Evidens. Forebyggelsen
|
|
|
- Sofia Philippa Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens i Forebyggelsen
2 Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens i Forebyggelsen (2007)
3 Visionen (hvad stræber vi efter?) Det er jo ikke småting det handler om Flere gode leveår for alle i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Regeringen, Sund hele livet (2002)
4 Missionen (hvorfor er vi her?) Borgerrettet forebyggelse er rettet mod at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår. Det involverer en sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation til [eks.] rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt og smitsomme sygdomme. Patientrettet forebyggelse [er rettet mod at] integrere forebyggelse i patientforløb for at begrænse sygdomsudvikling. Formålet er at sikre patienterne den bedst mulige livskvalitet og samtidig begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med deres sygdom. Sundhedsstyrelsen, Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (2005)
5 Opmærksom på evidens fordi Et stærkt stigende antal indsatsmuligheder byder Gennemskuelig sig til & konsistent prioritering Pres på de offentlige udgifter Mængden af tilgængelig, publiceret materiale stiger nærmest eksponentielt Begrundet specificering af informationsbehov Informationsteknologi har gjort sammenfatning af store mængder relevant viden nemmere I de sidste årtier er der etableret en række institutioner med speciale i at vurdere og formidle viden til brug for beslutningstagere Evidens er blevet folkelig Evidensdiskussionen er ikke længere én, der er forbeholdt forskere o. lign. Juul, Epidemiologi og Evidens (2004) Rieper & Hansen, Metodedebatten om evidens (2007)
6
7 Evidens i forebyggelsen har til formål at informere og begrunde praktiske beslutninger hjælper til med at prioritere og forbedre mulige indsatser opbygges under anvendelse af videnskabelige metoder, men med et tydeligt anvendelsessigte består af det aktuelt bedst dokumenterede svar på, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker, på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer.
8 Evidens i forebyggelsen er politisk Normer & værdier Offentlig mening Interesseorganisationer Erfaringer Evidens Traditioner Omstændigheder Kultur(er) Ressourcer Skøn & intuition M Konnerup, Evidens-baseret Politik og Praksis (2005)
9 Er (endnu) en rapport svaret?
10 NEJ
11 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper
12 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Er der behov for indsats; overfor hvilke grupper og sundhedsfaktorer; og er der overhovedet tale om et forebyggeligt problem? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper
13 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Hovedformålet er at vurdere årsagsvirkningssammenhænge mellem indsats og resultater; Hvad er nettoeffekten af bestemte indsatser? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper
14 Flere typer af evidens i forebyggelsen Type I evidens oplyser om årsager til og udbredelse af sygdom Hvordan skal de mest lovende interventioner implementeres, og under hvilke rammer, for at give mærkbar effekt? Type II evidens belyser effekterne af forebyggelsesinterventioner på en given sundhedstilstand Type III evidens giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper
15 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)
16 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)
17 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)
18 Fasemodel for forebyggelsesindsats* * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)
19 Fasemodel for forebyggelsesindsats* Genoverveje indsatser Afvikle el. justere indsatser * Green & Kreuter, Health Program Planning (2005, 4. udg.)
20 Anvendelse af evidens i fasemodel for Type I evidens Befolkningsprofil forebyggelsesindsats* Type II evidens Indsatseffekt Genoverveje indsatser Afvikle el. justere indsatser Fælles Evidensbase Type III evidens Indhold af & rammer for indsats
21 Anvendelse af evidens i fasemodel for Type I evidens Flere overvægtige børn & unge forebyggelsesindsats* Type II evidens Indsatser med dokumenteret effekt forefindes Noget bør og kan gøres Det kan gøres Sådan kan det gøres Type III evidens Overførbarhed
22 Eksplicit & implicit viden i relation til forebyggelse Eksplicit Publiceret forsknings -materiale Implicit Grå litteratur Praksisbeskrivelser Politikker (policies) Ekspert udtalelser Best practice Indikatorer Aro A.R. & Räty S. 2005
23 Evidensbaseret forebyggelse bygger på en systematisk, gennemskuelig og kritisk anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og under anvendelse af hvilke ressourcer. Den syntetiserede viden kombineres med lokal erfaring og indsigt i et defineret indsatsområde samt en så åben inddragelse som mulig af alle relevante parthavere herunder den intenderede målgruppe.
24 Evidensbaseret forebyggelse Rammebetingelser Beslutningstagen Syntese og forbrug af type I-III evidens Lydhør kommunikator, brobygger, markarbejder, organisator Præferencer, livsomstændigheder, karakteristika Adapteret fra E Hougaard, Evidens (2007)
25 Huskenote I Sagt sådan lidt filosofisk Evidens er en relationel egenskab. Evidens er ikke en særlig egenskab, der findes i én type erfaringer (eksempelvis opbygget via forsøg med bestemt undersøgelsesdesign) og ikke i andre. Jensen UJ, Evidens, Viden og Sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv eller faren ved at være mere katolsk end paven (2004)
26 Huskenote II Vi må derfor altid spørge. Evidens i forhold til hvad og med hvilket formål? Rieper & Hansen, Metodedebatten om evidens (2007)
27 Perspektiver Fælles arbejde med at udvikle og forankre en model for evidensbaseret forebyggelse Styrket samarbejde mellem lokale og regionale instanser, forskningsinstitutioner m.v. om at sikre evidens i forebyggelsen, opbygge best practice samt formidle indsigt i evidenstype I-III Den rette balance mellem innovation, evidens og daglig praksis Varme hænder og køligt overblik I1
28 Dias nummer 27 I1 Dahler-Larsen, s. 106 nederst IT-service;
29 Målet er at. tilbyde borgere (omkostnings)effektive, socialt retfærdige og sikre forebyggelsesindsatser, der hviler på bedste aktuelle viden
30
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.
Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail [email protected] Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted [email protected] Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Forebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Hvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder
Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Rehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Den strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Frokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Forebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard [email protected] Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi
Procesplan for revision af Sundhedspolitik 2011 15 og Kronikerstrategi En sundhedspolitik og en kronikerstrategi sætter fælles rammer og mål for det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde
