Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Transkript

1 Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup nassatarisarmagu aap kaavilukaarnerata appartinneqartarneraamermi aammalu ameq sunnerneqartarma. Misissuisoqartarsimavoq pujortartarnerup amermut sunniutigisartagaanik. Tamakku ilaasa paasisippaa, arnat ullormut 20-mik cigarittitortartut ukiuni 25-ni, tallimariaammik eqingasuliisoqartarmat peqatiminut pujortartarneq ajortunut naleqqiullugu. Rygning ælder huden Rygning fremmer hudens ældningsproces og giver flere rynker, end hvis man ikke ryger. Dette skyldes bl.a., at rygning nedsætter blodcirkulationen i huden, og at hudens elastin påvirkes. Der er gennemført en række undersøgelser af rygningens indvirkning på huden. En af dem fastslog, at kvinder, der røg 20 cigaretter dagligt i 25 år, havde fem gange så mange rynker som jævnaldrende ikke-rygere.

2 Naartuguit, pujortarnerup meeqqavit peqqissusia ajoqusersinnaavoq. Naartunerup nalaani pujortartarneq annertuumik kingunipiloqarsinnaavoq meeqqannut inuunerata sinneranut. Meeraq puammigut ajoquteqalersinnaavoq anersaartornerminullu meeqqanut allanut naleqqiullugu anaanaqartunut pujortarneq ajortunut. Aammattaaq meeraq astmamik nappaateqalernissaanut ulorianartorsiorlersinnaalluni. Hvis du er gravid, skader rygning dit barns sundhed Rygning under graviditeten kan få store konsekvenser for dit barn - resten af dets liv. Dit barn kan få nedsat lungefunktion og flere luftvejssymptomer end børn født af mødre, der ikke ryger. Barnet har desuden forhøjet risiko for at udvikle astma.

3 Pujortartarneq ilinnut allanullu ajoqutaarujuussuarsinnaavoq. Pujortarneq ilinnuinnuinnaanngitsoq ajoqutaavoq. Aamma inunnut allanut avatangiiserisannut sakkortuumik narparsimalertitsisoqarsinnaavoq. Maanna uppernarsarneqarsimavoq pujortartartut akornanniikkaanni uummalliornermik kinguneqarsinnaasoq puatsigut kræfteqalernermik anersaartornermullu akornusiillunilu, soorlu bronkitis. Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser Rygning er ikke bare skadelig for dig, der ryger. Også mennesker omkring dig risikerer at blive alvorligt syge af tobaksrøgen. Det er nu dokumenteret, at passiv rygning kan være medvirkende årsag til hjertekarsygdomme, lungekræft og luftvejslidelser som astmatisk bronkitis.

4 Pujoq imaqartarpoq Benzin,nitrosaminer, formaldehyd aamma cyanbrinte Tupap pujua sinnerlugu akoqartarpoq stoffinik gasinillu tamakkulu ilarpassui kræfteqalersitsisarput allatigullu ajoqusiisarlutik. Tamakku ilagaat kulilte, cyanbrinte, hydrazin, ammoniak il.il. Tamakku saniatigut aqerloq aamma kviksølv. Røg indeholder benzen, nitrosaminer formaldehyd og cyanbrinte Tobaksrøg består af mere end forskellige stoffer og gasarter, og en lang række af dem er kræftfremkaldende og på andre måder skadelige. Der er blandt andet tale om kulilte, formaldehyd, cyanbrinte, hydrazin, ammoniak m.fl. Hertil kommer forskellige tungmetaller som bly og kviksølv.

5 Pujortartarneq nassataqartarpoq puakkut kræfteqarnermik toqussutaasartumik Ilisimaviuk puakkut Kæfteqartarnerup 90%-a pissuteqartoq pujortartarnermik? Amerlarnerpaallu nappaateqalersimasut toqusartut ukiut tallimat qaangiutinnagit. Annertunerusumik pujortartarsimaguit, taava puakkut kræfteqalernissat suli navianarnerulissooq. Pujortarunnaanneq inuunermik sivitsuisarpoq. Pujortarunnaaruit taava puakkut kræfteqalernissarmilliartussooq ukiumiit ukiumut. Rygning forårsager dødelig lungekræft Vidste du, at 90 procent af alle lungekræfttilfælde skyldes rygning? Og at langt de fleste, der får konstateret sygdommen, dør inden 5 år. Jo mere du har røget, jo større er din risiko for at få lungekræft. Rygestop har en betydelig livsforlængende virkning. Når du holder op med at ryge, vil din risiko for at udvikle lungekræft falde gradvist år for år.

