TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev December 2012 Nyhedsbrev 1. kvartal 2006 GODT NYTÅR Træsektionens formand ønsker alle en glædelig jul og et godt og positivt 2013 sektionen De sidste måneder af 2012 har langt hen ad vejen været præget af en venten på resultater af forskellige ændringsforslag, der berører vores jobmuligheder. Det er frustrerende for vores erhverv det ene øjeblik har vi travlt det næste har vi intet at lave. Rigtig mange ændringer er nu vedtaget, og venter blot på at træde i kraft den 1. januar 2013. Så vil det vise sig, hvad ændrede tilskudsregler får af indflydelse på en i forvejen kompliceret hverdag. Lad os vælge at tage de positive briller på. Parcelhusejernes solcelleeventyr blev stækket grundigt, men lad os arbejde for et nyt og større solcelleeventyr sammen med ejere af erhvervsejendomme. Der skal skiltes på biler og byggepladser en ekstra udgift ja men betragt det som en mulighed for at reklamere for at I findes, og er klar til at løse opgaver for bygherrerne både små og store. Fremover skal byggepladser screenes for miljøfremmede stoffer som PCB, bly og asbest inden arbejdet går i gang så det ikke bliver blandet med det øvrige affald. Det er positivt for både de udførende og for miljøet. Og for nogle vil det endda kunne resultere i ekstra jobmuligheder og dermed ekstra indtjening. BoligJobfradraget er nedlagt. Det er ærgerligt, for fradraget har været med til at øge interessen for optimering af egen bolig. Samtidigt har det effektivt mindsket sort arbejde, ved at gøre det attraktivt at vælge en registreret håndværker og dermed også en registreret virksomhed, der havde fokus på miljø og sikkerhed for de udførende svende og lærlinge. For byggeriet som helhed har det haft en stabiliserende effekt i en lavvækst periode både for materialeproducenter og udførende. Det var positivt! Så lad os håbe, at politikerne har ret, når de siger, at boligejerne under alle omstændigheder vælger at få nye vinduer, få efterisoleret eller få nyt køkken eller bad osv. Endelig skal vi glæde os over, at det fortsat er muligt, at søge om at få Vækstfonden til at kautionere for lån eller kreditter, så man fx kan udvikle sin forretning eller et konkret produkt, investere i anlæg eller realisere et ejerskifte. Vækstfondens tilbud har positiv effekt på jobskabelsen det er værd at have med i sine overvejelser når virksomhedens udvikling skal finansieres. Jeg er klar over, at det er uendeligt let at sidde og tænke positive tanker, så længe man har en fornuftig ordrebeholdning. Hænger man til gengæld med det yderste af neglene over en afgrund, er vanskeligere. Men en ting er sikkert hvis man fokuserer på alt det negative, så er sandsynligheden for, at man falder større, end hvis man fokuserer på det positive. Hold fast og hold ud 2013 byder på nye udfordringer og muligheder lad os udnytte dem positivt. På bestyrelsens vegne og med ønsket om et positivt 2013. Michael R. Lund Formand for Træsektionen
DM i SKILLS NU MED ENERGIRENOVERING Ved de kommende Danmarksmesterskaber for håndværk, vil elever fra to jyske erhvervsskoler udfordre hinanden på viden og håndelag inden for energirenovering. 2 Af Søren Meyer, GI Byggeriet har brug for et kompetenceløft, både når det gælder renovering og energioptimering af eksisterende bygninger. Et godt sted at starte er på de mange erhvervsskoler, der uddanner fremtidens håndværkere. Derfor sætter Byggeriets Uddannelser fokus på energirenovering ved DM i Skills 2013, der afvikles i Århus d. 24.- 26. januar. - Vi vil med et DM for energirenovering synliggøre renovering og energioptimering som et vigtigt element i fremtidens byggeri. Vores primære fokus er byggeriets uddannelsesinstitutioner og deres elever, siger Torsten Lindum Poulsen, souschef i Byggeriets Uddannelser. Vi har derfor inviteret to skoler til at konkurrere om æren af at være den bedste skole til energirenovering, og på den måde øge uddannelsesinstitutionernes og elevernes interesse for den eksisterende bygningsmasse og de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med renovering og energioptimering af disse. - Det er åbenlyst, at når byggeriet gennemgår et så markant karakterskift fra nybyggeri til renovering, som vi har oplevet de seneste 5 år, så skal uddannelsesinstitutionerne følge med, siger Torsten Lindum Poulsen. Med de ambitiøse energimål fra både Danmark og EU er der skabt et massivt behov for opklassificering af alle faggrupper i byggeriet. Og her er det åbenlyst, at erhvervsskolerne er et godt sted at begynde. De leverer fremtidens håndværkere og en ikke ubetydelig andel af de studerende på byggeriets videregående uddannelser. Konkurrencen i 2013 gennemføres som en demonstrationskonkurrence, hvor erhvervsskolerne Learnmark Horsens og Herningsholm fra Herning hver deltager med en murer-, en tømrer- og en struktørelev. Hvert fag skal på et facadeudsnit gennemføre en udvendig energioptimering. Facadeudsnittet vil indeholde en række knudepunkter, hvor eleverne har mulighed for at vise deres evner og viden inden for energioptimering. Det er Byggeriets Uddannelser samt de to erhvervsskoler, der står for udvikling og afvikling af konkurrencen. Derudover deltager både Dansk Byggeri og GI, Grundejernes Investeringsfond, som konsulenter på det tekniske indhold i konkurrencen, og hele projektet gennemføres via fondsmidler fra GI. - Hvis konkurrencen i 2013 bliver en succes, vil vi forsøge at gøre det til en tilbagevendende begivenhed. DM i Skills kan blive et værdifuldt udstillingsvindue, hvor vi kan vise nye metoder og tekniker for fremtidens byggefolk, slutter Torsten Lindum Poulsen. 2 VE-BYG OVERBLIK OVER VE-LØSNINGER Træsektionen og VE-Byg har fået udarbejdet en rapport, som giver et helt opdateret overblik over de VE-produkter (produkter inden for vedvarende energi), der er på markedet lige nu. 2 Af Torben Kaas, VE-Byg Den store udbygning af solceller i år har øget private borgeres interesse i VE-løsninger til deres boliger markant. Det gælder for rene solcelleløsninger, men også for solceller i kombination med varmepumper. Rapporten, som er udarbejdet af Det Økologiske Råd, indeholder en gennemgang af alle de produkter, der er på markedet i Danmark. Blandt andet indeholder rapporten en meget grundig gennemgang af solceller og de nye montageløsninger, der kommer lige nu. 2 Foruden produktgennemgangen får læseren også en gennemgang af de enkelte teknologier og af de enkelte teknologiers økonomi. Der er fokus på bygningsintegrerede VE-løsninger som solceller, solvarme og biomasseopvarmning, mens varmepumper og mikrovindmøller kun behandles i den udstrækning, de indgår i kombination med de bygningsintegrerede løsninger fx solceller i kombination med en varmepumpe. Rapporten er en opdatering af en tilsvarende rapport fra 2011. Find rapporten på ve-byg.dk. 2 2. udgave 2012 Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede Ve-løsninger til el- og VarmeproduKtion
NYE REGLER FOR SOLCELLER Reglerne for afregning af strøm fra solceller og husstandsvindmøller m.v. står til at blive drastisk ændrede. 2 Af Torben Kaas, VE-Byg Et næsten samlet Folketing står bag et lovforslag fra klimaminister Martin Lidegaard om at ændre reglerne for afregning af strøm fra solceller og husstandsvindmøller m.v., så det ikke længere bliver muligt at gemme sin strøm på nettet efter principperne i nettomålerordningen. I stedet skal overskudsstrømmen sælges ud på nettet til en forholdsvis lav takst, hvorefter forbrugeren så må købe den tilbage til fuld pris, når der er behov for ekstra strøm. Lovforslaget er ikke vedtaget endnu, så der kan ske ændringer. Men som forslaget ligger lige nu, er det tanken, at private solcelleanlæg, som opsættes fra nu af og indtil udgangen af 2013, kan sælge den del af produktionen, man ikke kan bruge samtidig med, solen skinner, ud på nettet for 130 øre/kwh. Når forbrugeren senere skal bruge strømmen igen, kan den købes tilbage til den almindelige pris omkring 220 øre/kwh. Salgsprisen på 130 øre gælder i 10 år, hvorefter den falder til 60 øre. Tilskudsprisen aftrappes over fem år. Således vil anlæg købt i 2014 få mulighed for at sælge overskudsproduktionen ud på nettet for 116 øre/kwh i 10 år. For fællesanlæg til boligforeninger m.v. er der en lidt højere afregningstakst på 145 øre/kwh i 10 år frem til udgangen af 2013, hvorefter også denne aftrappes til 128 øre/ kwh i 10 år for anlæg installeret i 2014. Både for private anlæg og for fællesanlæg gælder, at grænsen for anlægsstørrelser er fastsat til 400 kw installeret effekt. Den tidligere grænse på 6 kw gælder altså ikke mere. Reglerne trådte i kraft med virkning fra den 20. november 2012. Samtidig vedtog man nogle overgangsbestemmelser for de, der er i færd med at investere i solcelleanlæg. En af betingelserne for at blive omfattet af overgangsbestemmelserne er, at der senest den 19. november skulle være indgået en aftale om køb af anlægget. Dermed kan nye kunder ikke længere blive omfattet af overgangsbestemmelserne. Dansk Byggeri har bedt Deloitte regne på den anlægsøkonomi, lovforslaget giver anledning til. For private boligejere vil tilbagebetalingstiden for nye solcelleanlæg købt i 2013 være minimum 21 år, mens den tilsvarende for fællesanlæg vil være minimum 18 år. Dermed er det ikke sandsynligt, der fremover vil blive sat ret mange solcelleanlæg op. Dansk Byggeri og VE- Byg under Træsektionen arbejder fortsat for at påvirke reglerne, så der også fremover bliver et marked for opsætning af solceller. Lovforslaget lynbehandles i december, så det kan vedtages inden årsskiftet. 2 FÅ TILSKUD FRA ET ENERGISELSKAB En række energiselskaber giver tilskud til energibesparende projekter, så som isoleringsopgaver, udskiftning til mere energirigtige vinduer mv. Det er et krav, at der laves en aftale med energiselskabet, før projektet gennemføres. Der kan også være krav om, at en andel af tilskuddet skal gå direkte til kunden. Dansk Byggeri har indgået en aftale med SEAS-NVE og HMN Naturgas, som skal gøre processen for at lave en aftale om tilskud til energibesparelser lettere. 2 Læs mere i Cirkulært Nr. 679/02-04-2012. Foto: Ricky John Molloy 3
TØMRERPRISEN 2012 2 Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet Kræftens Bekæmpelse modtog 14. november 2012 Tømrerprisen fra Københavns Tømrerlaug. Prisen, der er på 150.000 kr., blev overrakt af oldermand Flemming Kjærgaard til administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen som anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter. Priskomiteen udtrykte samtidig anerkendelse af Kræftens Bekæmpelses projekt Livsrum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark. Tømrerlaugets oldermand, Flemming Kjærgaard sagde, at Priskomiteen har noteret, at de første af de syv centre anvender træ i udpræget grad, og de ønsker med Tømrerprisen 2012 at tilskynde til, at samtlige syv centre vil få træ som et gennemgående byggemateriale. Direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse, glædede sig over prisen og understregede hensigten om at bygge i træ: Rammerne i rådgivningscentrene skal være lyse og imødekommende. Derfor er det vigtigt for os, at netop træ er et vigtigt element i kræftrådgivningerne. Træ signalerer varme. I modsætning til jern og beton. Og det er dejligt, at det ikke blot bliver bemærket af kræftpatienterne, men også af fagfolk, som sætter pris på godt byggeri Bogstaveligt talt. Tømrerprisen er etableret på grundlag af donationer fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. 2 Læs mere på www.kbh-tomrerlaug.dk Fotos side fire stillet til rådighed af Kræftens Bekæmpelse: Lille foto fra prisoverrækkelsen øvrige tre fotos fra prisvinderen Rådgivningscenter Heimdal i Århus. Fotos er stillet til rådighed af Kræftens Bekæmpelse Stort foto side fem fra Kræftens Bekæmpelses hus på Østerbro fotograf Adam Mørk. 4
Fotograf: Adam Mørk
