CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Relaterede dokumenter
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Frokostordninger i daginstitutioner

GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG

Implementering af forebyggelsespakkerne

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE OM FORSKNING - KOMMUNALE FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSOPGAVER. København den 29. oktober 2018

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

SESSION 2 IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL

Strategi for Region Syddanmarks rådgivningstilbud til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Notat. Parametrene er følgende;

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

Tag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

Sund i Naturen: Partnerskabsaftale mellem Sund i Naturen fokuskommuner og Friluftsrådet

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

SUND I NATUREN. Partnerskabsprojekt - sammen skaber vi folkesundhed med friluftsliv

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Evidens. Forebyggelsen

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Indhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i

Implementeringsplan Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Status på forløbsprogrammer 2014

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Notat. Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 2013 til Center for Interventionsforskning

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER

Handlingsplan Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Bilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Mere om at skabe evidens

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Transkript:

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI

2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse i praksis for perioden vil vi vise samarbejdspartnere og andre aktører, hvad vi prioriterer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og præsentere mål, fokusområder og virkemidler. Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KLs Center for Social og Sundhed med henblik på at bidrage til at styrke folkesundheden ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. Centerets forankring i KL sikrer indsigt i og forståelse af såvel kommunernes særegenheder som af kommunernes rammebetingelser nationalt set. Samtidig sikres, at understøttelsen af kommunernes forebyggelsesarbejde tænkes ind i de faglige og politiske dagsordener for det samlede kommunale velfærdsområde. Centeret har i sin opgavevaretagelse en unik mulighed for at samarbejde på tværs af KLs fagcentre og komme i dialog med KLs netværk af politikere og kommunale chefer. Det er vigtigt, fordi de rammer og betingelser, der er med til at styrke folkesundheden, fordeler sig på mange kommunale forvaltningsområder: Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning m.v. Kommunernes forebyggelsesindsats omfatter indsatser, der er rettet mod at fremme borgernes mentale og fysiske sundhed, forebygge risikoadfærd og borgernes udsættelse for risikofaktorer samt forebygge forværring af allerede opstået sygdom. Forebyggelsesbegrebet omfatter i denne sammenhæng den borgerrettede forebyggelse, som er rettet mod den raske del af befolkningen, og forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til borgere, der er ramt af sygdom, herunder primært længerevarende og kronisk sygdom. Centerets arbejde for perioden er i vid udstrækning en videreførelse af arbejdet fra perioden 2013-2015, hvor centeret med en særlig bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde til formål at understøtte kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. KL ønsker, at centeret i den kommende periode udover forebyggelsespakkerne også tager udgangspunkt i viden vedrørende øvrige dele af kommunernes forebyggelsesindsats, herunder den patientrettede forebyggelse. Samtidig ønsker KL med udgangspunkt i anbefalinger fra et nyligt udspil om forskningssamarbejde på sundhedsområdet - at centeret bidrager til, at kommunerne i højere grad får mulighed for at indgå i forskningssamarbejde med henblik på at skabe ny relevant og anvendelig viden til løsning af de kommunale forebyggelsesopgaver.

Center for forebyggelse i praksis - Strategi 3 FORMÅL OG PRINCIPPER Formål Center for Forebyggelse i praksis skal som fagligt center i KL bidrage til en styrket folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen 1 Principper Centerets arbejde er baseret på følgende principper: At centeret bygger sin opgavevaretagelse på bredt anerkendt, faglig viden om virksomme forebyggelsesindsatser samt faglig viden om og kommunale erfaringer med implementering af forebyggelsesindsatser. At centerets aktiviteter baseres på kommunernes efterspørgsel og behov og er tilrettelagt ud fra et ønske om at nå bredt ud til så mange kommuner som muligt og samtidig have mulighed for at hjælpe kommuner med særlige behov mere indgående At centeret samarbejder med andre vidensaktører, hvor det er relevant, for opnå synergi, gøre brug af faglig ekspertise og udnytte ressourcerne bedst muligt. At centeret medvirker til at skabe øget fokus på udviklingsfelter, hvor forskere og kommuner sammen kan bidrage til udvikling af ny viden At centeret tager udgangspunkt i kommunernes ressourcer og potentiale og anerkender, at kommuner er forskellige, hvad angår størrelse, borgere og kapacitet. 1) Vidensbasering svarer her til Sundhedsstyrelsens definition af evidens i forebyggelsen: At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer (Evidens i forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen 2007).

4 Center for forebyggelse i praksis - Strategi VORES MÅL OG FOKUS Centeret har et tæt samarbejde med landets kommuner og har siden etableringen i 2013 opbygget en indgående faglig viden om de kommunale forebyggelsesopgaver samt viden og kompetence inden for formidling af viden samt understøttelse af kapacitetsopbygning og implementeringsprocesser. Med afsæt i disse erfaringer vil centeret også fremover understøtte kommunernes implementering af vidensbaseret forebyggelse ved at bistå med såvel faglig viden som viden om implementeringsudfordringer og løsninger. Samtidig udvides centerets portefølje til også at omfatte brobygning mellem forskning og kommuner med henblik på at udvikle ny viden. Den strategiske ramme for centerets arbejde for perioden 2016-2018 er udmøntet i tre mål. Centerets mål er, at 1. Formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser 2. Understøtte implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser 3. Medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser Mål 1 Vi formidler viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser Centerets arbejde tager udgangspunkt i bredt anerkendt faglig viden om virksomme forebyggelsesindsatser og implementering heraf. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre for at sikre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet vil fortsat udgøre basis for centerets arbejde relateret til borgerrettet forebyggelse. I relation til den patientrettede forebyggelse vil centeret tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalingerne for henholdsvis den borgerrettede og patientrettede forebyggelse skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens øvrige publikationer og udmeldinger i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, sundhed på tværs, forløbsprogrammer m.v., som de supplerer og bygger videre på. Centeret vil desuden formidle anerkendt faglig viden fra større forskningsoversigter o.lign. Centeret prioriterer at formidle viden om de faktorer, der kan fremme sundhed og forebygge sygdom, som har størst betydning for folkesundheden; det gælder især KRAMfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion samt mental sundhed. Centeret har stort fokus på strukturelle forebyggelsesindsatser, at mindske social ulighed i sundhed og potentialer for en styrket forebyggelsesindsats på tværs af kommunale forvaltningsområder. Mål 2 Vi understøtter implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser Centeret understøtter implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i hvilke muligheder og betingelser, kommunen har for at sikre vellykket implementering. Kommuner er forskellige, hvad angår størrelse, kapacitet, befolknings- og ressourcemæssige forudsætninger. Centeret har i sin rådgivning fokus på at synliggøre og styrke de betingelser, der har betydning for at kunne levere en forebyggelsesindsats af høj kvalitet på tværs af forvaltningsområder. Centeret understøtter kommunerne i bedst muligt at bruge de muligheder, de har, dvs. deres implementeringskapacitet, og samtidig arbejde for at styrke kapaciteten der, hvor betingelserne ikke er optimale. Centeret definerer implementeringskapacitet på baggrund af blandt andet ressourcer, opbakning fra politikere og ledelse, et velfungerende tværgående samarbejde og medarbejdere med de rette kompetencer og engagement. Desuden har centeret fokus på potentialer i kommunernes samarbejde med andre aktører uden for den kommunale organisation. Centerets rådgivning er fortrinsvist baseret på kommunernes efterspørgsel. Samtidig har centeret dog øje for behov i kommuner, der er særlig udfordret grundet sundhedsudfordringer hos borgerne eller få ressourcer til implementering i kommunen.

Center for forebyggelse i praksis - Strategi 5 Figur 1: Implementeringskapacitet www.kl.dk/forebyggelseipraksis/implementering Mål 3 Vi medvirker til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser Centeret arbejder for at styrke det videnbaserede grundlag for kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats ved at bidrage til brobygning mellem forskning og praksis. Centerets virke relateret til formidling af ny viden til kommunerne og understøttelse af implementering heraf giver god indsigt i områder, hvor der er behov for ny forskningsbaseret viden til løsning af de kommunale forebyggelsesopgaver. Disse behov for viden formidles til relevante forskningsinstitioner. Centeret kan endvidere fungere som brobygger mellem kommuner og forskning ved at formidle viden til kommunerne om nye forskningsprojekter, der er undervejs, og understøtte kommunernes interesse for og kapacitet til deltagelse i forskningsprojekter. Endelig vil centeret søge samarbejde med forskningsinstitutioner om udvikling og afprøvning af nye indsatser, metoder og modeller. Centerets opgave i samarbejdet kan omfatte rekruttering af kommuner til forskningssamarbejde samt gennemførelse af processer, hvor interesserede kommuner inddrages i arbejdet med at præcisere indhold og metode i forskningsprojektet med henblik på at sikre relevans og anvendelighed af den nye viden.

6 Center for forebyggelse i praksis - Strategi SÅDAN ARBEJDER VI Det er vigtigt, at kommunerne får kendskab til den aktuelt bedste viden og indblik i de erfaringer og resultater, der er opnået, for hvem og under hvilke betingelser. Derfor benytter vi en række virkemidler i vores kommunikation med kommunerne, så den opnåede viden bliver til gavn for så mange som muligt. Virkemidlerne spiller op af centerets tre mål: formidle viden, understøtte implementering og medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser. Virkemidler Centerets understøttelse af kommunernes arbejde er baseret på kommunernes behov for ny viden og udfordringer med implementering. Virkemidlerne kan omfatte afholdelse af temadage og kurser, rådgivning samt koordinering og formidling af viden til beslutningstagere og andre interessenter på forebyggelsesog sundhedsfremmeområdet. Foruden formidling af og støtte til implementering af indsatser med kendt viden om effekt, er det centerets mål at bidrage til udvikling af nye vidensbaserede kommunale forebyggelsesindsatser. Temadage Centeret afholder temadage alene eller i samarbejde med andre aktører. En temadag indeholder elementer af undervisning som kan være relateret til såvel faglige emner som implementering - og videns- og erfaringsdeling mellem kommuner. Centeret vil variere invitationer til temadage, således at nogle dage vil være åbne for alle kommuner, mens andre vil være målrettet kommuner, der har fælles vilkår for implementeringen, enten geografisk, størrelsesmæssigt eller andet. Centeret prioriterer aktiviteter, der kan komme flere kommuner til gavn, og vil derfor tilstræbe at afholde temadage snarere end rådgive enkeltkommuner, hvis flere kommuner har sammenlignelige udfordringer. Styrken ved at gennemføre temadage er, at der er mulighed for deltagelse af mange kommuner og at påvirke mange kommuner flere gange. Rådgivning Centeret tilbyder rådgivning om både implementeringsprocesser og faglig rådgivning relateret til specifikke emner eller indsatser, og rådgivningen kan være direkte til enkelte kommuner eller til grupper af kommuner. Centeret understøtter opbygning af kommunernes kapacitet til at levere forebyggelse af høj kvalitet og rådgiver kommunerne om, hvordan de på baggrund af eksisterende kapacitet kan udvikle strategier og handleplaner for implementering. Rådgivningen vil være baseret på efterspørgsel og behov fra enkeltkommuner eller et mindre antal kommuner i fællesskab og kan foregå per telefon, mail eller ved ét eller flere møder i kommunen. Centerets primære målgruppe for såvel rådgivning som temadage er chefer, ledere og koordinatorer på forebyggelsesområdet samt ledere og udviklingskonsulenter med ansvar for planlægning og implementering af forebyggelsesopgaverne på tværs af og i de enkelte fagområder i kommunen. Foredrag og anden formidling Kommunalpolitikere og øverste beslutningstagere i kommunerne er centrale for implementering af den samlede forebyggelsesindsats i alle berørte forvaltningsområder. Centeret søger at formidle viden om forebyggelse til politikere og beslutningstagere på tværs af kommunerne gennem sessioner på KLs fagkonferencer og foredrag ved tværgående seminarer i kommunerne mv. Centeret holder desuden foredrag om kommunernes forebyggelsesindsats på konferencer for fagmedarbejdere, nationale organisationer og samarbejdspartnere på forebyggelsesområdet mv. I forlængelse af centerets øvrige virke udarbejdes, når det er relevant, mindre netbaserede publikationer til formidling af viden og erfaringer fra afholdte temadage eller lignende. En væsentlig del af centerets formidlingsaktiviteter varetages via centerets hjemmeside. Brobygning mellem forskning og praksis Centeret vil som bindeled mellem kommuner og forskningsinstitutioner afholde symposier og netværksmøder om forskning i kommunal forebyggelse, hvor relevante aktører inviteres til at drøfte behov for viden på det kommunale sundhedsområde samt hvordan forskningen kan styrkes. Der kan endvidere afholdes temadage om, hvad det indebærer for kommunerne at deltage i forskningsprojekter, og hvad de kan få ud af deltagelsen. Centeret vil søge samarbejde med forskere om gennemførelse af nye forskningsprojekter. Der er indgået samarbejdsaftale med Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Centeret vil bidrage til gennemførelse af forskningsprojekter ved at medvirke til rekruttering af interesserede kommuner og ved at facilitere møder, hvor kommunerne medvirker til at præcisere forskningsspørgsmål og metoder til projektets gennemførelse. Dette samarbejde med forskningsinstitutioner forudsætter finansiering af centerets arbejde.

Center for forebyggelse i praksis - Strategi 7 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk www.kl.dk November 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Jespersens Tryk Foto: Colourbox