Ny generation af lavenergiarkitektur

2 NY ANVISNING OM FUNDERING 4 TRE NYE ANVISNINGER OM VANDINSTALLATIONER 12 TAG PÅ KURSUS HOS SBI Vil du gerne abonnere på forsk? Bestil gratis abonnement på www.sbi.dk/forsk # 32 NYHEDSBREV november 2011 Ny generation af lavenergiarkitektur Green Lighthouse er et godt eksempel på en slank bygningsform, der giver en jævn dagslysfordeling over etagearealet. Vi er på vej mod en ny generation af lavenergiarkitektur, hvor bygningens passive energibesparende egenskaber er tænkt ind tidligt i designprocessen Foto: Adam Mørk Ifølge Folketingets energipolitiske aftale fra 2008 skal energiforbruget i nye bygninger i 2020 reduceres med 75 pct. i forhold til energibestemmelserne i 2006. Denne nye 2020-lavenergiklasse, eller 2020-energiramme, er ind til videre frivillig at bruge som målestok for en ny bygnings energiforbrug til varme, varmt brugsvand, køling, teknik og belysning. Den nye bog Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi giver en række eksempler på, hvordan arkitekter tidligt i designprocessen, trin for trin, kan integrere lavenergistrategier i boliger og større bygninger, så de opfylder 2020-kravene. Bogen, der rummer mange illustrerede eksempler, er resultatet af et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania og SBi, hvorfra seniorforsker Rob Marsh har været hovedkraften. Problemer i lavenergibyggeri Bogen er et opgør med 1990 ernes lavenergibyggeri, hvor man ensidigt satsede på store arealer med sydvendte lavenergiruder for at udnytte den passive solvarme til opvarmning i de kolde måneder. Det er senere veldokumenteret, at datidens arkitektoniske løsninger har skabt indeklimaproblemer, fordi husene bliver alt for varme om sommeren, og beboerne må installere eldreven køling Fortsættes side 2

2 Fortsat fra forsiden for at få et fornuftigt indeklima. Og så er det jo så som så med energibesparelsen, siger Rob Marsh. I fremtidens lavenergiarkitektur skal der tages hensyn til en ændret varmebalance i bygningerne: Varmetabet er væsentligt reduceret på grund af bedre isolering, mens der særligt i kontorbygninger og lign. er et voksende varmetilskud fra elapparater og brugere. Bygningerne bliver dermed følsomme over for bare små varmetilskud, så der hurtigt bliver for varmt. Slank bygningsform det bedste Pointen er at udforme rum i bygningen, hvor dagslyset udnyttes, elforbruget til dagslys reduceres, og overophedning elimineres med naturlig ventilation. Lys og luft skal derfor gennemtrænge bygningen. Det mest hensigtsmæssige rum til det brug har en beskeden dybde og Fakta 75 % skal energiforbruget reduceres med i nye bygninger i 2020 i forhold til energibestemmelserne i 2006. stor lofthøjde. I en kontorbygning med 3 m til loftet vil der være tilstrækkeligt med dagslys til arbejdspladser 6 m fra glaspartiet. Det giver en maksimal dybde på 12 m i en gennemlyst bygning. Dybere bygninger kan skabes ved brug af atrier, siger Rob Marsh. Green Lighthouse, som er administrationsbygningen på Det Naturvidenskabelige Fakultet på København Universitet, er et godt eksempel på en slank November 2011 Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Denmark Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk www.sbi.dk Redaktionen sluttet 25. oktober 2011 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Pia Dyregaard (@sbi.dk) Lise Lotte Raunkjær (llr@sbi.dk) Niels Samsø Nielsen (nsn@sbi.dk) Design: Rumfang Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 4.000 ISSN 1600-8065 Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på www.sbi.dk/forsk SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø SBI.DK/ANVISNING-231 Ny SBi-anvisning om fundering Projektering af fundering for mindre bygninger efter BR10 og Eurocode 7 er gjort enklere med SBi-anvisning 231. Overgangen til de europæiske standarder, Eurocodes, har betydet nye retningslinjer inden for projektering af konstruktioner. Det gælder også for fundering. Det er baggrunden for, at SBi netop har udgivet SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger, der erstatter SBI-anvisning 181 med samme titel fra 1994. I den nye SBi-anvisning er retningslinjer for projektering og dimensionering af fundamenter opdateret i henhold til den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7. Hvis man følger SBi-anvisningen inden for de givne rammer, som er mindre bygninger i traditionel udform-

3 bygningsform rundt om et atrium, der giver en jævn dagslysfordeling over stort set hele etagearealet. Energien fra vedvarende kilder Med arkitekturens rumlige og passive energibesparelser samt hensigtsmæssigt materialevalg kan man komme langt, vurderer Rob Marsh. Målet er at minimere behovet for tekniske installationer til at tilføre energi til bygningen. Bygningerne bør derfor have energibesparende installationer, og energiforsyningen bør komme fra vedvarende el-, varme- og kølesystemer, der enten er integreret i bygningsdesignet eller kommer fra et fælles anlæg, siger han. Umeå Arkitekthøgskolan er et eksempel på, at der kan skabes lyse og velbelyste rum med moderate glaspartier svarende til 30 pct. af facadearealet. SBI.DK/2020-ENERGIKLASSE Foto: rob marsh ning, hvor de dominerende kræfter på fundamenterne er lodret last, vil man være i overensstemmelse med den europæiske standard, forklarer seniorrådgiver Erik Steen Pedersen, der har været redaktør på anvisningen. Anvisningen er desuden fornyet i forhold til blandt andet Bygningsreglement 2010 og regler vedrørende håndtering af forurenet jord. Derudover er indholdet organiseret, så det afspejler byggeprojektets forløb. kan det få store konsekvenser. Vægge kan slå revner, og gulve kan sætte sig. Dette kan medføre store omkostninger til fundamentforstærkning. Derfor indeholder anvisningen også et afsnit om typiske funderingsfejl, og hvordan det er muligt at rette op på dem, hvis skaden er sket. SBi-anvisning 231 henvender sig til byggeriets rådgivende og projekterende parter samt studerende. nsn Fakta Blødbundsfundering, dvs. fundering over sætningsgivende lag, er den mest almindelige funderingsfejl. Valg af fundering Anvisningen vejleder i, hvilke jordbundsundersøgelser der bør foretages, og anviser på den baggrund hensigtsmæssige funderingsformer. Hovedvægten ligger på direkte fundering og pælefundering, men anvisningen behandler også specielle funderinger, fx sandpudefundering og fundering på fedt ler. Derudover giver anvisningen en generel beskrivelse af de jordbundsforhold, som man typisk finder i forskellige egne af Danmark. Dyre byggeskader Korrekt fundering er af helt afgørende betydning for et godt og sikkert byggeri. Hvis funderingen er udført forkert, Foto: geo Den almindeligst forekommende fejl for fundamenter er blødbundsfundering, der medfører revner i de svage dele af huset, for eksempel ved vinduesåbninger. SBi-anvisning 231 giver retningslinjer for dimensionering af blandt andet direkte fundering og pælefundering i henhold til den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7. Terræn Min. 0,90 m h b Fundament og sokkel af blokke (eller beton i forskalling) Terrændækopbygning AFRN Betonfundament OSBL Illustration fra anvisningen

4 SBI.DK/SOLAFSKÆRMNING Lettere at vælge solafskærmning Foto: Blendex A/S SBI.DK/VANDINSTALLATIONER Gode vandinstallationer giver mindre vandspild Tre nye SBi-anvisninger om vandinstallationer. kursus Dimensionering af vandinstallationer 1. december 2011 kl. 13-16 Symptomerne på fejldimensionering af vandinstallationer kender de fleste: Det kolde glas vand og det varme brusebad lader vente på sig. Mange liter rent drikkevand løber hver dag ud i afløbet pga. utilstrækkeligt dimensionerede vandinstallationer. For at opnå tilfredsstillende vandforsyning ved tapstederne, skal der tilføres en passende vandstrøm. Bygningsreglementet stiller krav om, at vandinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder. Der henvises i Bygningsreglementet til vandnormen, hvor der er retningslinjer for dimensioneringen. SBi har netop udgivet tre nye anvisninger om, hvordan vandinstallationerne hos forbrugerne kan udformes, dimensioneres og vedligeholdes, så de fungerer efter hensigten, og så de