EFTERISOLERING ØGER SMÅHUSETS VÆRDI To nye SBi-anvisninger fortæller hvorfor og hvordan efterisolering af småhuse gennemføres, så der opnås størst energibesparelse, godt indeklima og byggeskader undgås. Efterisolering af småhuse udgør både samfundsøkonomisk og for den enkelte småhusejer et stort potentiale for energibesparelse, fordi bygningstypen tegner sig for ca. 50 % af det danske energiforbrug til opvarmning det svarer til godt 20 % af det samlede danske energiforbrug. Men derudover har efterisolering også en række positive følgevirkninger, der øger småhusets værdi på flere andre områder. Inden en efterisolering gennemføres er det dog nødvendigt at gøre sig klart, hvilke forudsætninger, der gør sig gældende for det konkrete småhus, for at man opnår alle de positive effekter. Korrekt efterisolering kan forlænge en bygnings levetid, forbedre indeklimaet og spare energiudgifter. Forkert efterisolering kan i første omgang betyde nedsatte energiudgifter, men på længere sigt resultere i et usundt indeklima og i visse uheldige tilfælde nedbrudte konstruktioner. Det er hovedpointerne i to nye anvisninger om efterisolering af småhuse med titlerne SBi-anvisning 239, Efterisolering af småhuse planlægning og energibesparelser, og SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger, begge fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. - Hovedårsagen til at ville efterisolere sit småhus er som regel et ønske om at spare energi og penge, men efterisolering har også en række positive følgevirkninger, som øger både husets økonomiske værdi og brugsværdien i form af forlænget levetid af de eksisterende konstruktioner, lettere møblering uden risiko for dannelse af skimmelsvamp på bagsiden og bedre indendørs komfort med varmere vægge og gulve og mindre træk, forklarer seniorforsker Eva B. Møller, der har været forfatter på de to anvisninger. - Ofte vil der være flere forskellige muligheder for at efterisolere, og for at en efterisolering kan gennemføres korrekt, er det ud over energibesparelsen nødvendigt at vurdere, hvilken betydning løsningen får for især fugtforholdene i de eksisterende konstruktioner, men også for eksempel for husets arkitektoniske udtryk, luftskiftet og dagslysforholdene i rummene, siger Eva B. Møller. Risiko for fugtskader Er der plads til varmeisolering i hulrum, vil dette ofte være en god løsning, men bortset fra uudnyttede tagrum, er der sjældent plads til megen isolering. Derfor vil valget ofte stå mellem at varmeisolere på ydersiden eller indersiden af klimaskærmen. Reduktionen af varmetab gennem en ydervæg er den samme, uanset om den ekstra varmeisolering placeres indvendig eller udvendig på huset, men ved indvendig efterisolering vil kuldebroer få større betydning, ligesom risikoen for fugtskader er større og den eksisterende facade belastes mere, forklarer Eva B. Møller. - Udvendig efterisolering er en anderledes robust løsning, men man skal som husejer have et ønske om at ændre husets arkitektoniske udtryk og være opmærksom på at vælge en ny facade i materialer, der tåler det danske klima og den daglige brug omkring bygningen. To anvisninger SBi-anvisning 239 giver en introduktion til de mest almindelige småhustyper med beskrivelse af de primære bygningsdele, så man med udgangspunkt i et konkret hus hurtigt kan finde relevante efterisoleringsmuligheder og potentialet for energibesparelse. Desuden beskrives udførelse af efterisolering overordnet for at give en indikation af omkostningerne ved de forskellige tiltag. Derudover gennemgår anvisningen med udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 regler og anbefalinger, som skal følges i forbindelse med efterisolering af småhuse, herunder særligt krav om forbedring af bygningsdeles varmeisoleringsevne ved renovering. SBi-anvisning 240 giver i tekst og tegninger løsninger på efterisolering af småhuses tag, ydervægge, kælder og terrændæk, så energiforbruget nedbringes, indeklimaet forbedres, og byggeskader undgås. Desuden gives en bygningsfysisk forklaring på, hvorfor nogle løsninger er mere fugtteknisk forsvarlige end andre og dermed hvilke løsninger, der kræver ekstra opmærksomhed. 2 Faktaboks Småhuse omfatter fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel samt sommerhuse og udgør omkring 30 % af den samlede danske bygningsmasse målt på kvadratmeter. 6
AT RADON ER ET PROBLEM ER IKKE EN NYHED MEN EN MULIGHED Viden om at radon er sundhedsskadelig har været fremme længe, men det har taget tid at få alvoren i problemet til at gå op for de fleste. Grænseværdien for radon er i BR10 sat så lavt som 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter) i forbindelse med nybyggeri og det gælder for hele Danmark. De skærpede krav, og hjemmesider som www.radonguiden.dk, gør, at flere og flere ejere ønsker at få undersøgt boligen, og få sikret mod indtrængende radon. Et alvorligt problem men også et muligt forretningsområde Arbejde med sikring mod radon er relevant for tømrerbranchen at vide noget om, fx i forbindelse med opstilling af lette ydervægge og gulvarbejder i nye og ældre bygninger. Dobbeltsikring i nybyggeri På grund af de skærpede krav, er det jf. SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger ikke længere tilstrækkeligt alene at udføre membrantætning. SBi anbefaler derfor, at man etablerer en dobbeltløsning, der består af de kendte membranløsninger suppleret med et radonsugelag, fra fx et kapillarbrydende lag. HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Sikring i ældre bygninger De skærpede krav gælder ikke i ældre bygninger. Men her er det også vigtigt, at der er fokus på radon, og dermed også på de muligheder der kan være for at reducere indtrængen af radon - fx ved gulvarbejder på terræn. Men sørg for at lave en forventningsafstemning med husejeren, så der ikke opstår en tro på, at niveauet kan blive som ved nybyggeri. Med andre ord lov ikke mere end du kan holde. Det er billigt at få lavet en test Vær opmærksom på, at det er ganske enkelt og billigt for boligejere, at få foretaget en radontest. Ejeren kan for få hundrede kroner få tilsendt en eller flere dosismeterradonmålere, til at placere i boligen i henhold til vejledning. De måler radonindholdet i luften, typisk gennem to tre måneder i fyringssæsonen, men det kan også være kortere tid. Når målerne er returneret, får boligejeren en rapport, som kan have kedelige konsekvenser for de håndværkere, der ikke har sikret korrekt mod radon i nybyggeri; og i forbindelse med ældre bygninger, hvis forventningsafstemningen ikke er på plads. Viden er vigtig Så før du kaster dig ud i opgaver med radonsikring, er det vigtigt, at du tilegner dig den fornødne baggrundsviden om, hvordan man måler radon, forhindrer indtrængning, og kontrollerer, at det udførte arbejde har haft den ønskede virkning. En lille investering af tid som på sigt er givet rigtigt godt ud. Kvalitetssikring med andre ord. 2 LÆS MERE 2 SBi-anvisning 232, Radon kilder og måling 2 SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger 2 BYG-ERFA-bladet Radon forebyggelse og afhjælpning 2 Radon og enfamiliehuse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, august 2007 2 www.radonguiden.dk EN SAMLET PAKKE FOR DEN NYE BYGGELEDER" Efter pause i udbuddet af Træsektionens uddannelse Den nye byggeleder, er der igen efterspørgsel efter samlet pakkeløsning på lederuddannelse. Uddannelsen er tilpasset de ledelsesmæssige udfordringer, som en ny byggeleder står over for de første år som leder af entrepriser og projekter, små som store. Som noget nyt udbydes uddannelsen også til Murersektionens medlemmer. Uddannelsens målgruppe er byggeledere, der mangler styringsværktøjer og teoretisk viden om ledelse af medarbejdere og entrepriser. Uddannelsen veksler mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og anvendelse af styringsværktøjer, som i sammenhæng vil styrke og effektivisere byggeledernes løsning af dagligdagens opgaver. Uddannelsen består af fire moduler: 2 Personligt lederskab 2 Arbejdsret og overenskomst 2 Styring af byggesager og entrepriser 2 Ledelse af byggeprocessen De første to hold nye byggeledere har afsluttet uddannelsen. En efterfølgende bru- gerundersøgelse viser, at den uformelle form, blandet med et koncentreret informationsniveau, er det rigtige indhold.det giver udbytte for byggeledere, som ikke før har modtaget uddannelse inden for ledelse og entreprisestyring. Kurset starter 30. januar 2013. Læs mere http://www.danskbyggeri.dk/ Kursus%20og%20Udvikling/Sektionskurser/Vis%20kursus?CourseId=509 2 7
ANDRE KURSER I 1. KVARTAL 2013 Fotos: Niels Heidtmann Øst-og Vestsjælland Bygningsintegrerede solceller/solfangere i forbindelse med tømrerarbejde 15. januar 2013 kl. 14:00 17:00 - Hotel Scandic, Ringsted Underviser Niels Heidtmann Målgruppe: Mestre og ledende medarbejdere Deltagelse er gratis for Træsektionens og Murersektionens medlemsvirksomheder. Nordjylland Eksisterende bygninger, efterisolering og fugtforhold 22. januar 2013 kl. 14:00 17:30 Hotel Søparken, Aabybro Underviser Niels Strange Målgruppe: Mestre og ledende medarbejdere Deltagelse er gratis for Træsektionens medlemsvirksomheder. Nordjylland Energi, rentabilitet og ansvar 13. marts 2013 kl. 14:00 17:30 Hotel Søparken, Aabybro Underviser Niels Strange og Christian B. Prophet-Rannow Målgruppe: Mestre og ledende medarbejdere med ansvar for ordreindhentning, tilbudsgivning og for at gennemføre byggesager Deltagelse er gratis for Træsektionens medlemsvirksomheder. Se mere på http://www.danskbyggeri.dk/kursus+og+udvikling/sektionskurser Scan kurser her DELTAG I TEMAMØDET VED TRÆSEKTIONENS GENERALFORSAMLING Foto: bjerg arkitektur a/s I forbindelse med Træsektionens generalforsamling den 15. marts 2013 i Korsør er der arrangeret et temamøde om: ENERGIRENOVERING MULIGHEDER OG PERSPEKTIVER FOR TØMRERFAGET Danmark har en målsætning om at være fri af fossile brændsler i 2050. Regeringen har en ambition om, at el- og varmeforsyningen skal være fri af fossile brændsler i 2035 altså om bare 22 år. Skal disse ambitioner indfries, kræver det bl.a., at vi reducerer energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Bygninger tegner sig for 40 pct. af energiforbruget og rummer dermed et stort potentiale når energibesparelser skal realiseres. Energirenovering i tilknytning til bygningsrenovering og forbedring kan være et markant marked. Hvordan får tømrerfaget del i dette marked? Nærmere program kommer på www.traesektionen.dk, men reserver allerede nu dagen. Det er gratis at deltage. 2 8
TRÆ-BYGGEFAGMESSER I NORGE Norge er et lukrativt marked for danske virksomheder men det kan godt betale sig med grundig forberedelse. Der er muligheder i alle sektorer, og vækstrater i Norge vi kun tør drømme om i Danmark. Danske byggevirksomheder skal se at komme af sted. Men nordmændene er krævende kunder, og det norske regelsæt byder på en del overraskelser. Muligheder 2 Økonomien og arbejdsmarkedet i Norge er stabil 2 Renterne er lave og boligpriserne stiger fortsat 2 Befolkningen vokser, især i de større byer som Oslo, Stavanger, Bergen og Trondheim 2 Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen har været høj de sidste år, og der er stadig høje vækstrater i sigte: 4,5 % i 2013 og 3,7 % i 2014 2 Boligbyggeriet: Vækst på 9 % i 2013 og 4,8 % i 2014 2 Der forventes at blive bygget over 30.000 boliger årligt, primært lejligheder 2 Erhvervsbyggeriet: Vækst på 5,8 % i 2013 og 2 % i 2014 Få gratis hjælp til at komme rigtigt i gang fra starten af! Kontakt: Anita Kurowska Larsen, 72 16 02 94, anl@danskbyggeri.dk, www.danskbyggeri.dk/udland TRÆ-Byggefagmesser i Norge: Det kan godt betale sig at tage på fagmesse det er en forholdsvis billig måde at lave markedsundersøgelse på, da hele branchen alligevel er samlet her. 2 Hytte 2013 07.-10. marts 2013 i Lillestrøm www.hytte2013.no: fra hytte til luksus fritidsbolig 2 Bygg Reis Deg 16.- 20. oktober 2013 i Lillestrøm www.byggreisdeg.no: Norges store byggefagmesse med omkring 470 udstillere, heraf ca. 100 internationale. Blandt de danske udstillere er også Dansk Byggeris medlemmer: Attic Group, Icopal, Ideal Combi og Skandi Bo Indoor. 2 Bygg Reis Deg er en meget professionel messe. Og det var meget forfriskende at tale med potentielle kunder, der slet ikke har de samme udfordringer, som byggebranchen har i Danmark og EU Indehaver og adm. direktør i Attic Group, Martin Tholstrup 2 Oslo har afsat mere end 3 mia. NOK til skolebyggeri i 2013 Risici Tag til Norge med åbne øjne! Her er tre typiske faldgruber som DU skal styre uden om: 2 Der går noget galt i bestillingen af IDkort der er mange anmeldelser, der skal til først 2 Momsfælden reglerne er virkelig anderledes, end vi er vant til også selv om kunden er en dansk virksomhed 2 Kædeansvar vis din kunde, at du har styr på papirerne, han hæfter nemlig også for dig ligesom du hæfter for dine underentreprenører 9
