GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008

Transkript

1 GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2008 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juni 2008

2 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2008 Udgivet juni 2008 Trykt primo juli 2008 Færdigredigeret ultimo juni 2008 Grønlands Hjemmestyre Råstofdirektoratet Tel Fax bmp@gh.gl Imaneq 29 Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Seismiske undersøgelser 4 Et seismisk fartøj 5 Lydkilden 5 Streamer og hydrofoner 5 Miljøpåvirkningen fra et seismisk skib 6 CSEM survey 6 Indsamling af havbundsprøver 7 Stratigrafisk kerneboring 7 Aeromagnetiske og -gravimetriske målinger 8 Geologisk feltarbejde 8 Oversigtkort, olieefterforskningsaktiviteter i Grønland Detailkort, tidsangivelse og kontaktinformation for de enkelte aktiviteter: Baffin Bay, seismik PGS Baffin Bay, havbundsprøver Baffin Bay, seismik TGS-Nopec 4. Nuussuaq-halvøen, geologisk feltarbejde Disko Vest, Blok 1 og 3, seismik Disko Vest, Blok 4 og 6, seismik Disko Vest, Blok 5 og 7, seismik Disko Vest, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger Blok Lady Franklin, CSEM survey Blok Atammik, CSEM survey Labradorhavet, seismik Havet ud for Sydgrønland, seismik Nordøstgrønland, geologisk feltarbejde Grønlandshavet, stratigrafisk kerneboring Grønlandshavet, aero-gravimetriske og magnetiske målinger 18 Færdsel i havområder med efterforskningsaktiviteter 19 Seismiske undersøgelser 19 Koordinering af aktiviteter 19 Andre efterforskningsaktiviteter 19 Kontaktinformation 20 3

4 Indledning Der er en stor interesse for olieefterforskning i Grønland og især i det grønlandske farvand. Denne sommer og hen på efteråret indsamler seks selskaber data om undergrunden. Der bliver anvendt flere forskellige undersøgelsesmetoder fordelt på et areal på over km 2, hovedsageligt koncentreret omkring havet vest for Disko. I seks af undersøgelserne anvendes seismisk dataindsamling. Disse kommer til at foregå i havområdet fra Kap Farvel til Baffin Bay. Derudover anvendes i mindre grad andre metoder, hvilke inkluderer CSEM survey i havet vest for Nuuk, aerogravimetriske og -magnetiske målinger i Davis Strædet, indsamling af havbundsprøver i Baffin Bay, stratigrafisk kerneboring ud for Nordøstgrønland, samt geologisk feltarbejde i Nordøst- og Vestgrønland. I det følgende beskrives de omtalte undersøgelser. Seismiske undersøgelser Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologi bl.a. i forbindelse med olieefterforskning. Metoden bygger på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden tilbagekaster lydbølger på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved at et skib slæber en eller flere lydkilder efter sig og længere bagud en række hydrofoner, der kan opfange lyden. Lyden, der sendes mod havbunden, kan trænge km ned i undergrunden. Undervejs bliver lydbølgerne reflekteret af de forskellige sand- og klippelag. De reflekterede lydbølger opfanges af hydrofonerne i havoverfladen. Resultatet er et lydbillede, som danner grundlag for et seismisk profil, der viser undergrundens lagdeling. Nipimik akisuasumik tigooraasut Lydopfangere (hydrofoner) Lydkilder (luftkanoner) Silaannarmik e naqitamik igeriussissutit Der findes to former for seismik, hhv. 2- og 3-dimensionel seismik (2D og 3D). 2D seismik giver et seismisk lydbillede, der er mindre detaljeret end 3D og anvendes derfor ofte i den indledende fase af olieefterforskningen. Ved de planlagte seismiske undersøgelser i år anvendes således kun 2D seismik, og her vil det seismiske fartøj normalt kun slæbe et enkelt kabel (streamer) efter sig. 4

