NEDLUKNING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT DEPOTET PÅ MARGRETHEHOLM

NEDLUKNING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT DEPOTET PÅ MARGRETHEHOLM APRIL 2014 TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN CENTER FOR MILJØBESKYTTELSE Njalsgade 13 Postboks 380, 1503 København V tlf. 33 66 33 66 e-mail: miljoe@tmf.kk.dk www.kk.dk 1

INDHOLDSFORTEGNELSE STAMOPLYSNINGER... 3 1. INDLEDNING... 4 2. AFGØRELSE OM OVERGANG TIL PASSIV DRIFT... 4 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER... 4 3.1 GENERELLE FORHOLD... 4 3.2 NEDLUKNING, SLUTAFDÆKNING OG SIKKERHEDSSTILLELSE... 5 3.3 MILJØRISIKOVURDERING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT... 6 3.4 NATURBESKYTTELSE... 6 3.5 SJÆLSØ MARGRETHEHOLM A/S BEMÆRKNINGER TIL AFGØRELSEN... 6 3.6 UDTALELSE FRA ANDRE... 7 4. FORHOLDET TIL LOVEN... 7 4.1 LOVGRUNDLAG... 7 4.2 TILSYN MED DEPOTET... 7 4.3 OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING... 7 REFERENCELISTE... 9 BILAG A: OVERSIGTSKORT... 10 2

STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Deponeringsanlæg for forurenet jord på Margretheholm Virksomhedens placering: Margretheholm, 1443 København K Martikel nr: matrikel 650a Christianshavns Kvarter Virksomhedens art: Deponeringsanlæg Virksomhedens ejerforhold: Sjælsø Margretheholm A/S Virksomhedens CVR-nummer: 28280769 Virksomhedens P-nummer: 1010950631 Listebetegnelse: 5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. Godkendelsesdato: 29. april 2014 Center for Miljøbeskyttelses kontaktperson: Kim Kanstrup/Tine Henningsen Center for Miljøbeskyttelses sagsnummer: 2013-0164400 Center for Miljøbeskyttelses dokumentnummer: 2013-0164400-18 Kopi af denne afgørelse er mailet til: Sjælsø Margretheholm A/S, att. Mads Reenberg, mar@sjaelsoe.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst, hvs@sst.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Københavnernes Miljøforening, ivan@helsinghof.dk 3

1. Indledning Sjælsø Margretheholm A/S ejer i dag den ejendom, hvorpå Forsvarets Bygningstjeneste i 1998 modtog miljøgodkendelse til at drive deponeringsanlæg for forurenet jord fra oprensning af Forsvarets arealer på Holmen /2/. Den forurenede jord i deponiet stammer fra tre etaper indeholdende forskellige typer forurenet jord. Det drejer sig om tungmetalholdigt jord, opgravet og behandlet jord, som var forurenet med tungmetaller eller olie. Deponiet har været i anvendelse fra 1999 til 2004, og der er indbygget i alt 92.000 m 3 jord. Sjælsø Margretheholm A/S har senest i 2010 anmodet om, at depotet kan overgå til passiv drift /5/. Jord Miljø A/S har på vegne af Sjælsø Margretheholm A/S fremsendt en netop om nedlukningen af depotet og overgang til passiv drift. Center for Miljøbeskyttelse besigtigede depotet den 10. december 2013 og godkender depotet som nedlukket. På grundlag af oplysninger i nedlukningsplanen træffer Center for Miljøbeskyttelse afgørelse om, at depotet kan overgå til passiv drift. 2. Afgørelse om overgang til passiv drift På grundlag af oplysninger i nedlukningsplanen beskrevet i /6/ og /7/ og vurdering i afsnit 3 har Center for Miljøbeskyttelse foretaget en revurdering af følgende miljøgodkendelse: Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg for forurenet jord på Margretheholm, 1433 København K af 6. juli 1998. Retsbeskyttelsesperioden for alle vilkår i den tidligere godkendelse er udløbet. Nærværende afgørelse erstatter den tidligere meddelte godkendelse. På grundlag af oplysninger i nedlukningsplan meddeler Center for Miljøbeskyttelse hermed forbud mod fortsat deponering. Forbuddet meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1. I henhold til 31 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, hvornår et anlæg for deponering kan overgå til passiv tilstand. Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed afgørelse om, at: Sjælsø Margretheholm A/S, Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg for forurenet jord på Margretheholm, 1433 København K af 6. juli 1998, er godkendt nedlukket og overgår til passiv tilstand. Oversigtskort for depotet fremgår af vedlagte Bilag A. 3. Vurdering og bemærkninger 3.1 Generelle forhold Det permanente deponeringsanlæg på Margretheholm er etableret og drevet af Forsvarets Bygningstjeneste, samt Freja Ejendomme A/S, i overensstemmelse med miljøgodkendelse fra 1998. Deponiet har været i anvendelse fra 1999 til 2004, og der er indbygget i alt 92.000 m 3 forurenet jord. Jord Miljø A/S har på vegne af Sjælsø Margretheholm A/S beskrevet den deponerede jords sammensætning og egenskaber /6, 7/ samt grundvands- og strømningsforhold omkring anlægget. Slut- 4

afdækning og andre fysiske forhold er beskrevet i nedlukningsplanen /6,7/. Der er udarbejdet en vedligeholdsplan, som sikrer, at volden kontrolleres, så evt. slitage/nedskridning kan udbedres /6/. 3.2 Nedlukning, slutafdækning og sikkerhedsstillelse Center for Miljøbeskyttelse har den 22. april 2013 meddelt 8 tilladelse efter Jordforureningsloven for området til ændret arealanvendelse til indretning af friarealer på volden (depotet) langs boligbyggeriet Udsigten på Margretheholm /3/. Den 25. april 2014 er der meddelt et tillæg og vilkårsændring til 8 tilladelsen så den også gælder den østlige skråningsside af volden. Dermed er tilladelsen for hele Volden. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at udformning, indretning og slutafdækning af depotet effektivt forhindrer kontakt mellem mennesker og den forurenede jord i depotet. Der meddeles derfor tilladelse til etablering af lege- og opholdsarealer på toppen af depotet. Det vurderes, at slutafdækning og krav til bevoksning og hegn, der er stillet for at forhindre adgang til siderne af volden, også er tilstrækkelig. Der er i tilladelsen desuden stillet vilkår, som skal forhindre kontakt med den forurenede jord. Vilkårene håndhæves og tinglyses gennem 8 tilladelsen. Det fremgår af deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 14.3 1, hvilke krav der stilles til slutafdækning af depoter der skal overgå til anden anvendelse end dyrkningsmæssige formål. Ifølge bekendtgørelsens bilag 2, punkt 14.3 skal kravene til slutafdækningen af et depot sikre, at affaldet ikke afdækkes ved sætninger, erosion eller andre mekanismer, som f.eks. opfrysning af affaldet. Specielt skal slutafdækningen forhindre enhver skadelig påvirkning af mennesker på arealer der efterfølgende skal overgå til mere følsom anvendelse dvs. bolig, børneinstitutioner eller offentlig legeplads. Depotet er opbygget med armeringsnet for hver halve meter op igennem depotet. Armeringsnettene er med til at stabilisere depotet og forhindre sætninger og erosion. Der vil ikke forekomme opfrysninger af affald gennem depotet da depotet udelukkende består af forurenet jord som ikke fryses op gennem depotet. Depotet er udformet som en trapez med stejle sider på 45 grader. Toppen af depotet er slutafdækket med 1 meter ren jord. Siderne på depotet er afsluttet med 0, 25 m ren jord. Siderne på depotet er derudover bevokset med græs, buske (tjørn) og lignende og der opsættes hegn som adgangshindring mod færdsel på siderne. Opsætningen sker i forbindelse med det bygge- og anlægsarbejde, der er i gang på området. Så længe byggeriet er i gang, er der er ikke offentlig adgang til depotet. Bevoksningen, hegnet og de stejle sider er tilsammen med til at gøre siderne på depotet ufremkommelig for mennesker. Det er vurderet, at der kan gives adgang til depotets top, når bygge- og anlægsarbejdet er afsluttet. Adgangen til depotets top sker via en rampe langs den ene side i depotet eller en trappe. Der vil ikke være adgang til siderne af volden da jordvolden forsynes med et trådhegn med bevoksning placeret på toppen og langs foden af jordvolden og langs med trappernes sider. Der er tinglyst vilkår, som sikrer dette og som sikrer vedligeholdes af volden, således at kontakt med den forurenede jord undgås. Det er på den baggrund Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at depotets udformning, slutafdækning og bevoksning vil hindre mennesker adgang til den underliggende forurenede jord og derved undgå enhver skadelig påvirkning af mennesker der opholder sig ved og på depotet. 1 Bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013 om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen) 5

