GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2011 Aktivitetsoversigt Juli 2011
Forsidefoto (kilde: Ocean Rig) I sommersæsonen 2011 vil boreriggen Leiv Eiriksson, sammen med boreskibet Corcovado, udføre op til 4 efterforskningsboringer i Grønland. Pjece: Status over ansøgte olieefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved redaktionens afslutning Færdigredigeret medio juli 2011 Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet bmp@nanoq.gl Imaneq 29 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf. +299 34 68 00 Fax +299 32 43 02 2
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 1. INDLEDNING... 4 2. DATAINDSAMLINGSMETODER... 5 2.1. EFTERFORSKNINGSBORINGER... 5 2.1.1. Metoder og udstyr... 5 2.1.2. Beredskab mod oliespild... 8 2.1.3. Miljøundersøgelser... 9 2.2. SEISMISKE UNDERSØGELSER... 9 2.2.1. 2D-seismik... 10 2.2.2. 3D-seismik... 10 2.2.3. Shallow seismik... 11 2.2.4. Manøvrering af et seismisk fartøj... 11 2.2.5. Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj... 11 2.3. SITE SURVEY... 12 2.4. AEROGRAVIMETRISKE OG -MAGNETISKE MÅLINGER... 12 2.5. GEOLOGISK FELTARBEJDE... 13 3. OVERSIGT OVER EFTERFORSKNINGSAKTIVITETER I 2011... 14 3.1. SITE SURVEYS, VESTGRØNLAND/BAFFIN BUGT: ATAMMIK, LADY FRANKLIN, EQQUA, PITU, NAPARIAQ... 16 3.2. 2D SEISMIK, VESTGRØNLAND OG ØSTCANADA... 19 3.3. SITE SURVEY INDSAMLING, BAFFIN BUGT... 20 3.4. EFTERFORSKNINGSBORINGER, ATAMMIK, LADY FRANKLIN, EQQUA, NAPARIAQ... 21 3.5. GEOLOGISK FELTEKSKURSION, NUUSSUAQ... 24 3.6. GEOLOGISK FELTEKSKURSION, NUUSSUAQ... 24 3.7. SITE SURVEY, SYDGRØNLAND... 25 3.8. 3D-SEISMIK, SYDGRØNLAND OG BAFFIN BUGT... 26 3.9. GEOLOGISK FELTEKSKURSION, JAMESON LAND... 28 3.10. AEROGRAVIMETRI OG AEROMAGNETIK, SYDØSTGRØNLAND... 29 3.11. 2D-SEISMIK, NORDØSTGRØNLAND... 30 3.12. 2D-SEISMIK, NORDØSTGRØNLAND... 31 3.13. HAVBUNDSUNDERSØGELSER, NORDØSTGRØNLAND... 32 4. FÆRDSEL I HAVOMRÅDER MED EFTERFORSKNINGSAKTIVITET... 33 4.1. EFTERFORSKNINGSBORINGER... 33 4.2. SEISMISKE UNDERSØGELSER... 33 4.3. KRAV TIL DE SEISMISKE FARTØJER... 33 5. KOORDINERING... 35 5.1. LIGE ADGANG TIL HAVET... 35 6. KONTAKTINFORMATION... 36 3
1. Indledning Der er en stor interesse for olieefterforskning i Grønland. Også denne sommer indsamler en række selskaber geologiske data om undergrunden. Olieefterforskningen foregår på mange forskellige måder, bl.a. ved efterforskningsboringer, seismisk dataindsamling på havet, detaljeret kortlægning af havbunden og indsamling af magnetiske og gravimetriske data fra fly. Der foregår stadig regionale data-indsamlinger, der dækker store arealer. I en række områder omfatter aktiviteterne dog et mindre areal, der til gengæld vil blive undersøgt mere detaljeret, f.eks. med efterforskningsboringer og 3D seismik. Ved udførelse af efterforskningsboringer opnås indsigt i, om de geologiske forhold man har analyseret sig frem til igennem de tidligere års geofysiske undersøgelser er korrekte. Dette hæfte giver en oversigt over de konkrete efterforskningsaktiviteter, der er ansøgt om for feltsæsonen 2011 (på tidspunktet for dette hæftes udgivelse). Olieefterforskningsaktiviteter må kun finde sted i Grønland, hvis de på forhånd er godkendt af Råstofdirektoratet. Ikke alle aktiviteter oplistet i dette hæfte er godkendt på tidspunktet for dette hæftes udgivelse, da vurderings og høringsprocessen stadig er i gang. I tillæg til dette hæfte udsender Råstofdirektoratet derfor henover feltsæsonen aktivitetsrapporter, hvori der orienteres om 3-dages sejlplanerne for igangværende og godkendte efterforskningsaktiviteter på det pågældende tidspunkt. Dette hæfte indeholder endvidere oplysninger om forhold vedrørende færdsel i havområder med efterforskningsaktiviteter og der gives en række nyttige kontaktoplysninger. 4
2. Dataindsamlingsmetoder 2.1. Efterforskningsboringer Den eneste direkte måde at undersøge undergrundens bjergarter og hermed olie- og gasforekomster er, at foretage boringer ned gennem undergrundens lagsøjle og optage prøver fra dybet. Udover at optage prøver har efterforskningsboringer også til formål at fastlægge de gennemborede bjergarters fysiske egenskaber. På den måde bliver det muligt at sammenholde resultaterne fra boringerne med resultaterne fra de forudgående geofysiske dataindsamlinger og hermed opnås forbedret geologisk viden om, ikke blot selve borehullet, men også om den omkringliggende regionale geologi. 2.1.1. Metoder og udstyr Til alle boreoperationer i grønlandske farvande er der stillet krav om, at der skal være mindst 2 uafhængige sikkerhedsbarrierer til alle systemer, udstyr og design. Disse barrierer kaldes de Primære og de Sekundære Barrierer. Primær barriere: Den Primære Barriere er det boremudder, som hele tiden er i brønden og som pumpes ned gennem borestrengen og retur gennem borehullet. Boremudderet bliver hele tiden overvåget for at sikre, at det har tilstrækkelig vægt til at holde trykket i brønden nede. Sekundær barriere: Den Sekundære Barriere udgøres af en brøndventil, som kaldes en BOP (Blow Out Preventer - udblæsningsforebygger). Denne står på havbunden og er koblet til brønden og stigrøret med forbindelse til borefartøjet. BOP en har flere ventilsystemer, som man kan anvende under operationerne for at sikre en sikker udførelse. Systemet af ventiler har flere uafhængige muligheder for at blive lukket. BOP en kan også lukkes ved fjernstyrede akustiske signaler og i sidste instans ved en fjernstyret undervandsrobot. Igennem ventilsystemet i BOP'en er det også muligt at kappe borerøret, der befinder sig i brønden og på den måde lukke brønden. 5
Figur 1, Simplificeret model der viser en BOP, ved normalt drift (A) og når en af de hydrauliske cylindere er aktiveret (B) Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd., et datterselskab til Cairn Energy plc, har indsendt en ansøgning om godkendelse af op til 7 efterforskningsboringer, som er blevet godkendt af Naalakkersuisut. Boreprogrammet i år vil blive gennemført inden for følgende af selskabets licenser: 2002/15 Atammik i havområde vest for Nuuk 2005/06 Lady Franklin i havområde vest for Nuuk 2008/11 Eqqua i havområde vest for Disko 2011/16 Napariaq i havområde vest for Sigguup Nunaa På grund af spredningen af licensområderne og forskellen i is-situationen er boreperioden fastsat forskelligt i de sydlige og de mere nordlige blokke: Atammik og Lady Franklin: Eqqua og Napariaq: juni - 1. december juni - 1. oktober Boringerne er en del af et 3-årigt boreprogram, der blev påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i 2012. 6
Til boringerne vil det nybyggede boreskib Corcovado blive benyttet sammen med Leiv Eiriksson, som er en delvis nedsænkbar borerig (en semisubmersible ). Billeder: Oceanrig Selve boreprogrammet kræver forskelligartet avanceret teknologi og høje driftsstandarder for at klare bore-udfordringerne i et offshore arktisk miljø. De to ovenfor nævnte mobile borenheder vil blive benyttet for at sikre et godt drifts- og sikkerhedsmæssigt beredskab. En række fartøjer vil blive tilknyttet operationen for at yde støtte til og fungere som nødberedskab for aktiviteterne, inklusive forsyningsskibe, lager- og indlogeringsskibe, beredskabsskibe, isbrydere og andre støtteskibe. Der er i alt 6 fartøjer tilknyttet til håndtering af is. Formålet for fartøjerne er at håndtere de situationer vedrørende is, som måtte opstå. De funktioner, som ventes udført, er at overvåge og håndtere isfjelde med kurs mod boreriggene. Overvågningen vil ske med radarudstyr på skibene suppleret af data fra fly, helikopter og satellit. Eksisterende onshore faciliteter i Nuuk, Aasiaat og Ilulissat vil blive benyttet til opbevaring af materiale, helikopterbase, håndtering af visse affaldstyper, forsyning af brændstof, vand og materialer samt til begrænset onshore indkvartering af medarbejdere på projektet. Ved boring i licensblokkene Eqqua og Napariaq vil helikopterne flyve mandskab ud fra Aasiaat til de to boreenheder og retur. Helikopterne vil starte deres flyvning i Ilulissat (hvor piloterne overnatter) og flyve tomme til Aasiaat, samle mandskab op og flyve videre. Ved boring i licensblokkene Atammik og Lady Franklin vil Nuuk være hangar- og værkstedsfaciliteter og herudover vil mandskabet flyve ud herfra. 7
2.1.2. Beredskab mod oliespild Der vil være en række følgefartøjer omkring hver borerig ligesom der er opbygget en række beredskabsplaner vedrørende sikkerhed, sundhed, miljø, ishåndtering mm. Beredskabet til håndtering af oliespild er opdelt i 3 niveuaer, nemlig Tier 1, 2 og 3 og er etableret af Oil Spill Response Limited (OSRL). OSRL er en industriejet oliespildsberedskabsorganisation, der har til formål at sikre et effektivt beredskab til bekæmpelse af olieudslip, uanset hvor det forekommer. Organisationens medlemmer består af en række af verdens største olieselskaber. Medlemmerne står for over 60 % af den globale olieproduktion. OSRL har en meget betydelig erfaring med bekæmpelse af oliespild, idet selskabet har deltaget i bekæmpelsen af næsten alle de større olieudslip inden for de sidste 25 år. OSRL er således en af verdens absolut førende selskaber inden for oliespildsberedskab og bekæmpelse. Selskabet har enheder i Storbritannien, Bahrain og Singapore, foruden permanent tilstedeværelse i Afrika og Indonesien og er den største internationale samarbejdsorganisation med hensyn til bekæmpelse af