Aalborg Portland UDKAST TIL: Påbud om vilkårsændring for ændret anvendelse af alternative brændsler og råvarer. Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85. Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuerlig måling af kviksølv på ovn 85 og ovn 87.
Aarhus J.nr. MST-1270-00657 Ref. cllch/benjo/marip Den 13. juni 2012 For: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst Matrikel nr.: 1a m.fl. Rørdal, Aalborg Jorder CVR-nummer: 1424 4441 P-nummer: 1.002.952.999 Listepunkt nummer: B101, Cementfabrikker Vilkårsændringen omfatter: Påbud om vilkårsændring for ændret anvendelse af alternative brændsler og råvarer. Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85. Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuerlig måling af kviksølv på ovn 85 og ovn 87. Godkendt: [dato] Claus Lübeck Christensen Civilingeniør 7254399 cllch@mst.dk Bente E. Jørgensen Civilingeniør 72544395 - benjo@mst.dk Annonceres den [dato] Klagefristen udløber den [dato=4 uger fra annonceringsdatoen] Søgsmålsfristen udløber den [dato=6 måneder fra annonceringsdatoen] Revurdering påbegyndes senest i [8 år fra godkendelsesåret - kun ved i-mærket] 2 Aalborg Portland
Indhold 1. Indledning...5 2. Vilkårsændringen...6 2.1 Ændring af vilkår B7 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009...6 2.2 Ændring af vilkår B9 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009...7 2.3 Ændring af vilkår B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010...10 3. Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuert måling af kviksølv... 12 4. Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85... 16 4.1 Afgørelse og vilkår... 16 5. Miljøteknisk vurdering... 17 5.1 Vilkårsændringen... 17 5.1.1 B7... 17 5.1.2 B9... 19 5.1.3 B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010... 20 5.2 Godkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85... 21 5.3 Forholdet til BAT (bedste anvendelige teknik)...23 5.3.1 Nyttiggørelse af affaldsprodukter...23 5.3.2 Ændrede emissionsgrænseværdier...23 5.4 Kontinuert måling af emissioner til luft... 31 5.4.1 Røggasrensning i forhold til kviksølv...33 5.4.2 Vurdering...35 5.5 Forholdet til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav m.m...37 6. Forholdet til loven... 40 6.1 Lovgrundlag... 40 6.1.1 Afgørelsen... 40 6.1.2 Listepunkt... 40 6.1.3 Revurdering... 40 6.1.4 Risikobekendtgørelsen... 40 6.1.5 VVM-bekendtgørelsen... 41 6.1.6 Habitatdirektivet... 41 6.2 Øvrige afgørelser... 41 6.3 Tilsyn med virksomheden... 41 6.4 Offentliggørelse og klagevejledning... 41 6.4.1 Afgørelsen... 41 6.4.2 Betingelser, mens en klage behandles...42 6.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen...42 6.1 Love...54 6.2 Bekendtgørelser...54 6.3 Vejledninger fra Miljøstyrelsen...54 Aalborg Portland 3
6.4 Orienteringer, miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen...54 6.5 BREF-noter...54 Bilag 1: Ansøgning om vilkårsændring Bilag 2: Liste over sagens akter Bilag 3: Liste over alternative produkter (brændsler og råvarer) Bilag 4: Liste over brændsler fordelt på produktionsenheder Bilag 5: Kortbilag over Natura 2000-områder Bilag 6: Lovgrundlag - referenceliste Bilag 7: Depositionsberegninger 4 Aalborg Portland
1. Indledning Aalborg Portland A/S ligger på Rørdalsvej i Aalborg. Virksomheden producerer cement og har eksisteret på adressen siden 1890. Denne godkendelse består af en ændring af den eksisterende miljøgodkendelse i forhold til virksomhedens mulighed for anvendelse af alternative brændsler og råvarer. Virksomheden modtager ofte informationer om produkter, som med fordel kan anvendes som alternative brændsler og råvarer i forbindelse med produktionen. Alternative brændsler og råvarer skal godkendes inden produkterne nyttiggøres i cementproduktionen. Den hidtidige godkendelsesprocedure for nye produkter har vist sig at være tidskrævende. Vilkårsændringen for anvendelse af alternative brændsler og råvarer opstiller et nærmere defineret program for godkendelse af nye produkter, og gør det muligt for virksomheden, i højere grad end tidligere, at reagere hurtigt på markedets tilgængelighed af nye alternative råvarer og brændsler med henblik på nyttiggørelse i cementproduktionen. Med denne godkendelse har Miljøstyrelsen endvidere fundet anledning til at skærpe emissionsgrænseværdierne for en række stoffer og stille krav om kontinuert måling af kviksølv på to af virksomhedens syv cementovne. Virksomheden har ønsket at kunne nyttiggøre affaldsbrændsler som alternativ til konventionelle brændsler på ovn 85, hvor der ikke pt. er godkendelse til medforbrænding af affald. Derfor giver denne godkendelse endvidere mulighed for medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85. Miljøkravene til luftemissionerne skal skærpes for en række stoffer, hvis der medforbrændes affald på ovn 85. Med denne godkendelse træder derfor en række nye og skærpede vilkår i kraft, hvis virksomheden nyttiggør affald som brændsel på ovn 85. Ansøgningsmaterialet kan ses i Bilag 1:. Aalborg Portland 5
2. Vilkårsændringen Virksomheden påbydes hermed at overholde nedenstående ændrede vilkår. Påbuddet meddeles efter 41, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Påbuddet træder i kraft straks fra afgørelsesdatoen. 2.1 Ændring af vilkår B7 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 Vilkår B7 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres fra: B7 Aalborg Portland må modtage og medforbrænde de affaldstyper, der er nævnt i denne afgørelses bilag E. Såfremt de anførte affaldstyper ændrer specifikation, skal der indsendes dokumentation som anført i vilkår B9. Hvis en affaldstype ændrer specifikation, må den ikke anvendes, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. Der skal for minimum hvert 50. læs bitumen og spildolie foretages analyser til dokumentation for, at kravspecifikationen i bilag E er overholdt. Alt affald skal vejes inden aflæsning, og den fornødning dokumentation for affaldets overenstemmelse med specifikationerne i bilag E skal være dokumenteret ved modtagelsen. til: B7a Virksomheden må modtage og medforbrænde eller nyttiggøre de produkter, der er nævnt i den til enhver tid opdaterede oversigt over alternative produkter. Den opdaterede oversigt skal som minimum indeholde de i Bilag 3: og Bilag 4: nævnte informationer. Hvis en produkttype ændrer specifikation, må den ikke anvendes, før den under vilkår B9a nævnte procedure er gennemført og tilsynsmyndighedens accept foreligger. B7b B7c Alle produkter skal vejes inden aflæsning, og den fornødne dokumentation for affaldets overensstemmelse med specifikationerne i den opdaterede oversigt over alternative produkter (jf. Bilag 3:) skal foreligge ved modtagelsen. For farligt affald skal virksomheden få udtaget repræsentative prøver til kemisk analyse med henblik på dokumentation for, at kravspecifikationen i Bilag 3: er overholdt. Der skal udtages prøver med følgende hyppighed: 6 Aalborg Portland
Fast farligt affald, herunder brændsler og råmaterialer: For hver 10.000 ton pr. affaldsart, dog mindst to gange om året. Flydende farligt affald, herunder brændsler og råmaterialer: For hver 20.000 ton pr. affaldsart, dog mindst to gange om året. Analyser af brændsler eller alternative råvarer skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyserne. Foretages analyserne af et ikke-akkrediteret firma/laboratorium, skal dette accepteres af tilsynsmyndigheden. B7d B7e B7f Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden sikre, at der foreligger oplysninger om affaldets oprindelse, dets fysiske og dets kemiske sammensætning, samt at der foreligger oplysning om affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med samt særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet. Virksomheden skal for hvert modtaget læs affald føre journal over den pågældende leverandør. Bilag E i revurdering og miljøgodkendelse af 18. december 2009 erstattes af den opdaterede oversigt over alternative produkter i Bilag 3: og Bilag 4:. 2.2 Ændring af vilkår B9 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 Vilkår B9 i revurdering af virksomhedens samlede miljøforhold den 18. december 2009 ændres fra: Før brug af nye eller alternative brændsler og råvarer (herunder affaldsprodukter), skal der minimum to måneder, inden brændselet/råvaren ønskes taget i anvendelse, fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for, at brændslet og/eller råvaren kan indgå i produktionen under overholdelse af øvrige vilkår i denne afgørelse. Dokumentationen skal omfatte en vurdering af, om brugen af brændslet/råvaren medfører en forøget forurening samt forholdet til VVM. Vurderingen skal herudover som minimum indeholde oplysninger om: mængder opbevaringsmetoder kemisk sammensætning forventet effekt på emissionsniveauer lugtgener diffuse støvgener askesammensætning og mængder spildevand støj Analyser af brændsler eller alternative råvarer skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyserne. Foretages analyserne af et ikke-akkrediteret firma/laboratorium, skal dette accepteres af tilsynsmyndigheden. Aalborg Portland 7
Nye brændsler og råvarer må ikke tages i brug, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. til: B9a Før anvendelse af nye alternative brændsler og råvarer (herunder affaldsprodukter) skal det efterfølgende program (vilkår B9b og eventuelt vilkår B9c) gennemløbes. Nye brændsler og råvarer må ikke tages i brug, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. B9b Fase 1: Virksomheden skal gennemføre en vurdering af produktet for indhold af stoffer, der potentielt kunne være skadelige for miljøet herunder sammensætningen i resulterende emissioner og af spildevand og evt. affald. Der skal foreligge en kemisk analyse af produktet for indholdsstoffer, som suppleres med andre relevante informationer målrettet og tilpasset det enkelte produkt. Resultatet af vurderingen afrapporteres til tilsynsmyndigheden i form af en rapport, der som minimum skal indeholde følgende information: 1. Produktets navn, evt. EAK-kode og ISAG -kode, brændværdi, kemiske analyser samt evt. øvrige informationer om produktet. Hvis der er tale om farligt affald oplyses endvidere maksimalt indhold af forurenende stoffer. 2. Angivelse af ovn hvor indfyring ønskes, samt beskrivelse af hvor og hvordan produktet indfyres. 3. Hvilket eksisterende produkt ønskes substitueret og i hvilke mængder. 4. Sammenlignende skema med resultat af kemiske analyser af det nye produkt og det produkt/produktsammensætning, der erstattes. 5. Redegørelse for emissionen af SO 2 fra affaldsforbrændingen. 6. Resultat af vurderingen i forhold til de gældende godkendelsers vilkår. 7. Planlagt tidspunkt for modtagelse og anvendelse af produktet. 8. Planlagt indfyret mængde pr. tid og produktets maksimale energiandel i indfyringen. 9. Beskrivelse af produktets tilstand og instruks for modtagelse og håndtering, herunder en plan for håndtering og opbevaring af produktet. 10. En opdateret version af oversigten over alternative produkter (Bilag 3: og Bilag 4:). Rapporten fremsendes til tilsynsmyndighedens eventuelle accept til anvendelse af produktet eller alternativt efter anmodning fra virksomheden en accept til gennemførelse af fase 2, jf. vilkår B9c. B9c Fase 2: Efter accept fra tilsynsmyndigheden, må virksomheden gennemføre en forsøgskørsel med en mængde op til 4.000 t. 8 Aalborg Portland
