EU-RÅDETS SEKRETARIAT ~FACTSHEET~ DEN EUROPÆISKE UNION OG TERRORBEKÆMPELSEN REV 1 Bruxelles, den 14. maj 2007 Terrorisme udgør en betydelig trussel for Europas sikkerhed, for vore demokratiske samfunds værdier og for europæiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder. Terrorhandlinger er kriminelle og kan ikke under nogen omstændigheder retfærdiggøres. Terrorisme skal bekæmpes på både nationalt og internationalt plan. Den Europæiske Unions indsats er blevet intensiveret siden 11. september og navnlig siden de afskyelige angreb i Madrid (2004) og London (2005). Efter forslag fra formandskabet og antiterrorkoordinatoren vedtog Rådet EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der forpligter EU til at bekæmpe terrorisme globalt, idet det overholder menneskerettighederne og giver sine borgere mulighed for at leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. EU's terrorbekæmpelsesstrategi omfatter fire spor for arbejdet: forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion. Forebygge Det første mål er at forhindre, at mennesker griber til terrorisme, ved at tackle faktorer, der bidrager til spredning af terrorisme, der kan føre til radikalisering og rekruttering, både i Europa og internationalt. For at forbedre koordinationen mellem medlemsstaterne og EU har Rådet vedtaget en strategi og en detaljeret handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering (2005). Gennemførelsesbestemmelserne omfatter medlemsstaternes og Europols initiativer til at sætte ind over for radikalisering i fængslerne og imødegå voldelig radikalisering gennem internettet ("Check the Web"). Arbejdet med at udarbejde en europæisk strategi for nærpolitivirksomhed er gået i gang. PRESSE Rue de la Loi 175 B 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026 press.office@consilium.europa.eu http://www.consilium.europa.eu/newsroom
Gennem sine militære og civile krisestyringsoperationer under ESFP bidrager EU til at forbedre sikkerhedsmiljøet, der har indflydelse på betingelserne for voldelig radikalisering i tredjelande. Eksempler omfatter Aceh-operationen (2006), Rafah-grænseovervågningsmissionen (Gaza) og den planlagte politistøttemission i Afghanistan (2007). Supplerende civile kapaciteter til at forebygge og bekæmpe terrorisme under FESFP bliver udpeget inden for det overordnede civile mål for 2008. EU-bistandsprojekter til tredjelande på området god regeringsførelse og overholdelse af retsstatsprincippet sætter ind over for de faktorer, som leder til radikalisering og rekruttering (Euromed, det vestlige Balkan, ASEM, samarbejdet med Algeriet og Marokko). Med Euromed-landene har EU organiseret ekspertmøder for at analysere og sammenligne radikaliseringsprocesser i Middelhavsområdet. Kommissionen vil arrangere en Euromedkonference om mediernes rolle i forebyggelsen af tilskyndelse til terrorisme i 2007. I juli 2006 godkendte Rådet retningslinjer for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering i EU gennem mediekommunikation i EU. En udvidet udgave skal godkendes under det tyske formandskab. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe vedrørende voldelig radikalisering i 2006. Der er bestilt flere undersøgelser på tværs af grænserne om radikalisering under EU's sjette og syvende forskningsrammeprogram (2006 and 2007). Forebyggelse af terrorisme kræver effektiv koordinering på medlemsstatsniveau. For at tilskynde til en sådan koordinering er der blevet iværksat en peer-evaluering af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Ved at anvende bedste praksis i hele EU har flere medlemsstater styrket deres lovgivning og deres operationelle eller analytiske instrumenter for terrorismebekæmpelse. Beskytte Det andet mål i EU-strategien er at beskytte borgerne og infrastrukturerne og mindske vores sårbarhed over for angreb, bl.a. ved at gøre grænser, transport og kritiske infrastrukturer mere sikre. Foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af grænserne omfatter direktivet om integration af biometriske kendetegn i EU-pas (2005), oprettelsen af Det Europæiske Grænseagentur (2005) og moderniseringen af EF-toldkodeksen (2005). Rådet er nået til politisk enighed om SIS II-systemet (2006). En forordning om visuminformationssystemet er til forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen er i øjeblikket i gang med en konsekvensvurdering af behovet for at oprette et europæisk passagerlistesystem. EU-told- og grænsebeskyttelsesmyndigheder har organiseret fælles øvelser for at forhindre smugling af radiologisk materiale, der kunne bruges til at fremstille en "dirty bomb". 2
Foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden omfatter vedtagelse af direktivet om havnesikkerhed (2005) og initiativer til forbedring af sikkerheden i EU-lufthavnene efter det afværgede angreb på et transatlantisk fly i UK (2006). Foranstaltninger til at styrke EUnormer for luftfartssikkerhed (revision af forordning nr. 2320/02) er ved at blive vedtaget som led i den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. På anmodning af Det Europæiske Råd har Kommissionen i december 2006 foreslået vidtrækkende foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Der er fremlagt et forslag til direktiv om indførelse af en procedure for indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur (informationssystem om varsling i forbindelse med kritisk infrastruktur). Kommissionen er ved at udarbejde en overvågningsordning til kontrol af fremstillingen af stoffer, der anvendes i produktion af sprængstoffer, hvilket er en prioritet for det tyske formandskab. For første gang vil sikkerhedsrelateret forskning og udvikling få en fremtrædende plads i EU's forskningsprogram. Syvende forskningsrammeprogram (2007-2013) har øremærket 1,4 mia. EUR til dette formål. Forskning til forbedring af beskyttelsen af "bløde" og "hårde" mål mod terrorisme rangerer højt blandt prioriteterne. Forfølge Det tredje mål i terrorbekæmpelsesstrategien er at forfølge og efterforske terrorister på tværs af vore grænser og globalt, at hindre planlægning, rejsevirksomhed og kommunikation, at nedkæmpe støttenetværk, at afskære finansiering og adgang til angrebsmaterialer og at retsforfølge terrorister. Den europæiske arrestordre, der indtil nu har ført til udlevering af mere end 2000 personer, der er mistænkt for at have begået kriminelle handlinger, bliver i stadig stigende grad anvendt som et værktøj imod terrorisme og anden grov kriminalitet. På baggrund af disse erfaringer er Rådet nået til politisk enighed om et forslag om at indføre en europæisk bevissikringskendelse (2006). Rådet vedtog også en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af afgørelser om konfiskation (2006). De seneste initiativer til at bekæmpe terrorismefinansiering omfatter tredje direktiv om hvidvaskning af penge (2005), forordningen om pengekurérer, der kræver oplysninger om kontanter eller tilsvarende ud over 10 000 EUR (2005), og forordningen om overførsel af midler (2006). Et udkast til forordning om alternative betalingsmidler (betalingsydelser) ligger i øjeblikket på Rådets bord. 3
Flere foranstaltninger tager sigte på at styrke informationsudvekslingen i terrorbekæmpelsen. En fælles holdning om at forbedre udvekslingen af oplysninger om forsvundne og stjålne pas, herunder med Interpol, blev vedtaget i 2005. Et direktiv om lagring af data blev vedtaget i 2006 ligesom en rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem de retshåndhævende myndigheder. Et forslag om at forbedre udvekslingen af oplysninger om straffedomme drøftes i Rådet og i Europa-Parlamentet. Syv medlemsstater har undertegnet Prüm-aftalen (2005), der giver nationale retshåndhævende myndigheder adgang til databaser i andre medlemsstater (herunder om fingeraftryk og DNA), og som letter det grænseoverskridende politisamarbejde. Bestræbelser på at integrere Prümaftalen i Den Europæiske Union drøftes i Rådet. Samarbejde mellem sikkerheds- og efterretningstjenester er blevet fremmet gennem moderniseringen og udvidelsen af EU's Situationscenter (2005), der har sørget for hyppige vurderinger på højt niveau af den terrortrussel, som medlemsstaterne og Kommissionen står over for. Europol og Eurojust er hver især involveret i omkring 20 igangværende undersøgelser vedrørende terrorisme i Europa. Transatlantisk samarbejde er blevet øget ved udsendelse af amerikanske forbindelsesofficerer til Europol og Eurojust. Der blev i 2006 indgået en aftale om styrkelse af infomationsudvekslingen mellem Eurojust og USA's justitsministerium. Et forslag om at styrke Europol, bl.a. gennem en ændring af retsgrundlaget for Europol, ligger på Rådets bord. Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) har indledt uddannelsesprogrammer vedrørende terrorbekæmpelse for højtstående polititjenestemænd. I syvende forskningsrammeprogram (2007-2013) vil der blive afsat betydelige midler til at fremme beskyttelse mod konventionelle sprængstoffer og ikke-konventionelle terrorangreb (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare) Reagere Den fjerde prioritet i EU's terrorbekæmpelsesstrategi er, at vi i en solidarisk ånd forbereder os på at styre og mindske følgerne af et terrorangreb ved at forbedre kapaciteten til at håndtere følgevirkningerne, koordinationen af reaktionen og ofrenes behov. Militære aktiver og kapaciteter er blevet indkredset, som kan støtte EU's overordnede katastrofereaktionsindsats. De omfatter strategisk transport (luft/sø), taktisk transport (f.eks. helikoptere), lægelige enheder, felthospitaler og logistik. Der er foretaget en endelig udarbejdelse af procedurer med henblik på at matche transportbehov og tilgængelige militært ejede eller chartrede transportkapaciteter fra medlemsstaterne 4
Der er taget flere initiativer for at forbedre den konsulære beskyttelse af EU-borgere i tilfælde af terrorangreb og alvorlige naturkatastrofer i tredjelande. Kommissionen har for nylig fremlagt yderligere forslag. Multinationale øvelser for at teste medlemsstaternes vilje til at bistå hinanden i tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer bliver fortsat afholdt hvert år (2006: Bulgarien, Danmark/Sverige; 2007: Luxembourg). Konklusioner, der kan drages, omfatter behovet for at forbedre kommunikationsfaciliteterne mellem de nationale hovedstæder og Europa-Kommissionen. For at forbedre krisekommunikationen blandt sine egne tjenestegrene har Kommissionen oprettet ARGUS-nettet. Et instrument til finansiering af Fællesskabets aktion på civilbeskyttelsesområdet (2007-2013) er blevet indført. Dette vil gøre det muligt for EU at støtte forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer både inden for og uden for EU (vejledende årligt budget: 25 mio. EUR). Der er iværksat et pilotprojekt for at hjælpe ofre for terrorisme og deres familier. Supplerende midler til støtte til ofre er blevet sat til side under programmet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet 2007-2013. På forslag af formandskabet og antiterrorkoordinatoren er der blevet vedtaget forslag om at indføre EU's beredskabs- og krisekoordinationsordninger (2005). Operative procedurer og en håndbog for krisekoordinationsordninger i Rådet blev godkendt (2006) og afprøvet i en øvelse, der inddrog de faste repræsentanter, Kommissionen og rådssekretariatet (2006). En opfølgende øvelse vil finde sted i 2007. Internationalt samarbejde Bekæmpelse af terrorisme spiller en vigtig og voksende rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i EU's bredere internationale forbindelser. Med stærk opbakning fra EU styrker FN sin rolle i terrorbekæmpelsen. Eksempler omfatter vedtagelsen af konventionen om bekæmpelse af nuklear terrorisme (2005) og vedtagelsen af FN's terrorbekæmpelsesstrategi (2006). EU skubber fortsat på for at få en generel FN-konvention om bekæmpelse af terrorisme. EU opfordrer i sine forbindelser med tredjelande indtrængende til at ratificere og gennemføre de eksisterende 16 FNkonventioner og -protokoller imod terrorisme. Mellem 2004-2006 blev der indledt årlige politiske dialoger på højt niveau om terrorismebekæmpelse mellem EU og USA, Rusland, Indien, Pakistan, Australien og Japan. Egypten har anmodet EU om at åbne en lignende dialog. Inden for rammerne af møder mellem Asien og Europa (ASEM) har EU været vært ved to regionale konferencer om tværreligiøs dialog (Bali, 2005; Cypern, 2006). Der vil blive afholdt et opfølgningsmøde i Beijing i 2007. Siden 2004 har EU sammen med medlemslandene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne organiseret en årlig dialog om bekæmpelse af finansiering af terrorisme. 5
Samarbejde mod terrorisme bliver integreret i EU's eksterne aftaler. Eksempler omfatter den reviderede Cotonou-aftale, Euro-Middelhavs-adfærdskodeksen vedrørende bekæmpelse af terrorisme (begge 2005) og udkastet til aftale om bekæmpelse af terrorisme og ikke-spredning med Pakistan. Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme er også inddraget i de 11 handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik. Siden 2004 har EU taget initiativer til kapacitetsopbygning til bekæmpelse af terrorisme med Algeriet, Indonesien og Marokko, der samler støtteprojekter, der finansieres af medlemsstaterne og Kommission. Desuden støtter Kommissionen en række terrorbekæmpelsesrelaterede projekter, navnlig i forbindelse med grænsebeskyttelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, der omfatter regioner fra Balkan til Sydøstasien. Den nye stabilitetsfond vil gøre det muligt for EU i vidt omfang at øge sin støtte til tredjelande til kapacitetsopbygning til bekæmpelse af terrorisme. I 2007 vil den første fælles FUSP-aktion om terrorisme blive iværksat. Den vil bestå af finansiel støtte til Den Afrikanske Unions center for bekæmpelse af terrorisme (Algier). Inden for rammerne af G8 støtter Kommissionen og flere medlemsstater globale bestræbelser på at reducere risikoen for, at terrorister får masseødelæggelsesvåben. EU støtter f.eks. Ruslands indsats for at reducere sine overskudslagre af nukleare og kemiske våben. EU's fælles aktioner bliver gennemført til støtte for ikke-sprednings-aktiviteter iværksat af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). EU giver også stærk støtte til bestræbelser på at forhindre spredning af biologiske våben. Kontaktoplysninger: Press Office of the Council of the European Union Press.office@consilium.europa.eu Tlf. +32 (0) 2 281 95 48 Fax +32 (0) 2 281 80 26 6