Planens Udlote. Aab,5,2 AABENBARINGEN 5. PLANENS UDFORER. 5, 1. Og ieg gaa i halrs hljre Eaand, >Guds Plan, der alene var kendt af Faderen, Jehova selv, holdtes af hans egen Magt i halls egen Haand indtil nogen vilde vise sig v@rdig til at kende den og udflrc den scm Jehovas hedrede Redskab og Representant.< V,39. som sad paa Tronen, >Han, som sidder paa Tronen, er Jehova. Bogrullen i hans hljre Haand er h"rns Plan til Menneskets Genllsning, forseglet for alle, indtil der kunde findes en, der var >verdig< til at bryde Seglene.< w. T. 97, 150. n Bog, >Ikke Bibelen, men Guds Plan ned dens Tider og Sturder,<( (W. T.16,252.) >Dette var Eerrens Eemmelighed. som ikke var kendt af andre end ham selv hans Plan til Verdens Frelse.< W. T. 9?, 256. beskreyet [indeni] FORPAA Det, der er skrevet forpaa, er Opfyldelsen af alt, hvad der ef, profeteret udadtil bag?aa. Hvert Ord af hver Paofeti i Guds Ord vil gaa i Opfytrdelse, >Slg efter i Henens Bog og les! Ikke eet af dem fattes, det ene savner ikke det andet; thi ha.ns Mu:rd byder det, og hans Aand samlet dem,<< (Es, 34, 16.) >Denne Bogrulle indeholder en Beretning om alt, hvad der sker' ru, og alt, hvad der rril ske i Lpbet af Tusindaanstidsalderen lige indtil dens fulde Afslutning indtil den Tid, da hver Skabning i Ilimmelen og paa Jorden og i llavet skal tilskrive ham, som sidder paa Tto en, og Lammet Velsignelsen og.&ren og Frisen og Magten i Evighederrres Evigheder. (Aab. 5, 13.)< W. T. 09, 343. Ordet er klart slaevet udenpaa, hvor alle kan lese det; lnen inged kan forstaa Beqrdningen af det uden ved Guds Hj@lp, Imidleftid indtr,effer Begivenhederne, Tidsalder efter Tidsalder, npjagtig som forrrdsagt. Skliv et Ord om 106 vendt pa& et Ark Papir, vend saa Papi.et om os se paa det. idet du holder det op for et sterkt Lys. Saaicdes er det rned Guds Ord. Profetierne er saa at sige skrevet omverrdte udenpaa Bogrullen, og de ser markelige og uforstaaeliee ud, indtil Tiden er inde til, at de skal holdes op for Lyset og ses forfra; da bliver alt saa klalt. Evad der kun ufuldkomment kulde tydes, 6aa lange det hindrende Segl itke var brudt, er ikke lengere nogen Hemmelighed, eftcfat Seglet er brudu thi nu kan Bogen, Bog:'ullen eller Kortet verdes om og_ holdes op for. Lyset. Opfyldelsen viser sig at svale ndje til Profetierne. Hvis nogle af Linieme ikke er klare, maa det skyldes, at vi endnu al en eller anden (rund leser dem fra Ydersider i Stedet for fra fndersiden, og [udenpas] BAGPAA, >Med Undtaselse af det dunkle Ldfte (der var skrevet paa Bogrulleni yderside) om Frelse gennem Kvindens S@d kunde intet vides om den gdgndgrugg Plan om Genoprettelse for Men esket, flrend Guds Sln forlod den aandelige Naturs Herlighed. iog vor. Nltul paa sig og genllste os fra Dgden ved it opofrl sig 6elv. Idet vi derefter ved Tro har faaet hans RetfirdigheA tilregnet. bliver vi agtet verdige til at betragte Bogrullen, medens han aabner dct pne Seel efter det andet,< W. T. 02, 332i Ez. 2, 9. 70., jorseelg! med syv Segl. rvor Genllser havde ikke Adkomst til.at skue ind i de fing, der var forseglet, flrend :rl" "IeI sin Opst_andelse havde modtaget Atrnagren. Da blev Udflrelsen af Guds Plan lagt i hars Hsender.. _ w. T, 16, 253. 5,2. Og jeg sea en yeldig Engel, Loven personificeret. eom ud,raabte Forkyndte ved Hj@lp af Forbi eder oe Skygger og talrige sindbilledlige Udsagn. med hd Rlsts Lige siden Adam; Fatd. Evem er vardig >Dette SplrgEmaal lld, inden Jesus kom til Verden og indtil hans Opstandelse fra Graven. Gud navde_bestemt flrst at give den tnest ophpjede og arede af hels Irimmelens qrerykare LejUghed tifat vise sin Verdigh.ed til at bryde SegleDe for Guds sto).e plans Bogrulle og til at udflre den; ogl.ran lod ilke deme Foonet gai fra sigl EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE modtog den og benyttede den.< W..t. 76, 2b2... tilat_aabne Bogen sdet Spdrgsmaal: )flvem er vzer_ grq.uj?! atne. tsogen og.bryde dens Segl?< havde l@nge lydt. I fi{e Tusind Aar, tise siden Lgftei oii., at Kvinde"ns D@d skulde knuse Slangens Hoved, var blevet givet, havde det gtaaet som det store Spdrg maal: Hvem skal blive agt4t verdig af Jehova G d tjl at udf/re hans naadprige
,\ab.5,2 Den luldbtjdede Hemmellghed Planer og saaledes blive aret fremfor allc andre som Naadepagtens Tiener (Sendebud)?( W, T. 9?, 1,50. og bryde dens Segl? >Johannes hdrer det svrhbolske Udraab: >Hvem er verdig til at aabne Bogen og bryde dens Seql?< det vil sige, hvem er veerdiq til at faa Udfdrelsen al Guds store Plan overdraget til sir? Ttvem skal lukke oo for og udfdre den Plan, der er saa rfderbar viis og kerlig, og hvis Langde og Bredde oo Dvhde og Hljde overqaar al menneskelig Fatteevne?< W. T. 97. 2b6. 5, 3. Oq ineen i Himmelcn, f.nger EnEel var b'lcvet agtet verdie, >llvilke Ting Engle begerer at skue ind i.< 1 Pet. 1, 12. ei heller paa Jotden, Jei heller under Jorden.l Jneen paa Jorden var vaerdig. >Der er ingen retferdie, end ikke een.,.. Alle har jo syndet, og dem fattes,i$ren fra Gud.< Rom. 3. 10. 23 formaaede et aabnc Bogen >Johannes saa sl's oft for at 6e, hvem den vardioe vel lcrnde vrere; men ingen blev fundet v@rdis.< W. T. 09. 248. eller at se i den. Hve.rn tdr i T,vsct af dftte Skriftsted vove i egen Ktaft, Visdom eller Retf.prrliprhed,t tolke Guds Ord e.ller paa noeon Maade tage Del i Udf/relsen af hans Plan? Ileb. 12, 1829. 5,4. Oq jec Er d saare. >,tohannes s],.ntes. det va? saa usiseliq trist, at Gud slorlde have noset st^rt oe vidunderliet i Sinde, hvilket imidlertid ikke krnde blive til noget, da ineen val verdig til som Gud6 Redskab a,t brinee det til Udfdrel.e. W. T. 09. 243. fordi ingen Ingen i hele Universet, fandtes v@rdig til at aabne Bogen >Da Tavsheden vedvarede og inqen fandtes v@rdig, hverken i lfimmelen eller paa Jorden (dette skildrer Forholdene, sonr de var fonr.l fot Kristi fdlste Xomme). tankte Johannes vpd sie sclv: Ak. vi vil aldrie lere Glds ka+liee og vise Planpr for sine Skabningers Vel at kende; thi ingea findes verdie til st kende dem eller udflre dem.< W, T. 92, 1b0; Joh.1, 27t Matt. 8. 8. ell r at 6e i den. >Det var Gnrnden til. at selv Jesus. fdrend han havde frrldendt sit Offer, ikke vidstp alt om Faderens?laner, Tider og Sturder, som han ogsaa selv sagde. (Mart. 13, 32.)< W. T. 97, 150. 5, 5. Og en af de,leldste Den Profeti, Jakob udtalte paa sit Dddsleje. Det er. Forstaaelsen af, hvem denne.{ldste er, der s.etteir os i Stand til at finde de andre tre og tyve. Aab. 4, 10. Bagde til mig: >Eu unq Llve er Juda.... Ej skal 108 Pldnens Ua46rcr Aab. 5, 6.Kongespir \ige. frajuda og ej Herskej.stav fra hans Fld_ drt, rnoru lre{tsslr1lercn kommer, og ]olkene vorder ham Iydige.< 1.Mos. 49, 9. 10.. Gr&d ikke I Se,,sejret har Llven >Den hellige og retf rorge.< Ap. G,3, L4:22,74. af Judas Stamme, >Den store Kamppris, som Israel iravrle lengtes elrer [ta Sloegt til Slegt; blev \rndet af Lpven at Judas Starnme.< II,85; Heb. T, 14. _ Som ct lr6ek ril Belysnins af den senere Tids Ovcr_ greb legge man.l,l@rke tjl, at da pave Leo I,JII havde besteget 'l'rcnen, betegnede han sig kort efter som >Leo de tribu Ju{a<, 9. g. >Lpyen af Juda; Stamme<.< II, g2b. Davids Rodskud, Rhiza, Rod. >Det var ikke dei for_ menneskelige Logos, heller ikke Metmesket Jesls, som var Davids Heruc og Davids Rod, men den genopsiandae Messias.< * V, 146. 14?;.Es. 11, 1; Rom. 76, t2; Aa,b. 22, 16. saa han kan aabne Bogen >Da Jesus havde beviet sin 'I'roskab mod den himmelske Fader ved sin Lydighed >indtil Dlden,ja, lefl saa var@rende Dld som] Korsapalen<, da og derved beviste han sig \,'&f,dig tit al Tiliro og TiUa.i v, 39. _ og dens syv Segl. >Stor var den yndest, der blev lea retf@rdige af Judas Stamme til Del, ved ;t hau fik Lov til.at aabne Seglene; og stor er den i.orret, der bliver dem til Dei, som faar Loy at se til, alt iledens Seglenc brydes.< W. T. A2,332; Aab. b, Z; 6, t. 5,6. Og jeg saa, midt imellem Tronen Ordret: >I Tr_onens og de fire Veseners Midte.<< >I Faderens Skld.< Joh. 1. 18. _ rned de fire Vaesener I deres Midte, siger Grund_ teksted. >Hans Vaseus udtrykte Biilede.< Uol. f. :. og de.zeldste Ordret:,,Og i de, ldstes llidtp.; Ho_ vedemnet, dpt centele i alle deles profetier. _ Aab. 4, 10. stod et Lam, ligesom slagtet: >Det var ham ikke lnulig! a! lere hele Guds Plan at kende, f han havde lagt.sin Vardighe4 dertjl for' DageD ved at visc Lydighed indtil n4en, ja, Korsdpden.< W. T. 06, fg; Es. S5, f; Joh. 1,29. 56; Ap. C. 8, 32; 1 Pet. 1, 19., _det havde syv Horn F\rldkommen Magt, >Mig er givet al Magt i Himmelen og paa Jorden.< Matt. zs, fg; f "San. 2, 1, l0; 5 Mos. 33, l?; 7 Kong. 22, tt. og syv pjne' Flldkommen Visdom. >I hvem alle Visdornmens og Kundskabens Skatte findes skjulte.< Kol. 2, 3; Sak. 3,9t 4, l0i Aab. 1, 4; 3,7t 4, bit Kr/n. 16, 9. hvilke er de syv Guds Aander, Eller IldJa"kler, Aab. 4, 5. 109
Aab. 5,6 D"n luldbgrdedc Hetumelighed som er udsendtil hele Jorden. Se Aab. 7,4;4' 5. 5, 7, Og det kom og tog Bogen >IIam blev Bogrullen eller Bogen betroet, for at hel Guds vidunderlige Plan i sin Tid maatte blive udfprt i hele sin Udstrekning, idet Menigheden bliver herliggjort og alle Jordens Slegtar Yelsignet.< W. T. 06, 39. af hans hfire llaand, Se Aab.5, 1. Eom sad paa Tronen, * Jehova, Hvis Jesus og hans Fader er Dele a.t en Treenighed, >een i Petson, lige i Magt og Ilerlighed<, hvordan ka,n det da vere, at den ene maa komhe til den anden for at laa noget, eller hvotledes kan han komme til sig 6elv og tage nogpt, som han allerede har. os Eive det til sis selv? l, A. Os da det tog Bogen, Efter at hans Verdighed dertil var blevet bevist ved hans Opstandelse til den guddommelige Natur. frldt de fire Vasener Retferdighed, Magt, Kerlighed og Visdom. Aab. 4, 6.?. og de fire og tyve l0ldste De fire og twe Profeterg Budskaber. Aab. 4, 10. n d for Lrmmet, Ilyldede og tilbad alle som een Sejrher:ren oyer Sl'nd og Dld, holdende hver sin Earpe Hvorfra der udgik den mest fuldkomne Ilarmoni, det merureskelige pre nogen Sinde har opfattet. Aab. 16, 14; 4, 10. og Guldskaaler Rggelsekar, saada.nne >Skaaler< som benyttedes ved Guldelteret. 2 Mos. 25' 29; Bo, L9. fyldte med Rdgelse, Den liflige Duft, der, dyreba.r i Fa.derens pjne, opstiger fra taalmodige Hjerter, arraabende om guddommelig Kerlighed og Visdom, Ps. 141, 2i 2 Mos. 30, 3438; 3 Mos. 16' 12. 13; Luk. 1, 9. 10; Ap. G. 10, 4. son er de helliges Bfnner. Hvilke alle ifllge Faderens Forordrdng er blevet opsendt i hans Navn, som her hyldes. Joh. 16, 23; EL 2, 19. 5, 9. Og de aeng en ny Sang >Det betegner, at nu blev Guds Plen som et llele aabenbar t for ham. Han kendte a.llerede store Dele af dan; men nu blev alle Ting givet ham.( W. 1. 16, 253; Ps. 40, 3; Aab. 14, 3. og a4gde: Du er YErdig til at tage Bogen Verdig til >det Navn, som et ovet alle Navne<, Fil. 2, 9. og aabne dene Segl' Aabenbare den vidunderlige Fremgangsmaade, ved hvilken Faderen vil udvikle VerdeDa Frelsere. Obad, 21, fordi du blev slagtet IIa.n havde opolret sin Viljei lnen det.l/ar ikke tilstr@kkeligt. >Gud lnskede, ai han ikke 110 Planens Udloter.\ab. 5, 10 blot skulde opofre sin Vilje, men virkelig srette sit Liv som Menneske til. Da han ved sin Dld paa Koreet fuldt ud va" tleset prpyet i alle Ting, gav Gud han et Navn, for hvilket alle skal bpje sig, baade de i Himmelen og de paa Jorden.< w. T. 16, 252. og md dit Blod >Dersom Blodet af Bukke og Tyre... helliger til Kpdets Renhed, hvol meget rnere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydelds for Gud.< Heb. 9, 1315. klbtc,agorazo. Dette Ord betyder bogstaveligt: At klbe paa Torvel< (V,456; 1 Kor. 6,20; Gal. 3, 13; Ef. 1, 1t Kol. l,1.4i 1 Pet. 1, 18, 19.) I nogle Oyersettelser staar der: >Klbte os(; men det er dens!'nlig fejlagtigt; thi Guds Egenskaber og Profetier blev ikke k/bt. W. T. 97, 151. til Gud >Siger Skdfteh, at Kristi Offer gaves til Satan eller til Jehova Gud? Vi finder det allertydeligst Svar paa dett Spprgsmaal, naar ]Ii betragt r den jpdiske I{u6 holdnings forbilledlige Ofre, der var en Skygge a.f dette be&e Offer, som borttager Verdens Synd. De blev alle ofret til Gud ved Ypperstepraesten, der forbilledligt fremstillede vor IIen Jesus,< V, 478. M nn sker af alle Staemer >I din Sed skal alle Jorders Slegter velsignes.< Ap. G.3,25. og Tungemaal >For mig skal hvert Nne bde sig, mig skal hver Tunge tilsvrerge Troskab.< Es. 45, 23. og Folk >I dit Afkom skal alle Jordens Folk velsignes.( 1 Mo.B. 26, 4i 22, 78. og Folkeslog >Himleue kundgae hans Retferdighed, og alle Folkene se hans,iere.( Ps. 97,6; Aab. 14,6. 6, 10, og du har gjort dem for vor Gud til et Korgerige >Det rril blive de helliges Rige, fordi de skal regere, dlmme og velsigne Verden i Foreaing med der s Eerre, Jesus. (Rom. 8, 17. 18.) Reg ringsklasse! yil alene bestaa af Jesus og hads >udyalgta< lille Hjord,s IV,375. og til [Praster] ET PR.;ESTESKAB, >Da Gud har tilvejebragt et'kongedgt Pr@st skab<, indbefatt r dette, at der maa findes Svagheile! og Ufuldkommenheder hos dem, som disse Pr@6ter stal hjelpe og unden'ise, og fra hvem ile skal modtage Ofre og Offergaver, og hvem de skal skenke Barmhjertighed og Synd trnes Forladelse.< V, 508i 1 Pet. 2, 5. 9; Aab. l, 6t 20,6. og de skal yere Konger >Meq ffend de som det kongelig P!@steskab beg:ynder deres Regpring, maa de >lide med ham<, deltage i de modbilledlige Ofre. (2 Tim. 2, 12,)< T, 26,
Aab. 5, 10 nen [uldbqtdcde Hemmelithctl paa Epi med Genitiv betyder ogsaa )over<<. Aab. 2, 26; 9, 11; 17, 18.. Jorden. * >Riget og genedlmmet og Magten over Rigerne under den hele Ilimmel gives den Hdestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Herredtmmer skal tjene og lyde det. (Dan, 7,21.)< LV,3'15. 5, 11. Os jcs saa, Johannes saa detta i Synet og vil komme til at se det i Virkeligheded. og ieg hlrte Johannes hlrte det i S,'net og vil komme til at hpre det i Virkeligheden. rundt om Tronen >Paa Ilimmelens Hv@lving( (Job 22, 14), rundt omkring i Unive$et. og Vasenerne * Retf@rdighed, Magt, Kerl;ghed og Visdom. Aab. 4, 6.?. og de.&ldste Profetierne. Aab. 4, 10. n Rdst af nange Englg Fourden Englene befinder ogsaa den store Skare sig blandt disse lykkelige. Opfyldelsen af de Begiyerheder, del skildres i Resten af dette Kapitel, hlrer trlemtiden til. og der: s Tal >En stor Skare, som ingen kunde telle.< Aab. 7. 9, yer fitusinder Gange Titusind. og Tusinder Gange Tusinder, Den store Skarc vil fiens)'nlig kommc til at telle flere Hundrede l,lillioner. Af 4 Mos.4,4648 og 2 Mos. 28, 1 lremgaar det, idet vi husker, at to af de fem hester blev slaget af Henen, at der kun vax een Pr&st for hver 2860 Levitter. Efter denne Beregning skulde den store SkareE Antal blive omkring 411.840.000. T. 121; Da.n.?, 10. 5, 12. og de segde med hlj Rlst: Den store Skare vil med stor Iver og l{engivenhed tage Del i Arbejdet paa den a.nden Side Forhenget; thi de elsket vhkelig Ilerren af hele deres Hjerte, Sjel, Sind og St]'rke (Mark. 12,30) og behdver kun at friglres fot at giye fuldt Udtryk for denne Kerlighed. Verdigt er Lammet, d t slagt dg >Jesus beviste for. Faderen, for Englene og for sine >Br!dre< sin Troskab mod Faderen og hans Lov og viste saaledes, at det ikke var umuligt for et fuldkomment Menneske at holde Guds Lov selv under de van keiigste Forhold.< V, 129, til at faa Kraften Alle den store Skares Medlemmer erkedder ydmygt, at dercs Troskab og Nidkerhed ikle val tilstrekkelig til, at de med Rette ktnde ophljes tit den lverste Magtstilling. og Rigdom De erkender, at de ikke samlede siq alle de himmelske Skatte, som de krmde have samlet, men rkjulte deres Talenter i jordiske Interegser. 1.12 PlqneDs Adfurer.\sb. i..i,r*"i!;_$t,;i,,"ii{.tr"i);,.[:l".x;el : i'ii;ilfi ;i*f""j"lt[.tll":fj,$.i]iltrd*d;;*r 1i liri'?_:t.rj""f I:l'r*f,i"l#,* ar deles hin&pde B;de;i;i esfn st'',ke io;"!i""i*iill';i:t"i il;tl'flhl;: :c jf f:llf.""t#.i#i,i"?ilit"513ff :":"*:f l:'" jl#l: :::th!t;igil""ja"i"t".f tr;f,isl:*;ili:.",;1'"" i,hi'l*1tr!:tf;':ff.1# fr?jio;: : "* d",ie;i"; h;ii;;,,of vetatgnetac: _ De er klar over, at de tenkelost be_ lil:i$:dff iliii"i"*"i,t"j,:ru.m*,t_tn og dens Behov en alvorlie Tank": qg. 4qlnd;sl;; ffi';: p!?i:":iiaifjp{f t'f ul:""1;*n:#1",t",n* 9l:l^,q"i_1'l Del, som med srtrsr Alvor "i ;"d A;i;ffi; ff ff:if#.1jfr:#?. i:j flx:"h: :ls"fri,iffi$ij :: i?fr1r:.?: Bruden. Lammets Husrru; thi a"t" "i"i"i. li.5, 13. Og hver Skabning, E ved.rusindaarstidsaloerens Afsi uffi ':rt"o,lj:ioiffitj"t fl,#x#}1'i""'o j,1gd"b*"1;irh:"r',t"r""i;;;";: n',il*rflj i'il i':'f iffi i#: "f"* Engre' skar tirbede ;n*y*t.ti''lll.?t"ili;,cr"il:;#"";,. o.':':;ly"i"#"tr"*l:t;lo.";,l"l"rorbliver>illavet<' brre at v*re.til. De er ikke,*.*jfli":lt5fftl:'"ji, ;:: ilj,,,:'tr#i:j,,?iifi;j,*' ;?:i1",,_y?lr lrvsd d.fr ei i dem. _ >For at i Jesu Nayn hved ffilrlrt, tfii ili;l"tiii i rrrmmelen og paa Jorden' i _ l]_"tg j:f sige:,ram, som sidder paa TronerL _ l.laqer og Vor Ven. _ 1 Ktgn. 29, ll, o.g_ Lamrn t Vor Genllser og Broder. lilhdrer Velsigrelsen Paa alie Tilv:erelsesplaner, 'I hvor l3
Aab.5, 13 Det luldbgrdcdc 'Ilemntelighed der findes fonlu{tbegavede Skabninger, fra det hpjeste til det laveste, i Ilimmelen og paa Jorden, vil disse }lyriader af lvkkelise Vesener mpd Glade erkende, fra hvilken Kilde alle deres= Velsis"nelspr kommer'. Rom. 9, 5. oe.&ren ba vil a1le have faaet Qje for, hvilken stor.2ere. der er blevet dem til Del, idet de har faaet Livets uudsigelige Gave, paa hvilket PIan det end monne v@re; og det vil vare dem en Glede at forkynde, hvern der er Ophavet dertil, 1 Tim. 6, 16. og Prisen og Magten Eng. Overs.: Herligheden og llagten, Enhver vil haye lert at kende Livets Herlighed paa sit iget Plan. >>Der er hinmelske Legemer og jordiske Legeiler'; et en er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes. En er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er fors[ellig fra den anden i Glars.< 1 llor. 15, 40. 41; Rom' L6,27; 7 Pet. 4,7lt 5, 17. i Evighedernes Evigheder! >I Tidsaldrenes Tidsaldre< hedder det paa Gr sk. 5. 14, O; de fire Vesener sagde: Amcnl Retferdighed, Magt, Katlighed og Visdom forkvnder i Forening dette som det lykkelige Udfald' og de Aldste faldt led og tilbad. Profetierne hevder klart og tydeligt, at hverken Mennesker eller Djevle kan Hndre dette fuldkomne Resultat af Guds Pla.n, der begyndte saa besynderligt, men stadig skrider frem mod F\rldlornm.nedrelsin af dcn liltc Hjord, den st e Skarc og til sidst endoe af selle luenneskeverdenen, alt igennem Lidelser. Atb. 4, 10. 114 AABENBARINGI'N 6. PAVEDBMMET OG DE SNKS SEGL., 6,_1. Og jeg saa, >Gud aabelbarer ikke sine?laner blot for at tilfradsslillc tom Nysgerrighcd. Hvj$ vi;ii;;, slaa, nvad dcf er skrevei inden i Bogrullen, rraa vi nere et pnske _alvorligt om at kere Enkelihederri, i C"O. iir" at ke_nde for at kunne vere med i Arbejdet paa,i"r"" pfr"s Tvarl<sattelso. kun dp, der indtage:. err saadan Stilline. er. vardrge til at se, og kun de vil ilogrn Sjnde komrne til ii se r ljctydnrngen af at.forcta ' oa verdsel,tf de Guds Dybder, :s9.ll el.opt Cnet Slagi inden i Bogrulien. Det er for den rell@rdrgc,, at Lyset (Sandheden) er saaet. Det er nldve;_ drgt, saaledes at v: r'r v.erdig, ikke blot ved Begl,Tdelsen al vandr.in{len. pa, Llsets Sti, men hole Vejen irem ad d.nne..h\is vi ikke ur.dor de forskellige trpver, der tra fid til anden.mpido_r_os, Ldindes at vere verdige, vii "i ;f.f." raa Lov ltt at btlve j L5.sct. Og hvis ikke de utro taagner op til stdrre FIid og AarvaageDhpd, vil det Lys, som "er i 99m: b.tjtg.iil ludrke. Hvor stod og hvor frygt;tigt vil ikke ]vlprket Dllve toi en. som er blevet kastet ud lra Lyset! (Matt. 6, 2i.), W. T. 02, 832. ds Lammet aabnede >Aabningen af Seglene er saaet for!ig ige_mem hetc Eraogelietidsaid"""". ili f.uia""a?ij"" ar uuds flan vil ikke blot den indeverende, men ogsaa don kommende Tidsalder rnedgaa. Vi maa antage, at Jes=us larte alle.enkelthederne i Planen at kende, da ir.; *;;i;;;; op til Jehova. Han erkl@rede, at lige"om fua""e" uje"_ oarcde dem ibr ham, 'ilde han aabenbare dem for os.< _ W. T. 16,253; Aab. b,59. ^ et,af de s{" _Stct. * >Efterhaanden som hvert enkelt DegrDrev brudr,,od det Bogrull.n aabne sig lidt mcle, saa at >.9,ud: HimTi.licheda blev en lille s'nule tla"rig""n ui "*i rr. r. Jt. zillog,jeg hlrte et af de fire Vesener Retf@adigheden lymboliseret ved LgveL, Aab. 4,7. 115