Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Transkript

1

2 TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning af dette vigtige Problem. For at retsindige Mennesker maa faa Lejlighed til at forstaa den teokratiske Regering og stille sig paa den Side, som betyder Liv, Fred og Lykke for dem, udgives denne Brochure af Dommer Rutherford. Teokratiet er det eneste Tilflugtssted for den lidende Menneskehed. Det er Menneskehedens eneste Haab. Det er derfor i Deres egen Interesse at læse denne lille Bog. Udgiverne. Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.»Theocracy«- Danish Printed in Denmark

3 TEOKRATI Hvad er Teokratiet? Hvilke Mennesker tjener Teokratiets Sag? Hvilke Goder vil Teokratiet bringe Menneskene? Jehovas Verdensregering med Kristus Jesus som hans Konge og Repræsentant er Teokratiet. Intet menneskeligt Øje vil nogen Sinde kunne se Jehova Gud, fordi han er en Aand. Kongen Kristus Jesus er Jehovas, den Højestes,»udtrykte Billede«og vil derfor ligeledes være usynlig for Menneskene for evigt. Kristus Jesus er Jehovas Navns Forkæmper og udfører den Almægtiges Befalinger. Herom er der skrevet i Bibelen:»Den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre,. '. han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt!«1 Timotheus 6: 15, 16. Aarhundreder igennem har Satan, Djævelen, virket som Nationernes usynlige Hersker.»Raader de gudløse, sukker Folket.«(Ordsprogene 29: 2) I alle Lande sørger og sukker Befolkningen, og det er en Følge af den onde Satans Regimente. Teokratiet vil tilintetgøre dette onde Herredømme og oprette et retfærdigt Styre i Stedet. Mennesker vil blive indsat i Embedet som

4 4 TEOKRATI synlige Fyrster og udfore den Almægtiges Vilje ti! Gavn for Befolkningen. I Aarhundreder talte Jehova, Gud den Almægtige, til sit Folk gennem sine hellige Profeter, som han havde bemyndiget og inspireret til at kundgøre hans Sandhed. Saa sendte han sin elskede Søn, Kristus Jesus, til at tale paa sine Vegne og fuldbyrde hans Hensigter her paa Jorden.»Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, saa har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogsaa har skabt Verden; han, som efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtryktc Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje, idet han er blevet saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.«(hebræerne 1: 1-4) Den Almægtige har overdraget Jesus»al Magt i Himmelen og paa Jorden«og givet ham Bemyndigelse til at udøve denne Magt. (Matthæus 28: 18) Kristus Jesus blev salvet til Konge, da han blev døbt i Jordanfloden. Han blev salvet med Jehovas Aand. (Matthæus 3: 16, 17) Kongen Kristus Jesus fik da overdraget Dommen over Verden og Menneskene.»Thi heller ikke dommer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen. Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskeson.«Johannes 5: 22, 27. BIBELENS AUTORITET De hellige Skrifter, som indeholdes i den Bog, der kaldes Bibelen, blev skrevet af Mænd, som var helt

5 TEOKRATI 5 viet til Gud den Almægtige. De var inspireret og blev drevet af Guds Aand til at nedskrive det, som er berettet i disse Skrifter.»Aldrig er nogen Profeti blevet fremfort ved et Menneskes Vilje; men drevne af den hellige Aand talte hellige Guds Mænd.«(2 Peter 1:21)»Hvert Skrift er indaandet af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, for at Guds-Mennesket maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.«2 Timotheus 3: 16, 17.»Guds-Mennesket«er et hvilket som helst Menneske, der i Oprigtighed ønsker at kende Gud og lyde ham, og som gor sig Flid for at lære hans Befalinger at kende og ærer den Hojestes Navn ved at forkynde hans Navn og Rige. For et saadant Menneske er Bibelen, Guds Sandheds Ord, en fuldkommen og paa lidelig Vejledning. Derfor siger han med den store Sangers Ord:»Dit Ord er en Lygte for min Fod, el Lys paa min Sti.«Salme 119: 105. Til den, der ivrigt soger at kende den rette Vej og gaa den, siger den Almægtige:»Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer ydmyge sin Vej.«(Salme 25: 9)»Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gaa, jeg vil raade dig ved at fæste mit Øje paa dig.«(salme 32: 8)»Stol paa Jehova af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand. Hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.«(Ordsprogene 3: 5, 6) Gud gør det muligt for saadanne oprigtige Mennesker at faa Forstaaelse af Bibelen, og i Skrifterne finder han alt det, der kan gøre ham fuldt skikket til at være den Højestes Tjener. Den Almægtiges Ord er altid ret og sandt.»thi sandt er Jehovas Ord, og al hans Gerning er trofast.«(salme 33: 4)»Guds-Mennesket«ønsker altid at ken-

6 6 TEOKRATI de Sandheden. Derfor er Bibelen, de hellige Skrifters Ord, den eneste Autoritet og det eneste Grundlag for det, der fremføres heri, og Bibelen giver en Begrundelse for Jehovas Vidners Virksomhed. Vidnesbyrdet herom fremfares her, for at de Mennesker, der ønsker at kende Gud, maa kunne faa Lejlighed til at forstaa, hvorfor en bestemt Klasse af Mennesker paa Jorden nu kaldes for»jehovas Vidner«, og hvorfor disse Mennesker i denne Tid er beskæftiget med en bestemt Gerning og bliver saa voldsomt forfulgt af andre.»guds-mennesket«har stadig denne Bøn i sit Hjerte:»Du, Jehova, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.«(Salme 40: 12) Naar han beder saaledes, vil han ogsaa bestandig stræbe at kende Sandheden og tjene den. Sandheden kan aldrig slaas ned, og til sin Tid skal den sejre.»god er Jehova, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Sandhed.«(Salme 100: 5, eng. Overs.)»Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. Nær er du, o Jehova, og alle dine Bud er Sandhed.«Salme 119: 142, 151. FADEREN Den Hojeste er Gud, den Almægtige. Han er Faderen eller Livgiveren for alle dem, der faar Livet og Retten til Liv. Gud sagde til Abraham:»Jeg er Gud den Almægtige.«(1 Mosebog 17: 1)»Fra Evighed til Evighed cr du, o Gud.«(Salme SO: 2) Navnet Jehova tilhorer den almægtige Gud og ingen anden. Derfor er der skrevet, at Menneskene skal»kende, at du, hvis Navn er Jehova, er ene den Hojeste over al Jorden«. (Salme 83: 19) Da han er den Højeste og den Almægtige, sidder han inde med den hojeste Magt og Myn-

7 TEOKRATI 7 dighed. Hans Vilje er den fuldkomne Lov, som Guds- Mennesket maa lade sig lede af, og den, der lader sig lede af denne Lov, skal til sin Tid opnaa det evige Liv. SØNNEN Jesus er Søn af Gud den Almægtige. Der er ogsaa andre, som kaldes»guder«eller mægtige, men for dem, der elsker Retfærdighed, er der kun een almægtig Gud. Der er saaledes skrevet:»om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo ^r mange Guder og mange Herrer, saa er der for os dog kun een Gud, Faderen,... og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting er, og vi ved ham.«(1 Korin'thier 8: 5, 6) Jehova er Fader til vor Herre og Frelser Jesus Kristus. (2 Korinthier 11: 31) Jesus er den almægtige Guds elskede og enbaarne Søn, og den Almægtige, Faderen, sendte ham til Jorden til at repræsentere sig og kundgøre hans Sandhed. (Johannes 3: 16, 17) Paa Grund af Jesu absolutte Lydighed i at udføre Faderens Vilje, blev han udrustet med Myndighed, æret og ophøjet af Jehova over alle andre til at være næst efter Faderen selv.»du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller.«Salme 45: 8. DERES ENHED Jehova Gud den Almægtige er Himmelens og Jor dens Skaber, og alt, hvad der er i Himmelen og paa Jorden, tilhører med Rette ham. (Salme 24: 1) I Himmelen er hans Herredømmes Trone. Jehova siger selv:»himmelen er min Trone og Jorden mine Fødders Skammel.«(Esajas 66: 1) Han er uden Begyndelse og

8 8 TEOKRATI uden Ende. Han er den store»jeg er«, det vil sige, at lian har ikke været til fra engang i Fortiden, men hans Eksistens rækker ud over al Tid.»Moses sagde til Gud: Naar jeg kommer til Israelitterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg da svare dem, hvis de spørger om hans Navn? Gud svarede Moses: Jeg er den, jeg er! Og han sagde: Saaledes skal du sige til Israelitterne: Jeg er har sendt mig til jer.«2 Mosebog 3: 13, 14. Jehova er Livgiver eller Fader til alle dem, der elsker Retfærdighed. Han er al god og fuldkommen Gaves Giver.»Al god og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke cr Forandring eller skiftende Skygge.«(Jakob 1: 17) Enhver Skabning, aandelig eller menneskelig, som faar evigt Liv, maa modtage Livet og Retten til Liv fra den Almægtige, Jehova Gud. Guds Son Kristus Jesus havde fra Begyndelsen Navnet Logos ifølge den græske Grundtekst. Han er Guds Skabnings Begyndelse, og efter denne Begyndelse til Guds Skaberværk blev alle Ting skabt af Jehova ved Kristus Jesus. (Johannes 1: 1-3; Aabenbaringen 3: 14) Han er Jehovas, den Højestes, befuldmægtigede Repræsentant, som bringer Jehovas Beslutninger til Udførelse. Gud sendte sin elskede Søn til Jorden, for at han her skulde fuldbyrde hans Hensigter. Han blev Kød og boede iblandt Mennesker.»Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, cn Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin ader, fuld af Naade og Sandhed.«(Johannes 1: 14) Mennesket Jesus vidnede saaledes for andre:»min Mad er, at jeg gør hans Vilje, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.«(Johannes 4: 34)»Det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes s;

9 TEOKRATI 9 thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig.«(johannes 5: 36)»Jeg er kommet ned fra Himmelen, ikke for at gore min Vilje, men hans, som sendte mig. Men dette er hans Vilje, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det paa den yderste Dag. Thi dette er min Faders Vilje, at hver den, som ser Sønnen og tror paa ham, ska! have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham paa den yderste Dag.«(Johannes 6: 38-40)»Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Vilje, men hans Vilje, som sendte mig.«(johannes 5: 30) Dette viser den fuldkomne Enhed, der raader mellem Faderen og Sønnen, det vil sige en Enhed eller Overensstemmelse med Hensyn til Fuldbyrdelsen af den Almægtiges Beslutninger. Jesus sagde:»jeg og Faderen, vi er eet.«(johannes 10: 30) Faderen og Sønnen er ikke»een i Person«, men de er i absolut og fuldkommen Overensstemmelse i Handling og Gerning. Det fremgaar endvidere af det Skriftsted, som siger:»syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.«(Romerne 6: 23) Jehova Gud er Livgiveren, og det Liv, han skænker, gives ved og gennem hans elskede Søn Kristus Jesus.»Thi der er een Gud og ogsaa een Mellemmand mellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus.«1 Timotheus 2: 5. JESU BEMYNDIGELSE Jesu Bemyndigelse er den Autoritet, Faderen Jehova har givet ham til at udføre den Almægtiges Vilje. Det er en Bemyndigelse til at handle og indbefatter 1) hans

10 10 TEOKRATI Faders Navns Renselse og Ophøjelse, 2) Genløsningen og Befrielsen af dem ud af Menneskeheden, som tror paa Gud og Kristus og er lydige i at gøre Guds Vilje, og 3) Oprettelsen af den almægtige Guds Rige, ved hvilket han udfører og fuldbyrder sin Faders, Jehova Guds, Vilje og Hensigter. Jehova Guds Navn er herligt, æret og ophøjet over al Skabningen. Mange Aarhundreder før Jesus kom til Jorden, havde Djævelen smædet den højeste Guds, Jehovas, Navn og havde faaet mange Skabninger til at forhaane det. Djævelen havde udfordret Jehova ved at hævde, at han ikke kunde sætte noget Menneske paa Jorden, som ikke vilde vanære og haane hans Navn. De Ord, Jehova Gud talte til Ægyptens Konge, var i Virkeligheden rettet til Djævelen, idet Farao stod som et Billede paa Ondskabens Fyrste:»Derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt paa hele Jorden.«(2 Mosebog 9: 16)»Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn? Kom i Hu, o Jehova, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn.«Salme 74: 10, 18. Jehovas Hævn over Fjenderne medfører, at hans hellige Navn bliver ophøjet og kommer til sin Ret, beviser for alle, at han er den Almægtige, at hans Trones Grundvold er Retfærdighed, at han er fuldkommen i Visdom, at han er hellig, uselvisk, at Gud er Kærlighed. Den almægtige Gud hører Hævnen til, og han vil skaffe sit Navn Ret.»Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast. Jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Haand tager fat paa Dommen, jeg hævner mig paa

