ARKIVALIERONLINE - SE ORIGINALE DOKUMENTER PÅ NETTET Se kirkebøger, folketællinger og andre arkivalier på nettet. Arkivalier er en fællesbetegnelse for gamle dokumenter, sager og protokoller. Det er dog ikke alt fra arkiverne, der er digitaliseret. ARKIVALIERONLINE Se originale dokumenter på nettet Vælg arkivalietype Søg Kommende digitaliseringer på Arkivalieronline Se hvilke arkivalier der i løbet af kort tid bliver tilgængelige på Arkivalieronline. LÆR AT BRUGE ARKIVALIER Protokoller og dokumenter er scannet side for side, hvilket betyder, at de digitale kopier er tro mod originalen og siderne ligger derfor i samme rækkefølge. De forskellige typer af arkivalier er indrettet forskelligt. Indholdet kan fx være skrevet ind efter emner, kronologi, forskellige nummersystemer eller geografi. Derfor har vi samlet siderne hvor du kan lære om arkivalier LÆR AT LÆSE GOTISK HÅNDSKRIFT Dokumenterne på Arkivalieronline er i langt de fleste tilfælde skrevet med håndskrift, og hvis de er fra før 1875 er de skrevet med gotisk håndskrift. At læse de krøllede bogstaver kan være en udfordring, men med lidt tålmodighed kan det sagtens læres. Gotisk håndskrift introduktion find webbaseret kursus i gotisk skriftlæsning. Hent gotiske alfabeter. Få gode råd. TIP OS OM FEJL OG MANGLER Arkivalieronline indeholder over 30 millioner billeder af scannede arkivalier. Det er mere, end man kan læse korrektur på, og derfor er vi glade for at få tips om fejl og mangler. Vi kan desværre ikke rette op på fortidens skjolder og mørke pletter, men gerne på forhold som skyldes scanningen. Sådan indberetter du fejl i Arkivalieronline (pdf) AO-HOTLINE Har du problemer med at bruge Arkivalieronline, kan du kontakte os via mail eller telefon. Support, vejledninger og hjælp til Arkivalieronline Vejledninger og svar på tekniske spørgsmål om Arkivalieronline fra andre brugere eller AO-Hotline. 1
Slægtsforskning KIRKEBØGER - KOM GODT I GANG Kirkebøger er præsternes protokoller over de kirkelige handlinger, de har foretaget. Der er forskel på, hvilke oplysninger du finder i kirkebøgerne alt efter, hvor gamle de er. Før 1875 er kirkebøgerne skrevet med gotisk håndskrift. På Arkivalieronline finder du kirkebøger frem til ca. 1935. Kirkebøger der ikke er på Arkivalieronline, kan benyttes på arkivernes læsesale. DET FINDER DU I KIRKEBØGERNE I kirkebøger før 1814 har præstene registeret oplysninger om fødte, konfirmerede, trolovede, viede, døde. Enkelte præster har også indført oplysninger om introduktion, kirkegangskoner og offentlig skriftemål. Fra 1814 indeholder kirkebøgerne indførsler om fødte, konfirmerede, viede, døde. Enkelte præster har desuden i en kortere periode ført afgangsliste, tilgangsliste og jævnførelsesregister (et slags register, der henviser til hvor i kirkebogen der er indførsler om en person). Uanset hvor gammel en kirkebog er, vil du normalt finde oplysninger om de personer, der har en betydning eller funktion ved en kirkelig handling. Fx vil en indførsel om dåb oplyse dåbsbarnets navn og dåbsdato, forældrenes navn og bopæl m.m. Gudmoder og faddere vil normalt også være nævnt. DET SKAL DU VIDE FOR AT BRUGE KIRKEBØGER For at finde noget i en kirkebog, skal du kende: Sted (sogn) og årstal for, hvor en kirkelig handling er foregået. Navn på én eller flere af de involverede personer. SÅDAN ER KIRKEBØGERNE INDRETTET De ældre kirkebøger kan være meget forskellige. Nogle præster skriver begravelse, dåb m.m. kronologisk ind, det vil sige i den rækkefølge de skete. Andre har valgt at oprette afsnit til hver enkelt type af handling. Efter 1814 er kirkebøgerne skrevet i særlige skemaer, og følger livets gang: dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Dog hele tiden sådan, at indførsler vedrørende drenge og mænd kommer før de tilsvarende om piger og kvinder. PERIODE De ældste kirkebøger går tilbage til ca. 1645. Vær opmærksom på, at kirkebøger kan være gået tabt i ældre tid. Ikke alle sogne har bøger, der går tilbage til 1645. PÅ NETTET ELLER PÅ LÆSESALEN? På Arkivalieronline kan du benytte kirkebøger fra hele landet frem til 1960, når det gælder indførsler om fødte, konfirmerede og viede, og til 1969, når det drejer sig om dødsfald. Find kirkebøger på Arkivalieronline 2
Kirkebøger der ikke er digitaliserede fx nyere kirkebøger skal ses på arkivernes læsesale. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de kirkebøger, du er interesseret i. OM KIRKEBØGER I 1646 blev det påbudt præsterne at registrere døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Men det er langt fra i alle sogne, at der findes kirkebøger fra 1600-tallet. De ældste kirkebøger er ikke ført på skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i en slags hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Fra 1814 blev registreringerne mere systematisk med fortrykte skemaer, og der blev ført to eksemplarer af kirkebogen: en hovedministerialbog og en kontraministerialbog. Hovedministerialbogen blev ført af præsten, mens det var degnen der førte kontraministerialbogen. KIRKEBØGER I SØNDERJYLLAND Kirkebogsføringen i Sønderjylland har historisk set adskilt sig fra det øvrige Danmark. Kirkebøgerne kan inddeles i kongerigske kirkebøger og slesvigske kirkebøger. De kongerigske (Tørninglen, Enklavesognene, Als Sønder- og Nørre Herreder) er ført efter de bestemmelser, der gjaldt i kongeriget. Fra 1642 blev det påbudt at føre kirkebøger. Fra 1812 skulle de føres i to eksemplarer, det ene af præsten, det andet af degnen. De slesvigske er ført efter de for Slesvig stift gældende forskrifter. I sognene under Slesvig stift begyndte brugen af kirkebøger tidligere end de kongerigske. Hjordkær kirkebog fra 1573 er landets ældste, og allerede fra 1763 blev kirkebogen ført i to eksemplarer. De otte sogne (Sdr.) Stenderup, (Sdr.) Bjert, Vonsild, Dalby, Ødis, Taps, Hejls og Vejstrup var indtil 1864 en del af Slesvig. Herefter kom sognene under Kolding herredsprovsti. Disse sognes kirkebøger og arkivalier efter 1864 skal findes på Rigsarkivet i Viborg. KIRKEBØGER FRA ANERKENDTE TROSSAMFUND OG SÆRLIGE MENIGHEDER Rigsarkivet i Aabenraa har også kirkebøgerne fra: Fra Brødremenigheden i Christiansfeld er kun afleveret en pakke med et fødselsdagsregister 1772 og kopier af breve. Til selvbetjening på læsesalen findes 14 mikrofilm med kopier af levnedsløb for årene 1705-1948 (fødselsår). Et alfabetisk register med henvisning til filmnr. forefindes. Derudover findes der på læsesalen fotokopier af kirkebøger fra 1773-1923. Frimenighederne i Aabenraa, Bovlund, Visby, Haderslev, Rødding, Rønshoved, Skærbæk og Sundeved. Haderslev katolske menighed SYDSLESVIGSKE KIRKEBØGER På læsesalene kan du låne mikrokort af sydslesvigske kirkebøger til 1876. Vi har mikrokort fra sogne i Angeln, Egernførde, Ejdersted, Flensborg, Husum-Bredsted, Rendsborg (kun nord for Ejderen), Slesvig og Sydtønder provstier. Mikrokortene kan ikke bestille i Daisy, men skal bestilles ved besøg på læsesalene. Se liste over de sydslesvigske sogne vi har mikrokort fra (PDF) 3
Mikrokortene stilles til rådighed efter en aftale med Nordelbisches Kirchenarchiv i Kiel og der gælder helt særlige regler for benyttelser af mikrokortene. Find reglerne for benyttelser og se sognekort i folderen om Sydslesvigske Kirkebøger (PDF). DET MÅ DU SE - KIRKEBØGER Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år. Kirkebøger der er mellem 50 og 100 år gamle kan benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme. Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget. De kirkebøger vi stiller til rådighed på Arkivalieronline er gennemgået og eventuelle personnumre er sløret. REGLER FOR KOPIERING Mikrokort må fotokopieres i reader printer eller affotograferes med kamera. Originale kirkebøger: udskrevet senere end 1925 må hverken kopieres på fotokopimaskine eller affotograferes med kamera. udskrevet før 1925 må gerne affotograferes (men ikke kopieres på fotokopimaskine) FOLKETÆLLINGER - KOM GODT I GANG Folketællinger er lister over alle de personer, som boede i Danmark på en bestemt dato i et bestemt år. Her kan du finde oplysninger om alle personer i en husstand. Før 1875 er folketællingerne skrevet med gotisk håndskrift. På Arkivalieronline finder du folketællinger til og med 1940. Nyere folketællinger (1945-1970) kan benyttes på Rigsarkivets læsesal i København. DET FINDER DU I FOLKETÆLLINGER Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand og indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested (i 1906 og 1916 er fødested dog kun oplyst i tællingerne fra København og Frederiksberg). Hvilke oplysninger finder jeg i folketællinger? (PDF) 4
DET SKAL DU VIDE FOR AT BRUGE FOLKETÆLLINGER For at finde noget i en folketælling, skal du kende: Bopæl for en person eller familie i et år, hvor der blev lavet en folketælling. Det bedste udgangspunkt er, hvis du kender sognenavnet eller eventuelt navnet på byen, vedkommende boede i. Navn på én eller flere personer i den husstand, du leder efter. SÅDAN ER FOLKETÆLLINGER INDRETTET Folketællingerne er ført i særlige skemaer, hvor de forskellige oplysninger er skrevet op i kolonner. På Arkivalieronline er tællingerne opdelt efter sogn. Indenfor det enkelte sogn står de enkelte landsbyer hver for sig. Købstæder er inddelt efter vejnavne. København er inddelt i kvarterer, og i nogle tællinger står for eksempel militæret og hoffet for sig selv. OM FOLKETÆLLINGER Den første egentlige folketælling fandt sted i 1787. Herefter fulgte folketællinger med forskellige intervaller, blandt andet 1801, 1834, 1840 osv. Med Det Centrale Personregistrets (CPR-registret) indførelse i 1968 var det ikke længere nødvendigt at afholde folketællinger i Danmark. Den sidste tælling bliver derfor lavet i 1970. Vær opmærksom på, at det ikke er alle folketællinger, der er bevaret fuldstændigt. PÅ NETTET ELLER PÅ LÆSESALEN? På Arkivalieronline kan du finde folketællinger fra hele landet for perioden 1787-1940. Bemærk at i folketællingen 1940 er landkommunerne i alle amter, samt København og Gentofte tilgængelige på Arkivalieronline. I juni 2016 følger købstæderne og derefter Frederiksberg. Find folketællinger på Arkivalieronline Folketællinger der ikke kan findes på Arkivalieronline, fx nyere tællinger (1945-1970) og folketællinger fra Færøerne og Grønland, skal ses på Rigsarkivets læsesal i København. Via arkivdatabasen Daisy kan du bestille de folketællinger, du er interesseret i. SØNDERJYLLAND, HERTUGDØMMERNE OG KOLONIERNE DET MÅ DU SE - FOLKETÆLLINGER Folketællinger indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Hvis formålet er slægtsforskning, kan du få særlig tilladelse til at se folketællingerne 1945-1970. Tilladelsen kan søges på Rigsarkivets læsesal i København. Ansøgningen behandles med det samme. Vil du søge om tilladelse til at benytte folketællingerne 1945-1970 til andre formål end slægtsforskning, skal du sende en skriftlig ansøgning (du kan bruge ansøgningsskemaet her eller sende et brev). Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget. 5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
Er du nysgerrig på, hvor du egentlig kommer fra? Hvilke personer der har givet dig dine gener, og hvilke spændende historier der gemmer sig i din slægt? Så er du kommet til det rigtige sted. Anetræ er en virksomhed, der arbejder med slægtsforskning og familieanalyser på en ny, anderledes og spændende måde. Hos Anetræ kan du få færdige familieanalyser, så du får indblik i din slægtshistorie. Pris: 2.500 kr. Jeg leverer anetræ så vidt muligt til og med aner født i slutningen af 1700-tallet. For en person på 60 år vil det betyde, at anetræet medtager tiptipoldeforældre. Dvs. 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tipoldeforældre og 32 tiptipoldeforældre. Normalt vil der være enkelte tiptipoldeforældre der ikke kan findes. Jeg samler data om: Navn, fødselsår, erhverv med videre. Jeg laver en erhversoversigt og en geografisk oversigt Danskerne elsker slægtsforskning I Danmark ser man en stigende interesse for slægtsforskning, og mange ærgrer sig over, at de ikke har tiden eller evnerne til at kaste sig ud i det. Slægtsforskning er dog blevet lidt nemmere, efter meget materiale er blevet digitalt, men det er stadig en meget stor opgave at lære de forskellige systemer og finde ud af hvor man skal starte. Det er en proces, der tager utrolig mange timer at lære, hvilket de færreste har tid til i en travl hverdag. Tv-programmet Ved du hvem du er?, der kører på DR1, er et godt eksempel på den stigende interesse, danskerne viser for slægtsforskning. Slægtsforskningen er interessant fordi viden om ens forfædre kan fortælle en masse ting om en selv og ens personlighed. Det har vist sig, at man ikke blot deler gener med sine forfædre, men at der også er psykologiske og erhvervsmæssige ligheder. 30
I en tid hvor vi ikke længere er bundet af normer og traditioner, finder mange en stor glæde ved at sætte sig selv ind i en historisk sammenhæng. Anetræ hjælper dig med at finde ud af hvilken historisk sammenhæng, du passer ind i. Slægtsforskning behøver ikke længere være noget du bruger år og måneder på, førend du finder frem til bare en lille smule, men nu kan du på kort tid få et stort indblik i dine forfædres historie, og få en forståelse af hvordan dine forfædre har påvirket dig. Professionel slægtsforskning tilbydes Alle slægter består af mange personer, som er lige vigtige hvad enten personen er prinsesse, toldbetjent, skomager eller bonde. For uden vores slægt ville du og jeg slet ikke være her! Hvorfor er jeg som jeg er? Hvorfor ser jeg ud som jeg gør? Hvorfor brænder jeg for noget frem for andet? Hvem var mine forfædre? Hvor stammer jeg fra? Hvem er jeg? Er du mon efterkommer af en vikingehøvding, en ridder, en berømt digter, en ringbrødsbager, en biskop, en klog kone, en borgmester eller en lensherre? Slægtsforskning kan give ledetråde og svar på disse spørgsmål og mange andre. Vil du også gerne kende dine rødder? Så kontakt din slægts slægtsforsker Isabelle Schou. Fælles om slægtsforskning Da den enes familiemedlemmer pludselig begyndte at optræde som faddere ved den anden families barnedåb, var vi klare over, at det nærmede sig, og lige pludselig var den der, siger John om opdagelsen, som formentlig kan findes i en del familier i vores lilleputland. Det er bare de færreste, der som de to opdager det. Lis og John har tidligere dyrket forskellige hobbies sammen. En årrække interesserede de sig for eksempel for forsteninger, men de sidste to årtier er det slægtsforskningen, der har slugt en masse af døgnets timer, ikke mindst efter at John gik på pension fra arbejdet som typograf og Lis fra støttepædagog-jobbet. Det er spændingen og samlermanien, der driver os, men det er langt fra nok bare at finde et navn på en ny slægtning. Der skal boller på suppen. Hvis du kun samler på 31
