De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteres

Relaterede dokumenter
Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Høring vedrørende spærring af Oddesundbroen for gennemsejling

Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet:

NOTAT. 1. Indledning. 21. december 2016 Vores reference: Sag nr Maritim Regulering og Jura /Jesper Fanø-Fredeløkke

Styrelsen har herudover modtaget høringssvar fra Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), Aalborg Lufthavn, Værnsfælles Forsvarskommando

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

Sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr , på ruten mellem Rønne og Ystad

Rune Balle Seaplanes. Sendt elektronisk til

Høringsnotat. Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland. 1. Indledning

For Danmark: Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer. og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Trafik- og Byggestyrelsen har den 13. september 2016 sendt følgende bestemmelser om luftfart (BL) i høring, hos de i bilag 1 nævnte høringsparter:

Tilladelse til placering af ponton med gangbro i Margretheholm

Tilladelse til forlængelse af bådebro ved Nokken i Københavns

Høringsnotat. BL 6-08 om certifikater for betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjeneste mm. 1. Indledning

Tilladelsen er gældende med de vilkår, som er anført nedenfor og er gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020.

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Dansk Elbil Alliance

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny spuns og opfyld, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Vodroffsvej 32 DK-1900 Frederiksberg C drf@travelassoc.dk Danmarks Skibskredit A/S Sankt Annæ Plads København K

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse)

Tilladelse til flytning af et udløb i Sluseholmen i forbindelse med anlæggelse af ny metrostation i Sydhavnen i Københavns Havn.

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Sendt pr. mail

HØRINGSNOTAT. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Energi- og Olieforum. Dansk Elbil Alliance

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til uddybning i en del af Sillerslev Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Vilkårsændring for 5-årig klaptilladelse af den 24. maj 2013 for oprensningsmaterialer fra Esbjerg Havn.

Tilladelse til etablering af kajakpolo-anlæg ved matrikel nr. 64, Amagerbros Kvarter, Københavns Havn

Tilladelse til etablering af gangbro over Søndre Refshalebassin i Københavns Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til flydeponton og pælebåret promenade, på de vilkår som fremgår nedenfor.

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

I det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.

Tilladelse til renovering af Rudkøbing Havn

Høring over bekendtgørelse om havneforordningen

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej

Høring over udkast til ændrede bekendtgørelser om flyvning

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Lovforslag L 83)

For Danmark: Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om dumpning af optaget havbundsmateriale.

Almindelige bemærkninger

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Tilladelse til etablering af bådebro ud for Nokken i Københavns

- BL 7-14, Bestemmelser om procedurer for tale-radiokommunikation, - BL 7-100, Bestemmelser, der supplerer SERA-forordningen, 2 udgave.

Tilladelse til ændringer i etableringen af opfyldninger ved den østlige og nordlige del af Christiansholms Ø (Papirøen)

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til anlæggelse af midlertidig anløbsbro, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Departementet for Miljø og Natur Forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet. 1. Indledning

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer)

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

NOTAT. Resumé vedr. ikraftsættelse for Grønland af en række love om ændring

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Tilladelse til etablering af to pontoner i Christianshavns Kanal. Etableringen er ikke VVM-pligtig.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Klaptilladelse til: Bogense Havn & Marina.

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

A/S Havnen ved Kolby Kås Brattingsborg 1B 8305 Samsø. Sendt elektronisk til Journal TS Dato 7.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ombygning og udvidelse af eksisterende slæbested, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til forstærkning af mole ved udlægning af marksten ved Blans Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Standard: Afgørelse i henhold til Metroloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Klaptilladelse til: Hornbæk Havn.

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt- Justeret placering.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Tilladelse til etablering af afkastledning i Skudeløbet i Københavns Nordhavn

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Forslaget er sendt i høring den 5. september 2012 med høringsfrist den 26. september 2012 til i alt 73 myndigheder, organisationer m.v.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedrørende bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ferie for søfarende

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Dette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold.