6 Pujortartarnerup akornusersinnaavaa anisoorsinnaaneq kinguaasiorsinnaanerlu Naartulersinnaaneq millisinneqarsinnaavoq apeqqutaatinnagu angut arnarluunniit pujortartarnersoq. Angutit pujortartartut annikinnerusumik anisuussaqartarput angutinut pujortarneq ajortuniit aammalu pissusissamisuunngitsumik anisooqartarlutik. Arnat pujortartartut naartunisaminnut ajornartorsiuteqarnerusarput arnanut pujortarneq ajortuniit. Rygning kan beskadige sæden og nedsætter frugtbarheden Muligheden for at blive gravid mindskes, ligegyldigt om det er manden eller kvinden, der ryger. Mænd der ryger, har færre sædceller end mænd, der ikke ryger - og flere misdannede sædceller. Kvinder, der ryger, har sværere ved at blive gravide end ikke-rygende kvinder.

7 Pujortarnerup inuuneq sivikillisittarpaa Pujortarunnaaruit toqunissat navianarpallaarunnaassooq uummallunermik pissuteqartumik ukiunik marlusunni aggersuni. Puakkut Kræfteqalernissat millisarneqassooq ukiumiit ukiumut KOL-millu nappaateqalernissat millisarneqassooq. Pujortarunnaajaaruit iluaqutigissavat. Rygning nedsætter levealderen Når du holder op med at ryge, vil din risiko for at dø som følge af en hjertesygdom falde markant indenfor de første par år. Risikoen for at udvikle lungekræft vil falde langsomt år for år, og risikoen for at udvikle KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) mindskes. Jo tidligere i dit liv, du holder op med at ryge, jo større gavn vil du have af det. Men bedre sent end aldrig - også ældres helbred påvirkes positivt af rygestop

8 Meeqat illersukkit tupap pujuanut Meeqqat putsumik akornuserneqartartut narparsimakkajunnerusarput eqqorneqarnerusarlutillu nappaatikujunnik. Meeqqat eqqorneqarnerusarput, pissutigalugu anersaartorfii pingaartumik nukarliunerusuni millisarneqartarmata, taamaattumillu nappaatinik assigiingitsunik sunnerneqarnersusarlutik. Meeqqat nammineerlutik tamanna isumangisinnaanngilaat. Inersimasut akisussaapput meqqat illersorneqarnissaannut tupap pujuanut. Beskyt børn mod tobaksrøgde har ret til selv at vælge Børn, der udsættes for passiv rygning, er oftere syge og rammes hårdere af en lang række sygdomme. Børn er særligt udsatte, fordi luftvejene hos især de mindste er snævre og dermed ekstra følsomme overfor irritation og slimdannelse. Røgen gør dem også mere følsomme overfor virus og bakterier. Børn kan ikke selv sige fra eller fjerne sig fra røgen. Det er de voksnes ansvar at beskytte børn mod tobaksrøg.

9 Kingutit Kingutit kajortittarput putsumik. Kajortinneri peerneqarsinnaapput kingutigissarnikkut. Kisiannili ullut ingerlaneranni ajornarsiartuinnartarpoq. Pujortartartut ilaat aamma kajortittoortarput kingutit tunuanni aamma tamanna orsuusaavoq. Ikkiit peqqigunnaartarput. Aseruuttoortoqarsinnaavoq kingutillu katagalersinnaallutik. Pujortartartut pujortarneq ajortunut naleqqiullugit 7-riaammik kingutaajartittarput. Tænderne bliver gule af tjæren i røgen. Det gule lag kan børstes væk de første år. Men efterhånden bliver det sværere og sværere. Nogle rygere får brune belægninger bag på tænderne - det er også tjære. Tandkødet bliver mere usundt. Der kan komme betændelse, som gør, at tænderne bliver løse (sygdommen hedder paradentose). Rygere mister i gennemsnit 7 gange flere tænder end ikke-rygere.