Den Grafiske Højskole - 2004 Bogen om bølgepap Jesper Clement Gitte Gladding Thomas Bo Jensen En indføring i grundbegreber vedrørende design og produktion af bølgepapemballager
Indhold 1 Indledning 3 1.1 Hvad er bølgepap? 3 1.2 Historie 3 1.3 Hvor produceres der bølgepap? 4 1.4 Bølgepap og andre emballager 5 2 Emballagetyper 7 2.1 Salgsemballager 8 2.2 Bakker 9 2.3 Displays 10 2.4 Hylde og borddisplays 11 2.5 Transportemballager 12 2.6 Pallesvøb 13 2.7 Gaveæsker 14 2.8 Standardemballager 15 2.9 Dogme 16 3 Design 17 3.1 Formgivning 17 3.2 Fra ide til en færdig emballage 18 3.3 Opgaven starter 19 3.4 Konstruktion 20 3.5 Grafisk design 21 4 Materialer 23 4.1 Materialer til bølgepapfremstilling 23 4.2 Papirkvaliteter til liner 23 4.3 Papirkvaliteter til fluting 24 4.4 Overfladebehandling 25 4.5 Bølgepaptyper 25 4.6 Emballagetest 26 5 Miljø og hygiejne 29 5.1 Bølgepaps indflydelse på miljøet 29 5.2 Miljømærker 30 5.3 Krav til trykfarverne 32 5.4 Hygiejne 33 6 Produktion af oplag 35 6.1 Bølgepapmaskiner 36 6.2 Konvertering 38 6.3 Trykmetoder 38 6.4 Stans eller slids? 46 6.5 Øvrige processer 50 7 Litteratur & links 53 1
Forord Formålet med denne publikation er at gøre grundlæggende viden om bølgepap tilgængelig. Bogen henvender sig især til studerende og andre, der har interesse i emballage. Bogen sætter fokus på design, produktion, materialer og miljø. Denne publikation er på ingen måde fyldestgørende for alt, der vedrører bølgepapemballager, men giver et enkelt overblik og status for produktion af bølgepap i Danmark. Bogens indhold er samlet på baggrund af eksisterende litteratur og virksomhedsbesøg. Den Grafiske Højskole 2004 Jesper Clement Gitte Gladding Thomas Bo Jensen Tak til Mogens Albrectsen og Lisbeth Nielsen, Søren Berggreen Display Lars Striid, ANI Printing Inks (tidligere Akzo Nobel Inks) Flemming Bjerre, SCA Packaging, Taulov Rene Koch Kristensen, SCA Packaging, Brøndby Lone Larsen, Kappa Emballage AS Peter Huntley, Emballageindustrien 2
1 Indledning 1.1 Hvad er bølgepap? Bølgepap er betegnelsen for et bølgeformet papirlag hvorom der er limet to lag papir. Bølgepap anvendes især til emballager fordi det kombinerer stor stivhed i forhold til vægt og beskytter varen effektivt. I mindre målestok anvendes bølgepap til genanvendelige transportkasser som f.eks. flyttekasser og bølgepap anvendes også til kontorartikler så som tidsskriftskassetter og brevordnere.33 De to yderste papirlag i bølgepappen kaldes linere og bølgen i midten kaldes flutingen. Kombination af forskellige linere og fluting giver et utal af muligheder for at fremstille en bølgepap der kan opfylde et særligt emballagebehov. Lineren giver den færdige emballage sejhed, gennemslagsstyrke, stablingsstyrke, god trykbarhed og fugtafvisning. Flutingen giver emballagen en stivhed og styrke. Bølgepap anvendes først og fremmest af producenter til emballering af varer. Alt efter om der anvendes nye fibre eller genbrugsfibre i de forskellige typer linere og fluting opnås bølgepap i flere kvaliteter end det er muligt at beskrive. (På Bølgelængde 2002) Denne bog vil beskrive nogle af de mest anvendte bølgepaptyper og beskrive de fordele og begrænsninger der er ved fremstilling af emballager i bølgepap. 1.2 Historie Bølget papir blev opfundet i 1856 af de to englændere, Healey og Allen, der også tog patent på opfindelsen. Det blev i starten brugt som foring i høje hatte. I USA blev bølgepap i 1871 første gang brugt til emballering af flasker, og allerede 10 år senere fik bølgepappen omtrent den udformning, det har i dag. Først blev en metode til at lime et lag glat papir på den ene side af bølgen patenteret. Danskeren Thorvald Hansen fik den ide, at man kunne spare lim ved kun at smøre den på bølgetoppen i stedet for på hele det glatte lag. I 1881 etablerede Thorvald Hansen den første fabrik i Europa, der fremstillede enkeltsidet bølgepap. Fabrikken hed kort og godt Dan og lå i Valby i København. Omtrent samtidig blev dobbeltsidet bølgepap udviklet i USA (På Bølgelængde, 2002). 3
1.3 Hvor produceres der bølgepap? Danmark er kendt for en stor produktion af bølgepap. Vi har langt større kapacitet end andre europæiske lande i forhold til vores befolknings størrelse. Der er ikke opsat nye bølgepapmaskiner i Danmark i de sidste 20 år. Antallet er der imod reduceret og alligevel er produktionen steget i samme periode. Således fordelte den europæiske bølgepapproduktion sig i 2002: Antal fabrikker Produktion Land Produktion millioner m 2 kg pr. indbygger Danmark 511 8 50,5 Finland 290 7 28,9 Frankrig 5147 78 49,0 Italien 6062 89 63,3 Norge 188 5 22,1 Spanien 4292 97 59,0 Storbritanien 4581 77 35,9 Sverige 667 12 39,6 Tyskland 7531 113 47,8 Tabel 1: Bøgepapproduktion i europæiske lande i 2002 Kilde: Fefco Annual Statistics 2002 Antallet af virksomheder der producerer bølgepap i Danmark er faldet fra 6 til 3, og antallet af bølgepapmaskine i Danmark er faldet fra 11 til 8 stk. Her findes bølgepapmaskiner i Danmark Kappa i Kolding, Herfølge og Vejen; Søren Berggren Display (SCA Packaging) i Vejle; SCA Packaging i Taulov, Stevnstrup og Grenaa samt Smurfit Neopac i Randers og Næstved. 4
1.4 Bølgepap og andre emballager I Danmark bruger vi en mængde emballage, der svarer til at hver dansker bruger ca. 190 kg emballage pr. år (Emballageindustrien 2002). Lidt over halvdelen af dette er transportemballage, som bliver til affald i virksomheder og i detailledet. Den anden halvdel er emballager, der bruges i hjemmet og ender som affald der. Omkring en fjerdedel af emballagen er bølgepapemballager. Afsætningen af bølgepap og andre emballager har været jævnt stigende op gennem 90 erne i Europa. Væksten skyldes et stigende vareforbrug, men på grund af bedre emballagematerialer og en optimeret konstruktion benyttes der i dag færre kilo materiale pr. emballage. Produktudvikling indenfor bølgepap har således også medført et reduceret materialeforbrug uden at tilsidesætte emballagens samlede styrke. For yderligere at regulere forbruget af emballage, er der i Danmark indført en emballageafgift. Afgiften betales i første omgang af vareproducenten, men lægges i realiteten på varens pris. Det betyder, at hver dansker betaler ca. 150,- kr. i emballageafgift hvert år. Transportemballager er ikke pålagt afgift, fordi der er indgået særlig aftale om reduktion af emballagemængden på dette område. Brugt emballage skal indgå i et kredsløb, enten i form af genbrug, genanvendelse eller energiudbyttelse. Regler om miljø og emballage er beskrevet i EU s emballagedirektiv og af de danske miljømyndigheder. Tabel 2: Gennemsnitsvægt af bølgepap fra 1993-2002. Til trods for materialeminimering pr kilo emballeret produkt har forbruget af bølgepap været i vækst. Kilde: Fakta om emballage 2002. 5
6
2 Emballagetyper Emballage og bølgepap kan inddeles på mange måder og yderligere opdeles i forskellige typer. Det er emballagernes anvendelse der i denne bog har ligget til grund for opdelingen og vi benytter 9 kategorier: Salgsemballager Bakker Displays Hylde- og borddisplays Transportemballager Pallesvøb Gaveæsker Standardemballager Dogme Selvom emballagerne i denne bog inddeles i kategorier efter deres anvendelse, er det lige så ofte, at der i praksis finder en blanding af kategorierne sted. Således kan en emballage både funger som transportemballage, display og salgsemballage. Og nogle bølgepapemballager får et meget længere og andet liv end de var tiltænkt. En transportemballage kan blive til opbevaring i hjemmet og på den måde være med til at give produktet identitet. I det efterfølgende vil der vises emballager, der er karakteristisk for kategorierne. Sammen med oplysningerne i skemaet gives et indtryk af hvilke muligheder og begrænsninger, der skal tages højde for. 7
2.1 Salgsemballager Gruppen af bølgepapemballager der præsenterer produktet i butikkerne for køberne. Emballagen skal give kunden oplysninger om produktet, men da de både kan opfattes objektivt og subjektivt er det vigtigt, at emballagens udtryk understøtter det budskab, producenten tiltænker kunden skal have af produktet. En salgsemballage skal sikre, at produktet udskiller sig fra mængden og skaber præference via et unikt design. Kunden er interesseret i produktet og ikke i emballagen. Alligevel er det emballagen, der ses ude i butikken. Derfor skal informationen på emballagen kunne fortælle alle de historier, som kunden skal kunne knytte til produktet. Ofte kan et emballeret produkt fortælle mere end produktet i sig selv. På emballagen kan produktet vises i brug og i forskellige situationer. Information der både skal tale til følelserne og fornuften. Når produktet vælges er det fornuften der tæller men følelserne der taler. Salgsemballager i bølgepap er ofte fremstillet med en lille bølgehøjde, f.eks. med F-flute, for at opnå en jævn overflade der kan give bedre trykkvalitet. Salgsemballager i bølgepap kan trykkes direkte på bølgepappet, men ofte trykkes på lineren i flexografi eller offset inden den konverteres til bølgepap. Salgsemballager i bølgepap skal både opfylde ønsket om høj kvalitet, god økonomi og æstetik. Valg at bølgepapkvalitet og trykmetode er afgørende for det gode resultat, som f.eks. ved denne salgsemballage for Brio. Emballagetype Format Bølgepaptype Salgsemballage L: 380 mm B: 95 mm H: 235 mm E-flute Tryk Offset Antal farver 5 farver (CMYK + 1) Tryk på inderliner Nej Rasterfinhed 54 linjer/cm Færdiggørelse Automatisk bundluk 8
2.2 Bakker Gruppen af emballager der benyttes til at samle andre og mindre emballager. F.eks. transporteres poser med kaffe nemmere, når de er placeret i bakker, og flasker kan stables stabilt på paller ved hjælp af hulbakker. De er som regel tilpasset de mindre emballager, så de både yder beskyttelse under transport og holder dem samlet. Samtidig er de med til at lette arbejdet i butikken. De skal kunne stables og de skal passe i reolsystemet ude i butikken. Emballagetype Format Bølgepaptype Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Bakker (Harboe) L: 400 mm B: 200 mm H: 70 mm B-flute Hvid kraftliner Flexo postprint 2 farver Nej 15 linjer/cm Udstanset, ulimet 9
2.3 Displays Denne gruppe indeholder bølgepapprodukter i store og meget store størrelser og netop på grund af størrelsen er bølgepap velegnet til displays. De store volumener opnås uden at displayet kommer til at veje uforholdsmæssigt meget. Displays leveres ofte pakket med salgsemballager. Producenten pakker produkterne i et salgsdisplay og i butikken placeres produkt og display nemt og helst uden brug af værktøj eller indviklet vejledning. Displays skal være opmærksomhedsskabende. Display skal kunne fange kundernes opmærksomhed og fastholde den. Det vil sige, at et salgsdisplay skal skabe indledende opmærksomhed i butikken. Et fyldt display øger omsætningen af et produkt, men et halvfyldt har den modsatte effekt. Et display skaber opmærksomhed i butikken. Displays skal være praktiske og kunne håndteres nemt og enkelt fra producent til butik. Derfor skal størrelserne overholde standardmål og krav fra både transport- og detailled. Ofte er displays bygget over målene på en Europa-palle (80 x 120 cm), enten som en hel palle eller som halve eller kvarte paller. Emballagetype Format Bølgepaptype Displays L: 800 mm B: 250 mm H: 1700 mm B-flute Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Offset 4 farver (CMYK) Nej 54 linjer/cm Udstanset og samlet af 8 enkeltdele. Et skævt display skaber mere opmærksomhed, end et der står lige. 10
2.4 Hylde og borddisplays Gruppen indeholder bølgepapprodukter i en mindre størrelse end de egentlige displays. Valget af bølgepap skyldes ikke ønsket om at holde vægten nede, men derimod muligheden for at opnå stabile displays. Andre materialer ses også anvendt til hylde- og borddisplays. På samme vis som ved de større displays pakkes hylde- og borddisplays af vareproducenten. En kombination af hyldedisplay og transportemballage Emballagetype Format Bølgepaptype Hylde og borddisplays L: 180 mm B: 120 mm H: 250 mm E-flute Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Offset 5 farver (CMYK+1) Nej 54 linjer/cm udstanset, ulimet 11
2.5 Transportemballager En emballageløsning skal sikre produktet under transport. Det gælder transporten fra producent gennem grossist og detailled til forbruger. Bølgepapemballager, der udelukkende benyttes i første del af transportkæden, kaldes for transportemballager. Nogle transportemballager har en funktion helt indtil slutbrugeren skiller sig af med emballagen. Det kan f.eks. være bølgepapemballager, der anvendes til radio og TV. Stregkoden er et vigtigt element på en transportemballage Selvom en bølgepapemballage kun benyttes til transport, skal den forsynes med informationer og dermed et eller andet form for tryk. Ofte er det koder, der kan aflæses på lager og af vognmand, og i visse tilfælde er informationen kun læselig med en stregkodelæser. Emballagetype Format Bølgepaptype Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Transportemballager L: 235 mm B: 160 mm H: 290 mm B-flute Hvid testliner Flexo postprint 3 farver Nej 20 linjer/cm Udstanset, ulimet 12
2.6 Pallesvøb Gruppen indeholder bølgepapprodukter, der kunne komme ind under displays. Ofte benyttes pallesvøb i forbindelse med salgskampagner i stil med displays. Når produktet alligevel får sin egen kategori skyldes det, at pallesvøb har en anden kvalitet og ikke leveres omkring færdigpakkede produkter fra producenten. Pallesvøb leveres sammenrullet til butikken og monteres i butikken af butikspersonalet eller agenter fra producenten. Emballagetype Format Pallesvøb H: 300 mm Bølgepaptype Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse B-flute Hvid kraftliner Flexo preprint på fluting 3 farver Nej 30 linjer/cm nej 13
2.7 Gaveæsker Gruppen indeholder bølgepapprodukter, der skal fungere mellem slutbrugere. Emballagen skal både præsentere produktet og være af en sådan kvalitet, at modtageren af gaven bliver imponeret, glad eller rørt. Den gode gaveæske gør anden indpakning overflødig som denne chokoladeæske fra Dansk Kraftemballage i Kolding. Emballagetype Format Bølgepaptype Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Gaveæsker L: 140 mm B: 140 mm H: 110 mm E-flute Hvid kraftliner Offset 5 farver (CMYK +guld) + partiel lakering, præg Nej 54 linjer/cm Udstanset og limet 14
2.8 Standardemballager Gruppen indeholder bølgepapprodukter, der kan anvendes til en lang række produkter. Standardemballager anvendes ofte til produkter, der i form ligner andre produkter indenfor samme kategori, eller til produkter der produceres i så lille et oplag at det ikke er rentabelt at fremstille særlige emballager til formålet. Der er ingen grund til at opfinde nye emballager når den allerede findes i forvejen. Ofte kan en standardløsning løse emballagebehovet. Emballagetype Format Bølgepaptype Tryk Antal farver Tryk på inderliner Rasterfinhed Færdiggørelse Standardemballager (MALVI) L: 400 mm B: 300 mm H: 120 mm Dobbelt (B/C) Hvid kraftliner Flexo postprint 3 farver Nej 15 linjer/cm Udstanset, ulimet 15
2.9 Dogme Gruppen indeholder bølgepapprodukter i en særlig klasse. Materialet har inspireret mange til at udvikle produkter, der egentlig ikke er emballager. Ofte er der tale om forsøg og leg med materialet, men enkelte har også gjort det til en forretning. Louise Campbells stole og bord er foldet af ét stykke bølgepap Inspireret af arkitekt Frank Gehry's stoleserie har firmaet cardboardchair.com sat denne bølgepapstol i produktion. Prisen er $ 345.00 og bølgepap kan også sejle 16
3 Design 3.1 Formgivning Bølgepapvirksomhederne producerer en blanding af standardløsninger og løsninger specielt designet til en emballageopgave. Der findes et stort standardprogram til bølgepapemballager, der kan tilfredsstille behov lige fra salgsemballager til transportemballager med ekstra indsatser til særlige formål. Der er således ingen grund til at opfinde emballager, der allerede findes løsninger på. Du kan f.eks. sagtens finde en standardemballage til at pakke 6 flasker vin ind i. Den internationale organisation for bølgepap FEFCO (European Federation of Corrugated Board Manufacturers) har udviklet et system af tegninger for standardemballager i bølgepap med tilhørende koder. Tegningerne har ingen faste mål, men tilpasses kundens ønsker. Selvom mange emballager ligner hinanden, skyldes det netop, at der har været en fælles tegning som udgangspunkt. Således er de fleste emballager specialfremstillet efter kundens eget ønsker, og udgangspunktet for konstruktionen har været en tilretning af en eller flere standardtegninger. Der kan f.eks. være et ønske om at tape samlingen i stedet for at lime, og så ser tegningen således ud: Krav til emballagen kan føre til en løsning der kombinerer bølgepap med andre materialer. FEFCO standard 0204 + FEFCO standard 0215 = Standard emballage0204/0215 Tegning til FEFCOs standardemballager kan findes på organisationenes hjemmeside eller fås på en CD-ROM, så de kan anvendes i et tegneprogram. Målene opgives i længde x brede x højde, hvor længden (L) er den længste kant langs åbningen, bredden (B) er den korteste kant langs åbningen og højden (H) den kant, der går fra åbningen og til emballagens bund. De fleste bølgepapvirksomheder har en konstruktionsafdeling, der tilbyder rådgivning i forbindelse med udvikling af emballager. Rådgivning kan omfatte alt fra transport og logistik til rådgivning om salgsfremmende emballager og displays. Bølgepap formgives efter producentens ønske, men der er mange andre, der sætter krav til emballagens udformning. 17
En rude der limes i kan være den rigtige løsning for producenten, men kan give problemer i produktion og i affaldshåndtering. FEFCO-standard ligger digitalt og kan anvendes i f.eks. Illustrator. Eksempler på bølgepapemballager der skal færdiggøres i en klæbemaskine. Øverst den sidelimede emballage, derefter emballage med automatisk bundlukke, så en bakke og nederst bakke med låg. Kilde: Laakso 2003 3.2 Fra ide til en færdig emballage De fleste kunder får løst deres emballageopgave ud fra deres særlige ønsker. Løsningen bygger på en standardemballage, der er tilrettet kundens behov. Det kan være ændringer, der tilgodeser producentens eksisterende pakkemaskiner eller håndtering på salgsstedet. Ændring af pakkelinjen kan være en omkostelig affære, og der skal være gode argumenter for et 18
nyt emballagedesign, før en sådan proces sættes i værk. Slå flere fluer med et smæk og tænk flere funktioner ind i emballagens design allerede fra starten. Det handler ikke kun om at sikre produktet under transport og lette pakningen men også om at gøre udpakningen til en oplevelse. Det ske ved at fiksere produktet, gøre det muligt at lukke og genåbne emballagen uden brug af hjælpemidler, eller ved at emballagen kan konverteres fra en transportemballage til et display. Ofte sker det ved, at transportemballagen rives langs en perforering, der giver mulighed for at se produkterne. Løse indlæg i emballager bør helt undgås. Det kræver tid ved pakningen og beslaglægger lagerplads. Brug af løse indlæg til beskyttelse af produktet eller for at sikre stablingsstyrke kan udelades, når det rigtige design vælges, og den rigtige bølgepapkvalitet benyttes. Den gode emballage løser flere opgaver på samme tid. Rumomdelere kan integreres i emballagen og sikrer at produktet præsenteres pænt når emballagen åbnes. Sidst men ikke mindst skal de færdige emballager kunne leveres så enkelt som muligt til kunden. Det vil sige, at de skal kunne pakkes og sendes uden for meget luft, og de skal kunne håndteres under transporten. Plano på en Europa-palle er en ofte anvendt og god løsning. 3.3 Opgaven starter Opgaven løses af bølgepapproducenten på baggrund af et breaf fra producenten. For at opnå det optimale resultat skal kunden give emballageproducenten et fyldestgørende breaf på opgaven. Det kan være vareproducenten selv eller reklamebureauet, der står for opgaven. Et breaf skal beskrive: produktet markedet som produktet skal sælges på krav til udseende krav der kan stilles til logistik krav som produktionen stiller tidssplan lovkrav der vedrører salg af produktet Et breaf kan desuden oplyse om: hvordan konkurrenternes ser emballager ud? produktet skal sælges sammen med andre produkter? emballagen skal fungere på flere markeder? 19
På baggrund af breafet udarbejdes der en skæreprøve eller en prototype i fuld størrelse format 1:1. Det giver gode muligheder for at vurdere den færdige emballage med hensyn til kvalitet, stabilitet, mål, funktion, styrke, design og konstruktion. Skæreprøven fremstilles på et CAD/CAManlæg. 3.4 Konstruktion Nogle producenter vil stille særlige krav til bølgepapemballager. Det kan være særlig tunge produkter eller produkter der kræver særlig beskyttelse. I dette afsnit gennemgås de mest almindelige krav der kan stilles til en bølgepapemballage og de muligheder der er for løsninger. Den computerstyrede skæreplotter fremstiller hurtigt en håndprøve af et bølgepapark. Produkter der transporteres i meget fugtige miljøer skal emballeres i bølgepap, der kan modstå fugt. Når bølgepappet bliver fugtigt, mister det sin styrke. Ved at kombinere de rigtige papirkvaliteter eller ved at vælge overfladebehandlet papir, kan bølgepappet blive mere resistent overfor vand. Bølgepap indeholder luft og luft isolerer. Produkter, der skal nedfryses, vil derfor kræve længere tid til nedfrysning, hvis de emballeres i bølgepap inden nedfrysning. En bedre løsning er, at nedfryse produkterne inden de emballeres i en bølgepap. Der imod kan bølgepap virke isolerende og sikre produktet imod at blive optøet i utide. Det kan udnyttes med fordel, når frosne produkter transporteres fra kølerum til kølebil, fra kølebil til butik og endelig når produkterne skal transporteres hjem fra butikken. Jo mere luft der er i bølgepappet, desto bedre isolerer emballagen. Håndtering af produkter fra producent til slutbruger kan være en voldsom affære. Stød og puf kan gøre det af med mange fjernsyn undervejs. Her har bølgepap en medfødt egenskab på grund af sin luftfyldte konstruktion. Kombination af bølgehøjde og papirkvalitet kan give den rigtige beskyttelse. Her gælder også at jo mere luft desto bedre beskyttes produktet mod stød. Ved produktion af bølgepappet er der mulighed for at lægge en kraftig plastsnor ind i mellem linerne. Placeret på det rigtige sted kan de benyttes som en lynlås til at åbne emballagen nemt og uden brug af sakse eller knive. Plastsnoren kan suppleres med en udstansning som markerer, hvor der skal trækkes for at åbne emballagen. Ved produktion af bølgepappet er det muligt at lægge en magnetstribe ind i mellem linerne. Magnetstriben i den færdige bølgepapemballage ligger skjult, men vil kunne aktivere en sensor i stil med dem, der står ved 20
udgangen i mange butikker. En sådan løsning kan være med til at forhindre tyveri af produktet. 3.5 Grafisk design Kun få emballager kan opfylde deres formål uden tryk. Hvis emballager produceres uden tryk, vil de ofte senere blive forsynet med en etiket eller andet påtryk. Bølgepapemballager er ingen undtagelse. Tryk på bølgepap i 1, 2, 4 eller flere farver er helt almindeligt, men der er begrænsninger og gode råd, der er værd at følge, især når bølgepapemballagen skal fungerer som salgsemballage, displays eller hylde- og borddisplay. Salgsemballagens evne til at skabe indledende opmærksomhed er med til at styre købsbeslutningen. Da kunden kun bruger få sekunder i butikken til at beslutte, om produktet skal ned i kurven eller blive stående på hylden, er illustrationen et afgørende element, og tekst på emballagens forside bør betragtes som en illustration, mens tekst på emballagens andre sider kan bearbejdes ud fra andre kriterier. Illustrationer til displays skal være enkle, da de skal kunne ses og forstås på lang afstand. Valg af illustration, bølgepapkvalitet og trykmetode skal netop tages ud fra, hvilken afstand emballagen skal ses. Form på emballagen er med til at skabe indledende opmærksomhed. Den form, der skiller sig ud fra mængden, fanger øjet. Derfor giver en firkantet form ofte mindre opmærksomhed end en rund eller kantet. Det skyldes at de fleste emballager skal tilgodese optimal håndtering under transport, og her er emballager, der passer i modulmålene til en Europa-palle i overtal. Kan du ikke skabe emballager i skæve former, kan du overveje udstansede former i emballagen. Det kan give samme effekt, og huller i emballager fanger opmærksomheden. Brug designet til at få emballagen til at se større ud end den er i virkeligheden. Lad tekst og illustration gå rundt om hjørnet. Det giver indtryk af, at emballagen fortsætter. Farver skaber opmærksomhed. Rød er mere synlig på afstand end gul. Kontrast mellem farver får øjet til at stoppe. Men vær opmærksom på, at ved trykt direkte på bølgepap vil farverne blive mindre kraftige. Det kan være svært at forudsige farvernes styrke på den færdige bølgepapemballage, så få emballageproducenten til at vise en prøve på den valgte farve på den valgte kvalitet bølgepap. En dinosaurus på vej ud af en bølgepapemballage 21
Detaljeret information om bølgepapemballagens indhold er først nødvendig, når produktet er i hånden eller skal håndteres undervejs fra producent til detailled. Vær opmærksom på at lyset kan være dårligt i sådanne situationer. Vælg derfor en skriftstørrelse og en typografi der først og fremmest kan læses. Tænk funktionalitet frem for oplevelser. Bølgepapemballagen skal forsynes med mærker, men ikke alle mærker har interesse for forbrugeren. Det gælder f.eks. mærker der giver oplysning til kontrolmyndighederne og transportarbejdere. Mange mærker er lovpligtige og giver nyttige oplysninger om varens kvalitet, egenskaber eller anvendelse. Der er flere institutioner og myndighederne involveret i beskrivelse og kontrol af mærker. Nogle kan frit benyttes, andre skal tildeles. Der er mere information om mærker i kapitel 4 i denne bog. I 1977 blev organisationen European Article Numbering Association (EAN) etableret. Formålet var at udarbejde en fælleseuropæisk standard for varenummerering og tilhørende stregkodesymboler. EAN systemet fungerer sammen med et tilsvarende amerikansk system. Det 13-cifrede EANvarenummer er i dag udbredt til hele verden. EAN-Danmark står for formidling og tildeling af stregkoder i Danmark. Sørg for at stregkoden er tydelig og synlig for den, der har brug for den. Stor kontrast mellem tekst og baggrund er væsentligt for aflæsning af både tekst og stregkoder. Vær opmærksom på at tryk direkte på bølgepap kan give en anden kontrast end forventet ud fra printet på papir. 22
4 Materialer 4.1 Materialer til bølgepapfremstilling En bølgepap består af et eller flere glatte lag (liner) og et eller flere bølgelag (fluting), som er limet sammen med en klæber. Den anvendte klæber er ofte majsstivelse, som påføres toppene af flutingen, hvorefter linerne sættes på de pågældende bølgelag. Udsnit af et stykke tosidet bølgepap, som består af to linerlag og et lag fluting Bølgepap fremstilles af forskellige papirtyper. Liner, som primært er fremstillet af jomfrufibre kaldes kraftliner. Liner som udelukkende består af genbrugsfibre kaldes testliner. Fluting kan være fremstillet enten af halvkemisk papir eller 100 % genbrugspapir. Kilde: Hvad enhver bør vide om bølgepap. 4.2 Papirkvaliteter til liner Valg af linere afhænger af de krav, der stilles til dem, til en given opgave. Linereren skal ikke mindst give den færdige emballage sejhed og gennemslagsstyrke, stablingsstyrke, god trykbarhed og fugtafvisning. Både nye fibre og genbrugsfibre anvendes i de forskellige typer linere. Nedenfor gennemgås forskellige linertyper overordnet. Kraftliner fremstilles hovedsagligt af nye cellulosefibre og udmærker sig ved sin høje styrke og sejhed og anvendes derfor til emballager, der skal kunne modstå stød, fald, slag mm. Kraftliner består af sulfatcellulose, som fremstilles ved, at træ koges med en basisk blanding af kaustisk soda (natriumlud) og natriumsulfid opløst i vand. Oprindelig anvendtes natriumsulfat, men senere fandt man frem til at natriumsulfid, som anvendes i dag, gjorde pulpen endnu stærkere, men navnet sulfatcellulose blev bevaret. Denne basiske blanding er særlig velegnet til kogning af harpiskholdige træsorter primært fyrretræer men også mindre harpiksholdige træsorter. Det gælder løvtræsorter, hvor birketræ er mest benyttet. Genbrugsfibre må kun udgøre en mindre andel af fibrene, for at kvaliteten kan kaldes kraftliner. Kraftliner kan være etlags- eller tolagspapir, som er brunt, hvidt eller hvid på oversiden. Gramvægten for kraftlinere er omkring: 100-400 g/m 2. Kilde: Laakso et al. 2003. 23
Testliner er et flerlags papir fremstillet af genbrugsfibre, som ofte produceres i tre kvaliteter, type 1, 2 og 3, hvor genbrugsfibrenes længde og styrke bestemmer linerens kvalitet. Testliner har lavere styrke end kraftliner. Testliner har brunt dæklag og grå kerne og kan have en hvid overside. Yderlaget (dæklaget) består af de reneste og længste fibre, som giver en pæn overflade og gode trykegenskaber. Inderlaget er en anden form for returpapir med gode styrkeegenskaber. Karakteristisk for testliner er høj stabelstyrke i den færdige emballage, fordi papirets korte fibre giver lineren stor stivhed. Gramvægten for testlinere 1-3 er omkring 95-200 g/m 2. Kilde: Laakso et al. 2003. Der findes varianter af linere af flere lag papirtyper med forskellig farve, styrke og trykbarhed. Der findes mange handelsnavne for samme linertype afhængig af producenten: f.eks. hvidt yderlag og et brunt/gråt inderlag, som forener den hvide forsides gode trykbarhed med bagside af den brune/grå liners gode styrkeegenskaber. f.eks. bestrøget liner der giver et bedre trykresultat og mulighed for lakering, når det skal anvendes til krævende flexotrykopgaver på færdigt bølgepap eller til avancerede preprint opgaver, dvs. tryk på lineren inden fremstilling til bølgepap. Kilde: Bølgepap, SCA Overfladebehandling kan gives til lineren, f.eks PE-belægning, acryl og friktionslakering, som giver muligheder for fugt/fedt barriere, slipegenskaber, trykbarhed og temperaturbestandighed Kardus er et relativt skrøbeligt materiale, som kun bør anvendes til opgaver, hvor der ikke stilles specielle krav til emballagens styrke. Kardus vil typisk være grå. 4.3 Papirkvaliteter til fluting Flutingen bestemmer bølgepappens stivhed, stabilitet og stødabsorberende egenskaber. For når bølgerne står på højkant dannes en række søjler, og det er disse, som giver bølgepappen stivhed og stabilitet og en høj bæreevne taget det anvendte materiale i betragtning. Flutingen fremstilles enten af 100 % genbrugsfibre eller af nye cellulosefibre evt. tilsat genbrugsfibre. Halvkemisk fluting er fremstillet af birkesulfat med ca. 10-20 % genbrugsfibre. Den vil typisk være lys brun. Halvkemisk fluting giver høj stabiliseringsstyrke specielt under fugtige forhold. Genbrugsfluting 24
fremstilles udelukkende af genbrugsfibre med høj stivhed. Genbrugsfluting vil være grålig. Gramvægten ligger omrking 100-200 g/m 2. Kilde: Laakso et al. 2003. 4.4 Overfladebehandling Der kan være behov for at bølgepappen kræver særlig beskyttelse, f.eks. hvis den skal anvendes i fugtigt miljø eller skal bruges til indpakning af fugtige eller fedtede produkter. Under fremstillingen af bølgepappen kan der indlægges et plastlag af polyethylen, som har til formål at beskytte pappen mod indtrægning af fugt eller fedt fra de emballerede varer eller udefra. Det betyder at plastlaget ikke kan ses, men også at der kan trykkes og klæbes på normal vis på selve bølgepappen. Alternativt kan et lag polyethylen lægges yderst på pappen så direkte kontakt med det emballerede produkt hindres. Bølgepappen kan påføres et lag fødevaregodkendt acryllak. Belægningen binder fibrene og giver en rimelig fugtbarriere. En anden overfladebehandlingsmulighed er voks. Efter emballagen er trykt og evt. udstanset, påføres bølgepappen voks, som giver en effektiv beskyttelse mod fedt og fugt, som beskytter emballagens overflade. Kilde: Kappa, tekniske data om overfladebeskyttelse. 4.5 Bølgepaptyper Bølgepap findes i forskellige former: ensidet bølgepap, som består af 2 lag en bølge (fluting) og et linerlag, tosidet bølgepap med 3 lag et linerlag, en bølge og et liner lag, dobbelt bølgepap med 5 lag et linerlag, en bølge, et linerlag, en bølge og tilslut et linerlag, tripel bølgepap med 7 lag to ydre linerlag, tre bølgelag og to inderlinere som ligger omkring den midderste bølge. Der findes en række forskellige bølgepaptyper: O-flute er ca. 0,3 mm tyk, og kan anvendes i stedet for karton. Den har nogenlunde samme styrke som visse kartonner, men den er væsentlig lettere. N-flute (kaldes også G-flute) er ca. 0, 5 mm tyk, hvorpå der kan opnås god trykkvalitet F-flute er en mikrobølgepap med ca. 420 bølger pr meter, som er 0,7-1,1 mm tyk. Kvaliteten er beregnet til mindre æsker og butiksemballager med avanceret tryk. E-flute er en minibølgepap med ca. 300 bølger pr meter, som 1,0-1,8 mm tyk. Den har en meget jævn overflade, som gør den velegnet til Forskellige flute startende oppefra: N, F, E, B, C og A-flute 25
avancerede former for tryk og stansning. Kvaliteten er egnet til emballering af lette varer og som salgsdisplays. B-flute er finbølgepap med 150 bølger pr meter, som er mellem 2,2-3,0 mm tyk. Kvaliteten giver en god trykmodstand, og egner sig til udstansning af emballage af lettere og selvbærende varer. C-flute og A-flute er begge en grovbølgepap, hvor c-flute er 3,2-3,9 mm tyk og A-flute er 4,0-4,8 mm tyk. Den er stødabsorberende, stabiliserende og har en stærk bæreevne. Kvaliteten er velegnet til transport- og eksportemballage. Kombineres flere flute kvaliteter opnås muligheder for f.eks. emballering af meget tunge emner, der kræver meget høj stablingsstyrke. E + B flute er omkring 5 mm tyk og består af to lag fluting og tre linere. Bølgepappen har en jævn overflade og er velegnet til stanseemballage med høje krav til styrke og trykbarhed. B + C flute er omkring 7 mm tyk og velegnet til meget tunge emner. Desuden har dobbelt bølgepap en meget høj stablingsstyrke. Denne kvalitet anvendes især til transport- og eksportemballage. Kilder COLON vest og Bølgepap, SCA Bølgetype Paptykkelse (mm) Antal bølger (pr. meter) A-flute 4,0-4,8 105-125 C-flute 3,2-3,9 127-147 B-flute 2,2-3,0 153-181 D-flute 1,8-2,3 182-270 E-flute 1,0-1,8 285-333 F-flute 0,7-1,1 344-416 N-flute 0,5-0,6 556-625 O-flute * 0,30 800 *O-flute er under udvikling Tabel 3: Facts om de forskellige bølgepaptyper med reference til den tyske standard DIN 55 468, Kilde: http://www.sti-group.com/en/about/equipment.html) 4.6 Emballagetest Transport, beskyttelse og opbevaring er emballagens primære mål. Bølgepappen skal holde til hvad som helst. Hemmeligheden bag en emballages styrke ligger primært i bølgepappens bølgede fluting kombineret med kontakt til linerlagene samt kvaliteten af de anvendte linere. Det skal bemærkes, at antallet af bølger pr. meter også har betydning for styrken. For at sikre at emballagen kan holde og mindske transportskader og reklamationer, testes bølgepappen på fabrikkens laboratorie. De mest an- 26
vendte test er stivhed, brudstyrke/sprængstyrke, stablingsstyrke og gennemhulningsstyrke/sejhed. Der findes en række standarder til målingen af bølgepappens egenskaber, SCAN, skandinavisk standard, DIN, tysk standard, Tappi og ASTM, amerikanske standarder, BS, britisk standard, ISO, international standard og FEFCO, europæisk bølgepapindustri standard. Bølgepappens stivhed afhænger af dens sammentrykningsmodstand, som måles ved en Flat Crush Test (FCT). Bølgepappen anbringes plano i FCT'en, hvor kraften anbringes vinkelret på bølgepappets plane side. Målingen viser det maksimale tryk, pappet kan modstå, før bølgen bryder sammen. FCT måles i KPa (kilopascal). Figur 4.3: Flat Crush Test stivhed Pappets evne til at modstå hårdhændet behandling måles ved en Mullen test. I mullentesten måles det maksimale tryk, pappet kan modstå under specifikke prøvebetingelser. Sprængstyrken måles i KPa (kilopascal), som fortæller, hvor stor en kraft der skal til for at sprænge bølgepappet. Stablingsstyrke angiver, hvilket tryk der skal til for at få den færdige lukkede emballage til at bryde sammen eller til at give den en nærmere bestemt deformation. Pappets kantsammentrykningsmodstand er fastsat ved Edge Crust Test (ECT). Bølgepappen anbringes på højkant, så bølgerne danner en søjlerække. Kraften anbringes på den modsatte kant. Derpå måles den maksimale kraft, bølgepappet kan modstå uden at bryde sammen. ECT værdien måles i KN/m (kilonewton pr meter). ECT er et udtryk for pappets stablingsstyrke. Ved brug af en enkel formel kan ECT omregnes til BCT (Box Compression Test), hvilket vil sige stablingsstyrke i kilo på en færdig emballage. Figur 4.4: Mullen test - sprængstyrke Figur 4.5 Edge Crust Test stablingsstyrke Bølgepappets evne til at modstå gennemhulning bestemmes ved PET (Puncture Energy Test). Her måles hvor meget energi i et slag med en skarp genstand, pappet kan modstå før genstanden trænger igennem og kan forvolde skade på indholdet. Gennemhulning (Puncture Energy test) måles i Joule. Figur 4.6 : Puncture Energy Test - gennemhulning 27
28
5 Miljø og hygiejne 5.1 Bølgepaps indflydelse på miljøet Til produktion af bølgepap i Norden bruges der for det meste træ fra skandinaviske skove, men selvom produktionen af bølgepap er steget har det ikke medført færre skove i Skandinavien. Derimod er arealet med skov vokset konstant siden 2. verdenskrig. Brugt emballage skal indgå i et kredsløb, som er beskrevet i EU s emballagedirektiv og af de danske miljømyndigheder. Hovedreglen er, at emballage skal minimeres, og at emballage enten skal kunne genbruges eller genanvendes. I 2000 var den samlede danske mængde affald på 13.031.000 tons. Emballageaffald af bølgepap, pap og papir var 475.310 tons, hvoraf bølgepap udgjorde 343.973 tons, og mængden af indsamlet bølgepap, papir og pap til genanvendelse var 427.741 tons. Det svarer til at 90% affald af bølgepap, papir og pap genanvendes. Kilde: Fakta om emballage 2002 I følge regeringens affaldsplan 1998-2004, Affald 21, udgør papir-, pap- og bølgepapaffald en vigtig ressource, der i dag ikke genanvendes i tilstrækkeligt omfang. Målet for 2004 af dette affald er, at 60% genanvendes fra husholdningerne og 75% genanvendes fra virksomheder, samt offentlige og private institutioner. Målene er fastsat ud fra den potentielle mængde, der erfaringsmæssigt kan genanvendes fra de pågældende kilder. Fremstilling af bølgepap kræver energi, vand, kemikalier og cellulosefibre og giver udledning af spildevand. Genanvendelse af bølgepap kræver ligeledes energi, vand og kemikalier. Desuden udledes der også spildevand. Der er lavet mange undersøgelser af papir-, pap- og bølgepapproduktionens miljøbelastning. Der fremkommer forskellige resultater alt efter de forudsætninger, der er lagt til grund for undersøgelserne. I Affald 21 anføres, at genanvendelse giver en række miljømæssige fordele i forhold til fremstilling af nyt papirmateriale. Øget genanvendelse vil i alt give en CO2-reduktion i de lande, der berøres af det danske returpapirkredsløb. Mængden af dagrenovation, der skal behandles på forbrændingsanlæg bliver ligeledes reduceret. 29
Der er naturligvis grænser for hvor høj en grad af genanvendelse af papirmaterialer, der kan opnås, uden at de miljømæssige og økonomiske fordele bliver udhulet. Desuden har den enkelte papirfiber også en begrænset levetid. Store krav til papirfibrenes renhedsgrad, når bølgepappen skal bruges til fødevarer, har indflydelse på, hvor mange gange en papirfibrene kan genanvendes. Ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27 juni 2000 om affald er det defineret, at papir m.m. til genanvendelse er rent og kildesorteret, indsamlet med henblik på oparbejdning, herunder f.eks. emballage, aviser og ugeblade samt det tilsvarende produkt fra sorteringsanlæg. Bølgepap omfatter bølgepapkasser, andre transportkasser og æsker, enkelte og dobbelte, hvide og farvede, med og uden tryk, bunde og mellemlagsstykker af bølgepap. Alt sammen anvendes som råvare til fremstilling af nyt bølgepap. Kilde: Affald 21, MST 5.2 Miljømærker Miljømærker herunder genbrugsmærker er en måde man, som forbruger, kan orientere sig om produkters hensyn til miljøet i forhold til fremstilling og/eller bortskaffelse. Bølgepap kan være mærket med en række genbrugsmærker, hvorfor nogle af disse gennemgås kort nedenfor. Der Grühne punkt Der Grühne punkt er et tysk sorteringsmærke for salgsemballage. Alle kan ansøge om at bruge mærket på emballerede produkter. For at bruge mærket betales en licens til Duales System. Den opkræves udelukkende for emballerede produkter, der sælges i Tyskland. Det er kun tilladt at påtrykke Der Grühne punkt på salgsemballagen, når denne er blevet godkendt. Mærket bruges også i Østrig og Frankrig. Visse mærker er påbudte for varer, der sælges i Danmark, f.eks. er CEmærket påbudt på legetøj. CE-mærkning findes på produkter, der opfylder EU-direktivernes grundlæggende krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket RESY RESY er et mærkningssystem, der kun bruges i forbindelse med transportemballage. RESY s logo er et kontrolmærke, der indikerer, at emballagen kan genindvindes. Den tekniske kommission hos RESY har udarbejdet et sæt retningslinier for emballagen, der skal sikre genanvendeligheden. RESY er en paraplyorganisation for flere tyske indsamlingssystemer inden for området: transportemballage og emballage til industri. Emballageproducenten indgår kontrakt med RESY og får tildelt et licensnummer, der skal anføres på emballagen sammen med RESY s logo. Betalingen for kontrakten dækker ikke indsamling og genbrug af emballagen. Den betales af detailledet og forbrugeren, når emballagen afleveres. Danske eks- 30
portører kan derfor uden videre sende transportemballage med Resy mærket til Tyskland Genbrugsmærket er et internationalt mærke af ældre dato der viser, at materialet kan genbruges. Mærket må kun bruges til genbrugspapir, hvis det indeholder mindst 45 pct. returpapir og brugsmæssigt er i orden. Hvis papiret er lavet af 100 pct. returpapir, må det kaldes genbrugspapir. Genbrugsmærket Interseroh AG og REPACK forestår indsamlingen af transportemballage i Tyskland på baggrund af et landsdækkende net af renovationsfirmaer. Interseroh AG er garant overfor Der Grühne Punkt og har indgået brancheaftaler med møbelindustrien, hårde hvidevarer, elektro, byggeri og VVS. Derfor ses Interserohs logo mest på emballager i disse brancher. Når logoet påtrykkes skal der altid angives et licensnummer i en bjælke under mærket. REPACK, der hører ind under selskabet Vfw (Verein für Wertstoffrecycling). Certifikat gives til vareproducenten, men emballagen skal ikke mærkes. REPACK Vfw indsamler transportemballage i brancherne textil, kontorartikler, medicinsk udstyr og fødevarer. Emballagen skal ikke mærkes med REPACK s logo, men der udstedes et certifikat til brug for de tyske kunder. Kontrakt med REPACK Vfw formidles via Det Tysk-Danske Handelskammer, der er et landsdækkende indsamlingsselskab for transportemballage inden for brancherne textil, kontorartikler, medicinsk udstyr og fødevarer. Ved eksport til Tyskland har vareproducenten ansvaret for indsamling og genvinding af emballagen efter brug. Vareproducenten kan som regel ikke selv samle sin brugte emballage ind og må derfor gøre brug af Interseroh eller REPACK Vfw. Derved overholder vareproducenten den tyske emballageforordning til gavn for kunderne. Der betales en afgift til Interseroh og/eller REPACK Vfw. Kilde: Bølgepap, SCA Interseroh AG REPACK 31
5.3 Krav til trykfarverne Trykfarver og lakker anvendes i stort omfang til fødevareemballager, hvilket giver behov for krav til trykfarver og lakker til dette formål. Af bekendtgørelse nr. 111 af 20/02/2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer fremgår det, at de ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold må kunne afgive bestanddele til fødevarer, som kan udgøre en fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika. De danske regler for materialer og genstande omfattes af de fælles EU bestemmelser. Europa-Kommissionen har samlet de sundhedsmæssige vurderinger for levnedsmidler (Scientific Committee on Food, SCF). Foreslår SCF restriktioner for brugen af et stof, danner denne vurdering grundlag for stoffernes grænseværdi, som bliver fastsat i EU s direktiver. Kilde Fødevaredirektoratet 2002. Trykfarver og lakker til emballagens yderside er ikke omfattet regler. Lovgivning findes til gengæld, hvor trykfarver og lakker er i direkte kontakt med fødevarer, og som derved udgør en risiko for forurening af fødevaren. Det er især den amerikanske food and drug administration FDA's paragraffer der refereres til, hvor nogle få pigmenter er optaget på FDA's lister. Inden trykning skal det sikres at trykfarve og lakker ikke migrerer til fødevaren, at der ikke sker afsmitning til emballagens inderside og at trykfarver og lakker ikke skaller af ved brug. Er der fare for migration skal det hindres ved at anvende en funktionel barriere mellem den trykte bølgepap og den pågældende fødevare. Trykfarver til bølgepap er vandbaserede på basis af kombination af acrylatbindemidler. Trykfarverne er ikke fremstillet ud fra råvarer baseret på tungmetaller, men der kan være spor af tungmetaller som forurening heri f.eks. i pigmenter. Visse røde nuancer kan indeholde barium, grønne og blå nuancer er ofte kobberholdige pigmenter. Sølvfarver indeholder aluminium og guldfarver typisk kobber/zink legeringer. Kilde: Trykfarver til emballager, Akzo Nobel Inks 32
5.4 Hygiejne Bølgepap, som anvendes til fødevarer, skal som tidligere nævnt opfylde en række krav på produktionsstadiet, så de ikke giver anledning til skader eller gener for mennesker. Bølgepappet skal være fremstillet i forhold til de regulativer der er i forbindelse med fødevarer og være rent, når det leveres og den skal opbevares under korrekte omstændigheder. Rengøringen og vedholdelse af maskiner må være på et sådant niveau, at alle uønskede stoffer som olie, trykfarve, opløsningsmidler, snavs, vand, støv, hår, skæreaffald, plastik og lignende ikke kommer på bølgepappen under produktionen og konverteringen. Færdigproduceret bølgepap skal indpakkes og beskyttes, så det ikke udsættes for fremmede stoffer og snavs under lagring og transport. Især skal opmærksomheden rettes på de paller, som anvendes til pakningen. Ordentlige forhold under produktion og lagring skal sikres mod dyr, som fugle og rotte, som kan lave reder på eller gnave i emballagen og måske bølgepappet. Desuden skal meldug forhindres under lagringen, og under produktionen bør der være skærpet opmæksomhed omkring personlig hygiene, med hyppig vask af hænder, brug af handsker og rent arbejdstøj, så bølgepappet ikke tilføres bakterier. Kilde: Laakso et al. 2003. 33
34
6 Produktion af oplag Som tidligere vist forekommer bølgepapemballager i mange størrelser, former og kvaliteter. Fra den helt enkle rillede/slidsede emballage til de mere avancerede udstansede emballager. Der benyttes derfor mange forskellige maskiner, herunder forskellige tryk- og færdiggørelsesmetoder, for at give bølgepapemballagen sin endelige form og udseende, når oplaget skal produceres. I dette kapitel omtales processerne, der foregår efter konstruktion, test og design af en emballage. Beskrivelsen omfatter bølgepapmaskiner, forskellige trykmetoder og trykmaskiner samt øvrige maskiner og produktionsmetoder, f.eks. stansemaskiner og klæbemaskiner. Eksempel på fabrikslayout Produktionen fra bølgepapmaskinen stilles på mellemlager inden konvertering. 1. Bølgepapmaskine 2. Laminator 3-5. Flexo in-line maskiner (forskellige størrelser) 6. Flexo in-line maskine med rotationsstans 7. Flexo trykmaskine (topprint) 8-9. Flexo in-line maskiner med planstans 10. Planstansemaskine 11. Skæremaskine 12. Krydssnøremaskine 13. Folieomvikler til paller 14-15. Klæbemaskiner 16. Hæftemaskine 17. Skæremaskiner til indsatser 18. Samlemaskine til indsatser 19. Klæbemaskine til indsatser 20. Maskine til behandling af materialespild (bølgepap) A. Råvarelager B. Klargøring af lim C. Teknikrum vedr. damp. D. Mellemlager. E. Lager for tomme paller. F. Færdigvarelager. G. Forsendelsesområde. H. Værksted. I. Konstruktions- og designafdeling. J. Laboratorium. K. Klargøring af trykfarve. L. Klichéproduktion. M. Stanseformfremstilling. N. Administration Kilde: Laakso et al. 2003. 35
6.1 Bølgepapmaskiner Den bølgepap, der skal anvendes til oplaget, fremstilles i en bølgepapmaskine eller i en laminator. Resultatet er bølgepap i ark, der kan være med eller uden tryk på lineren. En bølgepapmaskine er et stort anlæg, hvor flere maskinkomponenter, der er opsat efter hinanden, fremstiller bølgepap af tre, fem eller syv papirbaner. Selve maskinen kan være op til 250 m i længden og 7,5 m i bredden. Banebredden i maskinen er ofte omkring 250 cm, men der findes maskiner med banebredder op til 330 cm. Bølgepapmaskine, Kappa Emballage, Herfølge På grund af maskinens størrelse er bølgepapmaskinen en central del af virksomhedens produktionskapacitet og virksomhedens øvrige maskiner er i antal og formater tilpasset til bølgepapmaskinens kapacitet. En bølgepapmaskines produktion kan toholdsdrift være op mod 250.000 m 2 daglig. Store papirruller, med det papir der skal blive til bølgepap, indsættes i bølgepapmaskinen. Ved processen opvarmes og blødgøres den papirbane der skal formes af riflevalsen med damp. Riflevalser findes i mange udgaver med forskellige bølgehøjder og forskellige profiler. Bølgepapmaskinen former det plane papir til bølger, lineren klæbe på og banen skæres det til i de rette formater. Det bølgede papir formes ved, at banen føres ind imellem to opvarmede riflede stålvalser. Når bølgen kører ud af riflevalsen bruges majsstivelse til at klæbe lineren på, enten på den ene eller på begge sider af bølgen, hvorved de gode egenskaber fremkommer. 36