Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter

Transkript

1 Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Vejledning til patienter

2

3 Hvad er et nyrekateter? Et nyrekateter er et tyndt rør/slange, der vil blive lagt gennem din hud direkte ind i dit nyrebækken. Det vil sige, at den yderste del af nyrekateteret vil komme til at gå gennem din hud i din side. Nyrekateteret bliver sat til en urinpose. Urinen fra din nyre vil løbe direkte fra din nyre ned i urinposen. Hvad er formålet med et nyrekateter? Du skal have anlagt et nyrekateter for at sikre, at din nyre kan komme af med den urin som den producerer. Normalt løber den urin nyren producerer, fra nyren gennem urinlederen og ned i blæren. Af en eller anden grund kan din urin ikke løbe den vej. Dette kan give smerter i siden og/eller feber, fordi urinen hober sig op i dit nyrebækken. Nyrekateteret kan forebygge at din nyre tager skade. Hvilken forberedelse er der til anlæggelse af nyrekateter? Inden du skal have anlagt dit nyrekateter, vil du: Få taget blodprøver. Få taget en urinprøve. Få dit blodtryk målt. Få lagt et tyndt plastikrør i en blodåre på din håndryg (et drop). Du må ikke spise noget 4 timer inden du skal have lagt nyrekateter. Du må gerne drikke kaffe, the, vand og saftevand indtil 2 timer før. Hvis du er vant til at få medicin, må du gerne tage dette. Når der er cirka 1 time til du skal over på Røntgen Afdelingen og have lagt dit nyrekateter, vil en sygeplejerske give dig noget medicin i dit drop. Du får medicinen for at forebygge at du bagefter får feber. Desuden vil sygeplejersken give dig nogle tabletter, som du må tage med en lille smule vand. Som oftest er det en beroligende tablet, så du kan slappe af, samt en tablet der forebygger at du får ondt bagefter.

4 Hvordan foregår anlæggelsen af nyrekateter? Mens du ligger i din seng, vil en portør køre dig på Røntgen Afdelingen. Her vil du komme over på en briks, hvor du skal ligge på den ene side, så nyren du skal have lagt nyrekateteret i vender opad. Det hele foregår mens du er vågen. Du vil få lagt nyrekateteret ved hjælp af ultralyd. En ultralydsundersøgelse er en undersøgelse hvor dannelsen af billeder foregår ved hjælp af lydbølger man ikke kan høre. Bølgerne udsendes fra et lydhoved. Vævet som undersøges sender et ekko tilbage til lydhovedet. Ekkoet bearbejdes af en computer, der laver billederne. Lægen vil komme lidt koldt gelé på din hud, der hvor nyren ligger. Med ultralydshovedet vil lægen trykke mod din hud, på det sted, hvor nyrekateteret skal gå gennem din hud og ind i din nyre. Inden lægen lægger dit nyrekateter, vil du med en indsprøjtning få lagt lokalbedøvelse i huden. Det kan give lette smerter i din hud. Hvad sker der efter du har fået anlagt nyrekateter? Efter at nyrekateteret er anlagt, vil du blive kørt tilbage på Urologisk Afdeling. De første 2 timer skal du blive liggende i sengen. Du må gerne få en smule vand, men du må intet spise. Når der er gået 2 timer, må du igen spise, drikke og gå oppe. Desuden vil vi tage en ny urinprøve og måle dit blodtryk. Vi vil også se til den forbinding som du har fået på, der hvor nyrekateteret går gennem din hud. Vi vil også holde øje med at nyrekateteret fungerer. Hvordan skal nyrekateteret fikseres? Nyrekateteret skal sidde så træk og knæk på kateterslangen undgås. Vi vil derfor fiksere kateterslangen, så den løber hen over din hofte, tværs hen over din mave og ned på dit modsatte ben. Kateterslangen fikserer vi med plaster.

5 Skift af forbindingen Det er nødvendigt med en lille forbinding, der hvor nyrekateteret går gennem din hud. Forbindingen er vandtæt, så du kan godt tage brusebad. Forbindingen skal skiftes 2 gange i ugen. Vi vil lave en aftale med din hjemmesygeplejerske, så hun kommer hjem til dig og skifter forbindingen. Kateterposen Vi vil under indlæggelsen lære dig, hvordan du tømmer kateterposen for urin. Kateterposen skal skiftes 1 gang om ugen. Det gør hjemmesygeplejersken for dig. Hvis der er behov for det, kan der til natten sættes en større kateterpose til den lille kateterpose. Vi vil lære dig hvordan du gør dette. Ellers kan hjemmesygeplejersken komme hjem til dig hver aften, og sætte den store kateterpose til. Den store kateterpose skal skiftes hver dag. Skift af nyrekateteret Det er individuelt, hvor ofte et nyrekateter skal skiftes. Ofte er det hver uge. Inden du bliver udskrevet, vil du få at vide hvornår dit nyrekateter skal skiftes. Du skal indlægges på Urologisk Afdeling, og du bliver udskrevet igen senere på dagen. Du skal ikke faste og må derfor gerne spise og drikke. Inden du skal have skifte dit nyrekateter vil du: Få taget en urinprøve. Få dit blodtryk målt. Få et drop på din håndryg. Når der er cirka 1 time til du skal over på Røntgen Afdelingen og have skiftet dit nyrekateter, vil en sygeplejerske give dig noget medicin i dit drop. Du får medicinen for at forebygge at du bagefter får feber. Nogle patienter får desuden en tablet for at slappe af og eventuelt en tablet der forebygger at du får ondt. Lægen vil fjerne dit nyrekateter og anlægge det nye nyrekateter, der hvor det gamle lå. Senere på dagen vil du blive udskrevet.

6 Fjernelse af nyrekateteret Hvis dit nyrekateter skal fjernes permanent, gør vi det på Urologisk Afdeling. En sygeplejerske vil fjerne det, mens du er vågen. Mens du ligger på siden i din seng, vil vi trække det langsomt ud. Bagefter vil du få et plaster på, fordi der jo er et lille hul, der hvor nyrekateteret sad. Det gør ikke ondt at få det fjernet, men det kan i nogle tilfælde føles lidt ubehageligt. Som regel lukker hullet sig i løbet af nogle få dage, hvorefter du kan tage plastret af. I enkelte tilfælde kan der sive en smule urin ud gennem hullet. Hvis det sker, vil vi ligge et større plaster på, som vi vil skifte når det er vådt. Udskrivelse Når du har nyrekateter skal du være opmærksom på følgende: Feber. Konstante smerter i den side, hvor nyrekateteret sidder. Hvis der ikke kommer urin i kateterposen. Hvis nyrekateteret bliver utæt. Dette kan være tegn på, at du har fået blærebetændelse eller at nyrekateteret ikke fungerer som det skal. Der kan ind i mellem komme lidt blod i urinen. Dette er normalt. Indenfor de første 24 timer efter du er blevet udskrevet, er du velkommen til at ringe til Urologisk Afdeling, hvis du oplever et eller flere symptomer. Hvis der er gået mere end 24 timer, skal du ringe til din egen læge, vagtlæge eller din hjemmesygeplejerske. Yderligere information Direkte telefonnummer alle hverdage kl Desuden kan du finde supplerende oplysninger om Urologisk Afdeling på vores hjemmeside Venlig hilsen Urologisk Afdeling

7

8 Fredericia Sygehus Dronningensgade Fredericia Telefon: Urologisk Afdeling Folder nr. 45 december Rev. 14. oktober 2013