Brandsikre boliger v/ Ib Bertelsen Master i Brandsikkerhed, M.IDA

Relaterede dokumenter
Gode & brandsikre tage

Brandsikkerhed i eksisterende byggeri. Fagudvalg for Passiv brandsikring

Vedr.: Tætte vægge, Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød

Netværk for bindingsværk

Bilag 5: Udrykningsstatistikker.

Formodet brandårsag: Påsat brand

Nye håndbøger fra DBI

Brandvæsenets udrykninger i Maj 2015

Pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Videnparken er opført i 1991 og er senere blevet udbygget og ombygget. Videnparken udgør i dag ca m2 i stueplan og ca. 500 m2 i kælderplanet.

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Brandvæsenets udrykninger i Oktober 2015

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.

Brandvæsenets udrykninger i Marts 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i Maj 2014

Boligkontoret Danmark Tjek på afdelingen 13. april 2016

Delrapport 2 - Risikoanalyse

SE KLIK FIX DEN TRYGGE KOMMUNE

Brandvæsenets udrykninger i December 2015

VK#Galla#04/05# #2018#ankomster#

Brandvæsenets udrykninger i August 2015

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Kære Per Jensen. Er det korrekt opfattet at der kun kan være tale om særskilte boliger, såfremt disse er brandmæssigt opdelt i henhold til BR 15?

Mødedato: 17. februar 2015 Mødetid: 13:30 Mødested: Indholdsfortegnelse:

BRANDEN PÅ BOSTEDET, RYDSÅVEJ I ODENSE

Notat. Notat vedr. muligheder for stigemateriel

Brandvæsenets udrykninger i Januar 2015

Gode & brandsikre tage

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

Brandvæsenets udrykninger i November 2015

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

Gode & brandsikre tage

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

National brandforebyggelsesstrategi

Gør varmt arbejde ved tagdækning til sikkert arbejde

Statistisk Nyhedsbrev 5/ NOVEMBER 2011

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Juni Risk Management i Plast-Industrien

Sag: IO Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Udrykninger Operationelt beredskab. Udarbejdet af:

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

Retningslinier. for. Februar Århus Brandvæsen

Faktaark: Iværksætternes fortrop

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål CS og CT om brand på plejehjem. Samrådsspørgsmål

Bilag 2.5: Oplæg til forebyggelsestiltag. August 2016

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

Medlemsmøde d. 19. marts Sikkerhedens Hus. Velkommen til Medlemsmøde i

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018

Små virksomheders andel af offentlige

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Skole og SFO

Opfølgning på brandsyn m.v.

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Brandtætning af el-installationer

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Notat 21. februar 2018 J-nr.: /

Landsbyfornyelse. i Holbæk Kommune Ansøgning om midler til landsbyfornyelse. Oplysninger om ejendommen Ejendommens adresse

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

Brandsikringsanlæg i Danmark

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING 30. DECEMBER Indholdsfortegnelse

Brandsikkerhed. på bl.a. plejeinstitutioner

En guideline for myndigheder

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori

Transkript:

Brandsikre boliger v/ Ib Bertelsen Master i Brandsikkerhed, M.IDA Indlæg på Temadag om bedre brandsikkerhed i boliger Torsdag den 4. november 2010 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandbevægelsen_november 2010

Brandsikre boliger Er ældre boligejendomme mere brandfarlige end nyere? Fordommene siger JA, men kan det nu passe DBI har i samarbejde med Foreningen Østifterne undersøgt den brandmæssige tilstand af en række boligejendomme Men hvad er brandvæsnets arbejdsopgaver når de kører til brand i en boligejendom er brandene større i ældre ejendom?

Brandsikre boliger For at undersøge den brandmæssige tilstand i boligejendomme har DBI i samarbejde med Foreningen Østifterne og Nykredit Forsikring gennemgået mere end 100 boligejendomme Ved bygningsgennemgangene er der indsamlet info om: Opdeling i brandmæssige enheder Affaldsforhold Ordensforhold Passiv brandsikring Ejendommenes vedligeholdsstandard

Typiske svigt

Typiske svigt

Typiske svigt

Typiske svigt

Typiske svigt - Sekundære bygninger Mange forskellige interessante tilbygninger

Brandsikre boliger For at gruppere de indsamlede informationer tildeles hver en boligejendom en samlet rating et udtryk for ejendommens samlede brandsikkerhedsniveau For at gruppere boligejendommene inddeles i disse i arketyper, hvor hver arketype repræsentere en tidsperiode inden for danske byggetradition.

Inddeling i arketyper Etageboligejendommene blev opdelt i følgende 4 arketyper: Arketype 1 Ældre etageboligbyggeri opført indtil år 1920 Arketype 2 Etageboligbyggeri opført år 1920 til år 1950 Arketype 3 Blokbyggeri opført år 1950 til år 1965 Arketype 4 Montagebyggeri opført år 1960 i dag

Karrébyggeri arketype 1 og 2 Arketype 2 opført 1933 Arketype 1 opført ca. 1820

Nyere boligejendomme arketype 3 og 4 Arketype 3 opført 1953 Arketype 4

Rating Bygningernes samlede brandsikkerhedsniveau 33 Figur 2: Adderet rating som funktion af opførelsesår 28 23 18 13 8 1855 Byggeår 1875 1895 1915 1935 1955 1975 1995 Grafen viser ratingen som funktion af opførselsåret De vider linjer viser der forskellige arketyper Ratingen kommer ved at lægge de givne karakterer sammen, 3+5+2+.

Resultat af undersøgelsen Arketype 1 Arketype 2 Arketype 3 Arketype 4 Høj brandrisiko Arketypens gennemsnitlige rating er på 18 Højeste brandrisiko Arketypens gennemsnitlige rating er på 18. Brandrisikoen > arketype 1, da konsekvensen af en brand i arketype 2 ofte forøges grundet store tagetager. Relativt lavere brandrisiko Arketypens gennemsnitlige rating er på 20. Bemærk at der er stor forskel på eksempelvis hvordan affaldsforholdene, med håndtering og sortering af affald håndteres. Relativt lavere brandrisiko Arketypens gennemsnitlige rating er på 23.

Konklusion på undersøgelsen Overordnet kan det konkluderes, at brandsikkerhedsniveauet er bedre i nyere beboelsesejendomme end i de ældre. Men det ses store udsving inden for de forskellige arketyper, og det derfor altid vil være nødvendigt med en individuel besigtigelse af hver ejendom hvis brandsikkerhedsniveauet skal vurderes

Fokusområder hvis niveauet skal hæves Nødvendige fokusområder: Opdeling i brandmæssige enheder Fornyet brandsikring af ældre etageejendomme Brandsikring ved planlægning af affaldshåndtering Planlagt drift og vedligehold

Kan det nu også passe. Hvis de ældre boligejendomme generelt har et laver brandsikkerhedsniveau end nyere, er der da forskel på de arbejdsopgaver som brandvæsenet har når de kører til brand? Skal de brande der opstår i arketype 1 og 2 bygninger slukkes med flere strålerør, end brande der opstår i arketype 3 og 4 bygninger?

Brandvæsnets arbejdsopgaver Anvendelse af strålerør til at slukke brande i boligejendomme i København 30% 1% 1% 0% 1% Alle indsatser i beboelsesejendomme i København 5% Slukket før ankomst 33% Småredskaber HT-rør 1 rør 2-3 rør > 3 rør Skorsten Uoplyst 29% Statistikken er lånt fra Københavns Brandvæsen

Brandvæsnets arbejdsopgaver Anvendelse af strålerør til at slukke brande i boligejendomme der henhører til arketype 1 og 2 Arketype 1 og 2 bygninger opført før 1950 - mini undersøgelse 6% 19% 0% 0% Slukket før ankomst Småredskaber 39% HT-rør 2-3 rør > 3 rør Uoplyst 36%

Brandvæsnets arbejdsopgaver Anvendelse af strålerør til at slukke brande i boligejendomme der henhører til arketype 3 og 4 Arketype 3 og 4- bygninger opført efter 1950 - mini undersøgelse 2% 0% 37% 2% 22% 37% Slukket før ankomst Småredskaber HT-rør 2-3 rør > 3 rør Uoplyst

Resultat af miniundersøgelse Brandklassificering jf. Beredskabsstyrelsens definition Alle beboelsesejendomme i København Beboelsesejendomme i arketype 1 og 2 Miniundersøgelse Beboelsesejendomme i arketype 3 og 4 Miniundersøgelse Små brande 62% 75% 59% Mellemstore brande 31% 19% 37% Store brande 2% 6% 2% Andet 6% - 2%

Sammenhæng mellem befolkningstæthed og antal hændelser Data fra Københavns Brandvæsen

Slutkonklusion Undersøgelsen viser at brandsikkerhedsniveauet forringes i forhold til bygningernes opførselstidspunkt Men miniundersøgelsen viser ikke en klar tendenser: Der ses en tendens til mellemstore brande i arketype 3 og 4 Der ses en svag tendens til at antallet af store brande er flere i arketype 1 og 2

Slutkonklusion Hvad har indflydelse på brandsikkerhedsniveauet? Bygningens alder har sandsynligvis betydning for hvor stor brandene kan blive Den sociale sammensætning af beboere må have en stor indflydelse da der ikke umiddelbart ses en klar sammenhæng mellem brandvæsnets arbejdsopgaver og arketypernes rating Desuden ses en klar sammenhæng mellem antal af udrykninger og befolkningstætheden