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af ny flydende servicebygning i Frederikssund Lystbådehavn, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Alexander Milan. Med venlig hilsen. Pernille Sædam Marstal Advokat

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Malene Malling Taarbæk Strandvej Klampenborg cc.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra Finanstilsynet og Finans Danmark.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om beredskab i oliesektoren

Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest mandag den 19. november 2018 kl

Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at der anlægges 2 spildevandsledninger over Mariager Fjord, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at udløbsledning med udløbsbygværk ved Holmsmose, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

På baggrund af den afsluttede høring kan det konkluderes, at der ikke er udtrykt kritik af lovforslaget.

By og Havn, Anne Frederikke Aage Nordre Toldbod København. Sendt pr. mail til: og

Klaptilladelse til: Gedser Lystbådehavn.

Transkript:

16. januar 2015 Vores reference: Sag 2012003225 Arkivkode Maritim Regulering og Besætning (MRB) /PED Høringsnotat om ny bekendtgørelse om farvandsafmærkning på dansk og grønlandsk afmærkningsområde Indledning Bekendtgørelse blev sendt i høring den 5. november 2014 med høringsfrist den 10. december 2014 til i alt 36 myndigheder, organisationer m.v. Endvidere blev høringen lagt på høringsportalen. Der er modtaget høringssvar fra i alt 7 parter. Heraf har 5 haft bemærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er på baggrund af bemærkningerne i høringssvarene foretaget mindre redaktionelle rettelser af bekendtgørelsen. SØFARTSSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Tlf. 72 19 60 00 Fax 72 19 60 01 CVR-nr. 29 83 16 10 EAN-nr. 5798000023000 sfs@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Bekendtgørelsesudkastet Den nye bekendtgørelse er gjort mere tidssvarende, og en række forhold er blevet præciseret, herunder afmærkningsområder, tilladelser, omkostningsfordeling, straffebestemmelser m.v. Desuden er den nye bekendtgørelse også gældende for grønlandsk afmærkningsområde. Bemærkninger fra høringsparter Grønlands Selvstyres bemærkninger: "Selvstyret har indhentet høringssvar fra Nautisk Udvalg, og skal på baggrund heraf bemærke følgende: Til 3 nr. 2. Det er meget relevant, at farvandsafmærkning i form af AISbøjer etc. nævnes direkte, da der i de grønlandske farvande forekommer is, som medfører, at normal flydende afmærkning ikke er mulig. Til 5 stk. 2. Formuleringen større byer er vag og kunne med fordel præciseres yderligere (velvidende, at det af 7 fremgår, at det er Søfartsstyrelsen, der fastsætter grænsen). Det skal i denne sammenhæng anføres, at Selvstyret sætter stor pris på det samarbejde, der allerede nu er indgået omkring den afmærkning,

2/8 Danmark er ansvarlig for, og den som håndteres af Selvstyret inden for by- og bygdezonerne. Selvstyret har ikke yderligere bemærkninger til bekendtgørelsen, som overordnet set findes relevant og fornuftig". Selvstyrets Miljø og Beredskabsafdeling har den 9. januar 2015 meddelt, at de ikke har nogen kommentarer til udkastet. Søfartsstyrelsen har overvejet Selvstyrets Departement for Boliger, Byggeri og Infrastruktur ønske om en mere præcis formulering i 5 stk. 2. Vi har besluttet at fastholde den oprindelige formulering, da formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge principper for afmærkning, ikke at ændre på den eksisterende byrdefordeling. På denne baggrund har høringssvar fra Grønlands Selvstyre ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Træskibs Sammenslutningens bemærkninger: "Bekendtgørelsen åbner i følge 6 op for andre operatører end søfartsstyrelsen selv, nemlig når det gælder farvandsafmærkning, der ikke er omfattet af 5. 6 omtaler godt nok ikke etablering, men kun omkostninger ved farvandsafmærkning. De "afholdes af den, som ved sin tilstedeværelse skaber et behov for farvandsafmærkning..." I 8 om TILLADELSE lanceres det at andre end søfartsstyrelsen kan etablere farvandsafmærkninger, dog ikke uden tilladelse. Til betryggelse af denne private foretagsomhed specificeres ansøgningsbetingelser, vedligeholdelseskrav og forhold under hvilke tilladelsen kan inddrages. 9 omhandler at søfartsstyrelsen kan meddele påbud om bl.a. etablering, vedligeholdelse m.m. af farvandsafmærkninger, der ikke er omfattet af 5. Så langt så godt. Men når man nu har introduceret den private foretager, så mangler der en vejledning i hvornår søværts aktiviteter kræver afmærkning og dermed en henvendelse søfartsstyrelsen om tilladelse til at etablere farvandsafmærkning. Fristelsen ligger i at etablere en "lille" hindring "midlertidig" sådan lidt "afsides". Det går vel an. Her tænkes specielt på overflade fangstredskaber til fiskeri m.v. Den slags fiskerirelaterede fænomener kun synlig ved nogle grå opdriftskugler påtræffes ikke så sjældent. Det selvom der under 10 Forbud, stk. 1 fastslås at der ikke må: anbringes genstande i farvandene, der kan påvirke skibes sikre navigation,... Bekendtgørelsen burde slå fast at alle etablerede sejladshindringer skal markeres med farvandsafmærkninger og blandt dem skal der være lysbøjer. Konklusion: Ingen andre end det statslige farvandsvæsen må etablere afmærkning i nationale farvande".

3/8, Det er ikke noget nyt at Søfartsstyrelsen introducerer at private kan afmærke. Skelnen mellem stats- og privat afmærkning har stort set altid været praksis, og desuden også beskrevet i den gamle bekendtgørelse dog noget mere kortfattet. Med den nye bekendtgørelse konkretisere vi blot vilkårene og viser eksempler hvem andre end staten, der afmærker. Konklusionen er derfor, at alle, der har et behov for afmærkning, kan etablere afmærkning, men skal hermed også afholde omkostningerne forbundet hermed. En privat må dog aldrig etablere afmærkning uden forudgående tilladelse fra Søfartsstyrelsen (tidligere Farvandsvæsenet). Med hensyn til fiskeredskaber, så er afmærkningsforholdene lidt anderledes, i det de hører NaturErhvervstyrelsen (Fiskeridirektoratet), der fastsætter kravene til afmærkning af fiskeredskaber jf. bekendtgørelse om afmærkning af fiskeredskaber nr. 307 af 22. april 1994. Oplever man derfor fiskeredskaber eller andre genstande, der er til fare for sejladsen eller ikke er korrekt afmærket er man egentlig forpligtiget til at rapportere til myndighederne herunder Fiskerikontrollen. Værnsfælles Forsvarskommandos (Forsvarsministeriet) bemærkninger: "Søfartsstyrelsen har anmodet om bemærkninger til udkast til en ny bekendtgørelse om farvandsafmærkning på dansk og grønlandsk afmærkningsområde. Bekendtgørelsen skal afløse nuværende bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Forsvarsministeriet har modtaget følgende bemærkninger fra Værnsfælles Forsvarskommando. Der er ingen bemærkninger til 1-7. Ad. 8: 8 foreslås opdelt i flere stykker som følger for overskuelighedens skyld, som følger: 8. Der må ikke etableres farvandsafmærkning omfattet af 6 uden tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Søfartsstyrelsen giver tilladelse til etablering, ændring eller inddragelse af farvandsafmærkning og navigationssystemer efter ansøgning. Stk. 3. Ansøgningen i henhold til stk. 2., skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Formål. 2) Position. 3) Driftsperiode (eksempelvis helårlig eller sæsonbestemt). 4) Tidspunkt for etablering, ændring eller inddragelse. 5) Afmærkningens type i henhold til publikationen "Afmærkning af danske farvande", der findes på www.soefartsstyrelsen.dk. 6) Ansøgers kontaktoplysninger.

4/8 7) Ejers kontaktoplysninger. 8) Kontaktoplysninger på den, der vedligeholder afmærkningen. Stk. 4. Tilladelsen gives på nærmere vilkår om varsling, etablering, drift, vedligeholdelse og inddragelse m.v. Stk. 5. Tilladelsen kan inddrages, såfremt de fastsatte vilkår ikke efterkommes. Stk. 6. Tilladelsen kan inddrages, hvis sejladssikkerhedsmæssige betragtninger eller ændret anvendelse af farvandet gør dette nødvendigt. Ad. 9: Der angives i stk. 1., at der kan meddeles påbud om vedligeholdelse, etablering, drift, ændring og inddragelse af farvandsafmærkning, der ikke er omfattet af 5, hvilket reelt vil sige 6. Ligeledes angives i stk. 2., der ved påbud gives efter stk. 1. kan angives vilkår. Bemærkning: Hvad der ikke angives er en tydeliggørelse, hvorledes omkostninger ifm. påbuddet afholdes. Det bør tydeliggøres, at omkostninger ved et påbud afholdes af, jf. 6, den, som ved sin tilstedeværelse skaber et behov for farvandsafmærkning, herunder vedkommende ejere af havne, broer, vindmølleparker, offshoreanlæg, kabel- og rørledninger. Ad. 11: 11 angiver erstatningsansvar for beskadigelse efter 5. Bemærkning: Bør der indføres noget tilsvarende omkring samme forhold for erstatningsansvar for beskadigelse efter 6 eller er det den enkelte skadeslidte, der individuelt skal søge erstatning fra skadesvolder? Ad. 12 er ikke medtaget i udkastet er den faldet ud? Ad. 15 og 16: Bemærkning: Det bør tydeliggøres, at 15 gælder i Danmark, hvorimod det synes tydeligt, at 16 gælder i Grønland". Hvad angår forslag til redaktionelle rettelser har Søfartsstyrelsen vurderet, at disse har været relevante for 8, der derfor vil blive opdelt i flere stykker. Desuden indføres den manglende 12 hvorved de efterfølgende indrettes, så rækkefølgen passer. Som foreslået vil der i 9 indføres stk. 3, hvor omkostningsforholdene tydeliggøres i forbindelse med påbud.

5/8 Danske Havnes bemærkninger: "Hvorfor betaler det offentlige for vejafmærkning og lysregulering på veje, mens det er havne, der skal betale for afmærkning på de blå lande-, bi- og stikveje? Folk, der driver deres virksomhed for enden af landevejen, betaler ikke for afmærkning, skilte og lysregulering hele vejen fra motorvejen og ned til virksomheden. Anderledes forholder det sig til søs. Der bør ske en ligebehandling af transportformerne. Derfor bør staten overtage afmærkningen i danske farvande. Den blå infrastruktur skal selvfølgelig være sikker og vedligeholdt. Men det er urimeligt, at regningen for en så vigtig del af det samlede danske transportsystem overlades til de havne, der bidrager til en væsentlig aflastning af det danske vejnet. Danske Havne er bekendt med, at formuleringerne også er brugt i lov om sikkerhed til søs, og som sådan ikke er nye. Men det betyder ikke, at det er en rigtig eller rimelig forskelsbehandling, at Søfartsstyrelsen pålægger havnene en del af farvandsafmærkningen. Staten bør påtage sig forpligtigelsen. Danske erhvervshavne har skønsmæssigt i 2014 udgifter i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt til afmærkning på vandvejene. Generelt er omkostningerne faldet fra 2013 til 2014. Ifølge bekendtgørelsens 5 udfører og afholder Søfartsstyrelsen omkostninger ved farvandsafmærkning i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads i danske farvande. Der er os bekendt ingen fast afgrænsning til sikker ankerplads, og derfor beror afgræsningen også typisk på kutyme og er fastsat ved dialog med havnen. Ifølge 6 skal de omkostninger, der ikke er omfattet af 5, afholdes af den, som ved sin tilstedeværelse skaber behov for farvandsafmærkning, herunder vedkommende ejere af havne, broer, vindmølleparker, offshoreanlæg, kabel- og rørledninger. Randers Havn er blandt de havne, der har de absolut største udgifter til farvandsafmærkning. Indsejlingen fra Kattegat er 18 sømil og Søfartsstyrelsen har besluttet, at afmærkningen skal bestå af 78 fyr, 115 bøjer, 6 lysbøjer. Udgiften til drift og vedligehold er 1,5-2 mio. kroner årligt afhængig af vejret. Er der is, stiger udgiften typisk, da det kan gå hårdt ud over afmærkningen. Alt i alt er det altså en meget betydelig udgift til vedligeholdelse af den offentlige, blå infrastruktur ind til havnen. Danske Havne skal opfordre Søfartsstyrelsen til i første omgang at udarbejde en opgørelse af statens omkostninger, og de omkostninger øvrige

6/8 interessenter pålægges, når der farvandsafmærkes. Målet bør være et oplæg til diskussion af, hvordan transportformerne kan sidestilles. 7 slår fast, at spørgsmål om afgrænsningen mellem 5 og 6 afgøres af Søfartsstyrelsen. Altså samme part, som fastsætter den i første omgang og pålægger havne, hvor meget farvandsafmærkning, der skal udsættes samt alt omkring vedligehold. Udgifter, der overvæltes på havnen. Danske Havne skal derfor opfordre til, at der findes en uvildig klagemulighed". Med henvisning til Danske Havnes høringssvar af 9. december 2014 har Søfartsstyrelsen noteret sig, at Danske Havne finder det urimeligt, at havnene skal betale for farvandsafmærkning, der henføres som vejledning for sejladsen til og fra havnene. Princippet om omkostningsfordeling mellem staten og f.eks. private havne som beskrives i lov om sikkerhed til søs 8, stammer fra langt tilbage i tiden, og formulering af afgrænsningen har i princippet aldrig ændret sig. Med den nye bekendtgørelse forholder det sig på samme måde. Hjemlen henføres fra den nuværende lov om sikkerhed til søs, og principperne videreføres blot. Det præciseres dog, at ikke kun de pågældende havne, men også alle andre interessenter, der skaber et behov for afmærkning af hensyn til sejladsen, skal afholde omkostningerne herved. Søfartsstyrelsen kan derfor ikke forholde sig til om ovenstående principper er rigtige eller forkert, da en ændring vil betyde at lov om sikkerhed til søs 8 skal laves om. Dermed sagt er det en politisk holdningsændring, der skal føre til ændringer i, at staten skal afholde udgifterne til den samlede afmærkning af danske og eventuelt grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen deltager gerne i en dialog med Danske Havne om mulighederne for sådanne ændringer. I en dialog finder Søfartsstyrelsen det formålstjenstligt at se på økonomien bag farvandafmærkning for henholdsvis staten og private interessenter. I øjeblikket er det dog ikke muligt at udarbejde den ønskede opgørelse, hvilket bl.a. skyldes manglende kendskab til privates reelle udgifter til afmærkning. Vi ved, at det varierer fra den enkelte afmærkningsejer til den anden. Desuden findes der i øjeblikket over 600 registrerede afmærkningsejere. Til sidst skal Søfartsstyrelsen bemærke, at vi finder det at være en god ide, at indføre en form for uvildig klagemulighed i spørgsmål om afgrænsning mellem 5 og 6. Det vil dog på samme måde være et politisk spørgsmål, at indføre en sådan klagemulig. Det bør derfor indgå i

7/8 fremtidige overvejelser i forbindelse med ændringer til lov om sikkerhed til søs. Rederiforeningernes bemærkninger: "Med henvisning til Søfartsstyrelsens høringsbrev af 5. november 2014 vedr. ovenstående emne, har Rederiforeningerne følgende bemærkninger. Fysiske farvandsafmærkninger udgør en væsentlig hjælp og støtte til sikker sejlads, hvorfor en fortsat afmærkning af undervandshindringer m.m. der udgør en fare for skibstrafikken er vigtigt at bibeholde. Udkastet til ny bekendtgørelse giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger. Vi har dog noteret os, at det i bekendtgørelsen præciseres at omkostninger til farvandsafmærkninger vil skulle deles mellem Søfartsstyrelsen og eksempelvis ejere af havne eller offshoreanlæg. Et forhold, som efter vores oplysning, er gældende praksis. Vi vil dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at farvandsafmærkninger skal udlægges ud fra et sejladssikkerhedsmæssigt synspunkt og ikke økonomiske betragtninger. Samtid er sikker og anvendelig afmærkning til besejling af eksempelvis havne betydende for anvendelsen af de pågældende havne, og dermed transport til søs. Desuden har vi noteret os, at det er Søfartsstyrelsen, som fastsætter afgrænsningen mellem hvem der skal betale for farvandsafmærkninger jf. 5-7". Søfartsstyrelsen er myndighed for al afmærkning i de danske og grønlandske farvande og foranlediger jf. 4, at denne er rimelig og nødvendig henset til trafikkens omfang og risikoens størrelse. Der gives desuden tilladelse og/eller påbud om farvandsafmærkning, hvis Søfartsstyrelsen finder det nødvendigt. Det vil derfor altid være på baggrund af sejladssikkerhedsmæssige vurderinger, at der skal foretages farvandsafmærkning.

8/8 Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Forsvarsministeriet (fmn@fmn.dk) Danmarks Meteorologiske Institut, (dmi@dmi.dk) Energistyrelsen (ens@ens.dk) Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) TDC Lyngby Radio (lyngby-radio@tdc.dk) Trafikstyrelsen (info@trafikstyrelsen.dk) Naturerhvervsstyrelsen (mail@naturerhverv.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, (vfl@mil.dk) Danske Regioner, (regioner@regioner.dk) Kommunernes Landsforening (kl@kl.dk) Danske Havne (danskehavne@danskehavne.dk) Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, (info@flidhavne.dk) Rederiforeningen af 2010, (info@shipowners.dk) Bilfærgernes Rederiforening (info@shipowners.dk) Foreningen af danske Ral- og Sandsugere (lmv@danskbyggeri.dk) Foreningen af Småøernes Færgeselskaber (info@smaa-faergerne.dk) Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer (info@smedanmark.dk) Søfartens Ledere (mail@soefartens.org) Danmarks Skibsmæglerforening (info@shipbrokers.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Danish Pilot Service, (info@danishpilotservice.dk) Danpilot, (danpilot@danpilot.dk) Hanstholm Port Pilot, (info@portofhanstholm.dk) Hirtshals Port Pilot, (havnevagten@hirtshalshavn.dk) Rønne Pilot, (reonnehavn@roennehavn.dk) Skagen Pilot Service, (sklo@saga-shipping.dk) Aalborg Pilot Aps, (24h@limfjordpilot.dk) Aarhus Port Pilot, (port@aarhus.dk) Danmarks Fritidssejler union, (dfu@dk-dfu.dk) Dansk Sejlunion (ds@sejlsport.dk) Danske Tursejlere, (info@tursejleren.dk) Træskibs Sammenslutningen (sek@ts-skib.dk) Grønlands Selvstyre (info@nanoq.gl) Færøernes Lagmandskontoret, Lovafdelingen (nellaf@tinganes.fo) Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget: Grønlands Selvstyre Træskibssammenslutningen Danske Havne Forsvarsministeriet ved Værnsfælles Forsvarskommando Rederiforeningen Danmarks Skibsmæglerforening og NaturErhvervsstyrelsen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet.