske sig togskinner for at rette på fortænderne, så hans Nathanielsen. Hvis man har spist noget med sukker og tænder kunne blive endnu flottere. ikke har mulighed for at børste tænder, - Det at smile har en positiv virkning, både kan man skylle munden med noget vand. for en selv og andre. Derfor skal vi passe Det vil beskytte tænderne lidt bedre. Men godt på vores tænder, siger Inuujuk Nathanielsen til det bedste for tænderne er, at man børster sidst. inuk 15