opfylder vandnormens og dermed bygningsreglementets krav. De tre nye anvisninger henvender sig til byggeriets professionelle parter, og alle autoriserede på vand- og sanitetsområdet kan med fordel inkludere relevante anvisninger i deres kvalitetsdokumentation, fx de tre nye SBi-anvisninger. Korrekt udførte vandinstallationer kan sikre meget andet end hensigtsmæssig udnyttelse af vores vandressourcer. Færre skader og dermed lavere vedligeholdsomkostninger er blot en af fordelene, siger en af anvisningens forfattere, seniorforsker Erik Brandt fra SBi. Han påpeger, at etableringsomkostningerne for sikre og velfungerende vandinstallationer ikke nødvendigvis er højere end for knapt så velfungerende

5 En ny reguleringsstrategi skal sikre optimale temperaturer og godt udsyn i nye bygninger, samtidig med at energiforbruget minimeres. Det kan være meget svært som projekterende at finde den rette solafskærmning i nye, store bygninger, hvor facaderne for en stor dels vedkommende består af glas. Der er mange hensyn at tage, både til indeklima, energiforbrug, ventilation, køling og opvarmning. Det svære består i, at der er flere modsatrettede ønsker til afskærmningen: På den ene side et ønske om at udnytte solvarmen og dagslyset mest muligt, for dermed at spare på el- og varmeforbruget, og på den anden side et ønske om at undgå, at der bruges en FAKTA Ved optimal solafskærmning kan det samlede energiforbrug typisk reduceres med 15-20 % masse strøm til at køle bygningen ned om sommeren. Man har ofte grebet til de nemme løsninger med solafskærmende ruder og kraftig mekanisk ventilation, der medfører et overforbrug af energi. Den situation skal vi væk fra, for det kan godt lade sig gøre både at optimere brugernes komfort og reducere bygningens samlede energiforbrug. Det gøres ved at regulere solafskærmning, dagslys og kunstlys på én gang, siger seniorforsker Kjeld Johnsen fra SBi. Han har sammen med et forskerteam udviklet en reguleringsstrategi, der for det første skelner mellem de tidspunkter, hvor der er personer i bygningen, og de tidspunkter hvor der ikke er. For i sidste tilfælde behøver der ikke reguleres efter et komfortabelt indeklima, men udelukkende efter energihensyn. Dernæst tager reguleringsstrategien hensyn til solafskærmningens betydning for temperaturen i bygningen, blændingsforhold, lysniveau og udsyn, samtidig med at den tager højde for varme- og kølebehov. De enkelte led vægtes mod hinanden. Valg af solafskærmning og den tilhørende reguleringsstrategi kan ses i rapporten Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys, som kan downloades på sbi.dk/solafskærmning. SBi s nye anvisningsserie om vandinstallationer består af i alt tre anvisninger: illustration: Esbjerg Kommune/Torben Meyer vandinstallationer. Det er mere et spørgsmål om viden og hensigtsmæssig projektering. De parter, der står for projektering og udførelse, skal derfor være i besiddelse af tilstrækkelig viden til at kunne projektere gode, bygbare løsninger, der opfylder de gældende regler, pointerer Erik Brandt. Ud over Erik Brandt har ingeniør Leon Buhl, Teknologisk Institut og akademiingeniør Carsten Monrad, FORCE Technology deltaget i udarbejdelsen af anvisningerne. Interesserede kan møde forfatterne på SBi s kursus om dimensionering af vandinstallationer, der afholdes torsdag 1. december 2011 kl. 13.00-16.00 i Hørsholm. Tilmelding på sbi.dk/kurser. llr SBi-anvisning 234, Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse beskriver, hvordan man tilrettelægger nye vandinstallationer og vedligeholder eksisterende vandinstallationer, så de fungerer tilfredsstillende for forbrugerne og er i overensstemmelse med bygningsreglementet. SBi-anvisning 235, Vandinstallationer dimensionering beskriver, hvordan man ved beregning kan dimensionere vandinstallationer i boliger og lignende, så installationerne opfylder kravene i bygningsreglementet. SBi-anvisning 236, Vandinstallationer installationsdele og anlæg gør rede for valg og anvendelse af installationsdele og beskriver etablering og vedligeholdelse af en række almindelige anlæg.

6 SBI.DK/ANVISNING-238 Børn skal have godt lys Foto: inge mette kirkeby Den lave vinduesbrystning i rummet med det mindre legeområde på gulv medfører, at dagslyset fungerer fint til understøtning af legen, mens kunstlyset i form af almenlys kombineret med et tilfældigt placeret armatur slet ikke fungerer. Små børn udvikler deres syns-, bevægelses- og balanceevner i institutionsårene. Et godt lysmiljø understøtter udviklingen. FAKTA 70-80 % af alle sanseindtryk sker gennem synet. Opholdsrum, puslerum, garderober og andre rum i børneinstitutioner er meget tit indrettet på en måde, så det praktisk taget er umuligt at belyse rummene ordentligt. Man glemmer, at valget af lys skal ske samtidig med, at rummenes indretning planlægges. Ordentligt lys er nemlig yderst vigtigt for en god udvikling i børnenes tidlige liv, som de tilbringer en stor del af i institution. Den vigtigste udvikling af børn synssans foregår i institutionsalderen. Og når man tænker på, at 70-80 pct. af alle sanseindtryk sker gennem synet, kan det ikke understreges kraftigt nok, at kvaliteten af lyset i institutionen skal være i top, siger seniorforsker Kjeld Johnsen. Han er sammen med en række andre forskere forfatter til den ny SBi-anvisning 238, Lys i børneinstitutioner. Kvalitetslys med lavt energiforbrug. Kjeld Johnsen påpeger, at de små børns farvesyn, deres evne til at se kontraster, deres udvikling af bevægelse og balance, og deres opfattelse af former og almindelig genkendelse alt sammen udvikles i institutionsårene: Et godt lysmiljø understøtter udviklingen, siger han. Kvalitetslys der passer til aktiviteterne For at opnå kvalitetslys i daginstitutionen, må man have et godt kendskab til udviklingen af barnets syn, så lyset kan indrettes efter de faser, det enkelte barn gennemlever i institutionstiden. Den indsigt giver SBi-anvisningen på let og overskuelig vis, samtidig med at den giver forslag og gode råd til, hvordan arkitekter, ingeniører, kommuner, pædagoger og forældre kan indrette nye og eksisterende vuggestuer og børnehaver, så børnene får et lys, der passer til hverdagens forskellige aktiviteter. Rådene gælder også valg af lysarmaturer, belysningsstyrke og krav til farvegengivelse i de forskellige rum og legesteder i institutionen, under afvejning i forhold til ønsket om et lavt energiforbrug.

7 To typiske eksempler på belysning placeret uhensigtsmæssigt i forhold til det lille legebord. Der er ikke skabt et samlende lysrum uden generende blænding. I begge tilfælde vil en lampe over det lave bord være en god løsning. Det er vigtigt, at lampen placeres i en højde, så der ikke er direkte indkig til lyskilden fra de siddende børns øjenhøjde. Dagslys er den bedste kilde til lys Med enkle midler kan der opnås store kvalitetsforbedringer af lysforholdene i daginstitutioner, også dem der allerede er bygget, siger Kjeld Johnsen. Løbet er ikke kørt, selv om man står med en eksisterende institution, hvor lysforholdene er elendige. For at udnytte dagslyset bedst muligt kan man sørge for, at vinduesrammerne er hvide, at der er lyse vinduesomgivelser, og man kan være opmærksom på, at der ikke er blokeringer i form at møbler indendørs og buske og træer udendørs, der forhindrer dagslyset i at komme ind i rummene. Der skal dog være mulighed for afskærmning, så man undgår blænding fra dagslyset. Afskærmningen skal kunne blokere for direkte sollys, uden at lukke helt af for lyset og udsynet. Foldegardiner og plisségardiner er ikke så gode, fordi de blokerer for udsynet og ofte medfører et trist, diffust lys. Persienner vil normalt være bedre. De skal være hvide eller lysegrå, så lyset ikke farves, og så der ikke dannes generende kontraster mellem vindue og afskærmning. Varieret og fleksibelt lys Mange af børnenes lege, fx leg med dukker, biler og byggeklodser foregår på gulvet, der nok må betegnes som et af de vigtigste opholds- og legeområde. De mange forskelligartede aktiviteter, der også omfatter sanglege, dans og pudelege, kræver, at lysforholdene kan varieres efter brugen. Mindre, lavtsiddende vinduer og lavt placerede lamper kan understøtte legen og skabe koncentration, og flere muligheder for at tænde og slukke individuelle lamper samt almenbelysning bidrager væsentligt til variation og fleksibilitet i lyset. Ensartet, monoton almenbelysning fremmer ikke kreativ leg i små grupper. Når det gælder aktiviteter ved borde, skal lamperne placeres, så børnene ikke bliver blændet. Tænk på, at børnenes ansigter er placeret meget lavere end de voksnes, at børnene ofte kigger opad, og at en meget stor del af børnenes kontakt med de voksne og læring sker gennem aflæsning af ansigt og kropssprog, siger seniorforsker Inge Mette Kirkeby, der er medforfatter til anvisningen. Projektet er udført i samarbejde med Dansk Center for Lys (DCL), Louis Poulsen A/S, Hillerød Kommune og BUPL med støtte fra Elforsk under elselskabernes F&U-program (PSO) for effektiv el-anvendelse.

8 SBI.DK/BYGGERIOGINFORMATIK Ny kandidatuddannelse: Byggeri og informatik SBi er klar med en ny uddannelse i byggeri og informatik på Aalborg Universitet København. Byggesektoren har et stigende behov for ledere, der både ved noget om byggeprocesser, og om hvordan man kan tilføre og bruge informations- og kommunikationsteknologi hensigtsmæssigt i alle dele af byggeprocessen. Derfor har Instituttet i samarbejde med Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI), oprettet den nye toårige kandidatuddannelse i byggeri og informatik. De nye ledere skal koordinere, organisere og forbedre udvekslingen af informationer mellem byggeriets mange parter og faggrupper for derigennem at forbedre byggeriets produktivitet og kvalitet. Stig Brinck, der er ekspertisechef for IT og Procesudvikling i konsulentvirksomheden Niras, hilser den nye uddannelse i byggeri og informatik velkommen: SBI.DK/ENERGIMÆRKE Husejere bruger ikke energimærket Mange husejere interesserer sig ikke ret meget for energiforbedringer i deres huse. De prioriterer det derfor ikke og bruger pengene til noget andet. Foto: jørgen true Der er ikke så meget status og synlighed i at lægge ekstra isolering på loftet. Men synlige vedvarende energiløsninger, som solceller, der forener æstetik, status og klimavenlighed, kan måske for husejere være et godt alternativ til renovering af køkken, bad og terrasse.

9 Jeg forudser et rigtig stort behov, som kun vil stige i fremtiden. Alle byggeprojekter har allerede i dag brug for en BIM-koordinator, som har styr på organisering af data og teknologi i byggeprocesserne. BIM-koordinatorer er akademiske viceværter, der får motoren til at spinde, og som derfor udgør en aldeles nødvendig og central funktion i alle byggeprojekter. Efterspørgslen er rigtig stor lige nu, og arbejdsmulighederne er mange. Uddannelsen retter sig især mod bygningskonstruktører, diplomingeniører og lign., den er SU-berettiget, og bagefter har man titlen cand.scient. techn. Første hold begynder 1. februar 2012 på Aalborg Universitet København i Ballerup. Foto: nils lykke sørensen Ekstra isolering på loftet, nye energiruder og nyt varmesystem står ikke øverst på husejernes liste over forbedringer på deres huse. De vil hellere bruge pengene på indretning af huset og haven i form af nyt køkken, badeværelse og terrasse. Det fremgår af et forskningsprojekt, som seniorforsker Kirsten Gram- Hanssen og forsker Toke Haunstrup Christensen har udført. Gennem EU-projektet IDEAL-EPDU har de undersøgt, hvilken virkning den danske energimærkningsordning har på husejeres tilskyndelse til at energirenovere deres huse. 743 husejere, der har energimærkede huse, har svaret på et spørgeskema, og der er gennemført interview med fem udvalgte husejere. Der mangler incitament Det er ikke, fordi husejerne ikke har indsigt i husets energimærke, at de undlader at følge anbefalingerne. I stort omfang mener husejerne at have forstået de konkrete anbefalinger til energirenovering, og som hovedregel ved de, hvem de skal henvende sig til, hvis de beslutter sig for at gå i gang. Undersøgelsen viser også, at det ikke virker skræmmende på dem at have håndværkere i huset. Men udsigten til nedsat energiforbrug, et mere tørt hus, bedre indeklima og højere varmekomfort uden træk er ikke nok. Den primære barriere for at gå i gang er, at mange husejere ganske enkelt ikke interesserer sig ret meget for energiforbedringer i deres huse. De prioriterer det derfor ikke og bruger pengene til noget andet, siger Kirsten Gram-Hanssen. Forslag: Personlig rådgivning Der skal med andre ord findes et vægtigt incitament til husejerne, der kan udkonkurrere køkken, bad og terrasse. Forskerne har i deres rapport oplistet en række forslag, der kan sætte skub i tingene. Som hovedforslag peger de på en obligatorisk ordning, hvor købere af huse, der er i dårligst energimæssig stand, det vil i grove træk sige huse bygget før 1980 erne, får besøg af en energikonsulent, der sammen med køber følger op på energimærkets anbefalinger og fordele. Konsulenten viser, hvor store energiudgifter, der er på huset, og kommer med forslag til besparelser, som det kan betale sig at udføre. Den personlige kontakt kunne fx ske i forbindelse med købet, så udgiften til energirenovering kan blive en del af lå- net. Vi anbefaler, at køber bestemmer tidspunktet for den personlige rådgivning, og at den er gennemført inden for to år efter købet, siger Toke Haunstrup Christensen. Hvis vi skal se på miljøvenlige, attraktive alternativer til køkken, bad og terrasse, som forener æstetik og status, kan installation af synlige vedvarende energiløsninger, så som solceller, være interessante. Undersøgelsens resultater kan ses i SBi-rapporten Improving the energy labelling scheme. Findings and recommendations for Denmark, som kan downloades på sbi.dk/energimærke.

10 SBI.DK/CO2OLBRICKS Løsninger til efterisolering af ældre ejendomme Mange parcelhuse kan høste store arkitektoniske og æstetiske fordele med udvendig efterisolering i forbindelse med energirenovering. Det samme kan man ikke sige om den ældre boligmasse, hvor etageboligbebyggelsernes facader er af massivt murværk. Mange af bygningerne er tillige fredede eller erklæret bevaringsværdige. Af hensyn til kulturarven kan det ikke komme på tale at give bygningerne ny overfrakke på. Energirenoveringen skal ske ved hjælp af andre metoder, bl.a. indvendig efterisolering. Et nyt EU-projekt, Co 2 ol Bricks, indsamler og videregiver nye robuste, isolerende løsninger, så boligerne sikres til også i fremtiden at kunne danne ramme om et moderne familieliv. SBi deltager i Co 2 ol Bricks-projektet som led i at kunne opfylde Danmarks og EU s målsætning om at reducere CO 2 -udledningen. Projektet afsluttes i 2013, hvor løsningsforslagene kan ses på sbi.dk. Læs mere om projektet på co2olbricks.eu. Foto: Colourbox SBI.DK/RENOVERING2008-2010 Respekt for almene bebyggelser Man har fået øjnene op for, at de almene bebyggelser faktisk rummer nogle betydelige arkitektoniske kvaliteter, som det er vigtigt at tage vare på i renoveringssammenhæng. I mange år har der i medierne og den offentlige debat ofte været sat lighedstegn mellem almene boligbebyggelser og ghettoer. I mange tilfælde har man heller ikke taget tilstrækkelig hensyn til arkitekturen, når man gik i gang med at renovere de nedslidte boligområder. Men det er der ved at blive ændret på, for nu er man begyndt at renovere husene med større respekt, bl.a. i erkendelse af at bebyggelserne faktisk rummer nogle betydelige arkitektoniske kvaliteter, som det er vigtigt at tage vare på i renoveringssammenhæng. Den nye bog Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser viser, at det godt kan lade sig gøre at renovere almene boliger, så de får en højere kvalitet for beboerne, både når det gælder bebyggelsernes arkitektoniske udtryk, boligkomforten, bedre tilgængelighed og til dels også energiforbruget. Bogen er skrevet af professor Claus Bech-Danielsen, seniorforskerne Inge Mette Kirkeby og Jesper Ole Jensen samt seniorrådgiver Søren Ginnerup. De har evalueret ti almene boligbebyggelser, der er blevet renoveret i perioden 2008-2010, og som er opført mellem 1941 og 1974. Slut med farvestrålende blikplader Bogen peger ikke på én renovering, hvor alle forhold er opfyldt til punkt og prikke. Hver af de renoverede bebyggelser byder på oplagte forbedringer, som det er værd at lære af, og som sætter nye standarder i forhold til 1990 ernes renoveringer, der ofte satsede på at ændre bygningernes facader ved at skjule montagebyggeriets mangler bag farvestrålende blikplader, siger professor Claus Bech-Danielsen. På det arkitektoniske område er der gode eksempler på, at nye facadematerialer er valgt med henblik på deres fysiske og æstetiske holdbarhed, mens der andre steder er skabt arkitektoniske kvaliteter i form af forbedrede dagslysforhold i lejlighederne, større altaner og bedre uderum. Kulturarvsstyrelsen har udvidet sit fokusområde til også at omfatte efterkrigstidens arkitektoniske arv, herunder de almene bebyggelsers værdi som kulturarv. I de ti renoveringer er kulturarven forvaltet meget forskelligt. Især i de ældste bebyggelser er man gået nænsomt til værks. Det gælder fx boligbebyggelsen Vanggården i Aalborg, der har fået tilført nye altanbrystninger og nye trappetårne, der er udført i et enkelt, nutidigt design, som forankrer renoveringen i vores tid. I de yngste bebyggelser fra 1960 erne og 1970 erne er der i nogle tilfælde tale om et bevidst opgør med det oprinde-

Det bedste? Det er den høje faglige ekspertise! KURSUSDELTAGER, 2010 KoRTE KURSER VINTER 2011/12 Bygningsreglementet Energibehov Vandinstallationer Efterisolering Fugt Tilgængelighed Lydisolering Radonsikring Sbi.DK/KURSER 11 lige arkitektoniske udtryk for at lægge afstand til et dårligt image og føre bebyggelsen op til dagens boligstandard med hensyn til lejlighedens størrelse, lysforhold, altaner, elevatorer, friarealer og energiforbrug. I andre renoveringer er der imidlertid taget udgangspunkt i bebyggelsernes oprindelige kvaliteter, der er blevet kortlagt og forstærket i forbindelse med den gennemførte renovering. Gyldenrisparken på Amager er et godt eksempel på, at den strategi kan føre smukke resultater med sig. Kun små varmebesparelser På det tidspunkt, hvor renoveringerne blev planlagt, var der ikke så meget fokus på energibesparelser i eksisterende bygninger, som der er i dag, men i seks af de ti bebyggelser er der i forskellig grad foretaget efterisolering af facader og tag, skiftet til lavenergivinduer og installeret varmegenvindingssystemer. I undersøgelsen foreligger tal for varmeforbruget fra før og efter efterisoleringen for tre af bebyggelserne, og her viste det sig, at varmeforbruget faldt mellem 9 og 29 pct. I to bebyggelser, hvor man ikke sparede så meget, er årsagen primært, at bebyggelserne i forvejen ikke brugte så meget varme, og dermed er der heller ikke grundlag for større besparelser efter renoveringen. Omvendt med den tredje bebyggelse, her havde man et stort førforbrug, og derfor også basis for en stor besparelse. En anden vægtig årsag er, at beboerne sandsynligvis er begyndt at have mere varme i stuerne. Endelig kan forklaringen være, at der er mangler ved varmeanlæggets indregulering eller ved efterisoleringen, vurderer seniorforsker Jesper Ole Jensen. Varmeforbruget pr. kvadratmeter er faldet, men opgjort pr. beboer er varmeforbruget steget på grund af sammenlægning af lejligheder. Også det gennemsnitlige elforbrug pr. beboer er steget. Det skyldes I Gyldenrisparken på Amager er der i renoveringen taget udgangspunkt i bebyggelsens oprindelige kvaliteter. Et godt eksempel på at den strategi kan føre smukke resultater med sig. ligeledes, at den samlede renovering har ført til større boliger, hvor der bor færre. Dertil kommer et nyt elforbrug til fællesfaciliteter så som elevatorer, varmegenvinding og -styring. Landsbyggefonden har bestilt og betalt den nye bog om evalueringerne, i håbet om at den kan give inspiration til fremtidige renoveringer af almene boligbebyggelser. Foto: Jørgen True

Afsender: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved e-mail til forsk@sbi.dk. SBI.DK/KURSER Tag på kursus hos SBi! På SBi s kurser er det de førende eksperter, der står for undervisningen, nemlig forfatterne til SBi s anvisninger. Som det bedste ved SBi s kurser nævner en nylig deltager det høje faglige niveau og den gode stemning, mens en anden fremhæver de kompetente undervisere. Det koster fra 2.100 kroner at deltage i kurserne. Et trykt eksemplar af de pågældende anvisninger er inkluderet i prisen. Få flere oplysninger og tilmeld dig på sbi.dk/ kurser, eller kontakt Julie Kastoft-Christensen på kursus@sbi.dk, telefon 9940 2321. Kursuskalender Der tages forbehold for ændringer Foto: Jørgn True 23. november Overblik over Bygningsreglementet Dan Hoffmeyer, Erik Brandt, Ernst Jan de Place Hansen, (SBi-anvisning 230) Jørgen Rose, Lars Schiøtt Sørensen, Niels Christian Bergsøe, Søren Ginnerup og Thomas Cornelius Buch-Hansen 29. november Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) 1. december Dimensionering af vandinstallationer Erik Brandt og Leon Buhl (SBi-anvisning 235) 6. december Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Kim B. Wittchen (SBi-anvisning 213 pg Be10) 11.-12. januar, Tilgængelighed i bygninger og udearealer Lone Sigbrand og Søren Ginnerup m.fl. 2.-3. februar 5-dages kursus (SBi-anvisning 222) 22. marts Januar Fugt i bygninger Erik Brandt, Eva B. Møller og Tommy Bunch-Nielsen (SBi-anvisning 224) Januar Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Kim B. Wittchen (SBi-anvisning 213 og Be10) Februar Efterisolering Eva Møller, Kim B. Wittchen, Torben V. Rasmussen (SBi-anvisning 221 + den kommende og Søren Th. Lederhaas anvisning om Efterisolering af mindre bygninger ) Marts Introduktion til tilgængelighed Lars S. Pedersen og Lone Sigbrand (SBi-anvisning 222) Marts Overblik over Bygningsreglementet Ernst Jan de Place Hansen, Jørgen Rose, Lars Schiøtt Sørensen (SBi-anvisning 230) Marts Radonsikring af nybyggeri og Lars B. Gunnarsen og Torben V. Rasmussen eksisterende bygninger (SBi-anvisning 232 og 233)