Industri Pension Ingeniør INDUSTRI: PLANTEFIRMA NEDBRÆNDTE: HVAD SKULLE MAN GØRE UDEN RTM? RTM har hjulpet Tropiske Planter ApS gennem krisen RTM SIKRER MILLIONAFTALE MED MEDIEGIGANT RTM placerer Jysk Fynske Medier hos Alm. Brand PENSION: INGENIØR: OVERBLIK: RTM STØTTER BØRNECANCERFONDEN GENNEM TEAM RYNKEBY RTM bidrager til at få knækket koden til cancer HUSK AT AFLÅSE JERES VIRKSOMHED KORREKT Det kan være problematisk ikke at have styr på aflåsningen, hvis forsikringen skal dække BRANCHENYHEDER FRA DEN FORGANGNE MÅNED KOMMENTAR: 2014 BLEV ET GODT ÅR FOR DE FLESTE PENSIONS- OPSPARERE Pensionsmægler Mogens Rosengaard giver et pensionsoverblik over 2014 er blandt de førende danske forsikringsmæglere i håndteringen af erhvervslivets forsikringer og pensionsordninger. Vi samarbejder med flere internationale forsikringsmæglere for at kunne tilbyde den bedste løsning til din virksomhed. Vi sørger dagligt for de individuelt tilpassede forsikringsløsninger, som er bydende nødvendige for at undgå faldgruber i virksomhedernes forsikringsdækninger. I Norden er RTM en del af NUB, Nordic United Brokers, bestående af NorthEdge AS i Norge, Howden AB i Sverige og Howden OY i Finland. Vi udsender RTM nyhedsbrev en gang om måneden som en del af vores service og for at give vores kunder og andre interesseret et indblik i det aktuelle forsikringsmarked. Redaktør: Simone Dahlin Layout: Simone Dahlin
Industri Plantefirma nedbrændte: Hvad skulle man gøre uden RTM? Det blev en voldsom start på året for Jan Simonsen, der nytårsmorgen måtte se sit firma Tropiske Planter ApS lager gå op i flammer. Men RTM har hjulpet ham gennem krisen. - RTM har hjulpet os med alt gennem branden. Lige fra skadesanmeldelse til hvordan man forholder sig, fortæller Jan Simonsen, ejer af Tropiske Planter ApS. Nytårsmorgen nedbrændte den næsten 600 kvm. store lagerbygning i Hammer ved Næstved, hvor Jan Simonsens firma havde lagret en masse ting, der ikke var i sæson. I bygningen var også et mindre administrationsafsnit med kontorer. Lagerbygningen blev totalt beskadiget. Der var i alt tale om en bygningsværdi for over fem millioner kroner plus løsøre. RTM har hjulpet Tropiske Planter ApS med kontakten til forsikringsselskabet, skaffet nedrivningstilladelse, lavet anmeldelse og givet overblik over mulighederne for erstatning og genopførsel. - Hvad skulle man gøre uden RTM?, siger Jan Simonsen. Og forløbet er slet ikke slut endnu, for RTM rykker løbende forsikringsselskabet for sagsbehandling. - Branden er startet i lagerområdet, men årsagen er ikke kendt. Vi har haft kontakt til politi og brandmyndigheden for at kunne få dokumenteret årsagen til branden, da dokumentationen ligger forud for forsikringsselskabets sagsbehandling, fortæller Jesper Juul Hansen, der er ingeniør i RTM. RTM sikrer millionaftale med mediegigant RTM har efter en større udbudsrunde placeret mediegiganten Jysk Fynske Medier hos forsikringsselskabet Alm. Brand. Jysk Fynske Medier, der er Danmarks tredje største bladkoncern, er fra årsskiftet og tre år frem forsikret i selskabet. Jysk Fynske Medier er en nylig sammenlægning af Syddanske Medier, Jyske Medier og Fynske Medier, og samlet dækker bladkoncernen cirka en tredjedel af alle danske husstande. Millionaftalen omfatter seks dagblade, herunder JydskeVestkysten, 46 ugeaviser og en lang række lokale radiostationer, digitale nyhedssider, trykkeri og distributionsselskaber.
Pension RTM støtter BørneCancerFonden gennem Team Rynkeby RTM har i år valgt at støtte Team Rynkeby Øresund med et sponsorat, der tilgodeser Børne- CancerFonden. RTM har gennem de senere år støttet op om kampen mod cancer dels gennem en årlig donation til Kræftens Bekæmpelse, men også gennem TV2's Knæk Cancer-uge. - I dagligdagen berører cancer-kampen RTM s pensionsafdeling, når vi rådgiver virksomheder, medarbejdere og pårørende, når denne frygtelige sygdom rammer. Derfor vil RTM gerne bidrage til at få knækket koden til den frygtelige sygdom, siger Jannik Jønsson, direktør for Pension i RTM. Hvis du vil vide mere om Team Rynkeby og BørneCancerFonden så kik på team-rynkeby.dk. Ønsker du at følge RTM's fodspor og støtte Team Rynkeby Øresund, så kontakt Jannik Jønsson på tlf. 20 99 93 17.
Ingeniør Husk at aflåse jeres virksomhed korrekt I mange virksomheder bliver der ikke taget de nødvendige forholdsregler, når det gælder aflåsning og sikring. Men det kan være problematisk ikke at have styr på aflåsningen, hvis forsikringen skal dække. Det er vigtigt, at man sørger for, at virksomheden er aflåst efter de gældende regler, fortæller Jesper Juul Hansen, der er ingeniør i RTM. Men det er dog ikke alle virksomheder, der følger det råd. Ifølge ingeniøren er det ofte portene, den er gal med. - Mange glemmer at låse deres porte med en godkendt låseenhed. Vi ser tit porte, der ikke er forsvarligt lukkede, og derfor anbefaler vi, at man låser dem med enten låsebeslag med indbygget nøgle eller godkendt hængelås i glideskinnen. Det er ikke tilstrækkeligt at bruge en rigel uden lås, fortæller Jesper Juul Hansen. Sikring er generelt opdelt i seks niveauer med forskellige krav til mekanisk og elektronisk sikring. - Det er forsikringsselskabet, der afgør, hvilket niveau man ligger i, og derudover kan der være nogle skærpede krav til aflåsning og sikring i forsikringspolicen, forklarer Jesper Juul Hansen og siger, at man altid kan kontakte RTM, hvis man er i tvivl om aflåsning og sikring. Sikringsniveauer Der er i alt seks sikringsniveauer, og hvert niveau beskriver nøje hvilke krav, der er til låse, forstærkninger af bygningsdele, gitre, elektronisk alarmovervågning m.v. Sikringsniveau 10 er det laveste niveau, og sikringsniveau 60 er det højeste. Se mere her: http://www.forsikringogpension.dk/virksomheder/fpsikring/tyveri/sikringsnive auer_og_varegrupper/sider/sikringsniveauer_og_varegrupper.aspx Kilde: Forsikring & Pension
Hurtigt nyhedsoverblik Ansat snød: Spillede 13 millioner kroner væk Kontorassistenten Rikke Line Pedersen har gennem to år snydt forsikringsselskabet Tryg for 13 mio. kr. ved at overføre penge til sine egne konti og derefter spille for pengene over internettet. Mandag den 26. januar blev Rikke Line Pedersen idømt et halvt års ubetinget fængsel af Retten i Glostrup. Udover fængselsdommen er Rikke Line Pedersen også blevet dømt til at betale de 13 mio. kr. tilbage til Tryg. Kommunikationschef i Tryg, Kasper Riis, siger til Ekstra Bladet, at de på baggrund af sagen har ændret nogle retningslinjer og strammet kontrolfunktioner, men at de har fuld tillid til deres betroede medarbejdere. Kilde: Ekstra Bladet Frivillige skal kunne forsikres af kommuner Det er ulovligt for kommuner at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige medarbejdere, men det vil økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) nu gøre op med ifølge Jyllands-Posten. Ministeren tilføjer, at denne ændring er en del af regeringens fokus på at styrke rammerne for frivilligt arbejde i Danmark. Denne afgørelse bygger på et konkret spørgsmål fra Holbæk, Høje Taastrup og Skanderborg kommuner, hvor svaret er, at de frivillige kun er dækket af deres egen forsikring. Statsforvaltningen slår i denne forbindelse fast, at de frivillige er dårligt stillet med deres egne forsikringer. Kilde: Jyllands-Posten Så dyre var de største storme De fire dyreste storme eller orkaner, som har ramt Danmark i de seneste 50 år, har tilsammen kostet forsikringsselskaberne næsten 21,5 mia. kr. Ifølge en ny analyse af data fra Forsikring & Pension har tre af de fire dyreste storme fundet sted indenfor de seneste ti år. Skaderne fra stormfloden, som kom i kølvandet på stormen Bodil, er ikke talt med i denne opgørelse. Kilde: Århus Stiftstidende
Kommentar 2014 blev et godt år for de fleste pensions-opsparere Af: Mogens Rosengaard, salgschef og pensionsmægler i RTM Finansmarkederne udviklede sig også i 2014 gunstigt, og det har givet gode pensionsafkast. Især blev afkastene i de såkaldte markedsrentebaserede ordninger gode. Vi kan dog kikke ind over et felt af pensionsselskaber, hvor der igen er stor forskel mellem de bedste og de mindre gode endog ses betydelige forskelle. Dem som har de gamle pensionsordninger med ydelsesgaranti (gennemsnits-renteopsparing) fik dog for de fleste selskabers vedkommende også i 2014 en lav kontorente, men også på kontorente er der stor forskel mellem pensionsselskaberne. Vi kender ikke alle pensionsselskabers afkast og afkastene i de respektive rentegrupper endnu, men vi har en forventning om, at de fleste pensionsselskaber trods disse pensionsprodukters snævre investeringsrammer har opnået et bedre afkast, end den kontorente kunderne har fået tilskrevet. Betydningen er, at pensionsselskaberne har fået konsolideret deres bonusreserver, men vi har dog ikke af den grund en forventning til, at der vil ske en nævneværdig ændring af de fremtidige kontorenter for denne type opsparing. En mindre del af de pensionsopsparer som har disse ydelsesgarantiordninger fik i 2014 et særligt tilbud om udlodning af et såkaldt overførselstillæg ved skifte til de bedre og mere moderne livscyklus baserede opsparingsordninger. Hos RTM hilser vi disse tilbud meget velkomne, og vi forventer, at der i 2015 vil komme en øget aktivitet og flere målrettede tilbud til de kunder, som fortsat har disse med tiden forældede ydelsesgarantiordninger. Hos RTM hilser vi som skrevet denne aktivitet velkommen, og vi håber, at alle pensionsselskaber i løbet af 2015 får givet deres kunder disse tilbud eller i det mindste giver en præcis udmelding til kunderne om selskabets forventninger til disse eventuelle overførselstillæg. De kunder, som har disse ydelsesgarantiordninger, er p.t. i et uheldigt dilemma, idet de med stor fordel nu og her skal flytte til markedsrente, men modsætningsvis kan risikere at miste et potentielt overførselstillæg, hvis pågældende pensionsselskab senere måtte komme med et sådan tilbud om overførselstillæg. Afkastene i 2014 på de markedsrentebaserede pensionsprodukter afhænger selvfølgelig af blandt andet alder og investeringshorisont, men spænder typisk fra et afkast fra niveau 5 % til helt op til niveau 15 %. Som skrevet indledningsvis, så var der også i 2014 stor forskel på de respektive pensionsselskabers evne til at præstere gode afkast.
Forskelle som faktisk er ret betydelige, og som betyder, at to kunder med ens opsparing og alder godt kan opleve en forskel på mere end 5 % i årligt afkast. Og det betyder noget, om man har valgt den rigtige pensionsleverandør. Mange kunder har i dag en betydelig opsparing, og vi ser kunder på 50 år, som har 1.000.000 kroner eller mere i opsparing! Her betyder 5 % mere eller mindre i rente altså en reel forskel i opsparingen på 50.000 kroner. I de markedsbaserede ordninger er der ingen reserver, som senere kan kompensere for det mindre afkast så i princippet er forskellen i afkast direkte synlig på opsparingen nu og her, og ikke mindst i pengepungen den dag du skal have pensionen udbetalt. RTM hjælper dig gerne med at analysere, om du har fået det bedst mulige afkast de seneste år, og hvordan din nuværende pensionsleverandør har klaret sig i dette kapløb.