Værdiansættelse. Valg af værdiansættelsesmetode i et juridisk og økonomisk perspektiv. Juridisk Institut Bachelorafhandling HA(jur.

Juridisk Institut Bachelorafhandling HA(jur.) skat Forfatter: Stine Cortnum Andersen (300386) Vejleder: Lars Kjærgård Terkilsen Værdiansættelse Valg af værdiansættelsesmetode i et juridisk og økonomisk perspektiv Aarhus Universitet, Business and Social Sciences Maj 2012

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 3 1.2. Afgrænsning... 4 1.3. Metode... 5 1.4. Struktur... 6 1.5. Retskilder... 6 2. Værdiansættelsesmodeller... 10 2.1. Værdiansættelsesvejledningen... 10 2.1.1. DCF-modellen... 10 2.1.2. EVA-modellen... 12 2.1.3. Relief from Royalty... 13 2.1.4. Multipler... 13 2.2. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10... 14 2.2.1. TSS cirkulære 2000-10... 14 2.2.2. TSS cirkulære 2000-9... 15 2.3. OECD Transfer Pricing Guidelines.... 16 3. Markedsværdi juridisk begrebsanalyse... 19 3.1. Armslængdeprincippet i LL 2... 19 3.2. Andre skatteretlige bestemmelser for markedsværdien... 22 3.3. Regelkonflikt mellem Ligningslovens 2 og kapitalgevinstbeskatningslovene... 24 3.4. Delkonklusion... 26 4. Analyse af metodernes anvendelsesværdi... 27 4.1. Vurderingskriterier... 27 4.2. Diskussion af SKATs anbefalinger for anvendelse.... 28 4.3. Analyse af værdiansættelsesmetodernes anvendelsesværdi.... 30 I

4.3.1. DCF og EVA... 30 4.3.2. Relief from Royalty... 32 4.3.3. Multipler... 33 4.4. OECD armslængdemetoder... 35 4.5. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10... 36 4.5.1. TSS cirkulære 2000-9... 37 4.5.2. TSS cirkulære 2000-10... 38 4.6. Udtrykker metoderne markedsværdien... 40 4.7. Delkonklusion... 42 5. Anvendelsesområde for de generelle tjenestebefalinger... 45 6. Hvordan afgøres det, når SKAT foretrækker en anden metode end skattepligtige... 48 7. Konklusion... 52 8. Abstract... 55 9. Litteraturfortegnelse... 57 Afhandlingens omfang: 115.711 tegn uden mellemrum svarende til 52,60 normalsider (á 2200 tegn) II

Anvendte forkortelser: Lovforkortelser AFL Afskrivningsloven (LBKG 2007-10-11 nr. 1191) ABL Aktieavancebeskatningsloven (LBKG 2011-06-20 nr. 796) EBL Ejendomsavancebeskatningsloven (LBKG 2006-08-17 nr. 891) LL Ligningsloven (LBKG 2011-10-28 nr. 1017) SKL Skattekontrolloven (LBKG 2011-06-27 nr 819) Andre forkortelser Værdiansættelsesvejledningen Goodwillcirkulære (TSS cirkulære 2000-10) SKAT: Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse Cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill TSS cirkulære 2000-9 cirkulære nr. 2000-09 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter Værdiansættelsescirkulære Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning OECD OECD Guidelines Organisation for Economic Cooperation and Development OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprices and Tax administrations af 22. Juli 2010 III

1. Indledning Værdiansættelse er et emne, der fortsat påkalder sig betydelig interesse i national og international handel. Specielt i forbindelse med handel af unoterede selskaber, er det et helt afgørende element, idet værdien ikke er givet som følge af en offentlig aktiekurs, men skal estimeres via en værdiansættelse. Her kan det være afgørende, efter hvilken metode denne værdi estimeres, idet forskellige metoder ikke nødvendigvis giver den samme værdi. Formålet med værdiansættelsen er således at finde virksomhedens markedsværdi og principielt kan det betyde forskellen mellem, om det er sælger eller køber, der høster frugterne, så at sige. Parterne vil derfor have et økonomisk incitament til at tilgodese egne interesser ved værdiansættelsen, idet eksempelvis køber vil være interesseret i at opnå en så høj pris så muligt, mens sælger omvendt vil købe så billigt så muligt. Dette argument er dog under forudsætning af, at de handlende parter ikke har et interessesammenfald, idet motivet for interesseforbundne parter i stedet kan være at øge den samlede fortjeneste af en transaktion, hvilket kan gøres ved at placere indkomsten i det land, der beskattes med den laveste sats. Dette kan illustreres med et eksempel: Koncernselsab1 (K1) overdrager et produkt til koncernselskab 2 (K2). Hvis K1 tager en høj pris, vil skattebetalingen primært ligge hos K1. Omvendt, hvis overdragelsen sker til en lav pris, da vil en større del af skatten falde hos K2. Såfremt skattesatsen er lavere i eksempelvis K2, da vil selskaberne have et incitament til at forsøge at flytte indkomsten til det land. Selskabernes incitament behøver dog ikke nødvendigvis være at forsøge at omgå skattereglerne. Der er således som udgangspunkt ikke noget ulovligt ved at flytte en indkomst til et selskab i et andet land. 1 Overdragelserne kan være besluttet ud fra driftsøkonomiske eller administrative hensyn. Der er naturligvis en væsentlig forskel på, om koncernindkomsten fordeles fordelagtigt inden for rammerne af god og fornuftig virksomhedsledelse, eller om fordelingen sker på manipulerende og ikke-markedsmæssige vilkår, hvilket netop er det, armlængdeprincippet tilsiger. For koncerner er problemet om at fordreje priserne kendt som transfer pricing. Helt konkret er transfer pricing den pris og de vilkår, der benyttes ved samhandel mellem koncernforbundne virksomheder. Problemstillingen er imidlertid ikke udelukkende relevant ved internationale transaktioner, men ses også ved nationale transaktioner. Her kan virksomheder i stedet ønske at 1 Jf. Aage Michelsen: International skatteret, s. 362. Side 1

udnytte underskudsfremførselsreglerne 2 eller forsøge sig med maskeret udbyttebetalinger til aktionærerne. 3 Den værdi, der ansættes, får herved en øget betydning, idet ikke kun de handlende parter har en interesse i værdiansættelsen, men skattemyndighederne vil også have et økonomisk incitament til, at værdiansættelsen foretages korrekt, således de ikke mister skatteindtægter. Værdiansættelse ved transaktioner mellem koncerner er endvidere relevant, fordi det i dag udgør en overvejende del af den samlede verdenshandel. Det skønnes således, at 60 % af verdenshandlen foregår internt mellem ca. 78.000 koncerner, 4 hvilket om noget angiver omfanget og betydningen af transfer pricing problemet. Værdiansættelse af transaktioner mellem interesseforbundne parter vil medføre mange relevante problemstillinger, som kan være interessante at undersøge eksempelvis, hvornår man er interesseforbundet, hvornår vilkårene i en transaktion opnås som følge af interessefællesskabet eller alternativt, hvordan gevinsten beskattes m.m.. Denne afhandling vil behandle metodeperspektivet i relation til valg af værdiansættelsesmetode og de problemstillinger forbundet hermed for transaktioner mellem interesseforbundne selskaber. Baggrunden for denne interesse er, at der i dag findes adskillige metoder, som utvivlsomt har hver deres fordele ud fra henholdsvis et økonomisk eller et juridisk perspektiv. Det er dog ikke problemfrit for virksomheden at gennemskue, hvornår den ene kan anvendes i forhold til en anden. Der har desuden historisk set ikke været en konsistent anvendelse af de tilgængelige metoder. 5 Udfordringen i forbindelse med metodevalget er således at finde de værdiansættelsesmodeller, som ud fra både et juridisk og økonomisk perspektiv kan afspejle markedsværdien, som den juridisk set accepteres. At værdien skal afspejle markedsværdien følger blandt andet af armslængdeprincippet, hvorefter værdien findes, som den værdi uafhængige parter ville opnå. 6 Bestemmelsen angiver imidlertid ikke hvilke metoder, der kan siges at frembringe den ønskede værdi. Dette skal i stedet løses ud fra administrative forskrifter og - praksis samt retspraksis. Armslængdeprincippet er indført med det formål at give skattemyndighederne en klar korrektionsadgang for alle transaktioner mellem interesseforbundne parter, såfremt værdien eller vilkårene ikke afspejler, hvad uafhængige parter 2 Underskudsfremførselsreglerne fremgår af LL 15. Reglerne giver skattepligtige mulighed for at fremføre underskud til modregning i efterføgelnde indkomstårs positive indkomst, dvs. resultatudjævning. 3 Reglerne om maskeret udbytte findes i LL 16 A. 4 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side. 33 ff. 5 Jf. Transfer pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse; afsnit 1.1. 6 Jf. Ligningslovens 2 Side 2

ville opnå. 7 Dansk skatteret anvender endvidere samme definition af armslængdeprincippet, som international skatteret, mere præcist artikel 9 i OECD s modeloverenskomst. 8 Endvidere henvises der i forarbejderne til ligningslovens 2 til de armslængdemetoder OECD godkender. 9 Grundet det internationale islæt vil metodevalget dermed nødvendigvis skulle løses ved inddragelse af international ret. Afhandlingens formål er således at behandle problemstillinger vedrørende valg af værdiansættelsesmodel. 1.1. Problemformulering Denne afhandling ønsker at undersøge forholdet mellem forskellige værdiansættelsesmetoder. SKAT og OECD godkender således en lang række værdiansættelsesmetoder, som dog ikke altid fører til det samme resultat. Der foretages derfor en analyse af anvendelsesværdien af de forskellige værdiansættelsesmetoder, som vil munde ud i en diskussion, om metoderne reelt kan siges at udtrykke markedsværdien. I forhold til at foretage denne analyse, vil det være nødvendigt at analysere den juridiske forståelse af begrebet markedsværdi, samt hvilke kilder, der kan give anvisning herpå. Det er ligeledes nødvendigt med en kortfattet gennemgang af teorien for de metoder, der vil blive inddraget i analysen. Det ønskes endvidere undersøgt, hvornår de forskellige tjenestebefalinger, som angiver værdiansættelsesmetoderne, kan anvendes overfor hinanden Endeligt diskuteres det, hvordan det afgøres såfremt skattepligtige foretrækker en anden metode end SKAT. Hertil skal retskildeværdien af de forskellige kilder undersøges samt vurdere om der er frit valg mellem de godkendte metoder. 7 Princippet blev indført efter TfS 1998, 199 H, hvor der opstod et usikkerhedselement for armslængdeprincippets hjemmel i lovgivningen, som på daværende tidspunkt fandtes ved statsskattelovens 4-6. Med lovfæstelsen ønskede man at tilvejebringe en retstilstand svarende til, hvad man hidtil har forudsat var gældende. 8 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s. 476. 9 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen: Skatteretten 2, side 406 Side 3

1.2. Afgrænsning Formålet med afhandlingen er at finde en hensigtsmæssig adfærd i relation til valg af værdiansættelsesmetode for virksomheder under hensyntagen til de juridiske problemstillinger, de vil kunne blive mødt. Det vil således være nødvendigt at foretage en del afgrænsninger. Det ønskes ikke med opgaven at give en uddybende beskrivelse af, hvordan de forskellige metoder anvendes eller en uddybende forklaring af teorien bag. Til dette formål henvises til værdiansættelsesvejledningen og FSR s værdiansættelsesnotat. Metoderne vil i stedet kortfattet blive redegjort for, således en analyse er mulig. Det er ligeledes heller ikke muligt at inddrage samtlige metoder angivet i værdiansættelsesvejledningen, hvorfor de metoder SKAT foretrækker, vil blive inddraget. Ligningslovens 2 vil blive behandlet i afhandlingens kapitel 3, der vil dog ikke blive lavet en analyse af de formelle betingelser i bestemmelsen, herunder hvornår et forhold kan betegnes som et interessefællesskab. Det forudsættes i afhandlingen, at et sådan består. Værdiansættelsescirkulæret vil ikke blive inddraget, idet anvendelsen er begrænset som følge af indførelsen af værdiansættelsesprincipperne efter TSS cirkulære 2000-9, TSS cirkulære 2000-10 og TSS cirkulære 2000-5 om værdiansættelse for overdragelse af goodwill, aktier og anparter og overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter. Værdiansættelsescirkulæret finder således kun anvendelse for overdragelse ved gave eller arv mellem nærtstående omfattet af BAL 22. TSS cirkulære 2000-5 som vedrører overdragelse af fast ejendom vil ikke særskilt blive inddraget i analysen. De anbefalede OECD armslængdemetoder vil kun kortfattet blive gennemgået og være af sekundær betydning i forhold til danske anbefalinger. Begrundelsen er, at armslængdemetoderne i OECD Transfer Pricing Guidelines er rettet med prisfastsættelse af varer og herefter en armslængdetest og kun sekundært kan anvendes til værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele. 10 Afhandlingen tager udgangspunkt i dansk lovgivning og international lovgivning vil kun i meget begrænset omfang blive inddraget på et overordnet niveau. Dokumentations- og oplysningspligten vil ikke blive inddraget i afhandlingen. 10 Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 1.1.1 Side 4

1.3. Metode Afhandlingen er baseret på en tværfaglig tilgang, hvor der ses på værdiansættelse ud fra både et økonomisk og juridisk perspektiv. Der er i høj grad overlap mellem de to fagområder, hvorfor afhandlingen vil inddrage begge perspektiver. Afhandlingen vil følge en metode, hvor juridisk indsigt integreres med økonomisk finansiel teori for at kunne vælge en hensigtsmæssig adfærd. Dette betegnes som den erhvervsjuridiske metode. 11 Denne tilgang er særlig interessant i forhold til virksomhedsstyring. 12 Metoden synes primært at være tiltænkt den enkelte virksomhed og styring af denne i stedet for på et brancheniveau eller et mere overordnet plan. 13 Det anses dog ikke for at være et problem i forhold til indeværende afhandling grundet problemformuleringen. Det ønskes således besvaret, hvorledes forholdet mellem forskellige værdiansættelsesmetoder er samt de problemstillinger, der er forbundet ved valg imellem disse metoder. Dette kan være specifikt i forhold til én virksomhed, men kan også forholde sig på et mere overordnet niveau. Besvarelsen skal angive den mest hensigtsmæssige disposition for virksomheder ex ante, hvilket den erhvervsjuridiske metode også anvender. 14 Ved at anvende økonomisk teori i forbindelse med virksomhedens juridiske beslutninger kan man foretage en præventiv virksomhedsstyring for at undgå konflikter. Dette kræver, at man har en kvalificeret viden om gældende ret, hvilket forudsætter, at man behersker den retsdogmatiske metode. Ved den retsdogmatiske metode er formålet at fastlægge gældende ret gennem en fortolkning og systematisering af anerkendte retskilder med hensyn til virksomhedens valg af værdiansættelsesmodel til værdiansættelse af selskaber og andele i et skatteretligt perspektiv og de problemstillinger forbundet hermed. Den retsdogmatiske analyse vil hovedsageligt blive baseret på dansk skatteret herunder lovgivning, generelle tjenestebefalinger, 15 retspraksis, administrativ praksis og i begrænset omfang regler udarbejdet OECD samt teori. 16 Da dansk skatteret imidlertid er tæt forbundet med international skatteret gennem bl.a. LL 2 vil afhandlingen også i begrænset omfang inddrage det internationale perspektiv. Opgaven vil anskue problemstillingerne ved valg af værdiansættelsesmetode for virksomheder ud fra en selvstændig retdogmatisk og selvstændig økonomisk analyse for derefter at sammenkæde de 11 Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, side. 429 12 Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side. 26 ff. 13 Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side 26 ff. 14 Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side 29. 15 Herunder bl.a. cirkulære og vejledninger m.m. 16 Den juridiske teori omhandler artikler, fagbøger og lærebøger., Side 5

to resultater i et præventivt virksomhedsperspektiv. Opgaven vil efterfølgende besvare de problemstillinger, der findes i den integrerede analyse. Herefter vil det være muligt at konkludere på, hvordan en virksomhed kan disponere hensigtsmæssigt for at minimere eller eliminere risici forbundet med valget. 1.4. Struktur Afhandlingens kapitel 2 vil kortfattet redegøre for de forskellige værdiansættelsesmodeller, som vil være genstand for afhandlingens analyse, idet det er nogle af de modeller, som den skattepligtige kan vælge imellem. Afhandlingens kapitel 3 indeholder en analyse af den juridiske forståelse af begrebet markedsværdi. Afhandlingens kapital 4 integrerer den juridiske begrebsanalyse og den økonomiske teori og gennemfører en diskussion af de juridiske og økonomiske problemer ved de forskellige metoder. Herefter følger en diskussion af, om metoderne udtrykker markedsværdien. Afhandlingens kapital 5 indeholder en analyse af, hvornår de forskellige generelle tjenestebefalinger kan anvendes i forhold til hinanden. Afhandlingens kapitel 6 indeholder en diskussion af, hvordan det afgøres såfremt virksomheden foretrækker en anden metode end SKAT. Herunder inddrages en analyse af de kilder, der angiver værdiansættelsesmetoderne, og endeligt om der er frit valg mellem kilderne og metoderne Afhandlingens kapitel 7 indeholder en konklusion, der opsummerer gældende ret, anvendelsesværdien og begrænsningerne ved værdiansættelsesmodellerne samt de praktiske problemstillinger, som selskaberne kan forventes at opleve. 1.5. Retskilder Redegørelsen for retskildebilledet for afhandlingen kan indskrænkes til lovgivning og retspraksis, da retssædvaner og forholdets natur spiller en beskeden rolle inden for skatteretten. 17 Alle fire elementer udgør ellers traditionelt set retskildebilledet. 18 Lovgivningen udgør således den primære retskilde grundet legalitetskravet i Grundlovens 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden lov. 19 Lovgivningen vedrører korrektionsadgangen og selve beskatningen, men 17 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 130. 18 Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, side. 43 19 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side. 101 Side 6

omhandler ikke opgørelse af værdien. Dette er beskrevet i generelle tjenestebefalinger. Disse tjenestebefalinger udgøres af interne meddelelser, styresignaler og juridiske vejledninger. 20 Tjenestebefalinger er først og fremmest bindende for SKAT, dvs. internt og medarbejderne er således forpligtet til at følge disse, medmindre de er åbenbart lovstridende. 21 Der foreligger imidlertid to tilfælde, hvorefter de juridiske vejledninger herunder værdiansættelsesvejledningen ikke er bindende. Det første tilfælde er, hvor indholdet klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder, dvs. EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelse, cirkulære, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis. 22 Mette Holm Høgsbro anfører imidlertid, at det ikke er korrekt når der i det fælles forord til vejledninger fremgår, at et cirkulære er et højere rangerende retskilde, idet et cirkulære og en vejledning er på samme niveau i retskildehierarkiet. 23 For det andet er vejledningerne ikke bindende i det omfang, borgerne/virksomhederne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. 24 Tjenestebefalingerne herunder værdiansættelsesvejledningen er ikke bindende for klagenævnene herunder Landsskatteretten og er ligeledes ikke bindende for domstolene. De er ligeledes ikke umiddelbart gældende for borgerne og virksomhederne og kan således heller ikke forpligte disse. 25 De administrative vejledninger om værdiansættelse efter skematiske regler herunder værdiansættelsescirkulæret, værdiansættelse af aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill har karakter af vejledende regler for udøvelsen af det skatteretlige værdiskøn, som må træde i stedet for faktum i tilfælde af bevisnød. Disse skematiske regler er ikke bindende for skatteyderen eller skattemyndighederne. 26 Dette kan medføre en usikker retstilstand, hvor skatteyderen kan følge cirkulærerne og alligevel risikere at få korrigeret transaktionen. Dette ville sandsynligvis føre til flere anmodninger om bindende svar fra SKAT eller andre muligheder for at undgå utilsigtede korrektioner, f.eks. ved at anvende reglerne i ligningslovens 2, stk. 5 om betalingskorrektion, eller reglerne i selskabsskattelovens 31D om skattefrihed for visse tilskud mellem selskaber tilførende samme koncern, eller reglerne i skatteforvaltningslovens 28 og 29 om skatteforbehold og 20 TSS cirkulærerne faldt bort efter en strukturændring som følge af fusionen mellem den kommunale skatteforvaltning og ToldSkat og blev erstattet af interne meddelelser og styresignaler Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 63 ff. 21 Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte og afgiftsprocessen, side 64 22 Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 23 Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 24 Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 25 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al.: Lærebog om indkomstskat, side 112 26 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 287 Side 7

omgørelse eller ved en kombination af nogle af de nævnte muligheder. 27 Det må dog forventes, at der ikke vil blive anmodet om udmeldelse af syn og skøn i Landsskatteretten i samme grad som tidligere, idet der ikke længere gives fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn. 28 Omfanget af dette problem er imidlertid ikke så stort, som det ellers kunne fremgå, idet skattemyndighederne normalt antages kun at kunne fravige en vejledning om udøvelse af standardskøn ved værdiansættelsen, hvis der findes sikre oplysninger om, at værdiansættelsen kan foretages på andet grundlag. 29 Værdiansættelsesvejledningens praktiske værdi kan dog undervurderes, når man udelukkende ser det ud fra retskildeværdien. Det skyldes, at Landsskatteretten og Domstolene vil anvende vejledninger udfyldende, når eksisterende lov, lovforarbejder, bekendtgørelser og principielle afgørelser ikke dækker den konkrete sags fakta og omstændigheder. 30 SKAT og skatteyderen vil imidlertid kunne argumentere for en anden løsning i en konkret sag uden ovenstående kilder, hvilket eksempelvis var tilfældet før indførelsen af værdiansættelsesvejledning, hvor SKAT i flere tilfælde benyttede mere avancerede værdiansættelsesmetoder, selvom der ikke var nogen offentlig indikation af denne praksis fra SKATs side. 31 Administrativ praksis har, til trods for udgangspunktet om lovhjemmel til beskatning, en meget betydelig rolle ved fastlæggelsen af, hvad der skal anses som gældende skatteret. 32 Administrativ praksis giver sig udslag i afgørelser fra Landsskatteretten, ligningsrådet og skatterådet. Dette er der imidlertid ikke nogle problemer forbundet ved, fordi Landskatterettens kendelser er yderst værdifulde eftersom Landsskatteretten er et kontrolorgan uden for det almindelige administrative hierarki, hvilket betyder at kendelserne får et mere objektivt og dermed autoritativt præg i modsætning til SKATs og skatteankenævnenes egne afgørelser. 33 Skatterådets afgørelser og bindende svar er ligeledes af stor betydning, fordi der er truffet afgørelse om, at de skal 27 Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 28 Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 29 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 287. 30 Jf. Bernsen, Kelstrup og Toftemark: Ny dansk værdiansættelsesvejledning, SU 2009, 364 31 Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 32 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 115 33 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 116 Side 8

offentliggøres 34. Præjudikatvirkningen af ovenstående kan imidlertid diskuteres, både i relation til administrationen selv og overfor domstolene. 35 34 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 116 35 Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al.: Lærebog om indkomstskat, side. 117. Denne diskussion vil dog ikke blive foretaget i denne afhandling, da det falder uden for opgavens formål. Side 9

2. Værdiansættelsesmodeller Et korrekt værdiestimat er afgørende for, at der sker en korrekt beskatning. Værdien kan være estimeret misvisende som følge af en dårlig metode, eller i det mindste en metode, som ikke er anvendelig for den pågældende transaktion, hvorfor metodevalget bliver centralt. For at kunne foretage en analyse af de forskellige værdiansættelsesmetoder, vil modellernes grundelementer kortfattet blive redegjort for. De metoder, som vil blive inddraget i denne afhandling findes i: - Værdiansættelsesvejledningen - Goodwillcirkulæret - TSS cirkulære 2000-9 De anerkendte OECD metoder, som redegøres for findes i - OECD Guidelines 2.1. Værdiansættelsesvejledningen Værdiansættelsesvejledningen fra 2009 er det nyeste udspil fra SKATs side. Vejledningen bygger på principperne fra FSR s værdiansættelsesnotat fra 2002. 36 Idet vejledningen er udarbejdet ud fra værdiansættelsesnotatet, er de anførte retningslinjer og principper begrundet i økonomiske ræsonnementer. Vejledningen synes dermed at stemme mere overens med en mere teoretisk tilgang til værdiansættelse. Vejledningen indeholder endvidere SKATs anbefalinger i forhold til anvendelse af modellerne samt dokumentationskravet. Værdiansættelsesmetoderne er opdelt i 3 overordnede tilgange henholdsvis indkomstbaseret, markedsbaseret og omkostningsbaseret tilgang. SKAT opfatter ikke den omkostningsbaserede tilgang for at have stor relevans, idet metoden er baseret på historiske data og en markedsværdi findes fundamentalt set ved fremtidige betalinger. 37 Dette er ligeledes den generelle opfattelse af praktikere, hvorfor denne tilgang ikke inddrages. 2.1.1. DCF-modellen DCF-modellen 38 er den mest udbredte værdiansættelsesmetode i dag. 39 SKAT er ligesom mange praktikere fortaler for denne metode og anbefaler EVA eller multiple som sanity checks for DCF- 36 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Rådgivningsudvalget, Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, 2002. Herefter FSR s værdiansættelsesnotat 37 Værdiansættelsesvejledningens afsnit 3.3. 38 Discounted Cash Flow Side 10

modellen, dvs. et sikkerhedstjek. 40 Baggrunden for modellens attraktivitet er blandt andet, at den er uafhængig af regnskabspraksis i modsætning til de regnskabsbaserede modeller (f.eks. P/E). 41 Værdien af en virksomhed, et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt. Hermed indikeres således også, at modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, som også betegnes som den kapitalværdibaserede tilgang. Under forudsætning af konstant vækst opstilles ligningen følgende: FCF = frie cash flow 42 WACC = vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger 43 I praksis oplever virksomheder typisk højvækst perioder, hvorfor en modificeret udgave af ligningen er nødvendig, hvor budgettet inddeles i to perioder henholdsvis en budgetperiode og en terminalperiode. Denne ligning opstilles således. g = konstant vækst i FCF i terminalperioden Når der i praksis gennemføres en værdiansættelse efter DCF-modellen, skal der således gennemføres forskellige faser. Det forventede frie cash flow skal således fastlægges for henholdsvis budget perioden og terminalperioden og skal tilbagediskonteres med den estimerede WACC. Værdien, der opnås, er opgjort ekskl. ikke driftsmæssige aktiver. For at finde markedsværdien tillægges værdien af ikke driftsmæssige aktiver og markedsværdien af virksomheden rentebærende 39 I henhold til en empirisk undersøgelse af Holm, Petersen og Plenborg anvender 17 ud af 18 respondenter DCFmodellen jf. Holm, Petersen og Plenborg: Værdiansættelse unoterede virksomheder med DCF-modellen En undersøgelse af praksis. 40 Jf. værdiansættelsesvejledningen afsnit 3,4 41 Jf. FSR s værdiansættelsesnotat side 43 42 Det frie cash flow er en beregningsteknisk størrelse, der angiver pengestrømmene til selskabet, hvis den ikke har gæld. 43 WACC en er kapitaliseringsrate for FCF. WACC en beregnes som summen af henholdsvis egenkapitalandelen multipliceret med egenkapitalomkostningen og fremmedkapitalandelen multipliceret med fremmedkapitalomkostningen Side 11

gæld fratrækkes. Beregningen af FCF foretages på baggrund af et udførligt budget, som skal passe til virksomhedens strategiplaner, hvori branchen og konkurrencen nødvendigvis må analyseres. Derudover udarbejdes en årsopgørelse, som normalt inkluderer resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Hvert enkelt af disse elementer kan medføre problemer i forhold til værdiansættelsen. Det kan være i forbindelse med at fremskaffe den information, der efterspørges til budgettering af cash flows, finde budgetperiodens længde eller andet. 44 For en udførlig gennemgang af hvert element i modellen samt et regneeksempel henvises til FSR s værdiansættelsesnotat. 2.1.2. EVA-modellen EVA-modellen 45 ligner tilnærmelsesvis DCF og bliver opfattet som som et alternativ hertil. Modellen bygger i modsætning til DCF på begreber fra regnskabsanalysen herunder ROIC og investeret kapital. Værdien af en virksomhed beregnes som summen af afkastet af den investerede kapital minus de omkostninger, der er forbundet med kapitalfrembringelsen, hvor dette ganges med den investerede kapital for perioden. Nutidsværdien findes som bekendt ved at tilbagediskontere de periodisk beregnede værdier med den fastlagte kapitalomkostning. Endelig tillægges den initialt investerede kapital. Modellen tilhører ligeledes den kapitalværdibaserede tilgang. Formlen er følgende: ROIC = afkast på investeret kapital 46 Kap = investeret kapital (bogført værdi) 47 44 Jf. Holm, Petersen og Plenborg: Værdiansættelse af unoterede virksomheder med DCF-modellen en undersøgelse af praksis. Artiklen indeholder desuden en mere udførlig gennemgang af særlige problemer ved anvendelse af DCFmodellen på unoterede selskaber. 45 Economic Value Added 46 ROIC opgøres som EBITA / Investeret kapital. ROIC kan opgøres inklusiv og eksklusiv goodwill. Forskellen på om ROIC opgøres med eller uden goodwill er, at der uden goodwill fokuseres på selskabets evne til at generere driftsafkast via den investerede kapital, og ved inklusiv goodwill fokuseres der i stedet på det afkast der genereres af investorernes midler. 47 Investeret kapital opgøres som net working capital (NWC) + materielle anlægsaktiver + immaterielle anlægsaktiver eksklusiv goodwill andre hensatte forpligtelser øvrige langfristede driftsmæssige forpligtelser. Net Working Capital opgøres som alle omsætningsaktiver minus kortfristede forpligtelser, som er anvendt til eller som er nødvendige for selskabets drift. NWC skal ikke indeholde likvide beholdninger eller kortfristet gæld. Side 12

Under samme budgetforudsætninger giver EVA og DCF det samme resultat. 48 Et positivt træk ved ROIC er, at nøgletallet er uafhængigt af kapitalstruktur, hvorfor det er nemmere at sammenligne med andre virksomheder. 2.1.3. Relief from Royalty Metoden anvendes oftest til værdiansættelse af immaterielle aktiver i stedet for værdiansættelse af selskaber, derfor inddrages metoden kun i meget begrænset omfang. Ved metoden fastsættes værdien med udgangspunkt i de betalinger, som den, der erhverver det immaterielle aktiv, ellers skulle have betalt for udnyttelse af aktivet, hvis ikke aktivet var blevet erhvervet. Disse betalinger tilbagediskonteres ligesom ved de to ovennævnte metoder. Metoden kan ses som en kombination af markedsbaseret og indkomstbaseret værdiansættelse. Markedsbaseret fordi modellen tager udgangspunkt i, at der kan findes en markedsbestemt royaltysats for en sammenlignelig uafhængig transaktion. Af andre indkomstbaserede værdiansættelsesmetoder kan nævnes multi-period Excess Earnings, dividendemodellen som DCF modellen er baseret på, residualindkomstmodellen eller Earnings capitalisation. Da værdiansættelsesvejledningen hovedsageligt koncentrerer sig om DCF og EVA, vil denne opgave følge samme ræsonnement og derfor vil de resterende metoder ikke blive redegjort for. 2.1.4. Multipler En multipel værdiansættelse tilhører den markedsbaserede tilgang. Tilgangen er også kendt som relative prissammenligninger. Værdiansættelse sker ved at sammenligne selskaber inden for samme branche (peer gruppe) og på den baggrund udlede, hvilke forskelle der bør være imellem de enkelte selskabers multiple. For børsnoterede selskaber er multipler kendt, hvilket dog ikke er tilfældet for unoterede selskab. Den generelle og desuden misforstået opfattelse af multiple som værdiansættelsesmetode er, at tilgangen skulle være en mere simpel metode til værdiansættelse. 49 Det, der overses i forbindelse med multiple er, at der kræves betydelig information til værdiansættelsen. Der skal således findes virksomheder med samme regnskabsprincipper, virksomhederne skal have samme rentabilitet og omtrent samme forventede vækst i omsætning og indtjening og virksomhedernes samlede risiko (driftsmæssig og finansiel) skal være af samme 48 Jf. værdiansættelsesvejlednings afsnit 4.2. 49 Jf. FSR s værdiansættelsesnotat s. 94 Side 13

størrelsesorden. 50 Derudover kan virksomheders strategiske position medføre at sammenlignelige virksomheder ikke kan inkluderes i peer-gruppen, f.eks. fordi der er adgang til immaterielle aktiver, særlige kernekompetencer eller know-how mv., hvilket bør føre til en justering af multiplerne eller den beregnede værdi. Ovenstående indikerer dermed, at der kræves væsentlig information ved multipel værdiansættelse ligesom tilfældet var med de kapitalbaserede værdiansættelser. De forskellige multiple vil ikke blive redegjort for. Overordnet kan det dog nævnes, at fælles for metoderne er, at der beregnes nøgletal baseret på markedets forventninger. Det beregnede nøgletal ganges herefter på virksomheden, der skal værdiansættes. Eksempel nedenfor. Der beregnes ofte nøgletal efter (EV/EBIT), (EV/EBITA), (EV/EBITDA), (EV/OMS.) og (K/IV). 51 Inden for markedsbaserede værdiansættelser findes yderligere direkte prissammenligning. Denne tilgang anbefaler SKAT imidlertid ikke. Her sammenlignes der på absolutte priser, ligesom ved en CUP-metode, 52 dvs. en armslængdemetode efter OECDs Guidelines. Da SKAT anbefaler multiple i stedet for direkte prissammenligninger, vil de direkte prissammenligninger først blive redegjort for under en gennemgang af OECDs armslængdemetoder. 2.2. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 De to danske cirkulære TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 har siden deres fremskomst vundet stort indpas i skattemyndighedernes praksis. 53 Cirkulærerne indeholder beregningsregler for opgørelse af henholdsvis goodwillværdien og værdien af aktier og anparter. 2.2.1. TSS cirkulære 2000-10 Efter TSS cirkulære 2000-10 (goodwillcirkulæret) værdiansættes goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkrete 50 Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 51 Jf. FSR s værdiansættelsesnotat side 94 ff. 52 comparable uncontrolled price 53 Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 Side 14

foreliggende omstændigheder, dvs. den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder. Endvidere anføres det, at såfremt der eksisterer branchekutymer eller andre holdepunkter, som ville føre til en mere sikker værdiansættelse, bør disse anvendes som grundlag for værdiansættelsen. I situationer hvor der ikke foreligger branchekutymer, som kan danne grundlag for værdiansættelsen, kan beregningsmodellen efter cirkulæret anvendes. Grundlaget for beregningen tager udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat før skat eller dennes skattepligtige indkomst for de seneste 3 år. For hvert enkelt år korrigeres der for enkelte poster eksempelvis finansielle poster. 54 Der beregnes herefter et vægtet gennemsnit af indtjeningen for de 3 år, som efterfølgende korrigeres for udviklingstendensen i de 3 år. Dernæst fratrækkes forretningen af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen bortset fra driftsfremmede aktiver. 55 For personligt ejet virksomheder fratrækkes endvidere driftsherreløn, som kan antage værdier mellem 250.000 og højst 1.000.000. Der vil således være tilfælde, hvor der ikke kan beregnes goodwill pga. en høj driftsherreløn. Herefter kapitaliseres det fundne beløb med kapitalafkastsatsen + 8 %. Kapitaliseringsfaktoren afhænger ligesom WACC en af den tidsmæssige levetid af goodwill. Levetiden for goodwill fastsættes i praksis på 7 år. Denne standardberegning finder kun anvendelse, såfremt der ikke foreligger branchekutymer for opgørelsen af værdien eller tilstrækkeligt underbyggede sagkyndige erklæringer eller dokumenterede købstilbud fra fremmede. 56 Cirkulæret lister endvidere en række elementer i punkt 4 som kan medføre en justering af ansættelsen. Det kan altså udledes, at man skal være påpasselig med anvendelse af beregningsmodellen. 2.2.2. TSS cirkulære 2000-9 TSS cirkulære 2000-09, som vedrører værdiansættelse af unoterede aktier og anparter, finder anvendelse for interesseforbundne juridiske parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret. 54 Der kan henvises til goodwillcirkulærets afsnit 3.2 for en mere udførlig opgørelse over de poster der skal korrigeres for under anvendelse af henholdsvis resultat før skat og den skattepligtige indkomst. Kortfattet er der dog f.eks. tale om finansielle udgifter og indtægter, ekstraordinære poster, ikke udgiftsført løn eller vederlag til medarbejdende ægtefælle mm. Claus Hedegaard Eriksen anfører at korrektionerne i cirkulæret ikke er udtømmende og det vil være nødvendigt i alle tilfælde afgrænse den pågældende virksomhed, dvs. eksempelvis korrigere for driftsfremmede aktiver. Jf. Claus Hedegaard Eriksen: Beskatning af immaterielle aktiver side 228 55 Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats + 3 %. 56 Jf. Lars Karnøe: Immaterialret, indhold værdiansættelse skat, s. 103 Side 15

Værdien af noterede aktier er uproblematisk at finde, idet det kan opgøres som kursværdien på overdragelsestidspunktet. Værdien af unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber opgøres til kursværdien på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de forskellige aktier adskiller sig markant. 57 Mere problematisk bliver det at finde handelsværdien for unoterede aktier i unoterede virksomheder, og særligt hvis disse aldrig har været omsat før. Er dette tilfældet, anvendes i stedet cirkulærets hjælperegel. Udgangspunktet for hjælpereglen er, at aktiernes værdi beregnes på baggrund af et substansprincip, hvor de enkelte aktivposter og passivposter værdiansættes for sig. Ved udarbejdelse af cirkulæret fandt man, at ikke alle poster kunne ansættes ud fra den bogførte værdi og disse poster skulle i stedet ansættes efter alternative metoder. 58 De relevante poster er følgende: Goodwill og andre immaterielle aktiver, fast ejendom, associerede selskaber, udskudt skat og egne aktier. Der henvises til cirkulæret for nærmere beskrivelse af, hvordan de enkelte poster i stedet opgøres. For goodwill kan dog nævnes, at ovenfor kommenteret cirkulære anvendes. 2.3. OECD Transfer Pricing Guidelines. OECD anbefaler primært fem armslængdemetoder til prisfastsættelse. Disse metoder er ikke nødvendigvis direkte anvendelig for værdiansættelser, men er fortrinsvis rettet mod prisfastsættelse af varer og efterfølgende armslængdetests. 59 Det anføres endvidere i et ministersvar, at OECD Guidelines indeholder generelle retningslinjer for, hvorledes immaterielle aktiver skal værdiansættes i relation til transaktioner mellem koncernforbundne parter, men at retningslinjerne ikke direkte kan anvendes på konkrete værdiansættelser. 60 Dvs. de metoder, som primært er anerkendt af OECD, ikke anerkendes til værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver efter national praksis, kun retningslinjerne vil fortsat være anvendelig. Formålet med de forskellige OECD armslængdemetoder er traditionelt set en kontrol af, om kontrollerede transaktioner 61 iagttager armslængdeprincippet. Dvs. metoderne skal ikke nødvendigvis anvendes ved prisfastsættelsen, men de er i stedet tiltænkt armslængdetesten. Metoderne bygger på, at de kontrollerede transaktioner sammenlignes med tilsvarende uafhængige 57 Jf. TSS cirkulære 2000-9 58 Jf. Grothen J. og Søgaard Hansen H.: nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier; SR. 2000.182 59 Jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 1.1.1. 60 Jf. Ministersvar af 2003-04, Skatteudvalget, L 62 bilag 66. 61 Ved en kontrolleret transaktion forstås transaktioner mellem skattesubjekter inden for et skatteretligt interessefællesskab, sådan som dette måtte være afgrænset efter den relevante korrektionsregel (LL 2 for dansk lovgivning). Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international ret, side 46 Side 16

transaktioner, som reelt skal være et perfekt spejlbillede, og at priser eller avancer for disse uafhængige transaktioner anvendes til at fastsætte armslængdepriser på de kontrollerede transaktioner. De tre første metoder i OECD guidelines betegnes de traditionelle transaktionsbaserede metoder (CUP, RPM og CP), og disse metoder er de mest foretrukne af OECD, fordi de er de mest direkte, og armslængdepriserne dermed kan opgøres med større grad af sikkerhed. 62 Den fri markedsprismetode (CUP) finder markedsværdien ved at sammenligne prisen i en kontrolleret transaktion og en referencetransaktion. 63 Dvs. sammenlignelighedsgrundlaget er produktet. Metoden bygger ligesom RPM og CP på neoklassisk teori, hvor der under fuldkommen konkurrence ikke er præference for et produkt over et andet og følgelig, at efterspørgsel er lig udbud. Videresalgsprismetoden (RPM) tager udgangspunkt i den markedspris, som en virksomhed opnår ved videresalg af en vare, der er købt fra en forbunden part. Armslængdeprisen opgøres ved at fratrække bruttoavancen fra videresalgsprisen. Bruttoavancen skal kompensere selskabet for omkostningerne forbundet med distributionsfunktionen og efterlade en profit, som afspejler dets risici og den investerede kapital. 64 Herefter fratrækker man evt. andre omkostninger forbundet med transaktionen, og opnår til sidst armslængdeprisen. Kostpris plus avancemetoden(cp) finder markedsværdien ved at tage udgangspunkt i de omkostninger, der medgår i produktionen af et produkt, og hertil lægges den avance, som en uafhængig part ville opnå ved en sammenlignelig transaktion. Avancen tilgodeser selskabet på samme som ved videresalgsprismetoden. De transaktionsbaserede avancemetoder [eller profitmetoderne] betragtes af OECD som sidste udvej. 65 Ved metoderne sammenlignes der på nettoavanceniveau, dvs. hvor også kapacitetsomkostningerne er fratrukket salgsprisen. Metoderne er mere indirekte end de traditionelle metoder. Sondringen mellem metoderne er forholdsvis uskarp, fordi videresalgsprismetoden og kostpris plus metoden er baseret på en måling af bruttomargin, dvs. profitbaseret. 62 Jf. Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt, bilag 4 63 Ved en referencetransaktion forstås en transaktion mellem indbyrdes uafhængige selskaber, som er sammenlignelig med den kontrollerede transaktion Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international ret, side 46 64 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international skatteret, side. 833. 65 Jf. Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt, bilag 4 Side 17

Avancefordelingsmetoden (PSM) tager som navnet indikerer udgangspunkt i at fordele en avance. Den samlede nettoavance mellem de forbundne parter, dvs. bruttoavance fratrukket kapacitetsomkostninger for de kontrollerede transaktioner, skal fordeles i forhold til, hvad uafhængige parter ville forvente at modtage under sammenlignelige omstændigheder. Ved den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM) findes værdien, som den nettoavance forbundne virksomheder bør have for at udføre funktioner, anvende specielle aktiver og påtage sig risici. Dette fastsættes ved at anvende nettoavancer for sammenlignelige uafhængige transaktioner. Som det ses baseres alle metoder med undtagelse af PSM på, at værdien findes ved at sammenligne en kontrolleret transaktion med en uafhængig transaktion. Armslængdemetoderne minder tilnærmelsesvis om de markedsbaserede værdiansættelser, som følge af sammenlignelighedsprincippet. Side 18

3. Markedsværdi juridisk begrebsanalyse 3.1. Armslængdeprincippet i LL 2 Det overordnede kriterium, når der skal foretages en værdiansættelse, er som anført gennem opgaven, at det er markedsværdien, der skal findes. For at forstå begrebet markedsværdi, er det nødvendigt at fortolke de juridiske bestemmelser på det skatteretlige område, som angiver en definition af markedsværdien. Indledningsvis undersøges ligningslovens 2, det såkaldte armslængdeprincip, nærmere. 66 Baggrunden for at analysere LL 2 er, at denne giver skattemyndighederne hjemmel til at korrigere transaktioner mellem interesseforbundne parter, og det er således som udgangspunkt denne bestemmelse, som skattepligtige skal overholde ved kontrollerede transaktioner. Formålet med ligningslovens 2 er som nævnt blandt andet at imødekomme transfer pricing problemet, som netop er kendetegnet ved, at der mellem kontrollerede parter ikke anvendes priser svarende til, hvad uafhængige parter ville forlange. Problematikken om den interne afregningspris er relevant i forhold til både internationale handler gennem eksempelvis forskellige skattesatser og nationale handler, hvor interesseforbundne kan ønske at ændre indkomstfordelingen for at kunne udnytte evt. underskudsfremførsel i det ene selskab. Udover at LL 2 hjemler en korrektionsadgang, er formålet med armslængdeprincippet at sikre skatteretlig lighed og neutralitet mellem forbundne foretagende og uafhængige foretagende. Hermed menes, at man med bestemmelsen modvirker konkurrenceforvridende adfærd mellem koncerner og uafhængige selskaber. Ligningslovens 2: Skattepligtige 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 66 Princippet blev, som anført tidligere i opgaven, indført for at hjemle en eksisterende praksis, hvorved skattemyndighederne sikres en korrektionsadgang for transaktioner mellem interesseforbundne parter når disse ikke overholder armslængdeprincippet. Side 19

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter [ ] I lovforarbejder til LL 2 henvises direkte til OECD. Det anføres heri, at Danmark har tilsluttet sig OECD Guidelines, som er baseret på armslængdeprincippet, samt at de nye regler er i overensstemmelse med denne. 67 LL 2 skal dermed fortolkes i forhold til OECD s Guidelines da denne er en fortolkning af OECD s modeloverenskomst artikel 9, hvori armslængdeprincippet fremgår. Artikel 9, stk. 1 lyder således: [Where] conditions are made or imposed between the two [associated] enterprises in their commercial or financial relations which differ from those which would be made between independent enterprises, then any profits which would, but for those conditions, have accrued to one of the enterprises, but, by reason of those conditions, have not so accrued, may be included in the profits of that enterprise and taxed accordingly. Begge bestemmelser angiver, at når den skattepligtige indkomst opgøres, skal der ved handelsmæssige eller økonomiske transaktioner 68 mellem parter, der ikke har modstridende interesser, anvendes priser svarende til, hvad parter med modstridende interesser ville have anvendt. Armslængdeprincippet medfører, at der foretages en subjektiv værdiansættelse, dvs. at armslængdeværdien fastsættes på baggrund af de konkrete aftaleparters forhold. 69 Dette er dog forbundet med store vanskeligheder at udmønte i praksis, pga. forudsætningen om eksistensen af et sæt usædvanlige handels- og økonomiske vilkår som modsætning til et sæt af reelle og markedsmæssige vilkår. 70 Problemet er endvidere blevet større i takt med mere specialiserede og teknologisk bedre produkter, aktiver og tjenesteydelser, som reelt påvirkes af mange unikke 67 Jf. LSF 101 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering) 68 Bestemmelsen omfatter alle former for handelsmæssige og økonomiske forbindelser, f.eks. tjenesteydelser, långivning, overførsel af aktiver og immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.m. jf. LL 2 med kommentar. 69 Jf. Jens Wittendorff; International skatteret 2011, SR.2011.226 70 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 2, side 405 Side 20

faktorer. En virksomheds værdi afhænger således i dag af en lang række forhold, som kan være svære at genfinde. Der kan for eksempel være tale om en unik sammensætning af forhold indenfor likviditet, indtjeningsevne, synergieffekter, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, driftsrisiko, fremtidig risici, patenter eller andre immaterielle aktiver mm. At der foretages en subjektiv værdiansættelse bliver således ofte undtagelsen frem for hovedreglen, 71 og reelt vil der oftest foretages en mere objektiv værdiansættelse, hvorefter værdien fastsættes ud fra gennemsnitlige markedsaktørers forhold. 72 Det relevante i forhold til armslængdeprincippet er dog ikke, om der foretages en objektiv eller subjektiv værdiansættelse, men om prisen eller vilkårene for en transaktion er betinget af interessefællesskabet. 73 Eftersom der med armslængdeprincippet i praksis foretages en mere objektiv end subjektiv værdiansættelse medfører dette, at armslængdeprincippet er mere overensstemmende med begrebet handelsværdien, som er det, der ønskes fundet ved andre skattelovgivninger herunder blandt andet ABL. 74 Ved handelsværdien forstås traditionelt det beløb, som det værdiansættende aktiv vil kunne indbringe ved salg i det åbne marked. 75 Begrebet handelsværdi er imidlertid, trods en meget flittig anvendelse i forskellige skattelovgivninger, ikke redegjort nærmere for i relation til, hvad der forstås herved, bortset fra at det formentlig kræver en objektiv værdiansættelse. 76 Ovenstående argumenter medfører således, at der kun undtagelsesvis vil blive foretaget en subjektiv værdiansættelse, hvor transaktionen som den faktisk er udformet vil blive sammenlignet med en referencetransaktion, men at der i praksis foretages en mere objektiv værdiansættelse. Når transaktionen vurderes, gøres dette i forhold til armslængdeprincippet, hvor det vurderes, om vilkårene for transaktionen er betinget af et interessefællesskab. Et eksempel på dette fremgår af SKM2011.412.BR, hvor byretten fandt, at en transaktion ikke kunne korrigeres, fordi vilkårene i den pågældende transaktion ikke var influeret af et interessefællesskab, idet der var tale om uafhængige parter. I den pågældende sag blev en købesum fordelt uden hensyntagen til tilhørende sukkerroekvoter mellem uafhængige parter. Skattemyndighederne forhøjede indkomstopgørelsen, fordi beskatningen burde foretages i henhold til den aftalte overdragelsesaftale, hvor der ikke var anført noget om sukkerroekvoterne. Byretten 71 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 2, side 405 72 Jf. Jens Wittendorff: International skatteret 2011, SR.2011.226 73 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al.: Skatteretten 2, side 405 74 Jf. nedenfor i afsnit 3.2. hvor aktieavancebeskatningsloven blandt andet vil blive kommenteret på i forbindelse med at finde markedsværdien 75 Jf. Claus Hedegaard Eriksen: Beskatning af immaterielle aktiver, side 203 76 Jf. Jens Wittendorff: International skatteret 2011, SR.2011.226 Side 21