Indholdsfortegnelse FORORD...2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORORD...2 ÅRSBERETNING BAGGRUNDEN FOR FONDENS OPRETTELSE...3 LOVGRUNDLAG - MILJØ- OG ENERGIMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 345 AF 16. MAJ ADMINISTRATION AF FONDEN...3 FONDENS ARBEJDSOPGAVER I Registrering...4 Indbetalinger til fonden...5 FONDENS ARBEJDSOPGAVER I SKAL SKRIVES...6 REGLER FOR ANVENDELSE AF FONDENS MIDLER...6 PROJEKTSTØTTE Oversigt over fordeling af fondens midler i GENNEMGANG AF DE ENKELTE PROJEKTER...9 PROJEKT TIL AFSÆTNINGSFREMME FOR NORDMANNSGRAN JULETRÆER I TYSKLAND, ØSTRIG, SCHWEIZ OG FRANKRIG, DANSK JULETRÆSDYRKERFORENING...9 Kampagne for nordmannsgran i Tyskland, Østrig og Schweiz...9 Kampagne for nordmannsgran juletræer i Frankrig...12 MESSE I ESSEN. DANSK MARKEDSFØRING AF JULETRÆER OG PYNTEGRØNT, GROSSISTFORENINGEN FOR JULETRÆER OG PYNTEGRØNT...19 GALMIDER PÅ NORDMANNSGRAN, FORSKNINGSCENTRET FOR SKOV- OG LANDSKAB (FSL)...19 AFMODNING OG NÅLETAB - OPLØSELIGE KULHYDRATER I NGR, FSL...19 KOMBINERET UNDERSØGELSE AF GENETISK VARIATION I EFTER-HØST-KVALITET OG FROSTRESISTENS HOS NORDMANNSGRAN, FSL...19 EFFEKTEN AF JORDTEMPERATUR OG RODBESKÆRING PÅ ETABLERING OG VÆKST AF ABIES NORDMANNIANA (NORDMANNSGRAN) VED OMPLANTNING I PLANTESKOLE, DANMARKS JORDBRUGSFORSKNING (DJF) OG FSL...20 FORUNDERSØGELSE TIL PROJEKTET: SCREENING OG AFPRØVNING AF NYE HERBICIDER OG HERBICIDBLANDINGER TIL RENHOLDELSE AF JULETRÆER OG KLIPPEGRØNT, PC-CONSULT...20 MARIEHØNS TIL BEKÆMPELSE AF ÆDELGRANLUS, FSL...20 NORDMANNSGRANS MODTAGELIGHED OVERFOR SKADEDYR UNDER FORSKELLIGE GØDSKNINGSNIVEAUER, FSL...21 NETNING/SNØRING AF JULETRÆER PÅ ROD - EN FORUNDERSØGELSE MED HENBLIK PÅ FULDMEKANISERET HØST AF JULETRÆER, FSL...21 UDVIKLING AF UDSTYR TIL IKKE KEMISK RENHOLDELSE I PLANTERÆKKEN I PYNTEGRØNT- OG JULETRÆSKULTURER PÅ AGERMARK, HEDESELSKABET...21 UDVIKLING AF MINIREDSKABSBÆRER TIL PYNTEGRØNTPRODUKTION, JYDELAND MASKINFABRIK A/S...22 UDDANNELSE AF EKSPORTSÆLGERE, SALGSKURSER, GROSSISTFORENINGEN FOR JULETRÆER OG PYNTEGRØNT...22 FREMVISNING AF FAGLIGE PUNKTER PÅ LANGESØMESSEN, FSL...22 REGNSKAB...23 REVISIONSPÅTEGNING...23 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...23 RESULTATOPGØRELSE...23 BALANCE...23 NOTER...23 INFORMATION OM DYRKNING AF JULETRÆER OG PYNTEGRØNT...24 TIDSSKRIFTER...24 LITTERATUR...24 KONSULENTTJENESTE...24 INTERNET - HJEMMESIDER...24 INFORMATIONSMATERIALE FRA FSL...24 Side 1, d kl. 13:34

2 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING...25 Forord Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt blev formelt først sat i kraft i maj Fondens endelige oprettelse. Tak til alle dem der har støttet fonden og indbetalt deres produktionsafgift. Hvordan er året gået Hvad forventes af fonden i 1998 og fremover Frederiksberg, april 1998 Christian Wedell-Neergaard Formand for bestyrelsen Side 2, d kl. 13:34

3 Årsberetning 1997 Baggrunden for fondens oprettelse Det har længe været et ønske fra branchen at få etableret en ordning, der kunne være med til at dæmme op for nogle af de problemer, juletræs- og klippegrøntsproducenterne kan løbe ind i, som følge af et stigende udbud af danske og udenlandske produkter. I værste fald vil produktionen af danske nordmannsgran juletræer være 3½ gang så stor i 2002 som i svarende til omkring 16 mill. træer, medens produktionen af nobilis klippegrønt kan forventes at stige lidt mere moderat med omkring 30% i forhold til Selvom det skulle vise sig, at stigningen i produktionen bliver mindre dramatisk, vil det stadig blive vanskeligere i fremtiden at afsætte disse mængder til en fornuftig pris uden en øget markedsføringsindsats. Derudover står producenterne stadig tilbage med en del dyrknings- og miljømæssige spørgsmål indenfor renholdelse, gødskning, insektbekæmpelse og vækstregulering. Yderligere skal øget forædlingsarbejde og produktforbedringer sikre, at de producerede varers kvalitet er i top. Pyntegrøntsektoren består primært af mindre aktører, som ikke har kapacitet eller økonomisk mulighed for at iværksætte generelle markedsføringsaktiviteter. Et eksempel er kampagner, hvor målet er at informere alle forbrugere i en storby eller en landsdel om nordmannsgranens fortræffeligheder i forhold til andre juletræer. Erhvervet har erkendt, at det er forbrugeren, der skal påvirkes, og at dette kun kan opnås gennem en samlet indsats. En indsats til gavn for alle producenter herhjemme. Det samme er gældende indenfor forskningen, hvor producenterne f.eks. er interesserede i forædlet plantemateriale med en højere udbytteprocent, en bedre kvalitetsfordeling og en forbedret dyrkningssikkerhed end udgangsmaterialet. Igen en aktivitet, som ikke er økonomisk gennemførlig for enkelte virksomheder, men hvor branchen må stå sammen. Det har derfor været et ønske fra branchens side at få mulighed for at imødegå disse problemer. Med baggrund i den nylig reviderede skovlov 2), blev det muligt at indføre en obligatorisk produktionsafgift for juletræer og pyntegrønt. I foråret 1997 var bekendtgørelsen 3) på plads, og arbejdet med produktionsafgiftsfonden kunne gå i gang. Inden bekendtgørelsen kunne underskrives af Miljø- og Energiministeren, skulle den notificeres af EU, dvs. godkendes, således at det sikres at lovgivningen ikke vil virke konkurrenceforvriddende og i øvrigt overholder Romtraktatens regler. Ordningen er som udgangspunkt begrænset til en periode på 5 år. Lovgrundlag - Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 345 af 16. maj 1997 Grundlaget for afgiften er ejerens eller forpagterens samlede areal, der er bevokset med nordmannsgran eller nobilis, og som er yngre end 41 år fra anlæg. Dette gælder, uanset om bevoksningerne er iblandet andre træarter. Den årlige afgift er sat til 125 kr/ha. Nordmannsgran og nobilis er valgt fordi det er de mest anvendte juletræer herhjemme og til eksport. Ejere eller forpagtere meddeler hvert år, hvor stort et areal der den 1. januar samme år var bevokset med nordmannsgran og nobilis. Produktionsafgiftsfonden skal have denne meddelelse senest den 1. februar. Som en overgangsordning var datoen for 1997 dog henholdsvis 1. juni og 1. juli. Såfremt ejerens eller forpagterens samlede areal med nordmannsgran eller nobilis er mindre end 1 ha, skal der dog ikke betales afgift, men arealerne skal indberettes til fonden. Den årlige indberetning skal ske til sekretariatet for Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. Administration af fonden Afgiftsprovenuet indgår i fonden, som er oprettet med fondsvedtægter og en ansvarlig fondsbestyrelse. Det er Miljø- og Energiministeren, der har udpeget medlemmerne for hele femårsperioden. Fondsbestyrelsens sammensætning kan ses i afsnittet før beretningen. Side 3, d kl. 13:34

4 Bestyrelsen afholder 5 møder om året. I 1997 blev der dog kun afholdt 3 møder, som følge af, at arbejdet først kunne påbegyndes efter, bekendtgørelsen var færdigbehandlet. Den daglige administration varetages af et sekretariat under Dansk Juletræsdyrkerforening. Administrationsomkostningerne dækkes direkte af Skov- og Naturstyrelsens bidrag og belaster således ikke producenternes afgiftsindbetaling. Sekretariatet består til dagligt af en medarbejder. Det er sekretariatets opgave at varetage opkrævning og den daglige administration af fondens midler, registrering af afgiftsgrundlaget samt kontrol af korrekt indbetalt afgift. Derudover behandler sekretariatet ansøgningerne om tilskud. I behandlingen indgår bl.a. en vurdering af, om ansøgningen er inden for ordningens rammer, og i sidste ende, en indstilling til fondsbestyrelsen om, hvilke ansøgninger der bør støttes, men det er alene fondsbestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse. Fondens arbejdsopgaver i 1997 Arbejdet i et første år i produktionsafgiftsfonden blev brugt til at få ordningen godt fra start. Der har været to vigtige opgaver: At få indsamlet produktionsafgiftsmidlerne og få dem uddelt igen til fornuftige projekter. Registrering Det vigtigste har i første omgang været at få udbredt kendskabet til ordningen. Dette er sket gennem en kampagne der har omfattet artikkelskrivning og annoncering i diverse fagblade og gennem information til skov- og landbrugets konsulenttjenester. Aktiviteterne har været artikler i skovbrugets fagblad Skoven og Skoven nyt, i juletræsproducenternes fagblad, PS Nåledrys - magasinet og Korte meddelelser. Der er indrykket artikler og annoncer med tilmeldningsblanket i Skovdyrkerforeningernes medlemsblad Skovdyrker Orientering, i hedeselskabets medlemsblad De Grønne Sider, gentagne annoncer i Dansk Landbrug samt i jagtbladet Jægeren. Der er udsendt pressemeddelelser og ordningen er blevet omtalt i dagspressen, både den skrevne og elektroniske. På PR siden har informationen derfor, efter sekretariatets mening, været omfattende i forhold til de ressourcer der har været til rådighed. Sideløbende med informationskampagnen gennemførte sekretariatet en kampagne der direkte henvendte sig med information og tilmeldingsmateriale til de skov- og landbrugsejendomme, om kunne have arealer med nordmannsgran og nobilis. Oplysningerne om disse ejendomme har sekretariatet fået gennem Danske Skovdistrikter 1995 og Kraks Større Gårde & Skove. Derudover har sekretariatet søgt og fået tilladelse til at trække oplysninger fra flere offentlige ejendomsregistre. Det drejer sig om Told- og Skattestyrelsens register over ejendomme med benyttelseskode for skovbrug og landbrug. Ligeledes har sekretariatet, gennem strukturdirektoratet, fået adgang til oplysninger om de producenter der har modtaget tilskud fra EU, i forbindelse med omstilling af traditionel jordbrugsproduktion til dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Det drejer sig om ejendomme der ligger i yderområderne af Danmark, hovedsageligt småøer som f.eks. Bornholm og Samsø. Sekretariatet har fulgt op på alle de ejendomme som har fået en direkte henvendelse, således at disse ejendomme er tilmeldt ordningen, hvis de ejede eller forpagtede arealer med nordmannsgran eller nobilis. Der er imidlertid en del producenter af juletræer og pyntegrønt som endnu ikke er tilmeldt fonden. Det er sekretariatets vurdering at informationskampagnen er slået så meget igennem, at det må forventes at budskabet om ordningen er nået ud til disse. Sekretariatet vurderer at der rundt regnet mangler ha. Dette er ikke tilfredsstillende af to årsager: Da der er tale om en obligatorisk afgift føler de producenter som allerede har tilmeldt sig frivilligt sig snydt, hvis andre producenter kan gå fri for betaling. Derudover repræsenterer de manglende arealer et par millioner kr, som fonden ellers kunne bruge til gavn for branchen blev derfor også brugt til at klargøre et kontrolsystem, der for små midler, effektivt vil kunne lokalisere de producenter der endnu mangler at blive registreret. Side 4, d kl. 13:34

5 Den væsentligste aktivitet i 1998 bliver derfor at gennemføre en omfattende kontrol i hele landet. Sekretariatet har et godt kendskab til branchen og kontrollen vil indledningsvist blive iværksat i områder hvor der forventes en stor gennemslagskraft. Der er derfor ingen der kan vide sig sikker på om kontrollen bliver gennemført i ens egen kommune. Denne metode er valgt da det vil blive urimelig dyrt at gennemføre en totalkontrol af hele landet. Den valgte metode har derfor til formål at få så mange producenter som muligt til at melde sig frivilligt, selvfølgelig med krav om betaling af afgift pr. 1. juni De producenter som sekretariatet finder og som endnu ikke er registreret, vil blive anmeldt til Skov- og Naturstyrelsen med krag om betaling med tillæg af opkrævningsgebyr og renter. Indbetalinger til fonden Informationskampagnerne i 1997 betød at producenter indberettede deres arealer til fonden i Der blev i alt indberette ha med nordmannsgran og nobilis til sekretariatet, heraf var de 900 ha enten over 40 år gamle (ca. 600 ha) eller producentens samlede areal under 1 ha (ca. 300 ha). Af de indberettede arealer er der ha med nobilis og med nordmannsgran. Det samlede afgiftspligtige areal for 1997 blev derfor ha. Figur 1 Antal producenter fordelt på størrelse 10-19,9 ha 8% Over 20 ha 6% under 1 ha 17% Figur 2 Areal fordelt på ejendommens størrelse under 1 ha 1% 1-4,9 ha 16% 5-9,9 ha 17% Over 20 ha 55% 5-9,9 ha 14% 1-4,9 ha 52% 10-19,9 ha 14% Indberetningerne har givet en del oplysninger om strukturen hos producenterne. Det har været den generelle opfattelse, at juletræs- og klippegrøntproducenterne typisk har fordelt sig efter 20/80 princippet, hvor 20% af producenterne producerer 80% af den samlede produktion. Tal over producenternes størrelse er vist grafisk i figur 1. Figuren viser, at knapt 70% af ejerne eller forpagterne har mindre end 5 ha med nordmannsgran og nobilis, hvorimod antallet af indberetninger med 20 ha eller mere udgør 6% af samtlige indberetninger. Sammenligner man figur 1 og 2 med hinanden, fremgår det at 31% af producenterne råder over 83% af arealerne med nordmannsgran og nobilis, hvilker nærmer sig antagelsen om en 20/80 fordeling. Alt i alt var afgiftsgrundlaget på ha i 1997, hvilket svarer til et afgiftsprovenu på kr som producenterne har bidraget med. Dertil kommer bidrag fra Skov- og Naturstyrelsen, Promilleafgiftsfonden og GAU således at fonden i alt rådede over kr inkl. renter. Fordelingen af indtægterne fremgår af tabel 1. Side 5, d kl. 13:34

6 Tabel 1 Indtægternes fordeling Producenternes bidrag Skov- og Naturstyrelsen Promilleafgiftsfonden GAU-midler Renteindtægter I alt kr kr kr kr kr kr Skov- og Naturstyrelsens bidrag svarer til producenternes bidrag med fradrag af tilskudet fra promilleafgiftsfonden og Skov- og Naturstyrelsens bidrag til fondens administrationsudgifter på kr. Herved bliver Skov- og Naturstyrelsens og producenternes bidrag lige stort. Administrationen af fonden betales således ikke af producenterne, men udelukkende af Skov- og Naturstyrelsens bidrag. Fondens arbejdsopgaver i skal skrives Regler for anvendelse af fondens midler Ifølge fondens bekendtgørelse skal midlerne primært tilfalde forsknings- og forsøgsinstitutioner, sammenslutninger og foreninger med tilknytning til juletræs- og pyntegrøntsektoren samt selvejende institutioner, fonde, private virksomheder og personer. Hovedformålet er at støtte projekter indenfor afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse samt investeringer i miljøbeskyttende foranstaltninger indenfor produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Mere specifikt kan der gives tilskud til følgende fem hovedtyper af aktiviteter: 1. Finansiering af fælles foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme af juletræs- og pyntegrøntprodukter med undtagelse af tilskud til afsætningsfremme, som gennemføres af enkelte virksomheder, eller til aktiviteter, der har til formål at fremme afsætningen af enkelte virksomheders produkter. Tilskudet kan efter bestyrelsens bestemmelse dække hele projektbeløbet. 2. Forskning og forsøg i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt.tilskuddet kan efter bestyrelsens bestemmelse maksimalt udgøre 75% af omkostningerne. 3. Produktudvikling, rådgivning og uddannelse i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Tilskuddet kan efter bestyrelsens bestemmelse maksimalt udgøre 50% af omkostningerne. I projekter vedrørende omstilling til miljøvenlig produktion, kan tilskuddet dog udgøre 60% af omkostningerne. 4. Investeringer i miljøbeskyttende foranstaltninger i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Tilskuddet kan efter bestyrelsens bestemmelse maksimalt udgøre 15% af omkostningerne. 5. Andre foranstaltninger indenfor juletræs- og pyntegrøntsektoren, som godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Aktiviteter, som opnår tilskud, skal opfylde følgende fire betingelser: 1. Aktiviteterne skal være af generel interesse og betydning for den samlede juletræs- og pyntegrøntsektor. 2. Aktiviteterne må ikke medføre forvridning af konkurrencen i andre sektorer. 3. Der skal ske rapportering af resultaterne af udviklingsarbejdet, og disse rapporteringer skal gøres offentligt tilgængelige for alle interesserede parter. 4. Der må ikke forbeholdes intellektuelle rettigheder til resultaterne af udviklingsaktiviteterne i form af patent, mønsterbeskyttelse m.v. Side 6, d kl. 13:34

