Ved udsendelsen af denne beretning har Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt bestået i 3 år.



Relaterede dokumenter
Vejledning om. ansøgning til. Produktionsafgiftsfonden. for. Juletræer og Pyntegrønt

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt har bestået i 4 år, og ved etableringen blev ordningen godkendt for 5 år.

Vejledning om. ansøgning til. Produktionsafgiftsfonden. for. Juletræer og Pyntegrønt

Der er således ikke tvivl om at indflydelsen på dette område i fremtiden bliver knyttet nøje sammen med erhvervets betalingsvillighed.

Growth from Knowledge

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

Growth from Knowledge

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Å R S B E R E T N I N G

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Å R S B E R E T N I N G

Bilag 6. Eksempel på opstilling af afsluttende regnskab

Hesteafgiftsfonden. Årsregnskab 2007

VEJLEDNING VEDR. INDSENDELSE AF ÅRSREGNSKAB Februar 2005

Ordinær generalforsamling 2013

Budget- og finansieringsskema

Baggrund om landbrugsfondene

Det europæiske juletræsmarked

Kartoffelafgiftsfonden

Haderslev Fodbold Klub. Årsregnskab for 2013/14

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Svineafgiftsfonden

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Ny Kongensgade 18, 5.tv København V

Markedsforhold for juletræsdyrkningen

MASKINLEVERANDØRERNE PARK, VEJ & ANLÆG. Kokholm 3 C Kolding. CVR-nr ÅRSREGNSKAB 2014

Haderslev Fodbold Klub. Årsregnskab for 2010/11

1201 København K. OLE WANTING REGISTRERET REVISOR. Den Danske Publicistklub, Læderstræde 11 B, Regnskab for året

Foreningen Danske BOLIGadvokater

Årsregnskab 1. januar december 2016

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Brancheindsats mod Neonectria

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

Hesteafgiftsfonden. Produktionsafgifter i henhold til 6 i lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april Årsregnskab 2009

R E G N S K A B for perioden til Glostrup Sangforening af 1883 V/ Hans Lindberg Aalbroslyngen Herlev CVR

MASKINLEVERANDØRERNE PARK, VEJ & ANLÆG

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Dansk Juletræsdyrkerforening

FRILUFTSRÅDETS ADMINISTRATION AF TIPS- OG LOTTOMIDLER TIL FRILUFTSLIVET

Retningslinier for ansøgning om tilskud fra Fåreafgiftsfonden

Indholdsfortegnelse FORORD...2

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Fonden til Rosportens Fremme. CVR-nr KOPI

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde

DAOS 2013 Dansk Amatørorkester Samvirke Bilag 2: Årsregnskab for 2013

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager

Maj Vejledning om tilskud. Fjerkræafgiftsfonden

R E G N S K A B for perioden til

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten,

Bekendtgørelse om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet

Postadresse Postboks Frederiksberg. Ejerlejlighedsforeningen Tartinisvej 30 34/Stradellasvej Årsregnskab 2003

Økologiske informationsprojekter

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2008

Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt

Kommunenavn: Kommune nr.: Indeks: Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen 851. Regnskabsår: Forberedt af: Gennemgået af: 2018 FLN

Strategi for gartneribrugets fonde

Dansk Skak Unions årsregnskab

Resilience Lab Denmark

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2009

regnskab 11 fsb årsberetning 2013 regnskab

Danmarks Lungeforenings Fond til bekæmpelse af Lungesygdomme

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

Andelsselskabet Systofte Nr. Ørslev Vandværk

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2010

Løkken Antennelaug Å R S R A P P O R T Der afholdes ordinær generalforsamling på Action House i Løkken

KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks Frederiksberg

SKÅRUP VVS AF 2004 ApS

KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks Frederiksberg

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2013

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen

Maj Vejledning om tilskud. Kvægafgiftsfonden

22. maj Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

VEJLEDNING I ANSØGNING OM MIDLER FRA FOMARS 2017.

Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1. Ledelsesberetning Selskabsoplysninger 2 Ledelsesberetning 3

VEJLEDNING I ANSØGNING OM MIDLER FRA FOMARS 2018.

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Å R S B E R E T N I N G

Årsrapport 2018 Årsrapport 2018 TAT Årsrapport 2018

VEJLEDNING. 3. september Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1

Årsregnskab Solbjerg Idrætsforening hovedafdeling

Folkets Radio København Lokalradionævnet i København København NV Øvrighedskontoret, Rådhuset 1599 Kbh. V. København den 2.

