En kongelig by Af Eva Becher Placeringen af en kongeborg ved Storebælt var overvejende af strategisk og militærpolitisk betydning. Omkring borgen voksede en lille by op med kirke og huse, med havn og boder. Borgens indflydelse på byens liv var stor op gennem middelalderen. I dagligdagen var byens liv som en hver anden mindre købstad. Men der var den afgørende forskel fra de fleste andre købstæder, at her havde kongefamilien jævnligt deres gang. Vi må regne med at de fleste danske konger og dronninger tilbage fra starten af 1200-tallet i perioder har boet på Nyborg Slot. Især i den tidlige middelalder var det danske kongerige et udpræget rejsekongedømme, dvs. at konge og hof rejste rundt i riget året rundt. Kongen havde derfor adskillige slotte i det danske rige. Nogle af kongerne har kun anvendt Nyborg Slot undtagelsesvis, mens andre har slået sig ned her i længere perioder ad gangen. Det gælder blandt andet kong Hans (1455 1513) og hans dronning, Christine. I hvert fald to af deres seks børn blev født på Nyborg Slot, nemlig den ældste søn, Christian (II) og datteren Elisabeth. Christian blev født den 1. juli 1481, Elisabeth i 1485. Uanset om kongefamilien har været bosiddende på slottet eller ej, har der naturligvis været en hel række af fastansat personale ved slottet, der kunne vedligeholde den gamle borg, passe de tilhørende jorder og i det hele taget sørge for at slottet fungerede. I perioder med besøg eller længerevarende ophold af kongefamilien har denne faste skare af ansatte været forøget betragteligt. Nyborgs særstatus Måske var det i kraft af denne særstatus som købstad med kongeslot, at Nyborg allerede i 1271 fik en stadsret, der næsten er en kopi af den ældre Ribe stadsret. Ribe Stadsret, der er kendt under navnet Riber Ret, er udstedt på Nyborg Slot af Erik Klipping den 26. juni 1269. i Stadsretterne var i princippet unikke i forhold til den by, de gjaldt. De er ofte kopieret efter andre byers retter, men med lokale bestemmelser tilføjet. En stadsret er i princippet en form for frihedsbrev fra rigets monark, der definerer byens privilegier (særrettigheder) og love. Det gjaldt bl.a. retten til handel og til oprettelsen af laug. Laugene var en organisering af de forskellige erhverv i byerne, f.eks. smedene, købmændene, skrædderne osv. Nyborgs tidligere stadsret er dog endnu noget omdiskuteret. ii I 1299 fik byen flere vigtige privilegier, der gjorde det tydeligt, at Nyborg i høj grad havde kongemagtens bevågenhed. I dette tilfælde Kong Erik Menved. Indbyggerne i Vindinge 1
Herred blev pålagt at holde ting i Nyborg i forbindelse med torvedagen (onsdag). Dette privilegium stadfæstedes flere gange frem til 1400-tallet. I 1410 fik borgerne i Nyborg af Erik af Pommern samme købstadsrettigheder som Odense, Fyns ældste købstad. Både bønder i Vindinge og Gudme herreder blev pålagt at søge til torvs i Nyborg (dvs. at de kun måtte sælge deres varer her), ligesom alle ulovlige havne mellem Svendborg, Slipshavn (Nyborgs gamle naturhavn) og Kerteminde blev forbudt. Herved tvang man skibene til at søge til de etablere havne med dertil passende toldsteder. Eftersom kongen ofte rejste via Nyborg, når han således rejste rundt i sit rige, fik byen i 1449 tilstedt hele 40 års skattefrihed. Her er tale om ældre privilegier, givet af Dronning Dorothea, som Christian I hermed stadfæster. Nyborg blev en af Danmarks mere velstående købstæder ikke mindst da den i 1560 blev toldsted for de skibe, der skulle sejle gennem Storebælt. Denne sundtold fik en afgørende betydning for byens opblomstring i renæssancen. I 1520'erne var Nyborg tæt på at blive hovedstad, og Grevens Fejde i 1530'erne cementerede yderligere Nyborgs position. Borgen blev udbygget flere gange, og man kan sige, at Nyborg i slutningen af 1500-tallet havde en militær styrke som aldrig tidligere. Strømtolden gav byen betydelige indtægter, og Nyborg blev med tiden en velstående by. Havnen blev i denne tid betragtet som den næstbedste i Danmark, og det var i høj grad handel, borgerskabet ernærede sig af. iii Især kong Frederik II gæstede ofte byen og skænkede Nyborg et torv samt en grund til rådhuset. Nyborg var i tiden omkring år 1600 mere rig end stor rent befolkningsmæssigt. En kombination af beliggenheden, den gode havn og foretagsomme handelsmænd gjorde, at kongerne så en fremtid i Nyborg, der i denne periode var mere velfungerende end de fleste andre købstæder. Når kongefamilien kom på besøg, har det summet af liv både på slottet og i byen. Kongen rejste aldrig alene, men fulgtes af et større eller mindre hof, med vagter, hestepassere, adelsfolk og meget mere. Det var sjældent en lille flok, der skulle tage ophold på slottet. Dertil kom en stor del af det danske embedsværk, der fulgte med kongen rundt på hans rejser i landet. Ved Danehoffet i 1377 deltog her foruden Dronning Margrethe og sønnen Kong Oluf, ærkebispen, 7 bisper, 40 riddere og 85 væbnere alle givetvis med følge. Dette enorme opbud af rigets fornemme mænd skulle indkvarteres og der skulle skaffes forplejning til både mennesker og dyr. Det er også herfra, vi kender mange af de kongelige ophold på Nyborg Slot, idet en mængde breve er underskrevet i Nyborg. Slottet havde naturligvis sine egne marker og ladegård og var sikkert velforsynet med de daglige basisvarer. Nyborgs købmænd har også forsynet det tilrejsende hof med fødevarer og andre fornødenheder. Endelig kunne kongen bestille luksusvarer fra nær og fjern, hvis det blev påkrævet. Ved en ganske særlig fastelavnsfest i 1500-tallet kan man nøje følge, hvorfra der blev 2
skaffet rådyr, vin, borde og meget mere. Denne fastelavnsfest er beskrevet i Erland Porsmoses artikel i denne bog. Byggerierne Slottet i Nyborg fungerede som kongelig residens frem til midten af 1600-tallet. Det betyder, at slottet rummer 400 års kongelig historie. Det betyder også, at slottet jævnligt blev ombygget for at fremtræde i tidens stil. De travle byggeperioder har uundgåeligt haft stor afsmitning på byens liv. Byggerierne på slottet (og fæstningen) har også haft indflydelse på den middelalderlige bys udseende. Ved større ombygninger blev en velanset bygmester hidkaldt for at være ansvarlig for arbejdet. Men mindre reparationer, levering af materiale og arbejdsfolk har været klaret lokalt om muligt. I ly af borgen er der nord for slotsholmen opstået en by, der i 1292 fik bekræftet nogle ældre købstadsprivilegier. Byen lå på det faste land nord for slotsholmen, hvor også Helligkorskirken befandt sig. Hverken den ældste by eller kirken har været genstand for egentlige arkæologiske udgravninger. Området er i dag bebygget (omkring det nuværende sygehus ved landevejen mod Odense). Historien fortæller at den ældste del af byen blev ødelagt i forbindelse med Grevens Fejde 1534-36. iv Men allerede tidligere var byens centrum rykket ned mod det nuværende centrum, ikke mindst efterhånden som de våde områder ned mod havet blev tørlagt. Vigtigere var det imidlertid, at kongemagten tog initiativ til at samle by og borg i et storslået samlet byplan-område. Østfyns Museers udgravninger på Nyborg Slot i 2009 og 2010 samt undersøgelser af historiske kort og skriftligt kildemateriale synes på baggrund af nyere forskning at sammenknytte hele det nuværende Nyborg bys centrum, voldgrav og slot til en enhed. Margrethe d. I har ikke blot ombygget slottet, men har udfoldet den kongelige magt i hele sin styrke ved at etablere den 1,6 km. lange kanal kaldet Ladegårds Åen fra Vindinge Å til Hjulby Sø, samt gennemgrave en kanal fra Hjulby Sø til voldgravssystemet. Dette var ikke blot et enormt arbejde, men også et ingeniørmæssigt svendestykke. Projektet medførte, at man vendte vandstrømmen fra Hjulby Sø til Vindinge Å 180 ved at lede vand fra Vindinge Å ind i kanalen, som faktisk ligger højere end Vindinge Å s naturlige løb. Det kunne kun opnås ved etableringen af ikke mindre end tre dæmninger ved Nyborg, som sikrer en kunstig høj vandstand i voldgraven og Ladegårds Åen (kanalen). Projektets omfang ses måske tydeligst i fordelingen af vedligeholdelsesforpligtigelserne. Nyborg bys borgere var kun forpligtiget til at vedligeholde den yderste og mindst betydningsfulde 3
dæmning syd for Nyborg, hvorimod det var pålagt bønderne i hhv. hele Vindinge- og Gudme herreder at vedligeholde dæmningerne syd og øst for slottet. Byggearbejdets mål var at etablere et slot og en by, som var skilt fra oplandet ved en fælles vandførende grav. Ved at anvende to naturlige øer, nemlig den vestlige holm, hvor borgen allerede stod og den østlige holm, hvor byen kom til at ligge opnåede man, at Nyborg Slot og Nyborg by blev indbyrdes skilt af voldgraven. Det virkeligt vigtige var imidlertid, at indenfor en stor fælles grav var Nyborg by og Nyborg slot en enhed. Ved etableringen af Ladegårds Åen som fødekanal til voldgravssystemet opnåede man at forsyne Nyborg med ferskt vand, opstemning af vand til mølledrift samt forstærke fortifikationen, men alle tre gevinster var praktiske konsekvenser af et langt større mål. v Dette projekt blev formentlig påbegyndt i 1300-tallet og blev ikke mindst gennemført under Dronning Margrete I. Således blev der i højmiddelalderen skabt et gennemført byplananlæg i Nyborg, hvor Nyborg Slot dannede den ene akse og Vor Frue Kirke den anden. Mellem disse to markante bygninger dannedes det færdige byanlæg med de stadig eksisterende Nørregade, Søndergade og Mellemgade. Dronning Margrethes projekt markerer sig således i hele byplansprojektet, incl. vådområderne, men fik i den bevarede kongefløj på slottet også et markant minde i Kongeværelset og den nye riddersal, der ligger side ved side på andet stokværk. Alle disse byggerier har kunnet mærkes i købstaden Nyborg. I lensregnskaberne fra renæssancen kan man se, at der ofte blev anvendt lokale håndværkere og leverandører ved reparationer på Nyborg Slot. Men de lokale har næppe kunne klare de store ombygninger på slottet. Til gengæld har mange af byens købmænd tjent store summer på byggematerialer o.a. Så i modsætning til borgere i de fleste andre købstæder, har borgerne i Nyborg været vant til at se konger og dronninger spadsere i bymidten, ride ture i det østfynske landskab og i det hele taget bo i byen. Lensmændene over Nyborg Len, havde også bolig på Nyborg Slot fra 1300tallet og frem. Da lensmændene var adelsmænd fra velstående familier, har de imidlertid, i lighed med konge, haft andre herregårde i riget, De har derfor næppe boet der i hele deres embedsperiode. En kongelig by i forfald Alt i alt oplevede købstaden Nyborg fra 1300-tallet og frem gennem middelalderen en kæmpe opblomstring, der især skyldtes beliggenheden af slottet af samme navn og de forskellige kongers begunstigelse af byen. 4
Dette fik dog en brat ende efter Karl Gustav Krigene i midten af 1600-tallet. Nyborg oplevede, som hele Fyn, en svensk besættelse, der kom til at vare 21 lange måneder. En ulykke kommer sjældent alene, og allerede før besættelsen var byen blevet ramt af en omfattende pestepidemi. Den 14. november 1659 stod et af de afgørende slag i den sidste Karl Gustav krig uden for byens fæstning. Slaget bølgede frem og tilbage i timevis, men endte med et knusende svensk nederlag. Meget normalt for 1600tallets voldsomme krige fik det svenske nederlag ikke i første omgang den store betydning for de nu befriede borgere. I hvert fald begyndte de sejrende allierede styrker (der talte meget andet end danske tropper) at plyndre den ellers så hårdt plagede by. Selv de hollandske søfolk, der havde stået Danmark bi under kampene, sprang i land i deres joller for at være med til plyndringen! Dette blev dog stoppet man havde trods alt befriet byen, ikke besat den igen. vi Men Nyborgs storhedstid var definitivt omme. Slottet forfaldt mere og mere og blev til sidst reddet på målstregen fra nedrivning ved at blive udnævnt til tøjhus for den garnison, der kom til at ligge fast i byen. Men omegnens marker var tomme, landsbyer brændt ned og skovene forhuggede. End ikke byens privilegium som stabelstad i 1661 kunne ændre stagnationen. Det betød, at havnebyerne Nyborg, Korsør, København, Nakskov og Fredericia fik eneret på udskibning til eksport. Loven blev dog reelt ikke efterlevet mange steder, og fik ikke den betydning mange nok havde håbet på i de pågældende købstæder. Først ved slutningen af 1800-tallet oplevede byen igen fremgang men da var slottets rolle for længst udspillet. Den ældste nogenlunde pålidelige måling af befolkningstal er i 1670, hvor der i Nyborg var omkring 1000 indbyggere. I 1790 var dette tal kun steget til 1800. Det er først i 1920, at byen kommer op over de 10.000 indbyggere. [Tallene er hentet fra den digitale byport et forskningsprojekt under Den gamle By i Århus www.dendigitalebyport.dk]. Nyborg har i sandhed været en kongelig by især i middelalderens Danmark. Slottet har i store dele af Danmarkshistorien spillet en væsentlig rolle som ramme om et kongeligt familieliv, dramatiske retssager (f.eks. dommen over Marsk Stig) og som mødested for de middelalderlige rigsforsamlinger, kaldet Danehofferne. Det er ikke så sært, at selv århundreders efterfølgende degradering af den monumentale bygning til arsenal ikke har kunnet fjernet de mange gode myter og fortællinger i folks bevidsthed. De fantastiske historier Ethvert slot, enhver herregård og selv den mindste ukendte ruin har sine myter tilknyttet. Nogle af dem er vandrehistorier, der findes i utallige gengivelser fra utallige lokaliteter. Andre er muligvis 5
baseret på en mere konkret, sandfærdig historie, men har i tidens løb fået sin helt særlige fortolkning. Nyborg Slot er som en af rigets ældste kongeslotte naturligvis ingen undtagelse også her vandrer historier om kongelige løngange, hvide damer, der spøger ved nattetide m.v. I det følgende genfortælles et par af de gode historier om Nyborg Slot ægtheden heraf bør dog tages med et gran salt. Christian II og aben Nogle af de gamle myter, måske af de mere sejlivede af slagsen, er specifikt knyttet til det gamle slot. Det gælder ikke mindst historien om Christian II og den tamme abe. Den ganske Danmarkshistorie kunne være blevet ændret væsentligt, om udgangen af denne historie var faldet anderledes ud. Historien eller myten om man vil er ganske kort. Dronning Christine fødte den 1. juli 1481 en søn på Nyborg Slot. Denne søn fik navnet Christian efter farfaderen, Christian I. I alt fik dronning Christine og kong Hans seks børn, hvoraf Christian var den ældste. En dag, da den lille Christian legede på slottet, fik en tam abe, der hørte til hoffet, fat på ham. Den fik hevet ham op på taget af slottet, og han var nær faldet ned. Nu var slottet en hel etage lavere på Christian II s tid, men der var alligevel langt nok til, at et fald formentlig ville have dræbt ham på stedet. Så den tamme abe kunne have ændret Danmarkshistorie ved sin letsindige leg.christian II overlevede dog turen på taget. Myten fortæller, at en tjenestepige på slottet fik lokket aben og prinsen ned fra taget. Christian II er en kendt skikkelse i Danmarkshistorien med dramatiske begivenheder knyttet til sit navn. Der var forholdet til hans elskerinde, den unge Dyveke. Hendes død, der kom til at koste lensmanden på Københavns slot, Torben Oxe, livet for bøddelens hånd. Der var Det stockholmske Blodbad, der var den ubeslutsomme konge, der i en anden myte lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt tyve gange, og endelig var der det dramatiske tab af tronen til farbroderen, Frederik I. Christian II s liv er i sig selv en roman værdig. Den hemmelige tunnel En anden historie omtaler en hemmelig tunnel, der fører fra slotspladsen og ud under voldgraven. Det skulle være en tunnel, der i ufredstid kunne føre kongen sikkert ud af et belejret slot. Eller det var en tunnel, hvorigennem kongen kunne liste ud af slotsområdet og ned i selve byen, hvor hans elskerinde var indlogeret. I sidste tilfælde kunne det være spændende, om dette kunne relateres til Christian II og Dyveke. Desværre er historien om tunnelen en gammel kending, idet en sådan hemmelig tunnel eller historien om en sådan hører til snart sagt hver eneste herregård og slot i 6
det danske rige. Eller med andre ord: en ægte vandrehistorie, der i lighed med slotsspøgelser og andet hører hjemme i enhver myte om gamle borge. Der er blot den lille detalje, at da Østfyns Museer ved en udgravning i 2008 fik fat i en del af en tunnel eller kloak under den gamle ringmur, dukkede fortællingerne om den hemmelige tunnel op. Tunnelen blev ved den lejlighed ikke total-udgravet, og derfor kendes dens oprindelige formål og præcise datering ikke. Men den gav i sandhed næring til mange gode historier og mange nyborgensere dukkede også op med historier om den hemmelige tunnel, som de havde hørt tidligere. Så måske er der i netop tilfældet med Nyborg Slot, noget om snakken. Eller måske er den hemmelige tunnel, som vi fandt et stykke af, i virkeligheden en del af et senmiddelalderligt kloaksystem, der meget bekvemt har ført spildevand ud fra slotsområdet og ned i den omgivende voldgrav. En mere prosaisk forklaring, der dog også vil være en nærmere undersøgelse værd. Selv en gammel kloak kan fortælle historie, hvis der i denne kan findes rester af f.eks. importeret keramik, der kan berette om handelsruter, rester af eksotiske madvarer (sjældne krydderier), der i sig selv er vidnesbyrd om hoffets madvaner, eller ting der, er tabt ved en fejl eller måske smidt bort efter brug. I en kloakrende, der hørte til det gamle sortebrødre kloster i Odense, fandt man ved udgravninger i 1980 erne blandt en meget velbevaret nyredolk en fin middelalderlig kniv, hvis ejermand nok har ærgret sig, da den røg i afløbet. Den hvide jomfru I det nuværende Nyborg står i dag et sært lille bygningsværk, et lille tårn, malet hvidt, men uden døre eller vinduer. Den hvide Jomfru kaldes dette bygningsværk. Også bag Nyborg Slots tykke mure vandrer historien om Den hvide Jomfru, måske oprindelig med henvisning til tårnet måske blot en vandrehistorie, der her har fundet et passende leje. Fortællingen handler om Jomfru Rigborg Brockenhuus, der var datter af Laurids Brockenhuus til Bramstrup, lensmand på Nyborg Slot og stiftamtmand over Fyn. Den stakkels Rigborg havde stået i et kærlighedsforhold til Frederik Rosenkrantz. Dette huede bestemt ikke den strenge fader, der som straf indemurede sin datter på Nyborg Slot. Vandrehistorien bliver næppe ringere af, at samme historie, med samme persongalleri, også fortælles på herregården Egeskov. Det var Laurids Brockenhuus fader, rigsmarsk Frands Brockenhuus der havde ladet Egeskov opføre. Så den stakkels Rigborg vandrer angiveligt rundt på både Egeskov og Nyborg Slot. Fortællingen rummer en hel del sand historie. Den unge Frederik Rosenkrantz (1571-1602) var en lovende ung adelsmand, der selv var lensmand. Han har stået i et glimrende forhold til 7
den unge kong Christian IV. Dette endte dog brat i foråret 1599, hvor Rigborg Brockenhuus, der var en af dronningens jomfruer, måtte flygte fra hoffet til en slægtning på Fyn. Hun fødte den 24. juli en søn, og Frederik blev udlagt som barnefaderen. Den slags historier var før forekommet i adelsslægterne, undertiden kunne der lægges låg på en skandale ved at lade det unge par gifte sig. Dette var dog i dette tilfælde ikke muligt, da Frederik allerede var trolovet med en anden, Christence Corfitsdatter Viffert til Næs. Desuden var Laurids Brockenhuus så rasende, at han krævede strenge straffe for dem begge pga. den krænkelse, der herved var overgået ham og hans slægt. Dette støttede Christian IV til fulde, og der blev udsendt en befaling om at pågribe Laurids, død eller levende. Han flygtede til Hamburg, men blev i august 1599 eskorteret hjem under streng bevogtning. I oktober faldt dommen over dem begge. Rigborg blev dømt til livsvarig indespærring, Laurids skulle miste æren og to fingre! Han slap dog for finger-afhugningen ved i stedet at melde sig til tjeneste i kampen mod tyrkerne i Ungarn. En forbøn om benådning i 1601 blev afslået af Christian IV. Den 18. august 1602 omkom Laurids ved en ulykkelig hændelse, da han ville adskille to duellanter. Rigborgs skæbne er ukendt, så derfor vides ikke, om den strenge husarrest nogen sinde blev ophævet. Til gengæld blev sønnen, Holger, i 1624 anerkendt som en ægte Rosenkrantz. vii Og det lille hvide tårn? Det har en noget anden historie end indemurede jomfruer. Det hvide tårn er en rest fra fæstningen. På toppen af kammen den brede dæmning var placeret dette lille tårn for at forhindre folk i at komme ind eller ud af byen ved at klatre over voldene. viii Cykelkælderen Og til slut en ganske kort, men til gengæld helt sandfærdig historie om Nyborg Slot. For nogle år siden dukkede en ældre herre op, der ville vise sin hustru Nyborg Slot. Han var vokset op i forvalterboligen (den nuværende kontorbygning), da hans far var forvalter på slottet i 1940 erne. De fik en fin lille rundtur på både slot og i forvalterboligen. Til sidst havde han dog en enkelt lille bøn: om han dog ikke lige måtte kigge ind i cykelkælderen? Da vi spurgte nærmere ind til dette, viste det sig, at hans far havde haft en sidebeskæftigelse med reparation af cykler. Og til dette formål var det jo meget praktisk at have en rigtig stor kælder til rådighed. Så i slottets nederste stokværk den mørke, bageste ende af kælderen - var der indrettet en fin cykelkælder. Dermed er ringen næsten sluttet: fra kongebolig til tøjhus til museum og til sidst som cykelkælder. Nu er det gamle slot kommet til ære og værdighed som museum de kongelige gemakker og riddersale kan ses af alle vore besøgende. Lad os håbe vi også snart får åbnet den sidste lukkede del af slottet for publikum, den forhenværende cykelkælder! 8
Fortællingerne om Nyborg Slot er næppe slut endnu. Nye historier kan dukke frem, efterhånden som vi dykker ned i gamle arkiver, foretager undersøgelser af slottet og også lader de mere folkelige fortællinger få plads. i Andrén, Anders: Den urbana scenen. Städer och samhälle i medeltida Danmark, Malmö, 1985, s. 168 ii Hahn Thomsen, Preben: Nyborg i 800 år, bind 1, 1971 iii Hahn Thomsen, Preben: Nyborg i 800 år, bind 1, 1971 iv Hahn Thomsen, Preben: Nyborg i 800 år, bind 1, 1971 v Hermansson, M., Aristocratic Landscape. The spatial ideology of the medieval aristocracy. Lund studies in historical archaeology vol. 2., 2006, Malmö. vi Blomberg, Aage Fasmer: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973 samt Christensen, Lars: En lykkelig sejrvinding svenskerne på Østfyn, Østfyns Museer, 2009 vii Dansk Biografisk Leksikon, bind 12, 1982 viii Westerbeck Dahl, Bjørn: Fæstningsbyen Nyborg, 9