Lagtingssag nr. 11/2010 Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning

Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 35 Offentligt Lagtingssag nr. 11/2010 Forslag til lagtingslov om Færøernes Forfatning Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne af Betænkning afgivet af det særligt nedsatte 25- udvalg i lagtingssag nr. 11/2010 1

Rigsombuddets bemærkninger til oversættelsen: I forbindelse med oversættelsen fra færøsk til dansk har Rigsombuddet enkelte steder været i tvivl om oversættelsen, idet nogle af de anvendte færøske ord kan have flere betydninger på dansk. Der er ved oversættelsen taget hensyn til den kontekst, hvori ordene er anvendt. Betænkning i lagtingssag nr. 11/2010: Forslag til lagtingslov om Færøernes forfatning Poul Michelsen, medlem af tinget, har den 17. august 2010 fremlagt sagen, og efter 1. behandling den 23. september 2010 blev det henvist til et 25-udvalg, som er sammensat af 2 medlemmer fra de 4 store partier og 1 medlem fra de 2 små partier. 17. november 2010 blev udvalget udvidet med et lagtingsmedlem, som ikke er medlem af noget parti. Udvalget har på møder den 21. oktober, 1., 8., 15., 22., og 29. november, 6. og 13. december 2010, 17., 24., og 31. januar, 7., 14., 21. og 28. februar og 7., 14., 21. og 28. marts, 11. og 26. april og 2. maj 2011 behandlet sagen. I alt 22 møder. Under behandlingen har udvalget afholdt møde med Leiv Persson, jurist, Bogi Eliasen, Halgir Winter Poulsen, Gurið Joensen og Hans Andrias Sølvará, eksperter. Bruno Kaufmann, ekspert i direkte demokrati (folkeafstemninger) og Færørenes Advokatforening, repræsenteret ved Alfred Petersen, Hans Trúgvi Teirin, Bjørn á Heygum og Turið Debes Hentze. Udvalget har efter anmodning fået brev fra Ligestillingsnævnet og Lagmandskontoret angående benævnelser og køn i forslaget, fra Landsrevisoren angående dele af forslaget, som omhandler revision, og fra Landsstyreområdet for finansanliggender angående dele, som omhandler finanslov m.v. Udvalget har under behandlingen fordelt sig i 3 flertal og 7 mindretal. Et flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Helgi Abrahamsen, Edva Jacobsen, Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen, Nita Næss og Poul Michelsen) fremsætter disse 1) Forordet formuleres således: Forord Vi, det færøske folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. 2

Vi byggede i fordums tid dette land og organiserede os med Lagting, love, rettigheder og pligter. Forfatningen stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den organiserer Færøerne i henhold til nutidens behov med demokrati, jurisdiktion, rettigheder og pligter. Forfatningen respekterer de statsretlige overenskomster og aftaler, som er i kraft, på det tidspunkt, som den bliver implementeret, men stadfæster, at færøske myndigheder har fuld ret til at opsige disse og overtage kompetencen. Ingen lov eller overenskomst kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets samtykke. 2) 1(4) formuleres således: Stk. 4. Såfremt det besluttes at organisere Færøerne som et selvstændigt rige, skal folket træffe endelig beslutning ved folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling til spørgsmålet. 3) 3 ophæves. 4) I 9(3) indsættes efter arresteret : eller varetægtsfængslet. 5) 9(4) formuleres således: Stk. 4. Ikender en dommer varetægtsfængsling, kan varetægtsfængslingen højst vare 4 måneder, og kun såfremt der forventes længere straf. En dommer kan dog i ganske særlige tilfalde ikende varetægtsfængsling af længere varighed end fire måneder. 6) Í 11(2) ændres ordet medlemmer af tinget til: tingkvinder/mænd. 7) I 15(2) ophæves, fred, og i 16(1) ophæves, fred. 8) 18(1) formuleres således: 18. Alle har lige ret til undervisning. Alle har ret til undervisning i offentlig folkeskole. Alle har pligt til at modtage undervisning i børne- og ungdomsårene. 9) Í 21 bliver (2) til stk. 4, (3) til stk. 2 og (4) til stk. 3. 10) 23 ophæves. 11) I 24 bliver (2) til stk. 3 og (3) til stk. 2. 12) 25 formuleres således: 25. Al forvaltning skal baseres på lov, god forvaltningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer. Stk. 2. Alle forvaltningsafgørelser skal være sagligt begrundet. Stk. 3. Forvaltningsmæssige rettigheder og processer skal fastsættes ved lov, som bl.a. skal fastsætte ret til indsigt i offentlige forhold, egne forhold og sager, hvor der træffes beslutning, ret til at forelægge en forvaltningsafgørelse til et uvildigt klagenævn eller domstol, ret til høring om afgørelser og forskrifter; ret til at lade andre repræsentere én i offentlige sager, og krav om habilitet i forvaltningen. Stk. 4. Institutioner skal holde sig inden for sin bemyndigelse og hjemler. Stk. 5. Ingen afgørelse eller bekendtgørelse, intet påbud eller krav må gå ud over grænserne, men skal være egnet til at nå sit formål og ikke være mere vidtrækkende end nødvendigt. 13) Í 29(2) ændres domsmænd til: lægdommere 14) 31(3) formuleres således: Stk. 3. Lovforslag, som Lagtinget har vedtaget, træder i kraft, når det er stadfæstet af lagmanden og bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelsen. 3

15) I 32(5) ophæves ordet vejledende. 16) 32(6) formuleres således: Stk. 6. En tredjedel af lagtingskvinderne/mændene kan kræve, at en lov lægges ud til folkeafstemning en uge efter, at den er vedtaget. Såfremt mindst halvdelen af dem, som har valgret til Lagtinget, deltager i folkeafstemningen, og mindst halvdelen af dem stemmer imod, bortfalder loven. 17) I 32 indsættes som nyt stk. 7: Stk. 7. Love angående finans-, løn- og skattesager og love om udøvelse af gældende internationale konventioner kan ikke lægges ud til folkeafstemning. 18) I 33(1) ændres ordet medlem til: lagtingskvinder/mænd. 19) I 33(5) ændres ordet han til: vedkommende. 20) I 35(1) ændres ordet bundne til: bundet. 21) 35(2) formuleres således: Stk. 2. Vederlag og pension hos lagtingskvinder/mænd og landsstyrekvinder/mænd fastsættes ved lov ifølge indstilling fra et særligt udvalg. Ændringer i loven træder ikke i kraft førend efter næste lagtingsvalg. 22) 38(2) formuleres således: Stk. 2. Foruden lagtingskvinder/mænd er det kun lagmanden og landsstyrekvinder/mænd, som kan tage ordet i Lagtinget. Andre kan efter formandens samtykke ved særlige lejligheder få ordet i Lagtinget. 23) 41 ophæves. 24) I 43(1) ændres ordet tinglove til: landets love. 25) 44(1) 2. pkt. formuleres således: Lagtingsforkvinden/manden kan fastsætte tidsfrist, og såfremt der ikke nås i mål, bliver der er nyt samråd, og ny forhandlingsleder udnævnes. 26) 44(3) formuleres således: Stk. 3. Forkaster Lagtinget alle forslag fra forkvinden/manden til lagmandsemne, indkaldes der igen til samråd ifølge stk. 1, og inden 4 hverdage fremsættes igen forslag til lagmandsemne, som Lagtinget stemmer om samme dag. 27) I 46(1) ændres ordet dem til: de. 28) 46(2) formuleres således: Stk. 2. Lagmanden indkalder jævnligt til landsstyremøde, hvor alle forslag, som skal fremlægges for Lagtinget, forelægges. 29) 48(2) formuleres således: Stk. 2. Er der ikke udsigt til, at finansloven bliver vedtaget, skal der vedtages en provisorisk finanslov. 30) I 48(4) ændres formuleringen Alle offentlige udgifter til: Alle landets udgifter. 31) 48(5) formuleres således: Stk. 5. Lån, pant og alle andre offentlige gældsbindinger skal have hjemmel i lov. 32) I 50(1) ændres ordet Offentlig til: Landets. 33) I 51(1) og (2) ændres ordet Landskasseregnskabet til: Landsregnskabet. 34) I 55(2) ændres embedsmænd til: embedsfolk 35) 52 formuleres således: 52. Lagtinget vælger lagtingsrevisorer. Landsrevisor ansættes ifølge lov. 4

Stk. 2. Landsrevisoren er uvildig i alt sit arbejde og har ret til alle de oplysninger, som han vurderer at have behov for til at udøve sit arbejde. 36) 58 formuleres således: 58. Ændringer i denne lov skal vedtages i Lagtinget, men det vedtagne forslag kan ikke straks stadfæstes af lagmanden. Det vedtagne lovforslag forelægges folket til endelig stillingtagen ved en folkeafstemning imellem 6 og 12 måneder efter vedtagelsen. Regler om folkeafstemningen fastsættes i en lagtingslov. Stemmere mere end halvdelen af de, som deltager i folkeafstemningen for forslaget, bliver forslaget stadfæstet i henhold til de almindelige regler. 37) Som ny 59 indsættes: 59. Denne lov sættes i kraft med særlig lagtingslov, efter at den er endelig vedtaget ifølge reglerne i lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning, og folkeafstemning er afholdt imellem 6 og 12 måneder efter, at Lagtinget anden gang har vedtaget forslaget, og samtidig ophæves lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færørenes styrelsesordning. Stk. 2. 27(1) 2. og 3. pkt. og 28, 29 og 30 træder ikke i kraft, førend domsmagten er kommet under færøsk kompetence. 38) 55 bliver til 42, og overskriften ændres til Lagtingets tilsyn, 56 ændres til 43, og 57 bliver til 46, 42 bliver herefter til 44, 43 bliver til 45, 44 bliver til 47, 45 bliver til 48, 46 bliver til 49, 47 bliver til 50, 48 bliver til 51, 49 bliver til 52, 50 bliver til 53, 51 bliver til 54, 52 bliver til 55, 53 bliver til 56, og 54 bliver herefter til 57. 39) I alle bliver overskriften til de enkelte bestemmelser indsat ovenover den pågældende bestemmelse, og og nummer indsat til venstre i begyndelsen af hver, og (tal) ændres til Stk. og tal i kursiv. 40) Alle steder og i alle bøjninger ændres Landsstyremand til: Landsstyrekvinde/mand i alle bøjninger. 41) Alle steder og i alle bøjninger ændres Tingmand til: lagtingskvinde/mand i alle bøjninger. 42) Alle steder og i alle bøjninger ændres Suppleant til: Suppleant i alle bøjninger. 43) Alle steder og i alle bøjninger ændres Tingformand til: Lagtingsforkvinde/mand i alle bøjninger. 44) Alle steder og i alle bøjninger ændres Næstformand til: næstforkvinde/mand i alle bøjninger. 45) tinget ændres i alle bøjninger til Lagtinget i alle bøjninger. 46) 4 til 22 bliver herefter til 3 til 21, 24 til 40 bliver herefter til 22 til 38, og 42 til 58 bliver herefter til 39 til 55. 47) Vedrørende hovedoverskriften til 5. del: Lagtinget indsættes over 29, Landsstyret indsættes over 41, og Finansanliggender indsættes over 47. Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. Forordet er ikke en lovbestemmelse, men har stor betydning, idet det fastsætter den grundlæggende opfattelse, som hele forfatningen bygger på. 5

