Mit hospitalspas. Til mennesker med autisme. Vejledning.

Relaterede dokumenter
Mit hospitalspas. Til mennesker med autisme.

Når det gør ondt indeni

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar

Oplysningsskema 2008 til brug for Ungdommens Røde Kors Ferielejr

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?

På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn

En god behandling begynder med en god dialog

Information. Velkommen til M61. Hjertemedicinsk sengeafsnit. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Information om operation for grå stær.

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

En god behandling begynder med en god dialog

Oplysningsskema. Inden du bliver kaldt ind til undersøgelse, vil din læge og sygeplejerske læse dine svar. Vi ser frem til dit besøg.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Kikkertundersøgelse af tyktarmen. (udrensning med PICOPREP ) Klinik Kirurgi

Landsforeningen Autisme FeBRUAR Autisme hos voksne

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Hvordan er det at blive bedøvet?

Maria og bioanalytikeren

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

FORBEREDELSE TIL OPERATION

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Information om operation for grå stær.

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Informationsbrochure til patienter

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Identifikation af højrisikosituationer

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

Indlægsseddel: Information til brugeren. Klorzoxazon DAK tabletter 250 mg. chlorzoxazon

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Patientinformation. Velkommen til M61. Hjertemedicinsk sengeafsnit

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Kvalme og opkastning. SIG til!

Trafikfarlig medicin

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

SIG til! ved kvalme og opkastning

Helbredsoplysninger. Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Helbredsmæssige oplysninger

BLODDONORER OG MEDICIN

Vi har tavshedspligt også med hensyn til de oplysninger, du angiver i spørgeskemaet.

Medicin i Centerklasserækken på SUNDskolen

Sikker brug af dosispakket medicin

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Ringsted Sygehus

Evalueringsrapport. Pårørende i Psykiatrien

ACCESS spørgeskema dag 7

DE STÆRKE FØLELSERS RUM

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Aarhus Universitetshospital

Funktionelle Lidelser

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever

Trafikfarlig medicin

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Familieforhold, adresser & telefon nr. Navn: Evt. kælenavn: Adresse: Cpr. nr.: Mors navn: Adresse: Arbejdssted: Tlf. nr.: Tlf. nr.

MIDLERTIDIGE OPHOLD. Træningsenheden Møllebo og Fortunen

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

Transkript:

Mit hospitalspas Til mennesker med autisme Vejledning www.autismeforening.dk inspireret af National Autistic Societys folder: My Hospital Passport Oversættelse og tilpasning til dansk kontekst: MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER Sonja Solberg, MED AUTISME Ulla O Neal, Højtoft og Jannik Beyer, U-guide 1

Hospitalspas Vejledning til udfyldelse af hospitalspas Dit hospitalspas skal sikre, at hospitalspersonalet er i stand til at give den bedst mulige behandling. Passet benyttes ved undersøgelser, ambulant behandling eller ved indlæggelse på hospital. De vejledende spørgsmål er tænkt som en hjælp ved udfyldelse af skemaet. Skemaet kan du vælge at udfylde selv, men det vil ofte være sikrest at udfylde det i samarbejde med en person, som du har tillid til. På den måde får du en større sikkerhed for, at passet indeholder de informationer, som er nødvendige. For at sundhedspersonalet kan sikre en korrekt undersøgelse og behandling. Passet indeholder en række vejledende spørgsmål, som kan hjælpe dig til at overveje, hvad der er vigtigt for dig. Du skal derfor ikke kun svare ja eller nej til spørgsmålene, men prøve at beskrive dine personlige behov, og hvordan disse bliver opfyldt. Når passet er udfyldt, kan du tage det med dig, når du er til undersøgelse på hospitalet. Vis det til lægerne, sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale, som du kommer i kontakt med. Hvis du er indlagt på et hospital, så bed sygeplejersken om at opbevare dit hospitalspas sammen med dine andre papirer. Husk: Kommer du på hospitalet i en nødsituation, kan læger og sygeplejersker have brug for at behandle dig så hurtigt som muligt. Skriv derfor kun de vigtigste informationer, så sundhedspersonalet let kan få et overblik, så de kan hjælpe dig bedst muligt. Personlige informationer 1. På den første side udfyldes personlige oplysninger om dig selv. Navn og cpr. nummer, samt et evt. kaldenavn, hvis du ofte bliver kaldt noget andet end det, der står i dine papirer. 2. Hvis der er pårørende eller personale fra et bosted, som sundhedspersonalet skal kontakte i forhold til din behandling, skal deres navne og kontaktoplysninger stå her. 3. I denne rubrik / del kan du vælge at nævne 3 kontaktpersoner yderligere. Skriv deres navn og telefonnummer samt den relation, de har til dig (f.eks. familie eller venner). Hospitalet kan så kontakte dem, hvis du bliver indlagt. 4. Hvis du har gjort dig overvejelser om, hvordan du vil behandles i særlige situationer, skrives dette her. 2 MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME

Kommunikation og smerte Hvis du skal have den bedste hjælp, har hospitalet brug for mange informationer. Sådan her vil jeg gerne have, at du kommunikerer med mig: Hvordan kan de få informationer fra dig? Kan de stille dig spørgsmål? Skal spørgsmålene være korte og præcise? Skal du have skrevet informationerne ned? Vil du foretrække billeder eller piktogrammer? Vil det hjælpe dig, hvis man peger på ting eller viser konkrete ting? Ligegyldigt hvilken kommunikationsform der vælges, vil du så have brug for lidt tid til at svare på spørgsmålet, inden det næste stilles? Vil det være bedst, hvis sundhedspersonalet spørger din støtteperson, som er med dig? Hvordan kommunikerer jeg: Hvordan vil du give dem informationer? Vil du tale til dem? Har du brug for at skrive svar ned? Vil du foretrække at bruge billeder eller piktogrammer? Vil du være i stand til at pege på ting eller vise dem noget konkret? Vil du fortrække, det er din støtteperson der svarer på spørgsmål? En af måderne, lægerne og sygeplejerskerne kan finde ud af, om der er noget galt og senere kan behandle dig, er, hvis du kan udtrykke og beskrive, når noget opleves anderledes i din krop. Det kan være noget føles ubehageligt, smertefuldt eller bare anderledes, end det plejer. De vil derfor stille dig en masse spørgsmål, der handler om smerte, og de vil også spørge dig, om du føler nogen smerte, når de undersøger dig. MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME 3

Hvordan oplever jeg smerte: Oplever du smerte? Oplever du mere eller mindre smerte end andre mennesker?( høj/ lav smertetærskel) Hvis du ikke mærker smerte, hvordan ved du så, når du er utilpas eller syg? Vil du være i stand til at fortælle læger og sygeplejersker, at du har smerter? Hvordan forklarer jeg min smerte: Hvordan vil du fortælle dem det? Hvilke ord vil du bruge? Vil du kunne beskrive din smerte? Vil du kunne pege på kroppen og vise, hvor smerten er? Bliver du meget stille og tilbagetrukket, når du har smerter? Eller bliver du meget sur, gal, vred eller aggressiv? 4 MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME

Hospitalspersonalet vil undersøge dig og tage nogle tests. Det vil betyde, at de vil røre ved dig med deres hænder, og de vil bruge forskellige instrumenter. Kan du ikke lide berøring eller andre ting, som der skal tages særligt hensyn til? Hvis der er specielle hensyn, skal du beskrive dem her. Ting jeg ikke bryder mig om: Bryder du dig ikke om, at folk kommer tæt på dig? Har du svært ved at følge instruktioner? Finder du fysisk berøring frastødende, og noget du ikke bryder dig om? Kan du ikke lide lugten eller følelsen af gummihandsker? Nogle af instrumenterne er hårde og kolde. Vil det være et problem for dig? Bryder du dig ikke om skarpt lys, især hvis det skinner dig i øjnene? Er der nogle særlige lyde, der generer dig? Bryder du dig ikke om stramme ting, så som at få taget blodtryk? Kan du ikke lide at få taget en blodprøve? Vil det være svært for dig at være i et lukket rum, som f.eks. en scanner? Har du svært ved at sluge piller? Bryder du dig ikke om særlige lugte, som f.eks. klorin, afføring og urin? Hvordan du kan undgå at stresse mig: Har du brug for din støtteperson hele tiden? Hvordan kan lægerne og sygeplejerskerne bedst forklare dig, hvad de skal gøre, og hvad de vil have, du skal gøre? Har du brug for, at de viser og demonstrerer det for dig? Hvor tæt på dig må de komme, hvis det er muligt? Vil du fortrække en let berøring eller et fast tryk? Vil du fortrække kolde eller varme hænder? Har du brug for, at de varmer instrumenterne før brug? Kan du acceptere stærkt lys, hvis du er forberedt og får støtte? Hvilken støtte skal der til? Kan du acceptere ubehagelige lyde, hvis du er forberedt og får støtte? Hvilken støtte skal der til? Kan du acceptere stramme ting, hvis du er forberedt og får støtte? Hvilken støtte skal der til? Er du i stand til at få taget en blodprøve, hvis du er forberedt og får støtte? Hvilken støtte skal der til? Kan bedøvelsescreme hjælpe? Kan du være i et lukket rum (scanner), hvis du er forberedt og får støtte? Hvilken støtte skal der til? Vil beroligende medicin hjælpe? Hvis du under en undersøgelse har brug for, at lægen eller sygeplejersken holder en pause, hvordan vil du så fortælle det? MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME 5

Min medicin og min medicinhistorie Skriv alt det medicin du tager, inkl. dosis og tidspunkter. Nogle gange kan det være farligt at lave forandringer eller stoppe nogens medicin, uden at man kender til alle informationer. Derfor er det vigtigt, hvis hospitalspersonalet skal ændre i noget, at de kontakter egen læge eller psykiater. Skriv navn og telefonnummer i rubrikken. Skriv fysiske problemer/ sygdomme, du har nu eller har haft. For eksempel: Epilepsi Diabetes Astma Skriv også hvis du har nogle former for allergi. For eksempel: Penicillin Plaster Andre ting sundhedspersonalet skal vide. Brug dette afsnit til at skrive andre ting, som vil hjælpe hospitalspersonalet. Nogle rutiner eller ritualer, som du skal følge, f.eks. tidspunkter til måltider. Nogle specielle interesser, som du skal følge, f.eks. tv-serier eller andre tv-programmer. Nogle ting, der ikke er blevet nævnt Har du brug for at blive hjulpet i bad eller med påklædning? Nogle spirituelle eller kulturelle behov? 6 MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME

Landsforeningen Autisme Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Tlf. 70 25 30 65, E-mail: kontor@autismeforening.dk www.autismeforening.dk KREDSE: Bornholm, Fyn, København/Frederiksberg, MidtVest, Nordjylland, Nordsjælland, Sydvestjylland, Roskilde, Vestegnen, Storkøbenhavn Nord, Sønderjylland, Trekanten, Vestsjælland, Limfjord, Østjylland, Storstrøm, Færøerne og Grønland. MIT HOSPITALSPAS TIL MENNESKER MED AUTISME 7