VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABISBEHANDLERE Deltagere: Fagfolk fra alle niveauer, der arbejder med hashmisbrugsbehandling og alle der har med hashmisbrugere at gøre behandlere, pædagoger, mentorer, støttepersoner, SSP, AKT-medarbejdere, skolelærere, ungdomsskolemedarbejdere, socialrådgivere, jobkonsulenter, psykologer, terapeuter, vejledere osv. Ja, ALLE interesserede er velkomne! Dato: Den 23. & 24. oktober 2014 Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Se hvordan du kommer hertil på: http://www.kursuscenter.dk/?page_id=43
Program TORSDAG D. 23. OKTOBER: Kl. 11.00-11.30 Ankomst Kl. 11.30-12.00 Velkommen v/ Trine Bramsen, MF (S), Retsordfører Kl. 12.00-12.45 Frokost Kl. 12.45-13.30 Hvorfor er der brug for et netværk v/ Thomas Lundqvist og Christopher Schmitz Kl. 13.30-14.30 Fakta og myter om cannabis, oplæg af Pelle Olsson Kl. 14.30-15.00 kaffe & kage Kl. 15.00-15.30 Opsamling på Fakta og myter om cannabis Kl. 15.30-16.30 HAP En behandlingsmodel v/ Thomas Lundqvist Kl. 18.00- Middag FREDAG D. 24. OKTOBER: Kl. 7.45-8.30 Morgenmad Kl. 8.45-9.30 Video-interview m. Birgitte Simonsen: Hash som pædagogisk hovedproblem i ungdomsuddannelserne Kl. 9.30-10.30 Cannabis psykoser og skizofreni v/ Carsten Rygaard Hjorthøj Kl. 10.30-11.30 Opsamling på konferencens forskellige oplæg. Hvordan spreder vi kompetencen? Gruppediskussion ud fra oplæg Kl. 11.30-12.00 Afrunding og næste netværkskonference
Arrangør: Komphash Pris: Deltagelse i konferencen inkl. fuld forplejning er kr. 1.650,- Overnatning: Overnatning på Tune kursuscenter er mulig for kun kr. 505,- For bookning af overnatning, kontakt Tune kursuscenter direkte, telefon: +45 43410370 mail: tune@kursuscenter.dk Opgiv reference nr. 12792. Tilmelding: Til Info@komphash.dk Skriv venligst antal personer, navn og arbejdssted/stilling og mailadresse. Faktura fremsendes efterfølgende. Seneste tilmelding og betaling er den 23. september. Bemærk tilmelding er bindende. Da der er et begrænset antal pladser, foregår tilmelding efter 'først til mølle'- princippet. For de hurtige, er der en tidligt ude-rabat på kr. 300,- OBS! Rabatten gælder kun ved tilmelding og betaling senest d. 9. maj. Tilmelding til konferencen, er ensbetydende med 1 års gratis medlemskab af netværket Danske Cannabis Behandlere. Der bliver etableret en hjemmeside, hvor du som medlem få adgang til materialer, forum, nyheder, seminarer og uddannelse. Medlemskabet løber et år, frem til næste konference.
Om oplægsholderne THOMAS LUNDQVIST På programmet torsdag kl. 12.45-13.30 og kl. 15.30-16.30 Det svenske netværk og HAP en behandlingsmodel Thomas (leg psykolog og docent) er en af hovedkræfterne bag det svenske netværk af cannabisbehandlere. Han vil indledningsvis på konferencen, fortælle lidt om netværkets tilblivelse og betydning. Thomas i gennem mange år arbejdet på Rådgivningsbyrån i Lund, i Sverige. Han har udviklet en kognitiv behandlingsmodel, der effektivt afvikler hashmisbrug. Han vil i sit andet oplæg, give os et indblik modellens indhold og form. PELLE OLSSON På programmet torsdag kl. 13.30-14.30 og kl. 15.00-15.30 Fakta og myter om cannabis Den svenske videnskabsjournalist og forfatter Pelle Olsson har fulgt narkotikadebatten i 30 år. Han vil her gennemgå de mest almindelige misforståelser bag argumenterne for at legalisere cannabis og giver et overblik over den globale situation. CARSTEN RYGAARD HJORTHØJ På programmet fredag kl. 9.30-10.30 Cannabis psykoser og skizofreni Carsten arbejder som Senior researcher, Phd, MSc, i Region Hovedstadens Psykiatri. Via sit daglige arbejde har han indsigt i sammenhængen mellem cannabis/psykoser og cannabis/skizofreni. I dette oplæg gennemgås den mest opdaterede viden og debat, der findes på området. Han skriver følgende som intro til sit oplæg: Gennem tiderne har en del forskning omhandlet forskellige sammenhænge mellem cannabis og psykoser: Kan man blive psykotisk af at bruge cannabis? Fører cannabis ligefrem til skizofreni?
Fører skizofreni til brug af cannabis? Hvordan adskiller folk med både skizofreni og cannabismisbrug sig fra folk der kun har skizofreni? Er prognosen for førstnævnte gruppe dårligere end de andre? Og hvordan behandler man et cannabis-misbrug hos mennesker, der qua deres skizofreni ofte er kendetegnet ved paranoia, mistænksomhed, social isolation, ringe energi m.m.? I dette oplæg vil jeg gennemgå den mest opdaterede viden og debat, der findes på disse områder. BIRGITTE SIMONSEN På programmet fredag kl. 8.45-9.30 Hash som pædagogisk problem - i ungdomsuddannelserne Som professor i ungdomsforskning og nu uafhængig pædagogisk forsker og konsulent i firmaet Simonsen & Illeris, har Birgitte Simonsen i 2014 færdiggjort en forskningsrapport, Hash som pædagogisk problem - i ungdomsuddannelserne. Umiddelbart før udgivelsen af rapporten, blev dette videointerview til. I interviewet gennemgås og diskuteres hovedresultaterne af rapporten.