TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING SOLRØD VANDVÆRK

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING SOLRØD VANDVÆRK Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Tlf. 56 18 20 00 Fax 56 18 20 20 www.solrod.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 13-17 (BorgerService kl. 13-18) Fredag kl. 10-13

TILLADELSE TIL VANDINDVINDING SOLRØD VANDVÆRK

INDHOLD 1. Tilladelsen 1 1.1 Lovgrundlag 1 1.2 Vilkår 1 1.2.1 Indvinding 1 1.2.2 Anlæg 2 1.2.3 Overvågning 3 1.2.4 Andet 3 2. Erstatningsansvar 3 3. Klagevejledning 3 4. Underretning om afgørelse 4 5. Oplysninger i sagen 4 5.1 Tidligere tilladelser 4 5.2 Ansøgningen 4 5.3 Udtalelser 4 6. Kommunens behandling af sagen 5 6.1 Behandlingsanlægget 5 6.1.1 Vandbehandlingen 5 6.1.2 Tilsyn 5 6.1.3 Indvundne vandmængder 5 6.1.4 Filterskyllevand 5 6.2 Geologi og hydrogeologi 5 6.2.1 Geologi i indvindingsområdet 6 6.2.2 Modelberegning af indvindingen 9 6.3 Vandkvaliteten 10 6.3.1 Vandværket 10 6.3.2 Magasinet 10 6.4 Nærliggende vandindvindinger 11 6.5 Potentielle forureningskilder 11 6.6 Beskyttelseszoner 11 6.7 Naturmæssige konsekvenser af indvindingen 11 6.8 Forhold til andre planer 12 6.9 VVM-screening 12 7. Samlet vurdering 13 8. Referencer 13 BILAG Bilag 1 Naturvurdering til indvindingstilladelsen Bilag 2 VVM screening

1. TILLADELSEN Byrådet i Solrød Kommune har den 10. oktober 2016 besluttet at give Solrød Vandværk tilladelse til indvinding af 1.000.000 m 3 grundvand årligt. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Tilladelsen gives efter 20 i vandforsyningsloven /1/ på nærmere anførte vilkår. Tilladelsen erstatter tidligere meddelte tilladelser. Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge-og anlægsarbejde, kan tilladelsen udnyttes med det samme. 1.1 Lovgrundlag Tilladelsen med vilkår er meddelt med hjemmel i nedenstående love og bekendtgørelser. De givne vilkår vil fremover være underlagt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser. /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr. 1204 af 28. september 2016. /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr. 1260 af 28. oktober 2013. /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr. 802 af 1. juni 2016. /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 832 af 27. juni 2016. /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr. 957 af 27. juni 2016. /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 1217 af 28. september 2016. /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 926 af 27. juni 2016. /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr. 1190 af 27. september 2016. /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 1189 af 27. september 2016. /10/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), lovbek. nr. 1531 af 8. december 2015. 1.2 Vilkår 1.2.1 Indvinding 1. Vandindvindingens formål er forsyning af drikkevand i anlæggets forsyningsområde. 2. Der må samlet indvindes 1.000.000 m³ grundvand årligt. Der må indvindes 620.000 m 3 /år fra kildepladsen i Jersie, 155.000 m3/år fra kildepladsen ved Solrød Vandværk og 225.000 m 3 /år fra kildepladsen i Solrød Strand. 3. Tilladelsen er gældende til 31. oktober 2046.

4. Indvindingen foregår fra følgende boringer: DGU-nr. Kildeplads 206.1250 Jersie 207.1857 Solrød Vandværk 207.2296 Solrød Vandværk 207.2975 Solrød Strand 207.2976 Solrød Strand 207.2978 Jersie 213.359 Solrød Vandværk 213.414 Solrød Vandværk 213.474 Solrød Vandværk Herudover har Solrød Vandværk etableret 2 boringer i Jersie By, Jersie. Boringerne har DGUnr. 207.4499 og 213.763. Boringerne er endnu ikke prøvepumpet, men er en del af anlægget og forventes at blive taget i brug, når prøvepumpninger og vandkvalitetsanalyser viser gunstige resultater. Der vil i den forbindelse blive ansøgt om indvinding på boringerne og lavet et tillæg til denne indvindingstilladelse. 5. Såfremt en boring ikke længere ønskes anvendt til vandindvinding, skal boringen enten sløjfes forskriftsmæssigt eller overgå til moniteringsboring. Dette skal ske efter aftale med den tilsynsførende myndighed. 6. Vandspejlet må som følge af indvinding ikke sænkes til mere end 1 meter over toppen af kalken eller direkte overliggende sand-/gruslag, således at sænkningen af vandspejlet ikke skaber frie magasinforhold i det primære magasin. 7. I forbindelse med etablering af nye indvindingsboringer inden for gældende indvindingstilladelse vurderes naturpåvirkningen med mulighed for, at tilsynsførende myndighed kan fastsætte nye vilkår i tillæg til gældende indvindingstilladelse. 8. Der må ikke, som følge af vandindvinding på Solrød Vandværk, ske en væsentlig ændring af den nuværende tilstand i NATURA2000 områder samt udpegninger af beskyttede naturtyper efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Dette baseres på en konkret vurdering, som godkendes af den tilsynsførende myndighed i henhold til gældende grænseværdier for påvirkning. 1.2.2 Anlæg 9. Boringerne og råvandsstationerne skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i boringsbekendtgørelsen /2/. Der skal på hver boring være installeret prøvehane til udtagning af råvandsprøver fra boringen. Ligeledes skal hver boring være udstyret med en pejlestuds til manuelle pejlinger af grundvandsstanden. 10. Hver boring skal være forsynet med angivelse af borearkivnr. (DGU nr.). Pejlepunktet skal være tydeligt markeret og indmålt. 11. Rentvandstanken skal efterses hvert 5. år og om nødvendigt renses. Et notat over eftersynet fremsendes til den tilsynsførende myndighed. 12. Alle vandmålere skal kontrolleres mindst 1 gang hver 6. år eller i henhold til gældende målerregulativ.

13. Vandværket og indvindingsboringerne skal være aflåst. Den tilsynsførende myndighed henstiller til, at boringerne og vandværket er udstyret med alarm som sikring mod utilsigtet indtrængen. 14. Der skal altid forefindes en opdateret beredskabsplan samt et opdateret ledningskort. 1.2.3 Overvågning 15. Rentvandskvaliteten og råvandskvaliteten skal kontrolleres i henhold til et overvågningsprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. Det behandlede vand skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for indhold af stoffer i drikkevand. 16. Den årlige oppumpede vandmængde skal registreres på boringsniveau og fremsendes til den tilsynsførende myndighed senest 1. februar det følgende år. 17. Vandstanden i det primære magasin i kalken skal pejles i henhold til et overvågningsprogram godkendt af tilsynsførende myndighed, som minimum skal samtlige indvindingsboringer samt overvågningsboringer pejles hver anden måned. Boringerne skal pejles i ro og i drift. Ved ropejlinger forstås, at boringen ikke har været i drift i minimum 2 timer. Ved driftpejlinger forstås, at boringen har været i drift minimum 1 time før pejlingen. 18. Den samlede overvågning af vandkvalitet, vandmængder og vandstandspejlinger dokumenteres hvert andet år i en statusrapport. Statusrapporten skal indeholde tidsserier for de enkelte overvågningsparametre samt en vurdering af disse i forhold til udnyttelsen af grundvandsressourcen. 1.2.4 Andet 19. Omkring hver indvindingsboring skal der være en fysisk sikringszone med en radius på 10 meter, med mindre dette ikke er fysisk muligt. Zonen skal markeres ved beplantning eller indhegning. 2. ERSTATNINGSANSVAR I medfør af vandforsyningslovens 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mv. under anlæggets udførelse og drift /6/. 3. KLAGEVEJLEDNING Afgørelser efter 20 kan påklages jf. 75 i vandforsyningsloven /1/. Jf. vandforsyningslovens 80 kan kommunens afgørelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, og eventuelt andre organisationer og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald /1/. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Der klages via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk med Nem-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Den der klager, skal betale et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes fritagelse for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Solrød Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodning kan imødekommes. 4. UNDERRETNING OM AFGØRELSE Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforening (post@sportsfiskerforbundet.dk) Sundhedsstyrelsen (seost@sst.dk) Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk) Region Sjælland (naturmiljo@regionsjaelland.dk) Afgørelsen bliver offentliggjort på Solrød Kommunes hjemmeside. 5. OPLYSNINGER I SAGEN 5.1 Tidligere tilladelser Vandværkets hidtidige tilladelse er på 900.000 m 3. I 1999 udstedte Roskilde Amt en tilladelse til indvinding af 1.225.000 m 3 pr. år og denne blev i 2004 nedsat til 900.000 m 3 pr. år. Tilladelsen var oprindelig gældende til den 1. april 2010. Indvindingstilladelser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan i medfør af miljømålsloven, ophører først senest 1 år efter vedtagelse af den kommunale handleplan, jf. Lov om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb. Solrød Kommunes vandhandleplan er vedtaget i oktober 2015. 5.2 Ansøgningen Solrød Vandværk har i 2009 ansøgt Solrød Kommune om en 30-årig tilladelse til indvinding af 900.000 m 3 grundvand pr. år. I 2012 ansøgte vandværket pr. mail Solrød Kommune om at øge den ansøgte mængde til 1.000.000 m 3 pr. år bl.a. som følge af, at Solrød Vandværk fungerer som nødforsyning til andre vandværker i kommunen. Ligeledes har vandværket overtaget andre mindre vandforsyninger, herunder Jersie vandværk og Karlstrup vandværk af 1959. Vandværkets forsyningsområde er således blevet større. 5.3 Udtalelser Jf. 9 i bek. om vandindvinding og vandforsyning indhenter Solrød Kommune udtalelser om sagen fra andre interesserede myndigheder. Der skal indhentes udtalelser fra andre kommunalbestyrelser, som antages interesseret i indvinding i området, herunder fra kommunalbestyrelser i kommuner, hvortil anlægget skal levere vand. Når vandforsyningen kræver vand af drikkevandskvalitet, kan kommunalbestyrelsen, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet, indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Solrød Kommune har bedt Greve Kommune og Roskilde Kommune om at udtale sig, men har ikke modtaget nogen udtalelser. Solrød Kommune har vurderet, at vandets kvalitet ikke giver anledning til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Endvidere leverer vandværket ikke vand over kommunegrænsen. 6. KOMMUNENS BEHANDLING AF SAGEN Kommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv. 6.1 Behandlingsanlægget 6.1.1 Vandbehandlingen Vandværket udgøres af en aflåst murstensbygning, der indeholder vandværk og administration. Vandbehandlingen omfatter iltning via Coplator efterfulgt af enkeltfiltrering i fem åbne sandfiltre. Efter filtreringen ledes det behandlede vand til to rentvandsbeholdere med et samlet volumen på 1.200 m 3, som er placeret under vandværksbygningen. Filtrene skylles automatisk en gang pr. uge. Filtrene skylles med luft og vand. Fra rentvandsbeholderen ledes vandet ud i ledningsnettet via syv rentvandspumper. 6.1.2 Tilsyn Solrød Kommunes seneste myndighedstilsyn på vandværket er gennemført i 2015. Ved tilsynet fremstod vandværket med en tilfredsstillende vedligeholdelsesstand af bygninger og tekniske anlæg. 6.1.3 Indvundne vandmængder Vandværket har gennem de seneste år indvundet følgende vandmængder: 2015 2014 2013 2012 2011 Vandmængde (m 3 ) 757.632 762.600 743.232 743.512 726.435 6.1.4 Filterskyllevand Der forbruges 10.800 m 3 vand pr. år til filterskylning. Filterskyllevandet ledes til Solrød Bæk efter fældning i henstandsbeholder placeret under terræn ved siden af vandværket. Solrød Kommune vurderer, at vandbehandlingsanlægget er i en tilfredsstillende vedligeholdelsesstand og har en tilstrækkelig behandlingskapacitet i forhold til at kunne behandle den ansøgte vandindvinding. 6.2 Geologi og hydrogeologi Den geologiske beskrivelse samt profiloptegning er lavet med udgangspunkt i Sjællandsmodellen. Den geologiske Sjællandsmodel, der består af en række lokalmodeller, hvoraf mange er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning, opdateres løbende, når der tolkes nye geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Sjællandsmodellen består af 9 kvartære lag (5 lerlag og 4 sandlag) samt 4 prækvartære lag (Kerteminde mergel, Lellinge grønsandskalk, Danienkalk og Skrivekridt). Modellen er opbygget med gennemgående lag, der dækker hele Sjælland, men hvor aflejringerne ikke findes, optræder lagene uden en tykkelse. De øverste tre meter i modellen kaldes toplaget og zoneres ud fra jordartskortet, når modellen bruges som input til hydrologiske modeller.

6.2.1 Geologi i indvindingsområdet Solrød Vandværks boringer ligger så geografisk spredt, at det ikke er muligt at optegne ét samlet kildepladsprofil. Derfor er der optegnet tre forskellige kildepladsprofiler til vandværket. Der er anvendt forskellige bufferafstande for de tre profiler, hvorfra boringer projiceres ind på profilerne. De prækvartære aflejringer afviger ikke meget fra profil til profil, mens den kvartære lagpakke er forskellig de tre profiler imellem, hvorfor de beskrives individuelt herunder. I Figur 6.1 ses det vestlige kildepladsprofil for Solrød Vandværk med lagene fra Sjællandsmodellen. Profilet er orienteret nordvest-sydøst. Placering og orientering af alle tre kildepladsprofilerne fremgår af Figur 6.4. Terræn findes på det vestlige profil mellem kote 10 og 20 meter over havet (m o.h.) og hælder let mod sydvest. Centralt i profilet er den kvartære lagpakke op til 18 meter tyk, hvilket er sammenfaldende med en fordybning i de prækvartære aflejringer. I hver ende af det vestlige profil tynder den kvartære lagpakke ud til ca. 10 meter. Der findes ét gennemgående, kvartært sandlag her, Sand 2, hvis tykkelse er størst ved boring DGU nr. 207.2978. I boringen er de kvartære aflejringer beskrevet som 3,5 meter terrænnært moræneler, der overlejrer 20 meter sand og grus. I den geologiske Sjællandsmodel er der modelleret lidt mere ler end beskrevet i denne boring, da sandlaget i de nærliggende boringer kun er mellem 1 og 2,5 meter tykt. I Sjællandsmodellen er der i den prækvartære fordybning modelleret et dybereliggende kvartært sandlag, Sand 3, hvis tykkelse her dog ikke overstiger 1 meter, mens beskrivelsen af boringen indikerer, at Sand 3 er i fuld hydraulisk kontakt med Sand 2 samt kalken. Figur 6.1 Vesligt kildepladsprofil for Solrød Vandværk. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det røde lag er det kvartære sandlag, Sand 2, mens det orange lag er det kvartære sandlag, Sand 3. Det turkise lag er det prækvartære lag Lellinge grønsandskalk. De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Solrød Vandværk indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på det vestlige profil med en buffer på 200 meter. Det midterste kildepladsprofil for Solrød Vandværk med lagene fra Sjællandsmodellen ses i Figur 6.2. Profilet er orienteret nordnordvest-sydsydøst. Terræn findes på det midterste profil mellem kote 3 og 8 m o.h. og varierer meget lidt. Den kvartære lagpakke er tykkest i den sydlige ende af profilet, hvor der er op til 18 meter moræneler og sand, mens de kvartære aflejringer kun er 9 meter tykke i den nordlige ende af det midterste profil. I flere af boringerne i den sydlige ende af profilet er der beskrevet et sandlag, der i den geologiske Sjællandsmodel er tolket som det kvartære sandlag, Sand 3. På det midterste kildepladsprofil er det modellerede Sand 3 op til 11 meter tykt, mens det i boringerne kun er beskrevet som maximalt 8 meter tykt. I den nordlige ende af

profilet tynder Sand 3 laget ud, her er ligeledes ingen beskrivelser af et kvartært sandlag i boringerne. Figur 6.2 Det midterste kildepladsprofil for Solrød Vandværk. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det orange lag er det kvartære sandlag, Sand 3. De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Solrød Vandværk indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Da vandværkets boringer ligger meget spredt, er boringer projiceret ind på det midterste profil med en buffer på 310 meter. For overskueligheden skyld, er boringer uden oplysninger om geologiske beskrivelser og boredybde, fjernet fra profilet. Det østlige kildepladsprofil for Solrød Vandværk med lagene fra Sjællandsmodellen ses i Figur 6.3. Profilet er orienteret sydvest-nordøst. Terræn findes på det østlige profil omkring kote 3 m o.h. og varierer meget lidt. Den kvartære lagpakke består i Sjællandsmodellen udelukkende af moræneler og varierer i tykkelse mellem 15 og 20 meter. For to af vandværkets boringer (DGU nr. 207.2975 og 207. 2976) er der ikke indberettet geologiske beskrivelser til Jupiterdatabasen. I boring DGU nr. 207.2237 er der 2 meter under terræn beskrevet et 1,5 meter tykt tørvelag. Desuden er der i boringen beskrevet 1 meter sand 12 meter under terræn. Dette sand korreleres til Sjællandsmodellens kvartære sandlag, Sand 3.

Figur 6.3 Det østlige kildepladsprofiler for Solrød Vandværk. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Havdrup Vandværk indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på profilet med en buffer på 100 meter. Solrød Vandværks boringer indvinder alle fra prækvartær kalk. Prækvartæroverfladen (grænsen mellem de kvartære og de prækvartære aflejringer) findes på profilerne mellem kote 7 og -18 m o.h. og hælder mod sydøst. Med undtagelse af den nordligste del af det vestlige kildepladsprofil, udgøres prækvartæroverfladen i området af Danienkalk. På det vestlige kildepladsprofil findes op til 1,5 meter Lellinge grønsandskalk over Danienkalk. Størstedelen af Solrød Vandværks boringer er filtersat i Danienkalk og kun i en enkelt boring, DGU nr. 213.763, er grænsen mellem Danienkalk og Skrivekridt beskrevet. Her er Danienkalken 59 meter tyk, hvilket er lidt mere end den modellerede tykkelse af Danienkalk i Sjællandsmodellen, der i store områder lægges ind med en fast tykkelse på 50 meter, da det kun er meget få steder, at den øverste grænse til Skrivekridt er beskrevet i boringer.

Figur 6.4 Indvindingsboring (blå prik), modelberegnet indvindingsopland for Solrød Vandværk (blå streg) samt placering af kildepladsprofil (mørkerød streg). Lys grøn markerer beskyttet natur, Mørk grøn markerer Natura2000 fuglebeskyttelse og blå markerer natur- og vildtreservat. 6.2.2 Modelberegning af indvindingen På baggrund af den ansøgte vandmængde har Solrød Kommune foretaget en stationær modelberegning af indvindingsoplandet til Solrød Vandværk med kommunens grundvandsmodel. Beregningen er foretaget som en partikelbaneberegning, hvor vandpartiklernes vej, fra de falder som nedbør på terræn, til de ender i indvindingsboringens indtag, beregnes. Boringerne er beliggende i 3 kildepladsområder Solrød Strand, Solrød Vandværk og Jersie Kildeplads. Til Jersie Kildeplads hører 2 aktive boringer 206.1250 og 207.2978. Herudover har vandværket etableret 2 nye boringer 207.4499 og 213.763, der senere skal inddrages i kildepladsen. Indvindingsmængden på de 4 samlede boringer vil komme til at overholde kravene til vandmængde i denne tilladelse. I modellen er indvindingen på Solrød Strand kildeplads sat til knap 225.000 m 3 /år, på kildepladsen ved Solrød Vandværk er indvindingen knap 155.000 m 3 /år og på Jersie Kildeplads er indvindingen godt 620.000 m 3 /år. Det modelberegnede indvindingsopland fremgår af Figur 6.4. Den østlige del af indvindingsoplandet er beliggende i Solrød byområde, mens den vestlige del er beliggende i åbent land, på nær enkelte byområder omkring Jersie og Solrød landsby. Der findes ingen NATURA 2000 områder inden for det beregnede indvindingsopland og kun enkelte områder med beskyttede naturtyper, bl.a. et lille område nord for Solrød Bæk mellem Solrød landsby og motorvejen.

6.3 Vandkvaliteten Vandværket skal foretage regelmæssige undersøgelser af råvandet i boringen og af rentvandet på vandværket og i ledningsnettet i henhold til retningslinjerne i tilsynsbekendtgørelsen /3/. Endvidere er der i forbindelse med grundvandskortlægningen i området foretaget en undersøgelse af grundvandskvaliteten og grundvandets sårbarhed i grundvandsmagasinet, som vandværket indvinder fra. 6.3.1 Vandværket Vandbehandlingen resulterer i en tilfredsstillende rentvandskvalitet. Indholdet af jern, mangan og ammonium, som generelt er udtryk for om vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende, overholder kvalitetskravene, og der er ingen bakteriologiske problemer. Der er påvist indhold af klorerede opløsningsmidler og pesticider i rentvandet. I foråret 2015 blev der påvist et indhold af tetrachlorethylen (PCE) på 0,084 µg/l og trichlorethyeln (TCE) på 0,089 µg/l. Ved analysen i efteråret blev der påvist 0,3 µg/l PCE og ikke noget TCE. Indholdet af begge stoffer varierer på et lavt niveau under drikkevandskriteriet på 1 µg/l. Der er endvidere påvist BAM i rentvandet på et stabilt niveau ligeledes langt under drikkevandskriteriet på 0,1 µg/l. Der er endvidere indhold af nikkel i drikkevandet, men grænseværdien for drikkevand overholdes generelt. 6.3.2 Magasinet Grundvandet i området udgøres af svagt reduceret grundvand, lokalt med lommer af oxideret vand og også reduceret vand. Der er ikke indikationer på saltvandspåvirkning af grundvandet trods den kystnære beliggenhed. Nitrat forekommer i forholdsvis begrænset omfang i grundvandet. Det primære grundvandsmagasin vurderes at være nitratfølsomt i dele af området, primært hvor lerlagstykkelsen er mindre end 5 meter. Der er udbredte forekomster af nikkel i grundvandet. Nikkel frigives til grundvandet blandt andet som følge af grundvandssænkninger med iltning af den pyrit, der findes i kalklagene, til følge. Der kan også ske iltning af grundvandsmagasinet gennem boringer, både aktive og ubenyttede boringer. Området vurderes at være sårbart over for nikkel. Der er fund af klorerede opløsningsmidler og pesticider i en række boringer i området. Grundvandsmagasinet må betragtes som sårbart over for disse stoffer på grund af deres begrænsede nedbrydelighed. Vandværket råder over 9 aktive indvindingsboringer fordelt på tre kildepladser. Herudover 2 boringer på Jersie Kildeplads, der forventes at blive sat i drift. På Solrød Vandværks kildeplads er der forhøjet indhold af nikkel og nitrat. I 2015 ligger indholdet af nikkel mellem 18 og 60 µg/l i boringerne på kildepladsen. Der er endvidere påvist pesticider og klorerede opløsningsmidler i en række af boringerne på et lavt niveau under kvalitetskravene til drikkevand. På Solrød Strand kildepladsen er der et varierende nikkelindhold i boringerne. Der er endvidere påvist klorerede opløsningsmidler og BAM i boringerne i lave koncentrationer under grænseværdien for drikkevand. Kildepladsen er under udfasning. På Jersie By-kildepladsen er der et lavt indhold af nikkel. Der er endvidere påvist lave indhold af pesticider. Der er ikke påvist klorerede opløsningsmidler på denne kildeplads, som ligger i landbrugsområde. Solrød Kommune vurderer, at grundvandskvaliteten samlet set er tilfredsstillende i forhold til at kunne producere drikkevand i tilstrækkelige mængder, der opfylder kvalitetskravene. I en del af boringerne er nikkelindholdet forhøjet med indhold over kvalitetskriteriet for drikkevand, og vandværket er derfor nødt til at opblande det nikkelholdige vand med vand med lavt nikkelindhold. Det er afgørende, at vandindvindingen på de eksisterende kildepladser tilrettelægges, så vandkvaliteten tilgodeses bedst muligt. Der er endvidere påvist indhold af klorerede opløsningsmidler og pesticider i lave koncentrationer, og vandværket bør derfor fortsat have fokus på disse stoffer i forbindelse med overvågningen jf. vilkår 15 og 18, idet grundvandsressourcen er forholdsvis sårbar i området.

6.4 Nærliggende vandindvindinger Af nærliggende vandindvindinger udgør HOFOR s indvinding på Havdrup Kildeplads langt den største med en ansøgt indvinding på 2,5 mio. m 3 pr. år. De øvrige vandindvindinger udgøres af mindre forsyninger med begrænsede indvindingsmængder. Der er gennemført en VVM af HOFOR s samlede indvinding, hvori indvindingen til Solrød Vandværk er medtaget med en aktuel indvinding på 750.000 m 3 (gennemsnitlig indvinding i årene 1994 til 2005) for vurdering af kumulativ effekt /11/. Solrød Vandværk har i forhold til den oprindelige ansøgning om indvindingstilladelse fra 2009 flyttet vandindvindingen mod vest med etablering af nye boringer på Jersie By kildepladsen. Samtidig har Solrød Vandværk ansøgt om at øge den ansøgte indvindingsmængde fra 900.000 til 1.000.000 m 3 pr. år. I forhold til den gennemførte VVM er der derfor udført en supplering modellering og vurdering af ændringerne af Solrød Vandværks indvinding i forhold til Havdrup Kildeplads /12/. Resultatet af denne undersøgelse er, at en ændring af indvindingen på Solrød Vandværk ikke er i konflikt med en indvinding på Havdrup Kildeplads på 2,5 mio. m 3 pr. år, lige som det omvendte heller ikke er tilfældet. På denne baggrund vurderer Solrød Kommune, at der ikke er konflikt mellem vandindvindingerne inden for kommunen. 6.5 Potentielle forureningskilder Arealanvendelsen i området omfatter boliger, erhverv, infrastruktur (motorvej og jernbane), gartneri- og landbrugsdrift, skov og landsby. Der er en række potentielle forureningskilder inden for vandværkets indvindingsopland, blandt andet eksisterende og nedlagte virksomheder, Køge Bugt Motorvejen, spildevandsledninger, gårdspladser og olietanke. Der er endvidere flere V1- og V2-kortlagte forurenede områder i henhold til Jordforureningsloven inden for det beregnede indvindingsopland. Solrød Kommune vurderer, at de største trusler mod grundvandsressourcen i området er fra anvendelse af pesticider og klorerede opløsningsmidler samt naturligt forekommende indhold af nikkel i magasinet. Grundvandet bør derfor undersøges regelmæssigt for disse stoffer og Solrød Vandværk skal løbende arbejde for at sikre grundvandets kvalitet. 6.6 Beskyttelseszoner Det obligatoriske fredningsbælte med en radius på 10 meter omkring indvindingsboringen skal være markeret i terræn med hegn, beplantning el. lign. Endvidere kan der blive udlagt et boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, omkring boringen for yderlige at undgå forurening. BNBO udlægges på baggrund af konkrete vurderinger af forureningstrusler, indvindingsoplandets udbredelse mv. 6.7 Naturmæssige konsekvenser af indvindingen Ansøgningen er konsekvensvurderet efter Habitatbekendtgørelsen (bek. nr. 408 af 1. maj 2007). Solrød Kommune har i forbindelse med behandling af ansøgning om fornyelse af indvindingstilladelse foretaget en vurdering af vandindvindingens påvirkning af beskyttede naturområder, Natura 2000 områder, habitatområder samt levesteder for dyrearter beskyttet efter EU s naturbeskyttelsesdirektiver (bilag IV arter). Vurderingen er udført på basis af Solrød kommunes egen grundvandsmodel med udgangspunkt i den ansøgte vandmængde svarende til en maksimal udnyttelse af indvindingstilladelsen. Vurderingen ses i sin helhed i bilag 1.

Solrød Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse på 1.000.000 m 3 pr. år ikke vil medføre nogen påvirkning af beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle-rasteområder for de dyrearter, som fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 6.8 Forhold til andre planer Solrød Kommune har udarbejdet en vandhandleplan, der beskriver kommunens realisering af den statslige vandplans indsatsprogram. I vandhandleplanen henvises til retningslinje 39 i Vandplan for Køge Bugt, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering, i områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov: a) Befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdninger og institutioner, samt andre vandindvindinger, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. b) Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c) Andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. Den 27. juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning imidlertid Vandområdeplan 2015-2021, der erstatter Vandplan 2009-2015. Senere vil Vandområdeplan 2021-2026 blive vedtaget. Der gøres opmærksom på, at målsætninger i de til enhver tid gældende vandplaner og indsatsplaner er gældende, og at vandindvindingen skal leve op til dette. Ifølge Råstofplan 2012-2023 for Region Sjælland er der ikke udpeget råstofinteresseområder i nærheden af vandværket/indvindingsoplandet. Solrød Kommune vurderer, at den ønskede indvinding til drikkevand er i overensstemmelse med prioriteringen i vandhandleplanen og den nuværende vandplanlægning. Indvindingen forventes ikke at kunne blive påvirket af råstofgravning i fremtiden. Endvidere vurderes den ansøgte indvinding til drikkevandsformål at være i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan. 6.9 VVM-screening Fornyet vandindvindingstilladelse og boretilladelse er i de fleste tilfælde omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning) /5/. Derfor skal en ansøgning om fornyelse af en vandindvindingstilladelse anmeldes efter VVM-reglerne og ansøger skal udfylde et VVManmeldeskema (svarende til Bilag 5 i VVM-bekendtgørelsen). Af VVM-bekendtgørelsens 2 fremgår det, at anlæg opført på bilag 2 til bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Af punkt 11 i Bilag 2 fremgår følgende anlæg: Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Kravet om VVM-anmeldelse gælder også ved en ny tilladelsesproces efter bortfald af eksisterende rettigheder. Anmeldelseskravet gælder således, hvis et anlæg ønskes videreført efter udløb af en hidtidig ret til udnyttelse af ressourcer som f.eks. gamle indvindingsrettigheder, eller når der i øvrigt indledes en ny tilladelsesprocedure.

På baggrund af VVM-anmeldelsen foretager Solrød Kommune en screening og træffer en afgørelse om, hvorvidt anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering, vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, er der VVM-pligt, og anmelder skal udarbejde en VVM-redegørelse. Solrød Kommune har i 2015 modtaget en VVM-anmeldelse fra Solrød Vandværk til brug for kommunens VVM-screening. Solrød Kommune vurderer, at ansøgte indvinding ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor projektet ikke er omfattet af VVM-pligten. VVM-screeningen er vedlagt i bilag 2. 7. SAMLET VURDERING Solrød Kommune vurderer samlet at: Grundvandets kvalitet er egnet til produktion af drikkevand Vandværkets boringer vil kunne yde den tilladte vandmængde Vandværket kan behandle den tilladte mængde til en tilfredsstillende drikkevandskvalitet Indvindingens påvirkning af omgivelserne ikke vil få nogen afgørende betydning. 8. REFERENCER /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr. 1204 af 28. september 2016. /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr. 1260 af 28. oktober 2013. /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr. 802 af 1. juni 2016. /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 832 af 27. juni 2016. /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr. 957 af 27. juni 2016. /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 1217 af 28. september 2016. /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 926 af 27. juni 2016. /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr. 1190 af 27. september 2016. /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 1189 af 27. september 2016. /10/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), lovbek. nr. 1531 af 8. december 2015.

/11/ Miljøvurdering indeholdende VVM redegørelse. For VVM for HOFOR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Naturstyrelsen, juni 2013 /12/ Modellering og vurdering af ændringer af Solrød Vandværks indvinding i forhold til Havdrup Kildeplads. Notat. Cowi. November 2015.

BILAG 1 NATURVURDERING TIL INDVINDINGSTILLADELSEN

BILAG 2 VVM-SCREENING