7 Fonden skal lægge vægt på støtte til projekter, som vedrører omstilling til mere miljøvenlig produktion og udvikling af mere miljøvenlige produktionsformer. Ved tilskudsgivning til forsknings- og udviklingsaktiviteter kan tilskudssatserne fraviges. Dette gælder dog ikke produktudviklingsaktiviteter. Projektstøtte 1997 Af de 35 ansøgninger, der indløb til fonden i 1997, har 14 opnået støtte. I boks 1 ses en oversigt over fordelingen af fondens midler i Som det fremgår af figur 3, blev godt halvdelen af de godt 6,3 millioner kr anvendt til afsætningsfremme, og knapt 40% blev anvendt til forskning og forsøg, hvilket stemmer overens med fondens fordelingsnøgle. Ved fordeling af midlerne, har fondsbestyrelsen tilstræbt en fornuftig vekselvirkning mellem både kortog langsigtede projekter. Således vil resultater fra nogle af de korterevarende projekter allerede være tilgængelige i Figur 3 Fordeling i de 4 støttegrupper i 1997 Forskning & Forsøg 38% Produktudvikling 7% Rådgivning & Uddannelse 2% Afsætningsfremme 53% Side 7, d kl. 13:34

8 Boks 1. Oversigt over fordeling af fondens midler i 1997 Afsætningsfremme Bevilling Projekt til afsætningsfremme for nordmannsgran juletræer i Tyskland, Østrig og Frankrig, Dansk Juletræsdyrkerforening i alt Messe Essen I.P.M Dansk markedsføring af juletræer og pyntegrønt, Grossistforeningen for Juletræer og Pyntegrønt Forskning og forsøg Galmider på nordmannsgran, FSL Afmodning og nåletab - opløselige kulhydrater i NGR, FSL Kombineret undersøgelse af genetisk variation i efter-høst-kvalitet og frostresistens hos nordmannsgran, FSL Effekten af jordtemperatur og rodbeskæring på etablering og vækst af Abies nordmanniana (nordmannsgran) ved omplantning i planteskole, DJF og FSL Forundersøgelse til projektet: Screening og afprøvning af nye herbicider og herbicidblandinger til renholdelse af juletræer og klippegrønt, PC- Consult Mariehøns til bekæmpelse af ædelgranlus, FSL Nordmannsgrans modtagelighed overfor skadedyr under forskellige gødskningsniveauer, FSL Netning/snøring af juletræer på rod - en forundersøgelse med henblik på fuldmekaniseret høst af juletræer, FSL Produktudvikling Udvikling af udstyr til ikke kemisk renholdelse i planterækken i pyntegrønt- og juletræskulturer på agermark, Hedeselskabet Udvikling af miniredskabsbærer til pyntegrøntproduktion, Jydeland Maskinfabrik A/S Rådgivning og uddannelse Uddannelse af eksportsælgere, salgskurser, Grossistforeningen for Juletræer og Pyntegrønt Fremvisning af faglige punkter på Langesømessen, FSL I alt er der i 1997 uddelt Side 8, d kl. 13:34

9 Gennemgang af de enkelte projekter Herefter følger en kort omtale af de enkelte projekter. To projekter kan allerede melde tilbage om resultaterne i 1997 og vil sålede blive gennemgået mere detaljeret i det efterfølgende. Dansk Juletræsdyrkerforenings afsætningsprojekt kører over 3 år, men kan kun få støtte et år ad gangen. Grossistforeningen for juletræer og pyntegrønt deltog i den store Messe i Essen, med støtte fra Produktionsafgiftsfonden, og har således tilbagemeldt om de opnåede resultater. dre reklamebureau beliggende vest for Hamborg, som i forvejen har en del danske firmaer på kundelisten. Valget af Koop + Hagenkötter har således en række fordele. Som tysk bureau er der et indgående kendskab til tysksprogede kultur og smag, hvad der er ganske vigtigt, når der skal tales til både hjerne og hjerte på tyskere, østrigere og schweizere. Bureauets erfaring fra det løbende samarbejde med danske firmaer giver basis for en bedre dialog og et godt samarbejde uanset sprog- og kulturforskelle. Dansk Juletræsdyrkerforening har fungeret som koordinator for kampagnen samt været ansvarlig for budget- og kvalitetsstyring. Som en naturlig del af kampagnen blev samtlige danske grossister inviteret til at deltage i kampagnen. Grossistfirmaerne kunne således tilbyde deres kunder det materiale, som blev udarbejdet. De grossistfirmaer, der på denne måde bakkede op om kampagnen er nævnt i tabel 1. Herudover har flere grossister givetvis opfordret deres kunder til at bestille kampagnens materialer via Informationszentrum Nordmanntanne. Projekt til afsætningsfremme for nordmannsgran juletræer i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, Dansk Juletræsdyrkerforening Projektet er fondens absolutte flagskib og løber over 3 år. Der er foreløbig givet støtte til aktiviteter i 1997 og en mindre del af I det følgende er projektet opdelt i et afsnit om Tyskland, Østrig og Schweiz og et afsnit om Frankrig. Kampagne for nordmannsgran i Tyskland, Østrig og Schweiz - af Jens Søgaard Jacobsen, Dansk juletræsdyrkerforening 1997 blev året, hvor startskuddet gik for den største afsætningskampagne for juletræer i Europa nogensinde. Det tysktalende område: Tyskland, Østrig og Schweiz var blevet udvalgt som hovedindsatsområde for kampagnen. Tre ud af fire nordmannsgran juletræer, der eksporteres fra Danmark, havner i området. Udgangspunktet var, at positionen på det vigtigste marked skulle forstærkes, og at der var en tro på, at markedsandelene kunne udvides. På trods af et sammenpresset tidsforløb, lykkedes det at få følgende aktiviteter i gang: PR overfor pressen både i form af pressemeddelelser og en større pressebegivenhed Reklame i medierne som reklame i et publikumstidskrift og Reklamer i gadebilledet i byerne: Essen og Frankfurt Reklamemateriale og brochurer på salgsstederne Aktiviteterne blev samlet i en institution, som fik navnet Informationszentrum Nordmanntanne. Informationszentrum Nordmanntanne er åben for henvendelser fra såvel forbrugere som pressen. Baggrund Baggrunden for kampagnen var et ønske om at lave en generel markedsføring af nordmannsgran juletræer. Det var blevet anbefalet at undlade at slå på at juletræerne var danske, idet de fleste forbrugere alt andet lige foretrækker lokalt producerede juletræer. Gennem varemærket Original Nordmanntanne vil man kunne opnå, at de danske juletræer får mest ud af indsatsen, selvom det står klart, at man ikke kan undgå, at markedsføringen også smitter af på udenlandske nordmannsgraner. Varemærket Original Nordmanntanne skal i det mærkevarebevidste tysksprogede område give forbrugerne en sikkerhed for kvalitet. Samtidig skal kunderne og de handlende gøres opmærksomme på nordmannsgranens fordele. Side 9, d kl. 13:34

10 Kontakten til de handlende Kampagnen opfatter de handlende som meget centrale i kommunikationen af nordmannsgranens fordele overfor forbrugerne. Det er hos stadehandlerne og i Garten Centrene, at salget finder sted. Det er her forbrugerne beslutter sig for, om de ønsker at købe en blågran, eller om de snarere skal betale lidt mere og sikre sig en nordmannsgran. Derfor skal informationerne om nordmannsgranens gode kvalitetsegenskaber: en gave fra naturen taber ikke nålene bløde nåle mørkegrøn farve stor nålefylde stå klart for de personer, der sælger juletræerne, men også for kunderne. Ingen kender antallet af salgssteder for juletræer i kampagnens område, endsige deres adresser. Der blev derfor brugt forskellige metoder til at kontakte de handlende. Der blev indrykket annoncer i fagbladene TASPO og Der Weihnachtsbaum, der blev indrykket specielle annoncer i dagblade i udvalgte byer, og der blev udsendt pressemeddelelser til fagblade. Herudover blev danske grossister opfordret til at sende deres kunder brochuren: Aktion 97, der beskrev kampagnens elementer. Juletræsdyrkerforeningens database over aktører i området blev ligeledes aktiveret. Det sene tidspunkt for kampagnens start har givetvis betydet, at nogle handlende ikke blev informeret om kampagnen. Omvendt giver reaktionerne fra de handlende, der deltog i kampagnen, grund til at tro, at en betydelig større deltagelse kan forventes i 1998, når budskabet om kampagnen for alvor er blevet kommunikeret ud. Nordmannsgran informationscenter For at give kampagnen et ansigt udadtil, blev der skabt et Informationszentrum Nordmanntanne. Skabelsen af Informationszentrum Nordmanntanne gav kampagnen et ansigt udadtil. Således blev afsenderen af budskaber til presse og forbrugere konkretiseret som et informationscenter. De danske juletræsproducenters rolle blev således nedtonet. Informationszentrum Nordmanntanne har i 1997 gennem udsendelse af informationsmateriale og især gennem afholdelsen af et meget professionelt og vellykket pressemøde etableret sig overfor pressen som en seriøs samarbejdspartner. Informationszentrum Nordmanntanne bestod i realiteten blot af en ny telefonlinie samt en stabel brevpapir hos det tyske reklamebureau. Til det sidste var konceptet imidlertid truet af noget så banalt som lang ventetid på en telefontekniker hos det tyske telefonvæsen. Men linien blev etableret, så informationen og forespørgslerne kunne flyde frit. PR aktiviteter Den store PR aktivitet blev gennemført d. 2. december i Hamborg Havn. Forud var gået intense forberedelser for at få alle de tekniske detaljer til at klappe. Også det menneskelige element spillede i høj grad ind. Der var jo ikke tale om at almindeligt pressemøde, men om en begivenhed. Begivenheden fik en god pressedækning med omtale på tre TV stationer: RTL, SAT 1 og Hamburg 1. For at der kunne blive tale om en troværdig begivenhed, var det vigtigt, at de rigtige personer deltog. Ofte sikrer man først en positiv indstilling, når det viser sig, at naboen, konkurrenten eller kollegaen også deltager. Godt forarbejde fra reklamebureauet sikrede et fint samarbejde med havnepolitiet, havnebrandvæsnet, sømandsmissionen og havnepræsten, der alle deltog på selve dagen. Tre TV stationer dækkede begivenheden sammen med en håndfuld radiostationer og diverse aviser. Julemanden var til stede sammen med en af de kendteste originaler fra teatret i Hamborg: Edgar Bessen. julemanden forærede nordmannsgran juletræer til sømændene i Hamborg Havn. Af og til tittede solen frem og spillede i vandet fra havnebrandvæsenets båd, der med tryk på alle sprøjter takkede for nord- Side 10, d kl. 13:34

11 mannsgran juletræet. Alle var i godt humør om bord på Færgen Hamburg, godt hjulpet på vej af den venlige betjening, der sørgede for, at den tyske glögg, Glühweinen holdt decemberkulden på afstand. På PR siden blev der Der blev derudover udsendt flere pressemeddelelser, som dels fungerede som baggrundsstof for artikler, dels i det store hele blev gengivet ukritisk og uredigeret. Her er det afgørende for succesen, at pressemeddelelserne følges op af telefonsamtaler, der sikrer at den rette medarbejder nås samt at vedkommende har forstået indholdet. Aktiviteter på Salgsstedet Den tyske forbruger påvirkes af utallige reklamer i det daglige. Mange taler om en reklamemur, hvor det koster mange penge at blive hørt og bemærket. 50 mia. DM blev der således brugt på reklame i Tyskland i Der blev således brugt 50 mia. DM på reklamer i Tyskland i Det er derfor vigtigt prioritere reklamekronerne rigtigt. Har man kun begrænsede reklamekroner, er det ekstra vigtigt, at bruge pengene, hvor de gør mest gavn. Nordmannsgran-kampagnen har sit tyngdepunkt på det sted, hvor juletræerne bliver solgt. Det er på salgsstedet forbrugerne træffer beslutningen om, hvilket juletræ der skal købes. Derfor blev der i kampagnen fremstillet bannere, plakater og kundebrochurer, som detailhandlerne kan kunne benytte sig af. Det blev besluttet, at fremstille disse reklamematerialer i gode og holdbare materialer, således at de kan anvendes igen år efter år. For at sikre en forsvarlig brug af reklamematerialerne blev det besluttet, at fastsætte en salgspris lavere end produktionsprisen. Detailhandlerens egenbetaling skulle sikre, at der blev passet godt på reklamematerialerne. Der blev udleveret en del materiale i 1997, således blev der trykt et 2. oplag af kundebrochuren. Det er dog forventningen, at der bliver en betydelig større efterspørgsel efter materialet i 1998, hvor flere har haft bedre tid til at orientere sig om mulighederne. En del af kampagnen går også ud på at kvalificere salgspersonalet. Det er vores opfattelse, at der er stor forskel på at have nordmannsgran juletræer til salg og virkelig at sælge nordmannsgran juletræer. Først i det øjeblik kunderne er opmærksomme på nordmannsgran juletræets fordele fremfor rød- og blågranen, vil de være villige til at betale en merpris. Derfor blev der i 1997 gjort en indsats for at anspore forhandlerne til et mere aktivt salg af nordmannsgran juletræer. Det blev annonceret, at Mr. Nordmann ville komme rundt på salgsstederne og belønne det gode salgsarbejde for nordmannsgran med 500 DM kontant. Erfaringerne fra denne december rundtur vil være et godt grundlag for en forstærket indsats for at forbedre salget af nordmannsgran i til jens: hvordan er erfaringerne? blev der uddelt 500 DM? Reklamekampagnen En del af kampagnen bestod af betalt annoncering for nordmannsgranen. Den betalte reklame var en vigtig del af argumentationen for at gøre de handlende interesseret i kampagnen, ligesom forbrugerne skulle blive opmærksomme på varemærket Original Nordmann. Reklamen blev bragt i TV magasinet Hör-zu, som en helsides annonce. Dette medie blev valgt, fordi målgruppen er for kampagnen passer godt med Hör-zu s læserskare. Ligeledes er TV magasinet et godt annoncemedie fordi det ligger på familiens stuebord i hele den uge, hvor TV programmet gælder. Der er således flere chancer end normalt, for at annoncen bliver set. Til regionale indsatsområder for en forstærket reklameindsats blev byerne Essen og Frankfurt udvalgt af marketinggruppen. Her blev store plakater sat op i gadebilledet og ved jernbanestationer. Denne indsats skulle give mulighed for at vurdere, virkningen af en mere massiv påvirkning i afgrænsede områder. Den regionale indsats blev fulgt op af en annoncering efter handlende, der ville deltage i kampagnen i disse områder, ligesom de danske grossister gjorde specielt opmærksom herpå overfor deres kunder. Finansiering Til projektet blev der modtaget støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. På grund af forsinkelse omkring fondens formelle etablering, var det først muligt at starte de egentlige aktiviteter i projektet i august måned. Ud over Produktionsafgiftsfonden var også EU blevet ansøgt om støtte til projektet. EU endte dog med at nøjes med at støtte den del af aktiviteterne, der foregik i Frankrig. Se artikel andetsteds i bladet. Side 11, d kl. 13:34

12 Deltagere i projektet Tidligt i forløbet blev der startet en dialog med en lang række danske grossister. Dette førte til dannelsen af en såkaldt marketinggruppe med repræsentanter fra grossister og fra Juletræsdyrkerforeningen. Grossistrepræsentanterne i marketinggruppen blev udpeget efter et valg udskrevet mellem de danske grossistfirmaer. Repræsentanter fra grossistside blev Ole Johannsen, Johansen og Lei a/s; Niels Arentoft, GASA Århus samt Lars Geil, Damkilde og Geil samt Poul Rasmussen, Evergreen Farm, fra Juletræsdyrkerforeningens sekretariat deltog René Nielsen og Jens Søgaard Jacobsen.. Marketinggruppen kom til at fungere som en faglig garant for kvaliteten og det målrettede i kampagnen. Gruppen var stærkt involveret i udvælgelsen af kampagnens tyske reklamebureau samt i sammensætningen af kampagnens elementer. Marketinggruppen har med grossisternes deltagelse været medvirkende til, at kampagnen fik en sammensætning, som ville kunne få en bred opbakning. Som samarbejdspartner i Tyskland blev reklamebureauet Koop + Hagenkötter valgt. Bureauet er et minoriginal Nordmanntanne 1998 Kampagnen har fået en god modtagelse de fleste steder. Der er bred enighed om, at kampagnen tilbyder de materialer, som de handlende har brug for, og det oven i købet af en meget god kvalitet. Resultatet af PR aktiviteterne har ligeledes været tilfredsstillende, hvor prikken over i et blev sat af havneaktionen, der også fik de elektroniske medier på banen. Deltagelsen i kampagnen fra dansk grossistside har været ganske god. Det er vores forventning, at en del af de handlende og grossister der har stået på sidelinien i 1997, for at se om ideen kunne holde, har tænkt sig at tage mere aktivt del i kampagnen i Således kunne der på IPM messen i Essen i begyndelsen af februar ses en del anvendelse af materialerne og logo hos forskellige dansk grossister. Tabel 1: Grossistfirmaer der støttede kampagnen. Figur tekster Fig. 1. Kampagnen indeholdt etableringen af et Informationszentrum Nordmanntanne hos det valgte tyske reklamebureau. Fig. 2. Kampagnen og dens indhold blev præsenteret for danske grossister og udenlandske handlende gennem en farvebrochure. Fig. 3. Den PR mæssige begivenhed foregik i Hamborg Havn, hvor Informationszentrum Nordmanntanne og julemanden forærede nordmannsgran juletræer til sømænd i havnen. TV, radio og den trykte presse var til stede. Fig. 4. Skærmbillede fra TV indslag om presseaktionen i Hamborg Havn. Fig. 5. En af kampagnens vigtigste elementer var bannere, plakater og kundebrochurer, som blev tilbudt de handlende. Fig. 6. Store plakater i byerne Essen og Frankfurt var sammen med en reklame i TV magasinet Hör-zu med til at fortælle folk om varemærket Original Nordmanntanne Fig. 7. Eksempler på resultatet af PR arbejdet, Her vises avisartikler, der nåede ud i et oplag på over 2 mio. eksemplarer. Kampagne for nordmannsgran juletræer i Frankrig - af Lone Nielsen, Dansk Juletræsdyrkerforening Nordmannsgran-kampagnen fik i Frankrig et resultat, der på flere områder oversteg forventningerne. Trods det sene startskud for kampagnen lykkedes det at få en kampagne organiseret, der havde massemediernes bevågenhed og som Stordistributionen også deltog i. På trods af et sent startskud for kam- Side 12, d kl. 13:34

13 pagnen, er det ved at kombinere reklame, PR aktiviteter og detailhandelens deltagelse lykkedes at sammensætte en kampagne, som forbrugerne har lagt mærke til. Kampagnen for nordmannsgranen i Frankrig havde som formål at forbedre kendskabet til nordmannsgrantræet og derved øge efterspørgslen og afsætningen af det. Skov- og Naturstyrelsens markedsundersøgelse, den såkaldte GfK - undersøgelse samt salgserfaringer havde forinden bekræftet : at der var et uudnyttet potentiale for juletræer, der ikke taber nålene og at Frankrig er et af de lande i Europa, hvor der sælges flest plastikjuletræer. Så en kampagne for at fremme kendskabet til nordmannsgranen ville være nyttig. Målgruppen var børnefamilierne og kernen i denne målgruppe: børn og deres mødre. Kampagnen skulle derfor rettes såvel mod børn som voksne. Ideelt skulle børnene spille en central rolle i kommunikationskampagnen. Men den meget stramme tidsramme kom os i forkøbet. Der var for eksempel planlagt at organisere aktiviteter i samarbejde med blandt andet det franske skolevæsen, men dette viste sig for tungt at organisere indenfor en så kort tidsfrist. Derfor blev målgruppen i PR og reklamekampagnen de voksne, mens børnene kom til at spille en central rolle i forbindelse med aktiviteterne i forretningerne (se afsnittet om salgsaktiviteter). Midlerne til at påvirke forbrugeren var varierede: omtale i pressen, reklame, plakater og «salgsarbejde i marken», samt en informativ brochure. Ifølge den oprindelige planlægning skulle samtlige salgsaktiviteter og al reklamemateriale være færdigt og på plads inden slutningen af september. Men realiteterne viste sig at være noget helt andet. Hele planlægningen blev forsinket cirka en måned. Men den blev gennemført og de fleste af de mål, som vi havde sat os blev nået. Trods forsinkelserne kan resultaterne af kampagnen betegnes som gode. Dette er ikke blot min opfattelse som koordinator af kampagnen; men det er den generelle opfattelse blandt de personer, der mere eller mindre direkte har deltaget i kampagnen: juletræsgrossister, producenter og distributionen. Vi anvendte tre forskellige midler til at påvirke den endelige forbruger: PR-aktiviteter specielt rettet mod pressen reklameaktiviteter organisering af salgsaktiviteter ude i marken i samarbejde med en fransk juletræsgrossist. PR-arbejdet Med PR-arbejde menes først og fremmes pressearbejdet, men der har også været andre aktioner, hvor nordmannsgranen har været omtalt: Dels i området omkring Le Mans, hvor organisatorerne af udstillingen Julehuset sørgede for en del presseomtale såvel i aviserne som i lokalradioen og fjernsynet. Dels var der i forbindelse med Julelandsbyen ved den nye Triumfbue i La Défense også omtale af nordmannsgranen. Der var flere budskaber vi gerne ville have frem med det formål at ramme så bred en målgruppe som muligt. De eksisterende og potentielle forbrugere ville vi forsikre om, at nordmannsgranen var det rigtige valg. Til det formål blev der redigeret en brochure, som beskrev juletræets historie, de forskellige slags juletræer (med vægten lagt på nordmannsgranen), og praktiske råd omkring opbevaring og brug af juletræet, og råd om hvorfor man bør vælge et naturligt juletræ fremfor et i plastik. Alt sammen skrevet i en underholdende stil og illustreret med små, festlige tegninger og billeder af de forskellige slags juletræer. Denne brochure var ligeledes en del af pressemappen, som journalisten kunne anvende dels som informationskilde til sine artikler, dels til at gøre læserne opmærksom på, at de selv kunne anskaffe sig brochuren ved at henvende sig til pressebureauet. Side 13, d kl. 13:34

14 Generelt ville vi også gerne have frem, at ægte juletræer er miljøvenlige. Mange franske forbrugere tror stadig, at et juletræ er fældet direkte i skovene, og at et ægte juletræ er med til at ødelægge skovene. Endelig ønskede vi at give et seriøst image af juletræsbranchen. Få ved, at juletræsbranchen er en forretning, der drives af fagfolk. Det var nyt for pressen og vakte specielt den økonomiske presses interesse. I forbindelse med omtalen af branchen fik vi fremhævet nordmannsgranen på bekostning af de andre træer. Intens pressekampagne Der blev anvendt såvel pressemapper som personlige opringninger til alle relevante journalister før og efter udsendelse af pressematerialet. Endelig sendte vi en lille nordmannsgran som gave til de af journalisterne, der enten havde vist speciel interesse for nordmannsgranen, eller som arbejder for større aviser/fjernsynskanaler eller radiostationer. PR bureauet havde som opgave i rækkefølge at kontakte damebladene, de generelle ugeblade, den økonomiske presse, dagbladene, radiostationerne og sidst TV og radiostationerne Damebladene blev kontaktet først, da det er dem, der først afslutter det redaktionelle arbejde i forbindelse med deres julenummer. De mere generelle ugeblade havde også interesse, men kunne kontaktes på et senere tidspunkt, da den økonomiske presses deadline ligger på et senere tidspunkt end damebladenes. Umiddelbart synes den økonomiske presse ikke at være den mest interessante måde at nå den endelige forbruger på. Men en stor del af dens læserskare er beslutningstagere med indtægter over gennemsnittet. Via den økonomiske vinkel kan de gøres interesseret i nordmannsgranen. Dagbladene, radiostationerne og TV-stationerne var dem, der blev kontaktet sidst, da deres deadline pr. definition ligger sent. Specielt tilpassede pressemapper Pressen fik tilsendt pressemapper tilpasset deres behov. Således fik damebladene, dagbladene og den generelle ugepresse en mappe, der lagde vægt på produktet: hvorfor nordmannsgranen fremfor andre træer og plastiktræet, praktiske råd, juletræets og nordmannsgranen historie... Den økonomiske presse fik tilsendt pressemapper, hvor juletræet blev beskrevet fra en økonomisk synsvinkel : markedet, produktion, miljø. Kommunikationspressen, fagblade, der orienterer såvel journalister som reklamefolk om de kommunikationskampagner, der finder sted blev orienteret om den kampagne, der var i gang. Af de tre vinkler var det den økonomiske vinkel samt kommunikationsvinklen, der fungerede bedst. Fra fagpressen til radio og TV I den økonomiske presse samt fagpressen var de fleste af journalisterne interesseret. Selvom de af og til fandt vores dokumentation lidt poppet og lovlig fyldt med gode historier, har flere dog skrevet om juletræet og nordmannsgranen deriblandt et så kendt blad som L Expansion. I landbrugs- og gartneripressen har resultaterne været meget tilfredsstillende og antallet af artikler stort, hvilket ikke undrer da det naturligvis også er et vigtigt emne for dem. Ikke desto mindre var vi de eneste, der havde orienteret journalisterne om juletræet fra en mere økonomisk og produktmæssig synsvinkel. Men det bekræfter blot, hvor lidt organiseret og struktureret informationen omkring juletræsbranchen i virkeligheden er. Dagbladene ville under alle omstændigheder have skrevet om juletræet. Det er derfor vanskeligt at sige, hvilke artikler der er et direkte resultat af vores pressearbejde. Dog har mindst 25 blade, lokalaviser eller landsaviser helt klart anvendt vore informationer. Med visse blade har samarbejdet endda været så tæt, at de har bedt os om at hjælpe dem med at finde steder, hvor de kunne lave reportager om juletræet. Blandt de blade, der har skrevet om nordmannsgranen er så kendte blade som: Le Parisien, France Soir, Le Figaro og Libération. Side 14, d kl. 13:34

15 Journalisterne indenfor radio og TV har ligesom deres kolleger i dagspressen været meget modtagelige for information omkring et emne, som de under alle omstændigheder har skullet tale om, og det er blevet til flere indslag om juletræet og dermed nordmannsgranen. To mere dybdegående TV-reportager blev lavet om nordmannsgranen og juletræet generelt, hvoraf en blev sendt på et tidspunkt med høje seertal (Nyhederne på France 2) og en anden på M6 (Element Terre kl 20.30). Derimod har vi ikke haft nogle reaktioner fra de blade, der skriver om natur og miljø. Journalisterne har ikke ment, at juletræer har noget med natur og miljø at gøre... Brochuren, der blev tilbudt gratis, blev kun beskrevet i meget få blade. Mange journalister anså det for en decideret reklame for nordmannsgranen uden interesse for den endelige forbruger, trods det at brochuren indeholdt praktiske råd om opbevaring og brug af juletræet samt juletræets historie generelt. Derimod har mange journalister anvendt informationerne i brochuren og omskrevet dem. En del personer henvendte sig direkte til pressebureauet for at få tilsendt en brochure. Det har specielt været i forbindelse med reklamereportagen i det gastronomiske blad: Cuisine de Saison. Konkurrence fra andre historier For damebladenes og de generelle månedsblades vedkommende var vi her oppe mod to forhindringer af rang: Da pressematerialet var færdigt i slutningen af oktober, var deadline for disse blade som oftest overskredet. Vi havde konkurrence fra to andre kampagner, der også var sat i forbindelse med det ægte juletræ. Et lille transportfirma, der tilbød telefonsalg af juletræer og direkte levering på kundens adresse. Samt salget af en juletræspose til at pakke juletræet ind i efter endt brug og derefter bære ud af lejlighed/hus uden nåletab i hus/opgangen. Overskuddet fra dette salg gik til et humanitært formål, der for tiden er meget populært: International handicap. Da journalisterne ofte bliver nødt til at vælge blandt det stof, som de får tilsendt, har de prioriteret de to ovenstående, som de fandt værende et mere servicepræget tilbud, end det vi kunne tilbyde. Forklædt reklame var manges reaktion. Reklameaktiviteter Oprindelig skulle alle reklameaktiviteter ske i tæt samarbejde med stordistributionen enten i form af reklame i deres annonceaviser eller via lokalaviserne. I sidste tilfælde dog stadig i samarbejde med distributionen. Det viste sig imidlertid vanskeligt at gennemføre. Stordistributionen havde allerede haft deadline for deres julekampagner og en kampagne i større stil i samarbejde med en kæde viste sig derfor uigennemførlig. Kunden kunne dog også nås via direkte reklame, der dels dækkede en del af vores primære målgruppe, men også andre dele af befolkningen. Da presseomtalen dertil viste sig at være god, ville en reklame og/eller reklamereportage jo netop forstærke denne effekt af den direkte bearbejdning af forbrugeren, hvis den vel at mærke var fremme på det tidspunkt, hvor presseomtalen logisk set burde være på sit højeste. Der blev der indsat en reklame for nordmannsgranen i TV - Magazine i ugen: 8. til 14. december samt en reklamereportage i månedsmagasinet Cuisine Hors Saison s specielle juleudgave. Reklame Budskabet i reklamen var i en enkel og klar stil at fortælle forbrugeren, at nordmannsgranen var andet og mere end et juletræ, for derved at hæve den over de andre juletræer. Side 15, d kl. 13:34

16 Effekten af denne reklame er som alle reklamer vanskelig at måle. Af de kunder, som vi talte med i havecentre og hypermarkeder, havde flere bemærket reklamen uden dog at kunne sige, om det havde givet dem lyst til at købe en nordmannsgran. Reklamereportage Reklamereportagen var den kvalitative form for information. Den nåede ud til et færre antal potentielle købere, men til gengæld har vi sikkert påvirket forholdsvis flere til at købe en nordmannsgran. Læserskaren er kvalitetsbevidst og interesseret i indendørs festdekoration. Oplaget på cirka eksemplarer virker umiddelbart beskedent, men antallet af læsere af et magasin er større end selve oplaget, da et magasin jo altid læses af flere medlemmer i familien samt også tit lånes til venner og bekendte. Selve reportagen bestod foruden en illustration af nordmannsgranen også af en argumentation for at købe denne juletræsart fremfor andre samt en opfordring til at henvende sig for at få en brochure om nordmannsgranen. Salgsaktiviteter Dansk Juletræsdyrkerforening har selvfølgelig ikke solgt juletræer under kampagnen. Men foreningen har bidraget aktivt til at fremme salget dels ved at være til stede ude i marken dels ved at være behjælpelig med salgsfremmende materiale såsom plakater, bannere og forskellige former for informationsmateriale. Der har i denne kampagne været lagt stor vægt på salgsaktiviteterne af flere årsager: Det er den bedste måde til at få kendskab til forbrugernes reaktionsmønstre. Det er den bedste måde at finde ud af, hvor der i fremtiden kan sættes ind for derved at øge afsætningen af nordmannsgranen. Det er den bedste måde til at etablere et længerevarende samarbejde med distributionen og overbevise de mere skeptiske distributører om, hvor vigtigt det er at have naturlige kvalitetsjuletræer. Blandt de argumenter som fandt genlyd var: Et naturligt juletræ, som kunden er tilfredse med, sikrer salg af et juletræ det efterfølgende år, mens et salg af plastikjuletræer udelukker salg de efterfølgende 5 år. Og hvor er kunden og vi andre om 5 år? Der er gode penge at tjene ved salg af nordmannsgranen. Servicen og salgsargumentationen skal dog være i orden. Der skal være et mere afbalanceret sortiment af nordmannsgran i forhold til rødgranen. Det sidste argument gælder naturligvis først og fremmest i de områder, hvor rødgranen traditionelt stadig fremhæves, fordi man tror, at kunden ikke er parat til at betale for et dyrere kvalitetstræ. Via aktiviteter i 15 forskellige havecentre og hypermarkeder har vi i 1997 arbejdet med forskellige måder at promovere nordmannsgranen på: 1) ren entertainment i forretningerne, hvor vi henvendte os til børnene. Der blev organiseret gættekonkurrencer, hvor børn stærkt hjulpet af deres forældre (eller os) fandt ud af svarene ved at læse vores lille brochure om nordmannsgranen og dermed deltage i lodtrækning om at vinde julepynt til juletræet. 2) en lille gave mod køb af en nordmannsgran. Der blev reklameret for det via lokalreklame i den lokale radio: Europe 2. 3) endelig begrænsede vores tilstedeværelse i nogle forretninger sig til simpelthen at sælge nordmannsgranen. Dette skete i de forretninger, hvor juletræssalget nærmest blev betragtet som et nødvendigt onde - et besværligt produkt. At sælge juletræer kan være et beskidt, vådt, koldt, og tungt arbejde. Det er måske et af de få produkter i stordistributionen i dag, som stadig kræver god gammeldags salgsteknik, og som ikke kan behandles som en hyldevare, hvor gerne man end ville. Det er et følelsesladet produkt. Kort sagt: et produkt, der ikke passer til den strømlinede organisation i stordistributionen; men som indkøberne bliver nødt til at have, da de kan se, at det er en god forretning. Der blev gjort en speciel indsats for at sælge nordmannsgranen i Vestfrankrig, i Loiredalen, samt i Paris. Valget af områder skete ud fra det princip, at der i Østfrankrig allerede sælges et betydeligt antal nordmannsgran. Ifølge fagfolk er forholdet generelt 80/20, hvor nordmannsgranen udgør de 80%. Vi anså det for vigtigt at gøre en indsats i de områder, hvor den endnu er forholdsvis ukendt, men hvor der samtidig Side 16, d kl. 13:34

17 er et stort potentiale og dermed også et stort arbejde at gøre for at udbrede kendskabet til denne juletræsart. Disse salgsaktioner er sket i tæt samarbejde med en fransk juletræsgrossist kendt for at være specialiseret i nordmannsgran: François Canu fra CERIC. Han har udvist stor interesse for projektet og har, så vidt det har været ham muligt, deltaget aktivt i organiseringen af aktiviteterne. Underholdning og godt gammeldags salg syntes at være de to bedste måder at få folk til at købe nordmannsgran på. Forældre kan godt lide at se deres børn beskæftiget med en gættekonkurrence, mens de selv slapper af og går rundt i forretningen og køber det, som de har brug for. Ideen med at give en lille gave til børnene for hvert køb af et juletræ syntes derimod ikke at fungere efter hensigten. Det er ellers en teknik, der er anvendt med succes i andre salgssammenhænge. Der kan være flere forklaringer på dette: Reklamen omkring denne salgsaktion har ikke været tilstrækkelig effektiv Det er svært kun at give en gave, hvis der er flere børn med til købet af et juletræ Det er ikke en lille gave, der får folk til at vælge nordmannsgranen. Folk køber nordmannsgranen, hvis de personligt er overbeviste om, at det er det bedste produkt. Salgsmæssigt, beviste vi efter en dags intens indsats, at trods en pris, der ofte var 3-4 gange højere end på de andre træer var det muligt at fordoble eller tredoble salget af nordmannsgran selv i områder, hvor der traditionelt sælges flest rødgran. At den ansvarlige indkøber så ville vente med at bestille nye nordmannsgraner af frygt for ikke at få solgt sit lager af rødgran, var så et andet problem. Men han vil sikkert have proportionelt flere nordmannsgran i sit sortiment i den efterfølgende sæson. Europe 2 I forbindelse med salgskampagnen i Vestfrankrig organiserede vi i samarbejde med radiostationen EUROPE 2 en promovering af nordmannsgranen. Igennem en uge (8. til 13. december) organiserede Europe 2 en konkurrence, hvor lytterne kunne ringe til stationen og vinde en nordmannsgran. Vi sponsorerede nogle af juletræerne og fik til gengæld redaktionel omtale og et vist antal reklamespots i de bedste sendetider stillet til rådighed. Disse reklamespots blev fordelt på de byer, som var berørt af kampagnen: Rennes, Nantes, Vannes, Cholet, Angers. I disse spots fik vi omtalt nordmannsgranen samt nævnt de forretninger, der i de pågældende byer aktivt deltog i vores kampagne. Flere af de forretninger, der blev nævnt i radioen, har meldt tilbage, at flere kunder i forbindelse med købet af en nordmannsgran havde omtalt radiokampagnen og dermed bemærket omtalen af nordmannsgranen. Ingen kunne dog fortælle mig, om det var radiokampagnen, der fik folk til at købe nordmannsgran, eller om de under alle omstændigheder ville have købt granen. Det er derfor svært at sætte tal på effekten af kampagnen. De fleste af de kunder, som jeg talte med, havde hørt om nordmannsgranen via Europe 2 og flere af dem, der før havde købt rødgran, ville gerne vide mere om nordmannsgranen. De nysgerrige endte dog ikke altid med at købe en sådan, da de fandt den for dyr. Juletræer ved Triumfbuen Grossisten CERIC deltog også i julelandsbyen i La Défense. Ved siden af de største forretningscentre i Vesteuropa, Les Quatre Temps, og lige foran von Sprechelsens nye triumfbue var der anlagt en lille julelandsby på 96 træhuse, hvorfra der blev solgt gaveemner i forbindelse med julen. Da La Défense både er et stort forretningscentrum og et sted, hvor mange arbejder, kom mange mennesker hver dag på besøg i landsbyen. Salget af juletræerne gik godt, men flere organisatoriske problemer, som for eksempel transporten af juletræerne, og levering af juletræerne hos kunden var dog større end oprindelig antaget. Var der blevet gjort et større arbejde for at reklamere for salget af juletræer i julelandsbyen i form af plakater, overskuelige prislister osv. havde juletræssalget utvivlsomt været endnu større. Det vil derfor sikkert være interessant at gentage eksperimentet i den kommende sæson, men vel at mærke kun hvis der samtidig tages højde for den organisatoriske side af sagen Side 17, d kl. 13:34

18 Julehuset i Le Mans Arrangørerne bag Julehuset i Le Mans gjorde i år en speciel indsats for promovering af nordmannsgranen. Den var et af midtpunkterne i kommunikationen omkring det ambitiøse Julehuset projekt. Julehusets oprindelige formål er at fremme de gamle juletraditioner, som er ved at gå i glemmebogen. I den forbindelse udstiller forskellige forretningsindehavere deres varer i en sal stillet til deres rådighed i byens centrum. Salget af nordmannsgran juletræer optager en af standene i udstillinghallen, der i år havde besøgende. For at tiltrække mediernes og folks opmærksomhed var der bestilt et optog fra Disneyland, som skulle trække folk til udstillingen. Mediernes opmærksomhed blev vakt og arrangørerne bag julehuset sørgede såvel i fjernsyn, radio som i lokalaviserne for at udtale sig om nordmannsgranen fortræffeligheder. Det videre arbejde Nordmannskampagnen har været præget af mange forskelligartede aktiviteter. Det sene startskud for kampagnen satte på forhånd en stopper at forsøge at lave en stor sammenhængende salgs- og kommunikationskampagne i samarbejde med en eller flere kæder. Det har kort sagt været en sæson, der har givet mange erfaringer. Det er blevet klart, at en tidlig startdato for kampagnen er nødvendig efter princippet: jo tidligere desto mere effektiv vil den være, både hvad angår presseområdet og det kommercielle område. En tidlig startdato betyder ideelt set grønt lys for aktiviteter allerede i februar eller marts måned. Det har også gjort det klart, at grossister, der skal deltage i den sådan kampagne skal være engagerede og vante til at arbejde med den franske Stordistribution. Fra starten har kampagnen i Frankrig været tænkt som en flerårig kampagne. Opbygningen af et større kendskab til nordmannsgranen kan kun ske over en flerårig periode. Tallene for den danske eksport til Frankrig er ved redaktionens slutning endnu ikke kendte, det må imidlertid forventes, at kampagnens resultat kun i begrænset omfang vil kunne aflæses i eksporttallene for Først ved en evt. gentagelse af kampagnen i de følgende år kan det forventes, at eksportører og detailhandlere i fuldt omfang vil disponere efter kundernes større efterspørgsel. Kampagnen er blevet støttet af EU og Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. En evt. fortsættelse af kampagnen afhænger af en fornyet støtte fra disse. Figur tekster: 1) Nordmannsgranen vandt specielt gehør i fagpressen, dagbladene samt fjernsyn og radio Illustration: sammensætning af en eller flere artikler 2) Reklamereportage i madbladet Cuisine de Saison gav en del forespørgsler på brochuren om nordmannsgrantræet 3) Underholdning og godt gammeldags salg synes at være de bedste måder at sælge en nordmannsgran på. 4) Plakater og bannere med nordmannsgranen blev sat op i de forretninger, hvor vi organiserede salgsaktioner. 5) Eksempler fra brochuren med gode råd, der både blev udsendt til journalister og forbrugere. 6) I julelandsbyen i La Défense blev der solgt flotte danske nordmannsgraner. 7) I Le Mans blev der gjort en ekstra indsats for promoveringen af nordmannsgrantræet. Sammensætning af artikler Side 18, d kl. 13:34

19 Messe i Essen. Dansk markedsføring af juletræer og pyntegrønt, Grossistforeningen for Juletræer og Pyntegrønt Nordmann olé - rødgran passé Her er der tale om et mindre projekt, hvor der til gengæld blev sat forventninger en stor gennemslagskraft. Grossistforeningen ønskede at deltage på den store I.P.M. messe i Essen i begyndelsen af februar Formålet var at præsentere de danske juletræers og pyntegrønts særlig kvaliteter, samt fremvise bredden i mulighederne for valg af art, kvalitet og færdigforarbejdede produkter. Derudover præsenteres de logistiske løsninger som Grossistforeningen anser for betydende for kundernes valg af leverandør. Det har været en forudsætning for støtte til projektet, at alle danske eksportører og grossister blev inviteret til at deltage i messen. Der deltog 6 firmaer og Grossistforeningen har meldt tilbage, at deltagelsen var en succes. Galmider på nordmannsgran, Forskningscentret for Skov- og Landskab (FSL) Igennem de sidste 4-6 år er der opstået store problemer med galmideangreb i nordmannsgrankulturer. Dette skadedyr har ikke tidligere været observeret i væsentlig grad. Med de varme somre i 90 erne, har denne art visse steder udviklet sig eksplosivt og er blevet et generelt problem ved dyrkning af nordmannsgran. Der har ikke hidtil været gennemført forsøg med bekæmpelesesmidler, ligesom artsforholdene og livscyklus ikke er kendt i tilstrækkeligt omfang. Formålet med projektet er at: forstå hvilke arter af galmider, der optræder, undersøge arternes livscyklus og biologi, undersøge hvilke forhold, der begunstiger galmidernes forekomst, afprøve plantebeskyttelsesmidler og andre bekæmpelsesmetoder mod galmider, afprøve biologiske metoder til bekæmpelse af galmider, afprøve rovmider på angrebne nordmannsgraner i laboratorieforsøg samt vurdere skadebillederne i relation til kvalitet og økonomi. Projektet løber frem til 30. juni Afmodning og nåletab - opløselige kulhydrater i NGR, FSL En bedre forståelse af, hvorfor og hvornår nåletab indtræffer hos nordmannsgranen, har høj prioritet hos juletræs- og pyntegrøntsproducenterne, især hvis der kan udvikles et varslingsværktøj, som kan bruges i praksis. Med dette projekt kan der muligvis skabes et grundlag for udvikling af et sådan værktøj med hensyn til nålefasthed og udtørringsforløb efter høst. Det er projektets formål at undersøge, om måling af raffinosekoncentrationen (et sukkerstof) i nordmannsgrannåle i løbet af efteråret, kan anvendes til en beskrivelse af træernes afmodningsforløb med hensyn til nålefasthed og udtørringsforløb efter høst. Desuden undersøges det, om klimamodeller kan anvendes til forudsigelse af raffinosekoncentrationen. Endelig undersøges det, om lyn-tørringsmetoden, som FSL tidligere har udviklet, kan anvendes til forudsigelse af pyntegrønts nåletab og udtørringsforløb efter høst. Resultaterne fra undersøgelsen er allerede klar til sommer. Kombineret undersøgelse af genetisk variation i efter-høst-kvalitet og frostresistens hos nordmannsgran, FSL Dette projekt undersøger, ligesom det forrige, også nålefastheden hos nordmannsgranen. Nålefastheden er en af de helt centrale egenskaber hos træet. Det er derfor afgørende at integrere dette i forædlingsarbejdet og øge viden om årsagssammenhængen på området. I dette projekt undersøges og kvantificeres arveligheden af efter-høst kvalitet og efterårs-frostresistens. Der vil blive udviklet nogle effektive testmetoder, og efterfølgende testes en række provenienser og plustræafkom for efter-høst kvalitet og følsomhed for efterårsfrost. Side 19, d kl. 13:34

20 Dette er nødvendigt for at kunne basere den fremtidige juletræsproduktion på et genetisk materiale, der giver et højt juletræsudbytte, større dyrkningssikkerhed og samtidig har en høj kvalitet efter høst. Arbejdet er et skridt på vejen til at sikre, at forbrugeren får det bedst mulige produkt, og at danske producenter og grossister får et højkvalitativt produkt, der kan stå sig i den fremtidige konkurrence på det europæiske juletræsmarked. Effekten af jordtemperatur og rodbeskæring på etablering og vækst af Abies nordmanniana (nordmannsgran) ved omplantning i planteskole, Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og FSL Projektet er et supplement til de forsøg, der allerede foregår i Forskergruppe for Planteskoleplanter i Årslev, og som omhandler de forskellige dyrkningsfaktorers betydning for idealplanter af nåletræer og løvfældende arter. Ved udplantning af nordmannsgran i skov eller mark, opstår der ofte problemer med manglende vækst i de første to år efter udplantningen. De gamle rødders udvikling hæmmes af lav jordtemperatur, da de endnu ikke har udviklet et net af nye rødder, som effektivt kan optage vand og næringsstoffer. Planternes evne til at danne nye rødder er stærkt påvirket af jordtemperaturen. Der findes ikke specifikke oplysninger om nordmannsgran, men hos de fleste af de andre arter, der er undersøgt i litteraturen, vil rodvæksten være mindre ved en jordtemperatur på 5 C, medens der sker en kraftig stigning i rodvæksten mellem 10 og 20 C. På forsøgsarealerne ved Årslev er jordtemperaturen på 6,4 C i april og 11,3 C i maj, hvilket kan være den begrænsende faktor for rodvæksten i april og maj, og en af årsagerne til, at planternes vand- og næringsoptagelse hæmmes. Formålet med projektet er mere specifikt at undersøge: jordtemperaturens indvirkning på rodvækst og rodinitiering, betydning af rodvolumen for tilvækst efter omplantning samt effekten af kulturtekniske foranstaltninger som renholdelse på jordtemperatur og plantevækst ved udplantning i mark eller skov. Det forventes, at forsøget kan medvirke til en større viden om, hvordan røddernes rodstruktur og volumen samt deres rod/topforhold skal være for at være ideelle til en hurtig etablering i skoven. Det forventes, at der opnås et kendskab til tidspunktet for en omplantning og udplantning. På det miljømæssige område forventes forsøget at medvirke til en hurtigere planteetablering og dermed mindre behov for renholdelse. Projektet afsluttes i år Forundersøgelse til projektet: Screening og afprøvning af nye herbicider og herbicidblandinger til renholdelse af juletræer og klippegrønt, PC-Consult I en tid hvor det ene herbicid efter det andet forsvinder, kan der være idé i at finde nye midler, som kan hjælpe med renholdelsen, og som samtidig lever op til de nye miljøkrav, samfundet stiller til producenterne. Der eksisterer allerede herbicider, som kunne have interesse for juletræsdyrkeren, men hvor der mangler specifik viden om deres effekt, især ved regulering af de bredbladede ukrudtsarter. Dertil kommer problematikken omkring godkendelse, off-label use osv. Projektets formål er at undersøge hvilke nye, miljøacceptable herbicider, der i fremtiden kunne anvendes til renholdelse af juletræer og klippegrønt. Produktionsafgiftsfonden har foreløbig kun givet støtte til en forundersøgelse af, hvilke herbicider der i givet fald kan forventes positive resultater fra. En eventuel gennemførelse af hovedprojektet vil afhænge af resultaterne af denne forundersøgelse. Mariehøns til bekæmpelse af ædelgranlus, FSL Dette er et af de mere spændende projekter, som produktionsafgiftsfonden har valgt at støtte. Brugen af rovinsekter som nyttedyr har længe været anvendt til bekæmpelse af bladlus mm. i væksthuse under mere kontrollerede forhold. Men nu er der en mulighed for, at mariehøns kan anvendes på friland og i skovene til bekæmpelse af bladlus. Engelske og svenske entomologer har for nyligt identificeret et stof, der har stærk indflydelse på adfærden hos den almindelig syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata), som er en af bladlusens Side 20, d kl. 13:34