11 TEOKRATI 11 mine Fjender, over Gengæld mod mine Avindsmænd. I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig paa sine Fjender og skaffer sit Folks Land Soning!«5 Mosebog 32: 34, 35, 41, 43. Det er den almægtige Guds Vilje, at hans hellige Navn skal ophøjes, og at enhver Skabning, som aander, til sin Tid skal prise den Højeste.»Alt, hvad der aander, pris Jehova!«(Salme 150: 6)»Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden!«Salme 46: 11. De, der har haanet og smædet Jehovas Navn, skal fornedres, men hans Navn skal ophøjes. (Esajas 2: 11, 17) Det er Jehova Gud den Almægtiges Vilje, og hans Beslutning skal i sin Tid bringes til Udførelse af hans elskede Søn. Jesus kom for at gøre sin Faders Vilje, og derfor siger den elskede Son:»Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift; at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«(Salme 40: 8, 9) Der er endvidere skrevet om ham:»derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig; Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i. Da sagde jeg: Se, jeg er kommet (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud, din Vilje. Medens han forst siger: Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i (og disse frembæres dog efter Loven), saa har han derefter sagt: Se, jeg er kommet for at gøre din Vilje.«(Hebræerne 10: 5-9) Kristus Jesus vil fuldbyrde den Gerning, der er ham betroet, og til fulde skaffe sin Faders Navn Ret. Som et sekundært Formaal ifølge den ham over-

12 12 TEOKRATI dragne Autoritet og Bemyndigelse blev Jesus af sin Fader sendt for at loskebe og udfri de lydige Mennesker fra Dcden. Dødens Fordømmelse kom over alle Mennesker paa Grund af det første Menneskes Synd. Men ved Kristi Jesu Lydighed i at gøre sin Faders Vilje aabnedes Vejen til Genløsning, Befrielse og Velsignelse for Menneskeheden. (Romerne 5: 12, 18, 19; Johannes 3: 16, 17) Det er ved Guds Rige, hans Teokrati, at Kristus Jesus som hans befuldmægtigede Repræsentant vil fuldbyrde hans Vilje og Hensigt. Det var Mennesket Kristus Jesus, som med sit eget Blod tilvejebragte Genlosningsprisen for Menneskeslægten. Det er den opstandne Aand Kristus Jesus, der frelser alle dem af Menneskeheden, som tror og adlyder ham og Faderen, og udfrier dem fra Døden. Por at kunne fuldbyrde Menneskets Genløsning maatte Jesus dø som Menneske og oprejses som en Aand og derefter bringe Jehovas Beslutninger til Udførelse. Han led derfor Døden som et Menneske, men Gud oprejste Jesus fra Doden som en Aandeskabning, der lever for evigt. (1 Peter 3: 18; Apostlenes Gerninger 2: 24, 36) Efter sin Opstandelse og efter at være steget op til Himmelen sagde Jesus disse Ord til sin Tjener Johannes:»Jeg er den forste og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.«Aabenbaringen 1: 18. Før Kristus Jesus kunde oprette Gudsriget og herske som Konge, og før han kunde rense og ophøje Faderens Navn, maatte han dø og oprejses fra Doden og modtage sit Rige. Først da kunde han til Faderens fast satte Tid begynde sin Regering. Derfor sagde Jesus til sine Disciple:»I min Faders Flus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt jer det;

13 TEOKRATI 13 thi jeg gaar bort for at berede jer Sted. Og naar jeg er gaaet bort og har beredt jer Sted, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at, hvor jeg er, der skal ogsaa 1 være.«(johannes 14: 2, 3) Videre sagde han til Disciplene:»I er de, som har holdt ud med mig i mine Fristelser. Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg jer.«(lukas 22: 28, 29) Der er skrevet om Mennesket Kristus Jesus, hans Død, Opstandelse og Ophøjelse:»Han... forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.«Filippenserne 2: Han begyndte ikke straks sin Regering, da han var steget op til Himmelen, men han maatte vente, indtil Guds Tid var inde til, at han skulde tage sin store Magt og herske. Derfor er der skrevet:»jehova sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, til jeg lægger dine Fjender som Skammel for dine Fødder!«(Salme 110: 1; Hebræerne 10: 12, 13) En lang Tidsperiode maatte hengaa og er hengaaet fra Kristi Jesu Opstandelse og Himmelfart og til hans Komme og Begyndelsen af hans Regering som Konge over Teokratiet. JE S U VIDNESBYRD Mennesket Jesus skulde vidne paa Jorden for dem, der vilde høre om de fundamentale Sandheder, der

14 14 TEOKRATI omtales i de ovenfor anførte Skriftsteder. Han maatte kundgøre, hvad Hensigten var med, at han kom til Jorden som et Menneske. Til Landshøvdingen, som dengang styrede Palæstina, sagde Jesus: Jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommet til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.«(Johannes 18: 37) Ved samme Lejlighed sagde han ogsaa:»mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var blevet overgivet til Joderne; men nu er mit Rige ikke deraf.«(johannes 18: 36) Det følger heraf, at»denne Verden«maa ende, før den teokratiske Regering kan træde i Virksomhed. Den Opgave, der var betroet Jesus, krævede saaledes, at han skulde være et Vidne om Sandheden, medens han vandrede her paa Jorden, og forkynde Sandheden om hans Faders Vilje, for at de, der ønsker at høre, kunde lære at kende Sandheden.»Disciple«er dem, der er villige til at lære. Jesu Vidnesbyrd blev modtaget af de trofaste Disciple, som Jesus derefter udnævnte og bemyndigede til at være hans Apostle og Vidner. Han udsendte dem med Befaling til at vidne for Folket og belære dem om, at Jehova er den Almægtige, at Kristus Jesus er hans elskede Søn, at Menneskeslægten bliver geniost og udfriet ved Guds lydige Søns, Jesu Kristi, Blod, at Guds Navn skal renses og ophøjes, og at alt dette skal fuldbyrdes ved Kristi Jesu Genkomst ved hans Rige, Teokratiet. Derfor lærte han sine Apostle og alle sine Efterfølgere at se hen til den teokratiske Regerings Oprettelse og til altid at bede Jehova om, at hans Rige maa komme. Matthæus 6: 10.

15 TEOKRATI 15 APOSTLENES VIDNESBYRD I Tiden fra sin Daab til Afslutningen af sin jordiske Tilværelse underviste Jesus sine trofaste Apostle. Der efter aflagde Apostlene, saa længe de var paa Jorden. Vidnesbyrd for Folket om Jehovas Hensigter, som til sin Tid skal fuldbyrdes af Kongen, Kristus Jesus. Gennem hele deres Forkyndelse lægger de trofaste Apostle Hovedvægten paa Kristi Komme og hans Riges Oprettelse. Nogle af deres Vidnesbyrd om Kristi Genkomst og hans Rige lyder saaledes:»vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forventer som Frelser den Herre Jesus Kristus, der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og saa kan underlægge sig alle Ting.«(Filippenserne 3 20, 21)»Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Aasyn, som skal dømme levende og døde,... ved han-. Aabenbarelse og hans Rige.«2 Timotheus 4: 1. Desuden blev følgende Formaning rettet til Krist: Jesu trofaste Efterfølgere, for at de skulde vedblive med at forkynde om Jehovas Navn og hans teokratiske Regering:»Prædik Ordet, vær rede i Tide og Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring! Thi den Tid skal komme, da de ikke skal fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæ ringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Ører, og de skal vende Ørerne fra Sandheden og vende sig til Fablerne. Du derimod, vær ædru.i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Haanden. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Lobet og bevaret Troen, løvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa

16 16 TEOKRATI hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som har elsket hans Aabenbarelse.«2 Timotheus 4: 2-8. Sine lydige Efterfølgere giver Kristus Jesus denne Formaning:»Vaag,... thi I ved ikke, paa hvilken Dag jeres Herre kommer. Derfor vær ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mener.«(matthæus 24: 42, 44) Lige fra Apostlenes Tid til den Dag i Dag har der været nogle faa Mænd og Kvinder, som har været oprigtige i deres Bestræbelser for at leve og virke i Overensstemmelse med denne Formaning, og det vil sige, at de har vidnet for andre om Jehova Gud, om hans Konge Kristus og om Riget. De har med Længsel ventet paa og bedt om Kristi Genkomst og hans Riges Oprettelse. KORPORATIONER Man organiserer i vor Tid Korporationer og benytter sig af dem for at kunne bibeholde Retten til personlig og fast Ejendom og gennemføre Menneskers Hensigter uafhængigt af det enkelte Menneskes Levetid. Kristi Jesu Efterfølgere organiserer og benytter sig af Korporationer med nævnte Formaal. I 1884 dannedes en Korporation i Henhold til Staten Pennsylvaniens Love under Navnet Zion s Watch Tower Tract Society, et Navn, der senere ændredes til Watch Tower Bible &. Tract Society. Formaalet med denne Organisation omtales i dens Vedtægter saaledes:»korporationen er dannet med det Formaal at udbrede bibelsk Sandhed paa forskellige Sprog ved Udgivelsen af Traktater, Brochurer, Tidsskrifter og andre Skrifter og ved alle andre lovlige Midler, som dens rettelig udnævnte Bestyrelse maatte finde egnet til yderligere Fremme af det nævnte Formaal.«

17 TEOKRATI 17 I 1914 dannedes en tilsvarende Organisation i Henhold til Storbritanniens Love under Navnet International Bible Students Association, og denne Korporations Formaal er identisk med det ovenfor nævnte. Disse Korporationer er eet i den Henseende, at de er viet samme Formaal og samme Arbejde. I Fællesskab virker de som Forlægger og Udgiver af Bøger, Tidsskrifter og anden Litteratur for den Kreds af kristne Mennesker Jorden over, som er Vidner om Jehova Gud og hans Rige. Disse Vidner er Kristi Efterfølgere. I Lydighed mod hans Befalinger og i Kraft af Bemyndigelse fra Jehova Gud prædiker og kundgør de Evangeliet om Teokratiet og er saaledes JEHOVAS VIDNER Charles Taze Russell var Drivkraften og den ledende ved Dannelsen af disse Korporationer. Naturligvis var andre Mænd, som Landets Love kræver, forenet med ham ved Grundlæggelsen af de nævnte Organisationer. Charles T. Russell, der er bedre kendt som Pastor Russell, var en Kristen, han fulgte trofast i Jesu Kristi Fodspor og var helt og fuldt indviet til Jehova Gud. Den 31. Oktober 1916 fuldendte han sin jordiske Løbebane. Han var trofast indtil Døden i sin Hengivenhed for Gud og hans Rige. Han viede alt, hvad han ejede, til Guds og Kristi T-jeneste. Han var elsket af enhver, som kendte ham, og blev hadet af dem, der var utro mod Gud, og som hader Gud og hans Rige. Som andre trofaste Kristne blev han hadet for Herrens Navns Skyld. Nogle uforstandige Mennesker og andre, som er Fjender af Guds Rige, paastaar, at den Kreds af Krist-

18 18 TEOKRATI ne, der kaldes Jehovas Vidner, i de senere Aar har ignoreret deres Grundlægger Pastor Russell og har formet en Kult eller Sekt og blot kalder sig Jehovas Vidner. Denne Paastand er usandfærdig, fuldstændig grundløs og helt falsk. En»Kult«er et System af religiøs Tro, Ceremonier og særlige Handlinger, der udføres og praktiseres af en organiseret Kreds af Mennesker. En»Sekt«er en religiøs Organisation af Personer, der følger en speciel Leder i deres Tro og deres Udøvelse af en bestemt Religion.»Blasfemi«bestaar i en Vanære af den almægtige Gud i Ord, Skrift eller Tegn. At gøre Krav paa noget, som kun Gud har Ret til, og som alene tilhører Gud den Almægtige, Jehova, er Blasfemi.»Religion«er alt, hvad man gør i Modstrid med Guds Vilje, men under Foregivende af at det er Gudsdyrkelse.»Kristendom«betyder, at man med Glæde gør den Almægtiges Vilje, som han har befalet det. Kristus Jesus gør altid Guds Vilje med Glæde, og derfor kaldes alle hans Efterfølgere med fuld Ret for Kristne. Disse Definitioner er sande og berettigede. Pastor Russell var den egentlige Organisator af de ovenfor nævnte Korporationer, men han var ikke paa nogen Maade Grundlægger eller Organisator af Jehovas Vidner. Den Paastand, at noget Menneske er Grundlægger eller Organisator af Jehovas Vidner, er Blasfemi, af den indlysende Grund, at det er Jehova Gud alene, der udvælger og organiserer sine Vidner, og intet Menneske har den allermindste Ret til at vælge eller organisere dem. Jehovas Vidner kan ikke være en Kult eller Sekt af Religionsdyrkere, thi Jehova Gud har afgjort fordømt