5 De seismiske undersøgelser foretages i et net af rette linjer, hvis afstand afhænger af den detaljeringsgrad man ønsker. Når store områder skal undersøges, som tilfældet er for undersøgelserne ud for Vestgrønland i år, placeres linjerne med stor afstand på omkring 10 km. Et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder samt streamer med hydrofoner er stor, ofte 8-14 km. Af hensyn til dataindsamlingen følger skibet nogle fastlagte ruter, oftest lige linjer med flere kilometers mellemrum. Samtidig er det ønskeligt at der holdes en konstant fart under dataindsamlingen. Et seismisk fartøj har ofte personer ombord og fartøjet er i drift døgnet rundt. Det er et krav fra Råstofdirektoratet, at der er en uddannet sygeplejerske samt en fiskeriobservatør ombord. Et seismisk skib, der slæber 3 luftkanoner efter sig. Lydkilden Lydkilden består af en eller flere luftkanoner (billede til højre), der ved hjælp af trykluft udsender en lydbølge, der går ned gennem vandet og havbunden, og videre ned i undergrunden. Luftkanonen trækkes efter fartøjet i en wire og affyrer hvert 10. sekund en luftboble, der svarer til ca. ½ liter luft. Kanonen affyrer luften med 120 atmosfæres tryk. Det kortvarige lydimpuls er kraftigt (ca. 250 db) og lavfrekvent (<100 Hz). Streamer og hydrofoner Streameren er en kabelslange, hvori der er placeret en række hydrofoner som perler på en snor. Billedet til venstre viser en streamer, hvor de blå områder markerer placeringen af hydrofoner. Hydrofonerne er en slags mikrofoner, som er bygget til at opfange lyde i vand. Streameren holdes normalt oppe i havoverfladen vha. adskillige bøjer. For enden af streameren er der en større slutbøje. Streameren ligger tæt på havoverfladen, og kan ikke tåle at blive sejlet over. Derfor vil det seismiske fartøj ofte ledsages af et følgeskib, som overvåger området og holder kontakt med andre skibe i nærheden. 5

6 Miljøpåvirkningen fra et seismisk skib De væsentlige miljøpåvirkninger fra en seismisk undersøgelse er lyd-påvirkningerne. De kraftige og lavfrekvente lydimpulser kan virke forstyrrende på marine pattedyr på lang afstand. Da de seismiske undersøgelser foregår udenfor migrations- og yngleperioderne, er de fleste negative miljøpåvirkninger imidlertid elimineret. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er det samtidig et krav, at de seismiske fartøjer skal benytte en metode, hvor de over 20 minutter gradvist øger effekten (lydstyrken) af de anvendte luftkanoner. Ved langsomt at øge lydstyrken har fisk og havpattedyr tid til at fjerne sig fra området. Når det seismiske skib har forladt området, vender dyrene tilbage til området indenfor kort tid. Der er ligeledes krav om at den seismiske undersøgelse skal indstilles, hvis der er havpattedyr indenfor en afstand af 500 meter. Råstofdirektoratet stiller således en række af miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser. Disse krav er beskrevet i Seismic Survey Standards for Offshore West Greenland bl.a. med baggrund i DMU s NERI report 132: Preliminary Environmental Impact Assessment of Regional Offshore Seismic Surveys in Greenland. Disse dokumenter findes på Råstofdirektoratets hjemmeside. På hjemmesiden klikkes ind på Petroleum / Application Procedures / Seismic Acqusition - Application and reporting, og herunder findes dokumenterne i pdf-format. CSEM survey CSEM (Controlled Source Electromagnetic) survey er en undersøgelsesmetode, som anvendes til at identificere områder, der kan indeholde olie og gas. Det sker ved elektromagnetiske målinger på havbunden. Ved indsamling af CSEM data placeres en række sensorer på havbunden, hvorefter en kilde trækkes henover disse i en højde af 50 m. Kilden slæbes i en afstand af 500 til 1000 m efter skibet og udsender et lavfrekvent elektromagnetisk signal, mens sensorerne foretager målinger på havbunden. Principtegning over en CSEMundersøgelse. 6

7 Når undersøgelsen er færdig, frigøres sensorerne og der efterlades en ikke-forurenende, bionedbrydelig betonplade på kg på havbunden. Under indsamlingen foretages der desuden målinger af jordens magnetfelt. Dette gøres med udstyr der slæbes ca m bag fartøjet ca. 20 meter under havoverfladen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har vurderet, at metoden ikke har væsentlige negative indvirkning på miljøet. CSEM-kilden trækkes ved langsom fart (1,5 2 knob) ca. 50 meter over havbunden, hvilket betyder at fisk og havpattedyr vil kunne nå at fjerne sig. Indsamling af havbundsprøver Ved indsamling af havbundsprøver fås et indtryk af undergrundens mulige indhold af olie. Målet i Baffin Bay er at få prøver af både klippegrunden og sedimentaflejringer. Til det formål anvendes en kombination af metoder; gravity coring, dredging og grab sampling. Miljø-påvirkningen er meget minimal ved disse metoder. Indsamling af havbundsprøve med en gravity corer Stratigrafisk kerneboring I forbindelse med programmet vil der blive indsamlet sediment-kerner fra havbunden. Der vil blive boret huller på op 200 meters dybde. Kerneboringen udføres på en miljøvenlig og sikker måde. Hvis der benyttes boreslam, vil det være cellulose-baseret og bionedbrydeligt. Det vil dog sandsynligvis ikke blive nødvendigt på så lave boringsdybder. Isbryderen Vidar Viking med boretårn 7

8 Aerogravimetriske og -magnetiske målinger Ved gravimetriske og magnetiske opmålinger fra luften måles den magnetiske feltstyrke der udgår fra bjergarterne i et givet område. Fra kendskabet til bjergarternes magnetiske egenskaber kan man ud fra målingerne tolke hvilke bjergartstyper der forekommer i området og i hvilken dybde de findes. Indsamlingen af data sker ved flyvning i lav højde efter forudbestemte lige linjer. Der flyves dagligt i mange uger. Miljøeffekterne er minimale med denne type opmålinger fra luften, og primært knyttet til støjniveauet. Da dataindsamlingen sker over havområder langt fra kysterne bliver fuglelivet (ynglende fugle) påvirket meget lidt. Geologisk feltarbejde Geologisk feltarbejde i Grønland foregår i de snefrie sommermåneder. Normalt er der tale om små grupper med 2-5 geologer og forskere. Der foretages beskrivelser og analyser af landskabets geologiske formationer, undersøgelser af klippe- og sedimentprøver mv. Ved feltarbejdet i Nuussuaq-bassinet analyseres de geologiske aflejringer på land bl.a. med henblik på at etablere en model der kan bruges til at karakterisere de geologiske enheder i havområderne og kortlægge eventuelle geografiske forskelle. Geologlejr i Grønland 8

9 Oversigtskort over efterforskningsaktiviteter i Grønland

10 På den foregående side ses et oversigtskort over efterforskningsaktiviteterne i Grønland i Detailkort over olieefterforskningsaktiviteterne På de følgende sider er de enkelte efterforsknings-aktiviteter nærmere beskrevet med detailkort, tidsangivelse og kontaktinformationer. Råstofdirektoratet er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer såsom mere nøjagtigt kortmateriale og mere detaljeret tidsangivelse. Herunder er listen af efterforskningsaktiviteter i Grønland De enkelte aktiviteter kan genfindes på oversigtskortet vha. af det tildelte nummer. 1. Baffin Bay, seismik PGS 2. Baffin Bay, havbundsprøver 3. Baffin Bay, seismik TGS-Nopec 4. Nuussuaq-halvøen, geologisk feltarbejde 5. Disko Vest, Blok 1 og 3, seismik 6. Disko Vest, Blok 4 og 6, seismik 7. Disko Vest, Blok 5 og 7, seismik 8. Disko Vest, aero-gravimetriske og -magnetiske målinger 9. Blok Lady Franklin, CSEM survey 10. Blok Atammik, CSEM survey 11. Labradorhavet, seismik 12. Havet ud for Sydgrønland, seismik 13. Nordøstgrønland, geologisk feltarbejde 14. Grønlandshavet, stratigrafisk kerneboring 15. Grønlandshavet, aero-gravimetriske og magnetiske målinger 10

11 1) Baffin Bay, seismik PGS Oktober måned Dataindsamler: Petroleum Geo-Service (PGS) Basehavne: Ilulissat, Aasiaat, Upernavik Chuck Saulter PGS NSA Operations Manager Direct: (281) Mobile: (832) ) Baffin Bay, havbundsprøver Juli måned (10 dage) Dataindsamler: TGS-Nopec Basehavne: Nuuk og Ilulissat TGS-NOPEC Geophysical Company ASA Att: Kjell Aubert Tel:

12 3) Baffin Bay, seismik TGS-Nopec 14. juli til ultimo november Dataindsamler: TGS-Nopec Basehavne: Nuuk og Ilulissat TGS-NOPEC Geophysical Company ASA Att: Kjell Aubert Tel: M/V Geolog Dmitrij Nalivkin 4) Nuussuaq-halvøen, geologisk feltarbejde 9. august til 28. august Ansvarlig: DONG Energy Att.: Martin Sønderholm Agern Allé Hørsholm Danmark Tel:

13 5) Disko Vest, blok 1 og 3, seismik 3. juli til 5. september Dataindsamler: Petroleum Geo-Services for Cairn Energy PLC (Capricorn Greenland) Basehavne: Sisimiut eller Ilulissat M/V Falcon - Party Chief Falpc@pgs.com Capricorn QC on board ) Disko Vest, blok 4 og 6, seismik 15. juli til 5. oktober Dataindsamler: CGG Veritas for Esso (ExxonMobil) Basehavn: Ilulissat The RV Princess Bridge phone number: (please ask for the "Client Representative") M/S Kvitbjørn (følgebåd) F/F Meridian (følgebåd) MV CGG Princess (seismisk skib) 13

14 7) Disko Vest, blok 5 og 7, seismik 5. juli til 15. oktober Dataindsamler: Wavefield-Inseis ASA for Husky Oil Basehavn: Ilulissat Husky's first QC rep onboard the Shatskiy: Don Govan/ Richard Brink shatskiy@marsatmail.com Akademik Shiatskiy (seismisk skib) M/V Thor Pioneer (følgebåd) 8) Disko Vest, Aero-gravimetriske og-magnetiske målinger 21. juni til 30. november Sander Geophysics Ltd Att: Reed Archer 260 Hunt Club Road, Ottawa Ontario, Canada K1V 1C1 Tel:

15 9) Blok Lady Franklin, CSEM survey 28. juni til 25. juli Dataindsamler: EnCana Basehavn: Nuuk For contact between vessels at sea please use the following VHF Channel 16, Call sign is C6UM7 (M/V Toisa Valiant) VSAT INMARSAT B ) Blok Atammik, CSEM survey 25. juli til 19. august Dataindsamler: EnCana Basehavn: Nuuk For contact between vessels at sea please use the following VHF Channel 16, Call sign is C6UM7 (M/V Toisa Valiant) VSAT INMARSAT B

16 11) Labradorhavet, seismik 25. juni til 15. november Dataindsamler: Petroleum Geo-Services Basehavn: Forventes at være Nanortalik Chuck Saulter PGS NSA Operations Manager Direct: (281) Mobile: (832) ) Havet ud for Sydgrønland, seismik 8. september til 8. oktober Dataindsamler: Petroleum Geo-Services (PGS) for Cairn Energy PLC (Capricorn Greenland) Basehavn: Forventes at være Nanortalik M/V Falcon - Party Chief Falpc@pgs.com Capricorn QC on board

17 13) Feltarbejde i Nordøstgrønland 19. juli til 1. august & 6. aug. til 25. aug. Ansvarlig: CASP (Cambridge Arctic Shelf Programme) Basehavn: Mestersvig CASP West Building, 181A Huntingdon Road Cambridge CB3 ODH United Kingdom Telephone: +44 (0) Fax: +44 (0) enquiries@casp.cam.ac. uk 17

18 Olieefterforskning i Grønland ) Grønlandshavet, Stratigrafisk kerneboring Sommeren 2008 StatoilHydro Att: Gareth Allinson 11a Regent Street London SW1Y 4ST, UK Tel: E.mail: gareth.allinson@statoil.com Vidar Viking (boreskib) Isbryder Oden (følgeskib) 15) Grønlandshavet, Aerogravimetriske og-magnetiske målinger 20. juni til 20. juli Dataindsamler: TGS-Nopec Flybase: Station Nord TGS-Nopec Geophysical Company ASA Baarsrudveien 2 N-3478 Nærnes Norge Tel:

19 Færdsel i havområder med efterforskningsaktivitet De omtalte efterforskningsaktiviteter er alle godkendte aktiviteter på linje med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter, og det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området. De seismiske undersøgelser Ved de seismiske undersøgelser skal det seismiske fartøj sejle efter planlagte lige linjer (seismiklinjer) og helst holde en konstant lav hastighed. I de fleste tilfælde vil der være ca.10 km mellem de enkelte seismik-linjer, og der tilbagelægges en strækning på højst 100 km om dagen. Seismiske undersøgelser kan som nævnt have en midlertidig effekt på fiskene som kan forsvinde kortvarigt fra nærområdet. Med fornuftig planlægning og hensyn vil der imidlertid både kunne foretages seismisk dataindsamling og fiskes indenfor samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere km langt kabel (streamer) efter sig i vandoverfladen. Denne streamer holdes op af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive sejlet over, og derfor må der ikke sejles ind mellem det seismiske skib og slutbøjen. Det anbefales derfor at holde sig på god afstand. Det seismiske fartøj ledsages af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med andre skibe i området. Generelt bør der udvises øget opmærksomhed i områder hvor der foregår seismiske undersøgelse. Det bør undgås at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsættes net, markeringer eller lignende i undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Hvis du befinder dig inde i et af undersøgelsesområderne i de nævnte perioder, hvor de seismiske undersøgelser forvendes at foregå, skal du gøre følgende: Hold din radio åben Hold lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser (kanaler) Sejl ikke ind imellem det seismiske skib og slutbøjen Følg anvisningerne fra det seismiske fartøj eller dens følgebåd Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber i vandet Koordinering af aktiviteter Der vil blive udviklet et planlægningssystem til brug for bl.a. planlægning af fiskeri. Her vil de seismiske skibe dagligt melde deres øjeblikkelige positioner samt sejlplaner 3-4 dage frem i tiden. Grønlands Kommando vil stå for at indsamle de daglige indmeldinger. Oplysningerne vil blive gjort tilgængelige via Aasiaat Radio og s. For tilmelding til mailingliste for løbende information, skriv venligst til ftma@gh.gl Andre efterforskningsaktiviteter De andre efterforskningsaktiviteter vil enten foregå udenfor områderne for fiskeri og anden sejlads, eller vurderes til ikke at kunne påvirke udøvelsen af andre aktiviteter. 19

20 Kontaktinformation Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) Postboks Nuuk Tel: Fax: Grønlands Kommando Grønnedal 3930 Kangilinnguit Tel: Fax: