Forslag til Spildevandsplan

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Forslag til Spildevandsplan 2013-2016 Tekstdel www.naturogmiljoe.dk

2 2 Indhold Indholdsfortegnelse...2 1 Om denne plan...3 1.2 Offentlig høring af spildevandsplanen indsigelsesmuligheder...4 2 Resumé...5 3 Plangrundlag og øvrige forudsætninger for revision...7 3.1 Statens vandplaner...7 3.2 Grundvandsbeskyttelse...10 3.3 Klimaplan 2012-2015... 11 3.4 Kommuneplan 2009...11 3.5 Lokale miljømål...12 3.6 Badevand...12 Aarhus Rådhus 3.7 Klimatilpasning...16 4 Kloakanlæg...17 4.1 Kloaksanering status og planlagte anlægsarbejder...17 4.2 Klimatilpasning - spildevandsplanen...20 4.2.1 Separatkloakering regn- og spildevand i hver sin ledning...21 Udgivet af Aarhus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1 8260 Viby J 4.2.2 Nedsivning af regnvand (LAR)...25 4.2.3 Regnvandsbassiner...28 4.2.4 Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å...30 4.3 Byudviklingsområder...30 5 Renseanlæg...33 Tekst, kort, grafik, fotos og layout Aarhus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1 8260 Viby J Aarhus Vand A/S Plan og Projekt Bautavej 1 8210 Brabrand År December 2012 Titel Forslag til Spildevandsplan 2013-2016, Aarhus Kommune Forsidefoto Pumpestation ved Strandvejen, Aarhus. Udgives kun digitalt 5.1 Nedlægning af renseanlæg...33 5.2 Lokale miljømål...34 5.3 Renseanlægsstruktur på langt sigt...36 5.4 Genanvendelse af slam fra renseanlæg...38 6 Det åbne land...39 6.1 Status for rensning eksisterende kravoplande...39 6.2 Nye kravoplande...40 6.3 Øvrig forureningsbegrænsende indsats...40 7 Økonomi og tidsplan...41 7.1 Finansiering...41 7.2 Aktiviteter, udgifter og tidsplan...41 7.3 Takster...43 8 Miljøeffekt - Miljøvurdering...44 8.1 Miljøeffekt...44 8.2 Miljøvurdering...45 9 Lovgrundlag og krav til spildevandsplanen...47 10 Referencer...48

3 1 Om denne plan Dette er Aarhus Kommunes forslag til Spildevandsplan 2013-2016, der redegør for status og planlagte forhold på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden i 2011-12, og planbeskrivelsen dækker årene 2013-2016. Spildevandsplanen er udarbejdet, så den understøtter statens forslag til vandplaner, Kommuneplanen, samt Aarhus Kommunes Klimaplan og Vand Vision 2100 /1-4/. Spildevandsplanen er en sektorplan, der overordnet beskriver, hvordan spildevand skal afledes og renses, og om det skal ske ved privat eller kommunal (Aarhus Vand A/S) foranstaltning. Spildevand omfatter husspildevand, industrispildevand samt regnvandsafstrømning fra befæstede flader (vejvand, tagvand etc.). Planen beskriver endvidere tiltag til klimatilpasning, som planlægges udført fra 2013, og som forventes takstfinansieret af vandafledningsafgiften. Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Vand A/S. Aarhus Vand A/S, i det følgende benævnt Aarhus Vand, er et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Selskabet er ejet af Aarhus Kommune, og er det eneste spildevandsforsyningsselskab i Aarhus Kommune. Spildevandsplanen er Aarhus Kommunes juridiske grundlag for afgrænsning af kloakoplande, kloakeringsprincipper, skelnen mellem offentlig (Aarhus Vand s) kloak og privat kloak, og den indeholder tids- og økonomiplaner for de planlagte projekter i planperioden. Spildevandsplanen beskriver endvidere tilstanden af eksisterende kloakanlæg samt de planlagte fornyelser heraf (den overordnede kloaksaneringsplan). Spildevandsplanens aktiviteter, for så vidt angår Aarhus Vands udgifter til anlæg og drift af kloakanlæg og renseanlæg, finansieres af takster, som består af vejafvandingsbidrag, standard tilslutningsbidrag og en forbrugsafhængig vandafledningsafgift. Spildevandsplan 2013-2016 for Aarhus Kommune består af følgende delplaner og kortgrundlag: Tekstdel (Dette hæfte) Dokumentationsdel Overordnet kloaksaneringsplan Miljøvurdering Opdaterede kort over kloakerede områder og den spredte bebyggelse i det åbne land fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/vand/spildevand.aspx, se Spildevandsdata på kort. For at opfylde målsætningerne i statens forslag til vandplaner for vandløb, søer og kystvande i Aarhus Kommune, skal der gennemføres en række aktiviteter ud over, hvad der reguleres gennem spildevandsplanen. Disse øvrige tiltag fremgår af Aarhus Kommunes Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 /5/, og omfatter etablering af vådområder til kvælstof- og især fosforfjernelse, vandløbsrestaurering, mindre grødeskæring, genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger og fjernelse af vandløbsspærringer.

4 4 1.2 Offentlig høring af spildevandsplanen indsigelsesmuligheder Dette forslag til spildevandsplan er fremlagt til offentlig høring i 8 uger. Tidspunkt for høring af forslaget til spildevandsplanen vil blive offentligt annonceret i dagspressen og på Aarhus Kommunes hjemmeside. I høringsperioden vil borgere, interesseorganisationer og andre kunne se planen på Aarhus Kommunes hjemmeside. Kommentarer til planen skal sendes til: Aarhus Kommune Natur og Miljø Grøndalsvej 1 Postboks 4049 8260 Viby J E-mail: naturogmiljo@aarhus.dk De indkomne kommentarer vil indgå i grundlaget for byrådets endelige beslutning om at vedtage spildevandsplanen. Mølleparken, Aarhus.

5 2 Resumé Med forslaget til Spildevandsplan 2013-2016 genoptages centraliseringen af spildevandsrensningen, der har som langsigtet mål at spildevandsrensningen samles på to renseanlæg, Egå og Marselisborg. Endvidere fortsættes separatkloakeringen, ligesom der arbejdes videre med øget lokal anvendelse af regnvand og etablering af store, naturligt udformede regnvandsbassiner. Endelig sættes der ind med en forureningsbegrænsede indsats over for en række spildevands- og regnvandsudløb. Nedenfor er på punktform oplistet planens væsentligste nye elementer Renseanlægsstruktur og lokale miljømål o Den tidligere vedtagne centralisering af spildevandsrensningen genoptages. I denne planperiode nedlægges de små renseanlæg i kommunens sydlige del, og vandet pumpes til Viby Renseanlæg, hvor der er kapacitet. o For at sikre målopfyldelse i de vandløb, der mister vand ved at afskære spildevandet til Viby, fastsættes som lokale miljømål, at der i Giber Å henholdsvis Fiskbæk skal være en vandføring på mindst 100 l/s og 20 l/s. o De lokale miljømål for minimumsvandføringerne opfyldes ved en kombination af naturlig grundvandstilstrømning, tilledning af returpumpet, renset spildevand og/eller tilledning af opmagasineret regnvand. Klimatilpasning o Separatkloakeringen fortsættes i overensstemmelse med den tidligere vedtagne overordnede tidsplan, i det dog fire oplande fremrykkes for at mindske overløb af urenset spildevand, bl.a. til badeområder. o Udpegningen af områder med nedsivning af overfladevand er justeret, ligesom der er udpeget nye mulige placeringer af regnvandsbassiner, som betjener flere lokalplanområder. o Der etableres en sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås udmunding for at forebygge oversvømmelser i midtbyen fra kraftig regn/skybrud. Øvrig forureningsbegrænsende indsats o Denne indsats omfatter etablering af bassiner ved en række overløb og separate regnudløb samt kloakering af en række ejendomme tæt på eksisterende kloakoplande. Forventet takstudvikling Vandafledningsafgiften inkl. statsafgift er i 2012 kr. 23,09 kr./m 3 ekskl. moms. På trods af en forøget investeringsomkostning i planperioden 2013-2016 svarende til ca. 1 kr./m 3, forventer Aarhus Vand - med forbehold for den årlige prisloftfastsættelse og ændret lovgivning - at spildevandstaksten over for forbrugerne vil kunne holdes på et stort set uændret niveau i planperioden. Årsagen hertil er at det forventes, at merinvesteringerne i vid udstrækning opvejes af effektiviseringsmulighederne bl.a. ved at centralisere de sydlige renseanlæg. Fremtidig skybrudsplan Arbejdet med en plan for håndtering af skybrud ligger uden for spildevandsplanens regi, idet kloakledninger, spildevands- og regnvandsbassiner m.v. dimensioneres for en regnintensitet, der statistisk set forekommer op til hver 10. år. Skybrud derimod har en langt større regnintensitet, og disse regnmængder vil ikke kunne håndteres i kloaksystemet.

6 6 I 2013 forventes at foreligge en ny lovgivning om kommunens opgave med at udarbejde en Klimatilpasningsplan. Denne skal som hovedpunkter indeholde en kortlægning af områder der bliver berørt af skybrud, en vurdering af de skader et skybrud vil forårsage samt rammer for at imødegå eller minimere skadernes omfang. Dette udredningsarbejde forventes tilendebragt i 2013 og vil udgøre grundlaget for udarbejdelse af en egentlig skybrudsplan for kommunen. Oversvømmelse af Djurslandsmotorvejen ved Lægårdsvej i Lystrup, Aarhus 26. august 2012.

7 3 Plangrundlag og øvrige forudsætninger for revision Efter miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan, der bl.a. indeholder oplysninger om eksisterende og nye kloakområder, planer for kloaksanering, samt renseforanstaltninger for kloakerede områder og det åbne land. Den skal også indeholde en investeringsplan, en tidsfølgeplan samt en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til øvrig relevant planlægning bl.a. kommuneplanen og statens forslag til vandplaner. 3.1 Statens vandplaner Staten offentliggjorde den 22. december 2011 vandplaner, der opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i søer, vandløb, kystvande og grundvand. Vandplanerne indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver den indsats og de virkemidler der skal til for at nå målene. Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid den 4. december 2012 ophævet statens vandplaner. Dette betyder, at det formelt er målsætninger for vandområderne i det tidligere Århus Amts Regionplan 2005 der er gældende, idet regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektiver i forbindelse med strukturreformen pr. 1. januar 2007. Dette spildevandsplanforslag er ikke i modstrid med hverken Regionplan 2005 eller statens vandplaner, som efter Natur og Miljøklagenævnets ophævelse betegnes statens forslag til vandplaner. Naturstyrelsen planlægger en fornyet høring af vandplanerne i 2013. Såfremt en fornyet høring giver anledning til ændringer i vandplanerne som får konsekvenser for dette forslag til ny spildevandsplan, vil disse blive indarbejdet i spildevandsplanen ved et tillæg hertil eller ved førstkommende revision. Aarhus Kommune er omfattet af tre forslag til vandplaner for vandområderne Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord /1/. Hovedelementerne i forslagene til vandplanerne er: Forbedre miljøtilstanden i vandløb ved at forbedre deres fysiske forhold. Forbedre miljøtilstanden i vandløb og søer ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. Sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding eller ved andre tiltag. Forbedre vandkvaliteten i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget. Forbedre vandkvaliteten i søer ved at reducere udledningen af fosfor. På spildevandsområdet er de eneste nye krav i Aarhus Kommune ud over hvad der allerede er planlagt en forbedret spildevandsrensning for syv enkeltejendomme nord for Trige. I overensstemmelse med Aarhus Kommunes Vandhandleplan 2013-2015 medtages planlægningen af den forbedrede spildevandsrensning i nærværende spildevandsplan til udførelse i 2014. De allerede planlagte tiltag den såkaldte baseline indsats som staten i forslaget til vandplanlægningen har forudsat bliver gennemført i Aarhus Kommune, fremgår for spildevandsområdet af de tidligere spildevandsplaner: Spildevandsplan 2006-2009 og 2010-2012. Indsatsen kan resumeres i følgende hovedpunkter:

8 8 Centralisering af spildevandsrensningen Opretholdelse af eksisterende sommervandføring i Giber Å Spildevandsrensning i det åbne land som forudsat i regionplanerne Indsats over for overløb af opspædet spildevand (Bl.a. Aarhus Å-projektet /1A/) Indsats over for separate regnudløb, som giver anledning til erosion eller forurening Langsigtet plan for regnbetingede udløb, dels separatkloakering, dels øget brug af LAR Baseline-indsatsen samt en eventuel supplerende indsats er beskrevet i statens tekniske baggrundsnotater til forslaget til vandplanerne. Disse kan ses under hvert hovedopland på dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/om_vandplanerne/proces-milepael/hoering-vandplaner/planforslag-vandplaner/ Der fremgår heraf, at der for de regnbetingede udløb kun er forudsat en baselineindsats i form af bassinudbygning for følgende udløb: overløbsbygværkerne DU02 (Indløb til Viby Renseanlæg) og PU56 (Ceres-krydset/Carl Blochsgade-bassinet). Denne indsats er gennemført som led i Aarhus Å-projektet. Staten har ikke forudsat en supplerende indsats for de regnbetingede udløb i Aarhus Kommune. I figur 3.1 er vist statens vurdering af målopfyldelse for vandløb i Aarhus Kommune i 2015. Der er således vist de strækninger hvor forslaget til vandplanens baselineforudsætninger angiver målsætningsopfyldelse i 2015 (blå), samt de strækninger hvor baseline indikerer at der ikke er målsætningsopfyldelse (rød). Ud af 314 km målsatte vandløb, vurderes målsætningen ikke opfyldt i 115 km i 2015. For at få opfyldt vandløbsmålsætningerne skal der gennemføres en række aktiviteter ud over baseline-indsatsen, og hvad der ellers reguleres gennem spildevandsplanen. Disse øvrige tiltag fremgår af Aarhus Kommunes Vandhandleplan 2013-2015, og omfatter især vandløbsrestaurering, mindre grødeskæring, genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger og fjernelse af vandløbsspærringer. I første planperiode laves der en supplerende indsats i 45 km vandløb. Staten har udsat indsatsen over for de resterende vandløb til næste og sidste vandplanperiode, der udløber henholdsvis 2021 og 2027. Det er således højst 45 km af de 115 km vandløb, der vil kunne opnå målopfyldelse i 2015. Dette forudsætter, at de supplerende indsatser er tilstrækkelige og har effekt inden 2015. Det må konkluderes, at den miljøforbedrende indsats i Aarhus Kommunes Spildevandsplan (og forslag til Vandhandleplan) er i overensstemmelse med indsatsprogrammet i statens forslag til vandplaner, men i øvrigt også med forudsætningerne i de p.t. formelt gældende regionplaner.

Figur 3.1. Statens vurdering af målopfyldelse for vandløb i Aarhus Kommune i 2015. 9

10 10 3.2 Grundvandsbeskyttelse Retningslinjer for beskyttelse af grundvand I forslaget til vandplanerne for Aarhus Bugt, Randers Fjord og Horsens Fjord er der angivet bindende miljømål for grundvandet. Retningslinjer i forslaget til vandplanerne viser, hvordan miljølovgivningen skal administreres, så miljømålene kan opfyldes. Dette har betydning i forbindelse med behandling af ansøgninger om nedsivning af spildevand og overfladevand og ved placering og indretning af spildevandsanlæg, som kan risikere at forurene grundvandet. F.eks. foreskriver forslaget til vandplanernes retningslinje 40 og 41, at der ved placering og indretning af anlæg, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal tages særlige hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelseszone om drikkevandsboringer Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 m beskyttelseszone omkring boringer til drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. For yderligere at beskytte boringerne har Aarhus Kommune besluttet at udlægge såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO), der også har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. I disse områder vil der f. eks. kunne stilles skærpede krav til tætheden af spildevandsanlæg, herunder ledninger m.m., så spildevand ikke udsiver. BNBO-områderne vil oftest være mindre end 300 m beskyttelseszonerne. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse De områder, som det derudover er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det skyldes, at grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. For disse områder vil der blive udarbejdet detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvori risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives. 3.3 Klimaplan 2012-2015 Aarhus Byråd har besluttet, at kommunen i 2030 skal være CO 2 -neutral og fri for brug af fossile brændsler /3/. Forskellige alternative løsninger på spildevandshåndteringen vurderes derfor også energimæssigt, så det er muligt vælge at de mest CO 2 -venlige løsninger blandt i øvrigt miljømæssigt ligeværdige løsninger. Klimatilpasningen handler også om at skabe tid og plads til mere vand fra nedbør og havvandsstigninger. Denne udfordring kan ikke alene løses gennem spildevandsplanen med større rør og bassiner. Pladsen i det åbne land, f.eks. langs vandløb og søer må også inddrages, ligesom der skal være plads til strømningsveje på terræn i byerne. Denne del af planlægningen ligger uden for spildevandsplanen, jf. afsnit 3.7. 3.4 Kommuneplan 2009 Kommuneplan 2009 forudsætter en byudvikling, som er baseret på en befolkningstilvækst på ca. 75.000 indbyggere frem mod 2030 /2/. En stigning i befolkningstilvæksten medfører en øget belastning med kvælstof og fosfor på Aarhus Bugt, uanset at spildevandet renses i fuldt udbyggede renseanlæg, som det sker i dag. Da der i forvejen er behov for en reduktion af næringssaltbelastningen på bugten, er befolkningstilvæksten en forureningsmæssig udfordring der skal tackles, jf. afsnit 3.5 om lokale miljømål.

11 Kommuneplan 2009 omfatter udvikling af mere natur i Aarhus. Det gælder mere skov, større bynære grønne områder, spredningskorridorer og ekstensivering af de vandløbsnære arealer i kommunen. Herudover er det målet, at Aarhus fortsat skal være selvforsynende med rent drikkevand. Dette sætter drikkevandsindvindingen og muligheden for opfyldelse af målsætninger for overfladevand under yderligere pres. Krav til minimumsvandføringer i vandløb kan således næppe forventes opfyldt gennem reduktion eller flytning af vandindvindingsboringer. Afstandskrav ved renseanlæg Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål og anden forureningsfølsom anvendelse samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og forureningsfølsom anvendelse, at der ikke opstår lugt-, støjeller andre forureningsgener. I Kommuneplan 2009 er der som retningslinje herfor fastsat: Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse m.v. anvendes en afstand på 100 m. Sandfilter på Marselisborg Renseanlæg, Aarhus. 3.5 Lokale miljømål Spildevandsplanen må ikke være i modstrid med statens forslag til vandplaner (og de p.t. formelt gældende regionplaner) og forslaget til de kommunale vandhandleplaner og de miljømål der fremgår heraf. Nuværende og fremtidige målsætninger i statens forslag til vandplaner for vandløb og Aarhus Bugt medfører, at det kan være hensigtsmæssigt i spildevandsplanlægningen at operere med følgende lokale miljømål.

12 12 Næringssaltbelastning af Aarhus Bugt Belastningen af Aarhus Bugt med kvælstof og fosfor er allerede i dag for stor, jf. statens basisanalyse, som udgør grundlaget for forslaget til vandplanernes indsatsprogram. Med den aktuelle og forventede store befolkningstilvækst i Aarhus, jf. Kommuneplanen, vil næringssaltbelastningen af bugten fremover øges, uanset spildevandet renses lige så effektivt som i dag. Som et lokalt miljømål skal det derfor tilstræbes, at næringssaltbelastningen af Aarhus Bugt fra spildevand ikke giver anledning til en øget belastning i forhold til den nuværende statusbelastning (Den gennemsnitlige udledning i 2009-2011 af kvælstof (TN) og fosfor (TP) fra renseanlæg i Aarhus Kommune til Aarhus Bugt udgjorde 146 tons TN og 7,1 tons TP). Der skal derfor kompenseres for merudledningen af kvælstof og fosfor som følge af befolkningstilvæksten. Det kan f.eks. ske gennem bedre rensning på renseanlæg, mindre udledning af urenset spildevand og/eller, hvis det er billigere og mere hensigtsmæssigt, f.eks. i vådområder, der fjerner kvælstof og fosfor. Minimumsvandføringer i vandløb I de næste vandplaner vil målsætningen for vandløb ifølge Naturstyrelsen udover smådyr på vandløbsbunden også blive bedømt ud fra fiskebestand og vandplanter. Dette vil medføre større krav til minimumsvandføringen i vandløb. For de vandløb der berøres af nedlægning af renseanlæg, fastsættes derfor lokale miljømål for minimumsvandføringen, der tager højde for de fremtidige krav til målopfyldelse. Målene fastsættes ud fra fiskebestandens krav til vandføring og vandstand. I denne spildevandsplan er lokale miljømål relevante for Giber Å og Fiskbæk, jf. afsnit 5.2. 3.6 Badevand Aarhus Kommune har en samlet kyststrækning på ca. 40 km, hvoraf ca. 15 km er udpeget til badeformål i Kommuneplanen /2/. Flere tiltag i denne spildevandsplan har sigte på at bibeholde eller forbedre badevandskvaliteten. Der er især fokus på vandkvaliteten ved de bynære strande, f.eks. vil separering af kloaksystemet i Komponistkvarteret (Carl Nielsens vej m.fl.) forbedre vandkvaliteten syd for Aarhus Havn, så det bliver muligt at bade på strækningen fra Tangkrogen til Varna. Ligeledes vil et separeringsprojekt vest for Riis Skov betyde en sikring af badevandskvaliteten ved Den Permanente samt give øgede muligheder for vandsportsaktiviteter i området nord for Aarhus Havn. Stranden ved Blommehaven Camping, Aarhus.

13 Nye kvalitetsbetegnelser for badevandet EU-badevandsdirektivet fra 2007 er nu fuldt implementeret i Danmark. Det betyder bl.a. at badevandet nu klassificeres i 3 kvalitetsklaser: Udmærket, God og Tilfredsstillende. Det er et krav i badevandsdirektivet at alle strande inden 2015 skal være klassificeret som mindst Tilfredsstillende. Den første klassificering er nu gennemført og viser at alle kommunens strande allerede nu opfylder kvalitetskravet, med undtagelse af en mindre strækning syd for Egåens udløb. Ved Tangkrogen er der permanent frarådet badning. Figur 3.2. Klassificering af strande i Aarhus Kommune 2012

14 14 Badevandsvarsling Natur og Miljø har i samarbejde med Aarhus Vand og DHI i 2012 etableret en badevandsudsigt, der er tilgængelig for alle på hjemmesiden www.ostjylland.badevand.dk samt App Badevand til iphone og Android mobil. Badevandsudsigten bygger på en avanceret computersimulering af strøm, vandtemperatur m.m. langs kysterne samt når der sker udledning af bakterier til havmiljøet af fortyndet eller renset spildevand af koncentrationen af fækale indikatorbakterier (f.eks. E. Coli) ved badestrandene. Når modellen beregner et bakterieniveau over grænseværdien, vil flaget skifte fra grønt til rødt. Figur 3.3. Badevandsprognose for Aarhus Kommune Figur 3.4 Badevandsprognose for Bellevue Strand

15 3.7 Klimatilpasning Beregninger fra Danmarks Meteorologiske Institut /6/ viser, at Danmark kan forvente mere nedbør, især om vinteren og stigende temperaturer. En af de største udfordringer er, at klimaændringerne fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får således også ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og kraftige skybrud. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret på scenarier, der også anvendes af FN s klimapanel IPCC, nedskaleret til danske forhold. På trods af forebyggende foranstaltninger med reduktion af CO 2 -emmissionen, kan der i fremtiden forventes kraftigere regnskyl end hidtil samt en højere vandstand i havene på grund af temperaturstigninger. Klimatilpasningen indebærer derfor, at der skal skabes plads til mere regnvand, og fremover skal der generelt i planlægningen tages højde for højere vandstand og oversvømmelsesrisiko langs vandløb, søer og kystområder. Overordnet kan nedbørsmønstret i Danmark opdeles i tre kategorier, jf. figur 3: Maksimal mm regn i hhv. 30 og 60 min. (Viby regnserie) % af årsnedbør 34-41 mm C ~1 % 17-21 mm B B - Dimensionsgivende regn ~19 % 5-7 mm A ~80 % 0,2 år 10 år 100 år Gentagelsesperiode 3.5. Hverdagsregn Dimensionsgivende regn - Skybrud A. Hverdagsregn den type af nedbør som forekommer mange gange i løbet af et år. Kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere denne type nedbør og mange af de alternative kloakeringselementer - eksempelvis LAR, har deres berettigelse netop her. Ca. 80 % af en typisk årsnedbør tilhører denne kategori. B. Kraftig (dimensionsgivende) regn regn der forekommer med op til 5 til 10 års mellemrum. Afløbssystemet er dimensioneret til maksimalt at kunne håndtere denne type nedbør men heller ikke mere. Ca. 19 % af en typisk årsnedbør ligger inden for denne kategori. Spildevandsplanen beskriver afløbssystemets funktion inden for de to første kategorier, A og B, og håndteringen af nedbøren er konkretiseret regnvandsdispositionsplanen.

16 16 C. Skybrud regn der er kraftigere end de to foregående kategorier. Kloaksystemet er ikke dimensioneret til at kunne klare nedbør af denne type hvilket ville være teknisk og økonomisk umuligt. Ca. 1 % af årsnedbøren der ligger i denne kategori. Som det fremgår af faktaboksen, regulerer spildevandsplanen kun regn, der statistisk set forekommer med 10 års mellemrum, svarende til A og B i figur 3.5. Skybrud forekommer statistisk set sjældnere, og med en regnintensitet, der giver opstuvning fra kloaksystemerne. For at kunne imødegå skybrud skal der sættes ind på mange andre områder end en opgradering af kloaksystemet: Overordnet fysisk planlægning hvor der sikres fornøden plads til nedbøren i skybrudssituationer i form af magasiner, landområder m.v. samt plads til overfladisk afledning. Den væsentligste strategi for at tilpasse Aarhus Kommune til klimaforandringer med øgede regnmængder bliver derfor at skabe tid og plads til vandet. I afsnit 4.2 er der redegjort for de klimatilpasningstiltag der kan reguleres gennem spildevandsplanen. Oversvømmelse ved Lystrupvej, Lystrup nord for Aarhus, den 26. august 2012.

17 4 Kloakanlæg 4.1 Kloaksanering status og planlagte anlægsarbejder Status for sanering af eksisterende kloak Aarhus Kommune har et samlet areal på ca. 47.000 hektar. Heraf er omkring 11.620 ha kloakerede med i alt 2580 km kloakledninger. I løbet af de sidste 25 år er der arbejdet med kloaksanering i Aarhus Kommune. Der er gennemført systematiske undersøgelser og nødvendige saneringer af områder med 720 km kloakledninger. På nuværende tidspunkt er der undersøgelser og anlægsarbejder i gang i områder med ca. 360 km ledning. Områder med nye ledninger, som hovedsageligt er lagt efter 1980, er ikke medtaget i denne første gennemgang af Aarhus Kommunes kloaksystem. Der er 890 km ledninger i disse områder. Der mangler undersøgelse og nødvendig sanering i områder med i alt 610 km. I de fælleskloakerede områder, som ikke endnu er saneret, vurderes det i forbindelse med undersøgelserne, om kloaksystemet i området skal separeres eller om levetiden på ledningerne i området kan forlænges så meget, at området kan afvente at det separeres i henhold til den overordnede tidsplan for adskillelse af regnvand og spildevand En stor del af saneringsindsatsen har været rettet mod at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes af spildevand under regn, samt at løse problemer forårsaget af regnbetingede udledninger fra kloaksystemet til søer, vandløb og kystvande. Etablering af ny regnvandsledning.

18 18 Overordnet plan for sanering af kloaksystemet Den overordnede plan for sanering af kloaksystemet er en del af spildevandsplanen. Saneringsplanen er baseret på følgende: Den fysiske tilstand vurderet ud fra kloaksystemets alder Den hydrauliske tilstand vurderet på baggrund af beregninger af kloaksystemets kapacitet og indberetning af problemer med oversvømmelser af kældre, terræn m.m. Driftstilstanden Miljøtilstanden vurderet ud fra oplysninger om, hvor regnbetingede udledninger giver problemer i vandløb, søer og kystvande, eller hvor kloakledningerne ligger i sårbare områder i forhold til vandforsyningen Vurdering af konsekvenserne ved ledningsbrud Anden planlægning, som kan have en tidsmæssig indflydelse på et kloaksaneringsprojekt, eksempelvis koordinering med arbejdet på Marselistunnelen og Letbanen. Undersøgelsen og planlægningen af de nødvendige tiltag sker områdevist. Når saneringen opstartes i et givet område, undersøges først alle hovedledninger ved hjælp af en tv-inspektion. Dette giver et overblik over ledningernes fysiske tilstand. Sammen med beregninger af kloaksystemets kapacitet og kendskab til problemer i området er der hermed grundlag for planlægningen af de nødvendige saneringsaktiviteter. Anlægsarbejderne indpasses med de øvrige saneringsaktiviteter, så der løses så mange problemer som muligt indenfor den økonomiske ramme, samtidig med at en så optimeret udførelse af anlægsarbejderne som muligt opnås. Kloaksaneringsarbejder i planperioden Den overordnede saneringsplan indeholder et projektkatalog med samtlige områder, som endnu ikke er undersøgt med henblik på sanering. På hvert enkelt projekt registreres oplysninger om kloaksystemets tilstand og problemer i området. Alle de indsamlede oplysninger vægtes i en prioriteringsmodel, så der kan udvælges de områder til sanering, hvor problemerne samlet set er størst. I perioden 2013-2016 forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende nye saneringsplanlægningsprojekter: Sanering af områder i Holme, Højbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Tranbjerg, Vejlby, Lisbjerg og Midtbyen. Dette vil indebære sanering af ledninger ved opgravning i ovennævnte områder samt i Marselis Boulevard, på Frederiksbjerg og i området ved Fuglebakkevej. Herudover har Aarhus Vand planlagt strømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen, bl.a. i Marseliskvarteret, Skødstrup, Løgten, Skæring og Egå. Da projektkataloget fortløbende opdateres med nye oplysninger om kloaksystemet, kan der løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemet m.v. Men hensyn til den planlagte kloaksanering, som sker ved separatkloakering, henvises til afsnit 4.2.1.

19 På figur 4.1 ses status for sanering af kloaksystemet. Figur 4.1. Status for sanering af kloaksystemet.

20 20 4.2 Klimatilpasning - spildevandsplanen Den væsentligste strategi for at tilpasse Aarhus Kommune til klimaforandringer med øgede regnmængder er grundlæggende at skabe tid og plads til vandet. Det kan i praksis gøres ved en række forskellige tiltag, f.eks. ved at lave engsøer, lade vandløb oversvømme deres bredder og i størst muligt omfang tilbageholde regnvandet lokalt, hvor det falder. Herudover vil det være nødvendigt at have en plan for, hvordan regnvand kan afledes på terrænet ved skybrud, så vandet gør mindst skade. Egå Engsø og Egå Renseanlæg, Aarhus Kommune. Ved siden af spildevandsplanen vil der således skulle udarbejdes en plan for håndtering af regnvand under skybrud, idet kloaksystemet kun kan håndtere regnvand op til en vis regnintensitet, svarende til det serviceniveau, der fastlægges i spildevandsplanen. Serviceniveauet er defineret som det antal år der statistisk set går imellem, at vand fra kloakken stuver op på terræn. I separatkloakerede områder må opstuvning på terræn højst ske hvert 5. år, og i fælleskloakerede områder højst hver 10. år. Nogle klimatilpasningsløsninger til håndtering af tag- og overfladevand, som umiddelbart ligger uden for Aarhus Vands normale ansvarsområde, forventes at kunne takstfinansieres, idet de er mere omkostningseffektive end traditionelle spildevandstekniske løsninger. De tiltag til klimatilpasning, som kan reguleres og/eller finansieres gennem spildevandsplanen, er separatkloakering lokal afledning af regnvand ved nedsivning tilbageholdelse af regnvand i regnvandsbassiner forebyggelse af oversvømmelser fra tag- og regnvand i Aarhus midtby ved etablering af sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås munding

21 Fremadrettet planlægning Aarhus Kommune vil i løbet af 2013 udarbejde en tilpasningsplan til blandt andet at kunne håndtere hyppigere og heftigere skybrud i fremtiden. Det er ikke kun Aarhus midtby, der er i risiko for oversvømmelser. Flere dele af kommunen langs vandløb, søer, kysten og højtliggende områder med fed lerjord har voksende problemer. Et stigende grundvandsspejl kan i nogle områder give problemer for regn- og spildevandsledninger. Tilpasningsplanen indeholder en kortlægning af risici, en prioritering af indsatsen og konkrete forslag til anlæg til forebyggelse af oversvømmelser i fremtiden. 4.2.1 Separatkloakering regn- og spildevand i hver sin ledning Strategi for adskillelse af regn- og spildevand i de eksisterende fælleskloaksystemer Kloaksystemer, hvor regnvand og husspildevand løber i hver sin ledning, har siden 1960 erne været den gængse kloakeringsmetode for nye byudviklingsområder, idet metoden har en række fordele i forhold til fælleskloaksystemet, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning. Klimaændringerne med kraftigere regn sætter kloaksystemerne under pres. For de fælleskloakerede systemer betyder det, at mange af ledningerne vil blive for små, så der enten skal lægges større ledninger for at klare de større vandmængder eller der skal fjernes regnvand fra fællesledningerne. Det kan f.eks. ske ved at udnytte regnvandet rekreativt til Vand i byen -projekter, etablere grønne tage, lægge supplerende regnvandsledninger, eller ved at grundejerne i større omfang end i dag håndterer deres regnvand på egen grund, f.eks. ved at nedsive tagvand m.v. I dag er ca. 63 % af de kloakerede arealer i Aarhus Kommune separatkloakeret, således at regnvand og spildevand løber i hver sin ledning. Ca. 12 % af de kloakerede arealer er kun spildevandskloakeret, idet regnvand nedsiver lokalt eller afledes til dræn. DMI s registrering af nedbør den 26. august 2012.

22 22 For de resterende ca. 25 % af de kloakerede arealer, der fortsat er fælleskloakeret, vil det som udgangspunkt være en fordel også her at adskille regnvand og spildevand, når systemet alligevel skal saneres, eller der af anden årsag er behov for at skulle ændre systemet. Nedenfor er oplistet de væsentligste fordele ved at have regnvand og spildevand adskilt: Et adskilt system udgør den mest effektive løsning i forhold til at sikre borgerne mod opstuvninger i kældre og på terræn med spildevandsbelastet vand. Udledning af urenset spildevand (overløb) fra fællessystemet til vandløb, søer og Aarhus Bugt vil ophøre. Den samlede årlige vandmængde fra kloaksystemet til renseanlæggene vil blive reduceret væsentligt. Dette vil frigøre kapacitet på renseanlæggene, og samtidig vil driften af renseanlæggene blive mere stabil, når der er mindre udsving i vandmængderne. Ved nedlæggelse af de små renseanlæg i omegnsbyerne til Aarhus bliver spildevandet pumpet ind til de store renseanlæg. Da bykernerne i omegnsbyerne ofte er fælleskloakerede, undgås det ved en separering at skulle pumpe regnvand. Et adskilt system vil åbne mulighed for at skabe mere vand i bybilledet og bidrage til et rekreativt løft f.eks. ved udformning af regnvandssøer, der kan integreres i parkmiljøer. På baggrund af ovennævnte fordele blev det i Spildevandsplan 2010-2012 vedtaget på langt sigt at adskille regn- og spildevand i alle de resterende fælleskloakerede områder. Etablering af en ny kloakledning ved tunnelering For at gøre kloaksystemerne så robuste som muligt i forhold til fremtidens klimaændringer, er det en fordel at holde regnvandet så tæt som mulig på stedet, hvor det falder. Der er derfor oplagte muligheder i at kombinere separeringen med mulighederne for en lokal regnvandshåndtering (LAR). På Aarhus Kommunes hjemmeside findes der et katalog med forskellige LAR-metoder, som grundejere kan bruge som inspiration og vejledning. Adskillelse af regn- og spildevand kan medføre væsentlige omkostninger for de enkelte grundejere til omlægning af kloakledningerne på egen grund. I de fælleskloakerede områder vil stikledningerne på privat grund typisk være fra før 1960 erne, og dermed afskrevet. Stikledningerne har dog en værdi, hvis de stadig fungerer, men renovering/udskiftning vil skulle ske på et tidspunkt under alle omstændigheder.

23 Den overordnede strategi for adskillelse af regnvand og spildevand er, at man arbejder sig udefra og ind, således at den dyreste, og mest komplicerede del af arbejdet i Aarhus midtby gemmes til sidst. Der er tale om en strategi, som vil kunne ændres undervejs, f.eks. hvis der opstår problemer i et område, der kræver hurtigere indsats end oprindelig planlagt. Adskillelsen af regnvand og spildevand gennemføres i en række hovedfaser, se figur 4.2. Figur 4.2 Faseopdeling af separatkloakering af fælleskloakerede områder

24 24 Områderne i de enkelte faser er ikke prioriteret, og ny viden vil kunne medføre, at et område flyttes fra den ene fase til den anden fase. Den eksisterende overordnede strategi og tidsplan fastholdes. Dog justeres planen, således at fire områder fremrykkes på grund af konstaterede problemer. For at forbedre badevandskvaliteten ved Tangkrogen og syd for Den Permanente fremrykkes separatkloakering af oplandet ved Komponistkvarteret (Carl Nielsens Vej/Strandvejen) og ved Vorregårds Alle og Risvang Alle vest for Riis Skov. For at mindske aflastninger af urenset spildevand fra pumpestationer og overløb fremrykkes separatkloakering af Årslev og oplandet ved Husumvej lige syd for Marselis Boulevard i forhold til den udmeldte overordnede tidsplan i Spildevandsplan 2010-2012. I tabel 4.1 er vist den samlede, justerede tidsplan for separatkloakeringen. Separering påbegyndes Spildevandsplan 2010-2012: Risskov, Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand (De to sidst Er påbegyndt nævnte er færdiggørelse af Aarhus Å-projektet) Denne spildevandsplanperiode: 2013-2016 Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet, 2013 Beder, Årslev og områderne ved Strandvejen, Vorregårds Alle, Risvang Alle og Husumvej. Den korte tidshorisont: 2017-2020 Omegnsbyerne Malling, Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup 2017 og Lystrup samt Brabrand, Den mellemlange tidshorisont: 2020-2040 Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, 2020 Viby, Holme, Åby, Åbyhøj og Hasle. Den lange tidshorisont: 2040-2060 Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. 2040 Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov Den meget lange tidshorisont: 2060-2085 2060 Aarhus Midtby Separering afsluttet 2075-2085 Tabel 4.1. Overordnet tidsplan for separatkloakering i Aarhus Kommune En nærmere analyse af den mest optimale rækkefølge på separeringen baseret på kloak-systemets problemer, sammenholdt med ønsket om separering af sammenhængende områder, kan medføre at rækkefølgen ændres. Indsatsen med separatkloakering koordineres med den generelle kloaksanering, der omfatter både separat- og fællessystemet. Indsatsen koordineres derfor også med andre større anlægsprojekter, f.eks. Marselistunnelen. I den årrække, det tager at separatkloakere alle fælleskloaksystemer i Aarhus Kommune, er det forudsat og indregnet, at den del af kloaksystemet, der ikke separeres, saneres og vedligeholdes i nødvendigt omfang.

25 Regnvandsdipositionsplan I spildevandsplan 2010-2012 blev der fremlagt en overordnet dispositionsplan for kloakeringen af nye byudviklingsområder samt for perspektivarealer ved Lisbjerg og Nye. I spildevandsplan 2013-2016 er der arbejdet videre med regnvandsdispositionsplanen ud fra følgende forudsætninger: Overfladevandet ønskes så vidt muligt afledt lokalt ved nedsivning (Lokal Anvendelse af Regnvand = LAR-løsninger). Herved opnås en naturlig tilbageholdelse af regnvandet, som giver langsommeligheden tilbage og reducerer risikoen for oversvømmelser. For områder hvor det ikke er hensigtsmæssigt at nedsive overfladevandet etableres separat regnvandskloak, med afledning gennem bassiner, der har til formål at forsinke og rense overfladevandet I forbindelse med lokalplanlægningen kan der arbejdes med andre løsninger som f.eks. grønne tage, der reducerer mængden af regnvand ved fordampning, eller krav til befæstelsesgrader og typer. Borgerne opfordres endvidere til på frivillig basis at arbejde med LAR-løsninger f.eks. gennem LAR-kataloget, der ligger som inspiration på Aarhus Kommunes hjemmeside. 4.2.2 Nedsivning af regnvand (LAR) Ved at håndtere regnvandet lokalt nedsættes belastningen på kloakanlæggene og de vandområder, der modtager overfladevandet. Herudover medvirker lokal nedsivning af regnvand også til at øge dannelsen af grundvand/drikkevand. Ved at lade vandet nedsive, i stedet for at aflede det via en traditionel regnvandsledning, opnås endvidere en mere naturlig afstrømning, som mindsker oversvømmelsesrisikoen. Der opnås også en rensning af overfladevandet i jordmatricen, hvilket er med til at sikre et forbedret vandmiljø i nærtliggende vandløb og søer. Etablering af faskine til nedsivning af regnvand.

26 26 Nedsivningsområderne kan opdeles i: planområder (nye byggemodningsområder og perspektivarealer) eksisterende områder (områder der omlægges fra fælles- til separatkloak, samt byomdannelsesområder), hvor der åbnes op for at træde ud af kloakforsyningen mht. regnvand Planområder De områder, der er udlagt til planlagt kloakering i spildevandsplanen, er vurderet for deres egnethed for nedsivning i forhold til: kortlagt jordforurening grundvandets sårbarhed højtstående grundvand indledende vurdering af om jordbunden er egnet til nedsivning Kriterierne for om områderne er egnet til nedsivning, er nærmere beskrevet i dokumentationsdelen til spildevandsplanen. For de områder, der er udpeget til nedsivning vil der være behov for at bygherre gennemfører en mere detaljeret undersøgelse af jordbundsforholdene før området udbygges. Hvis en sådan undersøgelse dokumenterer/sandsynliggør, at det ikke er muligt at nedsive regnvand, etablerer Aarhus Vand i stedet en traditionel regnvandskloak i området. Ud af samlet set ca. 1400 ha planlagt kloakeret område er ca. 420 ha udlagt som muligt nedsivningsområde, som vist på figur 4.3 Eksisterende områder Eksisterende områder, hvor der åbnes op for at træde ud af kloakforsyningen mht. regnvand Med en beslutning om at give mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand skabes der mulighed for at arbejde med lokal afledning af regnvand i eksisterende byområder i større skala. I følgende områder gives der mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand: Tre kloakoplande i Brabrand (opland M014, M036, og del af M033), komponistkvarteret (opland O054 og O058) samt området ved Risvangs Alle (opland Q011, Q010 og Q013). Placeringen af kloakoplandene fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/vand/spildevand.aspx, Spildevandsdata på kort. I praksis betyder udpegningen, at Aarhus Kommune, Aarhus Vand og grundejerne i de nævnte kloakoplande, kan gå i dialog og få undersøgt, hvor vidt det er teknisk, økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt, at grundejeren selv håndterer regnvandet internt på grunden, som alternativ til, at Aarhus Vand etablerer en traditionel separatkloak i området. Hvis enighed opnås, vil grundejerne kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand. Forudsætningen for mod tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand at kunne træde ud af kloakforsyningen er, at der ikke sker en væsentlig forringelse af forsyningens økonomi, at der er enighed mellem grundejer og kommunen og at grundejerne forinden har opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse af overfladevandet.

27 Figur 4.3. Kloakoplande (grøn signatur), hvor der som udgangspunkt kun etableres spildevandskloak, idet området vurderes egnet til nedsivning..

28 28 Såfremt ovenstående er opfyldt, og der er enighed mellem grundejer, Aarhus Kommune og Aarhus Vand om at lade enten hele eller større sammenhængende dele af et kloakopland udtræde af kloakforsyningen, vil disse ejendomme blive fritaget for tilslutningsretten og -pligten mht. overfladevand, mod at grundejer får tilbagebetalt et beløb, som maksimalt svarer til ejendommes tilslutningsbidrag for regnvand. Såfremt der på et senere tidspunkt ønskes gentilslutning af overfladevand fra en ejendom, der er udtrådt af kloakforsyningen, skal dette ske på lige vilkår med nye tilslutninger. Dvs. ejendommen har som udgangspunkt ingen ret til en sådan gentilslutning, og hvis gentilslutningsmulighed opstår, vil tilslutning kræve betaling af det til enhver tid værende tilslutningsbidrag for overfladevand. Ovennævnte gælder udtræden af kloakforsyningen for større sammenhængende områder mod betaling. Der er dog intet i vejen for, at man som enkelt grundejer uanset beliggenhed - kan søge tilladelse til at afkoble sit regnvand fra kloakken og f.eks. nedsive det i stedet. Man får dog ikke i disse tilfælde tilbagebetalt tilslutningsbidraget. 4.2.3 Regnvandsbassiner For de områder, hvor overfladevandet ikke kan afledes lokalt ved nedsivning, skal regnvandet afledes gennem bassiner, der udformes som naturlige søer, eller alternativt tilpasses en urban placering i byområderne. Bassinerne har til formål at forsinke afstrømningen og rense vandet. Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsommere regn forstærker behovet for, og øger arealkravene til bassinerne. Regnvandsbassiner vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt på lavtliggende arealer, tæt på de vandløb, som de afleder til. Det betyder, at nogle af bassinerne er placeret udenfor de lokalplanområder, som de betjener. Det er tilstræbt, at få indarbejdet så få og så store regnvandsbassinerne som muligt. Det betyder, at flere af bassinerne er etableret for flere delområder, der således kommer til at dele bassin. Regnvandsbassin for vejvand ved Søftenvej, Aarhus Kommune

29 Udpegningen af regnvandsbassiner er endvidere sket udfra følgende: der er udlagt bassiner for alle planoplande. Det betyder, at der også er udlagt bassiner for de områder der udlægges til nedsivning/lar, for at sikre, at der er plads til rådighed, hvis en detailundersøgelse viser, at det er uhensigtsmæssigt at nedsive i området. perspektivarealerne er som udgangspunkt ikke taget med, da der vil blive udarbejdet særskilte dispositionsplaner for disse. For de områder, hvor der er allerede er planlagt bassiner, er disse dog taget med (Elev og Harlev). det er vurderet om der er eksisterende kloakoplande, som med fordel kan inddrages i et nyt bassin. afledning af vandet fra bassinet er så vidt muligt tænkt sammen med de naturlige vandveje for at mindske risikoen for skader forårsaget af oversvømmelse, når vandet stuver op i afløbssystemet ved kraftig regn. bassiner og vandvejene er så vidt muligt koblet til kommuneplanens grønne/blå struktur og den rekreative anvendelse. bassinerne er så vidt muligt placeret udenfor 3 beskyttede naturområder. udpegning af arealer til bassinanlæg til forsinkelse og rensning af regnvand ved separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede områder. Den overordnede placering af bassiner er vist på spildevandsplanens detailkort. Der er samlet set planlagt ca. 100 nye regnvandsbassiner. Heraf er 7 af de planlagte bassiner af en forventet størrelse på mere end 1,5 ha (15.000 m²), som vist på figur 4.4. Figur 4.4. Eksempler på placering af store regnvandsbassiner. De nye bassiner etableres som udgangspunkt af Aarhus Vand, der dermed også i visse tilfælde vil skulle erhverve arealet til et bassin forud for en byggemodning. Bassinet skal eventuelt kunne udbygges trinvist, hvilket indebærer, at dele af bassinet i en årrække måske vil skulle henligge som mere eller mindre uberørt natur. Senere må det tolereres, at det reserverede areal, i takt med at det nye byområde udvides, inddraget til bassin, som det er forudsat i spildevandsplanen.

30 30 Dykket udløb fra regnvandsbassin i Sabro, Aarhus Kommune. Der arbejdes videre med at få bassinerne udpeget som tekniske anlæg ved næste revision af kommuneplanen, hvor vand forventes at blive et tema, ligesom der i denne planperiode vil blive arbejdet videre på at få fastlagt en finansieringsmodel for etablering af de store fælles bassiner herunder om bassinerne skal etableres i fuld størrelse fra starten, eller med fordel kan udbygges successivt. 4.2.4 Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Byrådet har besluttet at anlægge en sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås udmunding for at forebygge oversvømmelser i midtbyen fra kraftig regn/skybrud. Med anlægget gives mulighed for at den nedre del af åen i skybrudssituationer kan anvendes som et langstrakt bassin og dermed skabe plads til store vandmængder som følge af mere intens regn. Dette har også en væsentlig positiv virkning på afledning af overfladevand i Aarhus en udledning, der flere steder sker til Aarhus Å og forudsætter, at vandstanden på strækningen ikke bliver for høj. Projekteringen afsluttes i 2013, hvor også anlægsarbejdet påbegyndes. Desuden har byrådet forudsat, at anlæg af slusen og pumperne med afledt drift er et klimatilpasningsprojekt, som søges finansieret via taksterne af spildevandsforsyningsselskabet Aarhus Vand. 4.3 Byudviklingsområder I Kommuneplan 2013 er der udlagt en række områder til byudvikling i planperioden. Andre arealer er udlagt som interesseområder/perspektivarealer til nye byer og større byvækstområder, der som udgangspunkt ikke forventes udbygget før efter 2021. Det er dog muligt, at de nye byområder ved Lisbjerg, Nye og Nørholm Skov inddrages til byformål i forbindelse med den næste Kommuneplan 2013. Bebyggelsen Isbjerget under opførelse på de bynære havnearealer, Aarhus.

31 Byudviklingsområder og perspektivarealer er vist på figur 4.5. Figur 4.5. Eksisterende og planlagte kloakerede områder i Aarhus Kommune.

32 32 Oplandstyper I spildevandsplanen arbejdes med tre typer af kloakering: Traditionel separatkloakering, hvor der etableres både en regnvandsledning og en spildevandsledning. Der betales fuldt tilslutningsbidrag. Kloakeringstypen bruges, hvor området ikke er velegnet til nedsivning. Spildevandskloakeret område med mulig lokal regnvandshåndtering, hvor der som udgangspunkt kun etableres kloakering for spildevand. Regnvand forudsættes at kunne nedsives lokalt, bruges rekreativt i området eller afledes til fælles nedsivningsbassiner etc. Hvis der skal etableres regnvandskloakering, skal det ske efter at det forud er dokumenteret, at det ikke er muligt at nedsive regnvand f.eks. på grund af uegnede jordbundsforhold (sigteanalyser) eller på grund af hensyn til grundvandsbeskyttelse. Som udgangspunkt betales kun tilslutningsbidrag for spildevand. Hvis der etableres et regnvandssystem, skal de brugere, der har mulighed for at aflede regnvand til systemet, betale fuldt tilslutningsbidrag. Kloakeringstypen anvendes, hvor jordbunden i kloakdispositionsplanen er karakteriseret som egnet eller måske egnet. Spildevandskloakeret område med nedsivning af regnvand. Kloakeringstypen anvendes, hvor jordbundstypen er dokumenteret velegnet til nedsivning i hele området. Det betales her kun tilslutningsbidrag for spildevand.

33 5 Renseanlæg Tidligere beslutninger Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2006-2009 besluttede Byrådet, at antallet af renseanlæg i Aarhus Kommune over de næste 25 år nedbringes fra 17 renseanlæg til to renseanlæg /7/. Begrundelsen herfor var et besparelsespotentiale på de årlige driftsudgifter på 29 mio. kr./ år. Det var samtidig forudsat, at de vandløb som mister vand ved at nedlægge renseanlæg, kompenseres herfor med vandtilskud fra regnvand, afskrevet grundvand eller andet. Byrådet besluttede med vedtagelsen af Spildevandsplan 2010-2012 at sætte centraliseringen af renseanlæg midlertidigt i bero, bortset fra at nedlægge Harlev renseanlæg /8/. Begrundelsen herfor var, at den planlagte centralisering af spildevandsrensningen ville påvirke sommervandføringen i Giber Å, Fiskbæk og Aarhus Å neden for Brabrand Sø væsentligt, og at krav i statens forslag til vandplaner til minimumsvandføring ikke var kendte. Nedlæggelse af Harlev Renseanlæg ville derimod ikke påvirke vandføringen i Aarhus Å mærkbart. 5.1 Nedlægning af renseanlæg Nedlæggelse af renseanlæg i planperioden 2013-2016 Harlev Renseanlæg blev besluttet nedlagt med vedtagelsen af Spildevandsplan 2010-2012, og anlægget forventes nedlagt i 2013. Herefter er der 9 renseanlæg tilbage i Aarhus Kommune, jf. figur 5.1. Figur 5.1. Eksisterende renseanlægsstruktur i Aarhus Kommune.

34 34 I denne planperiode nedlægges de fem små renseanlæg i syd (Trankær, Beder, Mårslet, Malling og Solbjerg renseanlæg), og spildevandet pumpes til Viby Renseanlæg, idet der her er den fornødne kapacitet. Aarhus Vands driftsomkostninger vil herved kunne reduceres betydeligt. I tabel 5.1 er vist renseanlæggenes kapacitet, nuværende og fremtidig belastning. Det fremgår, at Viby Renseanlæg med den udbyggede kapacitet på 107.000 PE, kan rumme den forventede fremtidige 2030-planbelastning fra Harlev, Trankær, Beder, Mårslet, Malling og Solbjerg renseanlæg (ca. 103.000 PE). Tabel 5.1. Kapacitet og belastning på Aarhus Vands renseanlæg /9/. Nuværende Udbygget* Målt Planbelastning 2030 Eks. Spv.plan Renseanlæg Type Kapacitet Kapacitet Belastning forhold* 2013-16 BOD-PE BOD-PE (gns. 10-11) BOD-PE BOD-PE Marselisborg MBNDKF 200.000 235.000 202.000 200.100 200.100 Åby MBNDKF 84.000 75.000 87.751 87.751 Viby MBNDKF 83.000 107.000 41.000 72.490 103.238 Harlev MBNDKF 5.700 3.400 Trankær MBNDKF 13.000 7.400 6.680 Beder MBNDKF 9.800 5.300 5.161 Mårslet MBNDKF 8.200 3.700 4.809 Malling MBNDKF 10.000 3.300 10.141 Solbjerg MBNDKF 4.400 3.500 3.957 Egå MBNDKF 120.000 81.000 106.431 106.431 * Jf. Krüger-notat - fællesrapport august 2011, Procesteknisk udvidelse af Marselisborg og Viby renseanlæg - ved nedlæggelse af Aaby Renseanlæg. /10/ ** Viby Renseanlæg er tillagt en plantilvækst fra Harlev på 14.614 PE De udbyggede kapaciteter på Marselisborg og Viby renseanlæg kan ifølge det nævnte Krüger-notat /10/ ske inden for anlæggenes eksisterende fysiske rammer ved gennemførelse af følgende tiltag: Øget slamkoncentration, rejektvandsrensning, ethanoldocering og supplerende dekantercentrifuge. På Viby Renseanlæg er der herudover behov for supplerende iltningskapacitet og hygiejniseringskapacitet. 5.2 Lokale miljømål Statens forslag til vandplan og lokale miljømål I statens næste vandplaner (2015-2021) vil målsætningen for vandløb ifølge Naturstyrelsen, udover smådyr på vandløbsbunden, også blive bedømt ud fra fiskebestand og vandplanter. Da dette vil medføre større krav til minimumsvandføringen i vandløb, vil det være rettidig omhu allerede nu at tage højde for de fremtidige krav i Giber Å og Fiskbæk, som er de vandløb der berøres af nedlægning af renseanlæg. Minimumsvandføringen i de to vandløb er i dag på 45 l/s og 7 l/s og med en vis vandtilførsel ved pumpning til Giber Å. For at opnå en god økologisk tilstand i Giber Å, der også tilgodeser forudsætningerne for en selvreproducerende fiskebestand, vurderes det ud fra modelberegninger, at vandføringen i det øvre løb skal være mindst 100 l/s, og helst 150 l/s i det nedre løb. For Fiskbæk vurderes det, at en vandføring på 20 l/s i det øvre løb vil kunne sikre målopfyldelse.

35 Giber Å neden for Tingskovvej. Giber Å fungerer i dag som donorvandløb for ophjælpning af ørredbestanden i alle øvrige vandløb i oplandet til Aarhus Bugt og Kalø Vig. Dette er også en vigtig grund til, at der sikres en sommervandføring, der ikke i væsentlig grad begrænser fiskebestanden, hvilket er tilfældet i dag. Det fastsættes derfor som lokale miljømål, at der i hele Giber Å og Fiskbæk skal være en vandføring på mindst 100 l/s henholdsvis 20 l/s. Opfyldelse af lokale miljømål Ud fra en screening af de teoretiske muligheder for at opfylde ovennævnte miljømål for mindstevandføringer, er følgende virkemidler vurderet mulige og realistiske. Tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand fra Viby Renseanlæg (*Marselisborg Renseanlæg) til Giber Å via bassin ved Tranbjerg og med afgrening og viderepumpning af 20 l/s til Fiskbæk Oppumpning af 60 l/s afskrevet Grundvand til Giber å via bassin ved Tranbjerg (60 l/s er maksimal mængde i ½ år) 160.000 m 3 bassin til opmagasinering af regnvand ved Mårslet 160.000 m 3 bassin til opmagasinering af regnvand ved Malling Bibeholdelse af Malling Renseanlæg med afløb til Fiskbæk Effekt Giber Å Effekt Fiskbæk 100 l/s 20 l/s Anlæg Mio. kr. 11,6 (*23,2) Tabel 5.2. Virkemidler til sikring af sommervandføringen i Giber Å og Fiskbæk. Drift Mio. kr. 180 d/år 0,4 (*0,94) Nutidsværdi 2062 Mio. kr. 21,5 (*46,7) 90 l/s 0 l/s 21,9 0,56 35,5 10 l/s 0 l/s 12,2 Ca. 0 11,6 0 l/s 10 l/s 12,1 Ca. 0 11,5 0 l/s 6 37 l/s - 23,4 2,4 40,5 Det fremgår af tabel 5.2, at etablering af selv meget store bassiner til opmagasinering af regnvand, kun vil sikre en vandføring på ca. 10 l/s i 180 døgn, og det vil derfor kun kunne være et supplement til andre virkemidler.

36 36 Bibeholdelse af Malling Renseanlæg vil kunne sikre en vis vandføring i Fiskbæks nedre del. Der spares anlægskroner til etablering af pumpestationer og afskærende ledninger til Mårslet Renseanlæg, men driftsomkostningerne ved at beholde renseanlægget er meget store sammenlignet med de andre løsninger. Grundvand kan kun oppumpes i en begrænset mængde (60 l/s), dvs. der er ikke mulighed for i fremtiden at øge oppumpningen, selv om klimaændringer måtte betinge dette. Selv med oppumpning af kun 60 l/s, er der en væsentlig usikkerhed med hensyn til hvad den afledte grundvandssænkning kan afstedkomme af skader på bygninger m.v. Hertil kommer, at hvis sommervandføringen i Giber Å forøges med grundvand, så afskriver man sig muligheden for at viderepumpe renset spildevand til Fiskbæk ved Malling. Endelig er det ud fra et vandbalancehensyn bedre at tilbageføre renset spildevand til et grundvandsopland, end at overpumpe grundvand fra et andet opland. Sommervandføringen sikres derfor ved tilbagepumpning af renset spildevand. Dette vurderes kvalitetsmæssigt at være uproblematisk, jf. de nuværende forhold, og det giver flere frihedsgrader med hensyn til mængder til både Giber Å og Fiskbæk. Der vil som nævnt kunne suppleres med opmagasineret regnvand, og såfremt behovet for tilbagepumpning af renset spildevand mindskes, vil der kunne skrues ned for pumperne. Merudledningen af CO 2 som følge af tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand til Giber Å og Fiskbæk i f.eks. 90 dage/år udgør en meget lille andel (6 %) af den besparelse, som opnås ved at centralisere spildevandsrensningen og nedlægge de små renseanlæg. 5.3 Renseanlægsstruktur på langt sigt Nedlæggelse af renseanlæg på langt sigt Der har været undersøgt to alternativer med hensyn til den langsigtede renseanlægsstruktur, idet de fem små renseanlæg i syd forudsættes nedlagt i begge alternativer, jf. figur 5.2. I alternativ 1 nedlægges Åby og Viby renseanlæg, og spildevandet pumpes til et udbygget Marselisborg Renseanlæg. Der kan enten være tale om et helt nyt renseanlæg placeret længere ude på Østhavnen, eller en udbygning af det eksisterende anlæg. Det nye renseanlæg skal i begge tilfælde have godt og vel den dobbelte kapacitet (466.000 PE) af det nuværende Marselisborg Renseanlæg (200.000 PE). Begge placeringer er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009. I alternativ 2 nedlægges Åby Renseanlæg, og spildevandet pumpes til Viby Renseanlæg, der udbygges fra 83.000 PE til ca. 230.000 PE. Marselisborg Renseanlæg udbygges fra 200.000 PE til 235.000 PE, hvilket kan ske inden for de nuværende fysiske rammer. Alternativ 2 er billigst i anlægs- og driftsomkostninger, men den gradvise stigning i vedligehold, efterhånden som de enkelte anlægsdele nedslides og skal udskiftes medfører, at de to alternativer på langt sigt vurderes ligeværdige økonomisk /9/. Vælges alternativ 1, med udbygning til 466.000 PE af det eksisterende renseanlæg eller etablering af et helt nyt anlæg, vil der kunne opnås en så god renseeffektivitet, at udledningen af kvælstof og fosfor til Aarhus Bugt vil kunne holdes under den nuværende udledning på trods af den forventede befolkningstilvækst frem til 2062. Vælges alternativ 2, hvor det eksisterende Marselisborg Renseanlæg bevares stort set uændret, vil udledningen stige med ca. 40 tons N og 1,0 tons P.

37 Langsigtet rensningsanlægsstruktur Alternativ 1 Langsigtet rensningsanlægsstruktur Alternativ 2 Figur 5.2. To alternativer til den langsigtede renseanlægsstruktur i Aarhus Kommune

38 38 Hvis Viby og Åby renseanlæg skal nedlægges og afskæres til et udbygget Marselisborg Renseanlæg (alternativ 1) vil minimumsvandføringen i Aarhus Å neden for Brabrand Sø blive reduceret fra i dag ca. 620 l/s til ca. 400 l/s. Dette medfører et mindsket ferskvandsmodtryk, således at saltvand trænger hyppigere og længere op i åen med en negativ påvirkning af Brabrand Sø til følge. Dette kan dog forhindres ved en relativt simpel og billig regulering af afløbet fra Brabrand Sø, som tilpasser vandløbsprofilet til den aktuelle vandføring. En sådan regulering i form af et stemmeværk, der rejser sig fra bunden, vil kunne etableres således, at der fortsat er fuld faunapassage, og således risikoen for oversvømmelser ikke forøges. Miljøvurderingen af planforslaget /12/ anbefaler alternativ 1 som den miljømæssigt mest optimale løsning. Byrådets tidligere beslutning om på sigt at reducere antallet af renseanlæg til 2 vurderes således fortsat at være den bedste løsning. Der er dog en række udfordringer m.h.t. udbygning henholdsvis placering af et nyt Marselisborg Renseanlæg, bl.a. sammenhængen med en kommende havneudvidelse. Frem til næste revision af spildevandsplanen i 2016 vil der blive arbejdet videre med mulighederne for etablering af et nyt udbygget Marselisborg Renseanlæg. 5.4 Genanvendelse af slam fra renseanlæg Slamdisponeringen reguleres ikke længere gennem spildevandsplanen, men er en del af spildevandsforsyningens driftsopgaver. Nedenfor er resumeret Aarhus Vands aktuelle slamdisponering, samt Aarhus Vands fremtidige planer for området. Aarhus Vand genanvender i dag alt slam til gødningsanvendelse i landbruget. Slammet fra Marselisborg Renseanlæg er hidtil blevet komposteret før udbringningen for at reducere de miljøfremmede organiske stoffer. Slammet fra Marselisborg Renseanlæg har imidlertid igennem en længere periode overholdt grænseværdierne for de miljøfremmede organiske stoffer før kompostering, og slammet vil fra 1. januar 2013 kunne udbringes til markanvendelse uden forudgående kompostering. Dette reducerer CO2-emmissionen i forhold til forudgående kompostering. Med udgangspunkt i et forsigtighedsprincip i relation til risikoen for påvirkning af grundvandet, ønsker Aarhus Vand på længere sigt at undgå markudbringning. Som alternativ hertil undersøger Aarhus Vand mulighederne for forbrænding af slam med energiudnyttelse og eventuelt genanvendelse af fosforindholdet. Aarhus Vands samlede slamproduktion var i 2011 på knap 32.000 m3 slam, svarende til knap ca. 7.900 tons tørstof.

39 6 Det åbne land 6.1 Status for rensning eksisterende kravoplande Aarhus Kommune har meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning i alle områder med rensekrav, jf. kravoplande udmeldt i Regionplan 2005. Der foregår stadigvæk en indsats for at få de sidste ca. 100 ejendomme til at efterkomme påbuddene. Områder med rensekrav i det åbne land er vist på nedenstående kort. Figur 6.1. Kravoplande, hvor rensekrav er opfyldt (grønne og brune områder) samt nye krav-oplande, jf. statens forslag til Vandplan (pink)

40 40 6.2 Nye kravoplande For at få målsætningsopfyldelse i Holmkærgrøften/Rønbæk i Favrskov Kommune er der i statens forslag til Vandplan for Randers Fjord krav om, at syv ejendomme i Aarhus Kommune i det åbne land nord for Trige inden 2015 lever op til rensning for organisk stof (renseklasse O). Da statens vandplaner er ophævet, er der ikke grundlag for at medtage kravoplandet i denne spildevandsplan. 6.3 Øvrig forureningsbegrænsende indsats Ifølge statens forslag til Vandplan er der 314 km målsatte vandløb i Aarhus Kommune, hvoraf målsætningen i 2015 ikke er opfyldt i 115 km af vandløbene. For hovedparten af disse strækninger er målsætningen ikke opfyldt på grund af manglende variation i de fysiske forhold. Målopfyldelse forudsættes primært opnået gennem vandløbsrestaurering og mindre grødeskæring. Endvidere skal en række rørlagte vandløbsstrækninger genåbnes og en række opstemninger fjernes. Regnbetingede udløb I nogle vandløb er målsætningen ikke opfyldt som følge af forurening og vandløbserosion fra udledningen af regnbetingede udløb. I denne planperiode koncentreres indsatsen om følgende vandløb: Hørhave bæk, udløb nr. AU07 Tilløb til Brabrand Sø, udløb nr. MU10 Tilløb til Brabrand Sø, udløb nr. MU27 Storkesig Bæk, udløb nr. CU02 Grøft ved Brendstrup, udløb CU65 Grøft til Brabrand Sø, udløb EU10 Grøft til Giberå, udløb BU66 Silistria Bæk, udløb AU14 m.fl. Bøgeskov Bæk, udløb EU12 og EU13 Skødstrup Bæk, udløb VU4 og VU16A Afløb fra Tagmosen, udløb VU7 Egå, udløb CU60A, CU60B og CU60C Holmkær Grøft, udløb TU60, 61, 62 og 63 Spildevandsudløb Restaurant Skovmøllen kom i sidste spildevandsplan ind under kloakoplandet til Aarhus Vands renseanlæg. Det planlægges at restaurantens husspildevand skal tilsluttes Aarhus Vands kloak i denne planperiode, idet det eksisterende private renseanlæg med afløb til Giber Å ikke kan overholde udlederkravene. Det er konstateret, at Restaurant Thors Mølle har eget renseanlæg, som ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, hvilket påvirker miljøtilstanden i Skambæk (Varna Bæk). Restauranten indlemmes under kloakoplandet til Aarhus Vands renseanlæg i denne planperiode. Tidspunktet for tilslutning til Aarhus Vands kloak afstemmes med Aarhus Vand, idet det ikke p.t. er muligt at tilslutte uden at udskifte en hovedkloakledning. Ved opstart af projektering af nogle af kolonihaveområderne ved Brabrand Sø har Aarhus Vand konstateret, at der ligger ca. 20 ejendomme, som enten nedsiver eller udleder kun mekanisk renset spildevand til Brabrand Sø eller Aarhus Å. For at sikre, at der kan opnås en god hygiejnisk vandkvalitet i vandområdet, medtages disse ejendomme under kloakoplandet til Aarhus Vands renseanlæg.

41 Kolonihaveområder I Spildevandsplan 2010-2012 besluttede Byrådet, at alle kolonihaver skulle spildevandskloakeres. Ved en fejl kom kolonihaven Fællesgrunden Søborglund samt Baneskrænten syd for HF Bakkevang ikke med i kloakoplandet til Aarhus Vands renseanlæg. Det samme gælder 4 særskilt udmatrikulerede kolonihaver ved Rugholmvej 32, 34, 36 og 38. Disse kolonihaver inddrages under Aarhus Vands kloakopland som spildevandskloakeret opland i denne planperiode. 7 Økonomi og tidsplan 7.1 Finansiering Aarhus Vands udgifter til anlæg og drift af kloakanlæg, renseanlæg og særlige klimatilpasningsprojekter1 finansieres af takster, som består af vejvandsbidrag for kommunale og private fællesveje, standard tilslutningsbidrag og en forbrugsafhængig vandafledningsafgift. De nærmere regler herfor kan læses i Aarhus Vand s betalingsvedtægt for Aarhus Kommune /11/. De aktuelle bidrag og afgifter fremgår af Aarhus Vands hjemmeside. Aarhus Vand finansierer kloak og stikledninger frem til matrikelgrænsen for private grunde. Ledninger på privat grund samt eventuelle private fællesledninger finansieres af de private grundejere. Det gælder også omlægninger i forbindelse med separatkloakering. I områder som udelukkende spildevandskloakeres, står de private grundejere selv for afledningen af regnvand. Dette kan f.eks. ske ved etablering af nedsivning på græsplænen, i regnbede eller i faskiner. Til gengæld skal der kun betales et tilslutningsbidrag for spildevand, dvs. 26.843 kr. ekskl. moms pr. juni 2012. Dette er en besparelse på 17.895 kr. i forhold til det fulde bidrag. Besparelsen vil normalt kunne dække anlægsomkostningerne til etablering af nedsivningsløsninger, jf. Aarhus Kommunes Metodekatalog for LAR-løsninger. 7.2 Aktiviteter, udgifter og tidsplan Anlægsudgifter i planperioden 2013-2016 I tabel 7.1 er angivet Aarhus Vands bruttoudgifter til gennemførelse af de anlægsprojekter der skal gennemføres i denne planperiode. Udgifterne til sanering af kloakanlæg og separering af regnvand og spildevand udgør de største udgifter, og er uændret i forhold til sidste planperiode. På trods af en uændret økonomisk indsats vurderes det, at kloaksepareringen kan være afsluttet tidligere end forudsat i 2085 som følge af udvikling i metoder og teknologi inden for området. Sideløbende med separeringen sker der en vedligeholdelses-sanering dels af eksisterende separatkloakerede områder, dels af de fælleskloakerede områder hvor adskillelse af regn- og spildevand sker sidst i perioden. En del af saneringsmidlerne, 7,5 mio. kr./år, er afsat til løsning af miljøproblemer forårsaget af afløbssystemet. Det kan f.eks. være regnbetingede udledninger, som giver anledning til forurening og brinkerosion. I den foregående planperiode blev en række projekter udskudt som følge af at centraliseringen af renseanlægsstrukturen blev sat i bero. Centraliseringen af renseanlægsstrukturen genoptages nu. Det medfører at kommunens sydlige renseanlæg nedlægges og at spildevandet herfra pumpes til Viby Renseanlæg. Samtidig gennemføres kompenserende foranstaltninger til sikring af lokale miljømål for minimumsvandføringen i Giber Å og Fiskbæk. 1 Lovgivning om takstfinansiering af klimatilpasningsprojekter forventes vedtaget i 2013

42 42 Prisniveau 2012 2013 2014 2015 2016 Spildevand drift (nyinvestering/reinvestering) 30 30 30 30 Fællesudgifter 15 15 15 15 Byggemodning (inkl. nye fælles regnvandsbassiner) 30 30 30 30 Sanering af kloakanlæg (inkl. pumper og separering) 140,7 140,7 140,7 140,7 Miljøprojekter (regnvandsbassiner etc.) 7,5 7,5 7,5 7,5 Separering, Stavtrup (færdiggørelse af Aarhus Å-projekt) 15 Separering, dele af Brabrand (færdiggørelse af Aarhus Å - projekt) 8 Færdiggørelse af Aarhus Å - projekt 1 Egå renseanlæg, rådnetanke 10 20 15 Marselisborg m.m., omlægning af kloak og sikring af vandkvalitet 10 20 10 Kolonihaver, kloakering 5 5 5 5 Bassin og ny pumpestation ved Marselisborg renseanlæg 25 35 30 Letbanen, omlægning af ledninger 15 10 Renseanlægscentralisering i syd Harlev - Viby, nedlæggelse og afskærende ledninger 21 Tranbjerg - Viby, nedlæggelse og afskærende ledninger 35 15 Mårslet - Trankær, nedlæggelse og afskærende ledninger 1 19 2 Beder - Mårslet, nedlæggelse og afskærende ledninger 0,1 9 5,9 Malling - Mårslet, nedlæggelse og afskærende ledninger 0,1 22 7,9 Solbjerg - Trankær, nedlæggelse og afskærende ledninger 10 Lokale miljømål og klimatilpasningsprojekter Vandtilskud til Fiskbæk og Giber Å - nye miljømål 5 5 7,1 Sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås munding 22,4 22,2 Tabel 7.1. Aarhus Vands bruttoudgifter til anlægsprojekter i 2013-2016 Anlægsudgifter på langt sigt (2013-2022) I figur 7.1 er vist investeringerne i planperioden 2013-2022 under den forudsætning, at spildevandsrensningen på Viby og Åby renseanlæg centraliseres på et udbygget Marselisborg Renseanlæg, svarende til alternativ 1 i en langsigtet renseanlægsstrukturløsning. Figur 7.1. Forventede anlægsinvesteringer 2013-2022 (ekskl. sluse og pumpeanlæg) med nyt forbehandlingsanlæg som første etape af et nyt Marselisborg Renseanlæg til 466.000 PE.

43 7.3 Takster Finansiering af anlægsudgifter Finansieringen af tiltagene i spildevandsplanen sker som nævnt gennem opkrævning af tilslutningsbidrag, vejvandsbidrag og et forbrugsafhængigt vandafledningsbidrag. Med indførelsen af de nye prisbestemmelser i vandsektorloven fastsætter Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen et loft over selskabets samlede indtægter (indtægtsrammen). Taksterne fastsættes af bestyrelsen i Aarhus Vand indenfor den udmeldte indtægtsramme, mens Byrådet skal legalitetsgodkende taksterne. Takstudvikling Det kan være vanskeligt præcist at beregne de fremtidige takster, idet prisloftet fastsættes for ét år ad gangen, og idet lovgrundlaget på området i disse år er i konstant forandring. Aarhus Vand har gennemført en økonomisk analyse for projekterne i denne planperiode 2013-2016 samt for forventede projekter inden for den kommende 10 års periode, jf. figur 7.1. Analysen har primært til hensigt at beskrive den forventede udvikling i investeringsomkostningerne, dels i planperioden 2013-2016, dels på længere sigt. I den langsigtede økonomiske analyse er det forudsat, at der etableres et nyt Marselisborg Renseanlæg til 466.000 PE svarende til alternativ 1, og at der påbegyndes etablering af det nye renseanlægs forbehandlingsanlæg indenfor den kommende 10 års periode, da det nuværende forbehandlingsanlæg er nedslidt. Aarhus Vand vurderer, at de forudsatte investeringer vil medføre forøgede udgifter til renter og afdrag på de lån, som delvis finansierer spildevandsplanen, hvoraf de nødvendige forbedringer af renseanlæggene udgør en væsentlig andel. Den øgede omkostning forventes delvis at blive modsvaret af reducerede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, når anlæggene er etablerede. For planperioden 2013 2016 skønnes gennemførelse af Spildevandsplan 2013-2016 at medføre en forøget investeringsomkostning svarende til ca. 1 kr./m 3. Merinvesteringerne forventes dog i vid udstrækning opvejet af de effektiviseringsmuligheder der bl.a. fremkommer ved at centralisere de sydlige renseanlæg, således at spildevandstaksten over for forbrugerne i perioden forventes at kunne fastholdes på et uændret niveau.

44 44 8 Miljøeffekt - Miljøvurdering 8.1 Miljøeffekt En fortsat separatkloakering vil betyde, at kælderoversvømmelser med spildevand i langt højere grad kan undgås, og at mulighederne for klimatilpasning i form af lokal nedsivning og opmagasinering af overfladevand vil blive væsentlig forøget. Ved at informere i god tid, kan separatkloakering på egen grund gennemføres når det passer bedst med eventuelle andre anlægsarbejder. Endelig vil belastningen på vandområderne med urenset spildevand på lang sigt ophøre, og der vil blive frigivet kapacitet på renseanlæggene. Den planlagte centralisering af spildevandsrensningen betyder et fald i CO 2 emissionen på ca. 2900 tons/år, hvoraf en lille andel (ca. 6 %) benyttes til returpumpning af renset spildevand for at opfylde lokale miljømål. Lokale miljømål til sikring af en minimumsvandføring i Giber Å og Fiskbæk vil kunne tilgodese de fremtidige krav til målopfyldelse i statens kommende vandplaner. Lokal håndtering af regnvand, f.eks. i form af nedsivning af tagvand og lignende, vil nedsætte belastningen på kloaksystemet og på vandløbene, så opstuvning af regnvand på terræn og oversvømmelser mindskes. LAR vil samtidig sikre mulighed for attraktive blå/grønne miljøer og rekreative områder. Etablering af en sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås munding vil mindske risikoen for oversvømmelse fra kraftig regn og meget vand i Aarhus Å på grund af en tilsvarende stor afstrømning blandt andet fra de mange befæstede arealer i byområderne i oplandet. En øget indsats overfor uacceptable regnudløb til vandløb vil medvirke til, at vandløbsmålsætningerne kan overholdes som forudsat i statens forslag til vandplaner. Aarhus Å ved vintertide.

45 Indsatsen i planperioden er søgt kvantificeret i nedenstående tabel 8.1. Aktiviteter 2013-2016 Miljøeffekt Målopfyldelse yderligere km vandløb Reduktion af kvælstof (tons) Reduktion af fosfor (tons) Til gavn for grundvandet Bedre hygiejnisk vandkvalitet Spildevandsrensning i det åbne land. 7 nye ejendomme ved Rønbæk. 0,3 0,031 0,007 Ja Ja Færdiggørelse af Aarhus Å-projekt - separering i Stautrup og dele af Brabrand. Formålet er sikring af god hygiejnisk kvalitet, som måles i forhold til badevandskrav. Projektet, som er særskilt miljøvurderet, medfører også reduktion af kvælstof og fosfor. Nedlæggelse af Trankær, Solbjerg, Beder, Mårslet og Malling renseanlæg 0,8 Uændret Uændret - Ja Separatkloakering i Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet og Beder 0,4 Uændret Uændret - Ja Projekter til opfyldelse af miljømål - Indsats over for regn-udløb og spildevandsudløb 1,0 0,7 0,2 - Ja Tilbagepumpning af renset spildevand til Giber Å og Fiskbæk Statens fremtidige krav til fiskebestand og vandplanter vil kunne opfyldes i begge vandløb. Tabel 8.1. Opgørelse og kvantificering af miljøeffekt af forslaget til spildevandsplan. 8.2 Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009) er der foretaget en miljøvurdering af Aarhus Kommunes forslag til Spildevandsplan 2013-2016 /11/. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus (0-alternativet). Der er foretaget miljøvurdering af alternativer for at opfylde lokale miljømål for minimumsvandføringer i Giber Å og Fiskbæk, jf. afsnit 5.2, samt de to alternative renseanlægsstrukturer, som kunne være aktuelle på langt sigt, jf. afsnit 5.3.

46 46 Det konkluderes i miljøvurderingen, at den miljømæssigt mest fordelagtige løsning for renseanlægsstrukturen på langt sigt er en centralisering af spildevandsrensningen på det eksisterende Egå Renseanlæg og på et udbygget Marselisborg Renseanlæg på eksisterende eller ny placering på Østhavnen. Det konkluderes endvidere, at den miljømæssigt mest fordelagtige løsning for sikring af de lokale miljømål for minimumsvandføringen i Giber Å og Fiskbæk er en tilbagepumpning af renset spildevand. Tilbagepumpningen af renset spildevand vil eventuelt med tiden kunne reduceres, i takt med at der skabes andre former for vandtilskud, f.eks. opmagasineret regnvand. Der henvises til Forslag til Spildevandsplan 2013-2016, Miljøvurdering /11/. Aarhus Havn 2009 set fra land.