Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke
|
|
- Thea Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for dansk økonomi og vil kunne skabe op mod 5. nye arbejdspladser i Danmark. af Specialkonsulent Signe Hansen 7. juli 29 Analysens hovedkonklusioner USA og euroområdet forventes at opleve historisk økonomisk tilbagegang i år. I USA ventes et fald i BNP på knap 3 pct. i 29, mens BNP i euroområdet ventes at falde med mere end 4 pct. I 21 skønnes vækstraterne igen at blive positive, men de vil imidlertid ligge langt under de historiske gennemsnit. Årsagen til, at amerikansk økonomi ikke ventes at blive lige så hårdt ramt som europæisk økonomi, skal formentlig findes i, at USA har vedtaget en langt mere ambitiøs vækstpakke end landene i Europa. En koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for Danmark. Den vil kunne skabe næsten 5. arbejdspladser frem til 21, hvoraf næsten halvdelen skyldes positive spill-over effekter fra udlandet. Kontakt Specialkonsulent Signe Hansen Tlf Mobil sh@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Resumé USA er hårdt ramt af den økonomiske krise. Hovedparten af de internationale økonomiske institutioner, der udarbejder prognoser, venter et fald i BNP i USA på knap af 3 procent i 29. Der er mindre enighed blandt institutionerne om den amerikanske vækst i 21, men de nyeste prognoser spår BNPvækst på ca. 1-1½ procent i 21, hvilket stadig kun er halvdelen af den historiske vækstrate. De europæiske økonomier skønnes at blive endnu hårdere ramt af krisen end USA. I 29 forventer hovedparten af de internationale økonomiske institutioner negativ BNP-vækst i euroområdet i omegnen af 4 procent. Vækstskønnene for 21 er ligeledes nedslående og spår indtil videre beskeden positiv eller negativ BNP-vækst. Tyskland alene rammes endnu hårdere end det samlede euroområde. Tysklands samlede produktion ventes således at falde med op mod 6 procent i 29. Sammenlignet med en historisk BNP-vækst på godt 2 procent er dette et voldsomt fald. En del af forklaringen på, hvorfor euroområdet bliver hårdere ramt af krisen end USA, kan findes i de vækstpakker, der er blevet vedtaget. USA har stimuleret økonomien med mere end dobbelt så meget i 29 og næsten fem gange så meget i 21 som gennemsnittet af EU målt i procent af BNP. Danmark vil have stor gavn af en yderligere finanspolitisk stimulans af europæisk økonomi. Hvis Danmark alene stimulerer økonomien svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21, vil det kunne øge BNPvæksten med ¾ procentpoint i 29 og skabe godt 26. arbejdspladser frem til 21. Hvis alle EUlandene stimulerer med 1 pct. af BNP i 29 og 21, vil det kunne øge den økonomiske vækst i Danmark med 1¼ procentpoint i 29 og kunne skabe næsten 5. arbejdspladser frem mod 21. Spill-over effekterne på dansk økonomi af en koordineret vækstpakke er altså store. Figur 1 illustrerer effekterne på beskæftigelsen af hhv. en national vækstpakke og en koordineret europæisk vækstpakke. Figur 1. Effekter på beskæftigelsen af en vækstpakke 1. pers pers Alle lande stimulerer Kun DK stimulerer Anm: Effekter på beskæftigelsen af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE på baggrund af den internationale model HEIMDAL. 2
3 Verdensøkonomien i recession Den økonomiske krise har et solidt tag i verdensøkonomien, og generelt ventes det ikke, at krisen vil løsne grebet før tidligst i ventes at blive det første år siden 2. verdenskrigs afslutning, hvor den globale økonomiske vækst er direkte negativ. Udviklingen i amerikansk økonomi 29 tegner til at blive et meget dårligt år for amerikansk økonomi. Forventningerne til amerikansk økonomi er da også løbende blevet nedjusteret, efterhånden som kreditkrisen har udviklet sig, og forventningerne til de amerikanske boligpriser og privatforbruget er blevet nedjusteret. Figur 2 illustrerer, hvordan forventningerne til væksten i 29 er blevet nedjusteret det sidste år. I juni sidste år ventede prognoserne i gennemsnit en vækst i USA på 1½ pct. i 29. Siden er forventningerne styrtdykket, således at den seneste opgørelse fra medio juni 29 viser vækstskøn for USA på tæt på minus 3 pct. i år. I andet kvartal i år har vækstskønnet stabiliseret sig. Figur 2. Udviklingen i forventningen til USA s vækst i 29 Pct. 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 8 9 Pct. 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, Anm.: Figuren viser prognosemagernes forventninger til USA s vækst i 29 på forskellige tidspunkter. Kilde: The Economist, Poll of forecasters, Ecowin. I tabel 1 nedenfor er samlet en række vækstskøn fra internationale institutioner, som alle vurderer mærkbar negativ BNP-vækst i 29. Et fald i underkanten af 3 procent er ventet af alle institutionerne. Der er knap så stor enighed om udsigterne for 21, men ingen af estimaterne angiver, at væksten når gennemsnitsvæksten på lige godt 3 procent. De seneste skøn ligger dog på ca. 1-1½ procent. 3
4 Tabel 1. Vækstskøn for USA (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni 1,1-2,8,9 Economist pool of forecasters medio juni 1,1-2,8 1,6 Consensus forecast medio maj 1,1-2,9 1,8 EU kommissionen primo maj 1,1-2,9,9 IMF ultimo april 1,1-2,8, NIESR ultimo april 1,1-2,8 -,2 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Det amerikanske arbejdsmarked er også hårdt ramt af krisen. Ledighedsprocenten er på 4 måneder steget fra 7,2 procent i december 28 til 9,4 procent i maj 29, altså med hele 2,2 procentpoint. Ledigheden i maj er på det højeste ledighedsniveau siden Antallet af beskæftigede er også dalet drastisk, og hvis man sammenligner med maj måned 28, så er der hele 5,4 mio. færre amerikanere i beskæftigelse i maj 29. Den økonomiske krise i euroområdet Euroområdet er ligeledes i økonomisk krise. De europæiske økonomier har været længere tid om at blive påvirket af den finansielle krise end USA til gengæld ventes effekten for de fleste lande at være en del større. Figur 3 viser hvordan gruppen af prognosemagere fra the Economist de sidste 12 måneder har ændret deres vækstskøn for euroområdet fra 1½ pct. til minus 4,1 pct. i 29. Endnu værre ser det ud for tysk økonomi, der ifølge det seneste skøn står til at skrumpe med 5½ pct. Der har ikke været samme tendens til at de europæiske vækstskøn er stabiliseret ligesom de amerikanske. Figur 3. Udviklingen i forventningen til Tysklands og euroområdets vækst i 29 Pct. Pct. 8 Tyskland Euroområdet Anm.: Figuren viser prognosemagernes forventninger til Tysklands og euroområdets vækst i 29 på forskellige tidspunkter. Kilde: The Economist, Poll of forecasters, Ecowin. 4
5 I tabel 2 ses en række internationale institutioners vækstskøn. De nyeste vækstskøn er som nævnt alle blevet nedjusteret kraftigt på det seneste. For alle institutionerne gælder det, at der i 29 forventes negativ BNP-vækst i omegnen af 4 procent. Dette vil være mærkbart værre end den udvikling, der forventes i USA. Tabel 2. Vækstskøn for eurozonen (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni,7-4,8, Economist pool of forecasters medio juni,7-4,1,5 Consensus forecast medio maj,7-3,7,3 EU kommissionen primo maj,8-4, -,1 IMF ultimo april,9-4,2 -,4 NIESR ultimo april,7-3,5,4 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Vækstskønnene for 21 er også nedslående og spår indtil videre beskeden positiv eller negativ BNPvækst. Selv de mest positive estimater ligger langt fra, hvad man har oplevet i eurozonens historie, hvor den årlige BNP-vækst siden første opgørelse i 1995 har været 2,1 procent i gennemsnit. Udsigterne for den tyske økonomi Tyskland rammes endnu hårdere af den økonomiske krise end euroområdet som helhed. Det er især meget store fald i eksporten, der har drevet faldet i produktionen, og det er forventeligt, at også 29 byder på meget store fald i den tyske eksport, hvilket ligeledes er meget skadeligt for de lande, som eksporterer til Tyskland, fx Danmark. I tabel 3 er opstillet et udvalg af internationale institutioner, der udarbejder økonomiske prognoser. Tabel 3. Vækstskøn for Tyskland (realvækst i BNP) Vurdering fra 28 29* 21* OECD ultimo juni 1, -6,1,2 Economist pool of forecasters medio juni 1,3-5,5,5 Consensus forecast medio maj 1,3-5,,4 EU kommissionen primo maj 1,3-5,4,3 IMF ultimo april 1,3-5,6-1, NIESR ultimo april 1, -5,1,9 Anm: * Prognose. Kilde: jf. første kolonne. Som det ses af tabellen, ventes Tysklands samlede produktion at falde med mellem 5 og 6 procent i 29. Sammenlignet med en historisk BNP-vækst på godt 2 procent er det et voldsomt fald. Udsigterne for 21 er der mindre enighed om, estimaterne svinger fra plus til minus 1 procent. Men der er enighed om, at 21 i bedste fald vil byde på meget beskeden vækst. 5
6 Store effekter af en koordineret europæisk vækstpakke En del af forklaringen på, hvorfor euroområdet bliver hårdere ramt af krisen i 29 end USA, kan findes i de vækstpakker, der er blevet vedtaget. Tabel 4 viser størrelsen af de vedtagne vækstpakker i hhv. USA og EU. I USA var man hurtig og vedtog en omfattende vækstpakke, der stimulerer amerikansk økonomi med 2,1 procent af BNP i 29 og 2,4 procent i 21. Vækstpakkerne i EU beløber sig til sammenligning i gennemsnit kun til,9 procent af BNP i 29, mens de i 21 har et omfang på,5 procent af BNP. USA har altså stimuleret med mere end dobbelt så meget i 29 og næsten fem gange så meget i 21, som gennemsnittet af EU målt i procent af BNP. Tabel 4 viser de finanspolitiske stimulanser for USA og euroområdet. Tabel 4. Finanspolitiske stimuluspakker i USA og EU Pct. af BNP EU,9,5 USA 2,1 2,4 Anm. EU-estimatet er et vægtet gennemsnit af de stimuluspakker, der er vedtaget i de EU-lande, der er OECD-medlemmer. Kilde: Fiscal Packages Across OECD countries: Overview and Country Details, OECD March 29, samt egne beregninger. Det er usikkert hvorvidt for uambitiøse vækstpakker er den direkte årsag til, at Europa bliver hårdere ramt af krisen i 29 end USA, men den hurtige og omfattende indsats for at sætte gang i amerikansk økonomi har helt sikkert trukket USA i den rigtige retning Danmark vil have stor gavn af en yderligere finanspolitisk stimulans Når det kun er Danmark, der stimulerer dansk økonomi, vil de positive effekter på dansk økonomi alene være indenlandsk bestemte. Når alle EU-landene stimulerer deres økonomier samtidig, dannes der positive spill-over effekter. Det vil sige foruden de positive effekter, der vil være på dansk økonomi af, at Danmark stimulerer dansk økonomi, vil der dannes yderligere positive effekter på dansk økonomi fra de lande, vi handler med. Når aktiviteten øges i de lande, Danmark handler med, bliver det nemmere for os at afsætte vores varer, eksporten stiger og det vil øge produktion (BNP) og beskæftigelse endnu mere sammenlignet med en situation, hvor det kun er Danmark, der stimulerer økonomien. Figur 4 viser effekter på dansk BNP-vækst af en situation, hvor hhv. Danmark alene og alle EU-landene øger deres stimulanser svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21. Det er antaget, at der stimuleres ved at øge de offentlige investeringer. 6
7 Figur 4. Effekter på BNP-væksten af en vækstpakke Pct. point 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Pct. point 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Kun DK stimulerer Alle lande stimulerer Anm: Effekter på BNP-væksten af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct/bnp i 29 og 21. Kilde: AE på baggrund af den internationale model HEIMDAL. Som det fremgår af figuren, vil en vækstpakke kunne skubbe dansk økonomi i den rigtige retning og betyde, at dansk økonomi vil komme sig hurtigere efter krisen. Hvis Danmark alene øger de offentlige investeringer med 1 pct. af BNP i 29 og 21, vil det kunne løfte BNP-væksten ¾ procentpoint i 29 og knap ¼ procentpoint i 21. Hvis alle EU-landene øger deres offentlige investeringer svarende til 1 pct. af BNP i 29 og i 21, vil det kunne øge den økonomiske vækst i Danmark med 1¼ procentpoint i 29 og 1/3 procentpoint i 21. En europæisk vækstpakke vil derfor have større positive effekter på dansk økonomi end en national vækstpakke. Det skyldes, at en koordineret vækstpakke vil skabe øget efterspørgsel hos Danmarks samhandelslande hvilket vil øge eksporten sammenlignet med en national vækstpakke. Den øgede eksport vil øge produktion og beskæftigelse yderligere. Figur 5 viser effekterne på eksporten af en europæisk vækstpakke på 1 pct. af BNP i 29 og i 21. Vækstpakken vil i 29 kunne øge eksporten i Danmark med 2,3 pct. og i eksporten i EU med 2,6 pct. sammenlignet med en situation uden en europæisk vækstpakke. 7
