ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Helikopter EM - Stevns 2 ATV - Geofysik
Helikopter EM - Stevns Boringer HEM HEM MEP 3 ATV - Geofysik
Helikopter EM - Stevns Boringer HEM 4 ATV - Geofysik
Ørslev rende Refleksionsseismik --- Refraktionsseismik --- Ørslev rende 5 ATV - Geofysik
Ørslev rende MEP Smeltevandssand Moræneler 6 ATV - Geofysik
En begravet dal som drillede Prækvartæroverflade Moræneler med høj resistivitet 7 ATV - Geofysik
Ny kildeplads - begrænset ressource Halsnæs - eksisterende kildepladser placeret mod vest Saltvandsgrænse 1 km Kote -60-70 -80-90 -100-110 -120 8 ATV - Geofysik
Kildeplads - begrænset ressource Spildevand og indvind. begræns. Lertykkelse Tykkere end 30 meter Dårlig vandkvalitet Saltvandsgrænse Dybere end kote -100 9 ATV - Geofysik
Kildeplads - begrænset ressource Ny kildeplads Masser af vand med god kvalitet 10 ATV - Geofysik
Forureningsbarriere Geologisk model
Kortlægning af begravet dal ved Karise En naturlig barriere mod forurening Boringer omkring Karise Vandværk 3 vandværksboringer lukket øjeblikkelig ifm. forureningssag
Kortlægning af begravet lerfyldt dal på grundlag af MEP-profiler. Profilerne viser resistiviteten ca. 15 mut. fra 2D-tolkningerne. Dybden af dalen er vurderet til ca. 100-150m på grundlag af riffelseismik, men resultaterne er usikre. Dalen udgør en vigtig barriere for grundvandstrømningen i området. Dalen adskiller således det forurenede byområde fra området mod vest. I forbindelse med forureningssagen blev dette forhold udnyttet. Der blev som et billigt afværgeprojekt etableret en ny vandforsyningsboring vest for dalen.
Eksempler på 2D tolkede MEP-profiler Med resistiviteter på 30-50 ohmm svarer dalfyldet til moræneler i overensstemmelse med de 2 boringer.
Geofysik som grundlag for opdatering af den geologiske model for Lolland Konceptuel geologisk model for Lolland
Terrænfladen på Lolland
Prækvartæroverfladens topografi baseret på boringsoplysninger.
Oversigt geofysiske undersøgelser på Nordvestlolland Tolkningerne er anvendt til opdatering af den geologiske model
Gravimetri - residual Bougueranomali efter HP-filtrering. De lerfyldte dalsystemer viser sig som lokale maksima som følge af vægtfyldeforskelle. Placering af seismiske profiler på Nordvestlolland Lo01 Lo02 Lo03 SAN1
Seismisk profil SAN1. Tolkede MEP-sonderinger og gravimetri-anomalier
Eksempel på seismisk profil på Sydlolland med dalsystemer og forkastninger Profil Lo 12
Top af prækvartær De dybe lerfyldte dale udgør barrierer for grundvandsstrømninger og er uanvendelige til indvinding Revideret geologisk model efter anvendelse af geofysik Boringsbaseret geologisk model
Udbredelse og tykkelse af S2 sandlaget på Nordvestlolland Revideret model efter tolkninger af geofysik og udførelse af undersøgelsesboringer Oprindelig model baseret på boringsdata langt mellem boringerne i mange områder
SkyTEM undersøgelser på Lolland i et område på ca. 650 km2 Målinger i SV-NØ gående profillinjer med ca. 165 m afstand. I alt ca. 3800 km målinger. Dataindsamling i 2007 - softwareudvikling og tolkninger i 2008.
Modstand i de øverste 5 m fra terræn. Rødlige områder med høje modstande svarer til sandede aflejringer. Grønne nuancer er lerede aflejringer. Blålige områder er sø- og vådområder med lave modstande.
Middelmodstand i kote -30 til -40 m. Blå områder med lav modstand er områder med højtliggende saltvand.
Middelmodstand i kote -70 til -80 m. Blå områder med lav modstand er saltvandsbelastede. På den sydlige del viser rød-grønne områder dybe lerfyldte dalsystemer i kridtet med relativ høj modstand. (Moræneler med ferskvand). Der kan ikke indvindes herfra. I den nordlige del viser rødlige områder, hvor saltvandet ligger relativt dybt i skrivekridtet, dvs. gode indvindingsområder.
Konklusioner Regionale fladedækkende kortlægninger skaber et enestående overblik Geofysik kan anvendes til mange formål Kombination af flere geofysiske metoder er en styrke Geofysik kan ikke stå alene. Anbefalinger Regionale fladedækkende kortlægninger med luftbårne metoder så tidligt som muligt (basiskortlægning). Detailkortlægning med relativt præcise metoder som f.eks. seismik, boringer med logging og udtagning af relevante vandprøver. Detailkortlægningen skal også være en kontrol af de geofysiske tolkninger fra basiskortlægningen.