Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)



Relaterede dokumenter
Windows 8.1-opdatering trinvis vejledning

Installation og aktivering af Windows 7

Installering af Microsoft Office Version 2.1

Windows 8 trinvis opgraderingsvejledning FORTROLIG 1/53

Installationsvejledning

Version 8.0. BullGuard. Backup

Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Dansave Online Backup. Dansave Home Guide. Version

Installere Windows Custom PostScript- eller PCL-printerdrivere

Download, installation og ibrugtagning af CQ

Installere Windows Custom PostScript- eller PCL-printerdriverne

Boot Camp Installations- & indstillingshåndbog

Indhold. Installation af Cloudco HOME...1. Minimums systemkrav - Windows...1. Minimums Systemkrav - MAC...1. Minimums Systemkrav - MAC...

Skyfillers Online Backup. Kundemanual


STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION

Gå tilbage til Windows startsiden

Softwareopdateringer Brugervejledning

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet

System Image til Windows 10

Oversigt over service og support

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

PC - installation af Maple 18 med GYM-pakken

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server


En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere

STOFA VEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING TIL STOFA SAFESURF

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet

Uni-Login Skift adgangskode

Fuld installation af Jit-klient

Vejledning i installation af chipkortlæsere

MapInfo Professional Version Licensering og aktivering

How to Win 7 Pro til Win10 installation

Nokia C110/C111 Kort til trådløst LAN Installationsvejledning

Installationsvejledning til N150 trådløs mikro-usb-adapter WNA1000M

OTOsuite. Installationsmanual. Dansk

DE FRIE SKOLERS EDB-BRUGS a.m.b.a. Side 1

ThinkVantage Fingerprint Software

CD-DIRECT Installationsvejledning

QL-500 QL-560 QL-570 QL-650TD QL-1050

Manual for installation og brug af Regsupreme

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

Windows 7. Windows 7. Øvelse 1: Genveje. Øvelse 2: Installer en printer. Øvelse 3: Diverse små programmer

Guide for oprettelse af login og anvendelse af Parrot Asteroid Market (Asteroid Smart og Asteroid Tablet).

// Mamut Business Software Installationsguide: Basis

FAQ - Ofte stillede spørgsmål Oprettet af: lema Rettet af: memo

Softwareopdateringer Brugervejledning

DETALJERET TRIN-FOR-TRIN GUIDE TIL AT OPDATERE DIN VERSION AF MAMUT BUSINESS SOFTWARE FRA VERSION 8.0 ELLER NYERE

Adobe Digital Editions

F-Secure Mobile Security for S60

mac - installation af Maple 2018 med SKOLE-pakken

Installation Aesiras 2009

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

BEMÆRK! UNDLAD AT INSTALLERE SOFTWAREN,

Dropbox. Dit online USB-stick

Installation og opsætning af Outlook klient til Dynamics CRM

Ruko SmartAir. Updater installation

Sådan får du e-bøger på læseren

Installation af Office Mac

Elektronisk spørgeskema Vejledning

Windows 7 For nye brugere

Sådan aktiveres LMU (Lifetime Map Update)

DE FRIE SKOLERS EDB-BRUGS a.m.b.a. Side 1. Ny server flerbruger (bestående bruger på en flerbruger/netværksinstallation)

DE FRIE SKOLERS EDB-BRUGS a.m.b.a. Side 1

Start her. Justering af printerkassetterne uden brug af computer

I løbet af 2017 vil C-drevet på alle UCL s bærbare computere automatisk blive krypteret med BitLocker.

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru

Nero 7-understøttelse af Windows Vista TM

Installation af webtrees på et webhotel ved webhosting.dk

Det anbefales at læse vejledningen igennem inden der foretages nogen installation!

1. Du bliver mødt af denne boks. Klik på Gem, og gem filen et sted hvor du kan finde den igen.

Manual for installation og brug af Bullguard

Sikkerhedskopiering og gendannelse Brugervejledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

Softwareopdateringer. Brugervejledning

Vejledning til Mozart Viewer 12

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til -

Softwaremanual. HP SimpleSave. Backup-software Brugsanvisning. SimpleSave

Tilslutning med Cisco AnyConnect VPN-klient (Windows) til AARHUS TECH P-net

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev ) Podcastingkonsulent Karin Høgh

I løbet af 2017 vil C-drevet på alle UCL s bærbare computere automatisk blive krypteret med BitLocker.