8 Figur 5. Effekter på eksporten af en vækstpakke Ændring i pct. 3, Ændring i pct. 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, DK EU, Anm: Effekter på eksporten af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE pba. den internationale model HEIMDAL. Ligesom det var tilfældet med BNP, er der ligeledes store positive spill-over effekter på beskæftigelsen. Som det fremgår af figur 6 vil en dansk vækstpakke på 1 pct. af BNP i 29 og i 21 skabe godt 26. arbejdspladser frem til 21, hvorimod en koordineret europæisk vækstpakke af samme størrelse vil skabe næsten 5. arbejdspladser frem mod 21. Figur 6. Effekter på beskæftigelsen af en vækstpakke 1. pers pers Alle lande stimulerer Kun DK stimulerer Anm: Akkumuleret effekter på beskæftigelsen af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct./bnp i 29 og 21. Kilde: AE pba. den internationale model HEIMDAL. Effekterne på dansk økonomi af at deltage i en koordineret europæisk vækstpakke vil således være store. De store positive effekter skyldes, at der både er den direkte effekt på dansk økonomi af, at vi øger de offentlige investeringer i Danmark samtidig med, at der også er positive spill-over effekter fra de andre europæiske lande. Knap halvdelen af effekten på dansk økonomi af en koordineret indsats skyl- 8
9 des at Danmarks samhandelspartnere også stimulerer deres økonomier. Spill-over effekterne på dansk økonomi er store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. De arbejdspladser, den koordinerede vækstpakke vil kunne skabe, er derfor både arbejdspladser, der skyldes øget indenlandsk efterspørgsel, og arbejdspladser der skyldes øget eksport. I beregningerne ovenfor er det antaget, at de ekstra investeringer, der gennemføres i 29, også vil have fuld effekt i 29. Selvom investeringerne gennemføres i 29, vil vi ikke se den fulde effekt før til næste år. Dermed vil effekten af den ekstra stimulans være mindre i 29 men større i 21. Vækstpakke nu frem for senere Verdensøkonomien er i dyb recession. USA og euroområdet forventes at opleve historisk tilbagegang i år, og vækstraterne skønnes at forblive langt under de historiske gennemsnit til næste år. Hvis ikke de europæiske regeringer griber ind nu, risikerer vi, at ledigheden bider sig fast på et permanent højere niveau.. Både AE, vismændene og OECD har fremhævet, at den økonomiske krise kan påvirke strukturerne på arbejdsmarkedet negativt. Den strukturelle ledighed kan begynde at stige, og tilbagetræningstilbøjeligheden blandt ældre kan ligeledes bliver øget. Begge dele udviklinger, der har store negative konsekvenser for den finanspolitiske holdbarhed og fremtidens velfærd. USA ventes ikke at blive lige så hårdt ramt af krisen som euroområdet, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at USA har vedtaget en langt mere ambitiøs vækstpakke end Europa. Krisens kan således mindskes, hvis de europæiske lande, inklusiv Danmark, enes om mere ambitiøse og koordinerede vækstpakker, end det vi ser for øjeblikket. 9
31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereDen største krise i nyere tid
Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereAfmatning i BRIK-landene kan koste danske job
Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 13 og 1 Ugens Analyse Mindre stigning i ledigheden i april 13 Tendens
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereØjebliksbillede. 1. kvartal 2014
Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereØjebliksbillede. 1. kvartal 2013
Øjebliksbillede 1. kvartal 213 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 213 DB øjebliksbillede vil på samme måde som det tidligere TUN Øjebliksbillede give en beskrivelse af de vigtigste nøgletal for dansk økonomi
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs merePositiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark
Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereOECD: Væksten har toppet
NØGLETAL UGE 47 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt OECD: Væksten har toppet Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge kom OECD med en ny prognose. OECD vurderer, at væksten allerede
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereArbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher
Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereKrisen kan hæve den strukturelle ledighed med
Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDen 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10
Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereMarkant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere
Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere Aktiveringen af dagpengemodtagere er faldet markant siden 212. Antallet af fuldtidsaktiverede er samlet set reduceret med omkring 75 procent. Tager man
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mere