Hvis der under forsøgskørslen sker overskridelse af vilkår i gældende godkendelser, skal forsøgskørslen straks standses. I forbindelse med forsøgskørslen skal gennemføres følgende aktiviteter: 1. På baggrund af vurderingen i vilkår B9b udarbejdes inden gennemførelse af forsøgskørslen en oversigt over parametre, der skal overvåges under forsøgskørslen samt handlinger, der skal gennemføres i forbindelse med modtagelse og håndtering af produktet målrettet det pågældende produkt. Denne oversigt fremsendes til Tilsynsmyndighedens forudgående accept af gennemførelse af forsøgskørslen. 2. Det skal sikres, at der er stabile driftsforhold inden forsøgskørslens start. Hvis forsøgskørslen gennemføres på en ovnlinje, der har fælles røggasrensning med en anden ovnlinje, skal det endvidere sikres, at der er fortsat stabile driftsforhold under forsøgskørslen, på den ovnlinje, hvor der ikke indfødes nyt produkt. 3. Inden og under forsøgskørslen skal der udtages repræsentative prøver af restproduktet og udføres kemiske analyser heraf til efterfølgende vurdering af det testede produkts påvirkning af restproduktets sammensætning. 4. Under forsøgskørslen registrer virksomheden alle de i tilsynsmyndighedens accept under punkt 1 nævnte parametre. 5. Der udarbejdes efter afslutning af forsøgskørslen en rapport, der fremsendes med henblik på tilsynsmyndighedens accept af anvendelse af produktet. Denne rapport omfatter resultatet af den indledende vurdering af produktet og resultater fra forsøgskørslen herunder en vurdering af, om forsøgskørslen viser, at virksomheden kan overholde vilkår i gældende godkendelser, og en vurdering af det testede produkts samlede påvirkning på miljøet, herunder restproduktet. Hvis forsøgskørslen giver anledning til en revision af instruksen for håndtering af produktet, skal rapporten indeholde en revideret instruks for håndtering og oplagring af det pågældende produkt. Der skal redegøres for produktions- og driftsforhold før og under forsøgskørslen. Hvis forsøgskørslen er gennemført på en ovnlinje, der har fælles røggasrensning med en anden ovnlinje, skal redegørelsen omfatte begge ovne. 6. Der udarbejdes en opdateret version af oversigten over anvendelse af alternative produkter (Bilag 3: og Bilag 4:). Hvis forsøgskørslen viser, at vilkår i gældende godkendelser, herunder påvirkninger af det omgivende miljø ved anvendelse af det alternative produkt, overholdes, kan virksomheden anvende det pågældende produkt efter modtagelse af tilsynsmyndighedens accept. B9d B9e Restprodukter der indeholder bidrag af restprodukter fra forsøgskørslen under fase 2 i vilkår B9c skal opbevares adskilt fra øvrige restprodukter og på en sådan måde, at der ikke sker udslip til omgivelserne, indtil restproduktet kan genanvendes, nyttiggøres eller deponeres. På årsbasis (kalenderår) må der foretages forsøgskørsler med maksimalt 50.000 tons i alt. Aalborg Portland 9
B9f B9g En påbegyndt forsøgskørsel skal færdiggøres inden for et år. Drifts- og emissionsdata fra forsøgskørsler skal indgå i emissionskontroller, månedsrapporter, årsindberetninger, driftsjournaler på lige fod med allerede godkendte produkter. 2.3 Ændring af vilkår B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010 Virksomheden har i ansøgning om vilkårsændring af 14. november 2011 søgt om, at vilkår B14 i revurdering af 18. december 2009 udgår, da oplysningerne vil indgå i ovenstående ændrede vilkår. Vilkår B14 er senest med miljøgodkendelse af anvendelse af dækchips den 19. november 2010 blevet ændret. Den ansøgte vilkårsændring vedrører således vilkår B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010. 10 Aalborg Portland
Vilkår B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010 ændres fra: Der må maksimalt medforbrændes nedenstående affaldsmængder og typer i de enkelte ovne: Anlæg Affaldstype Max. Indfyret mængde Min. / Max brændværdi Ovn 87 Brændbart affald (CemMiljø) Kød- og benmel Spildevandsslam (tørret) Glycerin Dækchips 35 t/h 3) (25 t/h ved enstrengsdrift) 3) Bitumen 1) 1,5 t/h 8.500 10.000 kcal/kg Spildolie 1) 10 t/h 9.000-10.000 kcal/kg Max. affalds mængde 2.500 t/år 15.000 t/år Ovn 76 Kød- og benmel 2) 3,0 t/h 2) Ovn Kød- og benmel 2 t/h pr. ovn 2) 73/79 Ovn 74/78 Kød- og benmel 2 t/h pr. ovn 2) 1) Farligt affald. 2) Omfattet af miljøgodkendelse af 7. april 2010. 3) Heraf må indfyring af dækchips maksimalt udgøre 2 t/h. Der må maksimalt indfyres 6 t/h kød- og benmel i alt i de hvide ovne (ovn 76, 73, 74, 78 og 79) 2). Varmeafgivelsen fra farligt affald må maksimalt udgøre 40 % af den samlede varmeafgivelse på ovn 87. Der må årligt forbrændes 275.000 tons affald. (Retsbeskyttelsen omfatter kun den del af vilkåret, der er skrevet med kursiv skrift, dvs. indfyring af 2 tons dækchips pr. time på ovn 87). til: B14a B14b Der må årligt medforbrændes 275.000 tons affald på anlægget. Der må kun med forbrændes farligt affald på ovn 87. Varmeafgivelsen af farligt affald må maksimalt udgøre 40 % af den samlede varmeafgivelse på ovn 87. Aalborg Portland 11
3. Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuert måling af kviksølv Virksomheden påbydes hermed at overholde nedenstående vilkår om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuert måling af kviksølv i røggassen. Vilkårene A1, A2 og A3 vedrørende ændrede emissionsgrænseværdier er gældende straks fra afgørelsesdato. Vilkår A4, A6 og A7 vedrørende kviksølv er gældende fra 1. juni 2014. Påbuddet vedrørende vilkår A1, A2, A3 og A4,gives efter 41, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven 1. Påbuddet vedrørende vilkår A5, A6, A7, A8 og A9 gives efter 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven 2. A A1 Luftforurening Emissionsgrænser Emissionsgrænserne for emissionen af NOX i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres til: NO X Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn 87 87 400 / 600 * Ovn 85 85 750 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 550 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 650 * Gælder ved enstrengsdrift i maksimalt 48 timer, herefter skal grænseværdien for tostrengsdrift overholdes. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. 2 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010. 12 Aalborg Portland
A2 Emissionsgrænserne for emissionen af total støv i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres til: Total støv Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn 87 87 25 Ovn 87 / kølerskorsten 87/køler 30 Ovn 85 85 35 Ovn 76, varmegenvinding 76 25 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 25 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 25 A3 Emissionsgrænserne for emissionen af SO 2 i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres til: SO 2 Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn 76, varmegenvinding 76 250 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 375 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 425 A4 Emissionsgrænserne for emissionen af kviksølv (Hg) i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres til: Kviksølv (Hg) Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Hg Ovn 87 87 0,03 Ovn 85 85 0,03 A5 A6 Kontrol af luftforurening Virksomheden skal løbende føre kontrol med de emissioner, der ligger til grund for depositionsberegningerne, for at sikre, at den årlige deposition ikke overskrides. For ovn 85 og ovn 87 ændres målekontrol for kviksølv i vilkår C24 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 til: Stof Kontrol Midlingstid/ Prøvetagning/ Analysemetode kontrolperiode kontrolprincip Hg Døgn AMS/kontinuert DS/EN 14884:2005 + DS/EN 14181 Aalborg Portland 13
A7 A8 Straksindberetning Ved overskridelse af emissionsgrænseværdien for kviksølv gælder samme frist for underretning af tilsynsmyndigheden som for øvrige parametre, der måles kontinuert, jf. påbud af 19. maj 2011. Kontrol af depositioner Den årlige deposition af kvælstof og tungmetaller fra virksomheden må ikke overstige følgende mængder: Område Deposition N [kg/ha/år] Deposition af 12 tungmetaller ( 12) [mg/ha/år] * Deposition Hg [mg/ha/år] Deposition Cd [mg/ha/år] Hammer Bakker (tør) 0,3 50 4 2 Lille Vildmose (tør) 0,2 18 1 1 Områderne fremgår af Bilag 5: * 12 udgøres af følgende tungmetaller: Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V). A9 Virksomheden skal én gang årligt, senest 1. marts, fremsende dokumentation for årsmiddelkildestyrker for det foregående kalenderår for de parametre, der er omfattet af vilkår A8. Hvis én eller flere årsmiddelkildestyrker overstiger nedenstående værdier, skal virksomheden samtidig fremsende en depositionsberegning for parametre omfattet af vilkår A8 og baseret på det foregående kalenderårs årsmiddelkoncentrationer. Depositionsberegningen skal ledsages af en vurdering af, om depositionerne holdes inden for de godkendte mængder, jf. vilkår A8. Beregning af depositionen skal ske efter samme princip og metode som angivet i Bilag 7:. 14 Aalborg Portland
Ovnlinje/kildestyrke NH 3 NOX 1) 12 Hg Cd [g/s] Ovn 87 0,401 20,934 2,805 0,771 0,010 Ovn 87, køl - - - - - Ovn 85 0,594 49,210 4,008 0,475 0,027 Ovn 76-15,078 1,847 0,053 0,014 Ovn 73/79-5,798 0,525 0,019 0,006 Ovn 74/78-18,044 0,955 0,035 0,011 Kulmølle 4-0,164 1,019 0,051 0,051 Kulmølle 5-0,190 1,049 0,052 0,052 Kulmølle 7-0,470 2,112 0,107 0,107 Kedel - 0,346 0,861 0,043 0,043 1) Regnet som NO 2. Aalborg Portland 15
4. Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikkefarligt affald på ovn 85 4.1 Afgørelse og vilkår Aalborg Portland har ønsket mulighed for medforbrænding af affald på ovn 85. Miljøstyrelsen godkender hermed ovn 85 som et medforbrændingsanlæg til ikkefarligt affald. Godkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen er et tillæg til miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. Godkendelsen gives på følgende vilkår, der er retsbeskyttede i 4 år: B B1 B2 B3 C C1 C2 Generelle forhold Godkendelsen bortfalder, hvis medforbrænding af affald på ovn 85 ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens dato. Et eksemplar af afgørelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold. Virksomheden skal fremsende orientering til tilsynsmyndigheden inden medforbrænding af affald på ovn 85 påbegyndes. Luftforurening Emissionsgrænser Når medforbrænding på ovn 85 påbegyndes, bortfalder emissionsgrænseværdierne for NO X og total støv for ovn 85 i vilkår A1 og A2 i påbud af [indsæt dato for nærværende påbud om ændrede emissionsgrænseværdier] samt emissionsgrænseværdierne for HCl, SO 2 og NH 3 for ovn 85 i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. Emissionen af stoffer fra ovn 85 må ikke overskride de anførte grænseværdier, der alle er angivet ved referencetilstanden (ref) 0 C, 101,3 kpa, tør gas ved 10 % O 2. NOX Total HCl SO 2 NH 3 støv mg/nm 3 500 20 10 50 30 16 Aalborg Portland
5. Miljøteknisk vurdering Alternative produkter nyttiggøres på Aalborg Portland som energikilde, hvis produkterne har en brændværdi. Alternative produkter kan tilsvarende nyttiggøres på Aalborg Portland, hvis de alternative produkter indeholder komponenter, som kan erstatte tilsvarende komponenter i andre råvarer, f.eks. ved erstatning af jomfruelige råvarer. Eksempelvis nyttiggør Aalborg Portland kisaske, der er et restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Kisaske indeholder komponenten jernoxid, og da der til fremstilling af cement kræves en jernkilde (jernoxid), erstatter kisaske jomfruelige materialer i form af f.eks. ler. Alternativet til nyttiggørelse af kisaske er deponering. Nyttiggørelsen af kisaske sparer således dels på ressourcerne af jomfruelige råvarer og dels på miljøbelastningen i form af mindre deponering. Afhængigt af typen af affald, der ønskes anvendt i cementproduktionen, kan der være behov for tekniske modificeringer af ovnene. Det kan f.eks. være, at den eksisterende indfødning af affaldet skal ændres. Der er ikke med denne godkendelse givet tilladelse til tekniske modificeringer af ovnene. 5.1 Vilkårsændringen Vilkår B7, B9 og B14 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 med senere ændringer regulerer brugen af brændsler og råmaterialer herunder affald og fastsætter krav om dokumentation for, at benyttelsen af nye råvarer og brændsler ikke medfører en forøget forurening. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at vilkårsændringen ikke lemper ved disse krav. Vilkårsændringen medfører at, Aalborg Portland skal udarbejde en mere detaljeret specificering af de krav, der skal til, forud for anvendelsen af nye produkter. 5.1.1 B7 Aalborg Portland skal sikre, at den fornødne dokumentation for affaldets sammensætning altid foreligger ved modtagelsen, jf. vilkår B7b. Aalborg Portland skal dermed sikre, at dokumentation for den indledende karakterisering følger hvert efterfølgende læs og at læssets sammensætning stemmer overens med affaldets oprindelige karakterisering. Vilkår B7d vedrører modtagelse af farligt affald, og er afledt af forbrændingsbekendtgørelsens krav til modtagekontrol, jf. bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 3. Det er Aalborg Portlands ansvar at sikre, at der ved modtagelsen af farligt affald foreligger oplysninger om affaldets oprindelse, dets fysiske og dets kemiske sammensætning, samt at der foreligger oplysning om affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med samt særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet. De væsentligste ændringer ved vilkårsændringen for vilkår B7 omfatter kravene til modtagekontrol af farligt affald, hvor kravet til analyser for minimum hvert 50. læs bitumen og spildolie ændres til et generelt krav til modtagelse af farligt affald, fordelt på henholdsvis fast og flydende farligt affald. Aalborg Portland 17