MASKINLEVERANDØRERNE ENTREPRENØRSEKTIONEN. Kokholm 3 C 6000 Kolding CVR-nr ÅRSREGNSKAB 2014

Januar 2008 Af Kjeld W. Johansen

Årsrapport. Skovdyrkerne Nord-Østjylland Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a.

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr

Grønlands Revisionskontor A/S statsautoriserede revisorer. Nuna Fonden. Årsrapport 2007/08

Foreningen Stairway Danmark. Årsregnskab for 2011

Aage V. Jensens Fond CVR-nr

Produktionsafgiftfonden - PAF

DjurslandS.net. Idrætsvej 2, 8585 Glesborg. Årsrapport for. CVR. nr

Kjærgaard & Stampe ApS

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

"#$%&'(!)& "*+,-&#.*/0121-3,/31&%*.451-3&& 657*8&'9&:1,138+,-*;&'(!<&

Indholdsfortegnelse. side. Ledelsespåtegning 2. Den uafhængige revisors erklæringer 3. Ledelsesberetning 5. Anvendt regnskabspraksis 6

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Årsregnskab. 1. januar 31. december 2017

Rapport over projektet: Original Nordmann afsætningskampagne Tyskland og Østrig 2000

NOTAT. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

REGNSKAB FOR ÅRET 1. JANUAR DECEMBER 2011

Forskning i pyntegrønt? direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Københavns Universitet

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Transkript:

Forord Ved udsendelsen af denne beretning har Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt bestået i 3 år. Ser vi på antallet af ansøgninger til fonden, må denne betegnes som en succes. Der har i alle tre år været ansøgninger til flere midler, end der har været i fonden. Det har således været bestyrelsens opgave, at prioritere de mange ansøgninger. Ansøgningernes indhold har spredt vidt over de forskellige emner, som fondens formål giver mulighed for at støtte. Imidlertid er det bestyrelsens opfattelse, at der i fremtiden nødvendigvis må ske en større prioritering. I den forbindelse er det tanken, at nedsætte en række arbejdsgrupper, der kan indstille til bestyrelsen, hvorledes indsatsen på de specifikke områder skal være. Formålet med nedsættelse af disse grupper og den efterfølgende prioritering skal være, at vi her igennem sikrer, at der ikke gives tilskud til forskning og udvikling som er iværksat i andet regi og dels sikrer, at der gives tilskud til emner som er højt prioriteret i branchen. Ligeledes skal der i den kommende tid drøftes en eventuel fortsættelse af fonden. I fondens bestemmelser er denne kun etableret for en fem års periode. Det er bestyrelsens opfattelse, at der er bred enighed i hele branchen om, at man med fonden har fået et godt værktøj til at fremme udviklingen for alle implicerede parter i branchen. Fondsbestyrelsen vil derfor i løbet af år 2000 indlede drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen med henblik på forlængelse af fonden udover den første fem års periode. Kim Berner Formand for bestyrelsen

Fondens formål Udover at støtte markedsføring samt forskning og forsøg, kan Produktionsafgiftsfonden give økonomisk støtte til produktudvikling, rådgivning og uddannelse samt investering i miljøbeskyttende foranstaltning alt sammen i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Af de afgiftsmodeller der har været diskuteret forud for fondens tilblivelse, er man endt med en arealafgift på 125,- kr. pr. ha pr. år. Friholdt for denne afgift er dog arealer med: frø- og priklebede træer ældre end 40 år under 1 ha pr. ejer eller forpagter en indblanding af nordmannsgran eller nobilis under 20% Ansøgning om støtte. Fonden kan yde tilskud til 1) Forsknings- og forsøgsinstitutioner, 2) Sammenslutninger og foreninger med tilknytning til juletræs- og pyntegrøntsektoren, 3) Selvejende institutioner, fonde, private virksomheder og personer og 4) Andre juridiske personer, som Skov- og Naturstyrelsen godkender. Fonden kan yde tilskud til følgende aktiviteter: Afsætningsfremme med op til 100%: Til finansiering af fælles foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme af juletræs- og pyntegrøntprodukter med undtagelse af tilskud til afsætningsfremme, som gennemføres af enkelte virksomheder, eller til aktiviteter, der har til formål at fremme afsætningen af enkelte virksomheders produkter. Forskning og forsøg med op til 75%: Til forskning og forsøg i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Produktudvikling, rådgivning og uddannelse med op til 50% - 60%: Til produktudvikling, rådgivning og uddannelse i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. I projekter til omstilling til miljøvenlig produktion kan tilskuddet udgøre op til 60%. Miljøforbedring med op til 15%: Til investering i miljøbeskyttende foranstaltninger i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Andet: Til andre foranstaltninger indenfor juletræs- og pyntegrøntsektoren, som godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Krav der skal opfyldes som betingelse for økonomisk støtte fra fonden: Aktiviteterne skal være af generel interesse og betydning for den samlede juletræs- og pyntegrøntsektor Aktiviteterne må ikke medføre forvridninger af konkurrencen i andre sektorer Der skal ske afrapportering af resultaterne af udviklingsarbejdet, og disse afrapporteringer skal gøres offentligt tilgængelige for alle interesserede parter 2

Der må ikke forbeholdes intellektuelle rettigheder til resultaterne af udviklingsaktiviteterne i form af patent, mønsterbeskyttelse m.v. Ansøgningsskema og vejledning kan rekvireres hos fondens sekretariat på tlf. 33 25 41 69. (nyt tlf. nr. 33 26 01 94 fra 1. november 2000) Indbetaling til fonden Produktionsafgiftsfonden har i 1999 haft indtægter på i alt kr. 6.968.752 Fondens indtægter: Afgiftsprovenue 3.508.135 Dansk Plantesk.forening 200.000 Promilleafgiftsfonden 500.000 Skov- og Naturstyrelsen 2.508.135 Renter 145.446 Ikke forbrugte midler 107.036 Produktionsafgiftsfonden har i 1999 haft indtægter på i alt kr. 6.968.752,- DPF er Planteskoleejerforeningens tilskud på kr. 200.000 og S & N er bidraget fra Skov- og Naturstyrelsen. Ikke forbrugte midler er penge der blev uddelt til bestemte projekter, men som blev tilovers efter at projekterne afsluttede. Udover det bidrag som er vist i dette diagram, yder Skov- og Naturstyrelsen et bidrag til administration af fonden på kr. 500.000. Arealkontrol. 3

Hvor mange er med? Ved fondens start blev det samlede areal med nordmannsgran og nobilis anslået til op mod 40.000 ha. I efterfølgende diagram ses fordelingen af arealindberetningen i 1999. Juletræ- og pyntegrøntarealet for 1999: Nordmannsgran: Ha: 21.091 Nobilis Ha: 8.651 Nordmannsgran ældre end 40 år Ha 419 Nobilis ældre end 40 år Ha: 746 Arealer under 1 ha Ha: 463 Figuren viser hvorledes de tilmeldte arealer fordeler sig i 1999. Det samlede tilmeldte areal udgør pr. 31. december 1999 31.370 ha. Kontrolforanstaltninger Kontrol er og vil altid være ubehagelig. Både for dem,der kontrollerer og de der bliver kontrolleret. Af hensyn til producenter der har tilmeldt deres arealer til Produktionsafgiftsfonden, er fonden forpligtet til at finde og kontrollere producenter, der endnu ikke er tilmeldt. Det betyder nogle gange, at fonden bliver nødt til, at ulejlige retskafne producenter med ekstra oplysninger for at kunne sortere i de data, fonden har til rådighed og på den måde finde frem til synderne. Fonden har fået bedre kontrolmuligheder til rådighed i dag. Det betyder, at muligheden for at finde de allersidste producenter er blevet meget større. Det betyder også, at dette arbejde vil blive opprioriteret i de kommende år. Fordeling af fondsmidlerne i 1999? Hvad har fonden støttet økonomisk i 1999. 4

I 1999 er der givet tilsagn om økonomisk støtte for i alt kr. 6.826.695,-. Pengene er fordelt således, at der er givet kr. 3.253.811,- til afsætningsfremme, kr. 2.890.307,- til forskning og forsøg, kr. 626.700,- til produktudvikling, og kr. 55.877,- til rådgivning/uddannelse. Fordeling af fondsmidlerne i 1999 Afsætningsfremme: 3.253.811 Forskning og forsøg 2.890.307 Produktudvikling 626.700 Rådgivning og uddannelse 55.877 Revision og kontrol 141.250 Figuren viser hvordan fondens penge bruges. Fonden har som udgangspunkt et basisbudget som siger at: 47,6% af midlerne kan anvendes til afsætningsfremme, 39,2% til forskning og forsøg, 7,9% til produktudvikling, 2,6 % til rådgivning og uddannelse og 2,6% til investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger. Støttede projekter i 1999 Afsætningsfremme: Fonden har som i de to foregående år ydet økonomisk støtte til en række afsætningsprojekter. Den økonomiske støtte til projekter er nu mere målrettet mod projekter som skal være generelle og herigennem gavne alle i branchen. De tidligere års massive tilskud til deltagelse i messer er således nedprioriteret, idet bestyrelsen har truffet en principbeslutning om kun at yde tilskud til messedeltagelse, såfremt det sker på nye markeder eller med nye produkter. Herudover kan der gives messetilskud, såfremt der er en bred gruppe af producenter/grossister bag initiativet. Indsatsen med at udvikle generelle markedsføringsmaterialer som samtlige eksportører kan anvende er forstærket. 5

Fonden har ydet økonomisk støtte til en række tiltag, der både skal være med til at styrke allerede eksisterende eksportmarkeder og til at opbygge nye markeder for juletræer og pyntegrønt. Der er i 1999 givet tilsagn om støtte til i alt 2 projekter vedrørende afsætningsfremme. Afsætningsfremme for nordmannsgran juletræer i Tyskland, Østrig og Schweiz Original nordmann. Der blev igen i 1999 givet støtte til dette store projekt og der begynder nu, at vise sig særdeles positive reaktioner på denne markedsføringsindsats. Projektet indeholder de samme elementer som i de to foregående år, men der er sket en forstærkning vedrørende aktiviteter, der henvender sig til den almindelige forbruger af juletræer på de tysktalende markeder. En følgegruppe med grossistrepræsentanter rådgiver projektet. Afsætningsfremme for nordmannsgran juletræer i Frankrig. Dette projekt har nu kørt på tredje år. Hovedindholdet i projektet har i 1999 været, at skabe mediemæssig interesse for et juletræ for freden. Dette gennemførtes i Paris og har haft stor mediebevågenhed ligesom de franske medier generelt har været, særdeles interesseret i de danske nordmannsgran juletræer. Forskning og forsøg: Der er givet tilsagn om støtte til 8 forskningsprojekter i 1999. I fondens første 2 år er der givet forskningsmæssig tilsagn til en lang række projekter, men det er tanken fremover, at målrette midlerne indenfor specifikke områder. En prioritering af disse specifikke områder vil blive iværksat af bestyrelsen for fonden. Objektiv herkomst i identifikation af nordmannsgran Projektet skal ved hjælp af analyser af nålens kemiske sammensætning sammenholdt med planternes morfologi og udspiringstidspunkt søge, at tilvejebringe nye afkomstkontrolmuligheder for nordmannsgranprovenienser, herunder en mulighed for, at kunne identificere hybrider og hybridiseringsgrad. Cyklisk produktion af nordmannsgranjuletræer; genvækst af nordmannsgran. Projektet skal tilvejebringe information om muligheden for og rentabiliteten i genvækst af nordmannsgran i juletræsproduktion. Mekanisk vækstregulering af juletræer ved såring af stammebasis Projektet skal belyse muligheden for topskudsregulering ved såring af stammebasis. Metoden vil kunne udføres hurtigere end ved nåleafpilning eller montring af sorte rør til regulering af topskudets vækst. Undersøgelse af kulturstart i nordmannsgran med dækrodsplanter. 6

Det er en velkendt sag, at nordmannsgran efter udplantningen vokser ganske langsomt i de første par år. Der er derfor iværksat et projekt, hvor man undersøger mulighederne for, at fremstille planter efter et nyt princip for herigennem at få nordmannsgranen til at vokse hurtigere i de første år efter udplantningen. Projektet vil således sammenligne dækrodsplanter fremstillet efter jiffysystemet med almindelige planter. Spirring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. Igennem de sidste 10 til 15 år har det været forsøgt, at lave vegatativt formerede planter efter forskellige nye metoder. Herunder er genteknologien samt ikke mindst somatrisk embryogenese blevet anvendt i stigende grad. Den indtil nu gennemførte forskning har afdækket en række problemstillinger med at fremstille nordmannsgranplanter efter disse nye metoder. Der er derfor givet tilskud til, at undersøge om nogle af de svære problemer med at overføre laboratorie fremstillede planter til feltforsøg kan løses. Projektet vil have vide perspektiver i relation til at forbedre plantematerialet og skal ses som et supplement til forædlingsforsøg og projekter som Forskningscentret for Skov & Landskab gennemfører. Sekventiel udbringning af gødning til nordmannsgran juletræer. Der er givet støtte til et projekt, som skal undersøge mulighederne for en bedre udnyttelse af de tilførte gødningsmængder til nordmannsgran juletræer. Der er politisk fokus på brug af fremmede hjælpestoffer ved enhver jordbrugsproduktion og det er derfor vigtigt, at de kvoter som juletræsproducenterne har til rådighed bliver udnyttet optimalt. Projektet har derfor til formål at undersøge mulighederne for, at udbringe de tilladte gødningsmængder på andre tidspunkter og ved hjælp af andre metoder. Projektet skal ses som en integreret del af det store projekt, som har til formål at undersøge nordmannsgran juletræernes næringsbehov samt gennemføre undersøgelse vedrørende optimal tilførsel set udfra såvel produktionsmæssige som miljømæssige aspekter. Metodeprojekt om anvendelse af livscyklusvurderinger til beskrivelse af juletræsproduktionen. Livscyklusanalyser bliver mere og mere en del af vores hverdag. Dette gælder også for juletræer, og der er derfor blevet bevilget midler til at gennemføre en pilotundersøgelse vedrørende juletræernes miljømæssige livscyklus. Resultatet af pilotprojektet vil blive anvendt til en vurdering af juletræernes miljømæssige niveau i relation til andre produkter herunder blandt andet plasticjuletræer. Metodeprojekt om anvendelse af livscyklusvurderinger til beskrivelse af juletræsproduktionen. Livscyklusanalyser bliver mere og mere en del af vores hverdag. Dette gælder også for juletræer, og der er derfor blevet bevilget midler til at gennemføre en pilotundersøgelse vedrørende juletræernes miljømæssige livscyklus. Resultatet af pilotprojektet vil blive anvendt til en vurdering af juletræernes miljømæssige niveau i relation til andre produkter herunder blandt andet plasticjuletræer. Produktudvikling Der er givet tilskud til 4 projekter indenfor området produktudvikling. Ordet produktudvikling bliver i Produktionsafgiftsfonden i sær anvendt for projekter, der indeholder udvikling vedrørende maskiner, driftsmetoder og lignende. 7

Udvikling af fuldautomatisk snøremaskine. Der er afsat midler til brug for fremstilling af en fuldautomatisk snøremaskine. Snøremaskiner vil i forhold til netmaskiner kunne medføre en mindre miljøbelastning, idet nettet der er fremstillet af olieprodukter, erstattes af mere miljøvenlige snorematerialer. Ligeledes kan en fuldautomatisk snøremaskine eventuelt medføre en besparelse i transportsektoren, idet træet emballeres tættere, hvilket medfører et større antal træer på læs. Effektivisering af nette- og pakkefunktionen. Der er i de senere år fremkommet en række pallemaskiner på markedet. Disse pallemaskiner er under videreudvikling og der er derfor givet midler til en videreudvikling af en af de eksisterende pallemaskiner, således at funktionen omkring maskinen kan optimeres yderligere. Arbejdsplatform til læsning af pyntegrønt og juletræer. Arbejdsmiljøet i forbindelse med høst og transport af juletræer og klippegrønt er særlig vigtig. Arbejdet foregår i den mørke og fugtige tid i efteråret og begyndende vinter og der er derfor bevilget penge til at undersøge mulighederne for, at udvikle en speciel arbejdsplatform der bedre sikrer de medarbejdere, der er beskæftiget med læsning af pyntegrønt og juletræer. Containerdyrkede Abies nordmanniana udsat på friland i dobbeltpotsystem. Der er givet midler til at udvikle en produktionsmetode for pottegroede juletræer. Pottegroede juletræer vinder større og større indpas navnlig på de sydligere markeder i Europa. Ligeledes er der en tendens til, at i de lande hvor plastictræet anvendes i nogen udstrækning, kan dette plasticprodukt erstattes af det pottegroede træ. Der har været en række produktionstekniske vanskeligheder med at fremstille pottegroede træer og der er derfor bevilget penge til at undersøge et dobbeltpotsystem, der bedre end tidligere vil kunne fremstille et kvalitativt bedre produkt. Rådgivning og uddannelse. Fremvisning af faglige punkter punkter på Langesømessen. Langesømessen, har efterhånden udviklet sig til, at være branchens samlingspunkt. Med et besøgstal på over 3000 personer vil hovedparten af de større producenter af juletræer og klippegrønt have mulighed for at se, hvad man får ud af nogle af projektmidlerne fra Produktionsafgiftsfonden. Der er derfor på Langesømessen etableret en bustur, som kører rundt til en række lokaliteter, hvor projektholdere indenfor især forskning, udvikling og produktudvikling fremviser, hvad der indtil nu er kommet ud af de enkelte projekter. Ligeledes er der på den centrale Langesø-messe vist eksempler fra afsætningsprojekter vedrørende Original Nordmann. Kontrol med midlernes korrekte anvendelse. 8

Kontrollen med fondsmidlernes korrekte anvendelse har i 1999 udelukkende været baseret på revision af indsendte regnskaber fra projektholderne. Fremover er der planer om at stramme op omkring denne indsats således, at der også vil/kan foregå kontrol under selve projektforløbet f.eks. i form af kontrolbesøg. Afsluttede projekter i 1999 Rapporter fra afsluttede projekter kan rekvireres hos de virksomheder, der har gennemført projektet: Galmider på nordmannsgran. Forskningscentret for Skov & Landskab (1997-0008) Abies Nordmanniana: Forekomst af mycorrhiza i barrodsplanter i relation til etableringsevne og tilvækst efter udplantning. Dansk Jordbrugs Forskning (1997-0020) Nordmannsgrans modtagelighed overfor skadedyr under forskellige gødsningsniveauer. Forskningscentret for Skov & Landskab (1997-0030) Afsætningsfremme for Frankrig. Dansk Juletræsdyrkerforening.(1998-0001) Netning/snøring af juletræer på rod en forundersøgelse med henblik på fuldautomatisk høst af juletræer. Forskningscentret for Skov & Landskab. (1997-0032) Mekanisk vækstregulering af juletræer ved såring af stammebasis. Forskningscentret for Skov & Landskab (1998-0026) Udvikling af miniredskabsbærer til pyntegrøntproduktion. Jydeland Maskinfabrik A/S (1997-0021) Afsætningsfremme for Tyskland, Østrig og Schweiz. Dansk Juletræsdyrkerforening (1998-0009) Markedsføring af Nordmannsgran juletræer på nye markeder. Dansk Juletræsdyrkerforening (1998-0016) Fremvisning af faglige punkter på Langesømessen. Forskningscentret for Skov & Landskab (1999-0006) Afsluttede projekter der endnu mangler at indsende afrapportering pr. 31. december 1999 Uddannelse af eksportsælgere (Et salgskursus). Grossistforeningen for Juletræer og Pyntegrønt (1997-0018) Adresser og telefonnr. på tilskudsmodtagere: Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm, tlf. 45 76 32 00. Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for prydplanter, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Tlf. 65 99 17 66. Dansk Juletræsdyrkerforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg. Tlf. 33 24 24 55. Jydeland Maskinfabrik A/S, Drammelstrupvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 33 66. Grossistforeningen for Juletræer og Pyntegrønt, Rugårdsvej 784, 5462 Morud. Tlf. 64 80 11 33. Årsregnskab 1999 Resultatopgørelse Indtægter Realiseret 1998 Produktionsafgift 3.508.135 3.662.173 Tilskud: Dansk PlanteskoleejerForening 200.000 200.000 9

Promilleafgiftsfonden 500.000 940.079 Skov- & Naturstyrelsen 2.508.135 2.722.094 Renter 145.446 225.754 6.861.716 7.750.100 Ikke forbrugte bevillinger 107.036 360.934 I alt 6.968.752 8.111.034 Udgifter Tilskud til projekter Afsætningsfremme 3.253.811 3.938.200 Forskning og forsøg 2.890.307 2751.720 Produktudvikling 626.700 258.040 Rådgivning og uddannelse 55.877 23.500 Miljøforbedrende foranstaltninger 0 0 Andre foranstaltninger godkendt af S & N 0 225.000 6.826.695 7.196.460 Tilbagebetalt tilskud til Promilleafgiftsfonden 0 500.000 Revision og kontrol 141.250 192.701 Udgifter i alt 6.967.945 7.889.161 Resultat 807 221.873 Administrationsbidrag Skov- & Naturstyrelsen 500.000 500.000 Dansk Juletræsdyrkerforening 99.951 19.700 I alt 599.951 519.700 Balance Aktiver BG Bank, Løbende konto 949.678 969.860 BG Bank, Aftaleindlån 4.059.307 4.116.295 Tilgodehavende afgifter 64.173 74.921 Tilgodehavende tilskud, Skov & Naturstyrelsen 3.927.298 2.779.508 Aktiver i alt 9.000.456 7.940.584 Passiver Egenkapital 431.138 209.265 Overført resultat 807 221.873 Egenkapital i alt 431.945 431.138 Gæld For meget opkrævet afgifter 2.187 2.187 For meget modtaget tilskud Promilleafgiftsfonden 0 59.921 Skyldige omkostninger (revision) 107.500 182.357 Bevilgede ikke udbetalte tilskud for 97 1.525.562 2.451.012 Bevilgede ikke udbetalte tilskud for 98 2.828.354 4.813.969 Bevilgede ikke udbetalte tilskud for 99 4..104.908 0 Gæld i alt 8.568.511 7.509.446 Passiver i alt 9.000.456 7.940.584 Revisorpåtegning. Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1999 for Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. Den udførte revision 10

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de øvrige regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen er udført i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets revisionsinstruks gældende for den 31. december 1997. Revisionen har ikke fundet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse, og at det giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet. København, den 12. maj 2000 Revisionsfirmaet Hans Børge Nielsen Anvendt regnskabspraksis. Produktionsafgifter er opgjort på basis af modtagne indberetninger pr. 31.12.1999 Der er ikke pr. 31.12.1999 sket indberetninger af alle afgiftspligtige arealer. Det må påregnes, at der i de kommende år skal indtægtsføres afgifter der vedrører 1997 og 1998 og 1999. Tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen svarer til de indtægtsførte produktionsafgifter med fradrag af nettotilskuddet fra Promilleafgiftsfonden, kr. 500.000 og Skov- og Naturstyrelsens tilskud til fondens administrationsudgifter kr. 500.000 ekskl. moms. Tilskud til projekter er opgjort på grundlag af de pr. 31.12.1999 godkendte bevillinger, som er baseret på de modtagne budgetter samt regnskaber for de projekter, der er afsluttet pr. 31.12.1999. Revision og kontrol med midlernes korrekte anvendelse omfatter udgifter til advokatbistand, revision samt til eventuel regnskabskontrol og fysisk kontrol på de afgiftspligtige ejendomme udført i forbindelse med revisionen. Fondens bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning i 1999. Godsejer Kim Berner Dansk Juletræsdyrkerforening bestyrelsesformand Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C tlf. 33 24 24 55 11

Skovrider Niels Bjerg Dansk Skovforening næstformand Amalievej 20 1875 Frederiksberg C tlf. 33 24 42 66 Skovrider Finn Jacobsen Dansk Juletræsdyrkerforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C tlf. 33 24 24 55 Skovfoged Dorthe Thomsen Hedeselskabet Klostermarken 12, 8800 Viborg tlf. 86 67 61 11 Godsejer Peter Bernstorff Grossist Lars Geil Skovdyrkerforeningerne Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C tlf. 33 24 42 66 De danske Pyntegrønt- og Juletræsgrossister Hjarsbækvej 24, 8680 Ry tlf. 86 89 87 00 Forretningsfører Ib Skals Jensen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Specialarbejderforbundet Kampmannsgade 4 1604 København V tlf. 33 14 21 40 Godsejer Jørgen Skeel Landbrugsrådet De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug Axeltorv 3 1609 København V tlf. 33 14 56 72 Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Forstfuldmægtig Pernille Karlog Michael Stoltze Forskningscentret for Skov og Landskab Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm tlf. 45 76 32 00 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø tlf. 39 47 26 03 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø tlf. 39 17 40 24 Observatør: Planteskoleejer Peter Schiøtt Tilsynsførende: Handelsskovrider Karsten Gasseholm Dansk Planteskoleejerforening Hvidkærvej 29, 525 Odense SV tlf. 66 17 17 14 Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 12

2100 København Ø tlf. 39 47 20 00 Forstfuldmægtig Peter Iversen Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø tlf. 39 47 27 05 Sekretariat: Direktør Kaj Østergaard Dansk Juletræsdyrkerforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C tlf. 33 24 24 55 Fondsmedarbejder Anne Grethe Vejers Dansk Juletræsdyrkerforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C tlf. 33 25 41 69 (fra 1. november 2000) tlf. 22 26 01 96 Indholdsfortegnelse 13

Forord Fondens formål Ansøgning om støtte Indbetaling til fonden Fondens indtægter Arealkontrol Kontrolforanstaltninger i 1999 Fordeling af fondsmidler i 1999 Støttede projekter i 1999 Afsætningsfremme Forskning og forsøg Produktudvikling Rådgivning og uddannelse Kontrol med midlernes korrekte anvendelse Afsluttede projekter i 1999 Årsregnskab 1999 Revisorpåtegning Anvendt regnskabspraksis Fondens bestyrelse ndertekster til fotos A Forsidefoto 14

B Eksempel på Mapinfo-kort, der anvendes i forbindelse med arealkontrol. De skraverede felter markerer indberettede områder. Bemærk kulturen markeret som 240 øverst i billedet. Denne kultur var ikke umiddelbart registreret i registeret, hvorfor den efterfølgende fysisk blev kontrolleret. Jo mere præcist indretningerne fortages, jo mindre tid anvendes der til kontrol af arealer, som allerede er indberettet. C I+II De to billeder opsættes sammen For at skaffe mediebevågenhed om varemærket Original Nordmann uddeles der hvert år juletræer i Hamborg Havn, hvilket giver en omtale, der ville koste det ti-dobbelte af havneaktione, hvis den skulle gennemføres gennem reklamer. Træerne er selvfølgelig mærket med kampagnes logo. D Angreb af gråsnuder giver hvert år omfattende økonomiske tab for juletræ- og pyntegrøntproducenter. E Udviklingen af en fuldautomatisk snørremaskine vil kunne medføre en mindre miljøbelastning, og samtidig øges læssekapaciteten, da der kan pakkes flere træer på en palle. F I+II Med midler fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt er containerdyrkede nordmannsgraner i dobbeltpotter nu udviklet til et kvalitetsprodukt, som eksporteres til det meste af Europa og sælges i en eksklusiv indpakning. G 15

I løbet af de seneste år er galmider begyndt at optræde som en væsentlig skadevolder i specielt juletræsbevoksninger. Producenternes indbetalinger har været med til at finansiere forskningsprojekter, således der i dag er udviklet en effektiv og miljøvenlig behandlingsmetode. H Der udvikles til stadighed specialmaskiner til branchen bl.a. Skovfuglen, der er fremstillet til at kunne anvendes på mindre ejendomme. Forslag til tekst på omslaget: De blå felter afhænger delvist af, hvad der aftales med trykkeriet, og om yderligere eksemplarer skal kunne købes. Forsiden: Årsberetning 1999 Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Bagsiden: Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Redaktion: Sekretariatet for Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt ved Dansk Juletræsdyrkerforening Layout og grafisk tilrettelæggelse: Litotryk Svendborg A/S Tryk: Litotryk Svendborg A/S Omslag trykt på Indhold trykt på Oplag: 16

Beretningen er udsendt til alle indbetalerer til Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. Yderligere eksemplarer kan købes for ved henvendelse til sekretariatet for Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, 33 26 01 94. Undertekster til figurerne: 1 (Fondens indtægter i 1999) Produktionsafgiftsfonden har i 1999 haft indtægter på i alt kr. 6.968.752,- DPF er planteskoleejerforeningens tilskud på kr. 200.000 og S & N er bidraget fra Skov- og Naturstyrelsen. Ikke forbrugte midler er penge der blev uddelt til bestemte projekter, men som blev tilovers efter at projekterne afsluttede. Udover det bidrag som er vist i dette diagram, yder Skov- og Naturstyrelsen et bidrag til administration af fonden på kr. 500.000. 2 (Juletræ- og pyntegrøntarealet 1999) Figuren viser hvorledes de tilmeldte arealer fordeler sig i 1999. Det samlede tilmeldte areal udgør pr. 31. december 1999 31.370 ha. 3 (Fordelingen af fondsmidlerne i 1999) Figuren viser hvordan fondens penge bruges. Fonden har som udgangspunkt et basisbudget som siger at: 47,6% af midlerne kan anvendes til afsætningsfremme, 39,2% til forskning og forsøg, 7,9% til produktudvikling, 2,6 % til rådgivning og uddannelse og 2,6% til investeringer i miljøforbedrende foranstaltninger. 17