Grønlandsudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 41 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 28. februar 2011 J.nr.: 323-0001 Indberetning februar 2011 Politiske forhold. Dom i Puisi-sagen Kaldet én af det sidste årtis mest spektakulære retssager, Puisi-sagen omhandler et kuldsejlet sælpølse-projekt, der kostede det daværende Hjemmestyre ca. 22 millioner kr. Med sagen søger Selvstyret dette beløb dækket af Puisi A/S direktion og skiftende bestyrelsen, der blandt andet omfatter Lars Emil Johansen og Jess G. Berthelsen. Den 3. februar 2011 afsagde Grønlands Landsret dom i sagen (sagl. nr. 459/03 og sagl. nr. 460/03), hvor samtlige sagsøgte (i alt 21, hvoraf der er gengangere i de to sager) blev frikendt. Naalakkersuisut besluttede ved møde af den 24. februar 2011 at anke dommen i Puisisagen. Naalakkersuisut udtaler i sin pressemeddelelse af den 25. februar 2011: Naalakkersuisut kan ikke stille sig tilfreds med dommens meget kortfattede juridiske argumentation ej heller, at dommen blev afgivet som én samlet dom trods at der var tale om to retssager. Derfor mener Naalakkersuisut, at dommen mangler en fuldstændig sagsfremstilling, da dommen heller ikke forholder sig til at der reelt var tale om to forskellige juridiske problemstillinger. Derudover forholder dommen sig heller ikke til driften af Puisi-selskabet efter at det er gået op det daværende bestyrelse og direktion, at projektet ikke første til noget. Formodede CIA fangetransporter i grønlandsk luftrum I forlængelse af Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleists orienteringsrejse til Danmark, hvor han blandt andet holdt møde med Statsministeren og Udenrigsministeren, opfordrer Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg til, at der iværksættes en uvildig undersøgelse af de formodede CIA fangetransportflyvninger i grønlandsk luftrum, oplyser KNR.gl. Udvalget ønsker belyst, om Igaliku og Itilleq aftalerne er blevet overtrådt, og om den danske regering har haft særaftaler med USA i forbindelse med de formodede Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap Aqqutaa 3 Postboks 1030 3900 Nuuk Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Telefon: (+299) 32 10 01 Telefax: (+299) 32 41 71 E-mail: riomgr@gl.stm.dk www.rigsombudsmanden.gl
2 flyvninger. Udvalget ønsker samtidig oplyst, hvilke tiltag Naalakkersuisut vil gøre for at sikre grønlandsk indflydelse fremover. Partiet Atassuts formand Gerhardt Petersen meddeler efterfølgende til KNR.gl, at partiet vil rette henvendelse til sine politiske samarbejdspartnere i Danmark, regeringspartierne Venstre og De Konservative, og opfordre dem til at foretage en grundig og uvildig undersøgelse af de formodede fangetransporter. Naalakkersuisut har indgået indkøbsaftaler med islandske flyselskaber I forlængelse af januar måneds indberetning om de indgåede indkøbsaftale med islandske flyselskaber kan det meddeles, at kritikken af aftalerne samt Medlem af Naalakkersuisut for Finanser Palle Christiansen fortsætter. Inatsisartuts finansudvalget har haft indkaldt Palle Christiansen og Medlem af Naalakkersuisut for Bolig og Infrastruktur Jens B. Frederiksen til samråd, hvorefter udvalget udtrykker kritik af grundlaget for indgåelse af indkøbsaftalerne. Udvalget finder således, at aftalerne bør anskues i et bredere samfundsperspektiv end blot som isolerede indkøbsaftaler, forklarer finansudvalget til AG.gl. The Arctic Health Declaration De arktiske sundhedsministre tager de første skridt mod et tættere samarbejde på sundhedsområdet ved det første arktiske sundhedsministermøde, hvor blandt andet Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder og Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain deltog. Mødet blev afsluttet med underskrivelsen af The Arctic Health Declaration, som udtrykker de arktiske landes enighed om, at landene med fordel kan udveksle best practice og at forskning i sundhedsfremme og forebyggelse i højere grad skal have fokus på de oprindelige befolkninger i arktis. Deklarationen findes i sin helhed på www.nanoq.gl Foto: sermitsiaq.gl.