3.3 Miljørisikovurdering og overgang til passiv drift Depotet er anlagt med miljøbeskyttende foranstaltninger i form af membran af bentonit, drænsystem til opsamling af perkolat og omfangsdræn til opsamling af regnvand. Desuden er depotet placeret på et område, der er dannet ved opfyldning af brokker, jord mv. og som er uden drikkevandsinteresser I forhold til dannelse af perkolat er depotet specielt. Depotets udformning, som en trapez med stejle sider beklædt med fibermåtter og en forholdsvis smal top, har betydet, at der stort set ikke er konstateret nedsivning af perkolat til drænsystemet. Jorden i depotet er i øvrigt meget komprimeret jord, hvilket reducerer en eventuel vertikal nedsivning. Ud over det egentlige drænsystem til opsamling af perkolat, er der også etableret et særskilt omfangs- og topdræn, som også er medvirkende til at reducere perkolatdannelsen. For at kontrollere at drænsystemet fungerer korrekt, har man spulet drænene og konstateret, at drænsystemet er intakt. Dette harmonerer med de erfaringer CMI har fra de løbende miljøtilsyn, der er ført med depotet. Skulle der mod forventning ske en eventuel udsivning af perkolat, forventes dette på ingen måde at udgøre et miljømæssigt problem. Det skyldes at den deponerede jord indeholder i øvrigt forureningskomponenter som er tungtopløselige og inerte, og som derfor ikke forventes udvasket, og at depotet er etableret på et område, som er blevet dannet ved opfyldning med affald, jord og brokker. Drænsystemet til perkolat er i øvrigt også koblet på det almindelige spildevandssystem, som ledes til rensning hos Lynettefællesskabet/Biofos A/S. I relation til perkolatdannelsen og den heraf følgende miljøbelastning, vurderes depotet derfor reelt at være overgået til passiv drift. 3.4 Naturbeskyttelse Der foregår ikke længere egentlige deponeringsaktiviteter på depotet. Depotet er færdigetableret, den endelige udformning er på plads, og der er på nuværende tidspunkt sket en tilplantning af depotet. Med hensyn til beskyttelse af særlige naturtyper samt dyre og planteliv er området da heller ikke vurderet som sårbart rent naturmæssigt og området er ikke udlagt til Natura 2000 område, som har til formål at beskytte en række truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper. Nedlukning af depotet vurderes i øvrigt heller ikke at være i strid med Naturbeskyttelseslovens formål. I forhold til særligt følsomme arter har CMI undersøgt om der kunne være særlige problemstillinger, ikke mindst i forhold til de såkaldte bilag IV-arter, som er beskyttet efter EU s naturbeskyttelsesdirektiver. Der foreligger ingen systematisk registrering af disse arter på området, men i forhold til eksempelvis flagermus er der ingen store gamle træer, på depotet som vil blive berørt af nedlukningen. Det gælder ligeledes i forhold til grønbroget tudse, hvor depotets særlige indretning, som en vold med stejle skråninger uden nogle former for vandhuller eller fugtige områder, ikke vurderes at have en særlig væsentlig værdi for denne art som levested. Samlet set vurderes nedlukningen af depotet og overgangen til passiv tilstand derfor ikke at udgøre et problem i forhold til det eventuelle dyre og planteliv, der måtte have etableret sig på depotet. Nedlukningen vurderes snarere som positiv for et fremtidigt dyre og planteliv på området. 3.5 Sjælsø Margretheholm A/S bemærkninger til afgørelsen Center for Miljøbeskyttelse har ikke modtaget bemærkninger til afgørelsen fra Sjælsø Margretheholm A/S. 6

3.6 Udtalelse fra andre Center for Miljøbeskyttelse annoncerede den 12. november, 2013 i Amager Bladet at miljøgodkendelsen for depotet ville blive taget op til revision. Center for Miljøbeskyttelse har ikke modtaget henvendelser fra andre. 4. Forholdet til loven 4.1 Lovgrundlag Deponeringsanlægget er reguleret ud fra den gældende miljøgodkendelse af deponeringsanlæg for forurenet jord på Margretheholm, 1433 København K af 6. juli 1998. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41 e stk. 1, kan der meddeles påbud om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager affald med henblik på deponering, hvilket netop er tilfældet i denne sag. Derudover er deponeringsanlægget også omfattet af bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013. I henhold til 31 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, hvornår et anlæg for deponering kan overgå til passiv tilstand. De nærmere krav hertil fremgår af bilag 2, punkt 14. Der er ikke registreret nogen arter på depotet som er omfattet af Habitatdirektivet, der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper, jf. afsnit 3.4. Center for Miljøbeskyttelse vurderer på den baggrund at afgørelsen om depotets nedlukning og overgang til passiv tilstand ikke har nogen negativ betydning i forhold til Habitatdirektivet. 4.2 Tilsyn med depotet Center for Miljøbeskyttelse er tilsynsmyndighed for depotet. 4.3 Offentliggørelse og klagevejledning Klageadgang Afgørelsen om miljøgodkendelse bliver annonceret på Københavns Kommunes Annonceringsportal www.kk.dk/annonceringsportalen fra den 29. april 2014. Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er offentliggjort på annonceringsportalen på www.kk.dk, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal være Center for Miljøbeskyttelse, Njalsgade 13-15, Postboks 380, 1503 København V, E- mail: miljoe@tmf.kk.dk, i hænde inden den 28. maj 2014. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage sendes eller på anden måde indgives til Københavns Kommune (se ovenfor). Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede vil få sendt en kopi af kommunens udtalelse. Efter miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. 7

Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Naturog Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Miljøbeskyttelse. Med venlig hilsen Kim Kanstrup Tine Henningsen 8

REFERENCELISTE 1. Ansøgning om miljøgodkendelse af permanent specialdepot på Margretheholm til tungmental forurenet jord og tidligere olieforurenet jord, Forsvarets Bygningstjeneste, august 1997 2. Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg for forurenet jord på Margretheholm, 1433 København K, 6. juli 1998 3. Tilladelse efter Jordforureningslovens 8 til indretning af friarealer på Volden langs boligbyggeriet Udsigten, samt friarealer på området mellem Udsigten og Volden på Margretheholm matr. nr. 650 Christianshavns Kvarter, København K, 22 april 2013, Center for Miljø, sagsnr 2012-162742 4. Jorddeponiet på Margretheholm, brev fra COWI på vegne af Freja Ejendomme og Sjælsø Margretheholm A/S, dateret 4. feb 2008 5. Det permanente deponeringsanlæg, Margretheholm, brev fra Sjælsø dateret 7. september 2010 6. Nedlukning af det permanente deponeringsanlæg, Margretheholm, overgang til passiv drift, notat fra Jord Miljø A/S, 29. april 2011 7. Nedlukning af det permanente deponeringsanlæg, Margretheholm, overgang til passiv drift, notat fra Jord Miljø A/S, 30. august 2012 8. Brev fra Danwaste, Udkast til argumenterede vilkår i godkendelse af overgangsplan for Freja ejendommes deponeringsanlæg på Margretheholmen, 28. august 2006 9. Tillæg og vilkårsændring til Tilladelse i henhold til 8, stik 1 i jordforureningsloven til indretning af friarealer på Volden langs boligbyggeriet Udsigten, samt friarealer på området mellem Udsigten og Volden på Margretheholm matr. nr. 650 Christianshavns Kvarter, København K, 25 april 2014, Center for Miljøbeskyttelse, sagsnr 2012-162742 9

BILAG A: OVERSIGTSKORT 10