Miljøstyrelsen vurderer, at det ændrede vilkår giver grundlag for en bedre og mere systematisk kontrol, idet vilkår B7 indeholder en løs formulering i form af at kontrol skal ske for hvert 50. læs (bitumen og spildolie), men det er ikke nærmere defineret hvad et læs er. 18 Aalborg Portland
5.1.2 B9 Den væsentligste ændring af vilkår B9 er indførelsen af henholdsvis en fase 1 og en fase 2 til vurdering af, om nye produkttyper kan indgå indenfor de allerede gældende rammer for miljøgodkendelsen. Fase 1 vurderes indholdsmæssigt at være i overensstemmelse med det oprindelige vilkår B9, mens fase 2 udgør en ny og udvidet testning af produkter, der ønskes anvendt. Vilkåret gælder for produkter, der ikke allerede er tilladt i henhold til Bilag 3: og Bilag 4:. Bilag 3: og Bilag 4: omfatter en oversigt over alternative råvarer og brændsler, der må nyttiggøres i dag, med de begrænsninger for anvendelsen, der er angivet for de enkelte ovne. Testning af et nyt produkt under fase 2 i form af en forsøgskørsel gennemføres kun, hvis fase 1 ikke medfører de ønskede informationer, f.eks. hvis produktet adskiller sig væsentligt fra kendte produkter eller for produkter, som det ikke vil være muligt at fremskaffe tilstrækkeligt omfattende oplysninger om. Fase 2 omfatter muligheden for at lave en forsøgsafbrænding af et nyt produkt med henblik på at skabe grundlag for at foretage en vurdering af, om et nyt produkt kan indgå i den nuværende produktion og inden for de gældende miljøgodkendelser. Det er en forudsætning for gennemførelse af fase 2, at forsøgskørslerne gennemføres inden for de gældende godkendelser. Miljøstyrelsen vurderer, at der godt kan nyttiggøres affald på Aalborg Portland, som ikke nødvendigvis er omfattet af forbrændingsbekendtgørelsens definition. Eksempelvis særlige affaldsfraktioner, der indeholder mineraler eller metaller, som er nødvendige bestanddele af cementen, men som ikke har en brændværdi. F.eks. oxiton (aluminiumslagge), hvor der hverken er tale om normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller affald, der behandles termisk med henblik på bortskaffelse: Oxiton anvendes på Aalborg Portland udelukkende som aluminiumkilde. Der behandles ikke affald på Aalborg Portland med henblik på termisk bortskaffelse. Før en eventuel nyttiggørelse af affald, der ikke er omfattet af forbrændingsbekendtgørelsens definition, vil Miljøstyrelsen med vilkår B9a- B9f sikre, at der foretages en konkret vurdering af affaldet med henblik på godkendelse eller afvisning af affaldet. Miljøstyrelsen har endvidere med vilkår B9b pkt. 5 stillet krav om, at der skal redegøres for emissionen af SO 2 fra produktet. Dette skyldes, at en lempelse af forbrændingsbekendtgørelsens grænseværdi for SO 2 kun kan ske eller opretholdes, hvis det kan dokumenteres, at SO 2 ikke stammer fra affaldsforbrændingen, jf. forbrændingsbekendtgørelsen bilag 5, afsnit I 2). Virksomheden har i dag lempede krav til emissionen af SO 2 fra ovn 76, ovne 73/79 og ovne 74/78. Vurderingen under fase 1 og fase 2 har til formål at afklare produktets mulige påvirkning af omgivelserne i forbindelse med håndtering og oplagring samt anvendelse af produktet. Miljøstyrelsen vurderer, at der er overensstemmelse med det ændrede vilkår og Miljøstyrelsens orientering nr. 4 fra 1987 om miljøgodkendelser og forsøgsanlæg. Formålet med det ændrede vilkår, og særligt fase 2, er f.eks.: At belyse problemer omkring upscaling At undersøge forhold omkring procesændringer, At afprøve et produkts anvendelighed som råvare. Aalborg Portland 19
Hvis testafbrændingen foretages på en ovnlinje, der har fælles røggasrensning med en anden ovnlinje, skal det sikres, at der under forsøgskørslen fortsat er stabile driftsforhold på den ovnlinje, hvor der ikke indfødes nyt produkt. Dette krav er sat for at gøre det muligt at vurdere effekten ved anvendelse af et nyt produkt. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at testafbrændinger i væsentlighed udføres separeret fra virksomhedens øvrige aktiviteter, og at testningen sker på et anlæg, der i væsentlighed i teknisk forstand kan opfattes som et forsøgsanlæg, der drifts- og kontrolmæssigt udgør en veldefineret selvstændig enhed. Der er endvidere fastsat krav om, at restprodukter, der indeholder bidrag af restprodukter fra testafbrændinger, skal opbevares særskilt. Dette krav er sat for at sikre, at der kan ske en korrekt bortskaffelse af restproduktet, enten som genanvendelse, nyttiggørelse eller deponering. Virksomheden har ønsket, at forsøgskørsler gennemføres med en mængde på op til 4.000 tons, svarende til en skibslast. Miljøstyrelsen har i påbudsvarslet sat krav om at der maksimalt må anvendes 20.000 tons produkter pr. år i forsøgskørsler. Virksomheden har i stedet foreslået en begrænsning på 50.000 tons produkter pr. år, svarende til ca. 2 % af den samlede mængde alternative produkter, der i VVM redegørelsen er vurderet, at kunne nyttiggøres i cementproduktionen. Miljøstyrelsen har vurderet at kunne imødekomme dette ønske, da det er en forudsætning for forsøgskørslen, at det kan ske inden for godkendelsens rammer. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at forsøgskørsler kan ske for op til 50.000 tons nye produkter pr. år, og med et maksimalt forbrug pr. forsøgskørsel på 4.000 tons, jf. vilkår B9e og B9c. En påbegyndt forsøgskørsel skal færdiggøres inden for et år, jf. vilkår B9f. Drifts- og emissionsdata fra forsøgskørsler skal indgå i månedsrapporter og årsindberetninger mv. på lige fod med drift fra allerede godkendte produkter. 5.1.3 B1 i miljøgodkendelse af 19. november 2010 Med vilkårsændringen forenkles det eksisterende vilkår B14 (ændret til vilkår B1 med afgørelse af 19. novemeber 2010), og erstattes af en liste over accepterede alternative produkter (brændsler og råvarer) i Bilag 3: en liste over produktionsenheder i Bilag 4:. Herved undgås, at der skal laves en vilkårsændring hver gang virksomheden ønsker at anvende et nyt brændsel. Hvis anvendelsen af et brændsel ikke kan ske inden for de gældende godkendelser, vil der fortsat skulle meddeles en særskilt godkendelse til anvendelse af det nye brændsel. I henhold til forbrændingsbekendtgørelsens 7 stk. 2 skal stilles vilkår om anlæggets samlede forbrændingskapacitet. Aalborg Portland er et medforbrændingsanlæg, som i henhold til bekendtgørelsen er defineret som ethvert stationært eller mobilt anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller hvor affald behandles termisk med henblik på bortskaffelse. Miljøstyrelsen har derfor valgt at bibeholde det hidtil gældende krav i vilkår B1 i godkendelse af 19. november 2010, om en maksimal, årlig forbrændingskapacitet på 275.000 tons affald, jf. vilkår B14a. 20 Aalborg Portland
Ligeledes har Miljøstyrelsens valgt at bibeholde det tidligere vilkårs krav om, at varmeafgivelsen fra farligt affald maksimalt må udgøre 40 % af den samlede varmeafgivelse på ovn 87, jf. vilkår B14b. Det skyldes, at der i henhold til forbrændingsbekendtgørelsens 15 stk. 2 gælder særlige krav for emissionsgrænseværdierne fra anlægget, hvis varmeafgivelsen fra farligt affald overstiger 40 % af den samlede varmeafgivelse. Vilkåret suppleres endvidere med oplysninger om, at der kun må ske forbrænding af farligt affald på ovn 87, jf. vilkår B14b. Det skyldes, at en godkendelse af forbrænding af farligt affald kun kan gives, hvis der er ansøgt om en konkret affaldstype, da det er et krav i forbrændingsbekendtgørelsens 8 stk. 1 og 2, at der i godkendelsen skal angives mindste og største massestrøm af det farlige affald og det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets maksimale indhold af forurenende stoffer. Forbrænding af farligt affald er derfor fortsat kun tilladt på ovn 87, hvor der pt. er godkendelse til forbrænding af bitumen og spildolie. I vilkår B1 i godkendelse af 19. november 2010 er der endvidere angivet maksimale timemængder for anvendelsen af affaldsfraktionerne brændbart affald, kød- og benmel, spildevandsslam (tørret), glycerin, dækchips, bitumen og spildolie. Aalborg Portland har ikke søgt om ændret anvendelse af affaldsprodukter eller mængder, og Miljøstyrelsen har derfor overført disse krav uændrede til Bilag 4:. 5.2 Godkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85 Aalborg Portland har ønsket, at bibeholde den nuværende godkendelses rammer for ovn 85, så driften af ovn 85 kan fortsætte uændret. Den nuværende godkendelse giver ikke mulighed for medforbrænding af affald på ovn 85. Samtidig har Aalborg Portland ønsket på sigt at kunne nyttiggøre alternative produkter, herunder medforbrænding af affald, på ovn 85. For at imødekomme dette ønske, har Miljøstyrelsen valgt at give en række vilkår for drift for medforbrænding af affald på ovn 85. Nyttiggørelse af affald på ovn 85 i form af medforbrænding kan kun ske ved at skærpe visse emissionsvilkår i medfør af forbrændingsbekendtgørelsen og BAT. De gældende krav til kontrol af emissioner fra ovn 85 er ikke i overensstemmelse med kravene i forbrændingsbekendtgørelsen eller BAT-AEL for parametrene NO X, total støv, HCl, SO 2 og NH 3. Kontrolkravene for NO X, total støv, HCl, SO 2 og NH 3 ændres derfor som anført nedenfor. For de øvrige emissionsparametre vil godkendelsen af ændringen af ovn 85-anlægget til et anlæg for medforbrænding af affald ikke medføre ændringer i kontrolkravene. For drift på ovn 85 med medforbrænding af affald fastsætter Miljøstyrelsen en emissionsgrænseværdi for NO X på 500 mg/nm 3, så grænseværdien er i overensstemmelse med grænseværdien i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen for nye anlæg, der medforbrænder affald. Det skyldes, at ovnen i dag ikke medforbrænder affald, og ovnen opfattes derfor som et nyt medforbrændingsanlæg. Emissionsgrænseværdien også i overensstemmelse med BAT-AEL på 400-800 mg/nm 3. Jf. vilkår C2. I henhold til forbrændingsbekendtgørelsen er der krav om, at emissionsgrænseværdien for total støv skal være 30 mg/nm 3. BAT-AEL for total støv er <10-20 mg/nm 3. Miljøstyrelsen vurderer, at ændringen fra ikkemedforbrænding til medforbrænding af affald er af en sådan karakter, at Aalborg Portland 21
hensynet til BAT-AEL for total støv ikke kan tilsidesættes. Konsekvensen ved at ovn 85 godkendes til medforbrænding af affald er derfor, at emissionsgrænsen for total støv fra ovn 85 skærpes fra 50 mg/nm 3 til 20 mg/nm 3, så grænseværdien er i overensstemmelse med BAT-AEL. Miljøstyrelsen har valgt at afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien eventuelt skærpes yderligere til BAT-AEL. Jf. vilkår C2. I henhold til forbrændingsbekendtgørelsen er der krav om, at emissionsgrænseværdien for HCl skal være 10 mg/nm 3. BAT-AEL for HCl er <10 mg/nm 3. For drift på ovn 85 med nyttiggørelse af affald, herunder medforbrænding, skærper Miljøstyrelsen den eksisterende emissionsgrænseværdi for HCl fra 40 til 10 mg/nm 3, så grænseværdien er i overensstemmelse med grænseværdien i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen for anlæg, der medforbrænder affald. Det skyldes, at ovnen i dag ikke medforbrænder affald, og ovnen opfattes derfor som et nyt medforbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen har valgt at afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien eventuelt skærpes yderligere til BAT-AEL. Jf. vilkår C2. I henhold til forbrændingsbekendtgørelsen er der krav om, at emissionsgrænseværdien for SO 2 skal være 50 mg/nm 3, men at den kompetente myndighed kan dispensere fra værdien, hvis SO 2 ikke stammer fra medforbrændingen. BAT-AEL for SO 2 er <50-400, og der er ikke mulighed for at dispensere fra den øvre værdi. Miljøstyrelsen vurderer, at ændringen fra ikkemedforbrænding til medforbrænding af affald er af en sådan karakter, at hensynet til BAT-AEL for SO 2 ikke kan tilsidesættes. Da der ikke er ansøgt om brændsler til nyttiggørelse i ovn 85, er det ikke muligt at foretage en vurdering af, om der kan afviges fra forbrændingsbekendtgørelsens grænseværdi på 50 mg/nm 3. Konsekvensen ved at ovn 85 godkendes til medforbrænding af affald er derfor, at emissionsgrænsen for SO 2 fra ovn 85 skærpes fra 500 mg/nm 3 til 50 mg/nm 3, så grænseværdien er i overensstemmelse med forbrændingsbekendtgørelsen og BAT-AEL. Virksomheden kan ved ansøgning om medforbrænding af nye affaldsbrændsler på ovn 85 samtidig ansøge om lempelse af forbrændingsbekendtgørelsens grænseværdi, hvis det kan dokumenteres, at SO 2 ikke stammer fra affaldsforbrændingen. Miljøstyrelsen vurderer, at ændringen fra ikke-medforbrænding til medforbrænding af affald er af en sådan karakter, at hensynet til BAT-AEL for NH 3 ikke kan tilsidesættes. Konsekvensen ved at ovn 85 godkendes til medforbrænding af affald er derfor, at emissionsgrænsen for NH 3 fra ovn 85 skærpes fra 50 mg/nm 3 til 30 mg/nm 3, så grænseværdien er i overensstemmelse med for BAT-AEL. Miljøstyrelsen har valgt at afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien eventuelt skærpes yderligere til BAT-AEL. Jf. vilkår C2. Aalborg Portland har ikke ansøgt om anvendelse af affald på ovn 85, og der er derfor ikke givet godkendelse til forbrænding af konkrete affaldstyper på ovnen. Nye alternative produkter, herunder affald, som ikke tidligere er blevet anvendt på ovn 85 skal gennemgå samme tests som angivet i vilkår B9b og B9c i denne godkendelse, hvis produkterne vurderes at kunne rummes inden for den eksisterende miljøgodkendelse. Alternativt skal produkter, der ønskes anvendt på ovn 85, godkendes særskilt. Godkendte produkter opdateres på listen i Bilag 3:. 22 Aalborg Portland
Den samlede kapacitet for medforbrænding af affald er omfattet af vilkår B14a i denne godkendelse, som pt. er 275.000 tons årligt. Der gives med denne godkendelse ikke tilladelse til medforbrænding af farligt affald på ovn 85. En godkendelse til forbrænding af farligt affald kan kun gives, hvis der er ansøgt om en konkret affaldstype, da det er et krav i forbrændingsbekendtgørelsens 8 stk. 1 og 2, at der skal angives mindste og største massestrøm af det farlige affald og det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets maksimale indhold af forurenende stoffer. Miljøstyrelsen vurderer, at eventuelt slukningsvand, der fremkommer i tilfælde af brand i anlægget for ovn 85, herunder tilhørende oplagspladser, er omfattet af vilkår E17 og E19 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. Miljøstyrelsen vurderer, at øvrige forhold vedrørende forbrændingsbekendtgørelsen er omfattet af de eksisterende vilkår i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. 5.3 Forholdet til BAT (bedste anvendelige teknik) 5.3.1 Nyttiggørelse af affaldsprodukter Miljøstyrelsen vurderer, at BAT-krav blandt andet handler om at anvende teknikker til at begrænse ressourceanvendelsen, at øge nyttiggørelsen og minimere affaldsmængden. Det er således BAT at nyttiggøre affaldsprodukter som alternativ til brug af jomfruelige råvarer. Hvis alternativet til at nyttiggørelse af et affaldsprodukt er deponering, vil affaldsproduktionen samtidig minimeres. Samlet set er vilkårsændringen for mulighed for øget anvendelse af affaldsprodukter i den henseende i sig selv BAT, ligesom nyttiggørelse af restprodukterne fra anlæggets produktion i Kridtgraven er BAT. 5.3.2 Ændrede emissionsgrænseværdier Miljøstyrelsen har den 4. april 2012 varslet Aalborg Portland om ændrede vilkår for emissionsgrænseværdier. Med varslet er der reelt tale om en skærpelse af flere emissionsvilkår i forhold til den eksisterende miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har i forbindelse med ansøgningen om anvendelse af alternative brændsler og råvarer gennemgået en række af de tekniske- og økonomiske redegørelser, Aalborg Portland har fremsendt i forbindelse med kravene i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. På baggrund heraf har Miljøstyrelsen fundet grundlag for at ændre en række emissionsvilkår, så der opnås en bedre overensstemmelse med kravene til BAT opnåelige grænseværdier (BAT-AEL). I forhold til depositioner til vandområder vurderer Miljøstyrelsen i øvrigt, at fastsættelse af emissionsgrænseværdier svarende til BAT er i overensstemmelse med kravet i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder m.m. 3 13 om, at udledning skal begrænses ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Miljøstyrelsen har diskuteret påbudsvarslet med Aalborg Portland på møde den 19. april 2012. Aalborg Portland har udleveret en række forslag til skærpede emissionsvilkår. Miljøstyrelsen har på baggrund de tekniske- og økonomiske redegørelser, påbudsvarslet samt bemærkninger og forslag fra Aalborg Portland valgt at ændre emissionsvilkårene som angivet i nedenstående tabeller. 3 Bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet af 25. august 2010. Aalborg Portland 23
5.3.2.1 NOX NOX [mg/nm 3 ] Bekendtgørelse BAT-AEL Tidl. grænseværdi Ovn 87 - tostrengsdrift Ovn 87 - enstrengsdrift Ovn 85 800 <200-450 800 (eksisterende anlæg) 500 (nye anlæg) 800 1600 * Aalborg Portlands forslag 383 600 Ny grænseværdi 400 600 400-800 800 717 750 3 Ovn 73/79 800 400-800 800 550 550 4 Ovn 74/78 800 400-800 800 633 650 5 * Gælder ved enstrengsdrift i maksimalt 48 timer, herefter skal grænseværdien for tostrengsdrift overholdes. Note 1 Aalborg Portland har med vilkår C13 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for NO X til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 800 mg NO X /Nm 3 til <200-450 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. I redegørelsen tages udgangspunkt i procesdata fra maj måned 2010, og det fremgår at emissionen er på 305 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at Aalborg Portland mener, at dette niveau er realistisk for den nuværende drift. Aalborg Portland har redegjort for BAT i forhold til NO X rensning, og det fremgår at der er tre teknikker, der kan nedbringe NO X emissionen yderligere, nemlig SNCR, flammekøling og alternative brændsler. Det er vurderet, at NO X emissionsniveauet kan nedbringes til 180 mg NO X /Nm 3 ved øget dosering af ammoniakvand i SNCR anlægget, men der kan afhængigt af tilgængeligheden af alternative brændsler være merudgifter forbundet med øget dosering af ammoniakvand. Potentialet for emissionsniveauet af NO X i røggassen ved brug af flammekøling er 239 mg NO X /Nm 3. Der kræves yderligere forsøg over længere tid for at vurdere langtidseffekten af flammekølings indvirkning på klinker kvaliteten. Øget brug af alternative brændsler mindsker baseline af NO X og Aalborg Portland vurderer, at potentialet for emissionsniveauet af NO X i røggassen ved brug af alternative brændsler er 270 mg NO X /Nm 3 ved de nuværende driftsforhold (maks. 12 t/h), og 180 mg NO X /Nm 3 ved opgraderede driftsforhold. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi på 383 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 400 mg/nm 3. Note 2 Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi på 600 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 600 mg/nm 3. Note 3 Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 750 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 750 mg/nm 3. Note 4 Note 1 2 24 Aalborg Portland
Aalborg Portland har med vilkår C13 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for NO X til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 800 mg NO X /Nm 3 til 400-800 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. I redegørelsen tages udgangspunkt i procesdata fra september måned 2010, og det fremgår at emissionen er på 410 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at Aalborg Portland mener, at dette niveau er realistisk for den nuværende drift. Aalborg Portland har redegjort for BAT i forhold til NO X rensning, og det fremgår at der er to teknikker, der kan nedbringe NO X emissionen yderligere, nemlig tilsætning af mineralisers og/eller mixing air. Det er vurderet, at NO X emissionsniveauet kan nedbringes til 373 mg NO X /Nm 3 ved tilsætning af mineralisers og til 360 mg NO X /Nm 3 ved mixing air. Begge disse teknikker kræver dog yderligere tests før det kan garanteres, at de vurderede emissionsniveauer kan opnås. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 550 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 550 mg/nm 3. Note 5 Aalborg Portland har med vilkår C13 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for NO X til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 800 mg NO X /Nm 3 til 400-800 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. I redegørelsen tages udgangspunkt i procesdata fra september måned 2010, og det fremgår at emissionen er på 600 mg NO X /Nm 3. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at Aalborg Portland mener, at dette niveau er realistisk for den nuværende drift. Aalborg Portland har redegjort for BAT i forhold til NO X rensning, og det fremgår at der er to teknikker, der kan nedbringe NO X emissionen yderligere, nemlig tilsætning af mineralisers og/eller mixing air. Det er vurderet, at NO X emissionsniveauet kan nedbringes til 546 mg NO X /Nm 3 ved tilsætning af mineralisers og til 528 mg NO X /Nm 3 ved mixing air. Begge disse teknikker kræver dog yderligere tests før det kan garanteres, at de vurderede emissionsniveauer kan opnås. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 633 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 650 mg/nm 3. 5.3.2.2 Støv Total støv [mg/nm 3 ] Bekendtgørelse BAT-AEL Tidligere grænseværdi Aalborg Portlands forslag Ny grænseværdi Ovn 87 30 <10 20 30 22 25 1 Ovn 87 / kølerskorsten 30 <10 20 50 27 30 2 Ovn 85 - <10 20 50 35 35 3 Ovn 76 30 <10 20 30 22 25 4 Ovn 73/79 30 <10 20 30 22 25 5 Ovn 74/78 30 <10 20 30 22 25 6 Note 1 Aalborg Portland har med vilkår C17 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for støv Note Aalborg Portland 25
til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 30 mg støv/nm 3 til <10-20 mg støv/nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen fremgår, at ovn 87 med den nuværende drift typisk kan overholde en støvemission på 10-20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har analyseret en række BAT i forhold til at reducere emissionen af støv fra ovn 87. Det fremgår, at implementering af teknologier til reduktion af emissionen af støv er forbundet med en række meromkostninger. Miljøstyrelsen har gennemgået et års emissionsdata (perioden marts 2011 til februar 2012), hvoraf det fremgår, at de maksimalt målte døgnmiddelværdier på intet tidspunkt overstiger 20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi på 22 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 25 mg/nm 3. Note 2 Aalborg Portland har med vilkår C17 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for støv til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 30 mg støv/nm 3 til <10-20 mg støv/nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen fremgår, at ovn 87/kølerskorsten med den nuværende drift typisk kan overholde en støvemission på 10-20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har analyseret en række BAT i forhold til at reducere emissionen af støv fra ovn 87/kølerskorsten. Det fremgår, at implementering af teknologier til reduktion af emissionen af støv er forbundet med en række meromkostninger. Miljøstyrelsen har gennemgået et års emissionsdata (perioden marts 2011 til februar 2012), hvoraf det fremgår, at de maksimalt målte døgnmiddelværdier på intet tidspunkt overstiger 1,5 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi på 27 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 30 mg/nm 3. Note 3 Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 35 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 35 mg/nm 3. Note 4 Aalborg Portland har med vilkår C17 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for støv til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 30 mg støv/nm 3 til <10-20 mg støv/nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen fremgår, at ovn 76 med den nuværende drift typisk kan overholde en støvemission på 10 mg støv/nm 3. Aalborg Portland foreslår med redegørelsen, at der fastsættes en emissionsgrænseværdi for ovn 76 på 20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 22 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 25 mg/nm 3. 26 Aalborg Portland
Note 5 Aalborg Portland har med vilkår C17 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for støv til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 30 mg støv/nm 3 til <10-20 mg støv/nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen fremgår, at ovne 73/79 med den nuværende drift typisk kan overholde en støvemission på 10 mg støv/nm 3. Aalborg Portland foreslår med redegørelsen, at der fastsættes en emissionsgrænseværdi for ovne 73/79 på 20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 22 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 25 mg/nm 3. Note 6 Aalborg Portland har med vilkår C17 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for støv til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 30 mg støv/nm 3 til <10-20 mg støv/nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen fremgår, at ovne 74/78 med den nuværende drift typisk kan overholde en støvemission på 10 mg støv/nm 3. Aalborg Portland foreslår med redegørelsen, at der fastsættes en emissionsgrænseværdi for ovne 74/78 på 20 mg støv/nm 3. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 22 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 25 mg/nm 3. 5.3.2.3 NH 3 NH3 [mg/nm 3 ] Bekendtgørelse BAT-AEL Tidligere grænseværdi Aalborg Portlands forslag Ny grænseværdi Ovn 85-30 50 50 50 (uændret) 1 Note 1 Aalborg Portland har med vilkår C14 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for NH 3 til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 50 mg NH 3 /Nm 3 til 30 mg NH 3 /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Det fremgår af redegørelsen, at den gennemsnitlige koncentration af NH 3 i røggassen fra ovn 85 er 18 mg/nm 3, dog med meget store fluktuationer. Af redegørelsen fremgår, at hvis emissionsgrænseværdien skærpes vil der skulle bruges mere ammoniakvand for at sænke NOX-emissionsniveauet, men samtidig vil slippet af ammoniak tilsvarende øges. Hvis f.eks. emissionsgrænseværdien for NOX skærpes til 400 mg/nm 3, vil det øgede forbrug af ammoniakvand medføre et forventet ammoniakslip med koncentrationer i størrelsesordenen 50-90 mg/nm 3. Af redegørelsen fremgår endvidere, at brugen af mid kiln og mixing air teknologier forventes at kunne reducere emissionen af NH 3 i røggassen til 5-20 mg/nm 3. Der er dog tale om teoretiske værdier, og der er i litteraturen endvidere beskrevet nogle negative effekter i forhold til signifikante forøgelser af NH 3 - Note Aalborg Portland 27
emissionen. Implementeringen af teknologierne er forbundet med væsentlige udgifter, men de operationelle udgifter ved selve driften i forhold til mid kiln og mixing air giver tilsyneladende en årlig besparelse. På baggrund af redegørelsen vurderer Miljøstyrelsen, at udgifterne ved implementering af mid kiln og mixing air kan indtjenes i løbet af en årrække (ca. 4 år). Aalborg Portland har foreslået en uændret emissionsgrænseværdi, svarende til at bibeholde den nuværende emissionsgrænseværdi på 50 mg/nm 3. På det foreliggende grundlag vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke er relevant at skærpe emissionsgrænseværdien af NH 3 på ovn 85 yderligere i forhold til BAT. Miljøstyrelsen afventer derfor det igangværende arbejde i EU med udarbejdelse af BAT-konklusioner, før en eventuel skærpelse af grænseværdien for NH 3 på ovn 85 tages op til genovervejelse. 5.3.2.4 HCl HCl [mg/nm 3 ] Bekendtgørelse BAT-AEL Tidligere grænseværdi Aalborg Portlands forslag Ny grænseværdi Ovn 85 10 <10 40 40 40 (uændret) 1 Note 1 Aalborg Portland har med vilkår C18 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for HCl fra ovn 85 til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 40 mg HCl/Nm 3 til <10 mg HCl/Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. For at mindske emissionen af HCl konkluderes, at enten skal klor i inputtet sænkes, men det vurderes, at denne løsning ikke er tilstrækkeligt til at kunne overholde BAT-AEL. Alternativet er at installere røggasrensning i form af en vådskrubber, hvilket medfører en investering på groft 5-6 mio. EUR. Aalborg Portland har sidenhen, på møde den 19. april 2012, oplyst, at investeringen snarere er i størrelsesordenen 100 mio. Dkr. Aalborg Portland har foreslået en uændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 40 mg/nm 3. Grundet de væsentlige økonomiske omkostninger ved at mindske emissionen af HCl til BAT-AEL, har Miljøstyrelsen vurderet, at en yderligere skærpelse af emissionsgrænseværdien til BAT-AEL skal afvente det igangværende arbejde dels med fastsættelse af BAT konklusioner til cementindustrien, der forventes færdiggjort ultimo 2012, og dels implementeringen af Industrial Emissions Directive, hvor BAT konklusionerne gøres bindende. IE direktivet forventes implementeret i dansk lov i begyndelsen af 2013, hvorefter BAT konklusionerne skal implementeres i virksomhedernes miljøgodkendelser senest 4 år efter. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at bibeholde emissionsgrænseværdien på 40 mg/nm 3 uændret og afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien skærpes til BAT-AEL. Note 28 Aalborg Portland
5.3.2.5 SO 2 SO2 [mg/nm 3 ] Bekendtgørelse BAT-AEL Tidligere grænseværdi Aalborg Portlands forslag Ny grænseværdi Ovn 85 50 * <50 400 500 500 500 (uændret) 1 Ovn 76 50 * <50 400 500 250 250 2 Ovn 73/79 50 * <50 400 500 375 375 3 Ovn 74/78 50 * <50 400 500 417 425 4 * Afvigelser kan tillades af den kompetente myndighed, når SO2 ikke stammer fra affaldsforbrændingen. Note 1 Ovn 85 har ingen afsvovlingsanlæg. Aalborg Portland har med vilkår C15 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for indholdet af svovl i brændsler. Endvidere har Aalborg Portland med vilkår C16 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for SO 2 fra ovn 85 til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 500 mg SO 2 /Nm 3 til <50-400 mg SO 2 /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelserne den 23. december 2010. Af redegørelsen vedrørende vilkår C15 fremgår, at det eneste brændsel der anvendes på ovn 85, er steam coal. Der produceres to typer grå klinker på ovn 85: Low alkali sulphate resistant grey clinker (SKL) og mineralised grey clinker (FK5). Ved produktionen af SKL er indholdet af SO 2 i røggassen 220 mg SO 2 /Nm 3. Ved produktionen af FK5 er indholdet af SO 2 i røggassen 260 mg SO 2 /Nm 3. Det fremgår af redegørelsen, at der er tale om data fra kontinuerte målere i 2009 og præstationskontroller for en 7-års periode. Af redegørelsen vedrørende vilkår C16 fremgår, at emissionsgrænseværdien for BAT på 400 mg SO 2 /Nm 3 umiddelbart kan implementeres, da både ovn 76 og 85 opererer med emissioner under dette niveau. Der er regnet på yderligere to scenarier (emissionsgrænseværdier på hhv. 150 mg SO 2 /Nm 3 og 50 mg SO 2 /Nm 3 ), og begge disse scenarier er forbundet med merudgifter til rensning for SO 2, f.eks. ved installering af skrubber, jf. afsnit 5.3.2.4. Aalborg Portland har foreslået en uændret emissionsgrænseværdi, svarende til de nuværende 500 mg/ Nm 3. I Luftvejledningen angives emissionsgrænseværdien for SO 2 at være 400 mg/nm 3, men det angives samtidig, at emissionsgrænseværdien ikke overføres til cementproduktion. Grundet de væsentlige økonomiske omkostninger ved at mindske emissionen af SO 2 til BAT-AEL, har Miljøstyrelsen vurderet, at en yderligere skærpelse af emissionsgrænseværdien til BAT-AEL skal afvente det igangværende arbejde dels med fastsættelse af BAT konklusioner til cementindustrien, der forventes færdiggjort ultimo 2012, og dels implementeringen af Industrial Emissions Directive, hvor BAT konklusionerne gøres bindende. IE direktivet forventes implementeret i dansk lov i begyndelsen af 2013, hvorefter BAT konklusionerne skal implementeres i virksomhedernes miljøgodkendelser senest 4 år efter. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at bibeholde emissionsgrænseværdien uændret, dvs. på 500 mg/nm 3 og afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien skærpes yderligere til BAT-AEL. Note Aalborg Portland 29
Note 2 Aalborg Portland har med vilkår C15 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for indholdet af svovl i brændsler. Endvidere har Aalborg Portland med vilkår C16 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for implementering af en grænseværdi for SO 2 fra ovn 76 til BAT-AEL, svarende til en reduktion fra de nuværende 500 mg SO 2 /Nm 3 til <50-400 mg SO 2 /Nm 3. Miljøstyrelsen modtog redegørelserne den 23. december 2010. Af redegørelsen vedrørende vilkår C15 fremgår, at SO 2 i ovngas før vådskrubber er 6.000-6.500 mg SO 2 /Nm 3 og at skrubberens rensningsgrad på ovn 76 i forhold til SO 2 er 97,5 %. Det svarer til, at den resulterende emission er i størrelsesordenen 150-162,5 mg SO 2 /Nm 3. Det fremgår, at hovedparten af brændslets svovl stammer fra petcoke (95,2 %). Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 250 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 250 mg/nm 3. Note 3 Aalborg Portland har med vilkår C15 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for indholdet af svovl i brændsler. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen vedrørende fremgår, at SO 2 i ovngas før vådskrubber er 6.000-6.500 mg SO 2 /Nm 3 og at skrubberens rensningsgrad på ovne 73/79 i forhold til SO 2 er 94,8 %. Det svarer til, at den resulterende emission er i størrelsesordenen 312-338 mg SO 2 /Nm 3. Det fremgår, at hovedparten af brændslets svovl stammer fra petcoke (95,2 %). Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 375 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund valgt at fastsætte en ny emissionsgrænseværdi på 375 mg/nm 3. Note 4 Aalborg Portland har med vilkår C15 i godkendelse af 18. december 2009 haft krav om at fremsende redegørelse for indholdet af svovl i brændsler. Miljøstyrelsen modtog redegørelsen den 23. december 2010. Af redegørelsen vedrørende fremgår, at SO 2 i ovngas før vådskrubber er 6.000-6.500 mg SO 2 /Nm 3 og at skrubberens rensningsgrad på ovne 74/78 i forhold til SO 2 er 91,8 %. Det svarer til, at den resulterende emission er i størrelsesordenen 492-533 mg SO 2 /Nm 3. Det fremgår, at hovedparten af brændslets svovl stammer fra petcoke (95,2 %). Miljøstyrelsen har med påbudsvarsel af 4. april 2012 oplyst, at det overvejes, at der fastsættes en emissionsgrænseværdi på 400 mg SO 2 /Nm 3, og Miljøstyrelsen har anmodet om Aalborg Portlands vurdering heraf. Aalborg Portland har foreslået en ændret emissionsgrænseværdi for den nuværende drift på 417 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har på den baggrund vurderet, at emissionsgrænseværdien skal skærpes til 425 mg/nm 3, mens en skærpelse af emissionsgrænseværdien til BAT- AEL skal afvente det igangværende arbejde dels med fastsættelse af BAT konklusioner til cementindustrien, der forventes færdiggjort ultimo 2012, og dels implementeringen af Industrial Emissions Directive, hvor BAT konklusionerne gøres bindende. IE direktivet forventes implementeret i dansk lov i begyndelsen 30 Aalborg Portland
af 2013, hvorefter BAT konklusionerne skal implementeres i virksomhedernes miljøgodkendelser senest 4 år efter. 5.4 Kontinuert måling af emissioner til luft Virksomhedens ønske om at udnytte flere alternative produkter, herunder farligt affald, giver anledning til en øget opmærksomhed på stofstrømmene fra produktionen, herunder emissioner til luft. Den primære kontrolforanstaltning for at reducere røggasemissionen for langt de fleste stoffer er at reducere indholdet af disse stoffer i inputtet til ovnene. Det vil sige, at der bør foretages en effektiv kontrol og vurdering af de stoffer, der indgår i brændsler og råvarer. Særligt bør der være en skærpet opmærksomhed på den kemiske sammensætning af nye brændsler og alternative råvarer, inden disse tages i brug, hvilket vil ske med de ændrede vilkår til testning af nye produkter, jf. vilkår B9a-B9f. Den sekundære kontrolforanstaltning til reduktion af stoffer i røggassen, er at foretage rensning af røggassen, inden røggassen udledes via skorstenene. Inden røggassen udledes via skorstenene, er det afslutningsvist vigtigt at føre en effektiv kontrol af stofferne i emissionerne, så det sikres, at udledningen sker inden for de rammer, der er fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse, og hvor effekterne af det omgivende miljø er vurderet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en veldokumenteret overvågning af stofstrømmene, herunder måling af emissionsparametre forbedrer den samlede miljøperformance for hele cementproduktionen og dermed et højt beskyttelsesniveau for det omgivende miljø. I forhold til kontrol af emissioner til luft, er det Miljøstyrelsens generelle vurdering, at kontinuert måling af emissioner i højere grad end periodevise præstationskontroller sikrer, at emissioner holdes på et lavt niveau, da kontinuerte målinger giver et bedre datagrundlag samt muligheden for at reagere straks, hvis en eller flere emissionsparametre stiger. Et bedre datagrundlag gør det muligt at forbedre vurderingen af, hvilken påvirkning indfyrede brændsler og råvarer har på luftemissionen. Dermed giver det bedre datagrundlag virksomheden øget mulighed for at planlægge anvendelsen af brændsler og alternative produkter, så lave emissioner opnås. Der foretages allerede kontinuert måling af en række parametre på Aalborg Portland. De parametre, der er omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsen og Aalborg Portlands miljøgodkendelser, og ikke måles kontinuert på Aalborg Portland er følgende: HF Metaller (sporstoffer): Cd+Tl, Hg, Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V Dioxiner og furaner Miljøstyrelsen har bedt Miljøstyrelsens referencelaboratorium om at vurdere, om der findes udstyr til kontinuert monitering af følgende parametre: Spormetaller (Cd, Tl, Hg, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V), dioxiner og furaner, organiske stoffer (f.eks. PCB, PAH, phenoler), N 2 O, bromid, quartz, asbest. Miljøstyrelsens referencelaboratorium har svaret: Der findes ikke udstyr til kontinuert måling af spormetaller (undtagen Hg) og der er heller ikke udsigt til at det kommer, fordi metallerne findes både indkapslet i partikler og på dampform, og den del der er i partiklerne Aalborg Portland 31
skal behandles med kemikalier før koncentrationen kan bestemmes. I teorien kan man godt lave en kontinuert måling af spormetaller i partiklerne, f.eks. med røntgen, men efter vores opfattelse er det noget ud i fremtiden før der kan være udviklet kommercielt anvendeligt udstyr, hvis det overhoved er muligt at lave. Spormetallet Hg er en undtagelse, fordi det hovedsageligt findes på dampform, så her er der udviklet velfungerende målere til kontinuert monitering af Hg. I USA arbejdes der meget med kontinuerte målere til monitering af Hg og der findes mange installationer, både i USA og i Europa. Kontinuerte målere til monitering af Hg kan kun måle Hg på dampform, så hvis der findes Hg på partikelform, kan der være problemer med at måle det hele, men det vil normal ikke være et problem på anlæg med en effektiv partikelrensning, som typisk reducerer partikelbundet Hg til under detektionsgrænsen. Der findes ikke kontinuerte målere til måling af dioxiner og furaner, PCB og PAH. Disse stoffer prøvetages og analyseres på nogenlunde samme måde, og det er en ret kompliceret analyse af stoffer i uhyre lave koncentrationer. Der findes dog et alternativ til kontinuert måling, og det er langtidsprøvetagning, hvor man sampler prøver kontinuert, og sender den opsamlede prøve til analyse med faste intervaller, som typisk er 14 dage. Udstyret er udviklet til prøvetagning for dioxiner og furaner, men kan også bruges til PCB og PAH, som endda kan analyseres på den samme prøve som dioxiner og furaner. Udstyret kan også kunne bruges til tungmetaller, men vi har ikke kendskab til hvilke erfaringer der er med det. Der er til CEN standarden for måling af dioxiner, EN 1948, ved at blive udarbejdet en del 5, om langtidsprøvning af dioxiner og dioxinlignende- PCB. Der findes tre producenter af langtidsprøvetagningsudstyr (alle i Europa), og de har solgt nogle hundrede udstyr, primært til anlæg i Europa og Asien. Belgien har som det eneste land krav om, at alle affaldsforbrændingsanlæg og visse andre anlægstyper, skal have langtidsprøvetagning for dioxin, med analyse med 14 dages mellemrum året rundt. Kommunekemi har som det eneste anlæg i Danmark et langtidsprøvetagningsudstyr, som de installerede sidste år, i forbindelse med at de skulle brænde HCB kemikalieaffald fra Australien. Organiske stoffer kan generelt måles med en TOC måler, som er en almindelig og velfungerende AMS måler, som findes på mange anlæg. Den måles alle organiske stoffer samlet, så den kan ikke skelne mellem forskellige stoffer. Dioxiner, furaner, PCB, PAH og phenoler bliver i princippet også målt med, men koncentrationerne er altid meget lavere end TOC målerens detektionsgrænse. N 2 O kan måles med en FTIR måler, som kan måle en lang række andre gasfase stoffer. FTIR er en velafprøvet AMS, som findes på en del anlæg som har krav om AMS til måling af NOX, SO 2, CO, CO 2, HCl, HF, NH 3. Man kan formentlig også måle HBr med FTIR, men den skal udvikles til at gøre det, og vi har ikke kendskab til nogen der har gjort det. Koncentrationen af HBr vil formentlig også altid være lavere end FTIR målerens detektionsgrænse. FTIR måleren kan også måle en lang række specifikke organiske stoffer, men detektionsgrænsen er relativ høj og udstyret er dyrt (0,6 1 mio. kr.), så vi har ikke kendskab til nogen der bruger FTIR til AMS måling af organiske stoffer. 32 Aalborg Portland
Der findes ikke kontinuert måleudstyr der kan måle quarts eller asbest, og der er sandsynligvis heller ikke nogen der forsøger at udvikle sådanne målere. Miljøstyrelsen konstaterer, at kontinuert måling af kviksølv i luftemissioner fra affaldsforbrænding har været tilgængelig siden starten af 1990 erne, og der findes i dag en række leverandører på markedet. Endvidere er der i CEN-regi udviklet og valideret en europæisk standard: EN 14884:2005 Determination of total mercury in automated measuring systems, som er baseret på EN 14181 General requirements on automated measuring systems. Metoden er implementeret i DS/EN 14884 (1. udgave af 23. januar 2006) med titlen Luftundersøgelse Emissioner fra stationære kilder bestemmelse af total kviksølv: Automatisk målende systemer. Metoden kan bruges til vurdering af, om emissionsgrænseværdier i intervallet 0,03 mg/nm 3 til 0,5 mg/nm 3 er overholdt. Miljøstyrelsen konstaterer endvidere, at der i Europa er fastsat nationale krav i både Østrig og Tyskland om kontinuert måling af kviksølv på affaldsforbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg. Kontinuert måling af kviksølv har således været et krav for samtlige affaldsforbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg i Østrig siden 2002 og i Tyskland siden 2003. I EU på daværende tidspunkt var der indført kontinuert måling af kviksølv på 25 cementfabrikker. På baggrund af ovenstående svar vurderer Miljøstyrelsen, at det er relevant at vurdere muligheden for at kræve kontinuert monitering af kviksølv på Aalborg Portland. Det sker ved en gennemgang og vurdering af den allerede eksisterende røggasrensning specifikke effektivitet i forhold til kviksølv. 5.4.1 Røggasrensning i forhold til kviksølv Kviksølv indgår i cementproduktionen som en mindre bestanddel af brændsler og råmaterialer. Erfaringerne fra den tyske cementindustri er, at råmaterialer typisk bidrager med det største input af sporstoffer, da masseflowet er omkring 10 gange højere end masseflowet af brændsler. Under cementfremstillingen nedbrydes brændslerne og råmaterialerne fuldstændigt og danner reaktive cementmineraler og røggas. Flygtige komponenter opkoncentreres hovedsageligt i ovnenes filterstøv, bypass-støv eller i røggassen. Tungmetaller nedbrydes ikke i denne proces, og stofferne kan opdeles efter flygtighed som angivet nedenfor, hvor stoffer under 1 er mest flygtige, og stoffer under 4 er mindst flygtige: 1. Hg 2. Tl 3. Cd, Pb 4. As, Co, Ni, Sb, Cr, Cu, Mn, V. Stofferne bindes meget stærkt til klinkerne. Som konsekvens heraf vil særligt kviksølv (Hg) opkoncentreres i filterstøv (de finere fraktioner) og røggas. Andelen af kviksølv i røggas vil emitteres via skorstenen til atmosfæren. Ved forbrændingstemperaturer i en cementovn forefindes kviksølv primært på dampform som elementært kviksølv (Hg 0 ). Når røggassen nedkøles kan der dannes divalente forbindelser, f.eks. HgCl 2. Divalente forbindelser optages Aalborg Portland 33
relativt let i væske og på fast stof (f.eks. partikler) og kan derfor fjernes mere effektivt fra røggassen end elementært kviksølv. Dannelsen af divalente forbindelser er dels afhængig af temperaturen, og dels af sammensætningen af røggassen. Sammensætningen af røggassen er afhængig af forbrændingen, sammensætningen af brændsler og det kemiske miljø i ovnen i øvrigt. Tilstedeværelsen af klorid er f.eks. en vigtig parameter. Høje koncentrationer af klorid i brændsler og råmaterialer medfører et højere niveau af HCl i røggassen og en mere effektiv oxidation af elementært kviksølv (Hg 0 ) til divalent kviksølv (Hg(II)). Klorid er uønsket i cementproduktionen, da det kan have en negativ effekt på produktionsprocessen. Derfor søges indholdet af klorid i inputtet til cementovne generelt at holdes på et lavt niveau. Et lavt niveau af klorid i inputtet kan derfor medvirke til, at der dannes relativt mindre divalent kviksølv, og relativt mere kviksølv på dampform i ovnprocessen. Nedenstående tabel angiver et emissionsprofil fra tre forskellige typer industrier, og viser hvordan forskellige fraktioner af kviksølv fordeler sig i røggasemissionen. Fraktion af total Kulkraftværker Cementproduktion Affaldsforbrænding Hg 0 (damp) 0,5 0,8 0,2 Hg (II) 0,4 0,15 0,6 Hg (partikulær) 0,1 0,05 0,2 Tabel 5.1: Emissionsprofiler (fraktion af total) af kviksølv fra menneskeskabte kilder. Årsagen til, at fraktionen af divalent kviksølv er højere for affaldsforbrænding end for kulkraftværker og cementproduktion, kan sandsynligvis dels forklares med, at indholdet af klorid i brændsler til affaldsforbrændingsanlæg er højere end i de indfyrede materialer for de to øvrige industrier og dels at forbrændingstemperaturer i cementovne er væsentligt højere. Vurdering af rensningseffektiviteten for kviksølv foretages nedenfor: 5.4.1.1 Elektrofiltre På Aalborg Portland er der på alle ovnlinjer installeret elektrofiltre til rensning af røggassen. Elektrofiltrets primære formål er at reducere partikulært stof i røggassen, men elektrofiltrene kan også til en vis grad reducere emissionen af kviksølv til atmosfæren ved at fjerne kviksølv, der er adsorberet til partikler. Filtrenes specifikke effektivitet til at fjerne kviksølv afhænger af elektrofiltrenes evne til at fjerne små partikelstørrelser, da kviksølv primært adsorberes her til. 5.4.1.2 Røggasskrubbere Der er installeret våde røggasskrubbere på Aalborg Portlands ovne, der producerer hvid cement. Det er ovnlinjerne 73/79, 74/78 og 76. Cyklonforvarmerne på ovn 87 fungerer som semitøre skrubbere. Den eneste ovn, der ikke har rensning af sure røggasser, er ovn 85. Skrubberens primære formål er at reducere SO 2 (og andre sure gasser) fra røggassen, hvilket sker i et basisk miljø. Skrubbere reducerer endvidere røggassens indhold af partikulært stof, kviksølv og andre metaller. Referencer antyder, at våde røggasskrubbere er mere effektive end tørre røggasskrubbere til at fjerne kviksølv fra røggassen. 34 Aalborg Portland
