INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Transkript

1 INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter

2 Stort fokus på vidensbasering af de kommunale sundhedsindsatser KL-udspil fra 2014 fastslår: Der er behov for mere forskning om effekt og implementering af de kommunale sundhedsopgaver mhp. at øge kvaliteten af indsatsen overfor borgerne Forskningen skal prioriteres højere centralt fra som en del af dansk sundhedsforskning KL skal gå aktivt ind og påvirke prioriteringen i forskningsråd, forskningsfonde mv. kommunerne skal i øget omfang prioritere at medvirke i forskning

3 Dokumentation og evaluering Dokumentation Systematisk og regelmæssig registrering (måling) af oplysninger om aktiviteter og resultater Evaluering Systematisk, tilbageskuende vurdering af processer, resultater og effekter af politikker og indsatser, der tænkes at skulle spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung 1998, 20)

4 Evidens i forebyggelse At sikre anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer Evidens i forebyggelsen kan handle om: årsager til og udbredelse af sygdom effekter af forebyggelsesindsatser den bedst mulige organisering og implementering af indsatser

5 Viden om effekt af forebyggelsesindsatser Forebyggelsespakker Anbefalinger til patientrettet forebyggelse (2016)

6 Stadig stigende brug af standarder og evidensbaserede indsatser i kommunerne Kliniske retningslinjer og plejeprocedurer indenfor sygeplejen og i genoptræningen Best-practice standarder og værktøjer, eks. Patientsikker Kommune og redskaber til tidlig opsporing af sygdomstilstande hos den ældre medicinske patient Forløbsprogrammer og anbefalinger til tilbud til kronisk syge Forebyggelsespakkernes anbefalinger Forskningsbaserede effektevalueringer af specifikke indsatser

7 Øget anvendelse af evidensbaserede indsatser Mindre behov for projektevalueringer og stigende behov for løbende dokumentation og analysekundskaber Stort behov for standardiserede data og ikke blot data til journalbrug, som det er tilfældet pt. og for nationale dataplatforme Analyser af standardiserede data i kommunen til styring og kvalitetssikring og på tværs af kommuner, eks. forskelle ift. det regionale sundhedsvæsen, forskelle i indsats eller kvalitet mellem kommuner, naturlige eksperimenter

8 Overførbarhed af evalueringsresultater Hverdagsrehabilitering med målrettet træning i eget hjem har vist gode resultater: borgerne blev selvhjulpne og fald i forbruget af kommunale ydelser Alle kommuner har nu indført hverdagsrehabilitering men lidt forskelligt ift.: Organisering, hyppighed, målfastsættelse, kompetenceudvikling mv. Indsatsen kvalificeres mange steder ved: Fokus på inddragelse, sundhedsfremme, samarbejde med foreninger, frivillige og aktivitetscentre mhp at skabe og udvikle netværk og sociale relationer Vil indsatsen have effekt, når den tilpasses lokale forhold og mål?

9 Brug af dokumentation Kvalitetssikring (faglig udvikling) især dokumentation af aktiviteter (leverance/output) Hvad gør vi i praksis? Hvorfor gør du sådan? Hvilke borgere nås? Hvorfor får nogle borgere dette og andre andet? Tidsseriestudier med måling af resultater på samme måde over tid og sted Hvorfor får vi andre resultater nu end tidligere? Hvorfor får vi ikke samme resultater som de andre? Hvad er relevant at dokumentere i forhold til kvalitetssikring og viden om effekt af indsatsen?

10 Dog. Stadig også behov for evaluering af lokale, nye indsatser Der udvikles stadig nye indsatser og tilpasninger af eksisterende; eks. samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse ift. kræftrehabilitering, sundhedsfremme i socialfaglige tilbud, sundhedsfremme på ungdomsuddannelser osv. Hvis mængden af indsatser stiger mindst lige så hurtigt som antallet af evidensbaserede indsatser, så stiger andelen af evidensbaserede indsatser ikke Peter Dahler-Larsen, KLs sundhedskonference 2013

11 Hvorfor evaluere? kontrol og læring For at vælge den mest effektive indsats (for pengene) For at forstå, hvordan indsatsen virker og påvirker (både borgere og dem, der leverer indsatsen) For at vide, hvordan indsatsen bedst gennemføres (kvalitetssikring, optimering) For at legitimere det vi gør; sikre indsatsen fremadrettet Fordi bevillingsgivere og også politikerne kræver det Og hvem er interesseret i hvilken viden?

