En konsekvensanalyse af revisors planlægning af en koncernrevision ved implementeringen af den nye ISA 600R. Studerende: Philip Overgaard, CPR nr.

Cand.merc.aud Institut for Regnskab & Revision Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2010 ISA 600R En konsekvensanalyse af revisors planlægning af en koncernrevision ved implementeringen af den nye ISA 600R Studerende: Philip Overgaard, CPR nr.: Vejleder: Thomas Riise Johansen Censor: Afleveret torsdag d. 7. oktober 2010 Antal anslag 179.126

Indholdsfortegnelse Executive summary... 1 Begrebsforklaring... 3 1 Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Problemafgrænsning... 5 1.4 Metode... 6 1.4.1 Primære og sekundære data... 7 1.4.2 Kildekritik... 7 1.4.3 Undersøgelse om tidligere års praksis... 8 1.4.4 Case koncern... 9 1.4.5 Interviews... 9 1.4.6 Målgruppe... 10 1.4.7 Afhandlingens struktur... 11 2 Koncernrevisionen før den nye standard... 13 2.1 Almindelig revision kontra koncernrevision... 13 2.2 Hidtidige krav til koncernrevisionen... 14 2.2.1 Formålet med RS 600... 14 2.2.2 Specifikke krav i RS 600... 15 2.2.3 Krav til koncernrevisionen opstået gennem praksis... 16 2.3 Koncernrevisionen i praksis... 17 2.4 Delkonklusion... 19 3 Baggrunden for den nye standard... 21 3.1 ISA erne og RS erne... 21 3.2 IAASB s klarhedsprojekt... 22 3.3 Behovet for denne nye standard... 23 3.4 Den formelle proces bag udarbejdelsen af en ISA... 24 3.4.1 IFAC og IAASB s uafhængighed... 26 3.5 Basis for Conclusions... 26 3.6 Det innovative ved den nye ISA 600R... 32 3.7 Delkonklusion... 33 4 Planlægning af en koncernrevision ud fra den nye standard... 34

4.1 Introduktion til konstrueret case koncern... 34 4.1.1 Selve forretningen... 34 4.1.2 Tidligere års forhold... 35 4.1.3 De enkelte datterselskaber... 36 4.2 Indledende opgaveaktiviteter... 40 4.2.1 ISA 600R s scope... 40 4.2.2 Opgaveaccept... 42 4.2.3 Overvejelser omkring adgang til information... 43 4.3 Selve planlægningen af koncernrevisionen... 45 4.3.1 Overordnede revisionsstrategi og revisionsplan... 45 4.3.2 Forstå enheden og koncernforholdene... 45 4.3.3 Identifikation af relevante risici... 51 4.3.4 Scoping af koncernens komponenter... 54 4.3.5 Identifikation af finansielt signifikante komponenter... 57 4.3.6 Identifikation af signifikante komponenter ud fra en risikobetragtning... 59 4.3.7 Identifikation af ikke signifikante enheder udvalgt til test... 60 4.3.8 Fastsættelse af handlinger til afdækning af identificerede risici... 62 4.3.9 Identifikation af komponentrevisor... 64 4.3.10 Fastsættelse af væsentlighedsniveau... 65 4.3.11 Kommunikation med komponentrevisor... 67 4.4 Delkonklusion... 68 5 En praktisk anskuelse på den nye standard... 70 5.1 Indledning... 70 5.2 Omfanget af de relevante koncerner... 70 5.3 Hvordan risikorettes revisionen... 71 5.4 Kontrolmiljøet i koncernen... 73 5.5 Komponentrevisor... 74 5.6 Væsentlighedsniveau... 77 5.7 Generel vurdering af den nye standard... 78 5.8 Delkonklusion... 79 6 Konklusion... 80 7 Perspektivering... 84 8 Litteraturliste... 85 9 Figuroversigt... 86

Bilag 1 Spørgeguide koncernrevision... 87 Bilag 2 Interview med Jan Bo Hansen... 88 Bilag 3 Interview med Grant Thornton... 95 Bilag 4 Interview med PwC... 97 Bilag 5 Interview med Mazars... 99 Bilag 6 Interview med Ernst & Young... 101 Bilag 7 Interview med Deloitte... 103 Bilag 8 Interview med Deloitte... 105 Bilag 9 Interview med Beierholm... 107 Bilag 10 Interview med KPMG... 109

Executive summary Even though group audits generally are some of the most complicated audits, there has never before been an international audit standard on the subject. Back in time, IAASB issued the old ISA 600 regarding the use of other auditor s work, but this standard did not consider the entire group audit from acceptance to closing procedures. The work process for the new ISA 600R began back in 2002, and actually started out as an update project of the old ISA 600 in connection with IAASB s Clarity project. The Clarityproject involved the revision and redrafting of a wide variety of ISA s. But with the ISA 600 project IAASB soon realized that 9 out 10 times the standard was used in connection with group audits. At the same time both authorities and other organizations began to ask for a specific set of rules for group audits, so the update project evolved to a complete revision and redrafting of the old standard. During the entire project IAASB issued a total of three exposure drafts, and it took five years before the final standard was released in October 2007, with effect for accounting periods starting on December 15th 2009 or after. The new standard summarizes the entire group audit and the specific requirements needed in order to sign off on the final group figures. Specifically, the standard emphasizes the focus needed on group wide controls, including the consolidation process. The standard also issues a risk based approach to the group audit, in close relation to the risk related standards IAASB has also issued. There seems to be intentions from IAASB to have the group auditor see the group as a whole and try to focus the resources on where the risks are. The standard also asks the group auditor to pay close attention to the component auditor, both in relation to accessing the underlying documentation and evaluating the component auditor s competences. This is done because the IAASB whishes for the group auditor to be involved in the audit of the components, and not only be involved at group level. Finally, there are also some specific requirements to the calculation of the materiality level, and a few other specific documentation needs. If we compare the above topics to what is done in real life regarding the audit of groups, it becomes clear that the auditor has a pretty good grip on what constitutes a good group au 1

dit. It actually seems like there will be very few changes in how the group audits are performed; since they have already incorporated many of the requirements beforehand in their group audits back in time. 2

Begrebsforklaring Indeværende kandidatafhandling omhandler den nye revisionsstandard, der i sin enkelhed vedrører revision af koncernregnskaber. Begrebsforklaringen er ikke ment som en dybdegående forklaring på forskellen mellem en ISA og en RS. Dette vil blive behandlet i løbet af afhandlingen. Dette indledende afsnit er en kort redegørelse af de forskellige begreber, der bliver benyttet omkring den nye standard. I diverse forskellige artikler benyttes lidt forskellige forkortelser for den nye standard, og for at der ikke skal være tvivl om, hvilke standarder der henvises til i løbet af denne afhandling, er følgende forkortelser valgt: ISA 600 dækker over den gamle internationale revisionsstandard, som IAASB udstedte om brugen af anden revisors arbejde. ISA 600R dækker over den nye standard, som IAASB har udstedt om koncernrevision. R et dækker over det faktum, at der er tale om en revision og redrafting af den gamle ISA 600. RS 600 dækker over den gamle danske revisionsstandard, der blev udstedt på baggrund af ISA 600 om brugen af anden revisors arbejde. RS 600R dækker over den nye danske revisionsstandard om koncernrevision, der er oversat efter ISA 600R. Pt. er standarden udsendt i høringsudkast af Revisionsteknisk Udvalg. Den danske revisionsstandard forventes indført i løbet af et års tid fra afleveringen af denne kandidatafhandling. Indeværende kandidatafhandling er skrevet ud fra den nye ISA 600R, der træder i kraft for regnskabsperioder startende den 15. december 2009 eller senere. Det er på nuværende tidspunkt ikke alle danske revisionsfirmaer, der er forpligtet til at inddrage ISA 600R i deres revisionsmetodik. Dog vil betragtningerne i denne kandidatafhandling stadig kunne bruges ved en senere implementering af RS 600R, da det ikke forventes, at der ændres væsentligt i formalia i den danske oversættelse. For yderligere information henvises til afsnit 3.1. 3

1 Indledning 1.1 Motivation Selv om de største og mest komplekse revisioner ofte er koncernrevisioner, har der besynderligt nok ikke hidtil eksisteret en international revisionsstandard, der specifikt omhandler koncernrevisioner 1 Ovenstående er et uddrag fra indledningen i en ny artikel udgivet i Revision & Regnskabsvæsen. Artiklen omhandler den nye revisionsstandard RS 600R Særlige overvejelser revision af koncernregnskaber. Som citatet giver udtryk for, er det besynderligt, at der hidtil ikke har været skrevet en standard, der klart og tydeligt foreskriver, hvad der er god revisorskik i forbindelse med revisionen af en koncern. Tidligere har revisor haft den gamle revisionsstandard RS 600 Anvendelse af anden revisors arbejde at forholde sig til, men denne revisionsstandard har hverken været særlig konkret eller forholdt sig til koncernrevisionen som helhed. Derfor har IAASB udarbejdet den nye standard, der forholder sig til hele processen i forbindelse med en koncernrevision fra accept af opgaven til den afsluttende dokumentation. Den nye RS 600 er helt klart den blandt alle de omskrevne RS er, der vil få størst indvirkning på nuværende revisionspraksis. 2 Ifølge artiklen fra Revision & Regnskabsvæsen vil den nye revisionsstandard få en betydelig indvirkning på fremtidige koncernrevisioner, alt efter hvor omfattende koncernrevisionen har været tidligere år. Men eftersom koncernrevisioner har været praktiseret i vid ustrækning i mange år uden en detaljeret revisionsstandard til at foreskrive hvilke krav, der skulle følges, kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt denne nye standard bringer ny værdi og nye revisionshandlinger til koncernrevisionen eller blot er en formalisering af handlinger, der allerede udføres i praksis. 1 Kilde: Berit Steenstrup Damm og Jan Bo Hansen side 10 2 Kilde: Berit Steenstrup Damm og Jan Bo Hansen side 10 4

1.2 Problemformulering Problemformuleringen er delt op i to niveauer. Første niveau er den overordnede problemformulering, som den endelige konklusion vil forsøge at afdække til sidst i afhandlingen. Andet niveau vil være en række underliggende arbejdsspørgsmål, der hver især relaterer sig til den overordnede problemformulering. Arbejdsspørgsmålene er designet og stillet i en rækkefølge, der skal opbygge læserens kendskab til emnet fra et overordnet kendskab til en koncernrevision til detaljeorienteret kendskab til kravene i ISA 600R og dennes indflydelse på revisors arbejde. I og med at hidtidige koncernrevisioner er udført uden en egentlig standard til at regulere det udførte arbejde, må man formode, at revisor igennem praksis har sat en standard for, hvordan en koncernrevision planlægges. Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilke konsekvenser den nye standard får i forbindelse med udførelsen af en koncernrevision, samt om den nye ISA 600R bringer reel værdi til planlægningen af en koncernrevision, eller blot indeholder en række nye formalistiske krav til revisors arbejde. Som udledning heraf lyder den overordnede problemformulering som følger: Hvilke konsekvenser vurderes ISA 600R at få for revisors planlægning af en koncernrevision i praksis? Det er valgt at fokusere afhandlingen omkring planlægningen af en koncernrevision, da planlægningen af en koncernrevision adskiller sig væsentligt fra planlægningen af en standalone revision. De fire underliggende arbejdsspørgsmål lyder som følger: Hvad omfatter en koncernrevision, og hvilke krav har tidligere været gældende? Hvorfor er der netop nu opstået et behov for denne nye standard? I hvilket omfang giver ISA 600R nye udfordringer i forbindelse med revisors planlægning af en koncernrevision? Hvilke konsekvenser vurderes den nye standard at få for revisors planlægning i forbindelse med operationaliseringen af den nye standard? 1.3 Problemafgrænsning I indeværende afsnit vil det blive præciseret, hvilke områder ovenstående problemformulering er afgrænset fra. Dette skal ikke nødvendigvis tolkes som et udtryk for, at disse områder ikke kunne være interessante at dyrke yderligere, men som en overvejelse omkring ind 5

