Skanska Asfalt A/S Kometvej Horsens. Januar 2012 MILJØ-INFORMATION

Relaterede dokumenter
Skanska Asfalt A/S Nordhavnsvej Køge Januar 2012 MILJØ-INFORMATION

Skanska Asfalt A/S Klippevej Aalborg Øst. Januar 2012 MILJØ-INFORMATION

Skanska Asfalt A/S Nordhavnsvej Køge Marts 2011

Skanska Asfalts ledelsessystem for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø

Årlig statusrapport 2015

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Danish Crown, afdeling Tønder

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

Indorama Ventures Public Company Limited

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Allerød Genbrugsplads

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Årlig Statusrapport 2012

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Samfundsansvar Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Ansøgning om miljøgodkendelse

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

Affaldsforbrændingsanlæg

Miljøtilsynsplan for Middelfart Kommune

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

MILJØ REDEGØRELSE

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Horsens Kommune

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Miljøtilsynsplan 2013

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand


SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: Side: 1/5

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING

1. En rapport til offentliggørelse på Billund Kommunes hjemmeside senest 4 måneder efter dato for tilsynsbesøget. Se bilag 1

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Supplerende indikatorer

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Årlig statusrapport 2010

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Supplerende indikatorer

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Miljøtilsynsplan Jammerbugt Kommune

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Regulativ for visse. MILJØFORHOLD VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Horsens Kommune KORREKTUR TEKNIK OG MILJØ

CVR-nr P nr

Supplerende indikatorer

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK

START AF NY VIRKSOMHED..?

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

VEJLEDNING. om kvalitetsstyringssystemer ved virksomhedsgodkendelse til indførsel og/eller fremstilling af

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Miljøberetning for året 2011

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Certificering af ISO 45001

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Transkript:

GRØN ÅRSRAPPORT 2011 Skanska Asfalt A/S Kometvej 13 8700 Horsens Januar 2012

Skanska Asfalt A/S side 2 (15) 1. BAGGRUND Denne grønne årsrapport giver et indblik i Skanska Asfalts miljøforhold vedr. asfaltfabrikken i Horsens. Rapporten erstatter Skanska Asfalts tidligere serie af frivillige grønne regnskaber og er udarbejdet efter samme retningslinjer som traditionelle grønne regnskaber. Rapporten fremsendes til miljømyndighedens kommentering og offentliggøres sammen med udtalelsen på Skanska Asfalts hjemmeside. Rapporten indberettes dog ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, grundet Miljøstyrelsens ændrede indberetningspraksis i 2011. 2. BASISOPLYSNINGER Virksomhed: Ejerforhold: Skanska Asfalt A/S Nordhavnsvej 9 4600 Køge Tlf.: 56 30 36 66 / Fax.: 56 30 36 61 CVR-nr.: 20 24 77 97 Skanska AB, Sverige Miljøstyring, generelt: Virksomheden er miljøcertificeret i henhold til DS/EN ISO 14001. Virksomheden er desuden diplommedlem af regionens Green Network samarbejde. Arbejdsmiljø: Kvalitetsstyring: Nærværende grønne regnskab gælder for afdelingen: Virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret i henhold til OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.87, 2005 (Grøn krone-smiley). Virksomheden er kvalitetsstyringscertificeret i henhold til DS/EN ISO 9001, herunder Vejdirektoratets KS-Asfalt. Endvidere er virksomheden certificeret i h.t. DS/EN 13108 med ret til at CE-mærke asfaltprodukter. Skanska Asfalt A/S, Horsens Asfaltfabrik Kometvej 13 8700 Horsens Tlf.: 76 26 16 66 / Fax.: 76 26 16 60 P-nummer: 1014652546 Regnskabsperiode: Kalenderåret, 1/1-31/12-2011 Antal medarbejdere: Matrikelnummer: Tilsynsmyndighed: 6 personer; heraf 4 produktion og 2 laboratorium 9a, Oens By, Ølsted Siden 2007 Horsens Kommune. Tidligere Vejle Amt (Miljøgodkendelse) og Horsens Kommune (Spildevandstilladelse)

Skanska Asfalt A/S side 3 (15) Branchekategori, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1640 pkt. C202 (tidl. bek.943 og opr. bek. 594): Kategori C202 (opr. C.4): Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover. Hovedaktivitet: Fremstilling af asfaltprodukter, primært til vejbygningsformål Væsentlige biaktiviteter: - Laboratorium for kvalitetskontrol af indgående råvarer og fremstillede produkter; - Lagerhal for diverse råvarer til produktionen Miljøgodkendelser m.v.: Seneste revision af miljøgodkendelse: Miljøgodkendelse udstedt af Vejle Amt 24/3-2000; kapitel 5 godkendelse. Spildevandstilslutning til Horsens Kommunes spildevandssystem: Overfladevand fra befæstede arealer til kommunalt regnvandssystem. Se ovenfor. Virksomheden er etableret på adressen i år 2000. 3. VÆSENTLIGE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD: 3.1 Anvendte ressourcer: De væsentligste råvarer til asfaltfremstillingen udgøres af: Knuste stenmaterialer fra granitbrud (importeret) Knust granit anvendes for opnåelse af særlig robuste vejbelægninger Knuste og uknuste stenmaterialer fra grusgrave Grusgravsmaterialer anvendes primært til asfaltbærelag Bitumen (bindemiddel, udvundet af råolie efter raffinaderi-destillation af benzin, fyringsolie m.v.). Bitumen er det sorte bindemidde, som binder stenmaterialet sammen i den færdige asfalt og sikrer produktets holdbarhed Fremmedfiller: Asfaltfiller fra kalkbrud, flyveaske fra kraftværker, cement (som klæbeaktiv filler) Begrebet fremmedfiller dækker over tilført finstof, som tilsættes for at stabilisere asfaltblandingen Additiver/specialtilslag: I begrænset omfang anvendes til visse asfalttyper tilsætning af cellulosefibre (formalet genbrugspapirmasse) og diverse polymerer/modificeringsmidler (kunstgummi o.l.). Cellulosefibre muliggør tilsætning af særlig høj bindemiddelmængde og polymerer/modificeringsmidler giver asfalten forbedrede egenskaber i form af f.eks. forøget revnemodstand og styrke.

Skanska Asfalt A/S side 4 (15) Knust genbrugsasfalt Genbrugsasfalt, nedknust fra overskudsproduktion, spild samt returasfalt og opbrudt/opfræset asfalt kan genanvendes i produktionen, hvorved behovet for tilførsel af nye materialer reduceres. Herved reduceres transportbehovet og behov for oparbejdning af jomfruelige råvarer, til gavn for miljøet. Genbrugsasfalt anvendes primært i bærelag. Udover råvarer udgøres det væsentligste ressourceforbrug af energiforbrug i form af naturgas til opvarmning og tørring af stenmaterialerne, samt elforbrug til procesformål, herunder opvarmning af bitumentanke, samt diverse motorer, kompressorer, ventilatorer m.v., som indgår i produktionen. Endelig anvendes energi i kontorbygning og laboratorium, herunder til rumbelysning, opvarmning, brugsvandsopvarmning samt til laboratoriets analysearbejde. Desuden anvendes dieselolie til frontlæssemaskine til intern transport af stenmaterialer fra lagerstakke til doseringsanlæg. Mindre væsentligt anvendes i minimalt omfang vandforsyning til laboratorium, alm. kontorhold, toilet- og badefaciliteter m.v, samt lejlighedsvis i forbindelse med rengøring af materiel. Endelig kan oversprinkling af interne kørselsveje m.v. være påkrævet i særlig tørre og blæsende perioder for at dæmpe støvudviklingen på pladsen. Intern transport af råvarer på pladsen kan i tørre og blæsende perioder give anledning til støvudvikling 3.2 Miljømæssige påvirkninger I forbindelse med asfaltproduktionen udgøres de væsentligste miljøpåvirkninger af støv-, støjog lugtemissioner fra tørre/blandeprocessen og fra diffuse kilder under omlæsning og transport af den varme asfalt, samt fra lokal transport på området. Disse påvirkninger kan give anledning til lokale gener, hvorfor virksomheden gennem det certificerede miljøstyringssystem fokuserer på at minimere generne. Desuden afgives emission af forbrændingsprodukter som CO 2 og NO X, som miljømæssigt påvirker gennem bidrag til den globale opvarmning som følge af drivhuseffekten. Disse påvirkninger minimeres bl.a. gennem løbende kontrol og optimering af forbrændingskvaliteten i tørretromlen.

Skanska Asfalt A/S side 5 (15) Endelig afgives i meget begrænsede mængder emission af tilsvarende forbrændingsprodukter ved afbrænding af asfaltprøver i laboratoriets afbrændingsovn, for bestemmelse af bindemiddelindhold i prøver udtaget fra driftskontrollen. Tidligere anvendtes traditionelt organisk opløsningsmiddel i form af methylenchlorid til asfaltanalyser i laboratoriet. Denne analyseform er for længst totalt udfaset i Skanska Asfalts laboratorier ved konsekvent skift til den miljørigtige afbrændingsmetode. I forbindelse med den daglige drift af asfaltfabrikken og tilhørende laboratorium og kontor genereres affald i form af spildolie, oliefiltre, jernskrot, kemikalieaffald (f.eks. spraydåser o.l.), papiraffald og alm. husholdningsaffald. Alt affald kildesorteres på pladsen og opbevares i særskilte containere for bortskaffelse gennem godkendt transportør til modtagestation, henholdsvis gennem dagrenovation (oversigt fremgår af bilag 1). Desuden genereres spild i forbindelse med asfaltproduktionen (overskuds-/ returasfalt). Denne asfalt genanvendes i produktionen efter nedknusning. Spildevand fra pladsen forekommer primært som sanitært spildevand samt afløb fra tage og befæstede arealer, samt lejlighedsvis fra vaskeplads med olieudskiller (koalescensudskiller med sandfang).

Skanska Asfalt A/S side 6 (15) 4. LEDELSENS EVALUERING Denne grønne årsrapport er udarbejdet for Skanska Asfalt A/S, Kometvej 13, 8700 Horsens. I rapportens kvantitative opgørelser af data for ressourceforbrug og producerede mængder er der af konkurrencemæssige årsager anvendt indeksering med året 2001 som basisår for indekseringen, - i overensstemmelse med normal praksis for grønne regnskaber. I forbindelse med udvælgelse af oplysninger og data er det valgt at fokusere på de parametre og forhold, som vurderes at være de væsentligste vedrørende ressourceforbrug og potentielle miljøbelastninger. Endvidere er der fokuseret på de forhold, der i miljøgodkendelsen er stillet særlige vilkår overfor. Udvælgelsen af de nøgletal, som vurderes at beskrive det væsentlige ressourceforbrug og potentielle miljøbelastninger bedst, er bl.a. også foretaget under hensyntagen til hvordan sådanne data typisk præsenteres for en dansk asfaltvirksomhed, samt under hensyntagen til praksis fra den Europæiske asfaltindustri, EAPA 1. Endelig beskrives i det efterfølgende virksomhedens miljømål og politikker, herunder systematik for leverandører, samt arbejdsmiljømæssige hensyn. Skanska Asfalt A/S er miljøcertificeret efter ISO 14001. Systemet er endvidere integreret sammen med kvalitets- og arbejdsmiljøledelsessystemer opbygget og certificeret efter ISO 9001 og KS-Asfalt, DS/EN 13108-serien, samt OHSAS 18001 standarden og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87, 2005. 4.1 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Formål Miljø- og arbejdsmiljøpolitikken er indarbejdet i den generelle kvalitets- og miljøpolitik, og danner grundlaget for Skanska Asfalts systematiske arbejde med at efterleve Skanska Code of Conduct og gældende lovgivning. Den tjener som ramme for at fastlægge vores mål og målsætninger - samt at forbedre vores miljømæssige og arbejdsmiljømæssige formåen og præstationer. Gyldighed Denne politik gælder for Skanska Asfalt A/S. Ansvar og bemyndigelse Skanska Asfalts direktion er ansvarlig for miljø- og arbejdsmiljøpolitikken. Den gennemgås årligt af direktionen og teknisk chef under ledelsens evaluering for at sikre, at den er egnet, tilstrækkelig og hensigtsmæssig. 1 Environmental guidelines on Best Available Techniques (BAT) for production of asphalt mixes, EAPA 2007.

Skanska Asfalt A/S side 7 (15) Fravigelser fra politikken kan kun ske efter forudgående godkendelse fra direktionen. Konstateres afvigelser fra politikken, skal de formelt rapporteres til ledelsen gennem arbejdsmiljø- eller miljøorganisationen. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Skanska Asfalt vil være en del af en bæredygtig udvikling, der tilgodeser og balancerer såvel sociale, miljømæssige, sundhedsmæssige som økonomiske forhold. Højeste standard for miljø, sikkerhed og sundhed skal gøre os førende i branchen og medvirke til at gøre os til den foretrukne samarbejdspartner. Vi forpligtiger os til at overholde gældende lovgivning, relevante myndighedskrav og ordninger vi er tiltrådt. Hvor Skanska Asfalt finder det formålstjenligt stiller vi krav til vores indsats, der ligger over lovgivningens. Ligeledes stiller vi krav til vores væsentlige samarbejdspartnere og leverandører om at respektere og efterleve vores politikker. Vi vil opfylde vore kunders krav til sikkerhed, sundhed og miljø og vi tilstræber ligeledes at vejlede kunden til miljøtilpassede alternativer (f.eks. mere støjsvage belægninger og mindre miljøbelastende metoder/materialer) og således fremme kundens valg heraf. Vi accepterer ikke forurening, unødigt spild af energi og ressourcer, arbejdsskader, ulykker og uheld. Vi vil undgå unødig og skadelig påvirkning af miljøet og arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser gennem kvalificeret vurdering af risici. Den efterfølgende planlægning og styring af aktiviteter, samt etablering af passende beredskab, skal sikre tilstrækkelig forebyggelse. Er det ikke muligt at overskue eller reducere kritiske risici, vælger vi ikke at deltage. Vi vil systematisk forbedre vores indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet bl.a. gennem audits og indførelse af erfaret best practice samt rapportere resultater og hændelser fra vores produktion, så det kan dokumenteres, at vi opnår vores konkrete mål. Vi vil give lige muligheder til alle mennesker vi respekterer det rummelig arbejdsmarked og tillader ikke diskrimination eller chikane. Vi accepterer ikke, at vores medarbejdere er påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer i arbejdstiden. Der er totalt alkohol- og rusmiddelsforbud på samtlige af virksomhedens arbejdspladser og kontorer m.v. Ligesom Skanska Asfalt siger fra, så vores politikker ikke fraviges, har medarbejderne pligt til at sige fra, hvis regler og politikker ikke efterleves. Vores ansatte skal have den fornødne instruktion, træning og de værktøjer der skal til, for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt hensyntagen til miljøet på alle vores arbejdssteder.

Skanska Asfalt A/S side 8 (15) Vi vil afsætte de nødvendige kompetencer og ressourcer, der skal til for at vores politikker kendes og efterleves i organisationen og vi opnår vores mål. Dokumentation Skanska Asfalts konkrete arbejdsmiljømål inden for ulykker, påbud, forbud og retslige tiltaler på arbejdsmiljøområdet fremgår af virksomhedens handlingsprogram. Skanska Asfalt er certificeret efter arbejdsmiljøledelsesstandarden OHSAS 18001 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87:2005. Skanska Asfalts miljømål, der dækker ulykkesforebyggelse, farlige stoffer og materialer, ressourcebevidsthed, naturbeskyttelse og påvirkninger af nærmiljøet med støv, støj, vibrationer og affald, fremgår af Skanska Asfalts handlingsprogram. Skanska Asfalt er certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO 14001. Årligt opsamles resultater fra afdelingerne samt fra gennemførte interne og eksterne audits i et regnskab, der dokumenterer præstationen på miljø- og arbejdsmiljøområdet og dokumenterer den løbende forbedring af vores systemer og resultater. Specielt om miljø Skanska koncernens forretningsplan for miljø Environmental Strategy udpeger bl.a. følgende fire strategiske indsatsområder for miljøledelse: Minimere brugen af farlige stoffer og materialer Minimere udslip af drivhusgasser Minimere den negative påvirkning af biodiversitet Minimere den negative påvirkning af det lokale miljø Med udgangspunkt i den operationelle strategi og den indledende miljøkortlægning, der blev foretaget i forbindelse med miljøcertificeringen, fokuserer Skanska Asfalt på: Energiforbrug Affald Farlige stoffer og materialer Miljøuheld Støv, støj, røg og vibrationer.

Skanska Asfalt A/S side 9 (15) 4.2 Konkret for regnskabsåret 2011 Asfaltværket er i 2000 opstillet som helt nyt state-of-the-art anlæg. Der er dog løbende foretaget en række miljømæssige forbedringer, herunder for yderligere energioptimering. I 2011 er der bl.a. foretaget forbedring af styringen på silovarmen. Desuden er additivdoseringsapparatet forbedret til sikring af mere kontinuerlig drift. Der er endvidere fokus på lys- og varmeforbruget. Optimal brænderindstilling, som resulterer i minimal emissionsafgivelse af røggasser, er fortsat løbende sikret gennem ekstern kontrolmåling og indstillingsoptimering to gange årligt. Støvemissionen kontrolleres desuden løbende ved kontinuerlig måling (egenkontrol). Der foretages systematisk affalds-kildesortering. Omfanget af farlige stoffer og materialer er holdt nede på et minimum og der foretages en løbende vurdering af listen over godkendte produkter med henblik på yderligere minimering. Ved målrettet, rutinemæssig anvendelse af afbrændingsmetoden i laboratoriet, blev analyser med traditionel ekstraktionsmetode, som involverer brug af organiske, klorerede opløsningsmidler, for en årrække siden helt udfaset. Asfaltanalyser foretages miljørigtigt i dagligdagen med afbrændings-ovn af fabrikat Troxler model New Technology Oven, hvorved behovet for opløsningsmidler undgås. 4.2.1, Energi pr. tons produceret asfalt: På energiområdet (forbruget af el og gas) kan vi konstatere, at gasforbruget opgjort pr. tons asfalt i 2011 ligger uændret på 8,4 m³/t, set i forhold til 2010. Det ret stabile gasforbrug (samme niveau for tredje år i træk) skal ses som udtryk for, at der er opnået et for asfaltværket næsten optimalt driftsniveau. Der er i 2011 opnået en større årsproduktion end de forrige to år, hvilket har sikret en mere stabil produktion, med deraf følgende færre driftsstop. Til gengæld er der i 2011 også benyttet mere genbrugsasfalt i produktionen end i 2010, hvilket øger energiforbruget pr. tons produceret asfalt. El-forbruget, opgjort pr. tons asfalt, er faldet fra 6,7 kwh/t i 2010 til 5,5 kwh/t i 2011. De primære kilder til elforbruget er opvarmning af bitumentanke og rør, samt ventilatorer m.v. At elforbruget er faldet i 2011 skyldes primært, at årsproduktionen har været større end i 2010, hvorved behovet for løbende opvarmning af bitumentanke har været mindre (større flow af

Skanska Asfalt A/S side 10 (15) varme bitumenleverancer). Desuden har vejret i 2011 været mildere end det foregående år, som bød på hele 5 måneder med frost og vinterkulde. Endelig skal det faldende elforbrug ses som et resultat af den fortsatte indsats for at minimere energiforbruget. 4.2.2, Totalt energiforbrug: Produktionen af varm asfalt er i 2011 steget, set i forhold til det foregående års produktion (jf. bilag 1). Det totale energiforbrug i form af naturgas til opvarmning og tørring er, jf. ovenstående, steget entydigt, primært grundet den lidt større produktionsmængde samt en markant øget anvendelse af genbrugsasfalt i produktionen. Det totale elforbrug er næsten uændret i forhold til 2010. Nedenfor ses nøgletalsudviklingen (indekserede tal, basis 2001): Energiforbruget skønnes på baggrund af de forrige års tal at ligge på et fornuftigt lavt niveau. For gas- såvel som for elforbruget gælder (jf. ovenfor), at der med den nuværende kendte teknologi ikke synes at være udsigt til de helt store yderligere besparelsesmuligheder. Endelig kan det oplyses, at der er indgået klimapartnerskabsaftale med DONG Energy om, at al elforsyning i 2011 er leveret som grøn energi fra vindmøller (Horns Rev II), hvilket betyder, at elforbruget ikke skaber CO 2 -belastning!

Skanska Asfalt A/S side 11 (15) Skanska Asfalt har gennem klimapartnerskab med DONG sikret, at al el-energi er CO 2 -neutral! Der er i 2011 arbejdet videre med anvendelse af en ny type grøn, klimavenlig asfalt, baseret på ny miljørigtig produktions- og materialeteknologi. Med denne teknologi er det muligt, trods en sænkning af materialetemperaturen på op imod 30 0 C, at opnå samme udlægningsbearbejdelighed, som for traditionel varmblandet asfalt. Herved kan energiforbruget og CO 2 - belastningen reduceres, til gavn for miljøet. 4.3 Medarbejdernes inddragelse og arbejdsmiljø Medarbejderne på asfaltfabrikken har bidraget til udarbejdelsen af denne grønne årsrapport gennem daglige registreringer og dataindsamlinger, herunder ressourceforbrug og producerede mængder. Med hensyn til arbejdsmiljømæssige risici er der for fabrik og kontor samt laboratorium udarbejdet APV er (arbejdsprocesvurdering for de enkelte arbejdsområder), som beskriver potentielle arbejdsmiljømæssige risici og hvorledes disse afhjælpes/minimeres. APV erne revideres regelmæssigt efter gældende retningslinier, samt ved ændring i arbejdsmetoder og områder, og opbygges på basis af interview med de enkelte medarbejdere, som således inddrages aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. Alternativt udarbejdes APV er efter dialog-princippet, hvor samtlige medarbejdere deltager i en fælles udarbejdelse af APV en. Endelig udarbejdes og godkendes arbejdsprocesvurderingerne i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen.

Skanska Asfalt A/S side 12 (15) 4.4 Eventuelle vilkårsovertrædelser og afhjælpning af disse Der er ikke konstateret vilkårsoverskridelser i 2011. 4.5 Eventuelle væsentlige klager Virksomheden har i regnskabsåret ikke modtaget klager. Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at Skanska Asfalt på frivillig basis deltager i Horsens Kommunes p.t. igangværende støjscreening af Erhvervsområde Syd, hvor en beboer fra et nær ved liggende boligområde har indgivet klage over vedvarende støj. 4.6 Eventuelle væsentlige afvigelser i forhold til seneste grønne årsrapport/regnskab Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser i forhold til det grønne regnskab for 2010. Nærværende grønne årsrapport er udarbejdet af: Horsens, 23. januar 2012 Skanska Asfalt A/S Ole Grann Andersson Teknisk chef

Skanska Asfalt A/S side 13 (15) BILAG 1: OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD I opgørelser af data for ressourceforbrug og producerede mængder er der af konkurrencemæssige årsager anvendt indeksering med året 2001 som basisår for indekseringen Indekstal 2001 = 100 Forbrugstal Indekserede tal 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Sten- og grusmaterialer Fremmedfiller Bitumen Genbrugsasfalt Additiver Slipmidler Hjælpestoffer Methylenchlorid ** Energiforbrug Naturgas Miljødiesel El Vandforbrug Off. vandforsyning (m³) 284 424 400 357 295 Produktion Solgt 137 91 84 86 108 Emissioner fra energiforbrug (t)* CO 2 SO 2 NO X Bortskaffet affald (t) Dagrenovation Papir til genbrug Brændbart affald Metal Methylenchlorid*** Kemikalieaffald excl. methylenchl. Olieudskillere 1967 0,02 1,15 0,94 3,44 4,08 0,00 0,81 10,35 1419 0,01 0,81 0,90 6,89 9,32 0,00 1,26 4,50 1303 0,01 0,74 0,86 5,24 12,50 0,00 0,31 1,25 1386 0,01 0,76 0,94 6,80 13,00 0,00 0,72 5,61 1676 0,02 0,95 0,74 9,51 15,24 0,00 0,73 10,13 *) Ved beregning af emission ud fra forbrugt energi er der anvendt typiske emissionsfaktorer i overensstemmelse med normal praksis for den danske asfaltindustri, baseret på oplysninger fra Energistyrelsen, Nordisk Gasteknisk Center og DK-Teknik. **) Opgjort som afdampning ud fra massebalance. ***) Stoffet er udfaset. 135 403 134 181 695 100 628 0,0 152 142 72 88 314 94 157 181 100 316 0,0 107 98 58 83 363 89 126 314 50 400 0 98 86 56 84 471 90 145 610 195 616 0 100 101 68 103 346 107 272 257 375 120 0 126 109 71

Skanska Asfalt A/S side 14 (15) BILAG 2: RESUMÉ AF VILKÅR OG PRÆSTATIONSMÅLINGER I det følgende er i oversigtsform angivet hvilke grænseværdier, som gældende vilkår kræver overholdt, samt hvilke konkrete målinger som foreligger såvel fra egenkontrol som fra ekstern kontrol. Definition af begreberne emission og immission fremgår i øvrigt af illustrationerne i bilag 3. Parameter Gældende for Vilkår Måledata Måledato Luftforurening Støv, total Emission 55 mg/nm³ v. 10% O 2 -indh <5,9 16/11-2000 Støv < 10μm 15 mg/m³ 3,0 (ekstern måling) CO 0,08 vol% 0,057 v. 10% O 2 CO 2 75 g/nm³ (λ = 5,5) Methylenchlorid 100 mg/nm³ Støv (d<10μm) Immission 0,08 mg/m³ NO X (B-værdi) 0,125 mg/m³ Methylenchlorid Afdampn. ud fra massebalance 20 liter/år (Vilkårsændring 2003) Støv, total Emission 55 mg/nm³ v. 10% O 2 -indh. Løbende målt (egenkontrol) Forbrændingskvalitet Luftoverskud, λ Beregnet fra CO 2 el. O 2 Lugt Emission skorsten Immission Aritmetisk middelværdi overholdt 5,5 Overholdt Kontrolleres v. brænderjust. 2x årligt (ekstern kontrol) 137 LE/m³ 10 LE/m³ v/ boliger i åbent land samt erhvervs- og industriområder, 5 LE/m³ i saml. boligområder Støj Belastning i skel Hele døgnet 60 db(a) Vilkår Boliger i åbne land man-fre; 06-18 50 db(a) syd for virksomhed man-fre; 18-22 45 db(a) lør; 06-14 50 db(a) lør; 14-22 45 db(a) søn-/helligdage; 45 db(a) 06-22 Alle dage; 22-06 40 db(a) overholdt efter spredningsberegning (Vilkårsændring 2003) 1-8/11-2000 (ekstern)

Skanska Asfalt A/S side 15 (15) BILAG 3: DEFINITION AF EMISSION OG IMMISSION Til hjælp for forståelse af begreberne emission og immission er nedenfor opstillet nogle figurer, som oversigtsmæssigt illustrerer hvor emission og immission forekommer og måles. Immissionsværdierne er ofte teoretiske værdier, som er estimeret ved spredningsberegning foretaget på basis af målte emissionsværdier. (Figurkilde: Miljøstyrelsens Luftvejledning) Fig. 1: Emissionen er stofafgivelsen fra kilden. Fig. 2: Immissionen er omgivelsernes modtagelse af emitteret stof.

Skanska Asfalt A/S Kometvej 13 8700 Horsens Att. Teknisk chef Ole Grann Andersson, ole.g.andersson@skanska.dk Teknik og Miljø Miljøafdelingen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292740 teknikogmiljo@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr.: 2007-002060 : 2. februar 2012 Udtalelse til grøn årsrapport for Skanska Asfalt A/S, Horsens Horsens Kommune har som tilsynsmyndighed vurderet det indsendte udkast til jeres grønne årsrapport for år 2011, som I frivilligt udarbejder efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 210 af 03/03 2010. Kommunens udtalelse: Oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Vi har modtaget 0 klager over virksomheden i perioden. Udtalelsen afgives på baggrund af Kommunens aktuelle kendskab til virksomhedens miljøforhold og miljøgodkendelsens vilkår. Virksomhedens ledelse bærer således alene ansvaret for rigtigheden af oplysningerne i det grønne regnskab. Udtalelsen forholder sig til om oplysningerne i det grønne regnskab vurderes at være korrekte, og om der mangler oplysninger i regnskabet i forhold til bekendtgørelsens 7-21. Med venlig hilsen Flemming Larsen Biolog Telefon direkte: 76292514 fhl@horsens.dk