fødsels- og dødsdatoer, kunne du jo lige så godt samle på bilnumre, griner John, der har fundet både pæne og mindre pæne historier om sine slægtninge. Det er da spændende, når man pludselig finder en øjenvidneskildring af, hvordan det foregik, da min tre gange tipoldefars gård brændte. Soldaterne slog murene ind for at redde børnene ikke vinduerne, for de var kostbare og værd at forsøge at redde, siger John. Vi har to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre, 16 tip-oldeforældre, 32 tip-tipoldeforældre, 64 tip-tip-tip-oldeforældre, 128 tip-tip-tip-tip-oldeforældre - og sådan fortsætter det i en uendelighed. Prøv engang at regne ud, hvor mange 10 x tip-forældre, du har - tallet er svimlende! Derfor er det også en stor og spændende opgave at begive sig ud i slægtsforskning, hvis man har ambitioner om at kortlægge hele slægten 17 generationer tilbage. Men mindre kan jo også gøre det - og slægtsforskning er en fantastisk sjov hobby, der oven i købet både gør én klogere på både egen familiehistorie og danmarkshistorie. For tingene hænger jo sammen. I dag foregår meget af slægtsforskningen på internettet - der findes mange programmer, som man kan bruge til at grave efter aner, for eksempel myheritage.dk, slaegtogdata.dk, legacy.dk og dinslaegt.dk Slægtsforskning via folketællinger Folketællingerne blev lavet over en skabelon eller et skema, hvori oplysningerne skulle indskrives. De er opdelt efter sogne, og inden for det enkelt sogn står de enkelte landsbyer for sig. Købstæder er opdelt efter vejnavne. Før 1875 var folketælllingerne skrevet med gotisk håndskrift. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested. De første folketællinger blev foretaget i 1769, 1787, 1801 og 1834 og så ellers med et par undtagelser cirka hvert femte år frem til 1970. Slægtsforskningens arkivalier Kirkebøger og fortællinger kan du få adgang til via Rigsarkivets arkivalieronline.dk. De fysiske optegnelser er affotograferet og lagt på nettet, så du kan søge i dem, som lå de fysisk foran dig. En del af arkivalierne er digitaliseret, det vil sige, at indholdet er skrevet ind på ny af en hær af frivillige - og det gør det umådelig meget lettere, for så er dataene søgbare. 32
Der findes også mange fora på nettet, hvor du kan spørge andre og mere garvede slægtsforskere om hjælp. Du kan for eksempel bruge Rigsarkivets Facebook-gruppe. Og det er altid en god ide at tage et kursus, så du er godt klædt på. Slægtsforskning for begyndere: Så stor er din slægt Når man kaster sig over slægtsforskning, opdager man, at ens slægtstræ faktisk kan blive kæmpestort. Vidste du, at du har over 32.000, der er dine 12 x oldeforældre? Når man går i gang med at grave i sin slægt, står det hurtigt klart, at billedet med et slægtstræ, der breder sine grene godt lang ud til siderne og forgrener sig i det uendelige, er ganske godt valgt. De fleste af os har styr på vores forældre, for dem er som bekendt kun to af og vores bedsteforældre, for dem er der kun fire af. Men hurtigt derefter begynder det at blive sværere. Hvordan kommer du i gang? Du begynder med en anetavle for at sikre overblik over dine aner. Som nummer et på anetavlen skriver du dig selv, nummer to din far og nummer tre din mor, og således fortsætter du med mandslinjen først. Husk at notere hvor du har fundet dine oplysninger, før eller senere får du brug for denne oplysning. Når mængden af oplysninger om anerne får et vist omfang, vil det være hensigtsmæssigt med et computerbaseret slægtsprogram. Der findes forskellige programmer og Slægtshistorisk Forening og DIS-Aalborg vil være behjælpelig med rådgivning. Hvor får du oplysningerne fra? Start med at spørge de gamle i familien, det er en guldgrube i slægtsforskningen, som mange desværre glemmer. De gamle kender familiens historie på godt og ondt, og de ligger ofte inde med uvurderlige billeder, som måske ellers vil gå tabt. Derefter kan du begynde med at søge i kirkebøger. Kirkebøgerne blev indført af Christian den 4. i 1645 og de findes på Landsarkiverne, men der er mulighed for at finde dem på nettet på adressen www.arkivalieronline.dk. I kirkebøgerne kan du finde fødsel/dåb, konfirmation, vielse og død/begravelse. På Arkivalieronline kan du også finde folketællinger, hvoraf den ældste er fra 1787. De følger derefter med forskellige intervaller frem til 1950. Folketællingerne er et nyttigt supplement til kirkebøgerne. Søger du oplysninger herudover skal du på Aalborg Stadsarkiv (HistorieAalborg), landsarkiverne eller Rigsarkivet. Der findes en lang række arkivalier, der gør det muligt at "sætte kød" på dine aner. Der findes en lang række slægtsbøger, hvor det er muligt at finde oplysninger, og mange af dem findes på HistorieAalborg. Er du ny slægtsforsker, kan det være en god ide at gøre brug af en håndbog i slægtsforskning. Der findes en del på markedet og biblioteket. Spørg på HistorieAalborg. Du finder også links til vejledninger for begyndere i linksamlingen. Hvordan får du praktisk hjælp? HistorieAalborg afvikler i samarbejde med Slægtshistorisk Forening en række workshops ca. hver anden torsdag i månederne september - juni. 33
Her er der mulighed for at få hjælp og inspiration til at komme i gang eller hjælp, hvis du er kørt fast i din slægtsforskning. Du får hjælp til at komme videre, men vi vil ikke finde dine aner, det er alt for spændende til, at vi vil fratage dig den fornøjelse. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding, - bare mød op. Du kan finde de præcise datoer for afholdelsen af disse workshops i HistorieAalborgs sæsonprogram. Programmet kan du hente på HistorieAalborg, få tilsendt ved at sende en mail til historieaalborg@aalborg.dk eller se i en elektronisk udgave på Aalborg Bibliotekernes hjemmeside: www.aalborgbibliotekerne.dk Slægtshistorisk Forening og DIS-Aalborg afholder ca. 10 foredrag og medlemsmøder om året, hvor der med erfarne historikere, slægtsforskere og andre gives praktiske anvisninger i arbejdet med at finde vore aner og gøre dem "levende". Foreningerne har desuden medlemsgrupper, der arbejder med gotisk skriftlæsning og brugen af slægtsprogrammet Legacy. Se mere på hjemmesiderne www.slaegt-aalborg.dk og www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger/aalborg. På HistorieAalborgs læsesal møder du Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekernes Lokalsamling og Det danske Udvandrerarkiv. Adresse: Arkivstræde 1, 9000 Aalborg Kontakt: tlf: 9931 4234 - mail: historieaalborg@aalborg.dk Åbningstider: Mandag - onsdag: kl. 10-16, torsdag: kl. 10-17, fredag: kl. 10-15 4 Vejledninger kom godt i gang og følg med Nedenstående tre sider rummer alle virkelig god begynderhjælp: Statens Arkiver www.sa.dk Vejledning for begyndere og kursus i gotisk skrift. Linksamling. Webudstillinger. Nyheder om nye kilder på nettet. Forklaring på forskellige typer af arkivalier. En side der er god at kende og følge. På sporet af slægten www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/ Indeholder tekster fra tv-serien "På sporet af slægten" og henvender sig især til nybegyndere. Siden rummer mange eksempler, som belyser, hvorledes matrikelfortegnelser, foto-grafier, kort m.m. kan være en hjælp til slægtsforskningen. Anetavler/-skemaer, lister over fagudtryk (skifter, militær og jura) og det gotiske alfabet kan downloades. Samfundet for Dansk genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk/index.php/genealogi Rummer en række artikler, som især hjælper nybegynderen i gang - lige fra indsamlingen til det praktiske arbejde. Lær-selv kurser. Kirkebøger, folketællinger og andre kilder Arkivalieronline www.arkivalieronline.dk Indscannede kirkebøger og folketællinger. Fornem service fra Statens Arkiver. Ingen andre lande har tilsvarende gratis service. Kirkebøger fra ca. 1600 til 1960/1969. Folketællinger 1767-1930 er tilgængelige. 34
Statens Arkiver arbejder på stille endnu flere digitaliserede arkivalier til rådighed. De første resultater, der allerede kan ses, er arkivalier vedr. brandforsikring, bøger vedr. borgerligt ægteskab, det er skifteprotokoller, journaler i Københavns Overpræsidiums arkiv og ejendomsoplysninger. Daisy www.daisy.sa.dk Statens Arkivers arkivdatabase. I Daisy kan du finde oplysninger om Statens Arkivers samlinger og bestille arkivalier til brug på landsarkiverne. Statens arkiver digitaliserer flere og flere arkivalier, dem kan du også finde i Daisy. På forsiden af www.sa.dk finder du en oversigt over Indscannede arkivalier. Lægdsruller, udsætninger fra fødselsstiftelsen og ansøgninger om erindringsmedaljer er bl.a. indscannet og tilgængelige. Dansk Demografisk Database www.ddd.dda.dk Frivillige har via Statens Arkivers KIP-projekt (KildeIndtastningsProjektet) indtastet folketællinger, som er blevet lagt i en fælles database. Her kan man indtil videre søge efter enkeltpersoner i hele landet. Indtastningen er endnu ikke komplet, man kan tjekke indhold i Kort over indtastninger. Via DDD er der ligeledes mulighed for at søge efter personer, der er udvandret fra Danmark (Det Danske Udvandrerarkiv), eller som er indvandret til Danmark (Immigrantmuseet). FamilySearch www.familysearch.org Den største søgeside er mormonernes internationale database, der indeholder store mængder slægtshistoriske data fra hele verden. Familysearch indeholder også digitaliserede kilder, bl.a. danske protokoller for borgerlige vielser og godsarkiver: Danish Family Search www.danishfamilysearch.dk Privat hjemmeside, der søger at skabe samsøgningsmuligheder mellem de forskellige kildetyper. Søg i indtastede kirkebøger og folketællinger. Slå op i originale kirkebøger, folketællinger og lægdsruller uden brug af JAVA kan bruges på alle platforme. Den jyske kirkebog www.denjyskekirkebog.dk Privat hjemmeside med registratur over danske kirkebøger og digitaliserede historiske værker. Københavns politis registerblade www.politietsregisterblade.dk Indeholder en digital version af Københavns politis registerblade, som blev ført fra 1890-1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København, og er en forløber for Folkeregistret. Der findes i alt 1,2 millioner registerblade. Slægtsforskning og digitale arkivalier www.wadschier.dk Privat side om slægtsforskning, digitaliserede kilder fra landsarkiverne, afskrifter af kilder og andet materiale til brug i slægtsforskning. Meget omfattende. Nygårds sedler 35
www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp Nygårds sedler over jyske familier. Mulighed for at søge på person og sted. Arkivar H. S. A. Nygård skabte seddelkartoteket, der består af 205 kasser med navnesedler, der henviser til kirkebøger, kancelli, rentekammer, folketællinger, matrikel, grundtaxter, i alt over ½ million sedler. www.nygaards-sedler.dk Mulighed for at søge på gårdnavne, degne og kilder. Sejrs sedler www.sejrssedler.dk Sejrs Sedler er et omfattende kartotek på over 120.000 sedler med udtræk af artikler fra primært Århus Stiftstidende i årene fra 1794 til omkring 1950. Ophavsmanden til kartoteket var den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), der foruden overbibliotekar også var en passioneret lokalhistoriker. Sejrs Sedler giver bl.a. et væld af oplysninger om kendte personer og byens store og betydningsfulde slægter. Man kan bl.a. læse om, hvem der blev gift med hvem, hvem der stod fadder, hvornår de døde og ikke mindst, hvad de døde af. Bornholmske kirkebøger www.kirkebog.dk Register over Bornholmske Kirkebøger før 1814. Aarhus folketællinger m.m. www.folketimidten.dk Data fra Aarhus. Folketællinger 1787, 1801, 1834, 1845, 1860, vielsesdata 1750-1891, Aarhus borgerbog 1740-1862. Grønlandske kirkebøger www.arkiv.gl Grønlands Nationalarkiv har digitaliseret kirkebøgerne for Grønland. Find dem lidt nede på siden. Færøske kirkebøger og folketællinger www.history.fo Gravsteder, nekrologer, dødsfald, mærkedage Kirkegårde og gravsten i Danmark www.dk-gravsten.dk/forside.php www.findengrav.dk www.stegemueller.dk/dki Kirkegårde og gravsten i Danmark. Projekter, hvor frivillige affotograferer gravstene. 6 Nyere dødsannoncer www.afdoede.dk Siden er lavet i samarbejde mellem en del bedemænd og pressen. Søgbare annoncer fra 2006 og frem. Jødiske begravelser og gravsten tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/?lang=da 36
Jødiske begravelser og gravsten indtil 1886. Slægtsforskning Vendelboarkivet www.vendelboarkivet.dk Vendelboarkivet blev skabt af postmester T.M. Sørensen i perioden fra 1967 til slutningen af 1980'erne. Han indsamlede materialet fra aviser og blade, fra personalhistoriske bøger, som f.eks. stater over forskellige erhverv, diverse folketællinger og fra egen og andres forskning. Bemærk, at VendelboArkivet kun rummer "indfødte" vendelboer, dvs. personer født i Vendsyssel - før folkeregistrenes indførsel, hvilket vil sige til og med 1924. Mange nekrologer og mærkedage. Dødsfald - Aalborgegnen http://corpo.dk/hvorup.php På Sundbysamlingernes Lokalhistoriske Arkiv har man i en længere årrække klippet i egnens aviser, så der gradvist er opbygget en omfattende samling dødsannoncer, nekrologer og mindeord i relation til personer indenfor arkivets dækningsområde Kjær Herred. På siden findes også affotograferede gravsten fra Mou, Dokkedal, Ellidshøj, Gudum, Sønder Tranders og Vive kirkegårde. Den almindelige Enkekasse http://www.fogsgaard.org/index.php/sog-indskyder Den almindelige Enkekasse blev, som navnet antyder, udelukkende oprettet med det formål at kunne yde enkepension. Udover det landmilitære officerskorps skulle søofficerer samt kongeligt udnævnte civile betjente i kongens riger, hertugdømmer og lande tvangsmæssigt oprette en enkepension ved indgåelse af ægteskab. Kassen var endvidere åben for alle andre borgere, der måtte ønske at oprette en enkepension. I tidsrummet 1775 til 1845 blev der foretaget 21.185 indskud i Enkekassen fordelt på 16.003 ægteskaber indgået af 14.936 indskydere (mænd) og 15.888 hustruer. Fundatsrevisionen af 1788 bevirkede en massiv tilgang de efterfølgende fire år. Fra dette tidspunkt bør samtlige kongeligt udnævnte gifte embedsmænd være registreret i Den almindelige Enkekasse. Der er dog konstateret undtagelser. Oeders Efterretninger 1771 ddd.dda.dk/soeg_oeders.html G.C. Oeder fik ved Kgl. forordning af 20. februar 1771 til opgave i samarbejde med Rentekammeret at indsamle oplysninger om ægtepar, enker og enkemænd i Sjællands Stift, d.v.s. København, Sjælland, Møn og Bornholm. Formålet med indsamlingen var at skaffe viden, så man bedre kunne tilrettelægge et fremtidigt enkekassesystem. Her kan man finde oplysninger om mænds og enkers navn, stand, erhverv, alder og ægteskabelige stand. Hustruens navn nævnes ikke - medmindre hun er enke - men hendes alder nævnes. Tyske faldne 1. og 2. verdenskrig www.volksbund.de/graebersuche.html Søg efter tyske faldnes gravsten og gravsteder. Udvalgte befolkningsgrupper Borgere i Esbjerg og Jerne eba.esbjergkommune.dk/ Esbjerg byhistoriske Arkiv indeholder bl.a.esbjerg og Jerne borgerdatabaser, beværterbevillinger, skattebøger og begravelsesprotokoller. 37
Borgere i Odense www.odensedatabasen.dk Odenses borgere og ejendomme i tidsrummet 1740-1921. Frihedsmuseets modstandsdatabase modstand.natmus.dk/ Personer, som har deltaget i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark. Danske søfolk www.skippere.dk Navigationseksaminerede danske skippere og styrmænd i perioden 1707-1839, hvor eksamen kun kunne aflægges hos Københavns skipperlav. Database med mere end 13.886 eksaminerede skippere og styrmænd, 4.001 skibe og 10.770 destinationer som var skibenes rejsemål. Databasen vil blive løbende opdateret. Prisonfanger en database over de tusindvis af danskere og nordmænd, der i løbet af krigsårene 1807-1814 blev taget til fange og placeret i engelske fangelejre. Rakkere og natmænd www.rakker.dk Databasen omfatter rakkere og natmandsfolk eller deres slægtninge samt et mindre antal bødler. Dog er udeladt omtale af personer, som er født senere end 1860, idet natmandsfolkene på dette tidspunkt anses for integrerede i den almindelige almue. Kartoffeltyskere www.kartoffeltysker.dk Indeholder artikler om kartoffeltyskerne i Jylland. Præster http://da2.uib.no/cgi-win/webbok.exe Wibergs præstehistorie - biografiske oplysninger om præster. De fire bind findes digitaliserede på en norsk hjemmeside med mange digitaliserede ældre bogværker. Wiberg har nummer 443-446 på listen. Jødiske slægter www.jewishgen.org International søgebase for jødiske slægter. Dannebrogsmænd ddd.dda.dk/dannebrog/soeg_dannebrog.html Personer dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Private slægtsforskningssider med kilder Slægter i Himmerland og Vendsyssel www.jens-ejgild.dk/index.htm Jens Eigild Caspersens afskrevne folketællinger og godsskifteprotokoller. Slægter i Maribo amt og Præstø amt www.slaegts-data.dk 38