Billedvideo med Photo Story

Mamut Anlægsregister Introduktion

Dansk. Sikkerhedsoplysninger. Dansk

RJ Gå til indeks. Gå til indeks

BitLocker. Vejledning: Kryptering University College Lillebælt - IT-afdelingen /

Billion. Hotfix for BIPAC 5200G Serien & Windows XP Service Pack 3. Revision 1.0DK. Dato: 22 maj, Side 1 af 1. Revision: V1.

mac - installation af Maple 2016 med GYM-pakken

Windows Vista /Windows 7 Installationsvejledning

Installation af webtrees på et webhotel ved one.com

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox

Dual boot. af Windows 7 og Linux Mint. Af Thomas Bødtcher-Hansen

Compass GPS installation

lizengo vejledning Gemme Windows på et USB-stik

Printer Driver. Installationsvejledning. I denne vejledning beskrives, hvordan du installerer printerdriveren til Windows Vista.

Softwareopdateringer. Brugervejledning

Manual for installation og brug af Ad-aware version 2007

Motorola Phone Tools. Kvikstart

Transkript:

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation) Hvis du ikke kan opgradere computeren, som kører Windows Vista, til Windows 7, så skal du foretage en brugerdefineret installation. Den brugerdefinerede installation gemmer ikke dine programmer, filer eller indstillinger under installationen. Derfor kaldes den nogle gange en "ren" installation. En brugerdefineret installation er mere kompleks, og den kan tage et par timer at fuldføre. Vi har lavet dette 5-trins selvstudium, som kan hjælpe dig gennem hvert enkelt trin i hele processen. Det skal du bruge... 2 32-bit eller 64-bit: Hvilken version af Windows 7 skal jeg installere?... 2 Trin 1: Sørg for, at dine programmer og enheder virker sammen med Windows 7... 3 Hente og installere Windows 7 Upgrade Advisor... 3 Åbne og køre Windows 7 Upgrade Advisor... 4 Trin 2: Sådan flytter du filer og indstillinger og samler dine programdiske... 4 Hente og installere Windows Let overførsel... 5 Kør Windows Let overførsel for at gemme dine filer og indstillinger... 5 Indsamle programdiske og installationsfiler... 6 Trin 3: Installation af Windows 7... 7 Før du begynder... 7 Udføre en brugerdefineret installation af Windows 7... 7 Trin 4: Flyt dine filer og indstillinger tilbage til computeren... 8 Flytte filer og indstillinger tilbage ved hjælp af Windows Let overførsel... 9 10...opdateringsdrivere Trin 5: Geninstaller dine programmer og Opdatere drivere... 11 Netbooks og drivere... 12 Oprydning efter installation (valgfri)... 12

Det skal du bruge Inden du starter på det, er der to vigtige ting at huske på: En ekstern harddisk. Du skal flytte dine filer fra computeren, inden du installerer Windows 7. Den nemmeste måde at gøre det på er ved hjælp af Windows Let overførsel, som du kan hente gratis, og som kræver en ekstern harddisk. De kan købes i elektronikforretninger og kontorforsyninger, og det er en nem måde at få mere lagerplads på computeren. De originale installationsdiske eller konfigurationsfiler til de programmer, du vil bruge med Windows 7. Du skal geninstallere programmerne manuelt, efter at du har installeret Windows 7. Når du kører Windows Let overførsel, får du en rapport med en liste over de programmer, som du i øjeblikket bruger sammen med Windows Vista. Overblik over processen for opgradering til en N- eller KN-udgave af Windows 7 32-bit eller 64-bit: Hvilken version af Windows 7 skal jeg installere? Både 32-bit og 64-bit installationsdiske er inkluderet i Windows 7-pakken. 64-bit operativsystemer kan håndtere store mængder hukommelse - typisk 4 GB RAM (Random Access Memory) eller mere - mere effektivt end 32-bit operativsystemer. Ikke alle computere er dog 64-bit understøttet. Du finder ud af, hvilken Windows 7-installationsdisk du kan bruge, ved at klikke på knappen Start, højreklikke på Denne computer og derefter klikke på Egenskaber. Ud for Systemtype står der enten "32-bit operativsystem" eller "64-bit operativsystem." Hvis der står "32-bit operativsystem", kører du 32-bit versionen af Windows Vista. Trin 1 i dette selvstudium viser dig, hvordan du kører Windows 7 Upgrade Advisor, som kan finde ud af, om din computer kan køre 64-bit versionen af Windows 7. Hvis der står "64-bit operativsystem" ud for Systemtype, kører du 64-bit versionen af Windows Vista og kan køre 64-bit versionen af Windows 7. Side 2

Trin 1: Sørg for, at dine programmer og enheder virker sammen med Windows 7 Eftersom din computer kører Windows Vista, opfylder den systemkravene til at køre Windows 7. Du kan stadig hente og køre den gratis Windows 7 Upgrade Advisor. Programmet finder eventuelle potentielle problemer med dine enheder eller programmer, der kan påvirke installationen af Windows 7, og anbefaler dig, hvad der skal gøres. En rapport viser en liste over de handlinger, der eventuelt skal foretages for at forberede computeren til Windows 7. Hente og installere Windows 7 Upgrade Advisor Følg disse trin og hent Windows 7 Upgrade Advisor. 1. Gå til Windows 7 Upgrade Advisor (http://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=160680) webpage (siden kan være på engelsk). 2. Klik på Hent Windows 7 Upgrade Advisor. 3. Klik på Hent, og gem derefter installationsfilen på computeren. 4. Dobbeltklik på installationsfilen. Hvis du bliver bedt om at installere.net 2.0 Windows 7 Upgrade Advisor kræver.net Framework 2.0. Hvis det ikke er installeret på computeren, skal du gøre følgende: Hvis du ikke bliver bedt om at installere.net 2.0, kan du springe dette over og gå til trin 5. 1. Klik på Ja. 2. Klik på Næste. 3. Klik på Installer, hvis du accepterer licensbetingelserne. Side 3

4. Klik på Udfør. 5. Klik på Installer, hvis du accepterer licensbetingelserne. 6. Klik på Luk. Hvis der vises et afkrydsningsfelt, der er markeret på forhånd, og du klikker på Luk, åbnes Windows 7 Upgrade Advisor. Åbne og køre Windows 7 Upgrade Advisor 1. Dobbeltklik på genvejen Windows 7 Upgrade Advisor på skrivebordet, hvis Windows 7 Upgrade Advisor ikke allerede kører. 2. Klik på Ja i dialogboksen med sikkerhedsadvarslen. 3. Klik på Start kontrol. 4. Læs rapporten omhyggeligt, og notér eventuelle problemer, Upgrade Advisor finder, samt de anbefalede trin til løsning af problemerne. 5. Hvis du vil gemme rapporten og udskrive den senere, skal du klikke på Gem rapport, skrive et navn i feltet Filnavn og derefter klikke på Gem. 6. Klik på Luk. Trin 2: Sådan flytter du filer og indstillinger og samler dine programdiske Windows Let overførsel er gratis at hente og kan hjælpe dig med at flytte dine filer og indstillinger til en anden placering, før du installerer Windows 7, og så tilbage til din computer, når installationen af Windows er fuldført. Side 4

Windows Let overførsel gør det nemmere at flytte dine filer og indstillinger. Windows Let overførsel opretter en enkelt fil, der indeholder dine filer og indstillinger. Filen kan være ganske stor, hvis du har mange data, og derfor anbefaler vi brug af en ekstern harddisk. Mens du forbereder flytningen af filer fra computeren til en ekstern lagerenhed, skal du huske følgende: Windows Let overførsel flytter ikke dine programmer - kun filer og indstillinger. Du skal geninstallere programmerne manuelt, efter at du har installeret Windows 7. Windows Let overførsel giver dig en liste med programmer, som du i øjeblikket bruger med Windows Vista. Windows Let overførsel kan ikke overføre filer fra en 64-bit version af Windows til en 32-bit version af Windows. Det betyder, at hvis du kører en 64-bit version af Windows Vista, men du vil installere en 32-bit version af Windows 7, kan du ikke bruge Windows Let overførsel til at overføre dine filer og indstillinger. Hente og installere Windows Let overførsel 1. Hent Windows Let overførsel (http://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=160881) fra Windows' websted (siden kan være på engelsk). Hvis kører en 32-bit version af Windows Vista, så skal du under Til Windows Vista: klikke på Hent 32-bit. Hvis kører en 64-bit version af Windows, så klik på Hent 64-bit. 2. Klik på Hent og dernæst på Åbn. Kør Windows Let overførsel for at gemme dine filer og indstillinger 1. Sørg for, at den eksterne harddisk eller anden lagerenhed er sluttet til computeren. 2. Klik på Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Let overførsel til Windows 7. 3. Klik på Næste. Side 5