oliespild. Selskabets globale indsats er bl.a. baseret på dedikerede flyvemaskiner, som er strategisk placeret, således at der kan sættes hurtigt og effektivt ind, når der skal bringes bekæmpelsesudstyr ud til ulykkesområder samt når skal gennemføres overvågningsopgaver. Oil Spill Response udbyder desuden en række generelle og specifikke træningsprogrammer samt en vifte af tekniske, ledelsesmæssige og konsulentmæssige ydelser. Ved et mindre spild af olie (Tier 1) har OSRL på boreenhederne eller fartøjerne omkring disse, installeret udstyr, der kan løse opgaven. Ved mellemstore udslip (Tier 2) har OSRL i placeret udstyr i Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk til at løse en sådan opgave. Ved store udslip (Tier 3) vil udstyr fra OSRL blive mobiliseret fra basehavnen i Southampton, Storbritannien. Kemikalier, udstyr og mandskab herfra vil blive transporteret til Grønland ved hjælp af transportfly. Det er dokumenteret, at værst tænkelige respons-tid for Tier 3 udstyr til borelokalitet er 52 timer. Under alle faser er det muligt at trække på hjælp fra Grønlandskommandoen og andre lande. 8
2.1.3. Miljøundersøgelser Inden olieefterforskningsaktiviteter indledes har selskabet foretaget en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet en VVM-redegørelse for hvert undersøgelsesområde. Dette er et lovkrav. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beskrevet kravene til indholdet af VVM-rapporterne. Alle disse rapporter skal bedømmes og vurderes af DMU og i tilfælde af en prøveboring også af Naalakkersuisut. VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring og høringskommentarer inddrages i vurderingen af, om aktiviteten kan godkendes. En VVM-redegørelse er en grundig udredning af, hvordan natur og miljø kan blive påvirket og hvordan effekterne bedst begrænses. Der skal udarbejdes særskilte, nye VVM-redegørelser inden de eventuelle næste skridt i udviklingen af et oliefelt igangsættes: udbygning og afgrænsning af et oliefelt, egentlig udvinding, transport af olie, kommende afvikling m.m. VVM-rapporterne skal endvidere opdateres, hvis der sker ændringer i planlægningen. DMU har offentliggjort sin samlede vurdering af miljøpåvirkningen ved olieboringerne i Grønland. Konklusionen er: Det er DMUs samlede vurdering, at de normale operationer ved aktiviteterne kan gennemføres sådan, at miljøpåvirkningen vil være minimal. 2.2. Seismiske undersøgelser Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologiske struktur. Metoden baserer sig på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden tilbagekaster lydbølger på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved, at et skib slæber et sæt luftkanoner efter sig og derefter et langt kabel med hydrofoner, kaldet en streamer. Billedet herunder skitserer metoden. seismisk skib hydrofoner slutbøje luftkanoner et seismisk profil Kilde: GEUS 9
Med nogle sekunders mellemrum udsendes fra luftkanonerne en samlet lydimpuls ned mod havbunden. Lyden trænger mange kilometer ned i undergrunden. Undervejs reflekteres lydbølgerne af de forskellige geologiske lag. De reflekterede lydbølger opfanges af streamerens hydrofoner i havoverfladen. Resultatet er et seismisk profil af undergrundens lagdeling. Der findes to gængse former for seismisk dataindsamling; henholdsvis 2- og 3-dimensionel seismik (2D-seismik og 3D-seismik), som beskrives i det følgende. Herudover findes shallow seismik, som primært benyttes til at kortlægge de øverste geologiske lag af undergrunden. 2.2.1. 2D-seismik Ved 2D-seismik slæber det seismiske skib kun en enkelt streamer efter sig. Der opnås således et tværsnit over lagdelingen ned gennem havbunden. Dataindsamlingen foregår ved sejlads i et net af rette linjer, hvis indbyrdes afstand afhænger af den detaljeringsgrad man ønsker. I Grønland er afstanden flere kilometer. 2D-seismik anvendes ofte i den indledende fase af olieefterforskningen til at give en grovkornet karakteristik af store områder. På denne baggrund kan der udvælges mindre områder, der er interessante til en nærmere undersøgelse med mere detaljerede teknikker såsom 3D seismik. 2.2.2. 3D-seismik Ved 3D-seismik slæber det seismiske fartøj flere streamere efter sig. Disse streamere er ofte kortere end ved 2D-seismik. De seismiske undersøgelser gennemføres også her i et net af rette linier, hvis indbyrdes afstand er omkring hundrede meter. Der opnås et tredimensionelt billede over de forskellige lag i undergrunden. 3D-seismik er væsentlig dyrere end 2D-seismik og benyttes normalt over mindre områder, der er udvalgt som efterforskningsmål. Kilde: PGS 10