TRÆS FORETRUKNE SØGEMASKINE Træinformation har netop lanceret søgemaskinen traeindex. dk til fagfolk, der hurtigt vil finde viden om træ og trækonstruktioner. Den er gratis og søger i Træinformations store udvalg af håndbøger, vejledninger og online-indhold. Det kan være svært af finde den rette viden især når det skal gå hurtigt. Og de almindelige søgemaskiner slår ofte ikke til, når man skal fagligt i dybden. Det kan Traeindex.dk derimod. TRÆindex søger i alle Træinformations publikationer, vejledninger og hjemmesider, såsom traeinfo.dk og traeguiden.dk, og finder lige præcis den side i den rette træhåndbog, vejledning eller web-side, hvor de ønskede oplysninger står. Viden i flere lag Informationerne på TRÆindex er lagdelt, alt efter hvor den nødvendige viden findes. Alle kan benytte servicen til hurtige opslag og se, hvor den ønskede information findes i Træinformations publikationer, vejledninger og websites. Så står vejledningen allerede i reolen hos brugeren, finder TRÆindex hurtigt den rette side i bogen ud fra søgekriterierne. Som medlem af Træsektionen kan de væsentligste TRÆhåndbøger læses online, og hvis ikke, kan vejledningen købes direkte på www.traeshop.dk. Den første i rækken af nye tjenester TRÆindex er, ifølge direktør for Træinformation Bjarne Lund Johansen, endnu et skridt i en målrettet digitalisering af organisationens viden og rådgivning for at imødekomme en større efterspørgsel på online-indhold. - Vi skal være til stede dér, hvor byggeriets folk har brug for os, og det er ikke altid lige nemt at have bøger og byggeblade inde for rækkevidde eller finde den rette viden i en fart. TRÆindex er derfor et af flere værktøjer i en større online-satsning fra vores side, der tilbyder konkret og brugbar viden om træ til fagfolk på deres foretrukne medie, slutter han. 2 Læs mere på www.traeindex.dk SÅ KOM VINTEREN Blev I overraskede, eller var der styr på det? Husk, at januar og februar typisk er koldere end december, så det er ikke blevet mindre vigtigt, at forberede sig på kulde og sne og efterfølgende sjap og mudder. Det er oftest inden for følgende tre områder, der er problemer: 2 Belysning er måske det allermest udbredte problem: Der skal etableres ordentlig arbejdspladsbelysning, også orienteringslyset på adgangsveje og i kældergange mv. skal være i orden. 2 Stilladserne er ikke altid inddækket, så man kan arbejde ordentligt uden at blive udsat for sne og hagl. Det gælder også midlertidige arbejdspladser. 2 Adgangsvejene er ikke opbygget, så de er bæredygtige i vinterperioden, og de er ikke drænet, så smeltevandet kan komme væk. 10 Der er hjælp at hente Byggepladserne er meget velkomne til at henvende sig til Byggeriets Arbejdsmiljøbus for at få besøg af en konsulent, der kan hjælpe med at få styr på vinterforberedelserne. Tøv derfor ikke med at ringe til en af konsulenterne i jeres område. Derudover er der masser af vejledning at hente fra fx BAR Bygge & Anlæg, Vinterkonsulenterne på Teknologisk Institut og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2 www.bam-bus.dk Vinterforanstaltninger (BAR-vejledning) Vinterkonsulenterne Cirkulære 420 Vinterbekendtgørelse Foto: Claus Sjödin
QR-KODER I Træsektionens nyhedsbrev og rundt omkring i diverse aviser og reklamer er det efterhånden helt almindeligt, at støde på et lille kvadratisk sort/hvidt mærke en avanceret to-dimensionel stregkode en QR-kode. QR-koder står for Quick Response dvs. hurtigt svar. QR-koder blev opfundet i 90 erne af en japansk virksomhed. I første omgang til brug ved produktion af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med QRkoder, så robotter automatisk kunne genkende dem. I dag bruges de i mange forskellige sammenhænge, og kan rumme mange forskellige oplysninger. For at afkode oplysningerne skal du have en smartphone, med en applikation en App til at scanne koden med. Hvis du ikke allerede har en App til at læse QR-koder, kan du som regel finde og downloade en gratis via den App-butik, der er tilknyttet din telefon. Installation af en App varierer fra telefon til telefon. 2 traesektionen.dk SKILTNING PÅ GULPLADEBILER OG PÅ BYGGEPLADS Så er det ved at være alvor fra 1. januar 2013 skal der skiltes på både gulpladebiler og på byggepladser på privat grund. De udførlige regler om størrelser på bogstaver mv. kan du finde på www.danskbyggeri.dk og på www.skat.dk Men ganske kort: Der skal fastmonterede skilte med navn og CVR-nummer på både højre og venstre side af bilen hvis den er på gule plader men ikke hvis den har det runde mærke Bilen må bruges privat eller er på papegøjeplader. Der skal skilt ved byggepladsen med navn og CVR-nummer, hvis entreprisen er på mere end 50.000 kroner inklusive moms og sagen varer mere end én dag. Skiltet skal kunne læses fra offentlig tilgængelig vej. Skiltet må fjernes når der ikke arbejdes på pladsen. Der skal ikke skiltes, hvis skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet sker på en byggeplads ved etagebyggeri i tæt bebygget område eller ved byggeri på offentligt ejet grund. 2 Foto: istockphoto 11
www.traesektionen.dk Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, december 2012 Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 7216 0000 Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat NEMMERE LOGIN PÅ HJEMMESIDERNE Fremover skal du logge ind på danskbyggeri.dk og traesektionen.dk med en personlig brugerprofil, som er din e-mail og en kode, du selv vælger. Brugerprofilen er den samme til begge hjemmesider så har du oprettet din brugerprofil på den ene side, kan du bruge den samme på den anden. Login direkte til BYG-ERFA fra traesektionen.dk er derimod indtil videre uændret, så her skal du fortsat bruge dit medlemsnummer og telefonnummer. 2 Se på www.danskbyggeri.dk/opretbruger hvordan du opretter din brugerprofil. BILLEDPRISLISTEN I DEN ENDELIGE VERSION NÅR DU HAR BRUG FOR HJÆLP Den har været længe under vejs, men nu er den her Billedprislisten i den færdige version. Den frigives den 4. januar 2013 og kan gratis downloades på hjemmesiden www.billedprislisten.dk. Der er blevet arbejdet målrettet hen imod 1. januar 2013 det sidste halve år. Målet har været at færdiggøre Billedprislisten og det undervisningsmateriale der skal bruges, når vi forhåbentligt får rigtigt travlt med at holde kurser i det nye år. Her ud over har der været et frugtbart samarbejde med Byggeriets Uddannelser omkring uddannelse af lærerne på de tekniske skoler, så programmet i fuld færdig version benyttes til undervisning af fremtidens elever. Der er udviklet kurser, som kan køre i AMU-regi, hvilket betyder at der kan ydes tilskud til medarbejderne som efteruddannelse, og der kan søges i fondene, så medarbejderne kan oppebære en løn svarende til ca. 133 kr. i timen. Vi håber at medlemmerne af Træsektionen vil tage rigtig godt imod det endelige resultat, og at vi får rigtig travlt i det nye år, med kurser i Billedprislisten. 2 Her finder du navne og telefonnumre på alle de forskellige kontaktpersoner i Dansk Byggeri, som er relevante for dig, og er beskæftiget i en tømrervirksomhed. Print ud og hæng op på opslagstavlen eller spar på papiret, og find den på Træsektionens hjemmeside. 2 Når du har brug for hjælp I denne folder kan du finde navne og telefonnumre på kontaktpersoner i Dansk Byggeri, som er relevante for dig, som er beskæftiget i en tømrervirksomhed. Folderen er lavet for, at du nemmere og hurtigere kan komme i kontakt med lige præcis den person, som bedst kan hjælp dig med dine spørgsmål. Skulle du mangle kontaktpersoner til specifikke emner, er du velkommen til at kontakte os. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, postboks 2125, 1015 København K, tlf. 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk/medarbejder Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrencaevnen.