i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor i yngle- og efterårsperioden 2013 Feltrapport udarbejdet af: Elsemarie Nielsen & Jan Durinck 10. april 2015
Indhold Indhold... 2 Undersøgelsesområdet... 3 Vejr... 5 Metode... 6 Resultat... 6 Status for flagermusarter... 10 Sårbare arter - Den danske rødliste... 10 Bilag IV arter... 10 Bilag II arter... 10 Dataanalyse... 11 Vurdering af kollisionsrisiko... 15 Kilder... 16 Eksempel på dokumentation... 18 2
Undersøgelsesområdet Forekomst af flagermus i mølleområdet ved Marsvinslund blev undersøgt i perioderne: Yngleperiode: Nætterne fra den 1.-10. august 2013 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor den 9.-10. august. Efterår: Nætterne den 11.-20. september 2013 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor den 16.-17. september. Stationære flagermusdetektorer af mærket Wildlife Acoustics Song Meter SM2+ blev placeret relevante steder i området: Figur 1. Oversigtskort over undersøgelsesområdet i yngleperioden 2013. Observationsrute med håndholdt flagermusdetektor natten den 9.-10. august og placeringer af tre stationære flagermusdetektorer i perioden 1.-10. august er markeret med rødt. 3
Figur 2. Oversigtskort over undersøgelsesområdet i efterårsperioden 2013. Observationsrute med håndholdt flagermusdetektor natten den 16.-17. september og placeringer af tre stationære flagermusdetektorer i perioden 11.-20. september er markeret med grønt. 4
Vejr Yngleperiode: Vejrforhold i perioden den 1.-10. august 2013 var generelt meget gode for lydoptagelserne af flagermusenes ekkolyde. Nætterne var uden nedbør, ca. 15-20 C, varierende skydække og vindhastigheder under 6 m/s. Natten den 9.-10. august 2013 under den håndholdte gennemganen af området var der kun lidt vind, let skyet, ingen nedbør og ca. 11-16 C. Efterårsperiode: Vejrforhold i perioden den 11.-20. september 2013 var generelt meget gode for lydoptagelserne af flagermusenes ekkolyde. Kun to nætter bød på nedbør, ca. 9-15 C, varierende skydække og vindhastigheder under 7 m/s. Natten den 16.-17. september 2013 under den håndholdte gennemganen af området var der meget lidt vind, skyfrit, ingen nedbør og ca. 9-10 C. Vejrforhold for undersøgelsens perioder var fine til flagermusundersøgelser og detaljer kan læses nedenfor: Figur 3. Vejrforholdene i yngleperioden (Lundø) fra Wind Guru (www.wind-guru.cz). Den nærmeste station til Marsvinslund er Lundø som ligger ca. 30 km NV. Trods afstanden kan vejroversigten betragets som vejlende for lokalitetn ved Marsvinslund. Figur 4. Vejrforholdene i yngleperioden (Lundø) fra Wind Guru (www.wind-guru.cz). Den nærmeste station til Marsvinslund er Lundø som ligger ca. 30 km NV. Trods afstanden kan vejroversigten betragets som vejlende for lokalitetn ved Marsvinslund. 5
Metode Der blev indsamlet flagermuslyde fra stationære flagermusdetektorer, samt en grundig gennemgang med en transportabel håndholdt flagermusdetektor. Der blev indsamlet data fra stationære flagermusdetektorer i både sommerperioden (yngletid) og efterårsperioden, og data fra gennemgang med håndholdt udstyr i begge perioder. Flagermusundersøgelsen består af to dataopsamlingsmetoder: 1. Gennemgang med håndholdt flagermusdetektor der registrerer flagermus, samt knytter dem til en gps position. 2. Stationære flagermusdetektorer, der er placeret ved hhv. en af mølleplaceringerne, ved naturområder og også på åben mark. Data blev opsamlet på SD kort og lydfilerne er efterfølgende analyseret på computer ved hjælp af særligt bio-akustisk software. Alle lydfiler er valgt i 5 sek. sekvenser, hvilket betyder at en sekvens der måtte være længere bliver splittet op til flere. På flere af lydfilerne er der registreret flere arter samtidigt, hvilket øger det samlede antal registreringer af flagermuslyde, som dermed er højere end det faktiske antal lydsekvenser. Artsbestemmelserne er foretaget efter foreskrifterne fra Europäische Fledermäuse (European Bats), Bats of Britain, Europe and North Africa, Dansk Pattedyratlas samt fra artiklen: Ahlén, I. & Baagøe, H.J. 1999. Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe: experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chriopterologica 1(2): 137-150. Eksempler på artsbestemmelser følger sidst i rapporten under afsnittet Eksempel på dokumentation. Resultat Der blev lavet gode registreringer af flagermus ved Marsvinslund. Det totale antal lydfiler er 2.283 stk. Hver lydfil er blevet registreret med følgende relevante data: Detektor, lokalitet, dato, klokkeslæt, artsnavn, position og placering. I yngleperioden blev der analyseret 1.446 lydoptagelser fordelt på 9 arter af flagermus: Brunflagermus 105, Dværgflagermus 811, Pipistrelflagermus 146, Langøret flagermus 11, Troldflagermus 84, Sydflagermus 59, Skimmelflagermus 3, Vandflagermus 86 og Damflagermus 7. Dertil kommer optagelser hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden og de er derfor kategoriseret som Vand-/Damflagermus 7, Brun-/Syd-/Skimmelflagermus 117 og Myotis sp. 6. Ydermere ubestemte 4. I efterårsperioden blev der analyseret 837 lydoptagelser fordelt på 6 arter af flagermus: Brunflagermus 18, Dværgflagermus 687, Langøret flagermus 5, Troldflagermus 68, Vandflagermus 20 og Damflagermus 1. Dertil kommer optagelser hvor det har været svært at skelne beslægtede arter fra hinanden og de er derfor kategoriseret som Vand-/Damflagermus 1, Brun-/Syd-/Skimmelflagermus 19 og Myotis sp. 14. Ydermere ubestemte 4. De observerede flagermus med håndholdt detektorer blev alle registreret på steder, hvor det var forventeligt, at flagermus har fourageringsaktivitet i større eller mindre grad i nattetimerne. Den største aktivitet var langs læhegn, skovkant og de gamle træer ved hovedbygningerne på Marsvinslund. 6
Figur 5. Oversigtskort over registrerede flagermus med håndholdt flagermusdetektor i yngleperioden 2013. Observationerne er markeret med hvid stjerne og foretaget natten den 9.-10. august (rød rute). 7
Figur 6. Oversigtskort over registrerede flagermus med håndholdt flagermusdetektor i efterårsperioden 2014. Observationerne er markeret med hvid stjerne og foretaget natten den 16.-17. september (grøn rute). 8
Registrering af flagermus ved projektområdet Marsvinslund viser ni arter i yngleperioden, hvilket må anses som en stor diversitet for en lokalitet i Midtjylland. I efterårsperioden bliv der registret 6 arter. Resultaterne af observationerne i både yngle- og efterårsperioden viser en stor aktivitet af flagermusarterne generelt i området. Den største koncentration af flagermus blev registreret ved læhegn og skovkant og udgør hhv. 40% og 16% i yngleperioden og 15% og 16% i efterårsperioden af det samlede datasæt. Dværgflagermus, Brunflagermus og Troldflagermus er her de dominere arter. Samlet udgør disse tre arter 78% af de analyserede data. Der blev placeret en detektor på åben mark, så langt fra læhegn og naturområder som muligt. Her viser resultaterne at der i yngleperioden er registreret 5% af det samlede antal lydoptagelser af flagermus. I efterårsperioden er der ligeledes registreret et lavt antal som udgør cirka 1% af det samlede antal lydfiler. Pipistrelflagermus, Sydflagermus og Skimmelflagermus forekommer udelukkende i yngleperioden og i beskedent omfang. Observationer med håndholdt udstyr langs ruter i området viste, at flagermusene som forventet havde størst aktivitet ved skovkanten, læhegn og de ældre løvtræer ved bygninger til hovedgården Marsvinslund. Den relative store artsvariation i yngleperioden og lidt mindre artsvariation om efteråret indikerer at området og specielt de læhegn og skovområder i nærområdet er yderst attraktive for fouragerende flagermus, herunder enkelte Damflagermus. Der er under feltarbejdet ikke fundet ynglekolonier i området. 9
Status for flagermusarter Alle danske flagermus er på EU s habitatdirektiv bilag IV [14]. Ydermere er fem arter betegnet som sårbare (Vu) på den danske rødliste [15]. Sårbare arter - Den danske rødliste Fem arter er kategoriseret, som særligt sårbare (VU) på den danske rødliste. Det gælder arterne: Brandts flagermus Bredøret flagermus Damflagermus Frynseflagermus Skægflagermus Af disse fem arter blev Damflagermus fundet ved Marsvinslund. Ifølge Dansk Pattedyratlas [16] og Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus [2] er arten tidligere fundet i det pågældende kvadrat (10 x 10 km). Damflagermus er registreret i nærliggende undersøgelseskvadrater. Brandts flagermus og Frynseflagermus er registreret i kvadrater længere mod syd for Limfjorden. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Bilag IV arter Følgende 9 arter af flagermus, registreret i projektområdet tæt ved Marsvinslund, er medtaget på EU s Habitatdirektiv bilag IV: Brunflagermus Damflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Pipistrelflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ifølge Dansk Pattedyr Atlas og Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus, er alle arterne tidligere registreret i, eller meget nær, det pågældende kvadrat. Bilag II arter Tre arter af danske flagermus er på EU s Habitatdirektiv bilag II. Det gælder arterne: Bechsteins flagermus Bredøret flagermus Damflagermus Af de mulige bilag II arter er Damflagermus registreret ved projektområdet ved Marsvinslund. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Damflagermus er udbredt i hele det østlige Midtjylland og i Limfjordsområdet. 10
Der blev lavet 8 lydoptagelser af Damflagermus; 7 i yngleperioden og en i efterårsperioden. De udgjorde således 5,5 promille af de samlede optagelser. Man kan ikke sige noget om, om der var én eller flere Damflagermus. Damflagermus-optagelserne om sommeren blev alle lavet mindst 1½ time efter solnedgang og senest 1½ time før solopgang. Det tyder på, at der ikke er ynglekolonier nær projektområdet, da man ellers ville forvente at finde dem nærmere på sol op- og nedgangstider. Om efteråret er der ingen ynglekolonier intakte og den ene Damflagermus må betragtes som en strejfer. Dataanalyse Tabel 1. Samlet oversigt over analyseret flagermus lydfiler registreret ved Marsvinslund i 2013. Totaloversigt Yngleperiode Efterår Total Brunflagermus 105 18 123 Dværgflagermus 811 687 1498 Pipistrel flagermus 146 146 Langøret flagermus 11 5 16 Troldflagermus 84 68 152 Sydflagermus 59 59 Skimmelflagermus 3 3 Syd/Brun/Skimmelflagermus 117 19 136 Vandflagermus 86 20 106 Damflagermus 7 1 8 Vand-/Damflagermus 7 1 8 Myotis sp. 6 14 20 Ubestemt 4 4 8 1446 837 2283 11
Tabel 2. Flagermus registreringer ved hver flagermusdetektor i yngleperioden den 1.-10. august 2013. Yngleperiode (1.-10. august 2013) MO5 MO9 MO17 Håndholdt (d. 9.-10. aug.) Total Brunflagermus 54 28 21 2 105 Dværgflagermus 550 182 38 41 811 Pipistrel flagermus 146 0 146 Langøret flagermus 4 2 2 3 11 Troldflagermus 44 27 10 3 84 Sydflagermus 37 14 6 2 59 Skimmelflagermus 3 3 Syd/Brun/Skimmelflagermus 47 43 24 3 117 Vandflagermus 23 56 4 3 86 Damflagermus 4 2 1 0 7 Vand-/Damflagermus 3 4 0 7 Myotis sp. 6 0 6 Ubestemt 1 0 2 1 4 913 358 114 61 1446 Tabel 3. Flagermus registreringer ved hver flagermusdetektor i efterårsperioden den 11.-20. september 2013. Efterårsperiode (11.-20. sep. 2013) MO6 MO10 MO12 Håndholdt (d. 16.-17. sep.) Total Brunflagermus 2 8 8 18 Dværgflagermus 11 302 277 97 687 Langøret flagermus 1 2 2 5 Troldflagermus 5 6 57 68 Syd/Brun/Skimmelflagermus 19 19 Vandflagermus 7 13 20 Damflagermus 1 1 Vand-/Damflagermus 1 1 Myotis sp. 1 13 14 Ubestemt 2 2 0 0 4 22 360 358 97 837 12
0% 0% 1% 0% 1% 0% 6% 3% 7% 6% 5% 5% 66% Brunflagermus Dværgflagermus Pipistrel flagermus Langøret flagermus Troldflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Syd/Brun/Skimmelflagermus Vandflagermus Damflagermus Vand-/Damflagermus Myotis sp. Ubestemt Figur 7. Artssammensætning af de analyserede flagermusfiler ved Marsvinslund i 2013. 13
1% 1% 0% 0% 6% 7% Brunflagermus Dværgflagermus 0% 4% 8% Pipistrel flagermus Langøret flagermus Troldflagermus 1% 6% 10% Sydflagermus Skimmelflagermus Syd/Brun/Skimmelflagermus Vandflagermus 56% Damflagermus Vand-/Damflagermus Myotis sp. Ubestemt Figur 8. Artssammensætning af flagermus ved Marsvinslund i yngleperioden 2013. 0% 0% 0% 1% 8% 2% 0% 0% 2% 1% 2% 2% 82% Brunflagermus Dværgflagermus Pipistrel flagermus Langøret flagermus Troldflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Syd/Brun/Skimmelflagermus Vandflagermus Damflagermus Vand-/Damflagermus Myotis sp. Ubestemt Figur 9. Artssammensætning af flagermus ved Marsvinslund i efterårsperioden 2013. 14
Fordeling på naturtyper sommer og efterår Åben mark 6% Skovkant 34% Levende hegn 60% Figur 10. Fordelingen af flagermus ved Marsvinslund på forskellige naturtyper. Vurdering af kollisionsrisiko Flagermusbestande er sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en langsom reproduktion. Internationale undersøgelser viser, at der kan være en risiko for, at flagermus skades pga. vindmøllers rotor. Flagermus kan være direkte tiltrukket af vindmøller grundet en øget insektforekomst på og omkring sig ved lave vindhastigheder. Ved højere hastigheder blæser insekterne væk. En øget dødelighed kan hurtigt ændre områdets flagermusbestande fra gunstig til ugunstig [1, 2, 3, 4, 5, 12]. Studier fra det nordvestlige Europa viser at dødeligheden er relativ lav (0-3 individer pr. mølle pr. år) på åben, flad opdyrket land, højere (2-5 individer pr. mølle pr. år) ved mere varierede opdyrkede landskaber og højest (5-20 individer pr. mølle pr. år) ved kysten og skov(bakker) og højdedrag. Den højeste dødelighed (98%) er blandt de arter som er specialiseret i fouragering i højder. Det konkluderes, at flagermusene bliver dræbt af møllevingerne i bevægelse, under fouragering af insekter som er tiltrukket af mølletårnet. Dødeligheden er uafhængig af køn og alder. Dødeligheden topper (90%) på nætter med relativ lav vindhastighed i perioden mellem slutningen af juli måned og til tidlig i oktober måned, hvor insekter migrerer i betydelige mængder [6, 7, 8, 9, 13]. Den klassiske dødsårsag menes at være, at flagermusene tilfældigt flyver ind i møllevingerne, trods det meget veludviklede sonarsystem som flagermusene bruger under navigation og under jagt på insekter [10]. Hovedårsagen synes dog i nyere undersøgelser at være de lungeskader som flagermusene sandsynligvis pådrager sig når de udsættes for kraftige trykforandringer fra de roterende møllevinger [11, 12]. Der er kun publiceret meget lidt om danske undersøgelser af tab af flagermus ved vindmøller, og ovenstående undersøgelser kan være vanskelige at overføre direkte til danske forhold. Ved Testcenteret for 15
Vindmøller ved Østerild er der dog gennemført et år studier af påvirkningen af flagermus [17]. Konklusionen herfra er, at møllerne hverken dræbte eller generede flagermus. Skal man give et estimat for dette område, må det bedste bud være, at der kan ske tab på 0-3 flagermus pr. mølle pr. år i et område som dette. Der blev kun fundet 6% af aktiviteten i helt åbent land på optagelser med automatiske detektorer. Regnes de håndholdte optagelser med er dette tal endnu mindre. Møllerne er altså planlagt placeret på steder hvor der kommer meget få flagermus og vil derfor kun udgøre en begrænset risiko for flagermus. Det kan ikke udelukkes at der vil ske lejlighedsvise tab af flagermus, men risikoen kan ikke antages at udgøre en væsentlig risiko for områdets flagermusebestande. Møllerne placeres med god afstand til skovkanter, og det må ligeledes vurderes, at møllerne ikke vil forringe områdets økologiske funktionalitetet i forhold til flagermus væsentligt Der er ikke fundet ynglekolonier i nærområdet, men det kan ikke udelukkes, at der kan være ynglende individer i de nærliggende skove. De få Damflagermus der blev konstateret om sommeren må antages at tilhøre ynglekolonier, der ligger et stykke væk fra projektområdet. Kilder [1] Nygaard, B., Elmeros, M., Holm, T.E., Kahlert, J., Moeslund, J.E., Therkildsen, O.R., Søgaard, B. & Ejrnæs, R. (2014). Vindmøller på 3-beskyttede naturarealer. Potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 192 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 115. http://dce2.au.dk/pub/sr115.pdf [2] Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for flagermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. 148 pp. [3] Arnett EB. et al. (2008). Patterns of bat fatalities at wind-energy facilities in North America. Journal of Wildlife Management. Vol: 72: 61-78. [4] Baerwald EF. & Barclay RMR. (2011). Patterns of activity and fatality of migratory bats at a wind energy facility in Alberta, Canada. Journal of Wildlife Management. Vol: 75: 1103-1114. [5] Rydell J. et al. (2012). Mortlity of bats at wind turbines links to noctunal insect migration? European Journal of Wildlife Research. Vol: 56: 823-827. [6] Rydell J. et al. (2010). Bat mortality at wind turbines in northwestern Europe. Acta Chiropterologica. Vol 12 (2): 261-274. [7] Rydell J., L. Bach, M. Dubourg-Savage, M. Green, L.Rodrigues & A. Hedenström. 2010. Bat mortality at wind turbines in northwestern Europe. Acta Chiropterologica, 12(2): 261 274, 2010 [8] Arnett EB. et al. (2008). Patterns of bat fatalities at wind-energy facilities in North America. Journal of Wildlife Management. Vol: 72: 61-78. [9] Baerwald EF. & Barclay RMR. (2011). Patterns of activity and fatality of migratory bats at a wind energy facility in Alberta, Canada. Journal of Wildlife Management. Vol: 75: 1103-1114. 16
[10] Cryan PM. (2009). Causes of bat fatalities at wind turbines: Hypotheses and predictions. Journal of Mammalogy. Vol: 90 (6): 1330-1340. [11] Rydell J. et al. (2011). Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvådsverket. Rapport 6467. 154 pp. [12] Baerwald EF. et al. (2008). Barotrauma is a significant cause of bat fatalities at wind turbines. Current Biology. Vol: 18: 695-696. [13] Hötker, H., Thomsen, K.-M. & H. Jeromin. 2006: Impacts on biodiversity of exploitation of renewable energy sources: the example of birds and bats - facts, gaps in knowledge, demands for further research, and ornithological guidelines for the development of renewable energy exploitation. Michael-Otto-Institut im NABU, Bergenhusen. Formateret: Dansk [14] DMU publikation 635: http://www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf [15] http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/gpdata.asp?sortorder=nationalkategori&id=1&mode=default#up) [16] H. J. Baagøe & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [17] Ole Roland Therkildsen & Morten Elmeros. 2015. First year post-construction monitoring of bats and birds at wind turbine test centre Østerild. Scientific report from DCE Danish Centre for Environment and Energy, No.155 Formateret: Engelsk (USA) 17
Eksempel på dokumentation Dværgflagermus Afstand mellem kald ca. 90-160 ms. Kaldlængde ca 7-8 ms. Oscillogram form. Power spectrum: Maksimal frekvens ca. 54,5 KHz. 18