NR 12 JUNI 1998 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION
DANMARK TOPPER TOP 10-LISTEN Af Steffen Damborg Fem af verdens ti største vindmøllefabrikker er danske. I toppen ligger de to danske virksomheder N.E.G. Micon og Vestas Wind Technology. På en delt 3. plads ligger ligeledes danske Bonus Energy side om side med den største tyske producent, Enercon. Nordex Balcke- Dürr og Wind World ligger på henholdsvis en 7. og en 10. plads. Det viser tal offentliggjort af konsulentfirmaet BTM Consult. NORDEX STOR ORDREBOG Meget tyder på, at Nordex Balcke- Dürr vil kravle længere op ad listen. Således har vindmøllefabrikken med hovedkvarter ved Give trukket ordrer og rammeaftaler hjem på ikke mindre end 400 mio. kr. alene i det sidste kvartal. Dermed er ordrebogen steget til 800 mio. kr., oplyser administrerende direktør Carsten Pedersen, Nordex Balcke-Dürr. NEG Micon Vestas Enercon Bonus Energy Gamesa Made Nordex Desarrollos Zond Wind World 0 5 10 15 20 pct. Kilde: BTM Consult ApS Af verdens ti største vindmølleproducenter er halvdelen danske. Nordex Balcke-Dürr er en af de danske fabrikker med vind i sejlene. Samtidig viser tallene, at de ti største producenters markedsandel steg kraftigt i 1997. I 1996 havde de ti største en markedsandel på 84,4 pct. Den andel steg til 92,7% i 1997. Selvom markedet for vindkraft vokser, tyder alt på, at de store producenter af vindmøller fastholder deres markedsandele. Ja, faktisk har vi set en øget koncentration blandt de store producenter de seneste to år, siger Birger T. Madsen, BTM Consult. Om tendensen vil fortsætte i 1998, er det endnu for tidligt at udtale sig om. HÅRD KONKURRENCE Når de store producenter vinder markedsandele, er det fordi konkurrencen er utrolig hård på vindmøllemarkedet. Det er dyrt at udvikle nye generationer af vindmøller, og kan man ikke fremvise en lang liste med vellykkede projekter, er det svært at komme ind på markedet. Vindkraft er i dag»big business«, og kun de færreste tør købe uprøvede møller fra mindre, ukendte firmaer. VINDFORMATION Nr. 12, juni 1998 Udgives af Vindmølleindustrien Må gerne citeres med kildeangivelse Redaktionen er afsluttet den 4. juni 1998. Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: J. H. Schultz Grafisk A/S Ansvh. redaktør: Søren Krohn Research: Lotte Nørregaard ISSN 1395-7465 Forsidefoto: Nordex Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på E-mail danish@windpower.dk eller fax 3373 0333 Side 2
KUL PÅ ENERGIEKSPORTEN Energistyrelsen giver dansk energieksport topkarakterer. I perioden fra 1992 til 1996 blev den danske energieksport fordoblet til gavn for både beskæftigelse og eksport, hedder det i rapporten Energisektorens eksport: produkter og rådgivning. I 1992 udgjorde vindmøller 20% af den danske energieksport. Denne andel steg i 1996 til 35%. BONUS VESTAS BONUS Eksporten fra de danske vindmølleproducenter vejer tungt i den samlede danske energieksport, viser ny undersøgelse. EKSPORT FOR MILLIARDER I 1996 var den danske energieksport 10 milliarder kroner. 11 store virksomheder tegnede sig for tilsammen 80 pct. af produkteksporten. Ud af de 11 var de fem vindmøllefabrikker. Salget af vindmøller udgjorde 1/3 af eksporten. I 1997 eksporterede vindmøllebranchen for 3,5 mia. kr. Det er en stigning på 20% i forhold til 1996. Tendensen fortsætter i 1998, hvor Tyskland i første kvartal overhalede det danske hjemmemarked som det største marked for de danske vindmøllefabrikker. 40% af de dansk fremstillede møller går nu til det tyske marked. Det gælder blandt andet opstillingen af de helt store vindmøller, der har lettere ved at få lokalplan-tilladelse i udlandet end tilfældet er i Danmark. FARE FOR UDFLAGNING Der er problemer med at få tilladelse til at opstille den nye megawatt-generation i Danmark. Derfor er det ikke underligt, at producenterne kigger udenlands for at finde afsætningsmuligheder, siger Palle Nørgaard, formand for Vindmølleindustrien. Han frygter at produktion og udvikling flyttes med ud på de interessante markeder. Det vil koste danske arbejdspladser og eksportkroner. Produktionen af olie og gas i Nordsøen indgår ikke i opgørelsen. I 1997 var værdien af denne produktion 13,9 mia. kr. Hovedparten af denne produktion anvendes i Danmark. Side 3