19 TEOKRATI 19 Religion og kalder den en Djævelens Snare, der benyttes for at bedrage og besnære Mennesker og fare dem bort fra Gud. 5 Mosebog 7: 16. Religionen har sin Oprindelse fra Djævelen og er blevet benyttet af ham til enhver Tid for at vildlede Mennesker og føre dem bort fra at tjene og dyrke den almægtige Gud. Hvem er da Jehovas Vidner? Og hvem har udvalgt og organiseret dem til at udføre deres Pligter og deres Gerning? De bestaar af Mennesker, som er helt viet til Jehova Gud og hans Rige, og som trofast og ivrigt udfører den Højestes Befalinger. De er blevet udvalgt af Gud den Almægtige. Intet Menneske kunde udvælge dem. Om dem er der skrevet:»i er en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skal forkynde hans Dyder, som kaldte jer fra Mørke til sit underfulde Lys, I, som fordum ikke var et Folk, men nu er Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu har fundet Barmhjertighed.«1 Peter 2: 9, 10. Jehovas Hovedvidne, den førende og ledende for alle hans Vidner, er Logos, Kristus Jesus, Herren og Frelseren, Teokratiets Konge. En af hans Titler er»det troværdige og sanddrue Vidne«. Aabenbaringen 1: 5; 3: 14. Det første Menneske, der blev udvalgt som Jehovas Vidne, var Abel, der trofast adlød den Almægtige og fik hans Anerkendelse. (1 Mosebog 4: 4) Hans Broder Kain var en Religionsdyrker, Abels Morder, og blev forbandet af Jehova. (1 Mosebog 4: 5-12)»Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig.«hebræerne 11: 4. Fra Abels Tid er Jehova blevet ved med at udvælge

20 20 TEOKRATI Vidner blandt Menneskene. Den næste, der nævnes som en af hans udvalgte, er Enok, der»har behaget Gud«. Bibelen føj^r til:»uden Tro er det umuligt at behage ham.«(hebræerne 11: 5, 6) Det maa nødvendigvis betyde, at Gud aldrig vil udvælge nogen til et Vidne for sig, hvis han ikke har Tro, eller hvis han er utro. Gud udvalgte dernæst Noa og anerkendte ham som sit Vidne. Noa var med Glæde lydig mod den Almægtiges Vilje og blev»retfærdighedens Prædiker«. Hans Forkyndelse var en Irettesættelse af alle den Tids Religionsdyrkere, som blev udryddet i Vandfloden. Jehova omtaler derefter Abraham, som han kalder sin»ven«. Han gav Abraham det Lofte, at til sin Tid skulde der komme Velsignelser til alle dem af Jordens Slægter, som vilde adlyde ham. Abraham var trofast og lydig mod Guds Vilje; derfor blev han anerkendt af den Hojestc og betegnes som et af Jehovas Vidner. Der er skrevet i Bibelen om Abraham:»Han forventede den Stad (den almægtige Guds Organisation eller Rige), som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.«Hebræerne 11: 10. Ogsaa Sara, Isak og Jakob omtales gunstigt og anerkendes i Bibelen. De modtog Guds Godkendelse. De havde ved Tro viet sig til Gud og rettede deres Forhaabninger og Hu til den teokratiske Regering. Herom er der skrevet:»derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad«, en Plads i det teokratiske Rige. Til at være sine Vidner udvalgte Gud ogsaa Josef, Moses, Rahab, Gideon, Barak, Samson, David, Samuel og alle de trofaste Profeter lige fra Moses til Johannes Døberen, og der siges om dem alle, at de havde

21 TEOKRATI 21 hans Godkendelse. Jehova Gud udvalgte dem som sine Vidner, og de var alle trofaste over for den Gerning, der blev dem betroet. De var udsatte for Forfølgelser fra Religionsdyrkernes Side, og der staar skrevet om dem i Bibelen:»Dem var Verden ikke værd.«de blev alle anerkendte af Gud. (Hebræerne 11: 4-40) Disse Jehovas trofaste Vidner, der kundgjorde hans Navn og Rige, har den Almægtiges Lofte om, at de skal oprejses fra Døden og sættes til synlige Fyrster eller Regenter paa Jorden under Teokratiets Konge, Kristus Jesus. (Salme 45: 17) De skal herske og styre under Ledelse af den store, retfærdige Konge, Kristus Jesus, som der er skrevet:»se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret.«(Esajas 32: 1) Da vil Folkene glæde sig.»er der mange retfærdige, glædes Folket; men raader de gudløse, sukker Folket.«Ordsprogene 29: 2. Medens Kristus Jesus, Jehovas trofaste og sanddrue Vidne, var her paa Jorden, talte han altid og ved mange forskellige Lejligheder om Guds Rige. Hans offentlige og private Taler drejede sig altid om Riget. Teokratiet. Han formanede alle sine Efterfølgere til ^ altid at bede til Jehova Gud.»Naar I beder, maa 1 ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne [Religionsdyrkerne, hvis Bønner er endeløse og tomme Gentagelser, og som altid fingererer ved deres Rosenkrans i den Tro, at saadanne Bønner vil blive hørt og besvaret] ; thi de mener, at de skal blive bønhørte for deres mange Ord. Lign derfor ikke dem; thi jeres Fader ved, hvad I trænger til, førend I beder ham. Derfor skal I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; ske din Vilje, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden.«(Matthæus 6: 7-10) Ogsaa dette viser, at

22 22 TEOKRATI den kommende Oprettelse af den teokratiske Regering er Jehovas betydningsfulde Hensigt, som skal virkeliggøres af Kristus Jesus, Kongen. Jehova udvalgte Jesu Kristi trofaste Apostle, og de blev givet Jesus som Jehovas Vidner. I tre og et halvt Aar havde Jesus bestandig forkyndt Jehovas Navn og Rige og instrueret sine Disciple, som Gud havde udvalgt og skænket ham. Da han havde fuldbyrdet sin jordiske Gerning, henvendte han sig til Faderen, Jehova, med disse Ord:»Jeg har aabenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de var dine, og du gav mig dem, og de har holdt dit Ord. Nu ved de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.«johannes 17: 6, 7. Siden Apostlenes Dage har Jehova stadig udvalgt sine Vidner til at kundgøre hans Navn og Rige paa Jorden. De, der viser sig trofaste, tildeler Gud en Plads i Kristi»Legeme«eller Organisation. Om dem er der skrevet:»nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, paa Legemet, efter som han vilde.«(1 Korinthier 12: 18) Det slaar afgjort fast, at Jehovas Vidner er dem, og kun dem, som Gud udvælger. Ingen Mennesker kan udvælge dem. Apostelen Paulus, der selv var et af Jehovas Vidner, udvalgt af Jehova Gud og inspireret af ham, var fuldt ud klar over, at det hører med til Guds Beslutninger, at han vil have sine Vidner her paa Jorden. Efter at Apostelen havde omtalt Udvælgelsen af saadanne Vidner lige fra Abel til Johannes Døberen, og efter at han havde talt om Kristus Jesus, det trofaste og sanddrue Vidne, giver han enhver, som indgaar paa en Pagt om at være lydig mod Jehova Gud og tro mod hans Rige, følgende Formaning:»Derfor lad ogsaa os, efterdi vi har saa stor en Sky af Vidner omkring os,

