Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension så længe, ordningen varer. På den måde får du som ældre medarbejder mulighed for at fortsætte i jobbet og bevare kontakten til kollegerne. Og din virksomhed får mulighed for at drage nytte af din viden og ekspertise i længere tid, mens en ny medarbejder eksempelvis læres op. Ordningen kan skrues individuelt sammen. Har du mest lyst til at arbejde to timer mindre hver dag, kan det være løsningen. Eller du kan få en ugentlig fridag. Det aftaler du med din virksomhed. Seniorordning omfatter medarbejdere ansat under blandt andet Industriens Overenskomst. Du kan højst være på seniorordning i fem år. Sådan gør I Hvis du ønsker at komme på seniorordning, fastlægger du sammen med din virksomhed (f.eks. HR-partner eller leder) aftalens konkrete udformning med udgangspunkt i dine ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov. Du kan evt. få din tillidsrepræsentant til at deltage. For at du kan komme på seniorordning, skal følgende være opfyldt: Virksomheden skal have en lokalaftale om seniorordning. Du skal være fyldt 60 år. Seniorordningen kan etableres fra fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Seniorordningen har været alletiders. Jeg kan kun anbefale det til andre. Erling Svendsen, maskinarbejder, Hagens Fjedre i Nordjylland Foto: Johnny Wichmann
Senioranalyse - et tilbud til +55 Er du fyldt 55 år, og vil du gerne have et bedre overblik over din økonomi, inden du går på pension, tilbyder Industriens Pension at foretage en senioranalyse, hvor hele din husstands pensionsforhold bliver gennemgået af en af vores rådgivere. Samtalen vil både dreje sig om at informere om hårde fakta såsom hvilke opsparinger og forsikringer man har, hvor meget man har sparet op i alt, hvor meget man kan forvente at få udbetalt, når man går på pension. Samtidig handler det om at få afklaret, hvilke forventninger man har til sin pensionisttilværelse og så få indrettet økonomien derefter. Til analysen anvender vi et værktøj, der udregner forskellige muligheder for at få mest ud af pensionspengene. Eksempelvis er det muligt at udregne, hvornår det bedst kan betale sig at gå på pension, om det kan betale sig at spare mere op osv. Sådan foregår det For at blive tilbudt en senioranalyse, skal du være kunde i Industriens Pension, være fyldt 55 år, have adgang til en pc og kunne komme på internettet. Når du har booket en tid til en samtale, modtager du en mail, hvor der står, hvilke informationer Industriens Pension har brug for til samtalen. Ring til en af vores kunderådgivere på telefon 70 33 70 70 for at få mere at vide. Jeg havde slet ikke spekuleret over, at det kunne have en betydning, hvornår man tager pengene ud, men det blev beskrevet for os. Alene på min pension blev det til over 120.000 kr. mere, så det var jo ret godt Egon Møller Pedersen Modelfoto: Colorbox
Ekstrapension - et sjovere otium Mange har ikke sparet nok op til at kunne bevare deres levestandard, når de går på pension. Derfor kan det i mange tilfælde godt betale sig at spare ekstra op. Du vælger selv, hvor de ekstra penge skal indsættes. Fra 1. juli 2014 kan du indbetale ekstrapension på din aldersforsikring, og du kan overføre kapitalpension til ekstrapension. Du kan selv indbetale til ekstrapension ved at oprette en aftale på www.industrienspension. dk/minside. Mere om ekstrapension Du kan få din ekstrapension udbetalt, når du fylder 60 år. Du kan få ekstrapension på tre måder: 1. En sum penge, når du går på pension 2. En udbetaling hver måned i ti år 3. En udbetaling hver måned resten af livet Du kan også bruge din fritvalgslønkonto til ekstrapension. Din arbejdsgiver indbetaler: 1,3 procent af lønnen* 0,5 procent pr. feriefridag, der fravælges (op til fem dage) 4 procent som erstatning for søgne- og helligdags-betaling I alt op til 7,8 procent mere til ekstrapension * Fra 1. marts 2015 stiger det til 1,7 procent og 1. marts 2016 til 2,0 procent Foto: Henrik Sørensen Pensionsalder 67 år årlig indbetaling 3000 kroner Start opsparing 25 år 35 år 45 år 55 år Ekstra opsparing i alt* Inkl. afkast** 250.000 kr. 150.000 kr. 80.000 kr. 33.000 kr. * Din ekstrapension kan udbetales på tre måder: Som en engangssum, i månedlige rater over 10 år eller i månedlige rater resten af livet. ** Beløbene ovenfor er baseret på en prognose. Det faktiske beløb afhænger af udviklingen på de finansielle markeder
Forbedringer på vej Siden 1. juli 2014 har medlemmer, der går på pension, kunnet tilkøbe en 10-årig udbetalingsgaranti på den livslange pension. På den måde kan du sikre, at dine efterladte får en større del af din opsparing. Fra 1. januar 2015 forhøjer vi den løbende invalidepension fra 60.000 kr. til 72.000 kr. om året. Beløbet er fastsat efter grænsen for, hvornår man får modregnet invalidepensionen i førtidspensionen fra det offentlige. Forbedringerne kort: 10 års garanti på udbetaling af livslang pension Invalidepensionen forhøjes fra 60.000 til 72.000 kr. om året Forsikringssummen ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange Endelig bliver det fra 1. januar 2015 muligt at få udbetalt forsikringssummen mere end én gang, hvis du skulle være så uheldig at blive ramt af visse kritiske sygdomme flere gange i dit liv. Foto: Colorbox
Mange fordele ved ny pensionsform Hvis du sætter penge ind på en såkaldt aldersforsikring (også kaldet aldersopsparing), kan du opnå økonomiske fordele og samtidig se frem til at modtage en pose penge, den dag du forlader arbejdsmarkedet. Alligevel er der kun få, der benytter den nye pensionsform, som afløser den tidligere kapitalpension, og det er ærgerligt, for det er en meget fordelagtig måde at spare op til den tredje alder. Blandt andet bliver afkastet kun beskattet med 15,3 procent, og der sker ingen modregning i din folkepension eller andre udbetalinger fra det offentlige, ligesom det er tilfældet med dine øvrige pensionsopsparinger. Fordele ved aldersforsikring Aldersforsikringen bliver ikke modregnet i pensionstillægget fra det offentlige (folkepensionen) - eller i andre udbetalinger fra det offentlige. Afkastet bliver beskattet meget lavt Hvis du ikke når at få alle pengene udbetalt, går de til dine efterladte. Gør det selv På www.industrienspension.dk/min side kan du selv sørge for, at fem pct. af dit pensionsbidrag fremover bliver sat ind på din aldersopsparing. Her kan du også se, hvad valget vil betyde for, hvad du får i pension, og hvad du skal betale i skat. Pengene skal bruges til at sikre, at vi får en god start på vores pensionisttilværelse. De skal hverken bruges til reparationer på huset eller andre kedelige ting, men til sjov og ballade Peder Haahr Pedersener afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Kan se frem til at få udbetalt 80.000 kr. i aldersforsikring, den dag han går på pension Foto: Christer Holte
Du er forsikret, hvis uheldet er ude Som kunde i Industriens Pension har du udover din pensionsopsparing en forsikringsordning, der virker som et sikkerhedsnet for dig og din familie. Ordningen sikrer en standarddækning, hvis du bliver alvorligt syg, ikke længere kan arbejde, eller hvis du dør, før du går på pension. Det er dog ikke sikkert, at standarddækningen er det mest optimale for lige præcis dig. Det afhænger af din livssituation. Hvis du lever alene og ikke har børn, er der måske ikke nogen grund til at have en stor dødsfaldssum? Det kan også være, du har fået børn og har købt hus og derfor gerne vil sikre dig selv og din familie lidt bedre? Uanset hvad, kan du selv skrue op og ned for dine forsikringer, så de passer til dine behov. Det gør du ved at logge ind på Min Side med NemID. Du kan også ringe til vores Kundeservice på 70 33 70 70 og bede en kunderådgiver hjælpe dig. Sådan virker forsikringerne: Tabt erhvervsevne 100.000 kr., hvis du varigt mister mindst 50 procent af din erhvervsevne. Du kan fortsætte med at arbejde f.eks. i fleksjob 60.000 om året i 10 år, hvis du varigt mister mindst to tredjedele af din erhvervsevne Dækningen varer, til du fylder 60 år Kritisk sygdom: 100.000 kroner, hvis du får en kritisk sygdom Dækningen varer, til du fylder 67 år. Dødsfald Hvis du dør, før du går på pension eller fylder 67 år, får dine efterladte : 300.000 kr. Din aldersforsikring, hvis du har en En rateforsikring Hvis du dør, efter du er gået på pension, får dine efterladte : Den del af din ratepension, som du ikke har fået udbetalt Jeg tænkte: Det er løgn, det kan ikke passe, men mandagen efter stod pengene på kontoen. Vi tudbrølede simpelthen. Gunnar Peedu Pedesk om at modtage 100.000 kroner på grund af sin kræftsygdom Foto: Christer Holte
Hvad med pensionen, hvis du stopper på jobbet? Er du ikke længere i arbejde, bør du overveje at forlænge din forsikringsdækning, så du er dækket ind økonomisk i tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald. Hvis du holder op med at arbejde, bliver der ikke længere automatisk sat penge ind på din pensionsopsparing. Dine forsikringer dækker fortsat, men normalt kun i 12 måneder. Du bør derfor i god tid overveje, om du vil forlænge dækningen, så du og familien fortsat er sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg, ikke kan arbejde længere eller dør. Beslut dig, før det er for sent Det er vigtigt, at du beslutter dig for, om du fortsat vil være forsikret, inden de første 12 måneders ledighed er gået. Du skal være opmærksom på, at det kan være svært at blive forsikret andre steder, hvis du er sygemeldt eller fleksjobber. I den situation er det derfor ekstra vigtigt, at du overvejer, om du skal forlænge din dækningsperiode. Sådan er mulighederne: Du har mulighed for at forlænge forsikringsdækningen uden indbetaling med op til 24 måneder. Pengene til forsikringerne bliver trukket fra din pensionsopsparing. Din opsparing bliver derfor mindre. Til gengæld kan du samlet set være forsikret i op til tre år, selv om du er ledig. Du har også mulighed for selv at fortsætte indbetalingerne. Du kan enten betale fuldt bidrag, så du fortsat sparer op til din pension og samtidig er forsikret, eller du kan nøjes med at betale for dine forsikringer. De fleste kan beholde deres forsikringer for ca. 500 kr. om måneden. Du kan være selvbetaler, indtil du skal på pension, og du kan altid opsige aftalen.
Brug nettet, når du vil have styr på pensionen Når du alligevel sidder ved computeren, var det måske en idé at tjekke, om din pension bliver indbetalt, som den skal, og hvor meget du har sparet op indtil nu? Stadig flere medlemmer bruger nettet, når de vil tjekke deres pensionsopsparing, ændre forsikringsdækninger mm. Alene i første halvdel af 2014 klikkede 135.000 ind på Industriens Pensions hjemmeside, mens 40.000 loggede ind på deres personlige side. Det er glædeligt, at så mange bruger vores hjemmeside, når de ønsker at få svar på spørgsmål om pension og få overblik over deres pensionsforhold. Netbrugen er både en nem løsning for den enkelte og med til at holde omkostninger til administration nede. Derfor håber vi, at endnu flere vil gøre brug af den service, nettet tilbyder, i fremtiden, siger forsikringsdirektør Joan Alsing. Se mere på www.industrienspension.dk Log ind på www.industrienspension.dk/minside På Min Side kan du: Få overblik over pensionsordningen Se, hvor meget du får udbetalt ved forskellige pensionsaldre Indbetale ekstrapension Overføre tidligere pensionsordning Ændre forsikringssum Se indbetalinger Se alle omkostninger Bestemme, hvem der skal arve din opsparing Den voksende brug af nettet har ført til, at Industriens Pension nu kun sender papirbreve til kunder, der aktivt beder om det. Resten får brevene som elektronisk post via e-boks og på Min Side på nettet. Vi har i 2014 allerede sparet 800.000 kr. på at udsende pensionsoverblikket elektronisk til 200.000 kunder enten via e-boks og/ eller Min Side.