hold, formål og omfang af indeværende afhandling. Som konsekvens af disse overvejelser er problemformuleringen afgrænset fra følgende områder: Effekten af den nye standard for koncernrevisioner med hovedsæde uden for Danmarks grænser. Finansielle virksomheder. For ikke at gøre afhandlingen for omfattende og for at skabe et bedre fokus er det valgt at holde fokus på koncernrevisioner med moderselskaber i Danmark. Desuden er overvejelser omkring finansielle virksomheder holdt helt ude, da revisionen af denne type virksomheder kører efter helt særskilte retningslinjer. 1.4 Metode Indeværende afsnit vil gennemgå, hvilken metode der er valgt til at undersøge emnet, og konkludere på ovenstående problemformulering. En af udfordringerne ved indeværende emne er, at det er relativt nyt stof, hvorved to væsentlige forhold gør sig gældende: 1. Der er ikke skrevet mange faglitterære bøger om emnet, og 2. Det er begrænset, hvor meget empiri der findes på området, idet standarden er helt ny og ikke har været operationaliseret 3 endnu. Derved er der i princippet ingen variable 1, der kan inddrages i analysen. Dette er dog ikke helt korrekt, da det er valgt at tage udgangspunkt i revisorers tidligere erfaringer med koncernrevisioner, fra før standarden var skrevet, og derefter sammenligne disse variable med de teoretiske udledninger om den nye standard. Helt overordnet vil kapitel 4 derfor omhandle den teoretiske analyse, mens kapitel 5 vil indeholde den empiriske del af analysen. Metodeafsnittet vil tage stilling til de kilder, der er benyttet, hvordan primære data er indhentet i forbindelse med dataindsamlingen, hvem der er målgruppe for indeværende kandidatafhandling, samt hvilken videnskabelig teori der ligger bag det udførte arbejde i afhandlingen. 3 Operationalisering vil sige, at man udfører teori i praksis og derigennem får en variabel. Variablen er derved udfaldet af, at man har overført en teori til praksis. Kilde: Ib Andersen side 113. 6

1.4.1 Primære og sekundære data Primære data i denne kandidatafhandling vil bestå af en række interviews, der foretages med det formål at danne et datagrundlag for afhandlingen. Sekundære data vil bestå af faglitterære artikler og bøger, der på den ene eller anden måde vil kunne bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Derudover vil der blive benyttet udstedte standarder inden for regnskab og revision samt relevant lovgivning. De anvendte data i kandidatafhandlingen vil være af kvalitativ karakter. Data vil således ikke være af talmæssig karakter og kunne opsummeres og konkluderes derudfra, men bestå af tekst, standarder, lovgivning samt interviews, der beskriver genstandsfeltet med ord 4. 1.4.2 Kildekritik Følgende er en kritisk vurdering af de kilder, der bliver benyttet i kandidatafhandlingen. Faglitteratur: Som nævnt tidligere er emnet relativt nyt, og der er derfor ikke skrevet mange bøger omkring emnet. Det betyder dog ikke, at der ikke er værdifuld information i faglitteraturen, som kan være nyttig for besvarelsen af problemformuleringen. F.eks. anvendes velkendt faglitteratur i undersøgelsen af, hvordan praksis tidligere er blevet udviklet uden standarden. Faglige artikler vurderes som en af de væsentligste kilder til information omkring den nye standard. Indholdet i disse artikler vil typisk være af en høj faglig kvalitet, da de typisk udarbejdes af folk med mange års erfaring inden for revision og regnskab. IFAC og IAASB: IFAC 5 og IAASB 6 er begge internationalt anerkendte organisationer inden for fagområdet revision. Kandidatafhandlingen bygger i væsentlig grad på information fra disse to kilder, både i form af skriftlige kilder og interviews. 4 Kilde: Ib Andersen side 31. 5 IFAC, eller International Federation of Accountants, blev stiftet i 1977. IFAC er en global organisation, der varetager offentlighedens interesse ved at arbejde på at højne standarden inden for revision i medlemslandene. IFAC har 159 medlemmer i 124 lande, hvoraf de danske medlemmer består af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Foreningen af Registrerede Revisorer. En del af IFAC s arbejde består blandt andet i at udstede standarder af høj kvalitet inden for revision. 7

Databaser: Thomson Information er benyttet som database i forbindelse med informationsindsamling fra lovgivning, standarder samt afgørelser til denne kandidatafhandling. Information fra disse kilder vurderes at have en høj faglig kvalitet samt pålidelighed. 1.4.3 Undersøgelse om tidligere års praksis For bedre at kunne redegøre for hvordan tidligere praksis inden for koncernrevision er dannet uden en bagvedliggende standard, er følgende metode benyttet. Der er taget udgangspunkt i de danske retskilder for at undersøge, om der her kunne være sager, der har været med til at påvirke praksis vedr. koncernrevisioner. Der er søgt i domsafgørelser samt responsumsager for at se, om de indeholder relevante afgørelser. Via Thomson.dk er der søgt i følgende kilder: FSR/FFR med særligt fokus på responsum. Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer. Revisorloven m. kommentarer UfR domssamlingen. Revisorhåndbogen (regnskab & revision). Danmarks love. Det er ligeledes undersøgt, hvilke sager på internationalt plan, der kunne have været med til at påvirke praksis. Her er der lavet en kort undersøgelse af de offentlige sager, der har været bredt omtalt i medierne, og som kunne tænkes at have haft indflydelse på tilblivelsen af den nye standard. 6 International Auditing and Assurance Standards Board er en uafhængig instans under IFAC, der blandt andet udsteder International Standards on Auditing (ISA) for derigennem at højne kvaliteten af revisionen i de enkelte medlemslande. IAASB består af en fuldtidsansat formand samt 17 frivillige medlemmer fra hele verden. De 17 frivillige medlemmer omfatter faglige udøvere inden for regnskab og revision. Medlemmerne udpeges af IFAC på baggrund af anbefalinger fra IFAC Nominating Committee og skal godkendes af Public Interest Oversight Board (PIOB). PIOB er den instans, der løbende fører tilsyn med IFAC s aktiviteter, herunder udstedelsen af nye standarder. 8

1.4.4 Case koncern Første del af analysen i afhandlingen tager udgangspunkt i en case koncern, der er designet til opgavens specifikke formål. For at gøre casen så realistisk som mulig, er der trukket på forfatterens egen erfaring med koncernrevisioner både som moderselskabsrevisor og datterselskabsrevisor. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en direkte sammenligning over til en specifik virksomhed, og at ethvert fællestræk med enkeltstående, eksisterende virksomheder er helt tilfældigt. For en introduktion til case koncernen henvises til afsnit 4.1. Det metodemæssige formål med denne case koncern er at få afprøvet den nye standard på en konkret planlægning og derigennem konkretisere hvilke ændringer og nye handlinger, der eventuelt er gjort gældende for fremtidige koncernrevisioner. Afsnittet vil resultere i en række postulater omkring den nye standards indvirkning på revisors planlægning og hvilke praktiske konsekvenser, den måtte få på revisors arbejde. 1.4.5 Interviews Metoden i denne afhandling indeholder i alt ni interviews, der kommer til at udgøre kernen i den anvendte empiri. Da standarden endnu ikke har været anvendt i praksis, vil empirien dels bestå af erfaringer i forbindelse med udarbejdelsen af den nye standard, dels af de indledende overvejelser der er blevet gjort på nuværende tidspunkt både i tidligere års revisioner, men også i forbindelse med planlægningen af koncernrevisioner for 2010. Første interview er med statsautoriseret revisor Jan Bo Hansen. Jan Bo Hansen sad hos IAASB som formand for den arbejdsgruppe, der udviklede den nye standard i perioden fra 2000 til 2007 7, herunder også som formand for den arbejdsgruppe, der udviklede ISA 600R de sidste 4 5 år af forløbet. Dette interview vil danne grundlag for empirien i kapitel 3 om baggrunden for den nye standard. De otte efterfølgende interviews er med statsautoriserede revisorer, der selv har erfaring med den praktiske håndtering af koncernrevisioner. Der er taget kontakt til i alt 11 revisionshuse, hvoraf otte statsautoriserede revisorer har indvilliget i at lade sig interviewe. De repræsenterede revisionshuse er i vilkårlig rækkefølge: KPMG, PwC, Deloitte, Ernst & 7 Kilde: Interview med Jan Bo Hansen. 9

Young, Grant Thornton, Beierholm samt Mazars. De interviewede er alle statsautoriserede revisorer, netop for at sikre et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag. Interviewene vil danne baggrund for empirien i kapitel 5 omkring den praktiske implementering af den nye standard, ligesom de vil forsøge at afprøve postulaterne fra afsnittet omkring case koncernen i virkelighedens verden. Det interessante vil være at holde de ændringer, der er fundet med udgangspunkt i standarden, op imod praktiserende revisorers erfaring med koncernrevision og derigennem skabe et informationsgrundlag til besvarelse af den overordnede problemformulering. Fælles for alle interviewene er, at de opbygges som delvist strukturerede interviews. I praksis betyder det, at interviewer har sat sig ind i emnet og udarbejdet en spørgeguide for at sikre strukturen i interviewet, men samtidig er åben over for synsvinkler, som den interviewede måtte have. På den måde vil interviewer kunne få belyst interessante problemstillinger, der er opstået i den indledende research, men samtidig udforske nye aspekter af emnet, alt efter hvad den interviewede kommer ind på. 8 Det vurderes, at denne interviewform vil være ideal i forbindelse med indeværende afhandling. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende delvist skrevet ud og vedlagt som bilag 2 til 10. Spørgeguiderne til interviewene er indeholdt i henholdsvis bilag 1 og 2. 1.4.6 Målgruppe For en kandidatafhandling på CMA studiet på Copenhagen Business School vil den primære målgruppe være vejleder og censor. Den sekundære målgruppe er øvrige studerende og undervisere på CMA studiet samt folk med relation til revisionsbranchen. Kandidatafhandlingen er derfor skrevet med det udgangspunkt, at læseren har en grundlæggende forståelse for revisors virke og er bekendt med generelle forhold i forbindelse med en revision. Det er ikke en forudsætning, at man har en detaljeret indsigt i koncernrevisioner, da dette begreb vil blive gennemgået i de indledende kapitler. 8 Kilde: Ib Andersen side 212. 10

ISA 600R En konsekvensanalyse af revisors planlægning af en koncernrevision ved implementeringen af den nye ISA 600R 1.4.7 Afhandlingens strukturr Følgende strukturr vil blive benyttet til at besvare den overordnedee problemformulering. Hver kasse repræsenterer et kapitel for sig og relaterer sig til hvert af de fire arbejds spørgsmål, der er stillet i afhandlingens problemformulering. Fig. 1: Afhandlingens struktur Koncernrevisionen før den nye standard Baggrundenn for den nye standard Planlægn ning af en koncernrevision ud fra den nye standard En praktisk anskuelsee på den nye standard Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Koncernrevisionenn før den nye standardd Første afsnit tager fat i selvee begrebet koncernrevision uden hensyntagen til den nye stan dard. Indledningsvis sammenlignes over til en revision af et enkeltstående selskab for eks plicit at give læseren en forståelse af, hvad det er, der gør en koncernrevision så meget mere kompliceret end en almindelig revision. Derefter gennemgås de væsentligste elementer i en koncernrevision samt hvilke krav, der tidligere har været i form af den gamle RS 600 An vendelse af andenn revisors arbejde. Desuden vil der blive lavet en redegørelse for, hvordan praksiss har udviklet sig uden en decideret standard bagved. Formålet med dettee afsnit er at give læseren en kort introduktion til de elementer, en koncernrevision omfatter, samt tidli gere gældende krav. Efter denne introduktion vil læseren bedre kunne perspektivere i for 11

hold til den nye ISA 600R. Grundlaget for kapitlet er dels primære data i form af forfatterens egne erfaringer med emnet, dels sekundære kilder i form af relevante standarder og lovgivning. Baggrunden for den nye standard Til trods for at den nye ISA 600R erstatter den gamle ISA 600 omhandlende brug af anden revisors arbejde er der tale om så væsentlige fundamentale ændringer, at den i praksis kan betragtes som en ny standard. Dette kapitel vil derfor omhandle tilblivelsen af den nye standard og redegøre for hele baggrunden bag projektet hos IAASB. Kapitlet vil forsøge at komme med en begrundelse for, hvorfor den nye standard er udarbejdet netop nu. Grundlaget for kapitlet vil være information indhentet fra IFAC s og IAASB s hjemmesider samt et interview med Jan Bo Hansen, som tidligere har arbejdet for IAASB på den nye standard. Efter dette afsnit vil læseren have et grundlæggende kendskab til den nye standard og dens baggrund. Planlægning af en koncernrevision ud fra den nye standard Efter at have fået en overordnet forståelse af standarden, vil dette kapitel indeholde en egentlig analyse af standarden. Kapitlet vil ud fra en konstrueret case koncern gennemgå revisors planlægning af en koncernrevision med hovedfokus på de krav, der er specificeret i den nye standard. Efter denne analyse vil der blive opstillet en række postulater i relation til problemformuleringen, som vil blive afprøvet i en empirisk kontekst i det følgende kapitel. En praktisk anskuelse på den nye standard Hvor det forrige kapitel byggede sin analyse på teoretiske overvejelser i relation til en konstrueret case koncern, vil dette kapitel fokusere på empiri. Ud fra interviews med revisorer med baggrund i koncernrevisioner vil der blive lagt en praktisk anskuelse på den nye standard og de udsagn, der blev givet i forrige kapitels delkonklusion. Kapitlet vil blive afsluttet med en opsummering af de praktiske udfordringer, der kunne være i forbindelse med implementeringen af den nye standard i praksis, for derigennem at kunne besvare den overordnede problemformulering. Hvert af de ovenstående afsnit vil blive afsluttet med en delkonklusion. 12

2 Koncernrevisionen før den nye standard 2.1 Almindelig revision kontra koncernrevision Når revisor står over for en revision af et enkeltstående selskab, vil det typisk være forholdsvis ukompliceret at få overblik over virksomhedens legale struktur samt hvilke forskellige aktører, revisor skal forholde sig til og kommunikere med. F.eks. vil en typisk handelsvirksomhed bestå af et driftsselskab med en række ansatte, herunder en daglig ledelse bestående af en administrerende direktør og en økonomidirektør. Under dem sidder en regnskabschef med en stab bestående af en debitorbogholder, en kreditorbogholder samt en lønningsbogholder. Samtlige disse funktioner vil som hovedregel fysisk være placeret samme sted, og de vil alle arbejde sammen om at vedligeholde én enkel bogføringskreds, der i sidste ende vil udgøre den finansielle information til brug for revisionen af selskabet. Når der er at tale om en koncernrevision, vil ovenstående billede ændre sig drastisk, alt efter hvor stor en koncern, der er tale om. En mindre børsnoteret koncern kunne f.eks. bestå af omkring 15 forskellige virksomheder rundt omkring i verden. Det betyder, at den revisor, der skal afgive en erklæring på koncernregnskabet, ikke har mulighed for selv at opnå tilstrækkelig sikkerhed for revisionen, som han/hun ellers ville i tilfældet med det enkeltstående selskab. I tilfældet med koncernregnskabet ville der være 15 landechefer med ansvaret for hver deres virksomhed. De ville have hver deres regnskabsstab til at vedligeholde deres egen bogføringskreds, og deres fokus vil i det daglige ligge på deres egen forretning, og kun ved måneds kvartals og årsafslutninger vil de fokusere på at rapportere til moderselskabet. I forbindelse med regnskabsafslutningen vil de enkelte datterselskabers bogføringskredse blive læst ind i en rapporteringspakke. Disse pakker vil blive konsolideret af controllerteamet, så de tilsammen udgør den finansielle information, der bliver præsenteret som resultatopgørelse og balance i det endelige koncernregnskab. I revisionsmæssig forstand betyder det, at den påtegning, revisor afgiver på koncernregnskabet, indeholder data fra alle datterselskaberne rundt omkring i verden. Det er altså lige pludselig ikke nok for revisor kun at forholde sig til det selskab, han/hun fysisk er ude og tilse, og revisor vil ikke opnå tilstrækkelig forståelse for virksomheden og dens ansatte ved at interviewe de ansatte i hol 13

dingselskabet og tilse driften i dette selskab alene. Revisor vil altså være afhængig af andre revisorers arbejde. Kort sagt vil koncernrevisionen være betydeligt mere kompliceret end revisionen af et enkeltstående selskab. Ikke nødvendigvis fordi regnskabet indeholder flere regnskabsmæssige skøn eller komplicerede regnskabsposter, men simpelthen pga. den geografiske placering, antallet af individuelle bogføringskredse og den udvidede personkreds med indflydelse på det endelige koncernregnskab. 2.2 Hidtidige krav til koncernrevisionen De i forrige afsnit nævnte revisionsstandarder er selvfølgelig stadig gældende for revisionen af en koncern, men til at håndtere den yderligere kompleksitet i koncernrevisionen har revisor op til nu kun haft RS 600 Anvendelse af anden revisors arbejde 9 at læne sig op ad for at sikre tilstrækkeligt revisionsbevis til at kunne afgive en blank revisionspåtegning. Gennemlæser man RS 600, vil man finde forskellige forhold, som revisor skal være opmærksom på og overholde ved anvendelsen af anden revisors arbejde. Følgende er en kort redegørelse for indholdet i RS 600. 2.2.1 Formålet med RS 600 Formålet med denne revisionsstandard (RS) er at etablere standarder for og give vejledning, når revisor erklærer sig om en virksomheds regnskab og anvender en anden revisors arbejde vedrørende finansielle oplysninger for en eller flere enheder, der indgår i virksomhedens regnskab.. Hvis den primære revisor vurderer, at regnskabet for en enhed er uvæsentlig, finder reglerne i denne RS heller ikke anvendelse. Hvis flere enheder, der hver især er uvæsentlige, tilsammen er væsentlige, overvejes det at udføre handlingerne, som beskrevet i denne RS. 10 Det fremgår altså af formålsbeskrivelsen i RS 600, at denne revisionsstandard er gældende i de tilfælde, hvor revisor benytter sig af anden revisors arbejde, hvilket i sagens natur er tilfældet i forbindelse med en koncernrevision. Dog specificerer standarden, at såfremt revisor vurderer en enhed for at være uvæsentlig, så finder bestemmelserne i standarden ikke anvendelse. Det vil sige, at der rent faktisk i det konsoliderede regnskab ville kunne indgå 9 RS 600 Anvendelse af anden revisors arbejde er en direkte oversættelse af den internationale revisionsstandard ISA 600. Der tages udgangspunkt i den danske standard, da denne har været i brug længe i Danmark. 10 Kilde: RS 600 Anvendelse af anden revisors arbejde. 14

mindre enheder, som der ikke er krav om bliver revideret eller på anden måde gennemgået. Dog skal revisor være opmærksom på, at den samlede effekt af de enheder, der ikke revideres, kan have betydning for det konsoliderede regnskab. 2.2.2 Specifikke krav i RS 600 RS 600 er ikke en lang og omfattende standard, men den indeholder dog en række specifikke krav, som den primære revisor skal sørge for bliver overholdt ved brug af anden revisors arbejde. 11 Bemærkelsesværdigt er, at der ikke er uddybende forklaringer på, hvordan revisor skal udføre og dokumentere sit arbejde. Dette er langt hen ad vejen op til den enkelte revisors fortolkning: 1) Primær revisor skal ved accept af opgaven sikre sig, at hans/hendes egen deltagelse i revisionen på koncernniveau er tilstrækkelig. 2) Ved beslutningen om brug af anden revisors arbejde skal primær revisor sikre sig, at anden revisor har kompetence til at udføre arbejdet. Dette kunne f.eks. indebære vurdering af, om anden revisor er medlem af en relevant brancheorganisation el. lign. 3) Primær revisor skal udføre arbejdshandlinger for at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for, at anden revisors arbejde er tilstrækkeligt for den primære revisors formål i relation til den pågældende opgave. 4) Primær revisor skal informere anden revisor om krav til uafhængighed, hvad anden revisors erklæring skal anvendes til samt krav til regnskab, revision og rapportering. 5) Primær revisor kan drøfte udførte arbejdshandlinger med anden revisor eller på anden måde sætte sig ind i arbejde udført af anden revisor. Dette kan undlades, såfremt primær revisor har en tilstrækkelig forståelse for anden revisors arbejdsmetoder samt interne politikker, herunder kontrolmiljø. 6) Primær revisor skal overveje betydelige resultater af anden revisors arbejde. 7) Primær revisor kan finde det passende at drøfte resultatet af anden revisors arbejde med anden revisor samt enhedens ledelse. 8) Primær revisor dokumenterer i arbejdspapirerne de enheder, hvis finansielle information er revideret af anden revisor, samt information omkring enheden og anden revisor. 11 Kilde: RS 600 Anvendelse af anden revisors arbejde. 15

9) Anden revisor skal samarbejde med primær revisor og gøre primær revisor opmærksom på forhold i den enkelte enhed, der måtte have betydning for primær revisors arbejde. 10) Kan arbejde udført af anden revisor ikke anvendes af primær revisor, og kan det ikke nås at udføre tilstrækkelige yderligere handlinger for enheden, skal primær revisor tage forbehold for dette i sin påtegning af koncernregnskabet. 11) Afgiver anden revisor en modificeret påtegning på sin enhed, skal primær revisor tage stilling til, om arten og omfanget af modificeringen påvirker primær revisors påtegning af koncernregnskabet. Ovenstående er en oplistning af hvilke krav, revisor skal være opmærksom på i forbindelse med revisionen af et koncernregnskab ud fra bestemmelserne i RS 600. Det kan altså konkluderes, at der tidligere har været visse krav til en koncernrevision, men ovenstående vurderes på væsentlige punkter at være åbent for fortolkning. Ud over ovenstående skal revisor som tidligere nævnt også sikre sig, at øvrige relevante krav i andre revisionsstandarder er overholdt. 2.2.3 Krav til koncernrevisionen opstået gennem praksis I og med at der ikke har været en detaljeret standard direkte rettet mod koncernrevisioner, og det samtidig er et af de mest komplekse områder inden for revision, kunne man formode, at der gennem praksis er opstået en vejledning til, hvad der er god revisorskik inden for revision af koncerner. I bogen Revisor Regulering & Rapportering 12 redegøres der i kapitel 1 for, hvordan retlige reguleringer i praksis påvirker revisors arbejde. Selv om den enkelte afgørelse retsligt kun vedrører de implicerede parter, kan sådanne afgørelser danne præcedens og derved have generel betydning for revisors fremtidige virke. I en søgning i Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelser kom kun en enkelt sag fra 2006 frem, der kunne tænkes at få indflydelse på revisors 12 Kilde: Füchsel, Gath, Langsted og Skovby, kapitel 1. 16

praksis inden for koncernrevision. 13 Ligeledes er det sparsomt, hvad der kommer frem ved søgning i afgørelser fra Responsumudvalget og afsagte domme. Kun to afgørelser fra Responsumudvalget med et koncernaspekt blev identificeret. 14 Ligeledes blev der kun identificeret to domsafsigelser med et koncernaspekt, der kunne tænkes at have betydning for udførelsen af koncernrevision, hvoraf den ene vedrørte Nordisk Fjer. 15 Nordisk Fjer sagen er nok den mest kendte danske sag, der bl.a. indeholder et koncernforhold. Det er nok tvivlsomt, om ovenstående har haft væsentlig indflydelse på udviklingen bag koncernrevisioner. Som det vil blive nævnt senere i afhandlingen, har udviklingen inden for virksomhedernes og revisorernes egne forretningsgange været mindst lige så væsentlige drivkræfter bag den praksis, vi ser i dag. 2.3 Koncernrevisionen i praksis Nedenstående afsnit vil kort redegøre for, hvordan en typisk koncernrevision varetages i praksis. Afsnittet er baseret på forfatterens egne erfaringer med koncernrevisioner. Der tages udgangspunkt i et tænkt eksempel, der svarer til en større dansk koncern med enheder i flere forskellige verdensdele. Det er i nedenstående afsnit forudsat, at der er tale om en førstegangsrevision af koncernen. Ved accept af revisionsopgaven vil primær revisor sikre sig, at regler omkring egen kompetence og uafhængighed er overholdt. Primær revisor vil foretage en indledende scoping af koncernens datterselskaber baseret på sidste års realiserede tal samt en forventning til indeværende års tal. Ud fra dette overblik vil primær revisor tage kontakt til kolleger i de lande, hvor koncernen måtte have betydelige datterselskaber, for indledningsvis at sikre sig, at de lokale revisorer vil være i stand til at foretage revisionen af de enkelte datterselskaber. Her bliver der både taget højde for den tidsmæssige placering af revisionen i forhold til koncernens regnskabsaflæggelse, om der er tilstrækkelige ressourcer til at udføre revisionen, samt om partneren på de enkelte revisionsteams for datterselskaberne har de fornødne kompetencer og er uafhængig. 13 Kilde: Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer: Kendelse S 2 1999 side 71 80. 14 Kilde: Responsumudvalget: Responsumsag nr. 1044 samt Responsumsag nr. 1135. 15 Kilde: UfR: U.2004.2377H samt U.2008.1603H 17

Når de indledende formalia omkring opgaveaccept er på plads, vil primær revisor gå i gang med den egentlige planlægning. En væsentlig del af denne planlægning er udarbejdelsen af instruktioner til anden revisor 16. Ud over formalia som introduktion til klienten, præsentation af primær revisor, kontaktinformation samt tidsplan vil denne instruktion også indeholde helt specifikke afsnit om: Vigtigste revisionsområder for gruppen: Primær revisor vil i dette afsnit kommunikere de væsentligste revisionsområder ud til anden revisor. Uafhængighed og forhåndsgodkendelse: Her vil primær revisor gøre opmærksom på gældende krav til anden revisors uafhængighed, samt hvilke godkendelsesprocedure der er gældende i forbindelse med anden revisors accept af ikke revisionsopgaver for datterselskabet 17. Væsentlighed: Et af de vigtigste afsnit vedrører stillingtagen til væsentlighedsniveau for revisionen. Primær revisor udsteder et væsentlighedsniveau for koncernen og beder anden revisor om at beregne et passende væsentlighedsniveau for det enkelte datterselskab. Dette må dog ikke overstige væsentlighedsniveauet for koncernen. Revisions scope: Primær revisor opdeler koncernens datterselskaber i forskellige kategorier, alt efter om der skal foretages fuld revision, review, aftalte arbejdshandlinger eller ingen handlinger overhovedet. Primær revisors involvering i anden revisors arbejde: Primær revisor redegør over for anden revisor i hvilket omfang, primær revisor vil involvere sig i anden revisors arbejde. 16 Instruktionen til anden revisor er det vigtigste planlægningsredskab, primær revisor benytter til at sikre en kvalificeret revision af datterselskaberne. 17 Forhåndsgodkendelse af ikke revisionsopgaver er ikke en del af planlægningen af en koncernrevision, men derimod et værktøj, primær revisor kan benytte til at sikre sig, at anden revisor ikke bryder uafhængigheden af koncernrevisionen ved at acceptere en ikke tilladt opgave. Et eksempel på dette kunne være accept af en skattemæssig opgave på et SEC registreret selskab. 18

Typisk vil involveringen i arbejdet bestå af udstedelse af instrukser, gennemgang af det udførte arbejde samt opfølgende spørgsmål til rapporteringen. Risici: Dette afsnit hænger sammen med afsnittet omkring vigtigste revisionsområder, idet der i dette afsnit redegøres for hvilke risici, der er forbundet med revisionsområderne, og hvordan anden revisor skal reagere på disse. Interne kontroller: I dette afsnit vil anden revisor blive bedt om at benytte en kontrolbaseret revisionsstrategi, såfremt dette er muligt. Kommunikation af konstaterede fejl: Primær revisor kommunikerer hvilke grænser, der er gældende for opsummering af konstaterede fejl, og hvordan de skal rapporteres tilbage til primær revisor. Instruktioner vedr. rapportpakke: Primær revisor sætter anden revisor ind i, hvordan rapportpakken er sammensat, og hvordan primær revisor ønsker den revideret. Positiv bekræftelse fra anden revisor: Som afslutning på planlægningsprocessen vil primær revisor bede om en positiv bekræftelse fra anden revisor, hvori anden revisor bekræfter at have modtaget og forstået instruktionerne, samt at revisionen vil være mulig at gennemføre. Ovenstående er en kort introduktion til de enkelte aspekter i planlægningen af en koncernrevision. Ved at sammenholde de i RS 600 beskrevne krav og de udførte handlinger i den praktiske beskrivelse af en koncernrevision må det konstateres, at gældende krav umiddelbart er overholdt. Dog giver kravene i RS 600 god plads til fortolkning, og der er således ikke en entydig facitliste for opfyldelse af gældende krav i RS 600. Det kan blot konstateres, at de gældende krav på papiret vurderes som opfyldte. 2.4 Delkonklusion Hvad omfatter en koncernrevision, og hvilke krav har tidligere været gældende? 19

Indeværende kapitel har kort redegjort for de mest centrale forhold omkring en koncernrevision. Hvornår der i regnskabsmæssig forstand er tale om en koncern, styres i Danmark af bestemmelserne i årsregnskabslovens 109, hvilket op til nu også har bestemt, hvornår revisor har med en koncernrevision at gøre. Der er argumenteret for, at en koncernrevision er væsentlig mere kompliceret end en almindelig stand alone revision. Ikke nødvendigvis fordi det er mere komplicerede regnskabsposter, der skal revideres, men fordi der er flere forskellige separate enheder spredt over et stort geografisk område samt en udvidet personkreds med indflydelse på de endelige finansielle informationer. Det er ligeledes slået fast, at det mest afgørende redskab for revisor i forbindelse med planlægningen af en koncernrevision er instruktionerne, der bliver sendt ud til datterselskabsrevisor. Det væsentligste indhold i disse instruktioner er krav om uafhængighed, positiv bekræftelse fra datterselskabsrevisor, vigtigste revisionsområder for gruppen, betydelige risici, væsentlighedsniveau, revisions scope samt kommunikation af konstaterede fejl. Det er dokumenteret, at gældende krav ud over de krav, der også gælder for en standalone revision, er specificeret i den tidligere revisionsstandard RS 600. Denne standard er ikke særligt omfattende og giver plads til en del fortolkning for den enkelte revisor. Endelig er det konstateret, ud fra en undersøgelse af regulering gennem praksis, at der ikke foreligger særligt mange afgørelser i dansk retspraksis, der kunne være med til at skabe præcedens inden for revisors virke i relation til koncernrevisioner. Der skal muligvis søges i udviklingen internt hos virksomheder og revisorer for at finde den væsentligste drivkraft bag udviklingen til i dag. 20

3 Baggrunden for den nye standard 3.1 ISA erne og RS erne Denne afhandling tager udgangspunkt i den nye internationale revisionsstandard ISA 600R Special considerations Audit of Group Financial Statements (Including the Work of Component Auditor). Denne revisionsstandard er foreløbig oversat i udkast i Danmark under titlen RS 600R Særlige overvejelser koncernrevision. ISA 600R blev offentliggjort i sin endelige form i oktober 2007. Revisionsteknisk Udvalg (REVU) 18 har i oktober 2009 udsendt et høringsudkast til den danske oversættelse af ISA 600R, 19 som skulle have ligget klar i færdig udgave hen over sommeren 2010 20. Denne proces er dog udskudt et års tid af Revisionsteknisk Udvalg, da EU har kommenteret væsentligt på den danske oversættelse. Det er dog forventningen at den danske standard vil foreligge som en direkte oversættelse af den internationale standard. 21 I Danmark bliver de danske revisionsstandarder mere eller mindre oversat direkte fra ISA erne, dog med enkelte tilpasninger til danske forhold. Da der ikke er noget egentligt lovkrav om brugen af en bestemt standard på internationalt plan, er det muligt for de enkelte lokale myndigheder at omskrive ISA erne i større eller mindre omfang 22. EU kommissionen arbejder på at indføre ISA erne som lovpligtig revisionsstandard, men dette er endnu ikke endeligt afklaret. Tidligere har EU kommissionens plan været at implementere dem fra revisioner begyndende i 2005, 23 men det kan konstateres, at dette endnu ikke er sket. I og med at EU kommissionen overvejer at indføre ISA erne som lovpligtige, er der også en væsentligt involvering fra denne myndigheds side i arbejdet omkring disse standarder. Dette vil blive uddybet yderligere i indeværende kapitel. 18 Revisionsteknisk Udvalg er en instans under Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) der bl.a. har ansvaret for udstedelsen af danske revisionsstandarder. FSR er den brancheorganisation i Danmark, der sammen med Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) repræsenterer de danske revisorer. 19 Kilde: Berit Steenstrup Damm og Jan Bo Hansen side 10. 20 Kilde: Revisorhåndbogen Revision. 21 Kilde: Revisionsteknisk Udvalg. 22 Kilde: Interview med Statsautoriseret Revisor Jan Bo Hansen 23 http://eur lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2003:0286:fin:da:pdf 21

På nationalt plan i Danmark er der heller ikke et specifikt lovkrav om brugen af de danske revisionsstandarder, da disse udarbejdes af brancheorganisationen for statsautoriserede revisorer og er en del af begrebet god revisionsskik i Danmark. Det skal dog bemærkes at god revisorskik benyttes i det danske retssystem i forbindelse med vurdering af om revisor har handlet culpøst. Om ISA erne er lovpligtige eller ej, har pt. ikke den store betydning, for på internationalt plan er ISA erne de facto mere eller mindre den gældende revisionsstandard, i og med at medlemsfirmaerne i Forum of Firms 24 i 2003 forpligtede sig til at følge ISA erne i deres interne revisionsmetode 25. 3.2 IAASB s klarhedsprojekt For at højne kvaliteten og fremme en konsekvent anvendelse af ISA erne, påbegyndte IASB i 2004 et stort projekt, hvor de enkelte standarder blev gennemgået og ændret efter behov. Projektet blev kaldt klarhedsprojektet og har resulteret i, at 20 standarder er blevet omskrevet (Redrafted), mens de øvrige 16 standarder har været igennem en mere omfattende ændring, hvor de både er omskrevet og opdateret på indhold (Revised and redrafted). ISA 600R hører til den sidste kategori, hvor ikke kun opsætningen er ændret for at gøre den mere læsbar, men hvor også det faktuelle indhold er opdateret. Som det fremgår i indeværende kapitel, er ISA 600R nok den standard, der har været igennem den mest markante ændring, og hvis nye krav vil have størst indflydelse på revisors arbejde. 26 Klarhedsprojektet har ført til følgende forbedringer af standarderne: Bedre identifikation af revisors overordnede formål. Afklaring af revisors forpligtelser i relation til kravene i ISA erne. Fjernelse af eventuel uklarhed om de krav, en revisor skal opfylde. 24 Forum of Firms (FOF) blev etableret i 2002 og er et netværk bestående af revisionsfirmaer på tværs af landegrænser. Medlemmerne forpligter sig til at følge FOF s konstitution, herunder implementeringen af ISA erne. Af de 20 medlemsfirmaer er bl.a. BDO, Deloitte, E&Y, KPMG, PwC, Grant Thornton, Beierholm og Mazars. 25 Kilde: Interview med Statsautoriseret Revisor Jan Bo Hansen 26 Kilde: Berit Steenstrup Damm og Jan Bo Hansen side 10 22

Den væsentligste forbedring er nok en tydeliggørelse af, hvad der er ufravigelige krav i standarden, og hvad der er vejledning til revisor omkring brugen af standarden i forskellige situationer. Det betyder, at den tidligere opsætning, hvor ufravigelige krav var fremhævet med fed skrift, ikke længere benyttes. Nu fremgår ufravigelige krav af ét enkelt afsnit. 27 3.3 Behovet for denne nye standard Til trods for at den nye standard først lige er introduceret og gælder for regnskabsperioder, der begynder d. 15. december 2009 eller senere, skal man en del år tilbage for at finde begyndelsen på dette projekt. Faktisk ligger de første overvejelser helt tilbage i begyndelsen af dette årti. Under IFAC ligger det selvstændige organ IAASB, der løbende udarbejder og opdaterer ISA erne. Internt hos IAASB startede projektet omkring den nye standard som en opdatering af ISA 600 tilbage i 2002. Det stod dog hurtigt klart, at i ni ud af ti tilfælde, hvor man brugte anden revisors arbejde, var der tale om koncernrevision. Derfor besluttede man at ændre fokus og i stedet lade den nye koncernstandard være inspiration for den revisor, der måtte have behov for at benytte anden revisors arbejde uden for en koncernrevision. 28 Samtidig kom der i starten af årtusindskiftet et øget fokus på kvaliteten af revisors påtegning både fra myndigheders og andre organisationers side. I de første 2 3 år af det nye årtusinde sås nogle af de mest omfattende skandaler inden for regnskabsmanipulation og manglende kvalitetssikring af revisors arbejde. I dag er virksomheder som Enron 29, WoldCom 30 og Tyco 31 verdenskendte for de skandaler, der i 2001 og 2002 blev synonymer med disse selskaber. Om en revisionsstandard omkring koncernrevision ville have forhindret disse skandaler er nok tvivlsomt, men de var i hvert fald udslagsgivende for myndighedernes og den almene befolknings fokus på behovet for en opstramning af praksis og lovgivning. Som følge heraf indførte de amerikanske myndigheder f.eks. også Sarbanes Oxley regelsættet. Ifølge Jan Bo Hansen havde nogle af disse skandaler i starten af årtiet også et koncernaspekt: 27 Kilde: Klarhedsprojektet, artikel af statsautoriseret revisor Hans Henrik Berthing 28 Kilde: Interview med Statsautoriseret Revisor Jan Bo Hansen 29 Skandalen omkring Enron var den første af de helt store skandaler i starten af årtiet. Regnskabsmanipulation blev afsløret i oktober 2001 og ledte efterfølgende til selskabets konkurs. 30 I juli 2002 indgav WorldCom sin konkursbegæring til de amerikanske myndigheder. På daværende tidspunkt var det den største af sin slags i historien. 31 I juni 2002 indgav Tyco et sagsanlæg mod den tidligere ledelse for bedrageri. 23