3 Ny formand for Tilsynsrådet for de Grønlandske Kommuner Den 42-årige dommer ved Retten i Grønland Thomas Trier Hansen er den 22. februar 2011 blevet udpeget til formand for kommunernes tilsynsråd. Tidligere var formanden for Naalakkersuisut født formand for tilsynsrådet, men med den nye kommunale styrelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2011, udpeges formanden for tilsynsrådet af Landsdommeren i Grønland med henblik på at sikre en formand uafhængig af det administrative og politiske system i Grønlands Selvstyre og derved sikre objektivitet til tilsynsrådets virke. Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet På baggrund af Naalakkersuisuts ønske om fortsat udvikling og kvalificering af døgninstitutionsområdet for børn og unge og døgninstitutionsområdet for handicappede, har Naalakkersuisut bestilt en uvildig analyse og evaluering af området ved Deloitte. Rapportens konklusioner peger på en handlemuligheder og anbefaler, der alle kan styrke døgninstitutionsområdet, indgå som væsentligt bidrag til det igangsatte arbejde med tværsektorielle og langsigtede strategi på børne- og ungeområdet og give et solidt afsæt for politiske prioriteringer og beslutninger. Anbefalingerne er inddelt i følgende emner: døgninstitutionernes struktur i fremtiden, anbringelser i Danmark, opkvalificering af personalet, rekruttering og fastholdelse, myndighedsfunktion og økonomistyring. Stigende sociale udgifter i Grønland Grønlands Statistik oplyser, at de indkomsterstattende ydelser (offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse, barselsdagpenge samt førtids- og alderspension) stiger. Det gælder særligt alderspensionen, som er vokset med ca. 17,1 % siden 2007. I 2007 blev alderspensionisternes grundbeløb forhøjet, ligesom det blev besluttet fremover årligt at regulere ydelsen efter forbrugerprisindekset. Antallet af alderspensionister er siden 2007 faldet med knap 1,7 %, hvilket skyldes, at pensionsalderen fra 2009 er øget fra 63 til 64 år. Den grønlandske præst i Danmark I længere tid har der været diskussion om den grønlandske præst i Danmark og dennes virke, navnlig grundet præstens servicering af de grønlændere, der opholder sig frivilligt i Danmark. Biskop Sofie Petersen har udstedt et cirkulære om præstens arbejde, hvor det specificeres, at præsten i Danmark skal varetage kirkelige opgaver for de grønlændere, der opholder sig ufrivilligt i Danmark, herunder patienter ved sygehusene, anstaltsanbragte samt psykiatrisk anbragte. Endvidere nævner biskoppen over for KNR.gl, at en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet er gået i gang med at kigge på mulighederne for en bedre kirkelig betjening af de grønlændere og færinger, som opholder sig frivilligt i Danmark. En betænkning fra arbejdsgruppen forventes om 2 måneder, oplyser Kirkeministeriet til KNR.gl.
4 Erhverv og Økonomi. Aluminiumsprojektet Naalakkersuisuts følgegruppe har i februar måned haft lejlighed til at mødes med Alcoa om status for aluminiumsprojektet. For at projektet i Grønland kan realiseres, skal det være internationalt konkurrencedygtigt. På dette område har de foreløbige undersøgelser vist, at de lokale anlægsomkostninger i Grønland er for høje i forhold til andre lande. Alcoa ser det derfor som nødvendigt for projektets videre udvikling, at parterne sammen overvejer forskellige muligheder for at opnå lavere omkostninger. Desuden skal der være klarhed over de rammevilkår, som landet kan og vil tilbyde. Det drejer sig f.eks. om de vilkår som skal gælde for den midlertidige brug af udenlandske virksomheder og arbejdere i anlægsfasen, om skat og afgifter, og om parternes ansvar for anlæg af boliger, veje, havn mv. Samtidig skal det naturligvis være til klar fordel for Grønlands erhvervsmæssige udvikling. Naalakkersuisut og Alcoa er enige om, at Grønlands egne virksomheder og arbejdskraft skal anvendes i videst muligt omfang. Dette gælder såvel under anlægsfasen som i den efterfølgende drift af virksomheden. På mødet blev der diskuteret forskellige modeller for, hvordan dette kan sikres. Efterfølgende vil Naalakkersuisut mødes med de grønlandske arbejdsgiverorganisationer og SIK for at involvere disse i de konkrete overvejelser. Naalakkersuisut redegjorde på mødet desuden for sin plan for den kommende politiske proces, som skal lede frem til en grundlæggende politisk afklaring af projektets rammevilkår på Inatsisartuts efterårssamling 2011. Herefter er det planen at en principiel politisk stillingtagen til spørgsmålet om projektejerskabet kan tages af Inatsisartut på forårssamlingen 2012. Grønlandsbankens resultat for 2010 Grønlandsbanken oplyser, at dets resultat for 2010 blev 98,1 millioner kroner. Overskuddet er en smule mindre end i 2009, hvor resultatet var 100,4 millioner kroner. Banken forventer et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 95-115 millioner kroner i 2011. Nunaoils resultat for 2010 Nunaoil har udsendt en pressemeddelelse, hvor direktør Hans Kristian Olsen oplyser, at selskabets resultat for 2010 12,7 millioner kroner. Overskuddet skyldes primært ikkebudgetterede salg af seismiske data til olieselskaber. Direktører advarer om, at der kan komme til at gå lang tid, før Nunaoil vil være i stand til at levere kontinuerlige overskud. Der forventes et underskud på 8,7 millioner kroner i 2011. Forekomst af uran og zink Greenland Minerals and Energy Limited oplyser i en pressemeddelelse, at det har fundet uran og zink seks kilometer syd for Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland. Selskabet vurderer det til at være en af verdens største forekomster. Greenland Minerals har foretaget 12 prøveboringer, heraf viser ni af boringerne, at resultaterne er enestående.
5 Krydstogtsskibe foretrækker solosejlads I forlængelse af anbefalingen om, at krydstogtsskibe skal sejle sammen i grønlandske farvande, udtaler Michael Hjort fra Albatros Rejser til KNR.gl: Skibene sejler jo på allerede udstukne ruter på søkortet, som anses for at være de sikre ruter. ( ) Det vigtigste i denne her sammenhæng er at påpege vigtigheden af opmåling af det grønlandske farvand, og dermed nye og gode søkort samt større bevilling til at lave disse opmålinger. Michael Hjort peger endvidere på, at skibene er indrettet med så moderne udstyr, at de kan opdage storis på lang afstand, og at det ikke er hensigtsmæssigt at lade flere krydstogtskibe anløbe samme byer og bygder på samme tid. Anbefalingen er en del af en sikkerhedspakke med information om sikkerhedsregler og internationale anbefalinger, udarbejdet af Søfartsstyrelsen i samarbejde med Grønlands Kommando og Danmarks Meteorologiske Institut. Ny forening omkring krydstogtudviklingen Den nyoprettede Cruise Greenland Association tæller både havneagenter, turoperatører, destinationsselskaber og erhvervsudviklingsenheder. Visionen er at gøre Grønland til en førende global krydstogtsdestination. Den nyvalgte formand, Therese Kreutzmann fra Nuuk Tourisme oplyser, at foreningens første hovedopgave er, at der i fremtiden sker reinvestering af den passagerafgift på 525 kr. pr. passager, som i dag går ubeskåret til landskassen uden synlige effekter på infrastruktur og kompetenceudvikling i krydstogtbranchen. I 2010 havde 44 krydstogtskibe over 380 anløb i Grønland og 30.000 gæster gik i land. I passagerafgift betød det mere en 15 millioner kroner til landskassen, oplyser sermitsiaq.gl Opgørelse af kriminalitet i 2010 Politimester i Grønland Bjørn Bay oplyser til sermitsiaq.gl, at anmeldelse af kriminalitet er steget lidt i 2010 i forhold til året før, da anmeldelserne er steget fra 5251 til 5348. Politimesteren sætter fokus på antallet af anmeldte voldtægter og forsøg på voldtægt, der er steget fra 119 i 2009 til 159 i 2010. Frekvensen af personfarlig kriminalitet er uhyggelig høj, oplyser politimesteren og peger på, at der i Grønland i 2010 i forhold til Danmark pr. indbygger er anmeldt 19 gange så mange drab, 7 gange så mange voldsepisoder og 16 gange så mange sædelighedssager. I hovedparten af sagerne om personfarlig kriminalitet er minimum en af de indblandede parter påvirket af alkohol. Inden for særlovgivningen peger politimesteren på flere anmeldelser vedrørende færdselsloven, hvilket skyldes, at Grønlands Politi i 2010 har haft dette som et særligt fokusområde, og vedrørende fiskeriloven, hvilket skyldes en øget indsats hos politiets samarbejdspartnere på området: Grønlands Kommando og Grønlands Selvstyre.
6 Kultur og andet. Arkitektkonkurrence om nationalgalleri for kunst Arkitektfirmaet BIG (Bjarke Ingels Group) har vundet konkurrencen om Nationalgalleri for Kunst i Grønland. Grønlands Nationalgalleri for Kunst«er en selvejende fond og institution med en bestyrelse bestående af syv personer: Josef Motzfeldt (formand), Bjørn Nørgaard, Aka Høegh, Anne-Birthe Hove, Bodil Kaalund, Asii Chemnitz Narup (Borgmester) og Peter Schultz (Departementschef). Fonden udskrev en arkitektkonkurrence i august 2010. Målet er at skabe et Nationalgalleri, der arkitektonisk kan blive en ny brik i rækken af andre»ikonbyggerier«i form af Malik (svømmehallen), Ilimmarfik (Universitetsparken) og Katuaq (Kulturhuset). Kommuneqarfik Sermersooq har stillet en attraktiv grund til rådighed. Placeringen har udsigt mod indsejlingen til fjorden i Nuuk. Nationalgalleriets hovedsamling skal vise det bedste indenfor grønlandsk kunst, perspektiveret med udvalgte, samtidige samlinger af cirkumpolar kunst fra samisk område i Nordskandinavien, områder i arktisk Canada, Alaska, Sibirien samt udenlandsk kunst med relationer til museets samling. Med venlig hilsen Louise Amkær souschef