STIGENDE BESKÆFTIGELSE Af Steffen Damborg Vindmølleindustrien beskæftiger 12.000 personer. På de danske vindmøllefabrikker er der nu ansat godt 2.200 personer. Disse 2.200 personer beskæftiger yderligere 15.000 personer hos underleverandører. De danske underleverandører tegner sig for ca. 10.000 personer og 2/3 af underleverancerne. Så alt i alt er ca. 12.000 danskere i dag beskæftiget med vindkraft. VESTAS I udlandet beskæftiger de danske fabrikanter 5.000 personer. De leverer enten komponenter til industrien eller står for opstillingen af de færdige vindmøller. Ifølge Vindmølleindustriens egne tal, var der i 1995 8.500 beskæftigede i den danske del af industrien. Det svarer til en vækst i beskæftigelsen på 3.500 personer eller 40% siden 1995. STIGER FORTSAT Den seneste kvartalsstatistik tyder på, at beskæftigelsen i branchen stadig stiger. Den altafgørende årsag til den stigende beskæftigelse i branchen er et godt hjemmemarked. Forsvinder det danske marked, forsvinder der også arbejdspladser, konstaterer Vindmølleindustriens direktør Søren Krohn. LM GLASFIBER SPANSK JOB FIESTA Efter samlingen af de to vingeskaller skal limresterne i sammenføjningen slibes af. Det gøres lige godt i Danmark og Spanien. Lokal produktion af vindmøller bliver stadig mere udbredt. Helt eller delvist dansk ejede vindmøllefabrikker dukker således op på flere af de store markeder. Blandt andet på det store spanske marked har det været et direkte krav fra de lokale myndigheder og politikere, at dele af produktionen foregår med lokal arbejdskraft. DANSK TEKNOLOGI Det spanske marked er vokset kraftigt de seneste år. Markedet ventes dog at stabilisere sig på et niveau omkring 250 til 300 MW om året. Det har været et erklæret mål, at udbygningen skal ske med en stor andel af spansk producerede vindmøller. De spansk producerede vindmøller baseres i overvejende grad på dansk teknologi. Spanierne lægger vægt på lokal produktion. Det er de lokale myndigheder, der samtidig sidder på planlægningen af kommende vindmølleparker, der typisk understreger, at de værdsætter lokale arbejdspladser. Så selv om Spanien som medlem af EU er en del af det indre marked, hvor varer skal kunne passere grænserne frit, etablerer producenterne af vindmøller lokal produktion i Spanien i stor stil. SPANSK VINGEPRODUKTION En af de danske virksomheder, der har slået sig ned i Spanien, er LM Glasfiber, der er verdens største producent af vinger til vindmøller. I hjertet af Spanien, syd for Madrid i Toledo ligger den ene af virksomhedens to spanske fabrikker. Tilsammen beskæftiger de to fabrikker ca. 100 medarbejdere. Den spanske fabrik LM Composites SA leverede det første vingesæt i 1995 og har siden leveret vinger udelukkende til det spanske marked. Når vi valgte at etablere en vingeproduktion i Spanien, var det af hensyn til vore kunders konkurrenceevne. For det første er møllevinger i dag så store, at der kan spares meget på transportbudgettet ved at producere lokalt. For det andet er det et mere eller mindre udtalt krav, at der er lokal arbejdskraft i de store vindmølleprojekter, siger salgs- og marketingdirektør Anders D. Christensen, LM Glasfiber. LM Glasfibers vingefabrik i Toledo, Spanien. LM GLASFIBER S ide 4
Beskæftigelsen i den danske vindmøllebranche er steget med 40 pct. siden 1995. Tallene er en opdatering, som bygger på tidligere undersøgelser foretaget af Vindmølleindustrien. Arbejde udført af udenlandske datterselskaber er ikke indeholdt i tallene. Læs mere på Internettet www.windpower.dk FREMTIDENS ENERGIFORM Danmark vært for den fjerde pan-europæiske miljøkonference. Som et bud på fremtidens energiform blev dansk havmølleteknologi fremvist for europæiske miljøministre og international presse. Forud for den største miljøkonference i Danmark nogensinde var der rundsejling til havmøllerne på Tunø Knob. Her kunne nogle af konferencedeltagerne ved selvsyn se havvindmøller i aktion. Environment for Europe-processen, som Århus-konferencen er en del af, er blevet det vigtigste forum for østvest samarbejdet på miljøområdet. Efter murens fald i 1989 gik det op for offentligheden, hvilke enorme miljømæssige problemer der var skabt under de tidligere kommunistiske styrer i Østeuropa. Mange europæiske lande herunder Danmark ser processen som et middel til at styrke miljø- og naturindsatsen i Østeuropa. Vindmølleparken ved Tunø Knob bliver besigtiget på nært hold. VESTAS BONUS Den fjerde pan-europæiske miljøministerkonference løb af stablen i Århus i juni måned. 800 deltagere heraf 55 miljøministre var tilmeldt konferencen, hvis formål er at skabe en fælles miljøpolitisk udvikling til gavn for miljøet i hele Europa. S ide 5
MELLEM KULTUR OG NATUR Af Steffen Damborg Det historiske Dragør Fort får ny nabo. Trafikken vil bevæge sig gennem tunnelen under Drogden og dukke op på den kunstige ø. Broen mod Sverige rejser sig i den nordøstlige horisont. På tærsklen til årtusindskiftet får København to nye varetegn. Pylonerne til den faste forbindelse over Øresund kan allerede ses. Det andet varetegn, vindmøllerne på Middelgrunden, mangler de sidste godkendelser. Vindmøllebuen set fra Charlottenlund Fort, der ligger seks km nord for København. Buen er 12,5 km lang og består af 20 vindmøller i MW-klassen og vil fra alle sider være enkel og letopfattelig. De monumentale projekter vil selvfølgelig påvirke nærmiljøet visuelt. Når mennesker placerer bygningsanlæg i et landskab ændrer det naturligvis karakter. Vi gør landskabet brugbart derfor hedder det et kulturlandskab. Det samme gælder havskaber som gennem inddæmning, broer, havneanlæg og kunstige øer som Middelgrunden, Trekroner og Flakfortet ændrer karakter, siger arkitekt Steen Estvad Petersen, der har deltaget i debatten om Københavns kommende varetegn. København er en enestående by. Vi skal selvfølgelig værne om kulturværdierne, men vores egen tid og formåen skal også komme til udtryk. Begge projekter vil spille flot sammen med omgivelserne. MIDDELGRUNDENS VINDMØLLELAUG Side 6
ØRESUND KONSORTIET Der eksisterer en ældgammel dialog mellem mennesker og kulturlandskab. Dialogen rummer så mange forskellige elementer, der tilsammen skaber en kulturhistorisk fortælling, som er meget spændende. Vindmøllerne er en del af denne fortælling. En vindmøllepark kan ligesom fortidens vand- og vindmøller og de allerførste industrianlæg ved vandløb aktivere oplevelsen af naturen. Med moderne computerteknologi er det nu muligt at visualisere de store byggeprojekter, så debatten kan foregå på det bedst tænkelige grundlag. Debatten har efterhånden været i gang længe, og der er blevet sagt meget både for og imod. Steen Estvad Petersen understreger, at vindmøller lige som andre store bygningsværker altid bør placeres med største omtanke og med respekt for det danske landskab. Møllerne på Middelgrunden er et flot projekt. Med den nye opstilling med 20 møller i en bue ved Middelgrunden er projektet blevet markant forbedret. Der er noget stilrent i buen, som skaber et roligere billede, end tilfældet var med de tidligere forslag, siger Steen Estvad Petersen. Da vindmøller er både tidstypiske og miljøvenlige, er ideen god. Så hvorfor er vi egentlig så bange for vor egen tid, spørger arkitekten og svarer selv. Vi er blevet alt for forsigtige. Enevældens slotte blev for eksempel lagt midt i søer (Frederiksborg, Koldinghus og Skanderborg Slot) helt ud til havstokken. Det strider mod nutidens fredningsbestemmelser. Ville vi undvære disse slotte i dag? Læs mere i Vindmøllepark på Middelgrunden II Middelgrundens Vindmøllelaug og Den faste forbindelse over Øresund år 2000 Øresundskonsortiet Side 7
VINDKRAFT BESTEMT De radioaktive brændselselementer skal udskiftes og deponeres efter brug. På billedet ses atomreaktoren ved Brokdorf i Slesvig-Holsten. REINHARD JANKE Centrale beslutningstagere i den europæiske energisektor ser positivt på vindkraft. Det drejer sig blandt andet om de europæiske elværksgiganter som Électricité de France og Preussen Elektra, der i øjeblikket undersøger mulighederne for udbygning med vindkraft i stor skala. Samtidig deltager de store elværker i større eller mindre vindkraftprojekter enten direkte eller gennem datterselskaber. Det viser en ny undersøgelse af europæiske beslutningstageres viden om og holdning til vindkraft. Rapporten, der er udarbejdet af DRÆBYE Management and Consulting for Den Europæiske Vindkraftorganisation, Selv om vindkraften får stigende opmærksomhed, hælder de store europæiske elværker som f.eks. Preussen Elektra stadig mest til atomkraft. ET SKRIDT PÅ VEJEN Efter hårde forhandlinger vedtog EUs energiministre en rådsresolution, der støtter målsætningen om, at vedvarende energi i år 2010 skal udgøre 12% af energiforsyningen. SEJ KAMP Det var ikke uden sværdslag fra især tysk side, at erklæringen blev vedtaget, fortæller kilder i Miljø- og Energiministeriet. Og faktisk var den danske delegation så småt ved at opgive håbet, da tyskerne til sidst bøjede sig for presset. At det var svært at opnå enighed fremgår tydeligt af erklæringen, der er meget vag i sin formulering. Alligevel betragter Den Europæiske Vindkraftorganisation, EWEA dokumentet som et skridt fremad. Vi er tilfredse med, at energiministrene nu anerkender målet på 12%, men resolutionen er blevet temmelig udvandet, og vi havde gerne set stærkere formuleringer og specifikke mål. EWEA vil nu arbejde for, at der kommer handling bag ordene, siger direktør Christophe Bourillon, EWEA. SER FREMAD Ifølge direktøren vil Den Europæiske Vindkraftorganisation holde EU-landene fast på deres underskrifter. EWEA håber at trække de europæiske regeringer i en grønnere retning med et forslag til et direktiv om vedvarende energi, der sikrer faste afregningsregler og adgang til elnettet på rimelige vilkår i hele EU. Side 8
INGEN BY I RUSLAND REINHARD JANKE EWEA og Energicenter Danmark, tegner et nuanceret billede af, hvad der foregår på direktionsgangene i fire store europæiske lande. Det drejer sig om Frankrig, Tyskland, England og Italien. Noget overraskende er beslutningstagernes viden om vindkraft generelt stor og detaljeret, ligesom miljøbevidstheden er voksende. Det fremgår både af de personlige interviews, energikoncernernes årsrapporter og deres websteder. KLIMA TÆLLER Vindkraft bliver endnu ikke bedømt som en fuldt ud konkurrencedygtig energikilde på et liberaliseret elmarked. Når elproducenterne alligevel overvejer vindenergien, skyldes det primært miljøproblematikken. Vandkraft bliver betragtet som den eneste vedvarende energikilde, der kan konkurrere med kul, gas og a- kraft. Da der ikke er mulighed for at øge strømproduktionen med vandkraft i Europa væsentligt, er vindkraft et interessant alternativ, hvis selskaberne skal kunne leve op til klimaaftalerne. OLIEGIGANTERNES SAMMENHOLD KRAKELERER De multinationale oliegiganter står ved en skillevej. De amerikanske oliegiganter med Exxon Corp. i spidsen nægter fortsat at anerkende teorien om, at mennesket påvirker temperaturen på Jorden. I Europa er tendensen derimod, at olieselskaberne støtter de internationale klimaaftaler, der blev opnået enighed om under FNs klima-topmøde i Kyoto. UDMELDING Royal Dutch Shell trækker sig nu ud af den amerikanske pressionsgruppe Global Climate Coalition. Det er pressionsgruppens erklærede mål at så tvivl om teorien om, at udslip af drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning. Vi har trukket os ud af Global Climate Coalition, fordi der er fundamentale forskelle i holdningen til det globale klima efter Kyoto, siger Mark Moody-Stuart, der leder Shell UK. Forud for Kyoto blev den amerikanske olie- og kullobby beskyldt for at forplumre klimadebatten med en vildledende og usaglig trecifret millionkampagne. Det er blandt andet det image, Shell ønsker at lægge afstand til. FREMTIDSVISION Shell anslår, at vedvarende energi vil dække halvdelen af verdens energiforbrug i år 2050. Shell satser derfor milliardbeløb over de næste fem år på udvikling af vedvarende energi. Shell undersøger bl.a. om firmaets mangeårige erfaring fra offshoreindustrien med fordel kan udnyttes til produktion af havmøllestrøm. Som en naturlig konsekvens af Shells satsning på vedvarende energi, har Shell samtidig meldt sig ind i Den Europæiske Vindkraftorganisation, EWEA. Side 9
ET KIG I KRYSTALKUGLEN Af Per Dannemand & Peter Hjuler Jensen 20 år efter den moderne vindmølleindustris fødsel, gør programleder Peter Hjuler Jensen og Ph.D. Per Dannemand, Forskningscenter Risø status over branchens fortid og nutid og giver et bud på fremtidens vindmølle. I perioden fra 1980 til 1995 har vindmølleindustrien og forskningen skabt et fald i prisen på vindmøller på mere end 80 pct. målt i kroner pr. kilowatt. Det svarer til 20% reduktion af omkostningerne hver gang den samlede installerede effekt fordobles. Mellem 10 og 15 procentpoint skyldes billigere vindmøller og lavere anlægsudgifter. Mellem 5 og 10 procentpoint skyldes bedre placering af vindmøllerne. RIVENDE UDVIKLING I 1991 havde den mest konkurrencedygtige maskine en installeret effekt på mellem 200 og 250 kw, og der blev stadig solgt mange 150 kwmaskiner. Siden da er den mest konkurrencedygtige maskine vokset til over 600 kw. DKK/kW 10000 8000 6000 4000 2000 0 Installationsomkostninger m.v. Vindmølle ab fabrik 150 225 300 500 600 kw Vindmølle Kilde: Analyse af data fra E&M-Data Vindmøllepriser og anlægsudgifter mv. i historisk perspektiv. Fra 1991 til 1995 faldt prisen på vindkraft med yderligere 20% Anlægsinvesteringerne som for eksempel fundament, nettilslutning, veje og konsulentbistand blev reduceret med knap 50% Sammen med billigere drift og vedligehold betyder faldende priser på vindmøllerne, at den samlede elproduktionsomkostning er faldet med 30% på de fem år. DKK/kWh 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 Vindmølleindustriens salg i MW Pris på vindkraftel i DKK/kWh 1980 1985 1990 1995 Kilde: Andersen og Fuglsang MW 2500 2000 1500 1000 500 Danske vindmøllefabrikanters akkumulerede salg i MW og prisen på vindkraft i Danmark. ÅRSAGER TIL PRISFALD I takt med at industrien har udviklet sig, er der sket en effektivisering af produktionen Dette er ikke noget særsyn i forhold til anden industri. For den enkelte producent gør et større volumen det muligt at rationalisere produktionen. Samtidig er der sket en tilpasning af designet af vindmølle og rotor til de enkelte producenters produktionsmetode, transportmuligheder og opstillingsvilkår. Producenterne har også reduceret omkostningerne ved at bruge just in time princippet, hvor komponenter til vindmøllen først leveres, og vindmøllerne først produceres, når projektet er solgt. Med en fleksibel arbejdskraft, certificeret organisation og uden lager af færdige vindmøller holdes omkostningerne på et minimum. Den hurtige internationalisering af vindmøllemarkedet og den internationale konkurrence betyder, at underleverancer købes der i verden, hvor de er billigst. Produktionen eller dele af produktionen kan flyttes til lokale markeder, hvorved omkostningerne til for eksempel transport minimeres. Vindmølleindustrien har taget skridtet fra gruppen af små og mellemstore industrier til en multinational industri. Det er imidlertid interessant, at de enkelte fabrikanter har taget skridtet på meget forskellige måder. POLITISKE TENDENSER Vindkraftens succes skyldes især energiområdets strategiske betydning og mange landes energipolitik. To samfundsmæssige tendenser vil påvirke vindkraften i begyndelsen af det 21. århundrede. Den første tendens er deregulering af energisektoren, som er blevet iværksat over hele verden i 1990erne. Alt tyder på, at denne tendens vil fortsætte, men energiforsyningen vil fortsat have stor strategisk og politisk betydning. Derfor vil regeringer også i fremtiden regulere energiforsyningen. I takt med at prisen på vindenergi falder, vil de»grønne«argumenter for vindkraft gradvist blive afløst af andre argumenter. De vigtigste argumenter for vindkraft i det 21. århundrede vil være regeringernes og systemoperatørernes krav om en varieret energiforsyningsportefølje kombineret med vindkraftens konkurrenceevne i forhold til traditionelle brændsler, som f.eks. kul, olie og gas. S ide 10
Den anden tendens er»den politiske forbruger«i den industrialiserede verden. Forbrugerne vil i det 21. århundrede handle endnu mere politisk, end vi har set hidtil. For vindkraft har medaljen både en forside og en bagside. Den øgede efterspørgsel efter»grøn«produktion, som vi allerede ser nu, vil tage til. På den anden side vil forbrugerne forlange beviser for vindkraftens miljøvenlighed, hvilket vil kræve flere livscyklusanalyser, grønne certifikater og skabe forøget debat om vindmøllers landskabsmæssige påvirkning. FREMTIDENS VINDMØLLE Det 21. århundredes vindmølle vil være et meget fleksibelt design. I takt med at computerkraften og forståelsen af vindmøllernes egenskaber og forståelsen for de anvendte materialer vokser, vil vindmøllerne blive lettere og dermed billigere. 2- eller 3-bladede, fleksible møller med variabel omløbshastighed, uden gear og måske udformet som bagløbere (med rotor i møllens læside) kan være gode bud på en fremtidig højeffektiv vindmølle. Udstyret med fremtidens computere vil vindmøllen elektronisk kunne tilpasse sig det præcise opstillingssted, netkvalitet, lokale sikkerhedsregler og kunne regulere produktionen alt efter de vitale komponenters tilbageværende levetid. VOKSEVÆRK De kommercielt konkurrencedygtige vindmøller er vokset fra 55 kw i begyndelsen af 80erne til 600 kw i dag. Vindmøller på mellem 1000 og 2000 kw er så småt begyndt at vinde indpas på forskellige markeder. Denne opskalering forventes at fortsætte mindst et trin mere op til en 3-5 MW vindmølle. I Europa vil en så stor vindmølle primært være egnet til opstilling på havet. Transport og opstilling af store vindmøller til havs synes ikke på sigt at give uoverstigelige problemer. Flydende byggekraner bruges i forvejen i offshoreindustrien og kan håndtere langt større elementer end vindmøller. I mere tyndtbefolkede dele af verden vil de store vindmøller kunne opstilles på land. Det kræver dog konkurrencedygtige transportløsninger. De seneste forskningsresultater indikerer dog, at vindmøller har et fladt omkostningsoptimum fra størrelser omkring 500-800 kw og opefter. Derfor vil det være andre faktorer end vindmøllerne selv, der bestemmer, hvilke møller, der er mest konkurrencedygtige. Disse faktorer er for eksempel logistik og indvirkning på landskabet. Det er sandsynligt, at den kommercielt bedst egnede mølle vil variere fra marked til marked. Det vil tilskynde fabrikanter til at konstruere nye mølletyper i en række forskellige størrelser og ikke blot udvikle endnu større vindmøller end det seneste skud på stammen. TRINVISE FORANDRINGER Intet tyder på, at de fleksible vindmølledesign introduceres over en nat. De etablerede vindmøllefabrikanter vil være yderst forsigtige med at sætte de velkendte designs, de lange referencelister og deres renommé som leverandør af pålidelige vindmøller på spil. På den anden side vil fabrikanterne have en interesse i at fastholde deres konkurrenceevne. Derfor vil vi se en glidende overgang til mere fleksible designs, hvor møllerne i højere grad giver efter over for vinden. Det er kun helt nye aktører i vindmøllebranchen, der vil have