Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S Arbejder som projekterende i Rådgivergruppen DNU
På Konstruktørdagene i oktober 2009 formand Gert Johansen gang i KF's klimadebat op til COP15 med oplægget: De 5 elementer: KF ønsker at sammentænke kravene til kvalitet i byggeriet med krav til et godt globalt klima KF ønsker at bruge energimærket som økonomisk incitament til energirenovering KF ønsker at styrke byggeriets uddannelser til klimaudfordringen KF ønsker at bygningsministerium til at koordinere tiltag i byggeriet KF ønsker sammenlignelige energistandarder og -krav til bygninger i hele EU
Kapitel 1 Kommuner skal foretage en vurdering af påvirkningen på et habitatområde Bilag B.1.1 Beregningsregler ændringer vedr. enfamiliehuse Krav til at samle og koordinere den statiske dokumentation iht. kapitel 4 Kapitel 3 Krav om skiltning med punktskrift i nye offentlige bygninger, borgerrettet Kapitel 4 Opdateringer vedr. Eurocodes Krav om afskærmning/afmærkning af glaspartier - tydelige for synshandicappede
Kapitel 5 Krav om AVA i forsamlingslokaler som bruges til diskotek eller lignende Brandkrav til landbrug ændres til at være funktionskrav dokumentation Begrebet Brandmæssig enhed erstatter begrebet Rum
Kapitel 6 Krav om maksimalt indhold af CO2 i luften i daginstitutioner og skoler Krav til den opnåede ventilation, og behovstyring Krav om varmegenvinding Kapitel 6.3 Vejledning om formaldehyd Vejledning om radon i pjece fra EBST Kapitel 6.5.2 Krav om udsyn fra arbejdsrum med dagslys overvejende fra ovenlys
Kapitel 6.5.3 Krav til elektrisk belysning: - energieffektiv - dagslysstyring - bevægelsesmeldere - inddeling i zoner Kan fraviges ved ulempe for drift Men er også et krav ved udskiftning af armaturer, f.eks. i arbejdsrum
Kapitel 7 - Energikrav er skærpet med 25 % Tæthed ved trykprøvning: 1,5 l/s pr. m² Klimaskærmen skal minimum isoleres iht. krav i kapitel 7.6 Boliger, kollegier, hoteller o.lign.: 52,5 kwh/m² pr. år + 1650 kwh pr. år Kontorer, skoler o.lign.: 71,3 kwh/m² pr. år + 1650 kwh pr. år
Kapitel 7 - Frivillig lavenergiklasse 2015 fremtidige BR15 Tæthed ved trykprøvning: 1,0 l/s pr. m² Klimaskærmen skal minimum isoleres iht. krav i kapitel 7.6 Bygninger forsynet fra fjernvarme - energifaktor 0,8 Boliger, kollegier, hoteller o.lign.: 30 kwh/m² pr. år + 1000 kwh pr. år Kontorer, skoler o.lign.: 41 kwh/m² pr. år + 1000 kwh pr. år
Kapitel 7.3.2 - Skærpede krav til klimaskærmen Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,15 W/m²K Linietab, murhul: 0,03 W/mK 270-300 mm isoleret træskelet 250 mm facadeisolering på 150 mm bagvæg 468 mm hulmur (>42 cm med halvtung bagvæg) Terrændæk og kældergulve mod jord: 0,10 W/m²K Linietab, fundament: 0,12W/mK > 260 mm terrænbatts Loft- og tagkonstruktioner: 0,10 W/m²K Linietab, ovenlys: 0,10 W/mK 400 mm mineraluld i træskelet
Kapitel 7 - Initiativer rettet mod den eksisterende bygningsmasse Ændret anvendelse af f.eks. tagetage eller udhus regnes som en tilbygning Krav til energibesparelse på den enkelte bygningsdel ved udskiftning Krav til efterisolering ved ombygninger, vedligeholdelseog udskiftning hvis rentabelt, iht. bilag 6 Krav til efterisolering uanset hvad ved udskiftning af gulv, ydervæg, dør, vindue og tag Krav til vinduers energitilskud - energibalance i kwh/m² pr. år oplyses ved køb Krav til vinduers overfladetemperatur på vinduesrammer Funktionsruder(lyd mv.) kan vælges efter normal referencerude
Kapitel 8 Kapitel 6: krav til varmegenvinding og styring af belysning Krav til sikring af at der ikke sker køling og opvarmning samtidigt Krav til A-mærkede cikulationspumper Skærpede krav til varmegenvinding Skærpede krav til el-forbrug Krav til forsinkelse og reduktion af regnvand til kloak Orientering af solfangere og solceller Krav til oplysning om el-forbrug og stand by forbrug i elevatorer forventes krav til el-forbrug og stand by forbrug i 2015
BR10 lægger op til fortsat skærpede energikrav til nybyggeri men også skærpede energikrav rettet mod den eksisterende bygningsmasse SBI 2009 Energiforbrug i bygninger er IKKE faldet de seneste 20 år Stort potentiale især i den ældre bygningsmasse opført før 1979 BR, cirkulærer mm. er sjældent årsag til at energirenoveringer igangsættes Krav til komponenter kan være en løsning kan det være en stopklods for udskiftning af bygningsdele? - hvad er incitamentet? Ændring af anvendelse som tilbygning en fordel - kontra samlet energiramme Stadig store udfordringer i de skærpede energikrav/linitab ved ombygninger
Undersøgelser foretaget af SBI viser at energimærkningen ikke har indflydelse på hvornår vi energirenoverer KF har 3 konkrete forslag til brug af energimærkningen af bygninger: Energimærket skal være medbestemmende for ejendomsskattens størrelse Bygningsejere skal kunne låne til energirenovering på fordelagtige vilkår Bygninger med de dårligste energimærker løftes op i energiklasser først