2.2.3. Shallow seismik Shallow seismik er en teknik, der giver detaljeret information om de øverste lag af undergrunden. I forhold til almindelig 2D-seismik er streameren ved shallow 2D-seismik kortere (ofte 1-2 km) og lydkilden udsender lyd med en højere frekvens. 2.2.4. Manøvrering af et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder og streamer er stor, - op til 15 km. Af hensyn til dataindsamlingen sejler fartøjet efter nogle på forhånd fastlagte ruter, som normalt er rette linjer, der indgår i et net af seismiske linier. Afstanden mellem linierne er fra få hundrede meter til flere kilometer. Samtidig er det bedst for dataindsamlingen, at der holdes en konstant lav fart under dataindsamlingen, 4-5 knob eller ca. 8 km/t. Det seismiske fartøj er så vidt muligt i drift døgnet rundt. Streameren ligger nogle få meter under havoverfladen og kan ikke tåle at blive oversejlet. Derfor vil det seismiske fartøj ofte ledsages af et følgeskib, som overvåger området og holder kontakt med andre skibe i nærheden. Skibet har en besætning på typisk 40-50 personer. Udover det søkyndige personale og servicepersonalet, er der teknikerne, der står for dataindsamling og -behandling. Desuden er det et krav fra Råstofdirektoratet, at der er lægefagligt personale ombord samt to havpattedyr/havfugle-observatører og eventuelt en fiskeriobservatør ombord. 2.2.5. Miljøpåvirkningen fra et seismisk fartøj De væsentlige miljøpåvirkninger fra seismisk undersøgelser er lydpåvirkningerne. Men da de seismiske undersøgelser i Grønland normalt foregår uden for migrations- og yngleperioderne, er de fleste negative miljøpåvirkninger begrænset. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er det et krav, at de seismiske fartøjer benytter en opstarts-metode ( ramp up, hvor man over 20 minutter gradvist øger lydstyrken af de anvendte luftkanoner. Dermed får fisk og havpattedyr mulighed for at fjerne sig fra området. Tilstedeværelse af biologiske observatører ( Marine Mammal and Seabird Observers ) ombord på det seismiske fartøj skal bl.a. sikre, at sikkerhedsafstanden til havpattedyr overholdes både ved opstart og undervejs. Inden opstart skal de biologiske observatører visuelt afsøge undersøgelsesområdet for havpattedyr i mindst 30 minutter før planlagt start (mindst 60 minutter ved havdybder på mere end 200 meter). Hvis der observeres havpattedyr inden for en afstand af 500 meter skal igangsættelsen udskydes. 11
Der stilles en række miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser i Grønland. Disse krav er bl.a. beskrevet i Retningslinjer for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland, Råstofdirektoratets retningslinjer for miljøvurdering af de seismiske aktiviteter, der baserer sig på studier udført af DMU (NERI Technical Report no. 723, 2009) og DMU s manual til biologiske observatører. Alle dokumenterne kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside http://www.bmp.gl/petroleum/approval-of-activities/offshore. I forbindelse med ansøgning om udførsel af seismiske aktiviteter bliver der ligeledes foretaget en Vurdering af aktivitetens Virkninger på Miljøet, som sendes i offentlig høring. VVM-redegørelsen for seismiske undersøgelser bliver også vurderet af DMU. 2.3. Site survey Ved de site surveys, der vil blive foretaget i Disko Vest-området, Baffin Bugt og Sydgrønland i år, undersøges et mindre område grundigt med henblik på at finde egnede borelokaliteter. Der kan foretages både miljømæssige og geofysiske site surveys, herunder shallow seismik. Følgende skal bl.a. undersøges: havbundsforhold (jordtype og - stabilitet) tilstedeværelse af vragdele, store sten eller andet på havbunden havbundens hældning risiko for shallow gas (gaslommer lige under havbunden) strømforhold miljøfølsomme områder som kunne blive påvirket af eventuel boreaktivitet reference-data (base line data) for nuværende vandkvalitet og omfang af små bentiske organismer smådyr i havet, herunder plankton Derudover vil der bl.a. blive foretaget multibeam undersøgelser (flerstrålet ekkolod). Udvalgte boreområder vil blive undersøgt ved at tage fotos af havbunden samt ved indsamling af havbundsprøver. 2.4. Aerogravimetriske og -magnetiske målinger Ved gravimetriske og magnetiske opmålinger fra luften måles den magnetiske feltstyrke, der udgår fra bjergarterne i et givet område. Fra kendskabet til forskellige bjergarternes magnetiske egenskaber kan man ud fra målingerne tolke, hvilke bjergartstyper der forekommer i området. 12
Indsamlingen af data sker ved flyvning i lav højde efter forudbestemte lige linjer. Der flyves dagligt over mange uger. Miljøeffekterne er minimale med denne type opmålinger fra luften og primært knyttet til støjen fra flyet. Da dataindsamlingen sker over havområder langt fra kysterne, er påvirkningen af fuglelivet, såsom ynglende fugle ved kysterne, dog meget begrænset. Ved flyvning hen over fuglekolonier skal flyvehøjden være minimum 500 meter. 2.5. Geologisk feltarbejde Geologisk feltarbejde i Grønland foregår normalt i de snefrie sommermåneder. Normalt er der tale om små grupper af geologer og forskere. Der foretages beskrivelser og analyser af landskabets geologiske formationer, undersøgelser af klippe- og sedimenter mv. Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer fra midt-kridttiden og triassisk tid. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer. Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. 13
3. Oversigt over efterforskningsaktiviteter i 2011 På de følgende sider er de enkelte efterforskningsaktiviteter nærmere beskrevet med detailkort, tidsangivelse og kontaktoplysninger. Vejrforhold og andet kan medføre ændringer hertil. Råstofdirektoratet er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer såsom mere nøjagtigt kortmateriale og tidsangivelser. På næste side findes et oversigtskort, der viser de nuværende eneretstilladelser og de planlagte efterforskningsaktiviteter. De aktiviteter, der udføres i et område uden for en eneretstilladelse, bliver indsamlet under en forundersøgelsestilladelse. På de efterfølgende sider gennemgås de forskellige aktiviteter. Der skal gøres opmærksom på, at der kan være sket ændringer til de kommende siders oplysninger/informationer efter udsendelsen af dette informationshæfte, men at de til enhver tid gældende informationer vil være opdateret ved udsendelse af 3-dags sejlplaner. Se afsnit om koordinering sidst i hæftet. 14
Oversigt over efterforskningsaktiviteter 2011: 15
3.1. Site Surveys, Vestgrønland/Baffin Bugt: Atammik, Lady Franklin, Eqqua, Pitu, Napariaq Januar (april) juli 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn) http://www.cairnenergy.com/ Teknisk operatør: Benthic Solutions Limited og Calesurvey, http://www.calesurvey.com/ Indsamlingsskib: Kommandor Stuart: Kaldesignal: MPOQH3, Flagstat: UK Basehavn: Nuuk Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data (Multi-beam Echo Sounder, shallow seismik, Sub Bottom Profiler) og miljømæssige data (havbundsprøveindsamling, baseline studier) med henblik på at afdække potentielle borelokaliteter 16
Geofysiske site surveys, shallow seismik, Atammik, 2002/15 Geofysiske site surveys, shallow seismik, Lady Franklin, 2005/06 Geofysisk site survey, shallow seismik, Eqqua, 2008/11 Havbundsprøveindsamlinger, Napariaq, 2011/16 17
Geofysisk site survey, shallow seismik, Napariaq, 2011/16 Bathymetri (blå), havbundsprøvetagning (gul) og miljømæssige baselinestudier (orange), Pitu, 2011/13 18
3.2. 2D seismik, Vestgrønland og Østcanada Slut juli slut november 2011 Licenshaver og operatør (forundersøgelse): TGS Nopec http://www.tgsnopec.com/ Formål: Indsamle ca. 9600 km, heraf ca. 250km i grønlandsk farvand, 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. Seismisk fartøj: Sanco Spirit. Kaldesignal: ZDJN 3. Flagstat: Gibraltar (vil blive omregistreret til Canada). Følgefartøj: M/V Matterhorn (tidligere navn; Chebucto Sea). Kaldesignal: CFD 7759. Flagstat: Canada 19
3.3. Site Survey indsamling, Baffin Bugt August september 2011 Licenshaver: Shell Kanumas A/S på vegne af et konsortium af flere olieselskaber www.shell.com Teknisk operatør: GEMS Survey Ltd. http://www.gems-group.com/ Indsamlingsskib: Neptune: Kaldesignal: TFJC Flagstat: Island Basehavn: Nuuk Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data om undergrunden (2D seismik i høj opløsning (shallow seismik)) og isdata og data om havforhold og havbunden (batymetriske data; multi beam echo sounder, side scan sonar, sub buttom profiler undervandskamera og indsamling af sedimenter). Site survey dataene indsamles med henblik på at vurdere og bestemme potentielt farlige forhold eller andre risikofyldte omstændigheder og steder på eller under havbunden, som kan påvirke sikkerheden ved et eventuelt efterfølgende stratigrafisk boreprogram 20
3.4. Efterforskningsboringer, Atammik, Lady Franklin, Eqqua, Napariaq Juni 1. oktober/1. december 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn Energy Plc.), http://www.cairnenergy.com/ Teknisk operatør, borerigge: Oceanrig, www.ocean-rig.com/ Formål: Formålet med boringerne er at undersøge, hvorvidt boremålene indeholder kulbrinter, at indsamle data, som kan forbedre de eksisterende tolkninger samt øge forståelsen af kulbrintepotentialet i regionen UTM koordinater for borelokaliteterne: Licensblok Brønd-navn UTM koordinater Vanddybde Atammik AT1-A 558 903m Ø; 7 168 309m N 948 Atammik AT2-B 575 984m Ø; 7 137 731m N 1020 Atammik AT7-A 561 482m Ø; 7 180 386m N 905 Napariaq Delta A 440 494m Ø; 7 912 435m N 288 Eqqua Gamma-B 383 745m Ø; 7 706 791m N 1520 Lady Franklin 7 077 899m N 467 957m Ø; LF6-B 1160 Lady Franklin 7 097 284m N 467 610m Ø; LF7-C 989 Basehavne Aasiaat: Mandskabstransit mellem Kangerlussuaq og boreoperation i de nordlige blokke. Den primære forsyningsbase bliver lager- og indlogeringsskibet ud for Aasiaat. Nuuk: Mandskabstransit mellem Kangerlussuaq og boreoperation i de sydlige blokke. Aasiaat og Nuuk vil primær havn for vand og brændstof. Royal Arctic Line er havneagent for Cairn. Ilulissat: Helikopterhanger og værkstedsfaciliteter. Følgefartøjer: Der er 13 følgefartøjer udover boreriggene, som fast indgår i beredskabet. Heraf er der i alt 6 fartøjer til håndtering af isbjerge, 2 beredskabsfartøjer med bl.a. oliespildsbekæmpelsesudstyr ombord, 2 lager- og indlogeringsskibe og 4 forsynings- og fragtskibe Følgefartøjerne er oplistet på næste side. 21
Boreriggen Leiv Eiriksson (Oceanrig) Boreskibet Corcovado (Oceanrig) Oversigt over fartøjer, efterforskningsboringer; Olympic Poseidon Fartøjsnavn Rederi Helikopter dæk Primær opgave Sekundær opgave Corcovado, Ocean Rig Ja Bore brønd Bore aflastnings Boreskib brønd Leiv Eiriksson, Ocean Rig Ja Bore brønd Bore aflastnings Semisubmersible brønd Borerig Balder Viking Trans Vi- Nej Håndtering af Indgår i be- king Olympic Shipping Nej isfjelde Håndtering af isfjelde og oliespildberedskab Indgår i beredskab Indgår i beredskab Jim Kilabuk Northern Transportation Nej Håndtering af isfjelde Alex Gordon Com- Nej Håndtering af pany Ltd. isfjelde (NTLC) Siem Ruby Siem Aquamarine Siem Danis Siem Louisa Sophie Siem Toisa Vigilant Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Siem Offshore Sealion Shipping Limited Nej Nej Nej Nej Nej Ja Håndtering af isfjelde og oliespildberedskab Håndtering af isfjelde I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj I Grønland forsyningsfartøj redskab ERRV/OSR ERRV/OSR/ Transit indkvartering 60 personer ROV/ERRV Indgår i beredskab Indgår i beredskab Indgår i beredskab Transit indkvartering 60 personer Øvrige opgaver Brandslukning Reserve brandslukning Afløsnings vagtfartøj, reserve brandslukning 22
Esvagt Don Esvagt Capella Genius Star Esvagt Esvagt Well Ship management and Maritime Consultant Co. Ltd. Nej Nej Stand by fartøj for rig Oliespildberedskab Stand by fartøj for rig oliespilds- Indgår i beredskab Indgår i beredskab beredskab Nej Fragtskib Indgår i beredskab Brandslukning 23
3.5. Geologisk feltekskursion, Nuussuaq 25. maj til 10. juni 2011 Licenshaver (forundersøgelse): Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd. http://www.cairnenergy.com/ Base: Ilulissat/Uummannaq Formål: Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer. 3.6. Geologisk feltekskursion, Nuussuaq 25. juli til 31. august Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec http://www.tgsnopec.com/ Base: Ilulissat Formål: Landområder ved Nuussuaq udgør den tætteste analogi på de bassiner der findes i havet ud for Vestgrønland, hvilket gør det til et meget interessant område for olieefterforskning. Ved Nuussuaq halvøen undersøges bl.a. olieudsivninger og sedimentaflejringer. 24
3.7. Site Survey, Sydgrønland Juni juli 2011 Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn) http://www.cairnenergy.com/ Teknisk operatør: Benthic Solutions Limited og Calesurvey, http://www.calesurvey.com/ Basehavn: Nuuk Indsamlingsskib: Kommandor Stuart: Kaldesignal: MPOQH3 Flagstat: UK Formål: Indsamling af site survey data omfattende både geofysiske data (Multi-beam Echo Sounder, Sub Bottom Profiler) og miljømæssige data (havbundsprøveindsamling, baseline studier) med henblik på at afdække potentielle borelokaliteter 25
3.8. 3D-seismik, Sydgrønland og Baffin Bugt Juli oktober 2011 Pitu, 2011/13; Baffin Bugt: Licenshaver: Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn), http://www.cairnenergy.com/ Teknisk operatør: PGS Exploration, www.pgs.com Formål: Indsamle 3D-seismiske og gravimetriske data; ca. 1499 km 2 i Baffin Bugt og 1490 km 2 i Sydgrønland. 10 streamere (kabler) med ca. 100 meters afstand imellem sig trækkes efter seismikskibet i en længde på 7 km. Seismisk fartøj: M/V Ramform Challenger Kaldesignal: LAYM4 Registreringshavn: Bergen. Sydgrønland, 2008/13 og 2008/47: Følgefartøjer: Ocean Explorer Kaldesignal: C6TU4 Registreringshavn: Nassau. Flag: Bahamas 26
M/V Vesturland Kaldesignal: XPUU Registreringshavn: Hósvik Flag. Færøerne MV Valberg; Kaldesignal: TFJB. Registreringshavn: Vestmannaeyjum. Flag: Island 27
3.9. Geologisk feltekskursion, Jameson Land Juli til 31. august 2011 Licenshaver (forundersøgelse): CASP (Cambridge Aarctic Shelf Programme) http://www.casp.cam.ac.uk/ Base: Mestersvig og Constable Pynt Formål: Østgrønland og Midtnorge forventes at have lignende geologiske karakteristika og ved feltarbejdet omkring Jameson Land undersøges geologiske strukturer ud fra studier og prøver af sandholdige ler-skifer fra midt-kridttiden og triassisk tid. Dværgarvdal - 71 54 39.05 N 23 31 59.07 W Devondal - 71 34 17.86 N 22 49 08.62 W Kap Dalton - 69 26 11.31 N 24 09 20.46 W 28
3.10. Aerogravimetri og aeromagnetik, Sydøstgrønland Maj - september 2011 Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec, http://www.tgsnopec.com/ Teknisk operatør: Terraquest Ltd. Formål: Indsamle ca. 73.000 km aerogravimetriske og aeromagnetiske data fra luften Fly: Beechcraft King Air LJ849 29
3.11. 2D-seismik, Nordøstgrønland Midt juli midt oktober 2011 Licenshaver (forundersøgelse): GX Technology (GXT) Teknisk operatør: GX Technology www.iongeo.com Formål: Indsamle ca. 6000* km 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. (*selskabet har ansøgt om 12610 km men forventer kun at kunne indsamle ca. 6000 km) Seismisk fartøj: M/V Polar Explorer. Kaldesignal: LAFT7. Registreringshavn: Bergen. Isbryder/følgefartøj: Vladimir Ignatyuk Kaldesignal: UGTP, flagstat: Rusland 30
Olieefterforskning i Grønland 2011 3.12. 2D-seismik, Nordøstgrønland Midt august slut oktober 2011 Licenshaver og operatør (forundersøgelse): TGS Nopec http://www.tgsnopec.com/ Formål: Indsamle ca. 6000* km 2D-seismiske, og gravimetriske og magnetiske data med 8,5 km streamer. Seismisk fartøj: Akademik Lazarev. Kaldesignal: UAJS, Flagstat: Rusland Isbryder/følgefartøj: MSV Fennica. Kaldesignal: OJAD. Flagstat: Finland Følgefartøj: Kvitbjørn. Kaldesignal: LMZR. Flagstat: Norge 31
3.13. Havbundsundersøgelser, Nordøstgrønland 15. august slut september 2011 Licenshaver (forundersøgelse): TGS Nopec, http://www.tgsnopec.com/ Teknisk operatør: TGS Nopec, VBPR and PF Thor Formål: Indsamling af havbundsprøver samt sonar undersøgelser. Fartøj: M/V Phoenix; Kaldesignal: OW 2362. Flagstat: Færøerne. 32
4. Færdsel i havområder med efterforskningsaktivitet De omtalte efterforskningsaktiviteter er alle godkendte aktiviteter på linie med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter. Det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området. 4.1. Efterforskningsboringer Omkring efterforskningsboringer etableres der sikkerhedszoner på 500 meter. Det betyder, at færdsel omkring 500 meter fra boreriggen er forbudt på grund af sikkerhedshensyn. 4.2. Seismiske undersøgelser Ved seismiske undersøgelser følger det seismiske fartøj forud planlagte lige linjer og skal så vidt muligt holde en konstant hastighed på 4-5 knob eller omkring 8 km/t. Ved 2Dseismik vil der være 5-10 km mellem de enkelte seismik-linier. Ved 3D seismik er der kun 100 meter mellem seismik-linierne. Seismiske undersøgelser kan have en midlertidig effekt på fiskene, som kan forsvinde i nogle få dage fra nærområdet. Men ved fornuftig planlægning og hensyn vil der både kunne foretages seismisk dataindsamling og fiskes inden for samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere km langt kabel (streamer) efter sig lige under vandoverfladen. Denne streamer holdes op af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive oversejlet, og derfor må der ikke sejles ind mellem det seismiske skib og slutbøjen. Det anbefales derfor at holde sig på god afstand. Det seismiske fartøj ledsages ofte af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med andre skibe i nærområdet. Generelt bør der udvises øget opmærksomhed i områder hvor der foregår seismiske undersøgelse. Det bør undgås at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsættes net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 4.3. Krav til de seismiske fartøjer Der stilles en række krav til den seismiske dataindsamling, der bl.a. baserer sig på anbefalinger fra DMU omkring anvendelse af luftkanoner: Luftkanoner må ikke være større end nødvendigt for det pågældende survey Luftkanonerne startes én efter én, og styrken øges gradvist (ramp up / blød start) Denne ramp up procedure foregår over ca. 20 minutter, evt. mens skibet er i fart Ramp up må ikke igangsættes hvis der er havpattedyr inden for 200 meter fra luftkanonerne Pauser må ikke vare mere end 5 minutter, ellers skal ramp up proceduren følges på ny En Marine Mammal and Seabird Observer (MMSO) skal til stadighed holde udkig efter hvaler når luftkanoner er i drift. Observation af havpattedyr inden for 500 meter fra luftkanonerne kan føre til at luftkanonerne stoppes. Visuel overvågning skal fortsættes og en ny ramp up må ikke igangsættes før havpattedyret eller dyrene er udenfor sikkerhedszonen, eller der er gået mere end 30 minutter, siden dyrene sidst er observeret i området 33
Der skal føres logbog over observationerne, som skal rapporteres sammen med cruise-rapporten Luftkanoner må ikke benyttes uden for seismik-linierne, undtagen i de tilfælde der er nævnt ovenfor eller hvis udstyret skal testes. Hvis testen omfatter alle kanonerne, skal ovennænvte ramp up procedure benyttes Råstofdirektoratet betinger sig desuden, at der på alle større seismiske surveys permanent er to MMSO er ombord til at sikre hensynet til havpattedyr og fugle. Hvis der foregår fiskeri i området, vil der ofte også være en FLO ombord, som står for kontakten med fiskerifartøjer. MMSO er MMSO er en forkortelse af Marine Mammal and Seabird Observer eller Havpattedyr- og Havfugleobservatør. MMSO er holder systematisk udkig efter havpattedyr i nærheden af luftkanonerne for at kunne mindske de negative effekter af seismikindsamlingen og sikre at sikkerhedsafstande til hvaler og sæler overholdes. Udover denne opgave registrerer MMSO en forekomsten af havfugle og havpattedyr. Det er et krav, at der som minimum skal være 2 MMSO er ombord på det seismiske fartøj, for at der kan holdes konstant udkig, når luftkanonerne er i drift. FLO er FLO er en forkortelse af Fishery Liaison Officer eller Fiskeri-forbindelses-officer. FLO en skal være grønlandsk- og dansk/engelsk-talende. Det er Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), der for hver efterforskningsaktivitet vurderer, om der skal være en FLO er ombord. Målet for FLO en at sikre så gnidningsfri en afvikling af seismiske aktiviteter og fiskeri som muligt ved at tage og holde kontakt til andre fartøjer i området. FLO en opholder sig normalt på følgebåden, der er tilknyttet det seismiske fartøj 34
5. Koordinering Nærværende informationsfolder, samt hørings- og informationsmøder afholdt hvert år, er tænkt som en informationsmulighed for primært fiskere og andre aktører på havet, samt offentlige myndigheder i tilknytning hertil. Henover sommeren og efteråret vil der dagligt udsendes Navigation Warnings for de områder hvor der skydes seismik eller foretages anden større efterforskningsaktivitet. Dette formidles i Efterretninger for Søfarende og dagligt via Aasiaat Radio. Alle fartøjer der befinder sig i grønlandsk farvand skal hver 6. time indsende positionsoplysninger til GREENPOS, som er en database, der administreres af Grønlands Kommando. Derudover er det et krav fra Råstofdirektoratet, at seismikfartøjerne skal være tilkoblet Vessel Monitoring System (VMS) og hver time indsende positionsoplysninger hertil. VMS administreres af Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK). Derudover skal de seismiske fartøjer og andre olieefterforskningsskibe 3 gange om ugen indberette deres aktuelle position, hastighed og retning samt sejlplaner 3 dage frem. Disse rapporter samles af Råstofdirektoratet i en pdf-fil, som derefter sendes pr. e-mail til alle interesserede. Ønsker man at modtage 3-dags sejlplanerne, kan man kontakte bmp@nanoq.gl 5.1. Lige adgang til havet Fiskeri og seismiske undersøgelser er begge lovlige aktiviteter i det grønlandske farvand og der må derfor tages gensidige hensyn. Det er vigtigt at holde sig orienteret om hinandens position og planlagte ruter, og venligst iagttage følgende; Benyt de 3-dages sejlplaner som de seismiske fartøjer er forpligtet til at opdatere 3 gange ugentligt Hvis et fiskefartøj ligger med net ude og er i gang med en fangst, har dette ret til at færdiggøre arbejdet Hold radio åben samt lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser Hold kontakt med det seismiske fartøj eller dets følgebåd Sejl ikke ind mellem det seismiske skib og slutbøjen for enden af kablet Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber hvis det seismiske fartøj allerede trækker et kabel i nærheden Vis hensyn og vær ekstra opmærksom i nærheden af seismiske fartøjer Hvis der er spørgsmål vedrørende fiskerirettigheder, kan der rettes henvendelse til Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug på apna@nanoq.gl Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til dataindsamlingen, kan der rettes henvendelse til Råstofdirektoratet på bmp@nanoq.gl eller telefon +299 34 68 00. 35
6. Kontaktinformation Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk E-mail: bmp@nanoq.gl Tel: +299 34 68 00 Fax: +299 32 43 02 Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) Postboks 501 3900 Nuuk E-mail: gflk@nanoq.gl Tel: +299 34 50 00 Fax: +299 32 32 35 Grønlands Kommando Grønnedal 3930 Kangilinnguit E-mail: dagvo@glk.dk Tel: +299 69 19 11 Fax: +299 69 19 49 36