4. Vælg En ekstern harddisk eller et USB-flashdrev. 5. Klik på Det er min gamle computer, og vent så, mens Windows Let overførsel scanner computeren. 6. Fjern de markerede afkrydsningsfelter ud for brugerkonti, som du ikke vil overføre data fra, og klik på Næste. 7. Angiv en adgangskode, indtast den igen, og skriv den derefter ned, og opbevar den på et sikkert sted, eller lad felterne være tomme, og klik derefter på Gem. 8. Gå til den eksterne harddisk eller en anden lagerenhed, hvor du vil gemme din Let overførsel-fil, og klik derefter på Gem. Advarsel! Du skal gemme Let overførsel-filen på den eksterne harddisk eller en anden lagerenhed og ikke på standardplaceringen Computer. Hvis du ikke gemmer Let overførsel-filen på den eksterne harddisk, bliver den fil, du lige har oprettet, slettet under den brugerdefinerede installation af Windows 7. 9. Windows Let overførsel begynder at gemme dine filer og indstillinger. Brug ikke computeren, mens dette sker. 10. Når meddelelsen Disse filer og indstillinger er gemt til overførslen vises, skal du klikke på Næste. Windows Let overførsel viser filnavnet og placeringen for den Let overførsel-fil, du lige har oprettet. Notér filnavnet og placeringen, så du nemt kan finde den, når du er klar til at overføre filer til Windows 7. 11. Klik på Næste, og klik derefter på Luk. 12. Kontrollér, at filen er gemt på den eksterne harddisk eller lagerenhed, og frakobl derefter enheden fra computeren. Indsamle programdiske og installationsfiler Det er vigtigt at huske, at installationstypen Brugerdefineret ikke bevarer nogen af programmerne, så du skal geninstallere de programmer, som du vil bruge i Windows 7. 1. Sørg for, at du har installationsdiskene til de programmer, som du fortsat vil bruge i Windows 7. 2. Du har muligvis hentet nogle programmer fra internettet. Hvis du stadig har installationsfilerne på computeren (de hedder ofte setup.exe, install.exe eller lignende), skal du også kopiere disse installationsfiler til den eksterne harddisk. Hvis du ikke har installationsfilerne, skal du hente dem igen, når installationen af Windows 7 er fuldført. Side 6

Trin 3: Installation af Windows 7 Når du vælger Brugerdefineret under installationen, vil du installere en ny kopi af Windows på computeren. Indstillingerne for installation af Windows 7 Før du begynder Opret forbindelse til internettet fra din pc, så du kan hente installationsopdateringer under installationsprocessen. (Hvis du ikke har en internetforbindelse, kan du stadig installere Windows 7.) Vælg enten 32-bit eller 64-bit Windows 7-installationsdisken, afhængigt af om du vil installere 32-bit eller 64-bit versionen af Windows 7. Find din Windows-produktnøgle på 25 tegn. Du kan finde den på installationsdiskens omslag i Windows-pakken. Udføre en brugerdefineret installation af Windows 7 1. Sørg for, at computeren er tændt, og Windows Vista kører, og gør et af følgende: Hvis du har en Windows 7-installationsdisk, skal disken sættes i computeren. Installationen bør starte automatisk. Hvis den ikke starter, skal du klikke på Start, klikke på Computer, åbne Windows 7-installationsdisken i dvd-drevet og derefter dobbeltklikke på setup.exe. Åbn installationsfilen, hvis du købte Windows 7 online. Køb af Windows 7 online er den nemmeste måde at få installeret Windows 7 på en netbook. Yderligere oplysninger finder du under Installere Windows 7 på en netbook Side 7