en interesse i hurtigt at lancere mere radikale vindmøllekoncepter. Det er sandsynligt, at nye producenter vil NEG MICON vise sig på markedet, da et øget markedsvolumen vil gøre vindmøllesektoren interessant for nye investorer. Derfor vil vi opleve en større variation i designet i begyndelsen af det kommende århundrede. Når vi nærmer os år 2030, og vindmøllemarkedet er blevet modnet, vil ganske få koncepter og producenter være i stand til igen at fastholde en dominerende position på markedet. VESTAS Vindmølleparken ved Oldersbek i Tyskland består af fire danske 1,5 MW vindmøller. Årsproduktionen fra en 1,5 MW vindmølle er nok til at dække ca. 825 hustandes elforbrug. I slutningen af 1980erne blev 100 kw vindmøllen lanceret. Årsproduktionen fra en 100 kw vindmølle kan dække ca. 55 husstandes elforbrug. S ide 11
VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T 3373 0330 F 3373 0333 E danish@windpower.dk I www.windpower.dk Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr. 11376 POSITIV HOLDNING TIL VINDKRAFT Når der skal opstilles vindmøller skal den lokale befolkning med på råd. Uanset om man er hollænder, tysker, englænder eller dansker, så vil lokalbefolkningen både informeres og indgå i en dialog om opstilling af vindkraft. Det er hovedkonklusionen i en undersøgelse af opinionsundersøgelser af vindkraft, som Vindmølleindustrien har foretaget. Undersøgelsen sammenligner folks holdninger til vedvarende energi og vindkraft i nogle af de lande, der har størst erfaring med vindkraft. I sammenligningen indgår der blandt andet undersøgelser fra England, USA, Holland, Tyskland og Danmark. BRED OPBAKNING Der er bred opbakning til vedvarende energi i de pågældende lande og typisk ønsker fire ud af fem personer mere vindkraft. Atomkraft og kulkraft er de mindst populære energiformer. Den store opbakning til vindkraft gør, at man i dag støder på vindmøller i reklamer for f.eks. parfume, musik, sukker og øl. Men selv om holdningen til vindkraft er meget positiv, er der stadig dem, der mener, at vindmøller larmer, er grimme eller for dyre. Det er nemt at finde argumenter både for og imod vindkraft, men holdningen til vindkraft er typisk præget af personlige værdier og overbevisning snarere end facts, forklarer den hollandske forsker i vindkraft Maarten Wolsink. Om en vindmølle skæmmer eller forskønner et landskab, er et spørgsmål om smag. Om vindmøllestrøm er billig eller dyr, afhænger af, hvor højt man skatter det globale klima, og om man tror på drivhuseffekten, uddyber Wolsink. MEDEJERSKAB I den seneste danske undersøgelse foretaget i Sydthy, hvor 98% af elforbruget dækkes med vindmøller, er sammenhængen tydelig. Her viste det sig, at folk med stor viden om vindkraft var væsentlig mere positive end folk uden viden om energiproduktion. 58% af Sydthys befolkning har andele i en vindmølle. Undersøgelsen viste, at ejere af vindkraft er meget mere positive også over for opstilling af ny vindkraft, end folk uden økonomiske interesser i vindkraft. INFORMATION OG DELTAGELSE Nye tyske og hollandske undersøgelser viser, at vindmølleprojekters størrelse ikke har nogen indflydelse på folks holdning til projekterne. Det er altså ikke graden af faktisk påvirkning, men snarere andre faktorer, som spiller ind. Undersøgelserne viser i stedet, at lokalbefolkningen ønsker et højt informationsniveau og reelle muligheder for at påvirke udformningen af projekter. Hvis man ønsker at begrænse modstanden mod vindkraftprojekter skal alle parter have reelle muligheder for at påvirke projektet. Beslutninger taget hen over hovedet på folk, er den direkte vej til lokale protester, slutter Maarten Wolsink. Læs mere i On Public Attitudes Towards Wind Power www.windpower.dk VESTKRAFT Et højt informationsniveau og reel medindflydelse er nøgleord, hvis lokalbefolkningen skal bakke vindmølleprojekter op. Informationsstanden ved Velling Mærsk skal netop øge informationsniveauet.