Det må derfor antages, at den specifikke rensning af kviksølv i røggassen er relativt mest effektiv på ovnlinjerne med våde røggasskrubbere (ovnlinjerne 73/79, 74/78 og ovn 76), relativt mindre effektiv på ovn 87 med semitør røggassskrubber og relativt mindst effektiv på ovn 85, hvor der ikke sker rensning af sure røggasser. 5.4.1.3 SNCR Det primære formal med SNCR (Selective Non-Catalytic Reduction) er at reducere røggassens indhold af NOX. SNCR har kun en begrænset effekt i forhold til rensning af røggassens indhold af kviksølv. SNCR er installeret på ovn 85 og ovn 87. 5.4.2 Vurdering Hovedparten af kviksølv, der emitteres fra cementproduktionen, vurderes at ske på dampform, og det må det antages, at den eksisterende røggasrensning, der primært renser partikulært materiale i røggassen, ikke er selektiv i forhold til rensning af kviksølv. Forhold som røggassens temperatur har dog stor indflydelse på hvor stor en del af kviksølv, der adsorberes på partikler: Jo lavere temperaturen er i røggassen, jo større andel af kviksølv vil adsorberes til partikler. Miljøstyrelsen vurderer, at der er flere forhold der taler for, at der etableres kontinuert måling af kviksølv. Blandt andet kan nævnes kviksølvs kemiske egenskaber i form af flygtighed; der er ingen specifik røggasrensning i forhold til kviksølv, f.eks. med aktivt kul; men også den øgede mulighed for anvendelse af alternative brændsler og råvarer kan give en større variation af indholdet af sporstoffer i forhold til de mere konventionelle brændsler. Miljøstyrelsen konstaterer endvidere, at der ikke er nogen tekniske restriktioner, der hindrer, at der indføres kontinuert monitering af kviksølv på affaldsforbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder cementproduktion. Det er i øvrigt formuleret i IE-direktivets artikel 48 pkt. 5, at Så snart brugbar måleteknik forefindes i Unionen, fastsætter Kommissionen, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 og med forbehold af betingelserne i artikel 77 og 78, fra hvilket tidspunkt der skal foretages kontinuerlige målinger af emissioner af tungmetaller, dioxiner og furaner til luften. Miljøstyrelsen har i påbudsvarslet angivet, at der skal indføres kontinuert monitering af kviksølv på alle Aalborg Portlands ovnlinjer. Aalborg Portland har ønsket, at der for de hvide ovne (ovn 73/79, ovn 74/78 og ovn 76) som hidtil foretages præstationskontrol i forhold til kviksølv, da der på disse ovne er installeret vådskrubbere, der renser røggassen for kviksølv. Miljøstyrelsen har på den baggrund vurderet at kunne imødekomme virksomhedens ønske. Kravet om kontinuert måling af kviksølv fastholdes derfor alene på ovn 85 og ovn 87, hvor der ikke som på de hvide ovne sker en specifik rensning for kviksølv. Derfor er der stillet krav om kontinuert måling af kviksølv og ændrede emissionsgrænser i vilkår A4 og vilkår A6. Forbrændingsbekendtgørelsen angiver en grænseværdi for kviksølv på 0,05 mg/nm 3 som døgnmiddelværdi ved kontinuert måling. BREF for cement angiver, at emissionsgrænseværdien (BAT-AEL) for kviksølv er < 0,05 mg/nm 3 som gennemsnit over måleperioden. BAT-AEL for kontinuert måling af kviksølv på Aalborg Portland 35
forbrændingsanlæg er til sammenligning 0,001-0,02 mg/nm 3 som døgnmiddelværdi (total kviksølv, udtrykt som Hg). Kviksølv måles på Aalborg Portland pt. som præstationskontroller som timemiddel (gennemsnit af 3 målinger), med en grænseværdi på 0,05 mg/nm 3. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er relevant at fastsætte en emissionsgrænseværdi for kviksølv på mindre end døgnmiddel, for ovn 85 og ovn 87, hvor parametre måles kontinuert: Den forventede ensartede kvalitet af råmaterialer og brændsler, der er en forudsætning for en ensartet produktkvalitet af cementen, medfører, at det ikke er relevant at fastsætte krav om grænseværdier på mindre end døgnmiddel. Der fastsættes derfor kun en døgnmiddelgrænseværdi for kviksølv, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse forbrændingsbekendtgørelsen og BREF-CLM for de øvrige parametre, der måles kontinuert. Analysemetoden for kontinuert måling af kviksølv på ovn 85 og ovn 87 ændres fra præstationskontrol til kontinuert kontrol. Derfor ændres kontrolmetoden for kviksølv for ovn 85 og ovn 87 i vilkår C24 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 fra præstationskontrol til døgnmiddel, AMS/kontinuert og analysemetode DS/EN 14884:2005 og DS/EN 14181, jf. vilkår A6. Analysemetoden kan anvendes til vurdering af, om emissionsgrænseværdier i intervallet 0,03 mg/nm 3 til 0,5 mg/nm 3 er overholdt. Miljøstyrelsen vurderer, at der ved implementering af kontinuert måling af kviksølv skal fastsættes en døgnmiddel-emissionsgrænseværdi på < 0,05 mg/nm 3, da virksomheden i dag kan overholde denne værdi som timemiddelværdi, og desuden fordi BAT foreskriver en emissionsgrænseværdi på < 0,05 mg/nm 3. Miljøstyrelsen har derfor fastsat en emissionsgrænseværdi på 0,03 mg/nm 3 for ovn 85 og ovn 87 (døgnmiddel, kontinuert måling), svarende til den nedre værdi i det interval, der i analysemetoden angives at kunne kontrolleres med kontinuert måling. Det bemærkes, at værdien er højere end den øvre værdi for BAT-AEL for forbrændingsanlæg på 0,02 mg/nm 3. Miljøstyrelsen vil afvente den endelige implementering af BAT konklusionerne før emissionsgrænseværdien eventuelt tages op til fornyet revurdering i forhold til BAT-AEL. Emissionsgrænseværdien for kviksølv i vilkår C10 i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 ændres derfor fra 0,05 mg/nm 3 (reelt målt som timemiddelværdi ved præstationskontrol) til 0,03 mg/nm 3 (målt som døgnmiddelværdi med kontinuert målende systemer), jf. vilkår A4. Tilsvarende ændres kravene til straksindberetning til tilsynsmyndigheden, hvis der sker overskridelse af emissionsgrænseværdien for kviksølv, så der gælder de samme krav for de nye kviksølvmålere som for øvrige parametre, der måles kontinuert. Det vil sige, at der skal ske straksindberetning senest den førstkommende hverdag kl. 16 med angivelse af ovnlinje, dato, døgnmiddelværdi, årsag samt tiltag for akut afhjælpning. Ligeledes skal der sammen med månedsredegørelse fremsendes redegørelse for tiltag for forebyggelse af lignende overskridelser fremover. Jf. vilkår A7. Miljøstyrelsen har vurderet, at vilkår A4, A6 og A7 vedrørende kviksølv skal træde i kraft 1. juni 2014. 36 Aalborg Portland
5.5 Forholdet til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav m.m. Miljøstyrelsen vurderer, at der med de gældende krav til emissionsgrænseværdier og krav til udsivning fra depoter/oplag af filler er tale om vilkår, som skal medvirke til at sikre, at der ikke sker en uacceptabel forøgelse af udledningen til de berørte vandområder. I henhold til bekendtgørelse nr. 1022 13, stk. 1, skal udledning af forurenende stoffer begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. Miljøstyrelsen vurderer. at anlægget som helhed i vid udstrækning lever op til kravene til BAT. Miljøstyrelsen vurderer løbende, typisk ved revision af miljøgodkendelserne, om anlæg opfylder kravene til BAT med henblik på, at anlæggene i relevant omfang kan leve op til kravene i BAT. Aalborg Portland har i VVM redegørelsen redegjort for betydningen af depositionerne af kviksølv og cadmium fra virksomhedens luftemission i forhold til vandkvaliteten i Limfjorden. De beregnede depositioner for Hg og Cd er omregnet til en fortynding i en gennemsnitlig vanddybde på 1 meter og er beregnet i en afstand af 500 m fra Aalborg Portland (afstanden til Limfjorden). Ved større vanddybder vil fortyndingen blive endnu større. Beregningerne er ligeledes foretaget uden, at der er taget hensyn til vandudskiftning i området. Tabel 5.2: Årlig fortynding af tungmetaller i Limfjorden estimeret ud fra modelberegning af depositiornene samt ud fra en forudsætning om, at der er en gennemsnitlig vanddybde på 1 meter ( 12 udgøres af følgende tungmetaller: Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V). (tabel kopieret fra VVM redegørelsens tabel 5.3-6). Vandkvaliteten i de åbne vande bliver reguleret i henhold til bekendtgørelse nr. 1022 af 25/08/2010 om "kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet". I bekendtgørelsen er anført krav til indholdet af kviksølv (Hg) og cadmium (Cd). Kravet er i henhold til bilag 3 (forurenende stoffer med EU - miljøkvalitetskrav for overfladevand) maksimalt 0,05 µg/l for kviksølv og 0,08 µg/l for cadmium. For cadmium er der taget udgangspunkt i vandkvalitetskriteriet for ferskvand, som er lavere end vandkvalitetskriteriet for marine områder. Der er dermed udtryk for en konservativ vurdering i forhold til cadmium. Som det fremgår af ovenstående tabel udgør depositionen fra Aalborg Portland i dag under 1 % af kvalitetskravet til kviksølv og ligeledes under 1 % af kvalitetskravet til cadmium. Projektet med etablering af en ny ovnlinje, som vurderet i VVM redegørelsen, vil ikke medføre en forøgelse af koncentrationen af disse to tungmetaller i vandet som følge af depositionen, hvorfor hverken den nuværende belastning eller belastningen efter udvidelsen vil påvirke kvaliteten af Limfjorden. Dette skyldes, at emissionen af røggas fra en ny ovnlinje med en høj skorsten kun giver marginal påvirkning af Aalborg Portland 37
Limfjorden. Etablering af en ny ovnlinje er dog ikke omfattet af denne godkendelse. Af de stoffer, der findes miljøkvalitetskrav for, er kviksølv det stof, der har det laveste miljøkvalitetskrav. Miljøstyrelsen vurderer, at den påvirkning, der sker fra de øvrige stoffer i 12 isoleret set er mindre, end påvirkningen fra kviksølv, dvs. < 1 %. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at beregningsmetoden er så konservativ, at den reelle påvirkning af koncentrationen i Limfjorden er mindre end koncentrationerne angivet i ovenstående tabel. F.eks. regnes der her ikke med en vandudskiftning i Limfjorden. I tilsvarende beregninger, hvor der regnes med vandudskiftning, har Aalborg Portland tidligere beregnet, at en koncentrationsforøgelse af 12 (metaller) i Limfjorden fra virksomhedens luftemissioner er i størrelsesordenen en faktor 10.000 mindre end de her beregnede. På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er nogen påvirkning af vandkvaliteten i Limfjorden som følge af luftemissioner fra virksomheden. For de øvrige naturområder, hvor der sker en våddeposition (område 7, 8 og Nibe Bredning), er der tale om depositioner på et niveau under den deposition, der sker i Limfjorden. Med udgangspunkt i at de konservative forudsætninger for beregningen af depositionen i Limfjorden også gælder for beregningen af våddepositionen for disse tre øvrige naturområder, vurderer Miljøstyrelsen, at depositionen af tungmetaller ikke medfører nogen påvirkning af vandkvaliteten i område 7, 8 og Nibe Bredning som følge af luftemissioner fra virksomheden. Det bemærkes, at miljøkvalitetskravene for ferskvand for de 12 tungmetaller generelt er højere eller på niveau med miljøkvalitetskriterierne for marine områder. Der sker ikke udledning af processpildevand. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundet anledning til at stille vilkår til udledning af spildevand, ud over de krav, der allerede er fastsat i miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009. Miljøstyrelsen har valgt at fastsætte krav om en maksimal, årlig deposition af forurenende stoffer fra det nuværende ovnanlæg, baseret på de mængder, der er vurderet i VVM redegørelsens kapitel 5, jf. vilkår A8. Naturstyrelsen har vurderet, at den maksimale deposition af kvælstof og tungmetaller for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er meget lav og at området er sikret mod påvirkning via kravet til deposition i Natura 2000-område nr. 218 Hammer Bakker, østlige del og Natura 2000-område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Naturstyrelsen har derfor valgt ikke at fastsætte retningslinjer i kommuneplantillæget for depositionen af tungmetaller og kvælstof i Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. På baggrund af Naturstyrelsens vurdering, har Miljøstyrelsen derfor ikke fundet anledning til at fastsætte vilkår for deposition i Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Miljøstyrelsen har fastsat depositioner svarende til før udvidelsen, dvs. svarende til det eksisterende anlæg. Det skyldes, at der ikke er ansøgt om og godkendt øgede mængder alternative produkter og en ny ovn. Depositionerne skal efter Miljøstyrelsens vurdering derfor fastsættes på baggrund af de emissioner, der pt. kan forventes fra det eksisterende, miljøgodkendte anlæg. Samtidig fastsættes der i vilkår A9 krav om, at den årlige deposition skal eftervises hvis kildestyrkerne, 38 Aalborg Portland
der ligger til grund for depositionsberegningerne i VVM redegørelsen, er overskredet. Depositionsberegningerne baseres på virksomhedens årlige emission af forurenende stoffer og depositionsberegningerne skal ske efter samme princip og metode, der er anvendt ved beregning af depositionen i VVM redegørelsen (depositionsberegninger vedlagt som Bilag 7:). I depositionsberegningerne er kvælstofdepositionen beregnet som summen af NH 3, NO og NO 2, hvor NO X udgøres af summen af NO og NO 2. Der er i depositionsberegningerne regnet med, at halvdelen af NO X udgøres af NO 2. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at der er tvivl om denne fordeling mellem NO og NO 2. Ud fra en konservativ betragtning kan det således antages, at hele NO X - emissionen udgøres af NO 2, da der sker en hurtig oxidation af NO til NO 2 og da depositionshastigheden for NO 2 er højere end for NO. For at sikre, at den årlige deposition, jf. vilkår A8, ikke overskrides, har Miljøstyrelsen stillet vilkår om, at Aalborg Portland skal føre en løbende kontrol med emissionerne fra virksomheden, jf. vilkår A5. Aalborg Portland 39