Med dette forord har udvalget forsøgt at formulere det, som under behandlingen har været nævnt det nationale forlig. Det er håbet, at alle færinger, både de som går ind for selvstændighed og de som går ind for rigsfællesskabet, vil støtte dette, så vi for første gang nogensinde kan blive enige om en opfattelse af, hvilken retsstilling Færøerne har i dag. I forordet er det gjort klart, at denne forfatning respekterer de aftaler og den tradition, som den nuværende ordning bygger på, men fastsætter samtidig, at myndigheden kan tilbagetages under færøsk kompetence. Med dette fastsættes det færøske folks selvbestemmelsesret. Årsagen til, at et flertal i udvalget foreslår at ændre forordet, som stod i forslaget, som udvalget modtog til behandling, er, at den nye formulering mere klart fastsætter det, som er nævnt ovenfor. Ad 2. Her gøres der som det første klart, at færinger har selvbestemmelsesret det er retten til at afgøre sin retsstilling, og for det andet, hvorledes det skal gøres, såfremt det besluttes at ændre retsstillingen. Ad 3. Lovbestemmelsen er overflødig, idet den har samme indhold som paragraf 2. Ad 4, 5, 7, 9, 11, 14, 21, 22, 24, 28, 29, 30, 31, 32, 33 og 47. Alle disse ændringer er delvist tekniske for at ændre rækkefølgen af de enkelte stykker i nogle bestemmelser, og delvist af sproglig karakter for at gøre nogle bestemmelser mere klare. Ad 8. Med disse formuleringer angående den offentlige folkeskole vil flertallet gøre det mere klart, at alle børn skal have adgang til gratis skole. Ad 10. Flertallet henviser til, at der allerede i 32, stk. 2 angående lovgivningsproceduren findes så klare bestemmelser om beskyttelse af mindretallet, at denne bestemmelse ikke vurderes som nødvendig. Ad 12. Bestemmelsen er mere detaljeret. Forvaltningsmagten er den myndighed, som borgeren kommer mest i kontakt med, og derfor vurderes det nødvendigt at styrke disse bestemmelser for at sikre borgerens retssikkerhed i forhold til myndighederne. Ad 15, 16 og 17. Med dette uddybes betingelser og procedurer i forbindelse med retten for et mindretal af tingmedlemmer til at kræve sager lagt ud til folkeafstemning. Ad 23. Flertallet synes, at det er forkert, at tingmedlemmer skal have disse forrettigheder i forhold til straffeloven i forhold til andre borgere. Ad 35. Forslaget er kommet efter indstilling fra Landsrevisoren. Ad 36 og 37. Disse bestemmelser ændres, fordi der har hersket tvivl om, hvorvidt loven om Færøernes styrelsesordning bør ophæves i henhold til sine egne regler, eller hvorvidt bestemmelsen om, at forfatningen ophæver den, er tilstrækkelig. Med dette fjernes al tvivl om procedurer. Der foreslås, at ændringerne angående retssystemet ikke sættes i kraft, førend det er overtaget, for at fjerne al tvivl om, hvad der er gældende ret, og for at sikre, at forfatningen kan få fuld lovgyldighed samme dag, som den bliver sat i kraft. Ad 38. 55, 56 og 57 er flyttet, og ændringerne er en konsekvens af dette. Ad 39. Flertallet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at loven sættes op ligesom alle andre love sættes op. Ad 6, 13, 18, 19, 20, 25, 26, 27, 34, 40, 41, 42, 43 og 44. Udvalget har bl.a. anmodet Ligestillingsnævnet om bemærkninger til de benævnelser, som er anvendt i 6

forfatningsforslaget. Med grundlag i dette har flertallet besluttet at foreslå, at disse ændringer foretages og har dette medført at nogle bestemmelser må omformuleres. Ad 45. Lagtinget bliver i loven kun benævnt Lagtinget. Ad 46. En konsekvens af, at 3 bestemmelser er fjernet. Et andet flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Helgi Abrahamsen, Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen, Andrias Petersen, Jenis av Rana og Edva Jacobsen) fremsætter dette 1. 21(2) fjernes. 21(3) bliver herefter til 21, stk. 2. Bemærkning: Flertallet synes, at denne bestemmelse er unødvendig. Alle forhold i forbindelse med at fange grind og fordeling af grind foregår ifølge tradition og er ordnet ved lov. Et tredje flertal (Hans Pauli Strøm, Sjúrður Skaale, Nita Næss, Helgi Abrahamsen, Edva Jacobsen og Poul Michelsen) fremsætter følgende 1. I 55(3) sidste pkt. ændres 2/5 til: 1/3 2. I 45(1) ændres ordet syv til: seks Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. 2/5 ændres til 1/3 for at fastholde dette forholdstal som hovedprincip i forfatningsforslaget. Ad 2. Flertallet vil med denne bestemmelse indføre en begrænsning i loven, så antallet af landsstyrefolk ikke bliver forøget vilkårligt som led i den politiske magtfordeling imellem koalitionspartier, når de danner landsstyre. Et mindretal (Bjarni Djurholm, Jákup Mikkelsen og Edva Jacobsen) fremsætter dette 1. 24(2) og (3) ophæves. Bemærkning: Angående stk. 2, så synes mindretallet ikke, at erhvervspolitiske formuleringer hører til i en forfatningslov. Der er tale om regulering af værdier, som har direkte påvirkning på den erhvervsmæssige hverdag hos erhvervsdrivende, og som bør blive reguleret ifølge relevant lagtingslov og bekendtgørelser. Erhvervsmulighederne kan ændres fra dag til anden. Det, som i dag er fornuftigt og værd at udnytte, kan være mindre godt i morgen og omvendt. Derfor 7

bør vi ikke fastlægge formalistiske forhindringer for, at erhvervet altid opnår det mest optimale resultat. Angående stk. 3 synes mindretallet, at formuleringer om disse forhold bør fastsættes i en naturbeskyttelseslov og ikke i en forfatningslov. Et andet mindretal (Bjarni Djurholm og Jákup Mikkelsen) fremsætter disse 1. I 32(6) ændres en tredjedel til: 2/5 2. I 45(1) ophæves formuleringen mindst syv 3. 54 ophæves. Bemærkninger til de enkelte ændringer: Ad 1. Mindretallet synes, at der ved en reduktion af kravet angående mindretalsbeskyttelse til 1/3 af tingfolkene er risiko for, at ordningen kan misbruges og dermed miste sin værdi, og derfor er det bedre at stå fast ved det almindelige krav om 2/5 af tingfolkene. Ad 2. Mindretallet synes ikke, at antallet af landsstyrefolk er en sag, som bør fastsættes i en overordnet forfatningslov. Ad 3. Mindretallet støtter, at der etableres en Økonomifond, men vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt, at det fastsættes i Forfatningen. Således som bestemmelserne om Økonomifond er formuleret, står det også uklart, hvilken myndighed den tilhører. Det vurderes heller ikke at være rigtigt, at fonden skal have valgmuligheder hvad angår forbrug af afkastet. Det er spørgsmål, som aldeles ikke er færdigbehandlet politisk, og derfor synes det forkert, at denne bestemmelse bliver fastsat i Forfatningen, som vil blive en lov, som rangerer højere end alle andre love. Et tredje mindretal (Hans Pauli Strøm og Høgni Hoydal) fremsætter dette 1. Lagtingets Ombudsmand bliver alle steder og i alle bøjninger ændret til: Lagtingets Ombud. Bemærkning: Mindretallet synes, at ligesom benævnelserne landsstyremand, tingmand og formand bør også benævnelsen ombudsmand blive tilpasset den moderne sproganvendelse. Et fjerde mindretal (Sjúrður Skaale) fremsætter et sålydende 12(3) ophæves. 8

Bemærkning: Spørgsmålet om, hvilken stilling folkekirken skal have i samfundet, er meget stort og principielt. I Sverige har de valgt at adskille kirken fra staten, og dette spørgsmål bliver debatteret i hele den vestlige verden. I Færøerne er spørgsmålet ikke mindst relevant på grund af, at en stor del af det religiøse liv foregår andre steder end i folkekirken. Det handler derfor ikke kun om sekularisering eller ej det handler også om, hvorvidt vi i forfatningen skal fastsætte, at en kirke skal foretrækkes frem for andre. Det står klart i 12, stk. 2, at den kristne religion kan få særlige fordele. Og det er helt naturligt, når vi tænker på vores historie og kultur. Men i stk. 3 går vi videre og vælger en kirke fremfor andre. Herimellem er der en principiel forskel. Vi bør også tænke på, at selvom det ikke står i forfatningen, at det skal være således, så er der ikke nogen hindring for, at folkekirken også i fremtiden vil have en status i henhold til gammel tradition. Står det ikke, kan det være således. Står det, skal det være således. Derfor bør hele Lagtinget få lov til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forfatningen skal fastsætte, at folkekirken skal have en andel i henhold til gammel tradition eller ikke. Et femte mindretal (Kári á Rógvi) synes, at arbejdet med at formulere Færøernes forfatning havde sit højdepunkt, da den første flagdagsbetænkning blev overrakt. Derefter er det gået ned ad bakke og tilbage. Det forslag, som nu ligger på tingbordet er karakteriseret ved historisk tomhed ligeså vel som manglende stillingtagen. Det bedste er derfor at gå tilbage til den første flagdagsbetænkning efter at der er afholdt valg til Lagtinget, når der forhåbentlig og forventelig er valgt flere kulturelle og interesserede folk i tinget. Det er selvfølgelig ikke let at forbedre den yngre lov om styrelsesordning, som var en mærkelig, underdanig og en enormt tom historiemæssig oversættelse fra nabosprog. Men det færøske folk må vide, at dette kan gøres meget bedre; vælger flertallet at lægge dette forslag ud til folkeafstemning, så skal folk vide, at de uden bekymringer kan vrage forslaget og påbegynde en anden bredere og mere folkelig proces at formulere Færøernes forfatning. Mindretallet fremlægger sålydende 1 Forordet skal være sålydende: Vi det færøske folk, vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre, som skal sikre frihed, sikkerhed og trivsel. Denne forfatning stadfæster, at landets borgere er ophav til al politisk magt i landet, og den organiserer Færøerne i henhold til moderne behov med demokrati, jurisdiktion, rettigheder og pligter. Forfatningen respekterer vores unionsstilling og overenskomster, men stadfæster, at det færøske folk har fuld bemyndigelse og umistelig ret at vælge en anden stilling eller at organisere sin regering i henhold til viljen. Ingen lov kan sættes i kraft for Færøerne uden Lagtingets vedtagelse. Næst kommer, at disse dele er bedst for landet og herefter fastsat: 9

2-1 skal være sålydende: 1. Folket og landet (1) Færøerne er et selvstændigt land og rige, færinger er en nation, og al magt i landet kommer hos (fra?) folket. (2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet med andre lande og kan fremdeles samarbejde med andre lande i henhold til aftale. (3) Bemyndiges unionsinstitutioner med magt, som ellers ligger hos landets myndigheder, skal dette være godt belyst i bilateral aftale. Lagtinget skal vedtage en sådan aftale, inden folket tager endelig stilling ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter. (4) Ethvert unionssamarbejde kan på samme måde opsiges, hvor folket skal træffe endelig beslutning ved en folkeafstemning mindst et halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling; almindeligt flertal gælder. 3-2 skal være sålydende: 2. Magtfordeling (1) Færøerne er et land med demokrati, magtfordeling og jurisdiktion. Folket udøver sin magt via Lagtinget, Landsstyret og Retten på Færøerne ( Løgrætturin ). Lagtinget er direkte folkevalgt, Landsstyret kan være indirekte folkevalgt, og Retten på Færøerne skal sikre folkets rettigheder. (2) Lagtinget udarbejder landets love. Landsstyret forvalter lov og Retten på Færøerne dømmer i henhold til lov. (3) De nævnte højere institutioner i landet skal ligesom andre institutioner i landet og unionsinstitutioner holde sig indenfor sine magtbeføjelser og bemyndigelser. 4-3 skal være sålydende: 3. Retfærdighed og rettigheder (1) Forfatningen bygger på retfærdighed og rettigheder. Foruden de rettigheder, som er fastsat i denne ordning, beskytter den andre selvsagte og umistelige rettigheder. (2) Valgret og om nødvendigt andre rettigheder kan betinges af hjemfødselsret. (3) Opstår der tvivl om lov og procedurer, skal det højere rangerende vige for det lavere, og demokrati og rettigheder skal gå forud. (4) Ingen bestemmelse, intet påbud og ingen indgreb må gå ud over grænserne for det passende for at nå sine mål. 5-4 skal være sålydende: 4. Lighedsregel (1) Alle er lige for loven. (2) Når der skal foretages skøn, da skal det som er lige behandles lige, og det som er ulige behandles ulige; en offentlig institution må forklare, hvorvidt den foretagne forskelsbehandling er relevant og retfærdig. 6-5 skal være sålydende: 5. Rettigheder og deres beskyttelse 10

(1) Rettigheder kan kun begrænses ved lov og i overensstemmelse med denne forfatning. (2) Rettigheder kan om nødvendigt knyttes til statsborgerskab eller bopæl. (3) Landets myndigheder skal altid beskytte rettighederne hos landets borgere. 7-7 skal være sålydende: 7. Ligestilling (1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn, særkende eller afvigelse. (2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdig eller nedværdigende. (3) Er der tidligere udøvet uretfærdig forskelsbehandling, kan det vedtages at afhjælpe situationen, dog ikke i ubegrænset tid. 8-23 skal være sålydende: 23. Privatboliger (1) Der kan ikke stilles pant eller gøres udlæg i privatboliger. Det kan kun foretages tvangsauktion af privatboliger og andre boliger for boliggæld eller andet lov- og retsbestemt pant, som er tilknyttet familiens behov. 9-27 skal være sålydende: 27. Domsmagt (1) Domsmagten ligger hos Retten på Færøerne og andre uvildige domstole, som er organiseret i et hierarkisk system. Retsplejen er offentlig, men kan om nødvendigt i enkelte tilfælde lukkes. (2) Dommere til Retten på Færøerne vælges af tinget efter indstilling fra lagmanden, som er baseret på en vurdering fra et kompetenceudvalg, de kan vælges en gang at sidde i 15 år. (3) Domstolene prøver alle sager om straf, tvister mellem personer og administrative sager. Lagtinget kan dog altid nedsætte særlige domstole til bestemte former for tvistesager. Vigtige fortolkninger og rettighedsspørgsmål skal dog altid kunne lægges for Retten på Færøerne. (4) Domstolene skal dømme efter loven, rette loven og gøre en lov, hvor ingen lov er i forvejen. (5) Domstolene skal prøve alle love, bekendtgørelser, afgørelser og anden offentlig procedure, og sikre, at denne ordning overholdes. (6) Når en domstol bliver klar over en forkert fremgangsmåde, kan den vælge en bedre fortolkning uden tilbagevirkende kraft. (7) Når retten bliver klar over end ældre lov, der kan være i strid med forfatningen, da kan den vælge at sende den til tinget til fornyet vedtagelse. 10-29 skal være sålydende: 29. Lægfolk og sagkyndige i retsplejen (1) Nævninge skal dømme i alvorlige straffesager. (2) I andre straffesager kan lægfolk dømme sammen med en juridisk dommer. (3) Sagkyndige dommere kan dømme sammen med juridiske dommere i tvistesager. 11

11-31 skal være sålydende: 31. Lovgivningshjemmel (1) I Lagtinget får folket stemme og tager sin stilling. (2) Lagtinget kan lovgive for at: (2)(1) opfylde og tilrettelægge denne forfatning, (2)(2) tilrettelægge og sikre økonomien, (2)(3) sikre og give lov og orden, (2)(4) give og respektere velfærd og sikkerhed, (2)(5) respektere og udøve folkets rettigheder, (2) Lagtinget kan ikke give love, som reelt er domme eller afgørelser eller som skal ordnes i henhold til andre procedurer efter denne ordning eller som er i uoverensstemmelse med folkets rettigheder. (3) En lov får gyldighed efter vedtagelse og efter stadfæstelse og bekendtgørelse af Tingpræsidenten. Andre tingvedtagelser træder i kraft, når det er afgivet stemme. 12-32 skal være sålydende: 32. Lovgivningsprocedure (1) Lovforslag skal behandles i tinget tre gange. Efter vedtagelse ved anden behandling kan der kun foretages modsvarende ændringer. (2) To tredjedele af tinget kan vedtage, at en lov skal gælde med tilbagevirkende kraft. (3) Efter valg og efter tingsamlingens afslutning, bortfalder alle fremsatte forslag. (4) Lagtinget kan give landsstyret eller en uvildig institution bemyndigelse til at fastsætte generelle bestemmelser i bekendtgørelse. Når en bekendtgørelse går imod tingets vilje, kan tinget vedtage at sætte bekendtgørelsen ud af kraft. (5) Lagtinget kan forelægge spørgsmål til folkeafstemning. (6) En tredjedel af tinget kan kræve en vedtaget lov lagt ud til folkeafstemning en uge efter vedtagelsen, dog ikke finanslove eller lov om udøvelse af gældende internationale aftaler. (7) Forslag kan lægges for tinget fra Olaj og til Mikkelsmesse. Derudover kan forslag kun fremlægges, såfremt to af tre tilslutter sig det. (8) Efter fremlæggelse henlægger tingformanden forslagene til udvalg. Udvalgene kan foranstalte offentlige høringer og de undersøgelser i øvrigt, som er nødvendige. 13-33 skal være sålydende: 33. Valg til Lagtinget (1) Lagtinget har så mange medlemmer som kubikroden af folketallet. Det samme gælder for kommunestyrelser og andre folkevalgte råd. (2) Valgbar er enhver, som har valgret til Lagtinget. (3) Tinget beslutter selv, hvem der er retmæssigt valgt. (4) Tinget beslutter om et tingmedlem på grund af lovovertrædelse skal fortabe retten at sidde i tinget. 14-36 skal være sålydende: 36. Tingpræsident 12

(1) Tinget vælger Tingpræsident og vicepræsidenter. (2) Tingpræsidenten er valgt for hele valgperioden, medmindre to tredjedele afkræver valg. 15-44 skal være sålydende: 44. Valg af lagmand (1) Folket vælger Lagmanden. (2) Opnår intet valgemne mere end halvdelen af stemmerne, vælges der anden gang to uger senere. 16-50 skal være sålydende: 50. Investeringer (1) Alle investeringer, som er større end 20 millioner kr., større end ½ % af finansloven eller større end 5 % af den årlige investeringsplan, skal forelægges til folkeafstemning. (2) Alle godkendte investeringer skal ordnes ved en langsigtet plan. 17-58 skal være sålydende: 58. Vedtagelse og gyldighed. (1) Forfatningen skal ligesom senere ændringer til den vedtages af tinget, inden folket træffer endelig beslutning ved en folkeafstemning mindst et halvt år senere. (2) Forfatningen og ændringer i den får gyldighed samme dag, som folket har taget stilling. Et sjette mindretal (Høgni Hoydal) anbefaler i første omgang at afholde 2. behandling og vedtage forslaget til forfatning nu. Og i anden omgang at vedtage det oprindelige forslag med mindre tekniske ændringer og en styrkelse af det demokratiske grundlag og procedurer vedrørende det direkte demokrati. Under alle omstændigheder anbefales det, at der organiseres for offentlige høringer og en folkelig behandling af forslaget, inden Lagtinget endeligt vedtager det. Sagen om at vedtage en færøsk grundlov og forfatning har desværre taget en meget uheldig drejning, hvor der ses bort fra grundlaget, som har været bærende under hele det store arbejde, som fagfolk og politikere har udøvet siden 1999. Der er afgivet to omfattende betænkninger og forslag. Dette grundlag har bygget på tre søjler: 1. At organisere Færøerne på demokratisk grundlag, hvor det færøske folk for første gang vedtager sit eget forfatningsmæssige grundlag og fastsætter sine egne rettigheder i en lov, som er grundlæggende og højere end alle andre love. 2. At forslaget til forfatning udarbejdes i enighed med vægt på rettigheder hos den færøske nation og vores egen retshistorie, og at der på al mulig måde bliver forsøgt at 13

undgå partipolitiske uenigheder angående forhold vedrørende andre lande og indblanding fra myndigheder og magt, som ikke er valgt af folket. 3. At forfatningen bliver godt og grundigt behandlet i offentligheden med høringer, oplysning og debat. Dette er også årsagen til, at det har taget så lang tid at behandle sagen, selvom der har siddet koalitioner og flertal, som kunne have ekspederet en ordning igennem tinget med forskellige aftaler. Republikanerne har støttet alle de forslag, som hidtil er fremlagt, lige siden den første betænkning blev fremlagt selvom meget er fjernet og ændret i forsøget på at opnå brede forlig. Det lykkedes også sidste år at opnå et forlig om et forslag, som skulle lægges for tinget, hvor alle partier undtagen et, i fællesskab fremlagde en betænkning. Forslaget var reduceret væsentligt og var en omformuleret udgave af det seneste forslag og den seneste betænkning fra forfatningsudvalget, som var sammensat af politikere og fagfolk. Kort derefter kom der et stort pres fra den danske statsminister og forskellige sagkyndige i Færøerne og Danmark, hvor forslaget blev vurderet som ulovligt, og det blev sagt, at det færøske folk ikke havde rettigheder til at vedtage og fastsætte en sådan lov og de rettigheder, som loven stadfæster. Begrundelserne og anfægtelserne var ikke rettet mod selve forslaget, men med henvisning til den danske grundlov, hjemmestyreloven, overtagelseslove, udenrigspolitiske love m.v. love, som det færøske folk aldrig har vedtaget. Derefter blev forslaget som der næsten var fuldkommen enighed om fremlagt igen og henlagt til et nyt 25-udvalg til behandling. Siden det skete er der ved de seneste behandlinger pludselig blevet foreslået grundlæggende ændringer til forordet, til paragraf 1, til bestemmelser om ikrafttrædelse for retssystemet og domstolene m.v. og selve forfatningen. Disse har fjernet og ændret de formuleringer, som de fleste af anfægtelserne fra danske myndigheder var rettet imod. Formuleringen om, at den færøske forfatning går forud for alle andre love er fjernet. Ligeledes er formuleringen om, at landets love kun er de, som er fremmet på rigtig vis og af selve folket. I stedet er det foreslået at indsætte, at forfatningen respekterer den lovgivning, som er sat i kraft for Færøerne. Der er også foretaget ændringer til den første bestemmelse, som sår tvivl om de beslutninger, den retsstilling og den folkeafstemning, som det færøske folk i forvejen har bygget på. Desuden er det foretaget ændringer i reglerne om ikrafttrædelse, som i første omgang fjerner bestemmelser om ikrafttrædelse af regler angående domsmagten og retssystemet i anden 14

omgang sammenflettes regler om ikrafttrædelse af forfatningen med loven om Færøernes styrelsesordning. Såfremt den færøske forfatning skal bygge på reelt demokrati, så er det en selvfølge at det kun er det færøske folk, som kan sætte den i kraft ved folkeafstemning og ikke to af hinanden følgende Lagting, således om styrelsesordningen blev sat i kraft. Samtidig kan styrelsesordningen sættes ud af kraft i henhold til sine egne bestemmelser. Konsekvenserne af de foreslåede ændringer er som minimum, at grundlaget under forfatningen er væsentligt ændret, og at der kan sås kraftig tvivl om, hvilken lovgivning der anvendes som grundlag for rettigheder og pligter hos den færøske nation i fremtiden. I værste fald kan dette benyttes til at gøre store tilbageskridt i færingernes retsstilling og lægge retten til at træffe beslutning i hænderne på myndigheder udenfor Færøerne. Og det synes uforståeligt, at der gøres forsøg på at lave disse ændringer efter krav fra danske myndigheder, idet danske myndigheder vil uden tvivl fremdeles kræve andre ændringer i andre bestemmelser. Republikanerne fraråder udtrykkeligt at foretage disse ændringer og har som det mindste foreslået at en så grundlæggende ændring af forslaget og grundlaget, som har eksisteret i 11 år uden protester fra noget parti, får en solid behandling. Med sådanne grundlæggende ændringer, opnår forfatningen næsten samme status som styrelsesordningen og kan opfattes på samme måde selvom der endnu findes dele af loven, som afgjort er et fremskridt i forhold til den gældende styrelsesordning. De foreslåede ændringer ændrer lovens stilling således, at forslaget burde undergå en ny første behandling. Den anden konsekvens af udviklingen i udvalgsarbejdet er, at man er gået bort fra grundsøjlen om at gøre alt for at opnå et bredt forlig om sagen. Nu ligger der et væld af på bordet med forskellige mindretal og flertal. At gå ind i tingsalen og behandle dette kan blive en forvirrende og tilfældig handling ikke mindst i en politisk situation, som bærer præg af valgkamp og usikkerhed. Den tredje søjle under arbejdet, som er foregået over 11 år har været, at forfatningen skal have en klar folkelig behandling med offentlige høringer, debat og behandling. Derfor foreslås der, at inden Lagtinget endeligt tager stilling, så bliver denne behandling organiseret og tilrettelagt. 15

Det siddende 25-udvalg har afholdt møde med en sagkyndig indenfor det, som kan kaldes direkte demokrati. Denne sagkyndige pegede på, at i de fleste nyere grundlove, som er vedtaget siden 1990 erne findes der bestemmelser om direkte demokrati i form af forskellige måder og forudsætninger. Kort sagt handler det om, at borgere i landet i fællesskab kan kræve sager til behandling og afgørelse enten i kommunen, i tinget eller ved folkeafstemninger. Det betyder, at det ikke kun er tingfolk og regeringen, som har ret til direkte at rejse sager i det politiske system. I forskellige lande er der bestemmelser om, at en så og så stor del af vælgerne med underskrift kan kræve en sag behandlet og lagt for tinget. Andre gange findes der bestemmelser om, at en bestemt del af vælgerne kan kræve en sag lagt ud til folkeafstemning. I Færøerne har vi stort set ingen traditioner på det her område med direkte demokrati hvor folket selv har mulighed for at reagere. Men det er afgjort værd at behandle og medtage i forslaget og i høringer om den færøske forfatning. Derfor anbefaler mindretallet to tilføjelser til det oprindelige forslag til lov om Færøernes forfatning i et nyt afsnit, som benævnes Direkte demokrati, og fremsætter sålydende 1) Som ny 33 indsættes: Direkte demokrati 33. Ti procent af vælgerne, som har valgret til Lagtinget, kan med underskrifter kræve, at bestemte sager tages op til behandling og afgøres i Lagtinget. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om procedure og krav til disse foranstaltninger fastsættes ved lov. 2) Som ny 34 indsættes: 34. Femten procent af vælgerne, som har valgret til Lagtinget, kan kræve sager lagt ud til folkeafstemning. Nærmere bestemmelser og krav til denne foranstaltning fastsættes ved lov.2 33 til 58 bliver herefter til 35 til 60. Et syvende mindretal (Jenis av Rana) har disse bemærkninger: Historien om forfatningsudvalget er historien om en vision, som aldrig blev gjort til virkelighed, selvom visionerne var lyse, og støtten i begyndelsen syntes sikker. Skibskølen blev strakt den 5. februar 1999, og behandlingstiden blev anslået at tage knap 16 måneder. Den 1. juni året efter gav de kloge forvisning om, at værket var færdiggjort. Fine herrer konkurrerede om at træde frem i medierne og redegøre for den bydende nødvendighed 16

for Færøernes fremtid; det virkede som om, at levemulighederne på øerne var tæt forbundet med hvorledes vi hurtigt kunne klare at ekspedere forslaget; fremtiden tegnede lyst. Selv var jeg en af dem, som var med fra begyndelsen. Jeg forstod måske ikke alle de fagre og for mig unødvendigt mange ord, men jeg forsøgte så godt jeg kunne. Andre akademikere og lægmænd syntes mere tvivlsomme, nogle var endda negative, og jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at ikke alle syntes godt om forslaget. Byggetiden, som ikke holdt 25. april 2004, det er knapt fire år efter dagen, som var tiltænkt som deadline, blev et foreløbigt forslag fremlagt. De mest positive (læs: godtroende) hyldede forslaget som den nøgne kejser engang i tiden, de opkaldte det efter flagdagen i bedste nationalromantisk stil. Mange blev skuffede, mens andre havde svært ved at skjule sin skadefryd, de syntes at ønske forslaget derhen, hvor peberet gror. Og der kom ikke noget endeligt resultat. Nye ingeniører og nye tegninger Men man gik i gang igen i maj 2005, men nu var tegninger, planer og endda navnet ændret. Fra de positive planer om reform, som skulle føre os ud på nye græsgange, viste tegningerne nu, at der skulle bygges på gammel måde. Anden nation har samme forslag som vores, sagde de vise, ikke nødvendigt med endnu et, vi kan anvende deres gratis. Det var tydeligt, at deres anskuelse var, at den færøske nation var for lille til at have egne visioner, tro og innovation. Jeg frarådede at tilslutte sig forslaget Som tiden gik, afstod flere af de mest garvede, de valgte uden tvivl mere indbringende arbejder, andre med mindre erfaring kom i deres sted og arbejdet gik derefter. Det var tydeligt, at lysten som i begyndelsen var drivkraften for værket, sygnede hen, tegningerne blev ændret alt efter, hvem der byggede og årene gik. Alt får dog en ende, eller gør det? I hvert fald blev endnu en udgave offentliggjort og overleveret ejerne den 8. april 2010. Det var ikke det, som mænd havde drømt om i begyndelsen, jeg kunne ikke lide det. Jeg havde snakket om særlig beskyttelse til de svageste, til dem, som ikke kan klare rejsen alene, men uden resultat. Da det kom til stykket manglede der tapperhed, vision og hjertelag. Jeg frarådede derfor at støtte forslaget. Jeg var ikke alene om denne anbefaling, de mest fremstående specialister frarådede det også udtrykkeligt, dog med andre begrundelser end jeg men til ingen nytte. Jeg afmønstrede efter 10 ½ års arbejde Lagtinget tilsluttede sig forslaget, men nedsatte efter bedste forskrifter folk at gennemgå det endnu engang; et arbejde, som normalt vurderes at tage højst 30 dage. Dette var i september 2010. Efter interne kampe blev arbejdssjakket omorganiseret, og ny formand blev valgt i oktober samme år. Den samme dag fik jeg, som havde deltaget længst i arbejdet, af mine 17

fæller tilladelse til at lægge arbejdet fra mig. Dette skete den 21. oktober 2010, efter 10 og et halvt års arbejde. I dag har vi så endnu en betænkning på tingbordet, dog med et indhold, som jeg synes ligger langt fra det, som var påtænkt i begyndelsen. Resultatet og arbejdet kan bedst sammenlignes med fiskerens kamp i romanen Den gamle mand og havet efter Ernest Hemingway. Historien fortæller om en aldrende fisker, Santiago, som fangede verdens største fisk, den var hele 5,5 meter lang. Når han til sidst efter tre dages strabadser kommer ind til land, var kun vraget tilbage. Hajer og andre rovdyr havde spist alt det værdifulde af hans fangst, kun skelettet var tilbage. Det bedste ville være, om de nuværende lagtingsmedlemmer ville indrømme den manglende kompetence og tapperhed til nytænkning og vælger at overlade dette at flytte Færøerne videre i hænderne på et kommende Lagting. Derfor fraråder mindretallet primært at vedtage foreliggende forslag, og såfremt det ikke sker, så at forbedre forslaget med mindretallets og de, som mindretallet er en del af og der fremsættes sålydende 8(1) formuleres således: Alle ejer retten til liv og sikkerhed, også det ufødte barn. Bemærkninger til ændringen: Det er vigtigt, at grundloven er tydelig på dette område, så ingen kan være i tvivl om, at den svageste færing, barnet i svangerskabet, også bør have en grundlovssikret ret til liv og sikkerhed sideordnet med os, som var så heldige at blive født. I Lagtinget 2. maj 2011 Hans Pauli Strøm Sjúrður Skaale Helgi Abrahamsen Formand næstformand Bjarni Djurholm Jenis av Rana Kári á Rógvi Poul Michelsen Høgni Hoydal Edva Jacobsen Jákup Mikkelsen Mikkjal Sørensen 18