Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Relaterede dokumenter
Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele

SSPs afrapportering vedr. urolige byområder i første halvdel af 2013

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

tryg heds indeks københavn 2014

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

tryg heds indeks københavn 2013

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2016 for de enkelte bydele

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

Tryghedsindeks. for København 2009

Oversigt over urolige områder i København 1. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindeksscore

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2017 for de enkelte bydele

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2018 for de enkelte bydele

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2011 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2016 for de enkelte bydele

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2017 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 3. kvartal 2011 for de enkelte bydele

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

Udviklingen i antallet af sigtelser og unikke sigtede unge i

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab

" *!*<) (!=*(! , "!#$%!&...41

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Partnerskaber i perspektiv

EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B

Partnerskab for Tingbjerg

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002

Stationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Symbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Symbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

ØU notat vedr. ikke-planlagte lukninger i KK i 2012

Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber. Ajax København Håndbold

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Vedhæftet er oversigten for 2015 samt 1. halvår af 2016 over fravær til møder i lokaludvalgene.

Socialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at

Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Mere information på

Svar vedr. særlig beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder

Denne behovsprognose viser, at der i perioden er behov for minimum 22 ekstra spor på skolerne i København og tilhørende fritidstilbud.

Ansøgning til Københavns Kultur- og Fritidsudvalg fra Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i København (SLAK).

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Dommervagten Årene

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2016

Transkript:

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

København Uddybende læsevejledning mht. datagrundlang m.v. findes i bilaget. Tabel 1 Enkeltsager behandlet i SSP København 2014 Kategorier 1. halvår 2. halvår I alt Niveau 1 og 2 629 Niveau 3 og 4 121 I alt niveau 1-4 750 Kilde SSP-København. Tabel 2 Antal unge afhørt i alderen 12 17 i København i 2014 Børnefamiliecenter København 1. halvår 2. halvår I alt City/Østerbro 103 Nørrebro 125 Vesterbro 64 Valby 79 Brønshøj-Husum-Vanløse 125 Bispebjerg 85 Amager 203 Handicapcenter 9 Udenbys 85 Ikke fast ophold 55 I alt 933 Antal børn og unge i alt i aldersgruppen 12 17 år i København Andel afhøringer af unge i forhold til aldersgruppen 12 17 år i pct. i København (en ung 3,06 % kan have deltaget i flere afhøringer). Kilde: Socialforvaltningen og Koncernservice. 25899 Tabel 3 Tryghedsindeks for København 2014 Gennemsnit for København Behov for indsats Spørgeskemaunderindeks Reduceret Ordinært Ordinært Ordinært Samlet spørgeskemaindeks Anmeldelsesindeks Tryghedsindeks Vold og trusler Indbrud Tyveri Narkotika Ordinært Reduceret Hærværk Chikane m.v. Kilde: Tryghedsindekset for København 2014: www.tryghedsindekset.kk.dk Tryghedsindekset er sammensat af en spørgeskemaundersøgelse og politiets opgørelser over anmeldelser af seks typer af kriminalitet. Værdierne på tryghedsindekset er inddelt i fem på hinanden følgende handlingskategorier, der anviser, om der er behov for en minimal, reduceret, ordinær, intensiveret eller markant indsats. Nærmere oplysninger findes på www.tryghedsindekset.kk.dk. 2

Tryghedsindeks 2014 viser, at København i 2014 har fastholdt tryghedsniveauet fra 2013, som er det bedste hidtil målt. Mellem 2013 og 2014 ses der ikke nogen udvikling i Tryghedsindeksscoren for København som helhed. I 2014 er der fem områder i København med markant eller intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Det er fortsat det sydvestlige Indre by, Christianshavn og området omkring Københavns Hovedbanegård, der har et markant behov for tryghedsskabende indsatser, mens Indre Nørrebro, vest for Nørrebrogade, og det sydvestlige Valby har et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Følgende tabel 4 viser Tryghedsindekset på bydelsniveau. Tabel 4 Tryghedsindeks for de københavnske bydele 2014 Bydel Behov for indsats Indre By Markant Østerbro Christianshavn Markant Nørrebro Reduceret Vesterbro Markant Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj/Husum Bispebjerg Reduceret Amager Øst Amager Vest Kilde: Tryghedsindekset for København 2014: www.tryghedsindekset.kk.dk SSP sekretariatets beskrivelse af situationen i København Det generelle kriminalitetsbillede for unge u/18 år: Registreret kriminalitet/nøgletal Generel kriminalitetsstatistik fra Københavns Politi for under 18-årige opgøres halvårligt. I første halvår 2014 blev der i alt sigtet 551 unge med bopæl i Københavns Kommune. Der er tale om en stigning på 19 % sammenlignet med første halvår 2013, hvor der i alt blev sigtet 444 unge med bopæl i Københavns Kommune. Antallet af sigtelser i Københavns Politikreds udgjorde i første halvår 2014 alt 1642, hvilket er en stigning på 4 % sammenlignet med første halvår 2013, hvor der i alt var 1584 sigtelser. Samlet set for alle sigtelser udgør piger 24 % og drenge 76 %. Kilde: Kriminalitet begået af personer under 18 år 1. halvår 2011, 1. halvår 2012, 1. halvår 2013 og 1. halvår 2014, udgivet af Københavns Politi OPA (Operativ, Planlægning og Analyse) 3

Bydele præget af uro - forvoldt af under 18-årige Følgende bydele har oplevet episoder med uroskabende adfærd forvoldt af ungegrupperinger under 18 år: Valby Brønshøj/Husum og Tingbjerg Sundby Sydøst Sundby Nordvest I Folehaven i Valby har en gruppe på ca. 20 unge fra 16 til 23 år været i konflikt med områdets institutioner og været utryghedsskabende på gadeplan. I Valby har der været slagsmål i Hoffmanns Mindes ungdomsklub mellem to ungegrupperinger på ca. 20 personer i alderen 15-22 år (størstedelen 15-17 år). I Bellahøj bebyggelsen skaber en gruppe på 20-25 børn og unge i alderen 8-15 år utryghed på gadeplan, kældre og opgange. Der har i 1. halvår været en ildspåsættelse, hærværk, og der er anmeldt trusler mod beboere. I Sundby Sydøst har en gruppe på ca. 20 unge i alderen 14-16 år været uroskabende i Fritidscentret Gaia. Der har bl.a. været trusler mod personale samt konfrontationer mellem stedets brugere og udefrakommende unge. Der har i forbindelse med VM i fodbold været uro ved Havnebadet, Sundby Nordvest. Bl.a. har udefrakommende grupperinger været indblandet i knivstikkeri og masseslagsmål. Grupperingerne består af både under og over 18-årige, fra forskellige steder i Københavnsområdet. SSP ledergruppen Sundbyvester igangsatte akutberedskabet og udarbejdede en handleplan. Læs mere om indsatsen i afsnittet Aktivering af beredskabet. I alle ovenstående situationer har SSP København iværksat indsatser, hvoraf flere er af længerevarende karakter, der fortsætter ud over denne afrapporteringsperiode. Uroen er i alle tilfælde bragt til ophør. Bydele præget af uro - forvoldt af over 18-årige Indre Nørrebro Valby Sundby Nordøst Sundby Nordvest På Indre Nørrebro har ca. 12-15 over 18-årige udsat Institutionen Kvisten for omfattende hærværk. SSP ledergruppen Indre Nørrebro igangsatte akutnetværket og udarbejdede straks en handleplan. Læs mere i afsnittet Aktivering af akutberedskabet. 4

I Valby har der været slagsmål i Hoffmanns Mindes ungdomsklub mellem to ungegrupperinger på ca. 20 personer i alderen 15-22 år (størstedelen 15-17 år). I Folehaven i Valby har en gruppe på ca. 20 unge fra 16 til 23 år været i konflikt med områdets institutioner og været utryghedsskabende på gadeplan. I Sundby Nordøst har der været to knivstikkerier. En over 18-årig fra lokalområdet blev stukket ned, og som hævn blev en over 18-årig fra en anden gruppering stukket ned som hævn. Dagen efter kom der besøg af grupperinger udefra med tilknytning til Værebros Hårde Kerne, som bar våben og havde en truende adfærd. Der har i forbindelse med VM i fodbold været konflikter mellem ungegrupper ved Havnebadet, Sundby Nordvest, bl.a. har udefrakommende grupperinger været indblandet i knivstikkeri og masseslagsmål. Grupperingerne består af både under og over 18-årige. SSP ledergruppen Sundbyvester igangsatte akutberedskabet og udarbejdede en handleplan. Læs mere om indsatsen i afsnittet Aktivering af beredskabet. Aktivering af akutberedskab SSP beredskabet er i 1. halvår 2014 blevet aktiveret tre gange. Det drejer sig om: 20. marts. Nørrebrohallen Ydre Nørrebro Nørrebrohallen benyttes som opholdssted af bandemedlemmer, som skaber utryghed blandt unge under 18 år og beboere. Formålet med SSP handleplanen var at virke tryghedsskabende på områdets børn og unge herunder Nørrebrohallens brugere. Indsatserne omfattede bl.a. kontakt til målgruppen af bandemedlemmer, synlig politiindsats samt ekstraordinær gadeplansindsats. SSP handleplanen har haft den ønskede effekt. 18. juni. Islands Brygge Sundby Nordvest Formålet med handleplanen var at forebygge konflikter mellem udsatte grupper af unge under 18 år samt være tryghedsskabende over for unge generelt ved Havnebadet på Islands Brygge. Endvidere at forebygge at udsatte unge under 18 år skabte relationer til bandegrupperinger eller inddrages i akut opståede konflikter mellem bandegrupperinger på Islands Brygge. Indsatserne omfattede gadeplansindsats fra BUF og SOF samt regelmæssig patruljering af lokalpolitiet. Der har efterfølgende ikke været konflikter mellem grupper af unge omkring Islands Brygge. 24. juni. Institutionen Kvisten Indre Nørrebro Formålet med SSP handleplanen er på kort sigt at stabilisere situationen og genetablere bæredygtig relation til målgruppen af 18-23-årige uden for klubbens ramme. På længere sigt er formålet at integrere gruppen i alternative fritidsaktiviteter og hjælpe med vejledning, uddannelse, job mv. på individniveau samt at genåbne klubben for gruppen af brugere under 18 år. Der blev lavet et dialogmøde med den uroskabende ungegruppe og lavet ekstraordinære aktiviteter med målgruppen. Der har efterfølgende ikke været uro omkring Kvisten. 5

SSP sekretariatets vurdering af situationen og udviklingen Samlet set vurderer SSP sekretariatet, at uro skabt af grupper af unge har været på et normalt niveau Københavns størrelse og ungesammensætning taget i betragtning i 1. halvår 2014. I fem tilfælde har grupper af unge under 18 år skabt uro. Uroen fordeler sig i fire forskellige bydele. I to tilfælde har grupper været i konflikt med andre grupper af unge, herunder overfald og knivstik. I tre tilfælde har grupper været i konflikt med institutioner eller borgere i nærmiljøet, herunder utryghedsskabende adfærd, trusler og hærværk. Dette er tre færre hændelser end halvåret før, hvor der var otte hændelser. I forhold til grupper af over 18-årige har der været fem hændelser i fire bydele. I to tilfælde har grupper været i konflikt med og lavet hærværk mod en institution. I tre tilfælde har grupper af over 18-årige været i konflikt med andre grupper af over 18- årige. Både set i forhold til under og over 18-årige har der i 1. halvår af 2014 været flere interne konflikter mellem grupper end normalt. 2. halvår 2013 var der til sammenligning ingen episoder. I alle tilfælde har uroen ikke spredt sig til andre bydele og er bragt til ophør af myndighederne. I tre tilfælde har akutberedskabet været aktiveret i lighed med 2. halvår af 2013. I et tilfælde var en gruppe af over 18-årige i konflikt med en institution, i et tilfælde skabte en voksen bandegruppering utryghed blandt børn og unge omkring et kulturtilbud og i et tilfælde var flere grupper i konflikt med hinanden. 6