6. Forholdet til loven 6.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i Bilag 6:. 6.1.1 Afgørelsen 6.1.1.1 Miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse og revurdering af 18. december 2009 med senere ændringer og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelser overholdes. En tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af denne lov, bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 år på hinanden følgende år, jf. dog stk. 2 78b i miljøbeskyttelsesloven. 6.1.1.2 Påbud Ændring af vilkår som følge af påbud meddeles i henhold til 41, stk. 1, jf. 41b, og 72, stk. 3. Den samlede afgørelse omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af miljøbeskyttelsesloven. 6.1.2 Listepunkt Hovedaktiviteten er cementproduktion. Virksomheden er således omfattet af listepunkt B101, (i) (s). Den godkendte biaktivitet (medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85) er omfattet af listepunkt K 206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 K 215 nævnte anlæg. 6.1.3 Revurdering Miljøgodkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser skal revurderes regelmæssigt. Retsbeskyttelsen af miljøgodkendelsen til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85 udløber den [dato = 4 år efter afgørelsens dato]. Godkendelsen vil blive revideret senest sammen med revision af virksomhedens hovedgodkendelse, dvs. senest den 18. december 2019. 6.1.4 Risikobekendtgørelsen Det godkendte anlæg er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 40 Aalborg Portland
6.1.5 VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Der er udarbejdet en VVM redegørelse og der henvises til VVM redegørelsen for nærmere detaljer. Nærværende afgørelse indgår som et bilag til VVM redegørelsen. Miljøgodkendelsen efter 33 i lov om miljøbeskyttelse erstatter VVM-tilladelsen for så vidt angår den del af det anmeldte anlæg, som nærværende godkendelse regulerer, jf. VVM-bekendtgørelsens 9, stk. 3. 6.1.6 Habitatdirektivet Virksomheden ligger 8 km fra henholdsvis Hammer Bakker og Nibe Bredning, der er Natura 2000 områder, og er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der henvises til afsnit [indsæt henvisning] i VVM redegørelsen. 6.2 Øvrige afgørelser Foruden denne afgørelse gælder følgende afgørelser: 18. december 2009: Miljøgodkendelse og revurdering af tidligere miljøgodkendelser, 7. april 2010: Miljøgodkendelse til ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel og 9. november 2010: Miljøgodkendelse til anvendelse af dækchips som brændsel i ovn 87 [Dato indsættes efterfølgende]: Miljøgodkendelse til efterbehandling af kridtgrav ved nyttiggørelse af microfiller. 6.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. 6.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne afgørelse vil blive annonceret den [dato indsættes] på www.mst.dk, hvor afgørelsen også kan ses. 6.4.1 Afgørelsen Miljøgodkendelsen og påbuddet efter 41 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Påbuddet efter 72 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af virksomheden, kommunalbestyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den Aalborg Portland 41
[dato=4 uger fra annonceringstidspunktet] inden kl. 16.00. Miljøstyrelsen Aarhus videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. 6.4.2 Betingelser, mens en klage behandles 6.4.2.1 Miljøgodkendelse Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. 6.4.2.2 Påbud En klage over påbuddene har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 6.4.2.3 Søgsmål Et eventuelt søgsmål om afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 6.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen [Her anføres hvem der har modtaget kopi af afgørelsen]. 42 Aalborg Portland
Bilag 1: Ansøgning om vilkårsændring Vedhæftet som særskilt fil [Bilag 1 ansøgning om vilkårsændring for alternative brændsler og råmaterialer.pdf]. Aalborg Portland 43
Bilag 2: Liste over sagens akter Nærværende godkendelse er bilag til VVM-redegørelse [dato indsættes]. Der henvises derfor generelt til dette dokument. Endvidere henvises til Aalborg Portlands gældende miljøgodkendelsergodkendelser: 18. december 2009: Miljøgodkendelse og revurdering af tidligere miljøgodkendelser, 7. april 2010: Miljøgodkendelse til ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel og 9. november 2010: Miljøgodkendelse til anvendelse af dækhcips som brændsel i ovn 87 Ved sagens behandling er følgende sagsakter oprettet på sag nr. MST-1270-00657: MST-1270-00657 Akt nr. Emne Dato 387768 Ansøgning om miljøgodkendelse 14.11.2011 389802 Svar fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium 08.12.2011 om automatisk kontinuerte målesystemer 398227 Annoncering af modtaget ansøgning udelades 26.03.2012 398229 Høring af Aalborg Kommune i forbindelse med 26.03.2012 ansøgning om miljøgodkendelse 398956 Varsel af påbud 04.04.2012 400054 Virksomhedens forslag til analysehyppighed af 20.04.2012 alternative brændsler og råmaterialer 400083 Tillæg til ansøgning: Medforbrænding ønskes på ovn 85 23.04.2012 44 Aalborg Portland
Bilag 3: Liste over alternative produkter (brændsler og råvarer) Aalborg Portland 45
Liste omfattende ikke-farligt affald: Navn Godkendt/accept dato Aluminiumsilikat Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Askeudtræk Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Afsvovlingsgips Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Brændbart affald Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Flyveaske Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Glycerin Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Kisaske (produkt) Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Kød- og benmel incl. SRM Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Oxiton/Serox Omfattet af revurdering af 18. december 2009 EAK/ISAG kode/produkt oplyst af Aalborg Portland Placering af oplag Oplagets størrelse Håndtering af produktet Anvendelsessted Udløbsfrist for anvendelse 06120200 Silo 881 1800 m 3 Lukket system Ovn 73/79, 74/78 og 76. Tilsættes med slammet 10010100 Silo ved flyveaskebygning. Silo ved calcinator, ovn 87. 10010500 Gipsplads ved folaxelfilter og anhydritpladsen Ikke farligt affald Oplagspladser ved CemMiljø Ca. 100 m 3 500 m 3 Blæses på silo og doseres via lukkede systemer Ovn 87, tilsættes som råmateriale via B-siden i calcinator Max. 11.000 ton Transportbånd Ovn 87, tertiærluftrør. Ovn 85, med slammet. Cementmøller. Ca. 10.000 m 2 Doseres via CemMiljøanlægget Ovn 87, calcinator 10010200 Planlager ved havnen. Silo 25, 26, 993, 994 og 799, 07019900 Tank ved folaxkøler. Havnen: 50.000 m 3 Silo 25: 24.000 m 3 Silo 26: 24.000 m 3 Silo 993: 1.520 m 3 Silo 994: 1.520 m 3 Silo 799: 2.180 m 3 Lukket system Ovn 87, tilsættes som råmateriale. Ovn 85, tilsættes som råmateriale 200 m 3 Lukket system Ovn 87, hovedbrænder Produkt Kisaskepladsen, Kisaskesiloer ved slemmeriet. 02010200 Siloer ved ovn 85/87 (552.500) og kulmølle 7 (551.100) 10031000 Oplagsplads ved havnen og påslag bag slemmeriet. 30.000 t Slemmes ved kisaskeanlægget, og pumpes videre her fra Silo ovn 85/87: 500 m 3 Silo kulmølle 7: 500 m 3 Blæses på siloer og her fra i lukkede systemer. 9.000 t Transporteres med dumpers Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 85, tilsættes som råmateriale Ovn 87, hovedbrænder. Ovn 73/79, hovedbrænder. Ovn 74/78, hovedbrænder. Ovn 87, tilsættes som råmateriale. Ovn 85, tilsættes
Papirslam Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Prayspar Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Renset sand (vasket) Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Slagger Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Spar fra Spanien (produkt) Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Spar (produkt) Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Sandblæsningssand Omfattet af Spildevandsslam (tørret) revurdering af 18. december 2009 Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Støberisand Omfattet af revurdering af 18. december 2009 03030600 Befæstet plads ved slemmeri. 2.200 t Transporteres med dumpers og tilsættes via dråbebånd til calcinator 07069900 Skråladen 4.000 t Transporteres med dumpers til Skråladen 71.00 (ISAG-kode) Befæstet plads ved slemmeri. 10019900 I Kridtgraven som bærelag for dybdegraverens skinner Produkt Travellinghal ved ovn 74 Produkt Sparplads ved ovn 87 12020100 Befæstet plads ved sandlager som råmateriale Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 87, tilsættes som råmateriale 1.000 t Formales i slemmeri Ovn 87, tilsættes som råmateriale. Ovn 85, tilsættes som råmateriale. 10.000 tons årligt som bærelag Udjævnes med dozer i Kridtgraven 2.500 t Dumpers og gummiged 1.500 t Dumpers og gummiged 250 t Formales i slemmeriet 19080500 Silo ved calcinator 500 m 3 Blæses på silo og doseres via lukkede systemer 10090100 Befæstet plads ved sandlager Medgraves kridt til grå slemmeri for anvendelse i ovn 87 og ovn 85. Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 87, tilsættes som råmateriale. Ovn 85, tilsættes som råmateriale. Ovn 87, calcinator 250 t Formales i slemmeri Ovn 87, tilsættes med slammet. Ovn 85, tilsættes med slammet Dækchips 19. november 2010 1. november 2014 Aalborg Portland 47
Liste omfattende farligt affald: Navn Godkendt/accept dato EAK/ISAG kode/produkt oplyst af Aalborg Portland Mængde anvendt i 2008 (ton) Placering af oplag Bitumen Omfattet af revurdering af 18. december 2009 Spildolie Omfattet af revurdering af 18. december 2009 05089900 0 Tank ved folaxelfilter (anvendes pt. til glycerin) (regenereret olie) 0 Havnen: Tank 3 og 4 Fabrik: Dagtanke Note 1 Kravspecifikationer til modtagelse af bitumen: Parameter Typisk niveau Kravspecifikation min Max Brændværdi, kcal/kg 9.100 8.500 10.000 Aske, % 8,2 Svovl, % Chlor, % 0,39 0,5 PAH (sum af 16), ppm 5 100 Kviksølv, ppm < 0,5 1 Cadmium, ppm 15 25 Chrom, ppm 58 800 Kobber, ppm 231 Bly, ppm 693 800 Nikkel, ppm 33 800 Zink, ppm 3863 Vanadium, ppm 46 Cobolt, ppm 30 800 Mangan, ppm 36 Arsen, ppm 30 800 Thallium, ppm < 20 1 Beryllium, ppm < 2 Tin, ppm 43 Barium, ppm 140 Antimon, ppm 6 Selen, ppm < 3 48 Aalborg Portland Oplagets størrelse Håndtering af produktet 200 m 3 Lukket system Ovn 87, hovedbrænder Anvendelsessted Laveste og højeste brændværdi og maksimalt indhold af forurenende stoffer Se note 1 Tank 3: 10.500 m 3 Tank 4: 10.500 m 3 Dagtanke: 2*500 m 3 Pumpes i lukket system Ovn 87, hovedbrænder Se note 2 Udløbsfrist for anvendelse
Note 2 Kravspecifikationer til modtagelse af spildolie: Parameter Typisk niveau Kravspecifikation Min Max Brændværdi, kcal/kg 9.000-10.000 Min. 9.000 9.000 10.000 Aske, % Max. 1 Svovl, % Max. 1,5 Chlor, % 0,001-0,15 Max. 0,3 PAH (sum af 16), ppm Kviksølv, ppm < 1 Max. 1 Cadmium, ppm < 1 Max. 3 Chrom, ppm < 20 800 Kobber, ppm 30-100 120 Bly, ppm 10-50 250 Nikkel, ppm 5-100 800 Zink, ppm 100-650 800 Vanadium, ppm 10-40 30 Cobolt, ppm < 20 Mangan, ppm < 20 Arsen, ppm < 20 Thallium, ppm < 20 Beryllium, ppm Tin, ppm Barium, ppm Antimon, ppm Selen, ppm Aalborg Portland 49
Bilag 4: Liste over brændsler fordelt på produktionsenheder
Der må maksimalt medforbrændes nedenstående affaldsmængder og typer i de enkelte ovne: Anlæg Affaldstype Max. Indfyret mængde Ovn 87 Brændbart affald (CemMiljø) Kød- og benmel Spildevandsslam (tørret) Glycerin Dækchips 4) 35 t/h 3) (25 t/h ved enstrengsdrift) 3) Min. / Max brændværdi Max. affalds mængde Bitumen 1) 1,5 t/h 2.500 t/år Spildolie 1) 10 t/h 15.000 t/år Ovn 76 Kød- og benmel 2) 3,0 t/h 2) Ovn Kød- og benmel 2 t/h pr. ovn 2) 73/79 Ovn Kød- og benmel 2 t/h pr. ovn 2) 74/78 1) Farligt affald. 2) Omfattet af miljøgodkendelse af 7. april 2010. Retsbeskyttelsen på godkendelsen udløber den 7. april 2014. 3) Heraf må indfyring af dækchips maksimalt udgøre 2 t/h. 4) Der må maksimalt ske indfyring af 2 tons dækchips pr. time på ovn 87. Godkendelsen til anvendelse af dækchips udløber den 1. november 2014. Retsbeskyttelsen på godkendelsen udløber den 1. november 2014. Der må maksimalt indfyres 6 t/h kød- og benmel i alt i de hvide ovne (ovn 76, 73, 74, 78 og 79) 2).
Bilag 5: Kortbilag over Natura 2000-områder Natura-2000 områder i nærområdet til Aalborg Portland. A: Natura-2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. B: Natura-2000 område nr. 218 Hammer Bakker, østlige del. C: Natura-2000 område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Aalborg Portland 53