Erfaringsopsamling på inddragelse af borgere i spildevandsplanlægning Nikolaj Mikkelsen og Karen Vestergaard Fremfærd - Samskabelse Den 8. marts 2017 Middelfart
Avisoverskrifter i Sjællandske aviser Byrødder smagte folks vrede i kloaksag Frygter at have hældt penge i kloakken Dyr kloakregning i vente Borger vil hive kommunen i retten om spildevandsplan Kloak-tvang til diskussion igen 32,86 kroner for èn lille lort, det er billigere at køre den i taxa Søndagsavisen 2013 Borgere går sammen i gruppe mod spildevandsplan
Traditionel spildevandsplan Fylder meget meget tekst Sendes i offentlig høring via aviser og hjemmeside Borgermøder med få deltagere Få indsigelser fra borgere og andre Begrænset politisk interesse Kloakeringsprojekterne begynder med orienteringsmøde for berørte grundejere Gik egentlig meget godt indtil kloakeringen af landsbyen Kirkerup
Kloakering i Kirkerup Spildevan(d)vid
Kloakering af Kirkerup Lille Lort
Kloakering i Kirkerup - Processen
Kloakering i Kirkerup - politikerne
Kloakering i Kirkerup - Politiker
Kloakeringssagen i Kirkerup Borgerne orienteres om projektet Stor lokal modstand og borgerne går til pressen De følte sig ikke involveret og projektet trækkes ned over hovedet på dem (økonomien spiller en væsentlig rolle) Politikerne involverer sig Timeout Der nedsættes en Kirkerupgruppe Der udarbejdes et spildevandstillæg inkl. 8 ugers høring, som politisk behandles Tæt samarbejde mellem Borgere, forsyning og kommune
Spildevandsplan som rammeplan Fylder lidt meget mindre tekst Høres og besluttes traditionelt Men der udarbejdes spildevandstillæg for hvert spildevandsprojekt. Forinden spildevandstillæg sendes i høring afholdes borgermøder for alle berørte grundejere, som modtager personlig invitation. Spildevandsplan 2015-2018 Herefter sendes spildevandstillæg direkte i høring hos alle berørte grundejere i 8 uger. Der udarbejdes hvidbog med indsigelser, som bliver en del af det politiske beslutningsgrundlag.
En samarbejdsmodel for borgerinddragelse I samarbejdsmodellen for borgerinddragelse i spildevandsplanlægning, forsøger vi at give en forklaring på: hvordan vi bedst muligt kan drage nytte af den ressource, borgerne er og har, og hvorfor vi gør det
Sådan blev samarbejdsmodellen til Interview undersøgelse med borgere m.fl. Hvad gik godt og hvad gik galt, hvad kan vi lære af det? En rapport, der samler op En afsluttende drøftelse med borgerne, forsyningen og kommunen To oplæg for kollegaerne om de nye måder at arbejde på
Hvorfor inddrager man overhovedet borgere? Hver gang vi har valgt at inddrage borgerne, ud over de 8 ugers høring, har det ændret vores projekt væsentligt; men altid til det bedre. Det har været med til at skabe en smidigere proces med mindre bøvl. Mål: 1. Tidlig dialog er afgørende 2. Dialogen fører til oplysninger og effektivitet 3. Dialogen skaber merværdi Behov: Tid og ressourcer Tydelig og kontinuerlig kommunikation Parathed til internt samarbejde
Værktøjer Lokalgrupper Borgermøde Dialog én til én Skriftlig kommunikation
Cases og erfaringer
Workshops i sommerhusområdet Mange gode og produktive møder med borgerne På trods af, at man fra Slagelse Kommunes side har besluttet, at grundejerne selv skal stå for håndteringen af regnvand på egen grund, har den gode og hyppige dialog med borgerne sikret, at dette ikke var et problem. Vores workshops var enormt populære og blev hurtigt fyldt af engagerede borgere, fortæller Jette Alkjærsig Nielsen.
Høve og Oreby Man skal være parat til at ændre projektet Viden om et projekt fra starten af, og man skal være parat til at ændre projektet Den stærke dialog, vi har haft med borgerne, gav opbakning og forståelse, da forslaget blev radikalt ændret Denne løsning stiller store krav til kommunikation mellem kommunen, SK Forsyning og borgerne. Jeg føler, det har været rigtigt godt, og det virker til, at borgerne er overraskede over, at man giver sig tid. De er glade for den personlige oplevelse fortæller Irene Juul Vissing, projektleder fra SK Forsyning.
Vandværket i Frølunde vitalt for succes i projektet Lokalgruppen blev ikke så fasttømret, som vi ønskede En god kontakt med vandværket var vitalt for projektets succes Den tætte kontakt mellem borgerne via vandværket, har sikret at kloakeringen IKKE har ødelagt sammenholdet i byen; tværtimod. Folk er ikke blevet oplyst godt nok om konsekvenserne ved at melde sig ud af separatkloakeringen fortæller Niels A. Jensen formand for Frølunde vandværk. Mange var ikke klar over hvor meget, det egentlig koster at holde regnvand på egen grund. Fadøl og pølser
Merværdi i Halseby - Hvad har byen og området? Areal udlagt til landbrugsparaceller Kommunalt bo- og servicetilbud Branddam / Gadekær Tårnborg Lokalråd Naturskole Folkeskole Geologi Kultur
Halseby - samskabelse i separatkloakering, natur og gadekær og meget mere Det begyndte som et projekt for spildevandsområdet. Men det endte med at involvere flere afdelinger og centre såsom: Jord og grundvand Entreprenørservice Naturbeskyttelse Kultur og Fritid Borgerservice Uddannelse Handicap og Psykiatri.
Perspektiver og udfordringer Der er mange gamle vaner der skal brydes! En ny kultur skal indføres Det er vigtigt, at vi tænker i løsninger sammen med myndighed, krav og regler Det kan være svært, men vi har vist, at med fokus på borgerinddragelse er der er gode muligheder for at få bedre og billigere løsninger og tilfredse borgere
Tak for opmærksomheden J