23 TEOKRATI 23 aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane, idet vi ser hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone. Ja, tænk paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at 1 ikke skal blive trætte og forsagte i jeres Sjæle.«(Hebræerne 12: 1-3) Det er et yderligere og bekræftende Bevis for, at Jehovas Pagtsfolk, dem, der er udvalgt og salvet af ham, er hans Vidner, og de er ikke underkastet Befalinger eller Forordninger fra Mennesker, i Modstrid med Guds Vilje. I Lyset af foranstaaende Vidnesbyrd fra Bibelen maa alle oprigtige Mennesker indrømme, at det vilde være Blasfemi at paastaa, at noget Menneske er Grundlægger og Organisator af Jehovas Vidner. Det er at vanære den almægtige Gud at kalde hans Vidner for»en Sekt eller Kult«. Vi finder i Bibelen yderligere Beviser for, hvem der er Jehovas Vidner, og hvem der udvælger dem. Nu er hele Verden under Indflydelse af Religion eller Dæmonisme. Talrige religiøse Organisationer arbejder Haand i Haand med politiske Magthavere. I Forening gør de Krav paa Retten til at herske over Jorden, men dette Krav er en Haan imod Jehovas Navn og hans Konge. Forskellige Hjælpemidler tilbydes Folket, og man paastaar, at disse Midler vil hidføre tilfredsstillende Forhold. Alle fornægter de Gud og Kristus og staar hans teokratiske Rige imod. Er deres Krav berettiget, og er de retfærdiggjorte i den Stilling, de indtager? Jehova siger:»lad alle Folkene samles, Folkefærdene flokkes! Hvem iblandt dem kan for-

24 24 TEOKRATI kynde sligt eller paavise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og faa Ret, lad dem høre og sige: Det er sandt!«(esajas 43: 9) Gud befaler med andre Ord Religionsdyrkerne at retfærdiggøre sig selv ved deres Vidnesbyrd eller ogsaa indrømme, at de har Uret, og tage imod Sandheden. Derpaa henvender Jehova sig til dem, der har sluttet Pagt om at gøre Guds Vilje og viet sig uforbeholdent til det store Teokrati. Til dem siger han nu:»mine Vidner er 1, saa lyder det fra Jehova, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I maa kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. For mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er Jehova, uden mig er der ingen Frelser. Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer. I er mine Vidner, lyder det fra Jehova. Jeg er fra Evighed Gud.«Esajas 43: HVORLEDES DE UDVÆLGES Hvad skal et Menneske gøre for at blive udvalgt af Jehova til at være hans Vidne? Han maa tro, at Jehova er den eneste sande Gud, den Almægtige, og at hans elskede Søn Kristus Jesus er Menneskets Genløser.»Uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, maa tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søger ham.«(hebræerne 11: 6) Jesus siger til alle dem, der oprigtigt onsker at være hans Efterfølgere og Guds Tjenere: Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig.«(matthæus 16: 24) I Lydighed mod disse Formaninger gaar man ind paa ubetinget at gøre Guds Vilje, og det betyder en fuldstændig Indvielse til at gøre, hvad som helst

25 TEOKRATI 25 Herren maatte befale. Guds Vilje for alle dem, der gør dette, fremholdes i Bibelen, og derfor er den hellige Skrift en sikker Vejledning for de Kristne. At fornægte sig selv, som Jesus siger, betyder at sætte sin egen selviske Vilje til Side og beslutte at lade sig lede af Guds Vilje. Hvis Gud tager imod et Menneskes Indvielse, avler han ham, det vil sige, at han anerkender ham som sin Tjener og Søn, bestemt til at handle efter hans Hensigt.»Efter sin Vilje fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.«(Jakob 1: 18) Saaledes anerkender Jehova vedkommende Menneske eller udvælger ham til at være sin Tjener, og fra det Tidspunkt er denne Tjener i Pagt med Gud om at gøre hans Vilje, ligesom Jesus altid gør sin Faders Vilje. (Salme 40: 9) Tjenerén kaldes til at følge Mesteren Kristi Jesu Ledelse.»Dertil blev I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for jer, efterladende jer et Forbillede, for at I skal følge i hans Fodspor.«1 Peter 2 : 21. Hvordan kan han nu vide, at han er i Pagt med Gud om at gøre hans Vilje? Guds Aand aabenbarer det for ham, som der staar skrevet:»aanden selv vidner med vor Aand, at vi er Guds Born.«(Romerne 8: 16) Behøver den indviede nu at have et andet Menneske til at fortælle sig, om han er Kristi Efterfølger eller ikke? Nej; for det er en individuel Sag mellem Skabningen og Herren, hvorvidt han er i Pagt med Gud og er blevet antaget af Herren. Han dømmer sig selv efter Guds bestemte Regler, som aldrig forandres, og hvis han er Guds Tjener, vil Guds Aand oplyse og belære ham. Gud Herren siger til disse udvalgte:»jeg vil belære dig og vise dig, hvor du skal gaa, jeg vil raade dig ved at fæste mit Øje paa dig.«

26 26 TEOKRATI (Salme 32; 8) Det er derfor absolut nødvendigt for den, der har indviet sig, at studere Guds Ord omhyggeligt, for at han kan blive oplyst om, hvad Guds Vilje er med ham. Gud salver sine udvalgte med sin Aand.»Den Salvelse, som I fik af ham, bliver i jer, og I har ikke nødig, at nogen skal lære jer; men saaledes som hans Salvelse lærer jer alt, er det ogsaa sandt og er ikke Løgn, og som den har lært jer, skal I blive i ham.«1 Johannes 2: 27. JEHOVAS NAVN Til hvilket Formaal udvælger Gud sine Tjenere? For at de skal være Vidner om Jehova Guds Navn og hans Rige. Der er skrevet:»simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger [ikke-jøder] et Folk for sit Navn.«(Apostlenes Gerninger 15: 14) De, der er blevet udvalgt af Gud, maa derefter være Vidner om Jehovas, den Almægtiges, Navn, og forkynde hans Rige. Hans Navn er blevet forhaanet i Aarhundreder. Det skal nu renses og ophøjes, og Jehova befaler, at der skal aflægges et Vidnesbyrd om hans Navn før Hævnens og Opgørets store Dag. Den indviede, der er udvalgt som Jehovas Vidne, maa følgelig forkynde Jehovas Navn og Hensigt for andre. (2 Mosebog 9: 16) Han maa blive»retfærdighedens Prædiker«, det vil sige, at han over for dem, der vil høre, skal forkynde om den retfærdige Guds Ord og Hensigter. Han skal kundgøre Guds Sandhed og ikke prædike Menneskers Læresætninger eller Overleveringer. Han har faaet Bemyndigelse af Herren til at gøre dette, og han er ansvarlig for Gud med Hensyn til, hvad han gør eller forsømmer at gøre.

27 TEOKRATI 27 ORDINERET At være ordineret vil sige at være udnævnt af den rette Myndighed til en Stilling eller et Embede for at udføre visse nærmere fastsatte Pligter. Da Jehovas Vidner er udvalgt af Jehova, følger det heraf, at Jehova er den Myndighed, som ordinerer Tjeneren. Derfor staar der skrevet:»den Herre Jehovas Aand er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom for sonderbrudte Hjerter, for at udraabe Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet, udraabe et Naadeaar fra Jehova, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sorger.«esajas 61: 1, 2. Dette Skriftsted taler om den Bemyndigelse, som Herren har givet dem, han har udvalgt til at være sine Vidner. De maa derefter være lydige mod Guds Befalinger. Herom er der skrevet: Lydighed er bedre end Offer. (1 Samuel 15: 22)»Gor dig Flid for at ' fremstille dig selv som provet for Gud«, ikke for Mennesker. (2 Timotheus 2: 15) Som Kristi Efterfølger maa et saadant Menneske være lydigt mod Herrens Befalinger og derved bevise sin urokkelige Troskab mod Gud den Almægtige. Hans evige Tilværelse afhænger nu af hans Lydighed mod Guds Befalinger. Herren fremholder denne Regel:»Vær tro indtil Doden, saa vil jeg give dig Livets Krone.«(Aabenbaringen 2: 10) Ligesom Kristus Jesus stadig forkyndte om Jehovas Navn og Rige, medens han var her paa Jorden, maa alle hans Efterfølgere forkynde Jehovas Navn og Rige for at bevise deres Troskab og Kærlighed. Den Kreds af Kristne, der nu findes paa Jorden, og som kaldes Jehovas Vidner, er et forenet Legeme, der

28 28 TEOKRATI samvirker som een Mand, det vil sige i fuld Enhed og Samdrægtighed. (Efeserne 4: 13, 15) Som et Legeme af Kristne, der følger i Jesu Fodspor, udforer de deres Gerning harmonisk til Jehovas Ære og Pris. Til Hjælp i denne Gerning har denne Kreds af Kristne Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, der virker for dem og paa deres Vegne. Dette Selskab udforer disse Kristnes Arbejde paa en ordnet Maade. Til enhver, som tilkendegiver, at han er helt viet til Gud, hans Rige og hans Tjeneste i Lydighed mod hans Befalinger, udsteder Selskabet et Legitimatiönskort, der viser, at det Legeme af Kristne, som udgør Selskabet, anerkender ham som Herrens ordinerede Tjener. Det betyder dog ikke, at de, som ikke har faaet et saadant Kort, ikke er ordinerede Tjenere. Den virkelige Ordination kommer fra Jehova Gud selv. Dette Kort udsteder Selskabet kun til dem, der er Selskabets Repræsentanter. Selskabet samarbejder med saadanne Mennesker i Forkyndelsen af Jehovas Navn og Rige. STUDIEMØDER I mange Byer og Landsbyer rundt om paa Jorden findes der Kredse af Jehovas Vidner. Disse Kredse samles regelmæssigt til Møder nogle Gange om Ugen for at studere Bibelen grundigt og under Bon. De bruger herved Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskabs Publikationer for at faa det bedst mulige. Udbytte af deres Studium og for at naa til en bedre Forstaaelse af, hvad der er Guds Vilje med dem. De er virkelige Bibelstudenter. De er viet uselvisk til Teokratiet, de vejledes af Herrens Aand, og derfor faar de Forstaaelse af Bibelen. Disse Studiekredse ledes af Ældste, det vil sige af saadanne Personer i Kredsene, som er

29 TEOKRATI 29 mere modne og velskikkede til at undervise. Enhver, der elsker Retfærdighed og ønsker at lære Gud og hans Rige at kende, er velkomne til disse Studiemøder og til at tage Del i Vejledningen og Belæringen. Saadanne Møder for Undervisning i Bibelkundskab afholdes hver eneste Uge i Aaret til stor Gavn og Glæde for dem, der deltager deri. FORKYNDELSEN At kundgøre Evangeliet om Guds Rige vil sige at forkynde Bibelens Sandheder om Jehova Gud, hans Rige og hans Konge Kristus for andre. Ethvert af Jehovas Vidner, der er ordineret som tidligere omtalt, har faaet Befaling til at forkynde Guds Sandhed for enhver, som vil høre. Det er paa den Maadc, man kan vidne om Jehovas Navn og Rige. De er ikke en jordisk Organisations Vidner, men de er Vidner om den Højeste. De har faaet Bemyndigelse af Gud til at prædike, og det er blevet dem befalet, at de skal gøre det. Derfor bruger alle Herrens indviede noget af deres Tid til at forkynde hans Budskab for andre, som vil lytte til. Det Budskab, de forkynder, maa være det samme, som findes i Bibelen, i Særdeleshed med Hensyn til Jehovas Rige. De skal forkynde eller kundgøre det gode Budskab i Lydighed mod Guds Befaling, og naar Mennesker forsøger at hindre dem deri, maa de følge den Regel, Jesu trofaste Apostle opstillede:»man bør adlyde Gud mere end Mennesker.«Apostlenes Gerninger 5: 29. De uomstødelige haandgribelige Kendsgerninger, som man har oplevet i Løbet af den sidste Menneskealder, sammen med Bibelens Profetier om Jehova Guds Rige, slaar ganske afgjort fast, at Tiden til Kri-

30 50 TEOKRATI sti andet Komme og hans Regerings Begyndelse indtraf i Aaret Da blev han sat paa Tronen og udsendt af Jehova for at begynde sit Herredømme. (Salme 110: 2; Aabcnbaringen 11: 17, 18; Matthæus 24: 1-25) Opfyldte Profetier viser, at»verdens Ende«, det vil sige Afslutningen paa Satans uhindrede Regimente, indtraf i 1914, og fra det Tidspunkt bliver Kristus Jesus, det teokratiske Riges Konge, udsendt med Myndighed fra Gud til at herske og drive Satan og alle hans Tjenere paa Flugt for at indføre Retfærdighed i hele Verden. Kristi Komme som Konge har været alle Kristnes Haab i 1900 Aar, og Budskabet om hans Genkomst er et godt Budskab, et Evangelium for alle, som ønsker at se Guds Vilje ske paa Jorden. Herren har selv givet dem denne Befaling: Rigets Evangelium skal forkyndes over hele Verden som et Vidnesbyrd for alle Nationer, og da skal Enden komme. (Matthæus 24: 14) Lydige mod denne Befaling er Jehovas Vidner fuldt optaget af et Felttog for at forkynde om Kongen og Riget. Jehovas Vidner gaar da i Lydighed mod hans Befaling fra Sted til Sted og fra Hus til Hus. De besøger Folk og fortæller de lærvillige Evangeliet om, at Himmeriges Rige er kommet nær. I Modsætning til de religiøse Samfund, der samles i et eller andet Hus og udfører visse Ceremonier og Former, gaar Jehovas Vidner ud til Folk og taler med dem. De bringer Folk Bøger, Brochurer, Tidsskrifter og andre Tryksager, der fortæller om Bibelens Lære og hjælper Mennesker til at finde de bibelske Beviser for det gode Budskab om, at Riget er her. Saaledes kan Folk sidde hjemme hos sig selv og blive belært om Guds vidunderlige Frelsesværk for dem. Overalt paa Jorden, hvor der findes Kredse af Jehovas Vidner, vil hver enkelt af

31 TEOKRATI 31 dem, efter som han kan faa Lejlighed, være med til at forkynde Guds Riges Evangelium. De ovenfor nævnte Korporationer trykker de Bøger og Skrifter, der saaledes udbredes, og leder dette Vidnearbejde paa en harmonisk Maade. Vi har kun eet Formaal i Livet, og det er at forkynde om Jehovas Rige og de Velsignelser, det vil bringe Menneskeheden. HVORFOR HAR DE DETTE NAVN? Hvorfor har den Skare Mennesker, der forkynder Evangeliet om Teokratiet, faaet Navnet»Jehovas Vidner«? Alle sande Kristi Efterfølgere er Jehovas Vidner, hvad enten de kaldes saaledes eller ikke. Siden Jesu og hans Apostles Dage har der været nogle trofaste Efterfølgere af Kristus her paa Jorden, og altsaa ogsaa Jehovas Vidner. Kort Tid efter Apostlenes Død begyndte nogle selviske og ærgerrige Mennesker iblandt de Kristne at organisere Samfund, som de kaldte»kirker«eller»kirkeorganisationer«. Hurtigt kom disse Organisationer under de stærkestes Ledelse, og menneskelige Læresætninger og Teorier blev indført og prædiket. Saaledes blev Bibelens Lærdomme snart tilsidesat. Disse Organisationer eller religiøse Systemer kaldte sig selv religiøse Kirker, og nu prædiker de Menneskers Dogmer og Overleveringer, der strider imod Guds Vilje og gør hans Ord til intet. Jødefolket faldt for den samme Vildfarelse, og Jesus sagde herom til deres Ledere:»I har ophævet Guds Lov for jeres Overleverings Skyld. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om jer, da han sagde: Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. Men de dyrker mig forgæves, idet

32 52 TEOKRATI de lærer Lærdomme, som er Menneskers Bud. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: Hor og forstaa!«matthæus 15: Endog Apostelen Paulus var faldet for denne Vildfarelse og fulgte Overleveringer, indtil Herren aabncde hans Forstands Øjne for Sandheden. Saa vendte han Religionen Ryggen som en farlig Fjende og fulgte Kristus Jesus og forkyndte kun Bibelens Lærdomme. Læs omhyggeligt Galaterne 1: Det katolske Religionssystem paastaar at være Herrens officielle Organisation. Men Bibelen viser, at en saadan Paastand er grundløs og usandfærdig. Den katolske Organisation er grundlagt af Mennesker og har aldrig nogen Sinde repræsenteret hverken Gud eller Kristus Jesus. Som Protest imod den katolske Organisation og dens Virkemaade dannedes der mange andre Organisationer, som kaldtes»kirker«, og de har kaldt sig selv for de»protestantiske«religionsorganisationer. Det er velkendt, at saaledes har det været i flere Aarhundreder. Alle disse religiøse Organisationer har øjensynlig fuldstændig glemt Guds Rige, Teokratiet. De ignorerer i hvert Fald ganske den teokratiske Regering, og ingen af dem forkynder Guds Rige med Kristus som Konge. Da Watch Tower Bible and Tract Society var blevet organiseret af Pastor Russell og hans Medarbejdere, hans Brødre i Kristus, stod det som noget, der var fuldstændig adskilt og forskelligt fra alle Kirker og religiøse Samfund. Pastor Russell paapegede atter og atter, baade i Tale og Skrift, at Kirkesystemerne og Religionssamfundene ikke er kristne, og derfor kaldte han alle saadanne Kirkesystemer for»navnkirken«eller»kristenheden«i Modsætning til Kristendommen. Pastor Russell var en sand Kristen og derfor et

33 TEOKRATI 33 af Jehovas Vidner, og Betegnelsen»Jehovas Vidne? kan med Rette anvendes om ham.»verdens Ende«kom som nævnt i 1914, og denne Sandhed havde Pastor Russell kraftigt forkyndt man ge Aar forud. Han døde i I 1918 kom Herren Jesus Kristus til Jehovas Tempel, det vil sige til den Skare af indviede Kristne, som han havde samlet til sig, og som han nu satte paa en alvorlig Prøve, hvorom der berettes i Malakias 3: 1-3. Det blev en virkelig Prøvetid, der fulgte efter hans Komme til Templet og Dommen der. Mange, som havde givet sig ud for at være Herrens Efterfølgere, trak sig tilbage og fulgte ham ikke mere. Andre, der lagde Selvraadighed og Egenkærlighed for Dagen, opnaaedé ikke hans God kendelse, men blev sat til Side. Nogle, som var helt viet til Herren og ikke fulgte Mennesker, blev godkendt af Herren og fort ind i hans Tempel, det vil sige, at Herren samlede dem til sig. Guds Tempel ei ikke gjort med Hænder, men bestaar af Kredsen ellei Legemet af Kristi Jesu trofaste Efterfølgere. (1 Korinthier 3: 16; 2 Korinthier 6: 15-17) De, der var helt indviet til Herren og vandt hans Godkendelse under Dommen, blev samlet ind i Templet eller ind i han? Organisations»Legeme«. Dem betroede han sit Gods det vil sige Rigets Interesser her paa Jorden, som han selv sagde i Matthæus 24: Dem, der ikke bestod i Dommen paa Grund af deres onde Hjertetilstand, kalder Herren for»den onde Tjener«. Matthæus 24: Skønt Dommen i Templet begyndte i 1918, forstod de indviede paa Jorden først i 1922, at Herren var kommet til sit Tempel. Fra da af begyndte Herren at aabenbare Profetiernes Betydning for sine Efterfølgere, og alle de salvede paa Jorden kan med Sandhed