GUIDE TIL NATIONAL HOCKEY LEAGUE

GUIDE TIL NATIONAL HOCKEY LEAGUE Oktober 2009, Aalborg

Brugervejledning til NHL Guide til National Hockey League Hjælp til nybegyndere og delvist rutinerede Skrevet af Moq 1. oktober 2009 c Moq Publishing House Inc.

Indhold 1 Historie og ligastruktur 3 1.1 Regulær sæson og slutspilsformat..................................... 4 2 Grundlæggende fakta om spillet 5 2.1 Spillerne på isen og i kulissen....................................... 5 2.2 Banen, dommerne og afviklingen af kampen................................ 6 2.2.1 Hockeybanens overordnede detaljer................................ 6 2.2.2 Officials............................................... 7 2.2.3 Kampens afvikling og resultat................................... 7 2.3 Grundlæggende regler........................................... 7 2.3.1 Puckbehandling........................................... 7 2.3.2 Mål og assist(s)........................................... 8 2.3.3 Offside............................................... 8 2.3.4 Icing................................................ 8 2.4 Straffe og udvisninger............................................ 9 2.4.1 De mest almindelige forseelser................................... 10 2.4.2 Overtal og undertal......................................... 11 3 Kontrakter, lønninger og salary cap 12 3.1 Kontrakter og lønninger........................................... 12 3.1.1 Rookies: Den første kontrakt.................................... 12 3.1.2 De formative og helst lukrative år i NHL........................... 13 3.1.3 Veteraner.............................................. 13 3.2 Salary cap og relaterede begreber...................................... 13 3.2.1 Bonus cushion........................................... 14 3.2.2 Waivers (NHL AHL)...................................... 14 3.2.3 Re-entry waivers (NHL AHL)................................. 15 3.2.4 Buy-out............................................... 15 3.2.5 Trades................................................ 15 3.2.6 Spillerstatus: RFA eller UFA.................................... 16 3.3 Flid, fedt og snyd.............................................. 16 4 Diverse småting 17 4.1 NHL Kalender, links og ordbog...................................... 17 4.2 Afslutning.................................................. 18 2

1 Historie og ligastruktur National Hockey League (NHL) blev grundlagt i 1917 med deltagelse af fire hold, alle canadiske. 1 Grundlæggelsesperioden fandt sted i perioden 1917-1941, hvor nye hold kom til og enkelte forsvandt igen ganske hurtigt. Efter den tumultagtige begyndelse med forskellige hold, og eksperimenter med udformningen af spillet og regelsættet, var man i 1942 oppe på hele seks hold i NHL. Det drejede sig om holdene Montreal Canadiens, Toronto Maple Leafs, Boston Bruins, Chicago Blackhawks, Detroit Red Wings og New York Rangers. De såkaldte Original Six. For mange NHL s egentlige begyndelse som etableret og levedygtig liga. Den næste større og vedvarende ekspansion fandt sted i 1967, hvor nuværende hold som Los Angeles Kings, Philadelphia Flyers, Pittsburgh Penguins og St. Louis Blues etableres. I 1979 forsvandt den sidste konkurrerende liga, da økonomisk trængte WHA (World Hockey Association) fusionerede med NHL efter langvarige forhandlinger. Fire WHA hold sluttede sig til NHL, deriblandt Edmonton Oilers med en vis Wayne Gretzky. NHL fik en stjerne og Gretzky muligheden for at fremvise sit enestående talent. Uden at komme nærmere ind på detaljerne, tilføjedes der gradvist hold til ligaen indtil 2000, hvor Columbus Blue Jackets og Minnesota Wild bragte ligaen op på de nuværende 30 hold. Holdene er fordelt nationalt med 24 amerikanske og blot 6 canadiske til fortrydelse for sidstnævnte, der gerne så flere canadiske hold i ligaen pga. landets historiske relation til spillets oprindelse. 2 De 30 hold i NHL er inddelt i to separate konferencer, hhv. Eastern Conference og Western Conference, der hver især indeholder tre divisioner á fem hold. Den aktuelle divisionsfordeling er illustreret vha. tabel 1.1 og tabel 1.2. Tabel 1.1: Eastern Conference. Atlantic Division Northeast Divisiont Southeast Division New Jersey Devils Boston Bruins Atlanta Thrashers New York Islanders Buffalo Sabres Carolina Hurricanes New York Rangers Montreal Canadiens Florida Panthers Philadelphia Flyers Ottawa Senators Tampa Bay Lightning Pittsburgh Penguins Toronto Maple Leafs Washington Capitals Tabel 1.2: Western Conference. Central Division Northwest Division Pacific Division Chicago Blackhawks Calgary Flames Anaheim Ducks Columbus Blue Jackets Colorado Avalanche Dallas Stars Detroit Red Wings Edmonton Oilers Los Angeles Kings Nashville Predators Minnesota Wild Phoenix Coyotes St. Louis Blues Vancouver Canucks San Jose Sharks Konferencer og divisionerne havde tidligere historisk betingede navne, men blev erstattet af tilnærmelsesvise geografiske betegnelser i 1993 (se figur 1.1 på den følgende side). Det var NHL s historie og struktur indtil nu i meget korte træk. På trods af dens til tider tumultagtige historie med økonomiske problemer, lockouts og konkurrerende ligaer, har NHL etableret sig som den stærkeste ishockeyliga i verden. Ligaen er ikke længere blot Nordamerikansk, med spillere fra mere end tyve lande er NHL i sandhed blevet international. 1 Jeg har valgt at benytte ordet hold i teksten frem for klub, organisation eller franchise. Men betydningen er nogenlunde den samme. 2 Hockey blev udformet af canadiske studerende i slutningen af 1800-tallet, og spillet er deres nationalsport. Ca. 52% af spillerne i NHL er canadiske. 3

1 Historie og ligastruktur Figur 1.1: Den geografiske fordeling af holdene i NHL. 1.1 Regulær sæson og slutspilsformat Den regulære sæson starter den 1. oktober efter intensive træningslejre og 6-8 opvarmningskampe fra midten af september. 3 Selve grundspillet varer indtil midten af april, hvor slutspillet begynder. Men inden slutspillet påbegyndes skal hvert hold igennem 82 kampe, halvdelen hjemme og halvdelen ude. Heraf seks opgør mod hold i egen division (24), fire opgør mod resten af egen konference (40), og de resterende 18 kampe imod den anden konference. 4 Grundspillet er derfor lidt af et marathonløb uden de store pauser. Eneste faste undtagelse er All-Star break, der finder sted halvvejs igennem sæsonen. Fem dage med diverse skill øvelser og All-Star kampe for kommende og nuværende stjerner. Hovedkampen står mellem stjernerne fra hhv. Eastern og Western Conference, hvor startopstillingerne er baseret på fanafstemning. I den kommende sæson, 2009-2010, afløses All-Star pausen af de Olympiske Lege i Vancouver, hvilket ikke ligefrem letter sæsonen for de udvalgte spillere. Efter den regulære sæsons afslutning kvalificerer otte hold fra hver konference sig til slutspillet; de tre divisionsvindere og fem hold med flest point derudover. De tre divisionsvindere seedes et, to og tre efter flest point og de fem øvrige numerisk derefter. Holdet med flest point i hele NHL er sikre på hjemmebane i Stanley Cup finalen, hvis de når så langt, og modtager desuden President s Trophy. Ryger de ud undervejs, går hjemmebanefordelen til det næstbedste grundspilshold i NHL og så fremdeles. Men inden finalen bliver relevant, skal der findes en mester for hver konference. I første runde af slutspillet matches førsteseedet mod ottendeseedet, andenseedet mod syvendeseedet, og så videre, i bedst af syv kampe, hvor den bedst seedede har hjemmebanefordel. 5 Efter hver runde genseedes de tilbageværende og proceduren gentages indtil hver konference har en vinder. 6 Konferencemesterne mødes dernæst i Stanley Cup finalen, hvor vinderen modtager det mest prestigefyldte trofæ i professionel sport. 3 Siden 2007 har sæsonstarten inkluderet kampe i Europa, hvor lande som Tjekkiet, Finland og Sverige har lagt is til udsolgte NHL kampe. 4 I praksis kampe mod alle hold i den anden konference, hvoraf de tre er udvalgte dobbeltopgør. 5 Det højest seedede hold starter med to kampe på hjemmebane, hvorefter det dårligst seedede hold har to kampe i deres arena. Derefter skiftes der arena efter hver kamp indtil et hold har sikret sig fire sejre, hvilket naturligvis allerede kan være resultatet efter de to første dobbeltopgør. 6 Hver konference uddeler et trofæ til vinderen, men betydningen af begge blegner selvfølgelig i forhold til Stanley Cup trofæet. 4

2 Grundlæggende fakta om spillet Hensigten med dette kapitel er at give en kortfattet introduktion til ishockeybanen, spillet og de mest basale regler, hvilket gerne skulle give læseren mulighed for at følge og forstå spillets facetter. Hvad enten den pågældende kamp følges på skærmen eller i hallen. Der er visse mindre forskelle sammenlignet med ishockeyen i Europa, men hovedparten af dette kapitel gælder også for den danske liga. Men først en gennemgang af holdstrukturen i ligaen af praktiske grunde inden jeg gennemgår selve spillet på banen. 2.1 Spillerne på isen og i kulissen Under forløbet af en ishockeykamp har begge hold maksimalt seks mand på isen, og som mimimum fire. Sidstnævnte mulighed skyldes to eller flere udvisninger. Normalt tælles målmanden ikke med, medmindre han erstattes med en markspiller, så almindeligt spil benævnes ofte fem mod fem, eller som i tilfældet med forlænget spilletid, fire mod fire. Den maksimale overtalssituation er derfor seks mod tre ved førnævnte udskiftning. 1 Traditionelt består startopstillingen af en målmand, to forsvarsspillere (defensemen) og tre angribere (forwards) typisk to wings og en center. Forsvarsspillere og angribere optræder normalt i hhv. backpar og angrebskæder, som begge kan skiftes i tilfælde af spilstop eller under spillet. Sidstnævnte kaldes flyvende udskiftninger (changing on the fly) og kræver en vis koordination spillerne imellem. 2 Når der er udskiftninger i forbindelse med spilstop, har hjemmeholdet fordelen af at skifte sidst og dermed fordelagtig matching af kæder. Inden kampstart afleveres en holdopstilling (roster sheet) bestående af 20 spillere. Bortset fra som minimum to målmænd, er der ingen regler for antallet af angribere og forsvarsspillere. Oftest er der fire angrebskæder, tre backpar og to målmænd. Angrebskæderne kan have forskellige roller i henhold til det anvendte system og tilgængeligt talent. Fra kæder med en overvejende offensiv rolle (scoring lines) over agiterende kæder (checking lines), hvis overvejende styrker er energi, puckbesiddelse og defensiv kompetence, til "alt godt fra havet" i fjerdekæden. Her er der både slagsbrødre, undertals- og faceoff eksperter, eller talenter, der skal have et førsteindtryk af ishockey på det højeste niveau. Backparrene varierer også mht. offensiv/defensiv fordeling og specialisering. De 20 spillere på kampdagen skal udvælges blandt de maksimale 23 spillere på den aktive roster (active roster). Den aktive roster kan praktisk talt ændres fra dag til dag, så det er ikke nødvendigvis nogen større begrænsning. I praksis er det ikke usædvanligt, hvis mere end 30 spillere får nogle kampe i NHL i løbet af sæsonen. Sæsonens varighed, fraværet af restituerende pauser og de næsten uundgåelige skader undervejs, giver plads til mange midlertidige ind- og udskiftninger. Desuden er det i organisationens interesse at se udviklingen blandt de sekundære spillere, eller blot give talenterne en smag på livet som professionel i den bedste liga. Forudsætningen for at optræde på den aktive roster er ikke overraskende en NHL kontrakt. Hvert hold i NHL må maksimalt have 50, og som minimum 27, spillere på NHL kontrakter. De spillere som ikke optræder i NHL er oftest tilknyttet AHL (American Hockey League), der primært fungerer som en udviklingsliga for NHL. Alle NHL hold undtagen Anaheim Ducks har et AHL hold tilknyttet. 3 Mulighederne under det niveau er f.eks. ECHL (East Coast Hockey League), juniorligaer for de yngste og eventuelt europæiske ligaer. Kontrakterne indeholder typisk forskellige lønniveauer alt efter om spilleren optræder i NHL eller AHL (en såkaldt tovejskontrakt ). Spillerne kan flyttes relativt frit fra AHL til NHL og tilbage igen indtil waiver restriktionen eller salary cap begrænser mobiliteten. Mere om det i kapitel 3 på side 12 om kontrakter, lønninger og lønloftets hemmeligheder. 1 Mere om konsekvenserne af straffe og udvisninger senere i afsnit 2.4 på side 9. 2 En spiller/kæde er på isen fra 30 sekunder til 2 minutter ad gangen, alt efter fysisk formåen og mulighed for udskiftning, hvilket kaldes et skift (shift). 3 AHL holdene er ikke alle NHL ejede, men der er eksklusive samarbejdsaftaler. Anaheim Ducks skal sprede deres talenter blandt flere AHL hold. 5

2 Grundlæggende fakta om spillet Figur 2.1: Hockeybanens udformning i NHL. Her stopper det ikke. De op til 50 kontraktspillere indgår i en samlet pulje på 90 spillere for hvert hold. Det faktum, at spillere kan være tilknyttet et NHL hold uden en kontrakt skyldes ejerskab af rettigheder for spil i NHL. Det var spillerstrukturen i overordnede træk for et vilkårligt hold i NHL. 2.2 Banen, dommerne og afviklingen af kampen Ishockey er et relativt enkelt spil i lighed med fodbold. Det er muligt at påskønne sporten og erhverve sig en vis forståelse af spillet ved simpel observation, men en kort introduktion til de hyppigst anvendte regler hjælper gevaldigt på indlæringskurven. På trods af sportens relative enkelhed, er regelbogen ingen pamflet. De cirka 130 sider skal koges betragteligt ned for at give mening i denne sammenhæng, dvs. overkommelig, overskuelig og læsbar. Tiden vil vise, om det er lykkedes. Først ser vi nærmere på banens opbygning, samt de kulørte cirkler og linjer på isen. 2.2.1 Hockeybanens overordnede detaljer Hockeybanen i NHL måler ca. 61 meter i længden og 26 meter i bredden, hvilket er fire meter smallere end den internationale standard. På figur 2.1 ses spillernes opstilling på banen: center (C), højre wing (RW), venstre wing (LW), de to forsvarsspillere (RD og LD) og målmanden (G). Banen er inddelt i tre zoner vha. blå linjer, hvor definitionen af angrebs- og forsvarszone er baseret på holdets angrebsretning (se pil). Den neutrale zone er området mellem de to blå linjer og den samme uanset perspektiv. Den røde midterlinje definerer banehalvdele, og mållinjen er den bagerste røde linje i hver ende. Sammen har de en funktion i regelsættet ifm. icing (se afsnit 2.3.4 på side 8). Derudover er der følgende detaljer på isen: De røde prikker er faceoff punkter, 4 hvor pucken gives op efter spilstop; det trapezoide område bag mål angiver det tilladte område for målmanden bag mållinjen; og det blå område foran målene er målfeltet (goal crease), hvis form også er specifik for NHL. Den underlige halvcirkel under midtercirklen er placeret foran dommerbordet (1) og markerer området, hvor dommerne kan diskutere uden forstyrrende spillere. Udvisningsboksene (2) til afstraffelse af regelsyndere befinder sig på hver sin side af dommerbordet, mens udskiftningsbænkene (3) for begge hold er lokaliseret på den modsatte side af isen. 5 4 De vinkelrette linjer indenfor faceoff cirklerne og de to parallelle linjer på hver side kaldes hash marks. Cirkler og linjer afgør spillernes placering, når pucken gives op. 5 Tal og bogstaver i teksten refererer naturligvis til figur 2.1. 6

2 Grundlæggende fakta om spillet 2.2.2 Officials Udover de ialt 12 spillere fra begge hold, er der også to dommere (referees) og to linjevogtere (linesmen) på isen under kampen. Linjevogterne er ansvarlige for at dømme offside og icing, eksekvere faceoffs undtagen starten på hver periode og må stoppe spillet under diverse omstændigheder, samt give dommerne deres fortolkning af visse kampsituationer. Linjevogterne går også forrest, når slagsmål skal stoppes og opløses. Dommerne er ansvarlige for at håndhæve regelbogen, hovedsageligt udvisninger og scoringer. I sidstnævnte tilfælde er der både måldommer og video måldommer til hjælp i tvivlstilfælde. Efter kampen skal de indlevere en rapport, som kan benyttes til disciplinære sager. Dommerne bærer orange armbånd til forskel fra linjevogterne. Udenfor isen er der dommerbordet, som bestyrer live-opdatering, kampprotokoller og tidtagning. 2.2.3 Kampens afvikling og resultat Først det helt åbenlyse: Holdet med flest mål, når kampen er overstået, vinder. Når pucken slippes af dommeren i midtercirklen ved kampens start, er der to point på spil til vinderen af opgøret. Afgøres kampen ikke i ordinær tid, dvs. ender uafgjort efter tre perioder á 20 minutters effektiv spilletid, er begge hold sikret mindst et point på kontoen. Den nuværende overtidsprocedure er en nyere tilføjelse til regelsættet fra 2005-2006 sæsonen med det formål at reducere kampenes længde under den regulære sæson. Først spilles der fem minutters forlænget spilletid fire mod fire, hvor den første scoring afgør kampen (sudden death). Ender forlængelsen uden afgørelse fortsættes der til straffeslag, hvor hvert hold tildeles tre forsøg. Holdene fortsætter skiftevis med et forsøg til hver, hvis stillingen fortsat er lige efter tre. Under slutspillet gælder der lidt andre regler, hvis kampen ender uafgjort efter ordinær tid. Her fortsætter man ufortrødent fem mod fem i perioder á 20 minutter med den sædvanlige 15-17 minutters pause (intermission) efter hver indtil et hold fremtvinger en afgørelse ved at score, hvorefter kampen er slut. Der er i princippet ingen begrænsning på antallet af perioder, og ej heller regler for nødvendig overgang til straffeslagsafgørelse, hvilket ofte fører til lange og udmarvende opgør til begejstring for publikum. 2.3 Grundlæggende regler Efter gennemgangen af banedetaljer, deltagerne på isen og de overordnede begreber i forbindelse med afviklingen af en hockey kamp, drejer det sig nu om selve spillet. I særdeleshed de helt basale regler som icing og offside, der kan virke forvirrende for personer ubekendte med hockeysporten. Forstår man offside-regelen er man nået langt, og den er ikke specielt kompliceret. 2.3.1 Puckbehandling De almene regler vedrørende legal håndtering af pucken, som er en cirkulær skive af vulkaniseret gummi, kan forklares ganske kort. Udover staven, er det lovligt at sparke pucken til en medspiller, væk fra mål, ud af zonen, og lignende. Det er til gengæld ulovligt at sparke pucken i mål (undtagen sit eget), da en angribende spiller ikke må score med andet end staven. Men vedkommende må gerne rammes uforsætligt af pucken inden den fortsætter i mål. Det er ikke tilladt at ramme pucken med staven over normal skulderhøjde. Hvis staven benyttes til at dirigere et skud i mål, må selve kontakten med pucken ikke foregå højere end overliggeren på målburet. Hænderne kan også anvendes til at gribe pucken, hvis den umiddelbart returneres til isen og derefter spilles lovligt med staven. Derfor ingen driblinger eller undvigemanøvrer med pucken i hånden. Pucken må naturligvis heller ikke kastes (det gælder også målmanden). Til gengæld er det lovligt at slå til pucken med hånden i luften eller langs isen, men ikke som pasning til en medspiller. Eneste undtagelse for den regel er egen forsvarszone. Det er heller ikke lovligt at stikke hånden ud og dirigere eller slå pucken i mål, medmindre det er i sit eget, selv hvis pucken deflekteres af en anden spiller undervejs. Går pucken i mål via en official annulleres scoringen, ellers er de bare knolde på isen. 7

2 Grundlæggende fakta om spillet Hvis målmanden blev generet ulovligt inden scoringen eller skubbet i mål sammen med pucken efter en redning, så annulleres scoringen. Hele pucken skal krydse mållinjen før der er tale om en scoring. Målburet må ikke være ude af position i det øjeblik pucken krydser mållinjen. Selv hvis det er åbenbart, at det ellers ville have været en sikker scoring. 2.3.2 Mål og assist(s) Behandles pucken efter reglerne som netop beskrevet kan det ende med en scoring. Et mål anerkendes, når pucken sendes lovligt i målburet, hvor den passerer indenfor målrammen og krydser mållinjen fuldstændigt, uden tidligere forseelser af den scorende spiller eller hans holdkammerater. Alle tvivlstilfælde i forbindelse med scoringer og mulige scoringer gennemgåes med et video review ved næste naturlige spilstop. I praksis kan det spilstop være endnu en scoring, som i givet fald skal annulleres, hvis tvivlstilfældet viser sig at være en legitim scoring efter nærmere gennemgang af videomaterialet. Ingen af holdene kan gennemtvinge reviews. Det er helt op til dommerne eller video review hovedkvarteret i Toronto. Begge hold har blot en enkelt 30- sekunders time-out til rådighed over en hel kamp (der er også fastlagte TV-timeouts ), men den kan ikke konverteres til review. Det er værd at understrege, at kun scoringer kan gennemses af dommerne. En assist tildeles de(n) spiller(e), der deltog i spillet umiddelbart inden målet blev scoret. Der kan ikke tildeles mere end to assists pr. scoring. Mål og assist giver hver især et point til spillernes personlige scoringsstatistikker, men kun målene tæller under kampen. 2.3.3 Offside I ishockey gælder det om at få pucken ind i angrebszonen for at keere afslutninger, gerne med mål som slutresultat. Angrebszonen er modstanderens forsvarszone og afmærket med den blå linje (se figur 2.1 på side 6). For at undgå offside skal pucken helt over linjen før alle spillere fra det angribende hold. Det afgørende i henhold til hver enkelt spiller er ikke, hvorvidt en stav er over linjen før pucken, men derimod begge skøjter. Hvis den forreste angrebsspiller er inde i zonen med alt andet end en skøjtespids på blå linje i det øjeblik pucken er helt inde i zonen, dømmes der ikke offside mod det angribende hold (se figur 2.2a på næste side). Hvis pucken derefter ryger helt ud af zonen, 6 skal alle de angribende spillere også ud før pucken igen kan bringes ind i zonen. I praksis kan det angribende hold sende pucken ind i zonen før alle er ude, men så er der afventende offside (delayed off-side) indtil det sker. Der findes også andre situationer, hvor afventende offside anvendes frem for offside og spilstop. Den tredje variant er bevidst offside (intentional off-side). Offside kendelsen medfører spilstop, udskiftningsmulighed og faceoff lige uden for angrebszonen, så det kan være en fordel eksempelvis i undertal at spille på offside. Hvis det bedømmes at være bevidst offside, så flyttes faceoff ned i det forbrydende holds forsvarszone. En af måderne til at få pucken ind i angrebszonen er at kanonere eller flippe pucken dybt og forsøge at erobre pucken inden forsvarsspillerne kan få den ud igen (også kaldet dump and chase). I den situation kan begge parter risikere at begå icing, hvilket er næste vigtige regel. 2.3.4 Icing I NHL bruger man fortsat touch icing frem for den automatiske variant af regelen. Den simple formulering af regelen er derfor: Hvis en spiller fra hold A skyder pucken fra egen banehalvdel ned bag modstanderens mållinje uden berøring undervejs, og pucken dernæst berøres af en spiller fra hold B (undtagen målmanden), så er der icing. Den puckførende spiller skal krydse den røde midterlinje før muligheden for icing helt annulleres (se figur 2.2b på den følgende side). Hvis spilleren ikke når midterlinjen inden pucken sendes afsted, kan en mulig icing dog annulleres på to måder. (1) Enten i det tilfælde, hvor en medspiller eller endda puckafsenderen selv berører pucken før modstanderen, eller (2) hvis linjevogteren skønner, at pucken var praktisk spilbar for modstanderen inden den krydsede mållinjen. Kun et 6 Den blå linjes bredde tilhører angrebszonen, når først pucken er kommet derind lovligt, så den skal helt ud før angriberne skal starte forfra. 8

2 Grundlæggende fakta om spillet (a) Offside (rød) og onside (grøn). (b) Icing risiko (rød) og ikke-icing (grøn). Figur 2.2: Illustration af offside og icing reglerne. hold i undertal er helt immune mht. icing. De kan kanonere pucken ned i den anden ende alt det de lyster. Holdet i overtal er fortsat underlagt icing reglen. Straffen for icing er faceoff i egen zone og nægtet udskiftning (og TV-pauser udskydes efter icing). Modstanderen har mulighed for at indskifte friske spillere og udnytte forseelsen til deres fordel. 7 2.4 Straffe og udvisninger Strafbare forseelser efterfulgt af udvisninger virker ikke umiddelbart kompliceret på overfladen, hvis det blot er en opremsning af regler og udvisninger af forskellig varighed. Men i en typisk spilsituation kan det virke forvirrende for seeren, idet udvisningsminutter kan kombineres og deres afslutning afhænger af den konkrete spilsituation. Derfor starter vi med de forskellige typer af straffe til rådighed efterfulgt af de mest almindelige forseelser på banen, der resulterer i en udvisning (se tabel 2.1). Til sidst eksemplificeres den almindelige kampsituation, hvor udvisningen eksekveres og de forskellige straffes indflydelse på overtal og undertal diskuteres kort. Af gode grunde er det ikke muligt at beskrive alle forseelser i regelbogen detaljeret, men forhåbentlig nok til at følge en almindelig kamp i fjernsynet uden den store forvirring. 8 Tabel 2.1: Straftyper. Straf Dansk betegnelse Minutter Minor Lille straf 2 Bench Minor Holdstraf 2 Double-minor 2+2 Major Stor straf 5 Match Penalty Matchstraf 25 Misconduct Misconduct 10 Game Misconduct Game Misconduct 20 Penalty Shot Straffeslag 0 Gradsforskellene mellem minor, major og match penalty er naturligvis alvorligheden af forseelsen. Hvis det skal sammenlignes en anelse med fodbold er der tale om hhv. gult, orange og rødt kort. Minor er en almindelig udvisning for en strafbar forseelse. En major benyttes, hvis den forulempede spiller også bliver skadet af forseelsen. Hvis dommerne skønner, at spilleren bevidst forsøgte at skade en modspiller idømmes vedkommende en match penalty, uanset om hensigten lykkedes eller ej. Den skyldige bortvises fra kampen, mens en erstatningsspiller aftjener den medfølgende major straf. I kampprotokollen og spillerstatistikken anføres en match penalty som en 25 minutters straf, stor straf plus matchstraf, selvom bortvisningen kan indtræffe i første periode. (Det koster også en bøde på $200.) 7 I NHL er håndhævelsen af icing reglen mere afslappet end offside. Nogenlunde nærhed til den røde linje accepteres ofte af linjevogterne. 8 Hele regelbogen kan studeres her: http://www.nhl.com/ice/page.htm?id=27011. 9

2 Grundlæggende fakta om spillet Nu er der kun bench minor, double-minor, misconduct, game misconduct og penalty shot tilbage. Alle er nogenlunde selvforklarende. Holdstraffen kan idømmes ved for mange spillere på isen, ulovlig udskiftning, forseelser dømt mod trænerstaben, og lignende. Double-minor er to lille straffe aftjent i forlængelse af hinanden. I praksis er det muligt at begå to straffe inden spillet fløjtes af og udvisningerne effektueres, og i særdeleshed ifm. forseelsen high-sticking. Her får man to minutter for at ramme en modstander i hovedet med staven og yderligere to minutter, hvis han bløder efter kontakten. Misconduct er det samme som dårlig opførsel, hvor den enkelte spiller kan straffes uden at straffe hele holdet. Den giver 10 minutter, mens en game misconduct er personlig straf for resten af kampen. 9 Ligesom i tilfældet med matchstraf bogføres den kun som 20 minutter uanset tidspunktet for forseelsen. Straffeslag, eller penalty shot, fungerer lidt som et straffespark i fodbold. Hvis en spiller bevidst forhindres i at udnytte en helt fri scoringsposition tæt på mål, f.eks. en friløber (breakaway) og lignende situationer, kan dommerne vælge at tildele spilleren et straffeslag. Straffeslaget er en 1 mod 1 situation mellem forseelsens offer og modstanderens målmand. Uanset udfaldet af straffeslaget fortsættes der 5 mod 5 derefter. Scoringsprocenten kan ikke sammenlignes med førnævnte straffespark, men det er fortsat en god scoringschance. 10 Desuden er det værd at bemærke, at en målmand kan idømmes en straf, men skal ikke tilbringe tid i straffeboksen. Det overlades til en tilfældighed markspiller udvalgt af træneren. Målmanden bortvises dog fra isen, hvis han idømmes game misconduct eller match penalty. 2.4.1 De mest almindelige forseelser Dette afsnit indeholder mine umiddelbare bud på de mest almindelige forseelser efter hukommelsen. Tabel 2.2 viser forseelsernes engelske navn og mit forsøg på at oversætte dem til nogenlunde forståeligt dansk. Regelbogen for den danske liga har været til god hjælp i de bestræbelser (se hjemmesiden for Dansk Ishockey Union). Tabel 2.2: Almindelige ishockey forseelser. Forseelse Kort beskrivelse Boarding Tackling som forårsager voldsom kontakt med banden. Charging Unødvendig voldsom tackling med tilløb. Checking from Behind Tackling bagfra mod en uforberedt spiller. Cross-checking Tackling af en modstander med skaftet af staven holdt horisontalt. Delaying the Game Forsinkelse af spillet. Diving Hockeyens svar på film. Elbowing Tackling med albuen, specielt mod hovedet. High-sticking Kontakt med staven over skulderhøjde på en modstander. Holding Fastholding af modstanderen med hænder, arme eller ben. Holding the Stick Fastholding af modstanderens stav. Hooking Hindring af modspiller eller forsøg herpå ved at bruge staven som krog. Interference Obstruktion, screening, tackling eller forsinkelse af en ikke-puckførende spiller. Roughing Slagbevægelse, med eller uden handsker, typisk rettet mod modstanderes ansigt eller hoved. Slashing Kraftfuldt slag med staven mod eller i retning af modstanderens krop, hænder eller stav. Tripping Forårsage modstanderens fald ved anvendelse af stav eller diverse kropsdele. I særdeleshed interference og delay of game kræver ekstra præcisering udover beskrivelsen. I tilfældet med interference er en spiller ikke forpligtet til at flytte sig for en ikke-puckførende spiller. Det er tilladt at blokere, hvis man bevæger sig i samme retning eller har etableret position på isen. Problemet opstår med sidelæns bevægelse for at forlænge eller forhindre modstanderen vejen til pucken eller medspilleren med pucken. Spillere, der netop har afleveret eller mistet pucken, må gerne tackles umiddelbart efter uden at interference kaldes. Bedømmelsen af umiddelbart er op til dommernes skøn. 9 Tre majors af samme spiller giver automatisk en game misconduct. 10 Straffeslaget kan ikke veksles til en lille straf, hvis man har større tiltro til sit powerplay end straffeslagsskytten. 10

2 Grundlæggende fakta om spillet Forsinkelse af spillet kan være mange forskellige spilsituationer. Hverken spiller eller målmand må sende pucken direkte ud af spil og over glashøjde i egen forsvarszone, forsætligt eller uforsætligt, medmindre der er tale om blokering af skud eller redning. Det koster også en udvisning at sende pucken ud af spil med vilje, uanset spillerens placering på banen. Målet må heller ikke flyttes, medmindre det skønnes som værende et uheld. Desuden er der begrænsninger for, hvor målmanden må spille pucken bag mål (trapezoiden), forhindre dens spilbarhed uden for målfeltet og hvorlænge han må holde eller blokere pucken upresset i målfeltet. Spillerne må heller ikke bevidst søge spilstop, f.eks. ved at kaste sig over pucken. Med andre ord, reglen dækker over mange forskellige småting. Jeg har ikke inkluderet slagsmål (fighting), fordi reglerne er grotesk komplicerede, og det er af begrænset interesse for den almindelige afvikling af en ishockeykamp, selvom fighting arrangeret som naturligt forekommende optager uforholdsmæssig tid og betydning i NHL. Dette er min personlige mening, andre specielt traditionalisterne betragter det som en essentiel del af sportens historiske arv. 11 2.4.2 Overtal og undertal Udvisninger resulterer ofte i, at det ene hold er i overtal (powerplay), mens det straffede hold er i undertal (boxplay). Ganske hyppigt indtræffer det dog, at en spiller fra hvert hold ryger ud samtidigt. For eksempel forseelse umiddelbart efterfulgt af slagsmål eller lignende gengældelse. I så fald spilles der 4 mod 4, medmindre der allerede er spillere udvist. Med den undtagelse i mente, bruger vi følgende fiktive kampsituation til at afklare udvisningsformalia. Eksempel: Spilleren fra hold A er i besiddelse af pucken i angrebszonen. I betræbelserne på at erobre pucken begår en spiller fra hold B en strafbar forseelse. (Selve forseelsen og dens alvorlighed er ikke afgørende for eksemplet.) Hvis spilleren fra hold B får fat i pucken som resultat af forbrydelsen, fløjter dommeren spillet af og udvisningen effektueres. Spilleren fra hold B ryger i udvisningsboksen og hold A er i overtal. Hvis hold A beholder pucken på trods af forseelsen, så fortsætter spillet. Dommeren holder en arm op og signalerer afventende udvisning. Hold A har mulighed for at erstatte målmanden med en markspiller, fordi spillet fløjtes af i det øjeblik hold B erobrer pucken. Hold B kan derfor ikke score, medmindre hold A sender pucken i eget net (det sker indimellem). Efter udskiftningen spiller hold A 6 mod 5 indtil scoring, hvorved den afventende udvisning annulleres, eller pucken erobres af hold B. Hvis sidstnævnte indtræffer, så effektueres udvisningen og hold A er i overtal 5 mod 4. Overordnet set er de hyppigste overtalsmuligheder er 5 mod 4 og 5 mod 3, hvor det ene hold er ramt af en eller to udvisninger. Som nævnt meget tidligere i teksten, er det ikke muligt at være færre end 3 spillere på isen. Hvis et hold får en tredje spiller udvist inden de to andre udvisninger er udløbet, eller annulleret ved scoringer, ryger vedkommende på venteliste. Han skal dog sidde i udvisningsboksen indtil straffen påbegyndes og endelig afsones, men erstattes på isen. Hvis et hold i overtal scorer, så annulleres en lille straf eller det der i givet fald er tilbage på uret. Har holdet to eller flere udviste annulleres den første straf. I de tilfælde, hvor en spiller har pådraget sig en dobbelt lille straf, dvs. 2+2 minutter, så annulleres den igangværende tominutters periode. Mangler der et sekund på den første periode, når scoringen falder, mangler der fortsat to minutter. Tildeles spilleren 2+10 minutter lille og personlig straf får han selskab af en medspiller, som ryger tilbage på isen ved scoring eller efter to minutter, mens han selv kukkelurer i udvisningsboksen yderligere ti minutter. Hans hold er fuldtalligt på isen, mens den personlige straf aftjenes. Til gengæld kan en stor straf ikke forkortes ved scoringer til holdet i overtal. En scoring fjerner ikke to minutter af de oprindelige fem eller det sidste halvanden minut. Medmindre andre udvisninger udligner situationen, skal den skyldiges holdkammerater kæmpe i undertal alle fem minutter uanset antallet af scoringer til holdet i overtal. Er der tale om en stor straf plus matchstraf er den skyldige på vej i bad, mens en holdkammerat aftjener straffen på de fem minutter. I alle tilfælde gælder der, at holdet i undertal ikke kan ophæve udvisninger ved at score nok så mange gange. Hvis begge hold har udviste spillere udløber de naturligt indtil det ene hold eventuelt har en tilbageværende udvisning, der kan annulleres ved modstanderens scoring. Og endelig, tilbageværende udvisninger fortsætter i eventuel overtid. 11 Reglerne for fighting er beskrevet her: http://www.nhl.com/ice/page.htm?id=26336. 11

3 Kontrakter, lønninger og salary cap Dette sidste kapitel er et forsøg på at medtage de flest mulige detaljer om det økonomiske aspekt i NHL, gerne uden at forfatte en større roman om emnet, samt bevare en vis læselighed. Mange detaljer er naturligvis udeladt eller simplificeret i forsøget på at realisere det optimistiske projekt. Forhåbentlig er det nogenlunde forståeligt for dem uden forhåndskendskab. 1 Kapitlet er ikke essentielt for den almindelige seer. 3.1 Kontrakter og lønninger Selvom om det i praksis er noget sludder, giver det illustrativ mening at definere to slags kontrakter gældende i NHL for dette afsnit. Med det delvist fiktive udgangspunkt, eksisterer der følgende kontrakter i NHL: Entry-Level Contract (ELC) og Standard Player Contract (SPC). 2 Afsnittet behandler nybegyndere (rookies), erfarne spillere og veteraner. 3.1.1 Rookies: Den første kontrakt Førstnævnte ELC type svarer til en rookiekontrakt, der omfatter alle potentielle og nytilkomne NHL spillere, som er yngre end 25 og mindst 18 år per 15. september i det kalenderår, hvor kontrakten underskrives. Kontraktens obligatoriske varighed afhænger af spillerens alder det øjeblik, hvor den underskrives. Jo ældre man er, desto færre år er spilleren bundet. Kontraktlængden for 18-21-årige er tre år, to år for 22-23-årige, mens en 24-årig kun er bundet for et år. Den 25-årige debutant kan selv bestemme, medmindre han er en draftet europæer. 3 Entry-Level (EL) kontrakten har yderligere nogle karakteristika. De er per definition tovejskontrakter (two-way contracts) med præcisering af løn for spil i underliggende nordamerikanske ligaer. Desuden er der en maksimumløn for spil i NHL, som er bestemt ud fra draftår. En spiller draftet i 2009 kan maksimalt tjene $900.000 i almindelig løn de næste tre år, hvis han underskriver en kontrakt. Det lyder ikke af meget, uden der dog er tale om sulteløn, men det er ikke hele indtjeningen. Derudover kan der tilføjes bonuspenge defineret i kontrakten, dvs. præstationsbonus i praksis. Uden at gå yderligere i detaljer, findes der to bonustyper Schedule A og Schedule B som tilsammen maksimalt kan indbringe $2,85 mio. oven i grundlønnen. Det samlede udbytte for en kontraktspiller draftet i 2009, kan derfor maksimalt være $3,75 mio. for en meget succesfuld 2009-2010 NHL sæson. Alt i alt lyder det ikke dårligt, men her taler vi om et top pick med den maksimale grundløn, der også præsterer maksimalt på banen. I langt de fleste tilfælde er udbetalingen langt mindre for selv nok så dygtige rookies. For ikke at tale om dem, der ikke umiddelbart er klar til NHL uanset draftstatus. Lad os kigge lidt på deres forhold (mest for nørder). Tag for eksempel en 18-årig spiller, der underskriver en EL kontrakt. Varigheden er bestemt til tre år, men den begynder ikke umiddelbart efter underskriften, selv ikke hvis spilleren starter i NHL. Hvis spilleren optræder i færre end 10 kampe på en sæson, tæller det ikke som et kontraktår. Det samme gælder den 19-årige, hvorved kontrakt reelt kan vare fem år. Denne mulighed udnytter NHL-klubber naturligvis til at se talenterne an. For de 18/19-årige, som er draftet fra den nordamerikanske juniorliga, er mulighederne derfor blot juniorhockey eller NHL. De er for unge til andre seniorligaer som AHL eller ECHL, hvor alderskravet er 20 år. Til gengæld kan de optræde i AHL slutspillet, hvis deres juniorsæson er overstået. 4 1 Siden http://www.nhlscap.com/faq.htm indeholder yderligere information om emnet. 2 Grunden til, at min pædagogiske distinktion er noget sludder skyldes, at ELC også er en slags SPC. 3 Vedkommende er selvfølgelig fortsat rookie. Med det i mente, samt komplicerede detaljer om europæere udeladt, fortsætter vi ufortrødent. 4 Spillere draftet fra Europa kan optræde i AHL som 18/19-årige, da deres rettigheder oftest ikke ejes af en nordamerikansk juniorklub. Den anden undtagelse for alderskravet i AHL er tidligere erfaring fra en anden professionel liga i Europa. 12

3 Kontrakter, lønninger og salary cap Kontrakten ikke udskydes længere, når spilleren draftet fra Nordamerika er gammel nok til spil i professionelle minor leagues som AHL og ECHL. Som tidligere nævnt er der tale om en tovejskontrakt, så lønnen er ikke glamourøs uden for NHL. I værste fald kan den ellers imponerende kontrakt ende med at være yderligere to år i juniorligaen, hvor aflønningen er et stipendie til basale nødvendigheder (ca. $50/uge), og tre år med sekundær løn i ligaerne under NHL (ca. $60.000/år). Ikke en misundelsesværdig forhandlingssituation, når den næste kontrakts lønforhold skal retfærdiggøres. 3.1.2 De formative og helst lukrative år i NHL Når EL kontrakten er udløbet, gælder det resten af karrieren i ligaen. Forhåbentligt har præstationerne på isen realiseret muligheden for en guldrandet forlængelse til højere løn. Måske endda en envejskontrakt, hvor NHL lønnen udbetales uanset ligaophold. For de mindre heldige er der en minimumsløn på $500.000 (2009) og den fortsatte risiko for lønnedgang ved degradering til de sekundære ligaer. Mulige sekundære ligaer er som sagt AHL eller relativt vellønnede ligaer i Europa, såsom den russiske kontinentalliga (KHL). 5 Maksimumlønnen afhænger af lønloftets størrelse, da en spiller maksimalt må tjene 20% af det samlede råderum. Den maksimale årsløn for 2009-2010 sæsonen er derfor $11,36 mio., og lønnen indskrænkes ikke det øjeblik, hvor lønloftet eventuelt formindskes som følge af færre liga indtægter. Muligheden for bonusser eksisterer ikke længere, da det er forbeholdt de fleste rookies og eventuelt veteraner (se nedenfor). Naturligvis er der en undtagelse for regelen, nemlig spillere med mere en 400 NHL-kampe og netop tilbagevendt fra en længere skadespause. I et sådant tilfælde kan der skrives en præstationspræget etårig kontrakt. 3.1.3 Veteraner Veteranspillere er defineret som dem i alderen 35 eller ældre (35+). Her kan dele af lønnen igen være præstationsbetinget i form af bonusordninger, hvis der er tale om en etårig kontrakt. Flerårig kontrakt eliminerer muligheden for præstationsbonus, da holdet dermed udviser tro på veteranens holdbarhed og fortsatte evner. Det er ikke helt risikofrit at skrive kontrakt med en veteran i forhold til lønloftet, idet et eventuelt karrierestop ikke fjerner spillerens cap hit fra holdets regnskab. Varigheden af den uheldige situation afhænger af de resterende år på kontrakten. Underskrives kontrakten før de 35+ er der til gengæld ingen fare. Derfor er det ikke usædvanligt med lange kontrakter til spillere i slutningen af 20 erne. Mere om det senere i afsnit 3.3 på side 16. 3.2 Salary cap og relaterede begreber Efter lockout sæsonen 2003-2004 lykkedes det for spillere og ejere at blive enige om en CBA (Collective Bargaining Agreement), der introducerede et lønloft for ligaen. Det er ikke i sig selv usædvanligt i sammenligning med andre professionelle nordamerikanske sportsligaer. I de fleste tilfælde er det dog ganske kompliceret størrelse, der kræver økonomisk sans at gennemskue i alle detaljer. Her er NHL til en vis grad en undtagelse, idet der er tale om et hårdt lønloft med få manipulatoriske muligheder. Smuthuller eksisterer dog, hvilket diskuteres kort i det sidste afsnit. Lad os først se på beregningen af salary cap niveauet og det relevante tal for den kommende sæson (2009-2010). NHL s salary cap er baseret på midtpunkt (Midpoint) og justeret midtpunkt (Adjusted Midpoint), der angiver midten af salary cap intervallet mellem øvre og nedre grænse. Midtpunktet beregnes som spillernes andel af anslåede hockey indtægter (Prelimenary Hockey Related Revenues) fraregnet anslåede forsikringsbidrag (Prelimenary Benefits) og divideret med 30 (antallet af hold). Det justerede midtpunkt er midtpunktet plus fem procent. Sidstnævnte procentsats er fast praksis sålænge de samlede indtægter er under $2,1 milliarder. Det giver følgende grænser for lønloftet: Øvre grænse = Justeret midtpunkt + $8 mio. Nedre grænse = Justeret midtpunkt - $8 mio. 5 KHL er den næststørste og næstbedste liga på verdensplan og består af 24 hold fra Rusland (21), Hviderusland (1), Kasakhstan (1) og Letland (1). Kvaliteten og det økonomiske aspekt er et niveau eller to under NHL. Spillerbudgetterne varierer fra ca. $25 til $4 millioner (2008). Afdankede stjerner og spillere uden NHL kontrakt kan dog tjene gode penge, hvis de er villige til at udskifte Nordamerika med fjerne egne af Rusland. 13

3 Kontrakter, lønninger og salary cap Spillernes procentvise andel varierer en anelse alt efter indtægternes samlede størrelse. I øjeblikket er det mellem 56 og 57 procent, idet indtægterne befinder sig mellem $2,4 mia. og $2,7 mia. Den opmærksomme læser har sikkert opdaget, at de indtægter ikke er under $2,1 mia. som nævnt tidligere. I så fald fortsætter de fem procent medmindre en af parterne bag CBA foreslår noget andet. Spillerrepræsentanter og holdejere vedtog begge at inflatere midtpunktet med de sædvanlige fem procent under offseason, hvilket resulterede i en øvre grænse på $56,8 mio. (lønloft) og en nedre grænse på $40,8 mio. (løngulv) for 2009-2010 sæsonen. Det hedder ganske vist et lønloft, men i dette tilfælde er løn dog ikke selve årslønnen. I praksis er det derimod den gennemsnitlige løn over hele kontraktperioden, også kaldet cap hit, der tæller for det enkelte hold. Så caploft er egentlig den mest nøjagtige beskrivelse, hvis man skal være pedantisk. Hvem tæller mod lønloftet? Det korte svar er alle, der er ikke befinder sig i andre ligaer. Ser vi bort fra inaktive rosterspillere, som er uinteressante for os, er der i praksis tale om spillere på den aktive roster og Injured Reserve (IR). Selv spillere med legal langvarig skade, bona fide long-term injury (LTI), tælles med i det samlede regnskab. 6 Sidstnævnte type kan erstattes med en spiller, hvis tilføjelse overskrider lønloftet, under to betingelser. For det første må overskridelsen af lønloftet ikke være større end den skadede spillers cap hit. Den anden betingelse er, at holdet igen skal være under lønloftet, når spilleren vender tilbage fra skadespausen. Hvordan opgøres de enkelte spilleres bidrag til lønloftet? I praksis er sæsonen sat til et vist antal dage, eksempelvis 193 dage for 2009-2010 sæsonen, og spillerens bidrag til lønloftet er brøkdelen af sæsonen i NHL multipliceret med hans cap hit. Tid til et opsummerende eksempel. Eksempel: Spiller A underskriver en 3-årig kontrakt, hvor han udbetales $1, 5 mio. det første år, $2 mio. det andet år, og $2, 5 mio. kontraktens sidste år. Hans årlige cap hit er (1,5+2+2,5) 3 = $2 mio. Tilbringer han 120 dage på den aktive roster under sæsonen er andelen ift. lønloftet: 120 193 $2 mio. = $1, 24 mio. for 2009-2010, hvilket kaldes det pro-ratede cap hit. Alle spillere med kortere eller længere ophold på den aktive roster kalkuleres efter ovenstående eksempel, og den samlede sum skal naturligvis passes ind under lønloftet. Som tidligere nævnt, er der maksimalt 23 spillere på den aktive roster ad gangen (og eventuelt spillere på IR og LTI). Men spillere kan degraderes og forfremmes relativt frit, hvilket medfører at mange spillere kan ende med at tælle mod lønloftet. Lønloftet er kun i funktion under den regulære sæson og offseason. Under selve slutspillet aflønnes spillerne med en fastlagt sum af ligaen. Det manglende lønloft medfører, at roster begrænsningen på 23 spillere ophæves under slutspillet. 3.2.1 Bonus cushion I modsætning til oplysningerne ovenfor kan lønloftet faktisk overskrides på lovlig vis, dog kun med bonuspenge. Nærmere bestemt bonuspenge svarende til maksimalt 7,5% af lønloftet, hvilket giver $4,26 mio. for 2009-2010. Med andre ord, så er lønloftet i praksis $61,06 mio., hvor de $4,26 mio. skal være potentielle bonuspenge. I praksis betyder det blot, at bonuspengene ikke automatisk antages at blive tjent under sæsonen, og dermed begrænser holdets råderum under lønloftet unødvendigt. Det er til gengæld ikke en gratis fornøjelse. Hvis det efter sæsonen viser sig, at bonuspengene blev tjent og lønloftet overskredet med et vist beløb, så nedjusteres holdets salary cap med det beløb for næste sæson. Potentielt problematisk situation for holdet, hvis lønloftet falder den følgende sæson. 3.2.2 Waivers (NHL AHL) Waivers kan komme i betragtning, når en spiller degraderes fra den aktive NHL roster til AHL. Den eventuelle waiver status afhænger af årene siden underskriften på den første NHL kontrakt og antallet af kampe i ligaen, ikke hvorvidt vedkommende er på en- eller tovejskontrakt. 6 Det kan ikke understreges ofte nok, at skadede spillere på IR og LTI fortsat tæller mod lønloftet. Til gengæld tæller de ikke imod roster begrænsningen (roster limit) på de 23 spillere. 14

3 Kontrakter, lønninger og salary cap Inden spilleren har cleared waivers kan han snuppes af et andet hold, som dermed overtager hans kontrakt i uændret form. Hvis der er flere om buddet prioriteres der efter den øjeblikkelige stilling i ligaen med den dårligste øverst på listen. (Hvis det sker før den 1. november bruges stillingen fra forrige sæson.) 3.2.3 Re-entry waivers (NHL AHL) Spillere, der skal den anden vej, er også underlagt en lignende restriktion. De fleste skal ikke igennem re-entry waivers, men der er to undtagelser: Spilleren er på en envejskontrakt og waiver berettiget ifølge reglerne (se ovenfor). Spilleren er på en tovejskontrakt og minor league lønnen overstiger fastlagt beløb i CBA-aftalen ($105.000 for 2009-2010 sæsonen). Den anden undtagelse har også et par undtagelser, hvis spilleren har haft mange professionelle kampe i forskellige ligaer eller meget få NHL kampe samlet eller året før. Med andre ord, spillere hvis karriere fortrinsvist foregår i ligaerne under NHL slipper for re-entry waivers. Spillere på re-entry waivers er også i fare for pludselig at skifte hold. Forskellen sammenlignet med waivers er dog, at de to involverede hold er ansvarlige for halvdelen af udgifterne til kontrakten. Det oprindelige hold mister altså spilleren, men hænger fortsat på halvdelen af regningen for resten af kontrakten. 3.2.4 Buy-out Den eneste metode til terminering af en kontrakt er en såkaldt buy-out, hvor holdet frikøber spillerens kontrakt. Buy-out trumfer alle typer af trade klausuler i kontrakten, eksempelvis NTC (No Trade Clause) og NMC (No Movement Clause), som spillere kan få indføjet i kontrakten for delvist at kontrollere deres destination i tilfælde af en spillerhandel. Er spilleren under 26 på buy-out tidspunktet skal holdet betale 1 3 af den resterende værdi (løn) fordelt over det dobbelte af den resterende kontraktperiode. Er spilleren 26 eller ældre skal 2 3 udbetales. En buy-out tæller imod lønloftet efter en relativ simpel formel, men holdet sparer en vis årlig cap sum afhængig af kontraktens udformning. Den frikøbte spiller får straks status af Unrestricted Free Agent (UFA) og kan skrive kontrakt med et andet hold, mens holdet får en større eller mindre cap besparelse til gengæld. 7 Af samme grund er buy-out perioden placeret i offseason, således at spilleren kan finde et nyt hold og holdet en erstatning. Eksempel: En 26-årig spiller med et år tilbage på kontrakten til en løn af $6 mio. får udbetalt $4 mio. over to år. Mens en 25-årig spiller med to år tilbage på kontrakten til en samlet løn på $9 mio. får udbetalt $3 mio. over fire år. 3.2.5 Trades Trades er blot erhvervelsen af en spiller fra et andet hold, enten vha. draft picks eller i bytte for egne. Andre typer af transaktioner med spillere på kontrakt er ikke tilladt. Holdene har ikke mulighed for at købe sig til spillere, eller lade dollars og ny bil indgå som en del af handelen. Den sidste frist for handler under sæsonen trade deadline finder sted 40 dage før afslutningen på den regulære sæson, hvor afgørende slutspilsbrikker skal findes. Spillere erhvervet i en sådan handel skal naturligvis aflønnes efter den allerede eksisterende kontrakt. I relation til lønloftet bevares spillernes cap hit efter handelen. Den rekalkuleres ikke efter resterende år på kontrakten. Har en handlet spiller et år tilbage på kontrakten til $3 mio., og med et overordnet kontrakt cap hit på $5 mio, så får han $3 mio. i løn og tæller $5 mio. mod lønloftet for sit nye hold. 8 7 Buy-out metoden må ikke misbruges til at restrukturere kontrakten, f.eks. en frikøbt spiller der straks underskriver en ny kontrakt med samme hold. 8 For at være helt præcis, så tæller den pro-ratede del af de $5 mio. mod lønloftet. Den eksakte andel baseres på tidspunktet for transaktionen. Finder 40 handlen sted umiddelbart før trade deadline, svarer den pro-ratede andel til $5 mio. = $1, 04 mio. I praksis betyder det, at et hold med godt en 193 million under lønloftet kan erhverve sig en spiller til fem millioner ved deadline tidspunktet. 15

3 Kontrakter, lønninger og salary cap 3.2.6 Spillerstatus: RFA eller UFA For at få status af UFA skal spilleren være 27 år gammel, eller have fuldført 7 sæsoner i NHL. En fuldført sæson er defineret som mindst 40 kampe for en markspiller og 30 for en målmand. Som nævnt i forbifarten ovenfor, er en frikøbt spiller også UFA, og vi kommer til flere specialtilfælde undervejs. Hvis spilleren er Restricted Free Agent (RFA) efter sæsonens afslutning, skal holdet tilbyde vedkommende et qualifying offer for som minimum at bevare rettighederne og mulighed for kompensation. 9 (Sker det ikke, får spilleren straks status af UFA.) Spilleren kan underskrive tilbuddet eller forsøge at forhandle sig frem til en bedre kontrakt, men er under alle omstændigheder fortsat bundet til klubben ved tilbuddet alene. Andre hold kan tilbyde spilleren et offer sheet, sålænge han ikke har underskrevet qualifying offer eller anden kontrakt. Skriver spilleren under på det givne offer sheet, har det rettighedshavende hold to muligheder. Enten kan de matche tilbuddet fra det andet hold eller frigive spilleren og modtage kompensation i form af draft picks. Kontraktens værdi, nærmere betegnet spillerens cap hit som angivet heri, bestemmer fordelingen af kompenserende draft picks. 10 Offer sheets har vist sig yderst sjældne i praksis. Sandsynligvis fordi det ikke fremmer samarbejdsklimaet i ligaen. Har spilleren fuldført et vist antal sæsoner i NHL alt efter tidspunktet for hans første kontrakt kan han eller holdet bringe kontraktuenigheder for en voldgiftshøring (salary arbitration), hvor en neutral tredje part vurderer spillerens værdi baseret på statistikker, erfaring, kvaliteter og lignende. 11 Holdet kan acceptere afgørelsen eller fraskrive sig rettighederne til spilleren, som derefter kan erklære sig UFA. Deadline for voldgiftsansøgninger er den 5. juli. Parterne kan fortsætte med at forhandle efter ansøgningen er afsendt i håbet om at undgå høringen. 3.3 Flid, fedt og snyd Overskriften er lidt misvisende, selv de bedste hold kan få problemer med lønloftets restriktioner. Eksempelvis dyre spillere, der ikke længere er deres løn værd som spærrer for billigere alternativer indenfor organisationen. Der findes primært to måder til delvist at omgå af lønloftets restriktioner på lovlig vis. Den ene udnytter forskellen mellem løn og cap hit, som forklaret tidligere i teksten, mens den anden udnytter eksistensen af minor league systemet og sportens udbredelse på verdensplan. For det første kan der være fordele ved en meget langvarig frontloaded kontrakt, hvor de sidste år af kontrakten er tæt på minimumslønnen og det gennemsnitlige cap hit dermed reduceres betragteligt. Kontrakten er ganske vist garanteret og kan kun termineres via en buy-out. Men intet forhindrer spilleren i at stoppe karrieren før de magre år, hvilket også er i klubbens interesse pga. det uforholdsmæssigt høje cap hit. Dette tiltag er mest effektivt for spillere i slutningen af 20 erne eller starten af 30 erne, da en 10-årig kontrakt bringer dem i nærheden af karrierestoppet. I så fald kan de have otte gyldne lønår og trække sig tilbage derefter til fordel for holdet og spilleren selv. Spørgsmålet om kontraktlængde vil sikkert indgå i forberedelserne til den næste CBA aftale. 12 Den anden metode er degradering af dyre og unyttige spillere til mindre ligaer eller eventuelt et længere hold i udlandet. Lønnen skal fortsat udbetales til spilleren, men den tæller ikke mod lønloftet i NHL. I bedste fald kan de håbe på, at et andet hold napper vedkommende på waivers, eller endda re-entry waivers, men i værste fald er der en meget dyr spiller i AHL. AHL har også et lønloft (vist nok i omegnen af $10 mio.), så en vis begrænsning for denne praksis eksisterer. De stærke ligaer i Europa, eksempelvis KHL og den svenske Eliteserie, kan også benyttes i et begrænset omfang. Samarbejdsklimaet mellem NHL og den russiske KHL liga er ikke det allerbedste, hvilket begrænser omgåelse af lønloftet i større stil. 9 Et qualifying offer er blot en SPC med procentvis lønforhøjelse ifølge CBA reglerne baseret på størrelsen af spillerens seneste kontrakt. 10 For 2008-2009 ville et umatchet offer sheet med en gennemsnitlig årlig løn på $4,5 mio. kompenseres med et første-, anden- og tredjerunde draft pick til det rettighedshavende hold. 11 Dette er en af de få magtmidler til rådighed for en RFA i forhold til sit hold udover holdout. Spilleren kan benytte voldgiftshøringen flere gange, indtil vedkommende får status af UFA, mens holdet kun kan benytte muligheden en enkelt gang ift. den pågældende spiller. 12 Der findes regler for lønstigninger og lønnedgang i CBA aftalen, som ikke virker med længere kontrakter. 16

4 Diverse småting De foregående kapitler har beskæftiget sig kort med NHL ligaens begyndelse og nuværende struktur, de grundlæggende regler og forbudte skøjtetag på isen. Seneste kapitel beskrev de økonomiske rammer for ligaen. Dette kapitel vil beskæftige sig med relevante oplysninger for den kommende hockeyfanatiker. 4.1 NHL Kalender, links og ordbog Først en kalender med de vigtigste datoer for 2009-2010 sæsonen i tabel 4.1 efterfulgt af tabel 4.2 med relevante links. Jeg har valgt kun at inkludere links, der omhandler NHL og ishockey nogenlunde neutralt. 1 Tabel 4.1: NHL kalender. Dato Begivenhed 1. oktober 2009 Sæsonstart. 1. januar 2010 Winter Classic: Philadelphia Flyers mod Boston Bruins i Fenway Park. 15. februar 28.februar 2010 Grundspilspause under de Olympiske lege i Vancouver. 3. marts 2010 Trade deadline. 11. april 2010 Grundspillets afslutning. 15. april 2010 Slutspillets startdato. Tabel 4.2: Nyttige ishockey og NHL links. Link http://www.nhl.com/ http://www.tsn.ca/nhl/ http://www.hhof.com/ http://www.capgeek.com/ http://www.nhlnumbers.com/ http://www.hockeysfuture.com/ http://www.behindthenet.ca/ http://www.hockey-reference.com/ http://hockeydb.com/ http://www.thehockeynews.com/ http://www.thefourthperiod.com/ http://www.bizofhockey.com/ http://www.hockeyfights.com/ http://www.kuklaskorner.com/ http://spectorshockey.net/ http://tv2sport.dk/blog/schultz http://www.fromtherink.com/ http://sports.yahoo.com/nhl/blog/puck_daddy http://www.nhltorrents.co.uk/ Kort beskrivelse Ligaens egen hjemmeside og portal for de 30 NHL hold. Canadisk sportsnetværk med ekstensiv NHL dækning. Hockey Hall of Fame. Salary cap information og meget andet. Salary cap information. Information om talenter (prospects). Hockey analyse og statistik. Hockey statistik og historisk data. The Internet Hockey Database. Hockeymagasin. Hockeymagasin. Den økonomiske vinkel. Hockey fights eller næve mod ansigt -vinklen. Indeholder NHL nyheder og affilierede bloggere. NHL nyheder, rygter og blog. NHL og dansk ishockey kommenteret af Jesper Schultz. Hockeyjournalist James Mirtle. NHL blog med Greg Puck Daddy Wyshynski. Torrents med NHL kampe, højdepunkter og lignende. Alle sportsgrene har mere eller mindre bizarre udtryk og vendninger tilknyttet, der giver mening for de indviede. Tabel 4.3 på den følgende side oversætter engelske udtryk og vendinger, som den sagesløse seer kan blive udsat for 1 Hvis du mener, at jeg har forsømt at medtage et essentielt link eller flere, er du mere end velkommen til at gøre mig opmærksom på fadæsen. 17

4 Diverse småting under en ishockey transmission. Selvforklarende udtryk, og dem nævnt tidligere i teksten, gentages ikke her. Tabel 4.3: Hockey ordforklaring. Ord/udtryk Kort beskrivelse Back-check Defensiv indsats af en spiller på vej mod sin egen zone efter holdet har mistet pucken. Backhand shot Baghåndsafslutning (baghånden er bagsiden den konvekse side af stavens krumme blad). Blocker Handsken på den hånd, hvormed målmanden holder staven (blokhandsken). Breakout Fremadrettet aflevering ud af egen zonen til etablering af angreb. Butterfly Populær målmandsstil, hvor benskinnerne (pads) spredes ud til hver side og dækker målet langs isen. Captain Hver enkelt hold udnævner en holdkaptajn (anfører) og to assisterende kaptajner. Catcher Gribe- eller plukhandske (også kaldet glove). Clearing attempt Forsøg på at få pucken ud af egen zone. Cycling Vedvarende puckbesiddelse ved afleveringer langs banden mellem angribere i modstanderens zone. Deke Hurtig fintebevægelse med kroppen i et forsøg på at snyde en modstander. Dump-in Pucken sendes dybt ind i modstanderens zone, bag backerne. Enforcer Spiller der har til opgave at beskytte sine holdkammerater, om nødvendigt med næverne. Five-hole Åbningen mellem målmandens benskinner. Forecheck Aggressivt forsøg på at spolere modstanderens opspil eller erobre pucken i deres zone. Give and go En 1-2 kombination med en medspiller. Odd-man rush Et angreb (rush), hvor det angribende hold er i overtal. One-timer Direkte afslutning på en aflevering. Pinch Forsvarsspiller der deltager aktivt i angrebszonen. Point shot Afslutning fra blå linje (oftest af en back med henblik på styring). Rebound Returpuck efter afslutning på målmandens krop eller udstyr. Shorthanded Holdet befinder sig i undertal. Slap shot Afslutning, hvor staven hæves højt og føres kraftfuldt igennem pucken (slagskud). Slot Området foran mål mellem faceoff cirklerne. Snap shot Forhåndsafslutning med kort aftræk, hvor stavens fleksibilitet udnyttes til at generere fart. Soft hands Spiller med god puckbehandling har bløde hænder. Strong side Den side af banen/isen, hvor pucken befinder sig (Weak side den modsatte). Tape to tape Nøjagtig pasning fra blad til blad. Top shelf Afslutning placeret højt i målet (effektiv mod butterfly stilen). Trap Defensiv formation med det formål at stoppe modstanderen i den neutrale zone. Turnover Tab af puckbesiddelse til en modstander. Wraparound Forsøg på scoring fra bag mål med hurtig og listig puckbehandling. Wrist shot Forhåndsafslutning med kraft fra håndled og underkrop (håndledsskud). Zamboni Maskinen der preparerer isen efter hver periode. 4.2 Afslutning Dette var mit forsøg på at videregive relevant information for alle interesserede i ishockey og NHL. Forhåbentlig er der et fåtal af sproglige uklarheder, graverende fejl og fejlagtige udeladelser af essentiel viden. Til sidst er det blot at ønske god fornøjelse til alle hockey interesserede med den kommende sæson, uanset hvordan dit favorithold end klarer sig. Mine personlige forhåbninger knytter sig til de forsvarende mestre fra... Med dette katastrofale nederlag til objektiviteten er enden nær for denne pamflet. Kommentarer, rettelser og andre betragtninger kan rettes til undertegnede på følgende adresse: mailto:moq.nhl@gmail.com. 18