Tillæg til miljøgodkendelse

Relaterede dokumenter
KIRKBI Invest A/S Koldingvej Billund. Billund Lufthavn A/S Postboks Billund

Tillæg til miljøgodkendelse

Anpartsselskabet af G.A. Centervej Billund

Tillæg til miljøgodkendelse

Afgørelse om ikke VVM-pligt for udvidelse af eksisterende virksomhed på Kornmarken 33-35, 7190 Billund

Tillæg til miljøgodkendelse

Ikke VVM-pligt for opbevaring af soyamelasse i gyllebeholder, Hellevej 4, Grindsted. Dato: 2. juli 2018

Billund Lufthavn A/S Postboks Billund. Ikke VVM-pligt for etablering af en ny materielhal på Billund Lufthavn på Eksportvej 16, 7190 Billund

Ikke VVM-pligt for udvidelse af Legoland ApS på Nordmarksvej 9, 7190 Billund

Ikke VVM-pligt for udvidelse af eksisterende virksomhed på Heimdalsvej 19, 7200 Grindsted

Afgørelse om ikke-vvm-pligt Stilbjergvej 1A, 7190 Billund

LEGO System A/S Åstvej Billund. Tilslutningstilladelse Overfladevand fra trailerplads på adressen Kornmarken 44, 7190 Billund

Billund Motocross Klub Elkjærhøjevej 3A 7190 Billund. Ikke VVM-pligt for udvidelse af Billund Motocross Bane

Billund Lufthavn A/S Postboks Billund. Att.: Susanne Røndbjerg

Billund Kommune Att. Bo Damkjær, Park og Vej Jorden Rundt Grindsted

VVM-tilladelse for etablering af nyt regnvandsbassin i tilknytning til eksisterende regnvandsbassin syd for Kornmarken i Billund

Tillæg til miljøgodkendelse af 22. december 2017 ombygning af modul 9 og 10

Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM- Pligt

Dispensation fra skovbyggelinje til administrationsbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af carport

Miljøgodkendelse. FK Trådindustri Industrikrogen Grindsted. Miljøgodkendelse af: Anlæg til affedtning af emner i rustfrit stål

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato:

Udledningstilladelse - afledning af tag- og overfladevand fra regnvandsbassin til Billund Bæk

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus

Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato:

Bemærk, at dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

MILJØGODKENDELSE. Godkendelsen omfatter et naboareal til hovedejendommen til opbevaring af miljøbehandlede biler.

Tillæg til miljøgodkendelse af 4. juli 2007

Tillæg til miljøgodkendelse for Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag.

Kirkbi a/s Koldingvej Billund. Ikke VVM-pligt for Adgangsvej til Parkeringshus på Højmarksvej, - ændret udkørsel til Nordmarksvej.

Tillæg til miljøgodkendelse

Dispensation fra skovbyggelinje til etablering af enfamiliehus Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato:

Endelig afgørelse vedr. 27 anmeldelse om tilladelse til opførelse af foderlager på ejendommen beliggende Kolding Landevej 40, 7250 Hejnsvig

Billund Kommunes vurdering

KIRKBI A/S Koldingvej Billund

Billund Kommunes vurdering. Madsen Mink ApS Tingvejen 350. Sendt til virksomhedens e-boks i CVR nr

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted

Ikke VVM-pligt for etablering af en arena til afholdelse af hesteshows i tilknytning til LEGOLAND Billund

Det ansøgte ønskes anlagt inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af de beskyttede fortidsminder nr og nr

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til skovrejsning Dato:

Billund Kommunes vurdering

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangarer på Billund Lufthavn

VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast

Tilladelse til udskiftning af gangbro over Holme Å opstrøms Okslundvej

Hendrik G. Neuleman Nebelvej Vorbasse. Sendt til din virksomheds e-boks i CVR nr

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse af:

Projektet vil bidrage med en forøgelse af spildevand og affald, der inaktiveres og håndteres sammen med virksomhedens øvrige affald og spildevand.

Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af velfærdsudvidelse på minkfarm beliggende Mosegårdsvej 3B, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering

Billund Kommunes foreløbige vurdering

Endelig afgørelse vedr. 26 anmeldelse af to plansiloer på Nollundvej 176, 7200 Grindsted Teknik & Økonomi

Martin Nygård Thomsen Fittingvej Vorbasse

Billund Kommunes vurdering

Landzonetilladelse til opførelse af lade/maskinhal samt halvtag til kalve på Rugbjergvej 59, 6623 Vorbasse

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Tilladelse til bro over Filskov Nordre Bæk omkring st m

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn

påvirke et Natura 2000-område væsentligt, beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på EFhabitatdirektivets

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangar for Bestseller A/S på Billund Lufthavn

Billund Kommunes vurdering

Endelig afgørelse til dispensation til etablering af ekstensivt dyrehold indenfor byzone

Screeningsafgørelse ikke VVM-pligt Grindsted Renseanlæg Billund Vand A/S

Afgørelse om lovliggørelse af 2-rækket minkhal opført på ejendommen beliggende Søvangvej 25, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Afgørelse. Beskrivelse af projektet. VVM-screening af Fur Containerplads, Vilietoften 9, 7884 Fur. Nomi4s i/s No Vilietoften 9 Madsbad 7884 Fur

Tillæg til MILJØGODKENDELSE Dansk Affaldsminimering ApS

Afgørelse om ikke krav til miljøkonsekvensvurdering for etablering af regnvandsbassin for afledning af regnvand ved Stejlgårdsparken, 6740 Bramming

VVM-screening for etablering af nye hangarer og ny GA-terminal på Billund Lufthavn

Landzonetilladelse til opsætning af 36m høj gittermast og teknikskab

Endelig afgørelse om opførelse af velfærdsafdeling på kvægbrug beliggende Dyvelsrækkevej 21, 7200 Grindsted.

Dispensation fra skovbyggelinje til spejderhytte og kanohus Dato:

Grøndahlsvej 19-21, 7400 Herning. Revidering af vilkår i 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven

Tillæg Dato: til miljøgodkendelse af den 1. juli Driftstid og vaskerum. ScrapTrans A/S

Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne.

Industrimiljø Teknik & Miljø. Citycentralen. Stikvejen 5, 6700 Esbjerg. CVR nummer Dato for tilsyn 12. marts 2015

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje til at placere fem borde- og bænkesæt.

Landzonetilladelse og dispensation

Tilbygningen og overdækningen skal etableres som anvist i ansøgningen. Tilbygningen og overdækningen må ikke udbygges uden en dispensation.

Miljøgodkendelse. Billund Lufthavn A/S Postboks Billund. Bestseller A/S Fredskovvej Brande. Miljøgodkendelse for:

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1.

Endelig afgørelse vedr. 25 anmeldelse af opførelse af halmlade på Lundgårdvej 9, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering

Afdeling: Plan Dato: 21. oktober 2019 Reference: Tine Lysdahl Sørensen Tlf. direkte: Journalnr.

030 Boliger ved Byvej

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr

Landzonetilladelse. Tanja Borgmand Jørgensen Birkholm Vemmelev

Landzonetilladelse / P

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til enfamilieshus med integreret garage

Påbud om ændring af vilkår for emission af organiske opløsningsmidler fra malekabine, Vestas Northern Europa A/S, Industrivej 20, 6900 Skjern

AFLD Fasterholt Fasterholtgårdvej 10, 7400 Herning

Miljøgodkendelse. Skovs Maskinstation Kolstrupvej Grindsted. Miljøgodkendelse af:

Endelig afgørelse vedr. 26 anmeldelse af etablering af ensilageplads på Lamborgvej 18, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering

Sonja Pedersen Østkystvejen Sæby

Landzonetilladelse / P

Nakskovvej 15, 7400 Herning. 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven

Ny dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til nybygning af fritliggende enfamiliehus med tilhørende værksted og carport

Landzonetilladelse til Landzonesag - Ny garage opføres i forbindelse med opførelse af nyt stuehus

Att. Birgitte Schmidt Hansen 18. maj 2018 Sags id: 18/11549

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram

Transkript:

KIRKBI Invest A/S Koldingvej 2 7190 Billund Billund Lufthavn A/S Postboks 10 7190 Billund Tillæg til miljøgodkendelse Dato: 19.08. 2016 Godkendelse af: Hangar 6 for KIRKBI Invest A/S i tilknytning til Billund Lufthavn CVR-nummer: 31159830 Listepunkt: H202 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Teknisk Forvaltning Natur & Miljøafdelingen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Journalnr.: 16/13970 Sagsbehandler: Ulla Berg Bojesen Tlf. 7972 7090 ubb@billund.dk Godkendelsen omfatter: Etablering og drift af ny hangar for KIRKBI Invest A/S med tilhørende faciliteter Godkendelsen er et tillæg til miljøgodkendelse af 8. april 2011 Billund Lufthavn A/S, Revurdering af miljøgodkendelse og godkendelse af ansøgte udvidelser og ændringer. Side 1/13

Miljøgodkendelse Billund Kommune meddeler hermed godkendelse til etablering og drift af en ny hangar med tilhørende faciliteter for KIRKBI Invest A/S i tilknytning til Billund Lufthavn. Godkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33 med forudsætninger, som angivet i afsnit 2, og vilkår for anlæg, drift og kontrol, som angivet i afsnit 6. Godkendelsen meddeles som et tillæg til miljøgodkendelse af 8. april 2011 Billund Lufthavn A/S, Revurdering af miljøgodkendelse og godkendelse af ansøgte udvidelser og ændringer. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for sagen... 3 2. Godkendelsens omfang og forudsætninger... 3 3. Indhentede udtalelser og kommunens bemærkninger hertil... 3 4. Planlægningsmæssige forudsætninger... 4 4.1. Kommuneplan... 4 4.2. Lokalplan... 4 4.3. Spildevandsplan... 4 4.4. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)... 4 4.5. Internationale naturbeskyttelsesområder... 4 5. Miljømæssig beskrivelse og begrundelse for afgørelsen... 5 5.1. Indretning og drift... 5 5.2. Støj... 5 5.3. Luft... 6 5.4. Spildevand... 6 5.5. Jord og grundvand... 7 5.6. Affald... 8 5.7. Bedste tilgængelige teknik... 8 5.8. Ophør af virksomhedens drift... 8 6. Vilkår... 8 6.1. Indretning og drift... 8 6.2. Støj... 9 6.3. Luftforurening... 9 6.4. Affald... 9 6.5. Jord og grundvand... 9 6.6. Egenkontrol... 10 6.7. Ophør... 10 7. Godkendelsens varighed m.m.... 10 8. Klagevejledning... 10 9. Offentliggørelse... 11 Side 2/13

1. Baggrund for sagen Hundsbæk & Henriksen A/S har på vegne af KIRKBI Invest A/S den 7. juli 2016 ansøgt om miljøgodkendelse til etablering og drift af en ny hangar i tilknytning til Billund Lufthavn. I tilknytning til hangaren etableres en forplads. Endvidere etableres en servicebygning ved en eksisterende hangar. Der er efterfølgende fremsendt supplerende oplysninger i sagen. Projektets placering fremgår af det som bilag 1 vedlagte kort. 2. Godkendelsens omfang og forudsætninger Godkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 1 33 som et tillæg til miljøgodkendelse af 8. april 2011 Billund Lufthavn A/S, Revurdering af miljøgodkendelse og godkendelse af ansøgte udvidelser og ændringer. Tillægget giver mulighed for at etablere og drive en hangar med tilhørende forplads og servicebygning på den i bilag 1 og 2 viste lokalitet på matr. nr. 5ck Billund By Grene og 4 dh Billund By, Grene. Det bemærkes, at sikring af overholdelse af miljøgodkendelses vilkår for så vidt angår forhold, der er knyttet til det aktuelle områdes indretning og drift, påhviler KIRKBI Invest A/S. Det forudsættes, at det ansøgte gennemføres i overensstemmelse med de foreliggende beskrivelser heraf i modsat fald skal der forudgående indhentes accept / godkendelse hos kommunen. 3. Indhentede udtalelser og kommunens bemærkninger hertil Et udkast til miljøgodkendelse har, i overensstemmelse med 53 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed, været forelagt KIRKBI Invest A/S og Billund Lufthavn A/S til kommentering. KIRKBI Invest A/S har den 17. august 2016 meddelt, at man ikke har kommentarer. Billund Lufthavn A/S har den 17. august 2016 tillkendegivet, at projektet etableres i tilknytning til Billund Lufthavn, og at det bør præciseres, at det er KIRKBIs ansvar at miljøgodkendelsen overholdes. Endvidere har Billund Lufthavn A/S foreslået indarbejdelse af en angiven retningslinje for sammensætning af sæbe, der må bruges til flyvask. Endelig henleder lufthavnen opmærksomheden på, at skorstene ikke må etableres i højder, der er i strid med højdegrænsebestemmelserne på lufthavnen. Billund Kommune skal til ovenstående bemærke, at godkendelsen meddeles til KIRKBI Invest A/S og Billund Lufthavn, idet dele af driften er reguleret ved vilkår gældende for det samlede lufthavnsområde (herunder vilkår for støj). I godkendelsens afsnit 2 er præciseret, at projektet etableres i tilknytning til lufthavnen, og at KIRKBI Invest A/S er ansvarlig for overholdelse af miljøgodkendelses vilkår for så vidt angår forhold, der er knyttet til det aktuelle områdes indretning og drift. For så vidt angår sammensætning af sæbe og indholdsstoffer heri skal kommunen bemærke, at en nærmere vurdering vil ske i tilknytning til meddelelse af tilladelse til afledning af spildevandet til forsyningsselskabets spildevandssystem. Endelig har kommunen noteret sig bemærkningen vedrørende overholdelse af højdegrænsebestemmelserne. 1 LBK nr. 1317 af 19/11/2015, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Side 3/13

4. Planlægningsmæssige forudsætninger 4.1. Kommuneplan Området ligger inden for rammeområde 2.E.11 (Område til erhverv og parkering i relation til Billund Lufthavn og Legoland) i Billund Kommunes Kommuneplan 2013 2025. 4.2. Lokalplan De planmæssige forudsætninger vedrørende lokalplanlægningen for området er uændrede i forhold det i miljøgodkendelse af 8. april 2011 beskrevne. 4.3. Spildevandsplan Gældende spildevandsplan for området er Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune. Området er beliggende i opland BI 39, der er separatkloakeret. 4.4. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik samt lufthavne med start- og landingsbane på mindst 2.100m (hvilket er gældende for Billund Lufthavn) er omfattet af bilag 1, pkt. 7a i VVM-bekendtgørelsen 2. Billund Kommune har konstateret, at det anmeldte projekt ikke er omfattet af ovennævnte eller andre punkter på bekendtgørelsens bilag 1. Det aktuelle projekt er derfor ikke omfattet af VVM-pligt efter bekendtgørelsens 1, stk. 2. Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 14, som omhandler ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. Billund Kommune har 19. august 2016 på grundlag af en screening i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1 truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af VVM-pligt. 4.5. Internationale naturbeskyttelsesområder I henhold til 7, stk. 7, nr.6 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt. Der ligger ingen Natura 2000-områder i nærhed af projektområdet. Nærmeste Natura 2000-områder er Hedeområder ved St. Råbjerg, som ligger ca. 4,7 km vest for projektområdet. Anlægget etableres i et bebygget område, og ved anlægsarbejdet fjernes ikke træer eller andre naturtyper. Nærmeste område omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 er beliggende ca. 200 meter i nordøstlig retning (regnvandsbassin på Billund Lufthavn). 2 BEK nr. 957 af 27/06/2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Side 4/13

Billund Kommune har vurderet, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura-2000 områder væsentligt, og at projektet ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura-2000 områder eller på konkrete bilag IV-arter. 5. Miljømæssig beskrivelse og begrundelse for afgørelsen 5.1. Indretning og drift Der ønskes etableret en ny hangar (betegnet Hangar 6) med den i bilag 1 og 2 viste placering i tilknytning til Billund Lufthavn. Der har tidligere været en kontor- og lagerbygning på arealet. Hangaren vil få en længde på 80 meter, en bredde på 38 meter og en højde på 14 meter, hvilket betyder, at den vil kunne rumme tre fly af den forudsatte størrelse (mediumklasse). Hangaren skal anvendes til parkering og servicering af flyene, herunder flyvask. Hangaren vil blive opvarmet med naturgasfyrede kedelanlæg. Hangaren etableres med et epoxybelagt betongulv med fald mod afløbsrende til opsamling af spildevand. Der vil hovedsageligt være drift i tilknytning til hangaren i dagtimerne. Det er oplyst, at der i tilknytning til hangaren forventes ca. 300 flyvninger pr. år for hvert af de tre fly. Forplads tilknyttet den nye hangar udgør et befæstet areal på ca. 3.400 m 2 nord for hangaren. Der ønskes mulighed for tankning af fly på forpladsen, og der stilles nærmere vilkår hertil, herunder at det skal ske inden for et afgrænset område markeret på belægningen. I forbindelse med opførelse af hangaren etableres en servicebygning på 160 m 2 i tilknytning til eksisterende hangar beliggende vest for den nye hangar. Servicebygningen vil indeholde depotrum, sanitære faciliteter, anretterkøkken samt teknikrum. Det er oplyst, at der i forbindelse med projektet forventes en sammenmatrikulering af de to ejendomme, som projektområdet er beliggende på. 5.2. Støj Vilkår for støj fra Billund Lufthavn er fastsat i Billund Kommunes afgørelse af 4. juli 2007 om ændret miljøgodkendelse af støjbelastningen fra lufthavnen. For så vidt angår flystøj er der i den nævnte afgørelse fastsat vilkår for støj fra starter, landinger m.v. (LDEN) med udgangspunkt i en fremtidig trafiksituation. Etableringen af den nye hangar vil ikke ændre på grundlaget for afgørelsen af 4. juli 2007. Vedrørende støj fra motorafprøvning i tilknytning til den ansøgte projekt er oplyst, at dette vil finde sted på Billund Lufthavns eksisterende faciliteter hertil og i henhold til retningslinjerne herfor. Side 5/13

Støj i tilknytning til selve driften af hangaren omfattes af de gældende vilkår for terminalstøj fra lufthavnen, som ligeledes er fastsat i miljøgodkendelsen af 4. juli 2007. Det er i ansøgningen anført, at hangarbygningen vil have en støjafskærmende virkning, herunder i forhold til den eksisterende rullevej i området. Det er endvidere oplyst, at brug af APU vil være begrænset, idet der i hangaren er en GPU. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre en væsentlig ændring af den samlede støjbelastning fra Billund Lufthavn, og de gældende vilkår for flystøj, motorafprøvning og terminalstøj fastsat i afgørelsen af 4. juli 2007 er fortsat gældende, således at aktiviteterne omfattet af nærværende afgørelse reguleres via vilkårene for lufthavnens samlede støjbelastning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Billund Kommune har igangsat en revurdering af vilkårene i afgørelsen af 4. juli 2007, hvilket sker i tilknytning til en igangværende VVM-undersøgelse af ændret startprocedure på Billund Lufthavn. 5.3. Luft Hangaren og servicebygningen vil blive opvarmet via to naturgasfyrede kedler med en samlet effekt på 200 kw. Det er oplyst, at afkastene fra kedlerne vil blive ført 1 meter over tag og at anlæggene vil kunne overholde følgende emissionsgrænseværdier, jf. afsnit 6.2.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 - Luftvejledningen: NOx regnet som NO2: 65 mg/normal m 3 tør røggas ved 10 % O2 CO: 75 mg/normal m 3 tør røggas ved 10 % O2 Der vil ikke i øvrigt være procesluftafkast fra hangaren. Idet der fastsættes vilkår, der modsvarer ovennævnte emissionsgrænseværdier, samt vilkår til udformningen af afkast vurderes driften at kunne finde sted uden at afstedkomme uacceptabel luftforurening eller gener i omgivelserne. For så vidt angår afkastene henledes opmærksomheden på Billund Lufthavns oplysninger om overholdelse af højdegrænsebestemmelserne, jf. afsnit 3. 5.4. Spildevand Der vil fremkomme spildevand fra flyvask i en forventet mængde på 200 250 m 3 årligt. Spildevandet opsamles i hallen via afløbsriste og vil via olieudskiller blive ledt til forsyningsselskabet Billund Vands spildevandssystem. Det er endvidere oplyst, at der etableres en håndvask i hangaren, og at spildevandet herfra føres til spildevandssystemet i servicebygningen, der tilsluttes eksisterende system med afledning til forsyningsselskabets spildevandssystem. Fra driften af hangaren vil der fremkomme overfladevand fra forpladsen på ca. 3.400 m 2 og tagvand fra ca. 3.000 m 2 tag. Overfladevand fra forpladsen ledes til forsyningsselskabets systemer for spildevand og regnvand. Området, hvor der kan forekomme tankning af fly, vil under tankning være tilsluttet spildevandssystemet via en olieudskiller. Olieudskilleren udformes med bypass til forsyningsselskabets regnvandssystem i forbindelse Side 6/13

med kraftige regnhændelser. Bypass-funktionen sikrer, at et regnvandsflow svarende til 1/10 af den dimensionsgivende mængde ledes via olieudskilleren til spildevandssystemet. Systemet etableres med et spjældsystem, der sikrer, at overfladevandet føres til spildevandssystemet under tankning. Der stilles vilkår for indretningen af ovenstående, der modsvarer de gældende vilkår for øvrige områder godkendt på Billund Lufthavn til tankning af fly. Det forudsættes, at afisning af pladsen foretages på samme måde som afisning i øvrigt på Billund Lufthavn, og der fastsættes derfor vilkår i henhold hertil. Det forudsættes endvidere, at der ikke foretages afisning af fly på området. Tagvandet fra den nye hangar tilsluttes en nedgravet opsamlingstank, der vil blive anvendt til forsyning med vand til flyvask i hangaren. Der etableres overløb fra tanken til faskiner til bortskaffelse af tagvand, der ikke anvendes til flyvask. Det er endvidere oplyst, at tagvand fra servicebygningen vil blive ført til faskiner i tilknytning til faskinerne for nedsivning af vand fra den eksisterende hangar 5. Disse faskiner, der er placeret hvor den nye hangar etableres, flyttes og genetableres på området mod syd. Da afledningen af spildevand og overfladevand sker til forsyningsselskabets spildevandssystem/regnvandssystem eller til faskiner, og der således ikke forekommer direkte udledning, fastsættes der ikke i øvrigt vilkår for spildevand i miljøgodkendelsen. Der træffes særskilt afgørelse om tilladelser til afledning af spildevand og overfladevand i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 19 (nedsivning) og 28, stk. 3 (tilslutningstilladelse), jf. bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsen. 5.5. Jord og grundvand Området ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udenfor indvindingsoplande til almene vandværker. Området er i grundvandsmæssig sammenhæng udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Ejendommen er omfattet af kommunens områdeklassificering og mod vest og nord findes et større sammenhængende område, som er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) i henhold til jordforureningsloven. Der stilles nærmere vilkår til indretning af pladsen for tankning af fly, herunder til pladsens afgrænsning og belægning. I hangaren, hvor der forekommer flyvask, etableres gulvet med en overflade af epoxy. Der stilles vilkår om, at belægningerne skal være i en god vedligeholdelsesstand, og at der som led i egenkontrollen skal ske en regelmæssig inspektion af overfladernes tilstand. Det vurderes, at der træffes de fornødne foranstaltninger for at beskytte mod forurening af jord eller grundvand. Side 7/13

5.6. Affald Det er oplyst, at der i forbindelse med hangarens drift alene vil blive produceret affald i form af dagrenovation, pap, papir, plast og metal m.v. Der stilles vilkår om, at affald skal indsamles, opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med Billund Lufthavns affaldshåndbog, jf. vilkår herom fastsat i lufthavnens miljøgodkendelse af 8. april 2011. 5.7. Bedste tilgængelige teknik Der er i orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2/2006 om referencer til BAT-vurderinger alene angivet retningslinjer vedrørende støj for listepunkt H101 (nu H202) Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Der er i sammenhæng med de gennemførte revurderinger af lufthavnens miljøgodkendelser vurderet bedste tilgængelige teknik i relation til lufthavnens indretning og drift. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte, i kombination med den eksisterende indretning og drift af lufthavnen, modsvarer BAT på området. 5.8. Ophør af virksomhedens drift I godkendelsen af 8. april 2011 er der opstillet et generelt vilkår for lufthavnen om iværksættelse af nødvendige foranstaltninger for at imødegå forureningsfare og for at bringe området tilbage i en tilfredsstillende tilstand i tilfælde af virksomhedens ophør. Der fastsættes i nærværende afgørelse vilkår, der modsvarer foranstående. 6. Vilkår Afgørelsen meddeles på følgende vilkår: 6.1. Indretning og drift 1. Hangar med tilhørende faciliteter skal opføres og drives som beskrevet i ansøgningen, dog med de præciseringer og ændringer, der følger af denne afgørelses vilkår. 2. Tankning af fly skal foregå inden for et nærmere afgrænset område af forpladsen, der er forsynet med fast belægning bestående af materialer sammenbundet af et bindemiddel (f.eks. asfalt, beton eller fugede betonsten) og med rette faldforhold til opsamlingsriste. Tankpladsens afgrænsning skal være tydeligt markeret på belægningen. 3. Eventuelle spild af brændstof skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på lokaliteten 4. Afisning af forpladsen skal finde sted i overensstemmelse med gældende vilkår herom for Billund Lufthavn, jf. miljøgodkendelsen af 8. april 2011. Der må ikke foretages afisning af fly på området. 5. Afledning af overfladevand fra område for tankning af fly skal under tankning ske via olieudskiller med et opsamlingsvolumen på mindst 1.000 liter. Side 8/13