Slægtsdatabase med hovedvægten på personer og slægter fra og med tilknytning til det gamle Maribo amt samt dele af Præstø amt. Delvis betalingsbase. Slægter i Hammerum Herred www.hammerum-herred.dk Forum for slægtsforskning og lokalhistorie i Midt- og Vestjylland. Himmerlandske protokoller http://protokoller.dk/ Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen himmerlandske protokoller 8 Slægtshistoriske foreninger DIS-Danmark - Databehandling i slægtsforskning www.slaegtogdata.dk DIS er en landsdækkende forening for slægtsforskere, der også interesserer sig for brug af computere og internettet. Her finder man bl.a. beskrivelser af computerprogrammer til slægtsforskning og links til medlemmernes egne sider. Mulighed for diskussion i DIS-forum og leksikon om slægtsforskning. www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/dis-wiki/dis-wiki Desuden findes en god oversigt over digitale kilder og afskrevne kilder. Samfundet for Dansk genealogi & Personalhistorie www.genealogi.dk Danmarks ældste slægtshistoriske forening, og udgiver af Personalhistorisk Tidsskrift. Meget god starthjælp for nybegyndere. Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger www.ssf.dk Slægtshistoriske foreninger over hele landet er medlemmer af sammenslutningen, der bl.a. arrangerer kurser for slægtsforskere. Hjemmesiden indeholder info og links til lokalforeninger. Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen www.slaegt-aalborg.dk Danmarks næststørste slægtshistoriske forening med næsten 500 medlemmer. DIS-Aalborg Lokalafdeling af DIS-Danmark www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger/aalborg Amter, sogne, gader, gårde, kirker, kort og ejendomshistorie Sogn, herred, amt www.dis-danmark.dk/kort/kort.htm I hvilket herred eller amt ligger sognet? Få hjælp på denne side. Stednavne www.krabsen.dk Indeholder ca. 60.000 stednavne, som kan lokalises til sogne, herreder, amter og kommuner. 39
Vort Sogns Historie www.vortsognshistorie.dk Digital udgave af bogserien Vort sogns historie der udkom i årene 1950-58. Mindre landejendomme i Jylland. Dansk Slægtsgårdsarkiv www.slaegtsgaardsforeningen.dk Bevarer kendskabet til og historien om de danske slægtsgårde. Matrikelkort www.gst.dk Gamle matrikelkort på Geodatastyrelsens hjemmeside. Søg under matrikelkort og vælg historiske matrikelkort. Det er nu blevet tilladt at anvende alle geodata frit. Offentlige ejendomsoplysninger www.ois.dk Brug den til via nuværende adresse at finde matrikelnumre og ejerlav. Danmarks Kirker danmarkskirker.natmus.dk Om kirkerne, deres kalkmalerier, inventar og gravminder. For tiden arbejdes der med kirker på Fyn og i Jylland - indtil videre er ca. to tredjedele af alle landets kirker undersøgt og beskrevet. Københavnske gader www.fogsgaard.org/ Privat hjemmeside. Slå de københavnske gaders sognetilhørsforhold op i gaderegisteret. Historisk Atlas historiskatlas.dk/ Hjemmeside, hvor arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark og Kulturregion Storstrøm formidler spændende lokalhistoriske steder. Vejvisere www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html Herunder følger en række links til gamle vejvisere og adressebøger, der er gjort tilgængelige på nettet. Arkivalier, fotos og film Danske arkivers samlinger www.arkiv.dk Her søger du i mere end 500 danske arkivers samlinger. Arkivmateriale og billeder, mange billeder digitaliseret. Vejviser til danske lokalarkiver www.arkibas.dk/arkivvejviser Oversigt med kontaktoplysninger om mere end 500 lokalarkiver. 40
DANPA (Danmarks Nationale Privatarkivdatabase) www.danpa.dk Her kan du søge registreringer over privatarkiver, som opbevares i lokalarkiverne, Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek samt forskellige specialsamlinger. Danske Billeder www.danskebilleder.dk Over 65.000 kulturhistoriske billeder af steder, personer, foreninger, skoler m.m. Film og video www.moviscop.dk Filmklip og video fra Aalborg Stadsarkivs samlinger. Aalborg Stadsarkiv www.aalborgstadsarkiv.dk Søg og bestil i arkivets samlinger på hjemmesiden. Bøger, lokalhistoriske årbøger og aviser Danske biblioteker www.bibliotek.dk Indgang til samtlige danske folkebiblioteker, Det kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og andre danske forskningsbiblioteker. Søg og bestil hjem til dit nærmeste bibliotek. Det kongelige Bibliotek digitaliserede materialer www.kb.dk/da/nb/materialer/e-ressourcer/index.html Det digitale Nationalbibliotek, bl.a. illegale blade, kataloger fra Daells Varehus, håndskrifter og portrætsamlinger. www.kb.dk/da/materialer/kulturarv 10 Kulturperler - adgang til digitaliserede bøger, tidsskrifter, håndskrifter, arkivalier, billeder, kort, noder, film, lydmedier, museumsgenstande. Nordjyllandsbasen www.aalborgbibliotekerne.dk Registrering af samtlige artikler i lokalhistoriske årbøger og tidsskrifter i Nordjylland. Artiklerne kan findes i Aalborg Bibliotekernes søgesystem. Lokalhistorien i Thy www.thistedmuseum.dk/ På denne side findes en digitaliseret udgave af Historisk Årbog for Thy og Vester Han Herred 1906 2004. Fynske Årbøger www.histfyn.dk/registre.html Registre til Fynske Årbøger 1939-2009. Lolland-Falster årbøger www.lollandfalstershistorie.dk/default.asp?sideid=293 Register til Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbøger 1913-2011 41
Dansk biografisk Lexikon runeberg.org/dbl/ Dansk biografisk Lexikon1887-1905 Slægtsforskning Statens Avissamling www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/specialsamlinger/statens-avissamling Danmarks nationale samling af dagblade, distriktsblade og ugeaviser på Statsbiblioteket. Nordjyske aviser www.aalborgbibliotekerne.dk/default.aspx?id=84 Aviser på HistorieAalborg og Aalborg Bibliotekernes Hovedbibliotek. Hjælpekilder Ordbog over det danske Sprog ordnet.dk/ods/ Historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950. Dansk evighedskalender, 1500-2099 www.rmadsen.dk/kal/ Var den 3, juli, 1699 en mandag? Find svaret i denne evighedskalender. Bygget på R.W. Bauers kalender. Dansk Adels Årbog voneyben.dk/dansk_adelsaarbog.htm Register til Dansk Adels Årbog. Facebook www.facebook.com/#!/groups/7373772221/ Gruppe på Facebook, hvor man hjælper hinanden med ideer og tydning af tekster. Bag gruppen står Danmarks største slægtshistoriske foreninger. Udvandring Det danske Udvandrerarkiv Det digitale udvandrerarkiv www.udvandrerarkivet.dk Det Danske Udvandrerarkiv har siden 2011 arbejdet med at digitalisere de mange tusinder af breve og billeder, der befinder sig på arkivets magasin. Ca. 500.000 breve og 20.000 billeder vil i løbet af 2013 blive lagt ud på Udvandrerarkivets hjemmeside sammen med lydklip og film Rootsweb www.rootsweb.ancestry.com Gratis amerikansk søgeside. Især WorldConnect er nyttig. Find en gravsten ude i verden www.findagrave.com/index.html 72 millioner gravsteder. Brug feltet Search 72 million grave records i højre side. Siden er gratis, men hvis man ikke får et hit i søgningen, bliver man automatisk ledt videre til søgemuligheder på amerikanske betalingssider. Ignorer dem, gå tilbage og prøv en ny søgning. Det er bedst, hvis man har både navne og præcist fødselsår. 42
Ancestry Library Version www.ancestrylibrary.com/default.aspx Omfatter oplysninger fra amerikanske folketællinger, militære kilder, retslige dokumenter, kirkebøger, immigrationslister, passagerlister m.m. samt lignende kilder fra England og enkelte andre europæiske lande. Betalingsdatabase men Aalborg Bibliotekerne har abonnement. D.v.s. den kan bruges på ALLE afdelinger hovedbiblioteket, bybiblioteker og HistorieAalborg. Skandinaviske mormoner user.xmission.com/~nelsonb/scan_roster.htm Liste over udvandrede skandinaviske mormoner 1854-1868. Slesvig-Holsten www.aggsh.de/german Søg i databaser over bl.a. folketællinger og udvandrerlister. USA - Ellis Island passagerlister Søges i: www.familysearch.org Fra 1892 gik indvandringen til det østlige og centrale USA i meget stort omfang gennem karantænestationen på Ellis Island i New Yorks havn. I perioden 1892-1924 drejede det sig om ca. 22 mio. personer, hvis data er tilgængelige i indvandrerdatabasen. Man vil derfor ofte kunne finde danske udvandrere her, som ikke dukker op i den danske udvandrerdatabase, f.eks. hvis de udvandrede via Hamburg. The Danish Immigrant Museum www.dkmuseum.org Sverige Kirkebøger hele Sverige Digitaliserede svenske kirkebøger. Findes i Ancestry - betalingsdatabase, men HistorieAalborg har abonnement. Den kan bruges på i hele HistorieAalborgs åbningstid. Kirkebøger Skåne, Halland og Blekinge www.ddss.nu Demografisk Databas Södra Sverige Kirkebøger fra Skåne, Halland og Blekinge. Gratis. Folketælling 1890 www.foark.umu.se/folk/index.htm Folketællingen for Sverige fra1890. Folketællinger www.svar.ra.se SVAR Svensk Arkivinformation. Riksarkivet.. Indscannede folketællinger. Betalingsdatabase, På tværs af Øresund www.landsarkivetkbh.dk/oresund/index.htm 43
Tips til slægtsforskning på tværs af Øresund. Norge Slægtsforskning DIS Norge www.disnorge.no Omfattende side med gode råd, kontaktmuligheder og mange links. Digitalarkivet arkivverket.no/digitalarkivet Kirkebøger, folketællinger, borgerlige vielser, tinglysninger, retssager, m.m. Tyskland Om slægtsforskning i Tyskland wiki.dis-danmark.dk/index.php?title=sl%c3%a6gtsforskning_i_tyskland DIS-Danmarks wiki-artikel med links til arkiver, databaser, oversigter, vejledninger, m.m. Mere slægtsforskning i Tyskland www.ahnenforschung.net Links til arkiver, databaser, vejledninger, diskussionsforum, m.m. Slesvig-Holsten www.aggsh.de/german Søg i databaser over bl.a. folketællinger og udvandrerlister. 44