12 Evaluering foregår i en social kontekst Er en vurdering, der baseres på systematisk data og analyse, men stiller spørgsmål ud fra et givent perspektiv Er anvendelsesrettet, men der vil ofte være forskellige interesser ift. anvendelse forskellige interessenter Er aldrig eneste beslutningsgrundlag ift. implementering, videreførelse eller lukning af indsatser Er grundlæggende en politisk aktivitet (Rossi, 2004)

13 Sundere madvaner hos børn Madglad Kommune har besluttet, at kommunens 17 dagtilbud i 2016 skal arbejde med Mad og måltider Alle institutioner skal i deres årsplan beskrive planen for det pædagogiske arbejde med mad og måltider I sidste halvår af 2015 har der været afholdt tre temadage for ledere og medarbejdere: Nysgerrig på smag og madglæde, Hvor kommer maden fra samt Rammer om måltidet i institutionen Forældre bliver informeret via opslag i institutionen og den lokale presse, og på kommunes hjemmeside kan der downloades sunde opskrifter, som børnene kan være med til at lave derhjemme

14 Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

15 En simpel model for evaluering Ramme/ kontekst Før Indsats Efter Tidslinje Model: Frit efter Øvretveit 1998 Evaluering af proces og effekt

16 Procesevaluering Hvad der sker i implementeringen af det nye? I hvilken udstrækning blev indsatsen givet og modtaget? Hvorvidt der var den tilstræbte kvalitet i indsatsen og den måde, hvorpå det blev givet Årsager til udeblivelse af forventet effekt hvad skete der?

17 Effektevaluering Hvilken effekt har det nye for borgerne eller medarbejderne? Fik borgerne en bedre livskvalitet? Blev borgerne mindre syge/sundere? Blev borgernes eller pårørende inddragelse styrket? Oplevede medarbejderne større arbejdsglæde og værdi af samarbejdet?

18 Dokumentation og evaluering? Brug så vidt muligt vidensbaserede indsatser og dokumentér aktiviteter og resultater i den udstrækning, det giver mening ift. faglig udvikling, ledelsesinformation og tidsseriestudier om effekt Lav egen evaluering - så vidt muligt baseret på allerede indsamlet dokumentation - ved lokale udviklingsprojekter Når der efterspørges sikker viden om effekt af nye indsatser, bør kommuner gerne i samarbejde med andre kommuner samarbejde med eksterne evaluatorer (forskere) (Tines mening )

19 Evalueringsmetoden afhænger af evalueringsspørgsmål Bliver borgerne sundere? Oplever borgerne forbedring eller tilfredshed? Blev indsatsen gennemført som planlagt? Deltog den tiltænkte målgruppe? Hvordan organiseres indsatsen bedst, og hvordan optimeres samarbejdet med andre aktører? Oplever medarbejderne, at redskabet er anvendeligt i praksis? Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt samme aktivitet kan gennemføres i andre kommuner? Og mange andre.

20 Evalueringsmetoden afhænger af evalueringsspørgsmål Bliver borgerne sundere? Oplever borgerne forbedring eller tilfredshed? Blev indsatsen gennemført som planlagt? Deltog den tiltænkte målgruppe? Hvordan organiseres indsatsen bedst, og hvordan optimeres samarbejdet med andre aktører? Oplever medarbejderne, at redskabet er anvendeligt i praksis? Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt samme aktivitet kan gennemføres i andre kommuner? Og mange andre.

21 Sundere madvaner hos børn Madglad Kommune har besluttet, at kommunens 17 dagtilbud i 2016 skal arbejde med Mad og måltider Alle institutioner skal i deres årsplan beskrive planen for det pædagogiske arbejde med mad og måltider I sidste halvår af 2015 har der været afholdt tre temadage for ledere og medarbejdere: Nysgerrig på smag og madglæde, Hvor kommer maden fra samt Rammer om måltidet i institutionen Forældre bliver informeret via opslag i institutionen og den lokale presse, og på kommunes hjemmeside kan der downloades sunde opskrifter, som børnene kan være med til at lave derhjemme

22