Afledning af processpildevand fra hangar (flyvask) skal ske via koalescensudskiller med et opsamlingsvolumen på mindst 1.000 liter. Udskilleren skal være forsynet med automatisk flydelukke. Udskillerne skal være tilmeldt en tømningsordning, som sikrer at de kontrolleres og tømmes efter behov, dog mindst én gang årligt. 6. Spjæld/ventiler i tilknytning til afløbssystemer knyttet til område for tankning af fly må kun betjenes af personale, som er instrueret i brugen heraf. 6.2. Støj 7. Aktiviteterne i tilknytning til hangaren omfattes af gældende vilkår om støjbelastningen fra Billund Lufthavn, jf. miljøgodkendelse af 4. juli 2007. 6.3. Luftforurening 8. De naturgasfyrede kedelanlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i nedenstående tabel. Parameter Grænseværdi (mg/normal m 3 tør røggas ved 10 % O2) NOx 65 CO 75 9. Afkast fra kedelanlæggene skal være opadrettede og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Eventuelle afkast fra mekanisk rumventilation af hangaren skal være opadrettede og ført til det fri over tag. 6.4. Affald 10. Affald skal opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med Billund Lufthavns affaldshåndbog, jf. vilkår 32 i miljøgodkendelse af 8. april 2011. 6.5. Jord og grundvand 11. Belægning på område for tankning af fly og hangarens gulvbelægning skal være i god vedligeholdelsesstand. Eventuelle beskadigelser skal straks udbedres. Side 9/13

6.6. Egenkontrol 12. Belægning på området for tankning af fly og hangarens gulvbelægning skal inspiceres for beskadigelser mindst én gang årligt. Der skal føres journal med angivelse af tidspunkter for kontrol af belægninger. Journalen skal opbevares i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 13. Eventuelle spild af flybrændstof i forbindelse med tankning skal registreres i overensstemmelse med vilkår 68 i miljøgodkendelse af 8. april 2011 af Billund Lufthavn. 6.7. Ophør 14. Ved ophør af driften af hangaren skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. 7. Godkendelsens varighed m.m. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den er endeligt meddelt. Hvis afgørelsen påklages, bortfalder godkendelsen, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter, at klagemyndigheden har truffet en afgørelse. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78 a. Efter 8 år kan tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revurdering og kan i den forbindelse ændre vilkårene, hvis det findes nødvendigt. I retsbekyttelsesperioden kan der kun meddeles påbud eller forbud såfremt: Der er kommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning. Forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse. Forureningen går ud over det, som blev lagt til grund for godkendelsen. Anlæggets indretning og drift må i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 ikke udvides eller ændres på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 8. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af miljøbeskyttelseslovens kap. 11, jfr. 98, 99 og 100. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være indgivet senest den 16. september 2016 inden rådhusets lukketid. Side 10/13

Du klager via Klageportalen, der ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Vejledning om, hvordan man skal logge på og anvende Klageportalen, kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, samt på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En eventuel klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af afgørelsen inden klagefristens udløb sker på egen risiko. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger. 9. Offentliggørelse Godkendelsen offentliggøres på Billund Kommunes hjemmeside http://www.billund.dk den 19. august 2016. Godkendelsens meddelelse vil endvidere blive annonceret i Billund Ugeavis og Midtjysk Ugeavis. Godkendelsen er sendt til: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, sesyd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnbillund-sager@dn.dk Friluftsrådet, trekantomraadet@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, billund@dof.dk og natur@dof.dk Trafikstyrelsen, Gammel Mønt 4, 1117 København K, info@trafikstyrelsen.dk Henvendelse om godkendelsen kan ske til undertegnede på tlf.79 72 70 90. Ulla Berg Bojesen Natur og Miljøafdelingen Bilag: 1. Kort, der viser hangarens placering 2. Situationsplan Side 11/13

Bilag 1. Kort der viser hangarens placering Projektområdets beliggenhed er angivet med blå cirkel på kortet Side 12/13

Bilag 2. Situationsplan Side 13/13