(http://windows.microsoft.com/en-us/windows7/installing-windows-7-on-anetbook). 2. På siden InstallerWindows skal du klikke på Installer nu. 3. På siden Hent vigtige opdateringer til installationsprogrammet anbefales det, at du henter de nyeste opdateringer for at sikre, at installationen lykkes, og for at beskytte computeren mod sikkerhedstrusler. Computeren skal have forbindelse til internettet under installation af Windows 7 for at kunne hente disse opdateringer. 4. Klik på Jeg accepterer licensbetingelserne på siden Læs licensbetingelserne, hvis du kan acceptere licensbetingelserne, og klik derefter på Næste. 5. Klik på Brugerdefineret på siden Hvilken installationstype foretrækker du?. 6. Vælg partitionen med Windows Vista (det er normalt computerens C:- drev), og klik derefter på Næste. (Vælg ikke den eksterne USB-harddisk.) 7. Klik på OK i dialogboksen Windows.old. 8. Fortsæt med at følge anvisningerne for at afslutte installationen af Windows 7, herunder navngivning af computeren og opsætning af den første brugerkonto. Du kan bruge de samme navne, som du brugte i Windows Vista, eller du kan vælge nogle nye. Trin 4: Flyt dine filer og indstillinger tilbage til computeren Når du har installeret Windows 7, er du klar til at køre Windows Let overførsel igen og flytte dine filer og indstillinger tilbage til computeren. Sørg for at køre Windows Let overførsel, inden du geninstallerer dine programmer. Det er vigtigt, fordi Windows Let overførsel flytter filerne tilbage til dér, hvor dine gamle programmer forventer, at de skal være, når du geninstallerer dem. Side 8

Brugerkonti fra Windows Vista flyttes til Windows 7. Flytte filer og indstillinger tilbage ved hjælp af Windows Let overførsel 1. Sørg for, at din eksterne harddisk eller en anden lagerenhed med din overførselsfil fra Windows Let overførsel er sluttet til computeren. 2. Klik på knappen Start, klik på Computer, og dobbeltklik på lagerenheden under Harddiskdrev. 3. Gå til den placering, hvor du gemte Let overførsel-filen, der hedder Windows Let overførsel - elementer fra den gamle computer, og dobbeltklik på filen. Hvis du gav filen et andet navn, da du oprindeligt oprettede den, skal du gå til den fil og dobbeltklikke på den. 4. Hvis du indtastede en adgangskode, da du oprettede Let overførsel-filen, skal du skrive adgangskoden og derefter klikke på Næste. Bemærk! Hvis du modtager en fejlmeddelelse om, at der ikke er tilstrækkelig ledig diskplads til at overføre filerne tilbage til computeren ved hjælp af Windows Let overførsel, kan du bruge Diskoprydning til at slette midlertidige filer, der er tilbage efter Windows 7-installationen, og frigøre diskplads. Du kan lære, hvordan du skal gøre dette ved at læse afsnittet "Oprydning efter installation (valgfri)" i slutningen af Trin 5: Geninstallere programmer og opdatere drivere. 5. På siden Vælg det, der skal overføres til computeren kan du bestemme, hvordan brugerkontiene fra Windows Vista skal overføres til Windows 7. Du accepterer den aktuelle kontotilknytning ved at klikke på Overfør. Side 9

Klik på Avancerede indstillinger for at ændre, hvordan Windows Vista-konti tilknyttes i Windows 7. 6. På siden Overførslen er fuldført skal du klikke på Se det, der blev overført for at se en liste over de brugerkonti og filer, der blev flyttet fra Windows Vista til Windows 7. Klik på Få vist en liste over de programmer, du muligvis vil installere på den nye computer for at se det, der tidligere var installeret under Windows Vista. 7. Klik på Luk. Klik på Genstart nu, hvis du bliver spurgt, om du vil genstarte computeren. Hvis du har overført mere end en brugerkonto, bliver du muligvis bedt om at ændre adgangskoden næste gang, du logger på. Hvis det sker, skal du klikke på OK og benytte en af følgende fremgangsmåder i den dialogboks, der åbnes: Hvis du vil give brugerkontoen en adgangskode (anbefales), skal du skrive en ny adgangskode, skrive den igen og derefter trykke på Enter. Det er ikke nødvendigt at skrive den gamle adgangskode fra Windows Vista. Hvis du ikke vil give brugerkontoen en adgangskode, skal du lade felterne være tomme og derefter trykke på Enter. opdateringsdrivere Trin 5: Geninstaller dine programmer og Når du har kørt Windows Let overførsel, og filerne og indstillingerne er tilbage på computeren, kan du geninstallere dine programmer og søge efter nye eller opdaterede drivere. Windows Let overførsel giver dig en rapport med en detaljeret oversigt over de programmer, du brugte i Windows Vista, som du muligvis ønsker at geninstallere. Du skal bruge de installationsdiske eller installationsfiler, som du samlede tidligere, for at geninstallere programmerne. Side 10

En rapport indeholder en liste over programmer, du muligvis vil geninstallere. Hvis computeren blev leveret med flere forskellige programmer forudinstalleret, findes der muligvis programmer på listen i rapporten, som du aldrig eller sjældent har brugt. Når du begynder at geninstallere programmer, skal du starte med dem, som du kender og bruger regelmæssigt - især ny antivirussoftware til computeren. Hvis du ikke har ny antivirussoftware til computeren, der kører Windows 7, kan du søge efter nye programmer online på Windows 7 Compatibility Center (http://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=160679). Bemærk! Nogle programmer som f.eks. Windows Mail er ikke længere inkluderet i Windows 7. Hvis du brugte Windows Mail eller Outlook Express som e-mail-program, skal du installere et nyt e- mail-program for at kunne læse dine gemte meddelelser eller sende og modtage e-mail. Du kan hente lignende programmer fra andre softwareproducenter eller på webstedet Windows Live Mail (http://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=160882). Opdatere drivere En driver er software, der sætter computeren i stand til at kommunikere med hardware eller enheder. Uden en driver kan den hardware, du tilslutter, f.eks. et skærmkort eller en printer, ikke fungere korrekt. Som regel leveres drivere med Windows, eller du kan finde dem ved at bruge Windows Update og søge efter opdateringer. Klik på knappen Start, klik på Alle programmer, og klik derefter på Windows Update. Hvis Windows ikke har den driver, du skal bruge, kan du normalt finde den på den disk, der fulgte med hardwaren eller enheden, eller på producentens websted. Yderligere oplysninger finder du under Opdatere en driver til hardware, som ikke fungerer ordentligt (http://windows.microsoft.com/enus/windows7/update-a-driver-for-hardware-that-isnt-working-properly). Side 11

Netbooks og drivere Nogle netbooks og bærbare computere, der kørte Windows Vista, har muligvis ikke bestemte Windows 7-drivere for funktioner som funktionsknapper. Hvis Windows Update ikke finder en driver, kan du besøge computerproducentens websted og søge efter en download- eller supportside, hvor du kan søge efter drivere til din pc. Du kan prøve at installere en driver, der er lavet til Windows Vista, på din pc, der kører Windows 7. Hvis Windows Vista-driveren ikke kan installeres, kan du køre fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet for at forsøge at løse problemet. 1. Hente eller kopiere driverinstallationsfilen til computeren. 2. Højreklik på filen, og klik derefter på Fejlfinding i forbindelse med kompatibilitetsproblemer. 3. Følg vejledningen i fejlfindingsværktøjet Programkompatibilitet for at ændre kompatibilitetsindstillingerne for driveren. Oprydning efter installation (valgfri) Under installation af Windows 7 gemmes filer, der blev brugt i Windows Vista, i mappen Windows.old, hvis du ikke formaterer partitionen. Filtypen i denne mappe afhænger af computeren. Når du har brugt Windows 7 i et stykke tid - f.eks. en eller to uger - og du er sikker på, at dine filer og indstillinger er, hvor du vil have dem til at være, kan du roligt frigøre diskplads ved at bruge Diskoprydning til at slette mappen Windows.old. Du kan også slette mappen Windows.old, hvis du oplever en fejl i Trin 4: Flyt dine filer og indstillinger tilbage til computeren som betyder, at du ikke har nok ledig plads til at overføre filer og indstillinger tilbage til computeren. Advarsel! Inden du bruger Diskoprydning, skal du sørge for, at alle dine filer og indstillinger er korrekt overført til Windows 7 og er, hvor de forventes at være. Sletning af mappen Windows.old kan ikke fortrydes. 1. Klik på knappen Start, og skriv Diskoprydning i søgefeltet. Klik på Diskoprydning i resultatlisten. Hvis du bliver bedt om at vælge et drev, skal du vælge det drev, du lige har installeret Windows 7 på og derefter klikke på OK. 2. Klik på Ryd op i systemfilerne. Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller om at bekræfte, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte. Hvis du bliver bedt om at vælge et drev, skal du vælge det drev, du lige har installeret Windows 7 på og derefter klikke på OK. 3. Vælg Tidligere installationer af Windows og alle andre filkategorier, du vil slette. 4. Klik på OK, og klik derefter på Slet filer. Side 12